All language subtitles for Drug.Lords.S01E01.720p.WEB.x264-STRiFE

EN ORIGINAL DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Vi aflyttede en af de telefoner,
Pablo talte i,

og Pablo talte med sin kone Tata.

"Hvordan har du og børnene det, skat?"

Og man kan høre en mand skrige
under tortur.

Man kan høre ham hyle, som et råb.

Det glemmer jeg aldrig.

Endelig siger Pablo: "Hæng lige på."

Han prøver at dække telefonen,

og Javier hører ham sige:
"Luk munden på ham."

Og pludselig bliver der dødstille.

Så djævelsk er han,
og så lidt anger har den mand.

Manden troede, at han var uovervindelig.

Medellín, Colombia, 1982.

Pablo Escobar er leder

af en af de mest magtfulde, voldelige og
frygtede forbryderorganisationer i verden.

Han stod bag langt størstedelen af kokain,

der kom ind i USA.

De smuglede 2.500 kilo kokain

ind dagligt.

Medellín-kartellet indkasserer
over to milliarder dollars om måneden.

Dem, Escobar ikke kan bestikke,
dræber han.

Der er mange onde mennesker,

men indtil da havde jeg ikke mødt
nogen som ham.

Escobar har også et stort følge.

For os var Pablo Emilio Escobar Gaviria
en religion.

LEJEMORDER

Han var en gud.

Dem, der kender Robin Hood-historien ved,

at han kæmpede for
og passede på de fattige.

Men for DEA

er han verdens mest eftersøgte forbryder.

Mange gange begynder vi lavt,

men vores mål er at klatre opad

og nå så højt i en organisation,
som vi kan

og hugge hovedet af slangen.

Escobar fører en brutal krig
i sit eget land,

og han frygter ikke at kæmpe til døden.

I 1949 fødes Pablo Escobar i
et af verdens mest voldelige lande.

Colombia.

Plaget af borger- og guerillakrig

er det en verden,
hvor den dristige Escobar trives.

I teenageårene begiver han sig ud
i småkriminalitet,

og en uenighed om stjålne penge
fanger opmærksomheden hos en ung mand,

der bliver hans mest betroede
lejemorder i årevis.

En dag var jeg på vej i skole,

da jeg så en kamp mellem en politimand
og en gangster med en pistol i hånden.

Han stjal politimandens pung.

Politimanden faldt, tog sin revolver...

og skød.

De fik gangsteren ud på en motorcykel.

Fyren på motorcyklen var Pablo Escobar.

Men gadekriminalitet er ikke nok
for den magthungrende Escobar.

Pablo havde en genial opfindsomhed.

Han kendte gaden,
og han havde også forretningssnilde.

En snilde, der vil føre til
Escobars meteoriske fremfærd.

Midt i 1970'erne slår han sig
sammen med tre forbrydere,

Carlos Lehder, Luis Ochoa
og Jose Gonzalo Gacha,

for at købe og sælge Colombias
mest lukrative produkt, kokain.

Medellín-kartellet er født.

Kartellet har øje på
et blomstrende nyt marked

1.600 km derfra, Miami,

hvor kokain er Floridas
rige og berømtes foretrukne stof.

I 1980'erne var Miami stedet.

Det var utroligt,
at der var så meget kokain...

...i verden på én gang.

Hvis man holdt af den slags sager,

var der intet bedre sted
end Miami i 1980'erne.

Og Medellín-kartellet
fandt snart en kreativ måde

at smugle kokain ind i USA
via Solskinsstaten.

Carlos Lehder Rivas købte en ø i Bahamas

og betalte landets præsident
fem millioner dollars om måneden.

Fly ankom til Bahamas fra Colombia.

Derfra kom der små yachter fra Miami
hver weekend,

der blev lastet med kokain.

Smuglingen var meget let.

De omtaler Bahamas
som deres trampolin til USA.

