Original subtitles

BERINGSHAVET

29. FEBRUAR KL. 12.01 ANADYR-NORMALTID

Missionsrapport,

russisk ubåd K599 Sevastopol.

Operation Podkova,

dag 74.

Det nye selvlærende forsvarssystem

fungerer fortsat upåklageligt.

Man fristes til at sige mirakuløst.

Vi navigerer under polarisen via bestik

med fem dages sejlads igen.

Efter 25.000 sømils rejse

har Sevastopol forsætligt ansejlet samtlige søværn i verden

uden at blive opdaget.

Podkovas stealth-funktion har overgået alle forventninger.

Vi er i dette øjeblik verdens ypperligste krigsinstrument.

Den drabeligste dræbermaskine,

mennesket nogensinde har skabt.

Og vi er umulige at finde.

Hr. kaptajn. Føling med fartøj Semyon-83,

en amerikansk Virginia-ubåd

med retning mod os.

Slå klartskib i stilhed.

Dæksofficer, skibsstatus.

Bunddybde: 72 meter.

Afstand til isdække: 21 meter.

Afstand til dybvand?

To kilometer, 6 minutter.

Rorgænger, 15 grader til venstre.

Hold kurs 100°.

Langsom opstigning.

Modtaget.

Anlægger kurs 100°.

Holder kurs 100°.

Våbenofficer, afstand?

Ildleder beregner afstanden til 15.000 meter.

Umuligt. Med så klar en signatur

må han være tættere på.

Ildleder har ændret afstanden til 10.000 meter.

Intet bevæger sig så hurtigt.

Beregningerne stemmer.

Roret helt til højre, kurs 270°.

Kurs 270°, javel.

Vi må bare ud på dybt vand.

Pejling til fartøj: 160°.

Pejling nul grader?

Igen drejer han sammen med os.

Han kan se os.

Umuligt. Vi er usynlige.

Kør en fejlfinding på sonar og ildleder.

Han lukker vand ind i torpedorørene.

Torpedorum, kør alle torpedoer i borde.

Javel.

Alt er klar!

-Klargør torpedo! -Klargør!

Torpedoer i borde.

Yderdørene er åbnet!

Luk vand ind i rør 1 til 4.

Rør 2 gøres klar.

Beregn skudløsning for rør 2.

Han forsøger at tirre os.

Han vil skyde os i sænk.

Fjendtlig torpedo i vandet. Afstand: 1000 meter.

Roret hårdt til venstre.

Roret er helt til venstre.

-Affyr flares. -Affyrer!

-Affyr rør 2. -Affyrer!

Vores torpedo er affyret.

Fjendtlig torpedo, 800 meter.

Den undgik vores flares.

Roret hårdt til højre.

Sekshundrede meter.

Klar til at tømme ballasttanke.

Firehundrede meter.

Slå kollisionsalarm.

Tohundrede meter.

Alle mand gør klar til anslag.

Torpedoanslag om fem, fire,

tre, to,

en.

Anslag!

-Hvad skete der? -Den er væk.

Var det en forbier?

Nej, den forsvandt ud i det blå.

Sonar, hvor er fjendens fartøj?

Firetusind meter styrbord for boven.

Vores torpedo rammer

fjendens ubåd om

tre, to, en.

Hvor blev anslaget af?

Fjenden er forsvundet.

Han er væk.

Det forstår jeg ikke.

Han har aldrig været der.

Vi har jagtet et spøgelse.

Instrumenterne lyver ikke.

I dag løj de.

-Våbenofficer, desarmer vores torpedo. -Javel, hr. kaptajn.

Afblæs klartskib.

Det er derfor, vi afholder øvelser.

Der er en brist i systemet.

En ånd i maskineriet.

Lad os tage hjem.

Hr. kaptajn, vores egen torpedo kommer lige imod os!

Afstand: 400 meter!

Desarmer våbnet.

Den kommer nærmere! 200 meter!

Tøm alle ballasttanke! Slå alarm!

Så er maden her.

Hallo?

Løsen?

Rolig.

Rolig.

Løsen?

India Zulu 254.

Bravo Echo 11.

Ikke endnu.

Du skal stille mig sikkerhedsspørgsmålet først.

Nå ja. Undskyld.

Hvad er vores ed?

Vi lever og dør i skyggerne

for dem, vi har kær,

og dem, vi aldrig møder.

Stil den på bordet.

Velkommen til IMF.

Du har truffet det rette valg.

Javel.

Godaften, hr. Hunt.

Det er længe siden.

Vores liv er summen af vores valg,

og vi kan ikke undslippe fortiden.

For 30 år siden fik De valget.

Bliv en del af IMF, eller få fængsel på livstid.

På grund af Deres naturtalent tog myndighederne Dem til nåde.

Men vi glemmer aldrig.

Ligeledes vil De aldrig glemme det drab,

der førte Dem til os dengang.