På patrulje får agent Steve Murphy
en plads på første række

til Escobars operations enorme omfang.

Vi fandt et fly, der lå under vandet.

De pegede på det.
Jeg sagde: "Gud! Et flystyrt."

Jeg sagde til piloterne:
"Vi må tilkalde både, hente dykkere,

finde ud af, om der er lig."

De to piloter grinte ad mig.

Jeg sagde: "Hvorfor griner I?
Det er ikke sjovt."

De sagde: "Du ved ikke, hvad du kigger på.

Det er narkofly. De er kokainlastede fly,

som kartellerne i Colombia flyver
op til den caribiske øgruppe,

bådene kommer, de læsser kokainet af,

tager de to piloter og smutter,

og så efterlader de bare flyet."

Kartellets skødesløshed viser,

hvor stort et overskud,
deres operationer indbringer.

At producere et kilo kokain
i junglen kostede dem

cirka 1.000 dollars.

Transportomkostninger, 4.000 dollars.

Den første investering
var omkring 5.000 dollars.

Og i midt 80'erne i Miami

solgte det kilo kokain
for omkring 80.000 dollars.

De smuglede 2.500 kg kokain ind

dagligt.

DAGLIGT OVERSKUD
188.000.000 DOLLARS

Hvis man regner på det,
er afkastet milliarder af dollars.

Og på grund af det blev de
det største kokainimperium til dato.

Tidligt i 80'erne
er Medellín verdens kokaincentrum.

Og Escobar beskytter overskuddet
med ekstrem skånselsløshed.

Escobars regel var,
at dem, der ikke betaler,

hvis de ikke var blevet dræbt,
skulle betale.

COLOMBIAS NATIONALPOLITI

De blev bortført
og alle deres ejendele taget.

Det er det, der lod ham overgå andre.

Hans skånselsløse måde
at håndhæve sine aftaler.

Han udslettede hele familier.

Han terroriserede dem.

DEA øger indsatsen for
at fælde den morderiske narkobaron.

De sendte en agent under dække
til en af Escobars ugelange fester,

der personligt så hans brutalitet.

Han sagde: "Du vil ikke tro, hvad jeg så.

Vi var på tredje eller fjerde dag,

folk var helt væk.

En af disse sicarios kom og sagde
til Pablo: "Chef,

chef, en af tjenerne stjæler dit sølvtøj."

Pablo var god for 30 milliarder dollars.

Betyder det noget,
om nogen stjæler hans bestik?

Han sagde: "Lad mig tale med ham."

Han hentede ham op foran alle,
Pablo talte lidt med ham,

og endelig sagde han til nogen:
"Hent noget tape."

De tapede hans hænder bag hans ryg,

tapede hans fødder sammen...

Og Pablo sparkede ham ned i poolen.

Underholdningen i de næste minutter
var at se en mand drukne.

Tænk på, hvilket budskab det sender.

"Jeg er urørlig.
Jeg gør, hvad jeg vil, når jeg vil.

Jeg er så stærk og så magtfuld.

Hvis du stjæler fra mig, sker det her."

Mafiaens general

Med de amerikanske
og colombianske myndigheder efter sig

danner Escobar en hær af lejemordere,
kendt som sicarios, til at beskytte sig.

Jhon Jairo Velásquez, kaldet Popeye,
bliver hurtigt en af de farligste.

Kort efter jeg begyndt at arbejde
for chefen, var vi alle hos ham.

En af chefens venner kom,
og han sagde: "Pablo...

Du skal dræbe en buschauffør,
der dræbte min mor."

Chefen sagde: "Den klarer jeg."

Han kaldte på mig: "Kom her, Popeye.

Vil du have det job?"

Det bliver Popeyes første drab af mange.

Fyren kom med mig og udpegede ham for mig.

To skud i hovedet. Slut.

Jeg er tilbage på arbejdet,
og chefen spørger en aften:

"Popeye, hvorfor har du ikke
taget dine penge?"

Jeg sagde: "Tænk ikke på det,
jeg vil bare være hos dig."

Han grinte og gav mig 5.000 dollars.

Han var en leder, og en leder betaler,
hvad han skylder.

Det var, da jeg skød buschaufføren,
at jeg trådte ind i forbryderverdenen.

Popeye indrømmer
at have arrangeret op mod 3.000 mord.

Han indrømmer selv at have
dræbt op mod 300 mennesker.

Han er massemorder.

Pablo Escobar plejede personligt
at rekruttere sine sicarios.

Han krammede dem, elskede dem,
kyssede dem, gav dem penge.

Men han forventede deres loyalitet,
og den fik han.

Escobars motto var: "Plata o plomo."

"Penge eller bly."

Han sendte sine sicarios ud
for at korrumpere en nation.

For eksempel var der en dommer,
der efterforskede ham,

så hans sicarios besøgte dommeren
og sagde:

"Dommer, jeg er blevet
sendt af Pablo Escobar.

Før du smider os ud... Er det din kone?"

Så viste de billeder af hans kone.

De viste billeder af hans børn i skolen.

Og så sagde de:
"Hr. Escobar vil have sagen droppet.

Hvis du ikke dropper den,
slår Escobar dem ihjel."

Mange begyndte at tage pengene,
og ved du hvad?

Jeg bebrejder dem ikke.

I 1982 kunne det ikke
gå bedre for Escobar.

Han er Colombias rigeste mand.

Og han ødsler sin rigdom
på en ejedom på 2.800 hektar,

den berygtede Hacienda Nápoles.

Og som en vovet detalje,
opstiller han en replika af det fly,

der bragte hans første
ladning kokain til USA,

et Piper PA-18 Super Cub, på forporten.

Nápoles-villaen var et paradis.
Bogstavelig talt et paradis.

Et paradis bygget for milliarder,
tjent på at smugle kokain.

Haciena Nápoles var et sted for morskab
og centrum for kriminalitet.

Det var et sted for familie,
tid til morskab og tid til krig.

Han elskede at invitere folk.

Han havde en masse eksotiske dyr
i sin private zoo.

Det var lidt som en park for børn.

Det var et sted,
hvor Pablo elskede at vise sig.

Der var fester, der varede i fem,
syv eller otte dage.

Chefen drak en halv øl
og røg en halv joint.

Pablo Escobar holdt af at have
fantastisk smukke kvinder til sine fester.

Chefen havde en stærk aura.

Hans energi var så stærk, at rørte han
en pige, blev hun straks våd.

Han var meget magtfuld.

Først i 80'erne stod
Medellín-kartellet bag

fire ud af fem af de baner kokain,
der blev sniffet i USA.

Escobar tror, at han er urørlig
i sit colombianske skjulested.

Men han vil snart stå overfor en ny,
utænkelig fjende.

Jeg, Ronald Reagan, sværger...

Præsident Ronald Reagan
gør det til sin mission

at fælde narkosmuglerne.

Vi agter at gøre det nødvendige
for at ende narkotruslen

og stoppe organiseret kriminalitet.

Reagan godkender en traktat med Colombia.

Pablo Escobar kan nu retsforfølges
og fængsles i USA.

Det er Escobars største frygt,
der bliver virkelig.

Jeg afviser udleveringstraktaten
mellem Colombia og USA.

Så Escobar lagde en plan.

Pablo forstår, at han må forbinde sig
til politik og komme i regeringen

for at få parlamentarisk immunitet.

PABLO ESCOBARS PERSONLIGE FOTOGRAF

Efter at have finansieret flere
lokale projekter

opbygger Escobar hurtigt
et offentligt følge,

der giver ham et sæde i kongressen.

Men det er ikke hans eneste præmie.

Med hans nye job følger
immunitet mod udlevering.

Igen sætter han sig udenfor
USA's justitsvæsens rækkevidde.

Men hans modstandere jager de beviser,
de skal bruge for at smide ham ud.

Du har mange penge, ikke?

Det er et meget personligt spørgsmål,
meget intimt.

Men enhver, der vil vide,
hvor mange penge Pablo Escobar har,

kan finde ud af det via skattevæsnet.

En modig journalist graver dybt
i Escobars fortid.

Guillermo Cano, avisens redaktør, mente,

at manden, der traf beslutninger
i kongressen, Pablo Escobar,

havde været i fængsel,
og han huskede fængselsbilledet.

Redaktøren fra El Espectador
offentliggør det belastende billede.

Den øjeblikkelige reaktion hos politikere,
der havde haft ham i deres hjem,

var at lukke døren for ham.

Beskyldningerne er uden fundament...

Escobar smides ud af kongressen.

Og justitsminister Bonilla
går efter Pablos imperium.

Bevæbnet med efterretninger fra DEA

beordrer Bonilla en razzia mod
en af Escobars kokainfabrikker.

Tranquilandia.

Denne fjerne lejr har otte landingsbaner,
bolig til 100 ansatte

og 19 laboratorier til
at fremstille kokain.

Medellín-operationens enorme omfang
står klart.

Kokain for over en milliard dollars
går op i røg.

Og det udløser et af de blodigste årtier

i Colombias historie.

Pablo afskyede den politiske klasse.

Han var utroligt koldblodig.

Og uendeligt beslutsom.

Først i rækken står justitsministeren,

der beordrede ødelæggelsen
af Escobars kokainfabrik.

Han betaler den ultimative pris.

Intet kunne stoppe ham.

Chefen var sådan en voldelig mand.

Volden flød fra hans hænder.

Stålsat på hævn
forsætter han sit terror-styre.

Den 17. december 1986 bliver redaktøren,

der udgav fængselsbilledet,
Guillermo Cano, brutalt skudt ned

Escobar færdiggør opgaven ved
at sprænge avisens kontor i luften.

Han er eftersøgt som terrorist
i to nationer og går under jorden.

Jagten er i gang.

Det var en prioritet for DEA
at gå efter Pablo Escobar.

Vi fik mange meddelere.

Hvis der kom 10 meddelere,
var to noget værd.

De pålidelige meddelere betalte vi godt.

Escobar ved, han overvåges,
så han stoler ikke på nogen.

End ikke sine nærmeste.

Wendy Chavarriaga var chefens kæreste.

Hun var en enestående kvinde, over 180 cm

med tykt sort hår og utrolige ben.

Da Escobar afsluttede forholdet,

søgte hans elskerinde hævn
i et forhold med Popeye,

der forelsker sig hovedkulds.

Men det er ikke alt, hvad Wendy gør
for at ramme sin eks-elsker.

Chefen ringer og afspiller
en optagelse i røret.

Det var Wendy,
der talte med nogen fra DEA.

Escobar giver Popeye et valg,
kærlighed eller loyalitet.

Så chefen siger:
"Popeye, hvad skal vi gøre?"

Han behøver ikke sige mere,
jeg ordner det straks.

Jeg aftalte et møde på en restaurant.

Jeg havde talt med to af mine folk,
mine bedste skytter.

Jeg havde fortalt, hvordan hun så ud,
hvilken bil hun kørte i.

Jeg ankom og parkerede.

Jeg ringede til restauranten og bad om
at tale med frk. Wendy Chavarriaga.

Jeg hører tjeneren kalde på Wendy,
og jeg hører hendes sko.

Det var helt ærligt svært.

Men jeg havde svoret min loyalitet
til Pablo Escobar.

Man viser Pablo Escobar loyalitet
med handling, ikke ord.

Colombias regering vil gøre alt
i dens magt

for at fange Escobar og hans håndlangere.

Så præsident César Gaviria spiller
sit trumfkort mod narkobaronen,

truslen om udlevering til USA.

Escobars evne til at skabe vold...

COLOMBIAS PRÆSIDENT

...var ulig enhver andens
i vores lands historie.

Pablo Escobar frygtede udlevering.

Han mente, at tage til USA

var det værste, der kunne ske for ham
eller nogen anden colombianer.

"Jeg foretrækker en grav i Colombia
fremfor en fængselscelle i USA."

Ingen er forberedt på omfanget
af Escobars hævn.

Hans plan,

at omstøde udleveringslovene
ved hjælp af terror.

Verdens første narkoterrorist
har offentligt erklæret krig mod landet.

Det er da, han bliver psykopat.

Antallet af omkomne steg og steg.

Jeg taler om tusindvis af uskyldige.

Kvinderne, børnene.

Dusørerne på politibetjente.

Jeg husker, at han fortalte sine sicarios:
"Jeg vil have et antal."

Og det var hans måde at bekæmpe Colombia
og vise, at han ville vinde.

Colombia var tæt på at kollapse.

Præsident Gaviria samler sine styrker,

en elitegruppe fra Colombias hær
og politifolk,

nu med DEA's fulde styrke bag sig.

De hedder Search Bloc.

Deres eneste job var at finde Escobar,
at fange ham død eller levende.

Manden, der sættes i spidsen
er oberst Hugo Martínez.

Jeg vidste, at jeg var på
en meget farlig mission.

Jeg kunne endda miste livet.

Martínez er knap nok begyndt,
da han opsøges af en officer.

Han siger, at Escobar tilbyder mig
seks millioner dollars,

og at jeg kunne få dem leveret,
hvor jeg ønskede.

Han ville blot advares,
når vi ville prøve at pågribe ham.

Jeg tænkte, at det viste svaghed,
at Escobar tilbød mig penge.

Martínez vil ikke bestikkes.

Da vi fik oberst Martínez på plads,
begyndte tingene at tage fart.

Der foregik meget.

Og Search Bloc fik chancen
for at fange narkobaronen.

Det begyndte, da et opkald blev opsnappet,

hvor Escobar beder om
at få en pige leveret.

Pigens destination
er Escobars skjulested i junglen.

Nu skal de bare finde det.

Vi tog en bonde med,
der kendte vejen til Medellín.

Da vi fløj over stedet, sagde han:
"Der, dét er huset."

I krigstid sov chefen ikke bare
i sit undertøj.

Han sov i sine Newman-jeans,
ingen trøje, og med en pistol i hånden.

Da vi blev advaret om,
at der var en helikopter på vej,

greb chefen sin pistol på tre sekunder.

Escobar var blevet advaret,
og razziaen mødes af en byge af skud.

De skød mod os fra jorden,

og piloten siger, at vi er ramt.

Det lød som popcorn,
da helikopteren blev ramt.

Så vi trak os tilbage.

Den aften var vi alle nedtrykte.
Vi havde tabt.

Han var sluppet fra os.

Escobar flygter,
og så gør han, hvad han altid gør.

Hævner sig.

Escobar dræbte ikke blot sine fjender.

Han dræbte enhver,
han følte, var en risiko.

Sæt dig selv i Colombias præsident,
César Gavirias sted.

Kan du forestille dig det pres,
der ligger på ham?

Hvor man har en kriminel,
verdens mest eftersøgte,

verdens første narkoterrorist,
der har erklæret krig mod landet.

Escobar vil gøre hvad som helst
for at vise sin magt.

Han gik så langt som at planlægge
et attentat på Gaviria,

han bad en sicario lægge en bombe
på det rutefly, han skulle med.

Men efterretningerne var forkerte.

Gaviria gik aldrig ombord på flyet.

Et hundrede og ti uskyldige sprænges
til stumper og stykker.

Det var forfærdeligt.

Det er det eneste tilfælde,
som jeg kender til,

hvor et helt fly sprænges for at dræbe én.

På det tidspunkt vandt vores fjende.

Vi tabte kampen mod narkosmuglingen.

Det var en svær tid.

Sidst i 80'erne fortsætter Escobars
terror-styre.

Nu spiller Escobar sine kort,

og hans kort var bortførsler
for at lægge pres på regeringen.

I januar 1988

beordrer narkobaronen Popeye at bortføre
justitsministeren, Carlos Mauro Hoyos.

Lige efter klokken seks
ligger vi i baghold og bortfører ham.

Under bortførslen
dræber de hans chauffør og hans livvagt

og kører justitsministeren
til et skjulested.

Hærens tropper begynder at fylde området.
Flere og flere.

Fordi de ved, at vi har justitsminister
Mauro Hoyos i området.

Chefen kaldte over radioen.

Chefen gav mig ordren til
at gå ind og dræbe justitsministeren.

Før jeg dræbte ham, fortalte jeg,
hvorfor jeg ville dræbe ham.

"Jeg henretter dig,

fordi du tillod udleveringen
af colombianere til USA."

Medellín-kartellet
havde nogle mindeværdige dage.

Under Search Blocs lange jagt
dræber Escobars sicarios 457 politifolk.

Men den colombianske regering
nægter at bøje sig for terroren.

Og så, i 1991, foretager Escobar
sit mest uventede træk.

Hvis de kan garantere,
at han ikke bliver udleveret,

vil han melde sig og blive dømt.

Det blev betragtet som en politisk løsning
på et problem, som vi ikke kunne løse.

Men der går ikke længe, før motivet
bag Escobars overgivelse bliver klar.

Han vil slå en handel af.

Så Pablo melder sig, han siger: "Okay...

Jeg sad i en bil,
mens der var kokain i bagagerummet

uden min viden,

så jeg deltog vel uvidende
i transport af kokain.

Og det erklærer jeg mig skyldig i.
I fik mig."

Og regeringen sagde: "Okay."

Efter alle sine år
med forbrydelser og vold

får Escobar kun fem år i fængsel.

Og han har flere krav.

Han sagde: "For det første vil jeg bygge
et fængsel,

og jeg betaler for det,
for Colombias borgere

skal ikke lide den skattebyrde."

Og Colombias regering sagde: "Okay."

Arbejdet begynder straks på La Catedral,

et højsikkerhedsfængsel
få kilometer fra hans hjemland i Medellín.

Pablo vælger endda
sine vagter og indsatte.

"Jeg vælger mine medfanger,
og en af dem bliver min bror,

og disse andre forretningsforbindelser,
der faktisk er sicarios,"

hvilket betyder lejemordere,

og Colombias regering sagde: "Okay."

Og endelig...

Og Pablo sagde: "Der er én betingelse til.

Colombias regering og gringoerne,

ingen embedsmand må komme tættere på
end 3,2 km fra fængslet, når jeg er der,

for jeg stoler ikke på dem."

Og Colombias regering sagde: "Okay."

Han får endda lov
at beholde sin milliardformue.

Det er et livs aftale.

Men Escobars største kup kommer
den 19. juni 1991,

samtidig med,
at Colombias myndigheder flyver ham

til det spritnye, personlige fængsel,

forbyder Colombias kongres udlevering.

Vi vidste, at Pablo Escobar havde vundet,

og resten af verden havde tabt.

Escobars nye bolig er det perfekte sted
at genoptage forretningen.

Det er her,
chefen begyndte at omstrukturere

Medellín-kartellets narkosmugling.

La Catedral var centrum for kriminalitet.

Her var der en væg,

der skjulte den hemmelige indgang
til vaskerummet.

Her gemte vi sprutten,
det kokain, folk tog,

og våbnene og marihuanaen var der.

Og i dette værelse gemte vi folk,
der var smuglet ind.

Pushere, prostituerede, enhver,
der ikke burde være der.

Og ovenpå det hele var der et diskotek,

et godt lydsystem, vi havde drinks,
der kom damer, der var orgier.

La Catedral var syndens sted.

Lige for næsen af vagterne
skaber Pablo et hjem væk fra sit hjem.

Hvad jeg så,
var en Country Club-atmosfære.

Vi gik ind i Pablos celle,
det var en suite med to værelser.

Der var malerier for millioner på væggene.

Gardinerne matchede til møblerne.

Han havde lys på sit sofabord.

Gik man ind i soveværelset,

havde han en speciallavet seng,
større end nogen kingsize-seng.

Han havde et kontor i dette lokale.

Han havde et badeværelse med boblebad.

Et garderoberum med et pengeskab
bag skufferne, man kunne trække ud.

Det er et fængsel.

Escobar har kontrollen igen.

Et frustreret DEA slår lejr i nærheden.

DEA havde købt en ejendom der,
så de kunne overvåge os.

De prøver at aflytte fængslets
telefonsystem, men...

Hele det år, Pablo var der,
kunne vi intet opsnappe.

Det hus der tilhørte
Pablo Emilio Escobar Gaviria.

Chefen installerede et samtaleanlæg.

Kablet gik hele vejen til huset,
og i huset var der et lokale,

hvor vigtige medlemmer
fra Medellín-kartellet

kom og talte med Pablo Escobar.

DEA så kablet,
men de antog, at det var til strøm.

De mistænkte aldrig,
at det var et samtaleanlæg.

DEA fik aldrig beviser for,

at Pablo Escobar smuglede kokain
fra La Catedral.

Men så begår Escobar en kæmpe fejl,

der afslører kriminalitetens katedral.

Han smugler to af de originale
kartel-medlemmer ind,

og Popeye venter på dem.

Under Robertos hytte
var der et hemmeligt rum.

Vi satte dem der. Vi gav dem håndjern på.

Fernando Galeano og Gerardo Moncada
har stjålet fra deres chef.

De er bekymrede og vil tale med chefen.
"Popeye, hent Pablo!"

Da de indser, at de ikke kan tale
med chefen, ved de, at de er døde.

Man kunne se det i deres øjne.
De var døde.

De beder om vand og en Bibel.

Vi skød dem i hovedet.

Der var en motorsav i La Catedral.

Vi skar dem i stykker.

Vi begyndte at brænde ligene.
Et kæmpe bål.

Chefen sad i en plastikstol,
iført en russisk hat,

og stirrede på ligene.

Ligene brændte hele natten.

Næsten morgen knuste vi knoglerne
med hammere og syre

for at sikre os, at der ingen spor var
af Galeano og Kiko.

Vi brændte Medellín-kartellet.

Det er dråben,
der får regeringen til at skride ind.

Regeringen beslutter at gribe ind
og rykke Escobar til et andet fængsel,

fordi de har information om,
at Escobar begår kriminalitet og mord.

FORSVARSMINISTER

Men Escobar ser dem komme.

Det er denne vej,
vi tog med Pablo Escobar i 1992

for at flygte.

Pablo Escobar gik forrest
og ledte flugten.

Det her var dækket af tåge,
og klokken var 23.

De første 200 meter var farlige,

fordi hæren væltede ind.

Ni tusind mand fra den colombianske hær.

DEA og CIA kom med generalen.

Vi snød dem alle i disse bjerge.

Colombias mest berygtede gangster
er på flugt igen.

Men i en enestående drejning

leder Escobars flugt lige ud
i Search Blocs hænder.

Det var endnu en chance for at fange
verdens meste eftersøgte forbryder.

Vi hadede alle Pablo Escobar. Vi har endnu
en chance for at dræbe Pablo Escobar.

EFTERSØGT

DUSØR

En landsdækkende bøn
om information om Escobar udsendes.

Og Search Bloc får et vigtigt tip.

Der var et hus på en bjergside,

og informationen var,
at Pablo var i huset.

Vi hørte hærens fodtrin.

Vi kom ind i huset, og hvad vi fandt der,

det var en af Pablo Escobars feticher,

af en årsag var han glad for
pæne badeværelser,

og det var et lille skur
med et flot badeværelse.

Der er intet spor af Pablo Escobar.

Vi klatrede op og fandt en sukkerrørsmark
og gemte os der.

Escobar undslipper,
men hans tid er ved at løbe ud.

Selv da hans netværk, hans milits,
kommandører og lejemordere faldt,

overgav de, der ikke faldt, sig.

Indtil han var alene.

Som løkken strammedes,

lod Escobar endelig sin evigt
loyale sicario, Popeye, melde sig.

Jeg ankom og gav ham min pistol.

Chefen tog den og sagde.
"Popeye, tak for alt."

Vi så på hinanden og sagde intet.
Jeg vidste, at jeg ikke ville se ham igen.

Som det næste fokuserer narkobaronen på
at få sin familie ud af Colombia.

De prøver at flygte fra landet,

men mødes af DEA-agent Peña
i Medellíns lufthavn.

Da vi stoppede dem, var der postyr,
en masse gråd, en masse råben.

Vi rev dybest set deres visum i stykker.

Manden kunne ikke give sig selv
den luksus at sende sin familie væk

og fortsætte med sine
forfærdelige forbrydelser.

Regeringen flytter familien hertil,

Tequendama Hotel i det centrale Bogotá.

I frygt for, at de stadig er i fare,
ringer Escobar til præsidenten.

Vi tog den position, at vi ikke ville
acceptere hans betingelser.

Vi ville kun acceptere
ubetinget overgivelse.

Search Bloc aflytter familiens hotel...

og afventer Escobars næste træk.

Al overvågning foretages i godt 72 timer.

Jeg lytter med
fra mit hovedkvarter dag og nat.

Og så, den 2. december,
ringer Escobar til sin søn.

Han har hørt, at familien måske kan
søge tilflugt i El Salvador.

Escobar er i røret og taler
klokken ni eller 10 om morgenen.

PABLO ESCOBAR: OPKALD TIL SIN SØN

Vi er taknemmelige for
El Salvadors præsident.

Han behandler os humant.

Han behandler os ikke som kriminelle.

Hans familie blev dybest set hans bøddel.

Vi indsnævrer det område,
han opholder sig i.

Overvågningsholdets leder fører
et hold til kvarteret,

hvor de havde sporet opkaldene til.

Agent Steve Murphy
er i Search Blocs hovedkvarter,

hvor han lytter med på udviklingen.

Han kørte ned ad gaden,

havde antennen ude, han så på sin måler,

og måleren viste, at signalet kommer

fra en række huse, han kører forbi.

Han ser op og ser Pablo Escobar
kigge ud af vinduet.

Han siger: "Jeg har fundet ham.

Jeg tror, det er Escobar.
Jeg så ham gennem vinduet."

Tropperne gør deres træk.

De sætter sprængtråd
omkring døren på rækkehuset,

de sprang døren af hængslerne.

Pablo er på anden sal,
han og hans ene sicario.

De går op på tredje sal...

hans sicario springer ud af vinduet.
Han løber over taget.

Han bliver skudt,
falder ned fra taget, død.

Pablo kommer ud af vinduet,
løber over taget.

Han bliver skudt tre gange,

en gang bag i benet,

en gang i balden,

tredje skud sad i øret.

Og det var det dræbende skud.

Jeg sad på mit kontor,
og jeg følte en kæmpe lettelse.

Grunden til,
at vi alle smiler på de billeder,

er, at vi alle vidste, at i det sekund,

det sekund hvor Pablo Escobar døde,

var alle borgere i Colombia sikrere,

blot fordi én mand var død.

"Viva Colombia!"

Alle råber: "Viva Colombia!"

Tekster af: Anders Langhoff