Jeg påminder Dem om den ed, De har aflagt over for os.

Der er mere på spil end nogensinde før.

Deres vanlige egenrådighed vil ikke blive tolereret.

Såfremt De takker ja, er det altafgørende, at De hører efter.

Myndighederne leder efter en nøgle.

Dens funktion og store betydning

skal De ikke bekymre Dem om.

Det bør til gengæld bekymre Dem, at Deres veninde Ilsa Faust er indblandet.

EFTERLYST

Hun har dræbt en kurer i Istanbul.

Vi mener, han var i besiddelse af den ene halvdel af nøglen.

Hvorfor hun har valgt at blande sig, er en gåde.

Det samme er hendes opholdssted.

Sikkert er det dog, at vi har udlovet en dusør for hende,

som disse dusørjægere har i sinde at indkassere.

De indleverer aldrig nogen levende

og kun sjældent i ét stykke.

De er på vej til Den Arabiske Ørken for at finde Deres veninde.

Finder De dusørjægerne, finder De måske også hende.

Deres mission, såfremt De takker ja til den,

er at fremskaffe nøglen og overbringe den til os.

Hvad der sker med Ilsa, er op til Dem.

Skulle medlemmer af Deres team blive fanget eller dræbt,

vil ministeren nægte ethvert kendskab til Deres handlinger.

Denne besked selvdestruerer om fem sekunder.

Pøj pøj, Ethan.

DEN ARABISKE ØRKEN NÆR GRÆNSEN TIL YEMEN

Kom.

Ethan.

Hvad står vi over for?

En entitet med flere personligheder. Den kan opføre sig som

en computervirus,

en orm eller et botnet.

Den forvansker alle former for digital information.

Alle data,

der registreres, opbevares eller sendes digitalt, gøres upålidelige.

I begyndelsen gik den efter nyhedstjenester og sociale medier,

hvilket ofte passede ind i vores kram.

Indtil den for et halvt år siden angreb Saudi-Arabiens efterretningstjeneste.

Og assimilerede deres tophemmelige AI,

inden den forsvandt ud i skyen.

Umiddelbart herefter titusinddoblede den sine angreb.

Det indikerer,

at entiteten er blevet bevidst.

Den kan altså tænke selv?

De seneste tre uger

har den infiltreret vores satelitnetværk,

centralbanksystemet, aktiemarkedet og elnettet.

Luftfartsvæsenet, NASA og alle forsvarets grene.

Den har også ramt Verdensbanken og de europæiske centralbanker.

Fået adgang til forsvar, finans og infrastruktur

i Rusland, Indien, Israel, Australasien og hele Europa.

Og hvad gjorde den helt præcis?

Intet.

Intet?

Den kom og gik.

Den efterlod sig åbenlyse spor

og sendte derved et tydeligt budskab.

"Jeg vender tilbage."

Hvad dens mål end er, er vi magtesløse over for den.

Dens opmærksomhed er nu rettet mod ét mål.

Verdens efterretningstjenester.

Sandheden, som vi kender den.

Hele efterretningssamfundet er nu i fuld gang med

at lave fysiske kopier af vores kundskabsbaser,

inden vores sikrede datacentre bliver inficeret.

Det er kun et spørgsmål om tid.

Entiteten vil kunne underminere vores styrker og udnytte vores svagheder.

Den vil gøre vores venner til fjender

og vores fjender til aggressorer.

Kan efterretningsserverne ikke afskæres fra resten af verden?

Det er allerede gjort,

men servere skal vedligeholdes af mennesker.

Og mennesker er kædens svageste led.

Især når vi har at gøre med en statsløs, amoralsk fjende.

En, der har lyttet, læst og iagttaget.

Og fravristet os vores dybeste hemmeligheder.

Den kan besnære, afpresse, bestikke eller være hvem som helst.

Den manipulerer med os gennem vores totale afhængighed

af den digitale virkelighed.

En fjende, der er alle vegne

og ingen steder

og intet centrum har.

Det vil altså sige,

at det mest ærefrygtindgydende efterretningsapparat i verden

er ude af stand til at dræbe skidtet?

De skal ikke forsøge at dræbe det.

De skal hellere kunne styre det.

Og hvordan skal det gå til, hr. Kittridge?

CIA's agent i Kreml fortæller,

at russerne koncentrerer deres efterretningsindsats

om at tilvejebringe to halvdele af en korsformet nøgle.

-Hvad låser den op for? -Det ved vi ikke.

Russerne mener,

den er i stand til at deaktivere den mystiske entitet.

Allerhelst vil de dog

kontrollere den, tøjle den.

Tror De på det, Kittridge?

Det vigtigste er, at resten af verden tror på det.

Japan, Indien, Tyskland og Storbritannien tror på det,

men ikke engang vores nærmeste allierede

har informeret os om det.

Det vidner om et globalt kapløb

for at få fat i nøglens to halvdele.

Alle nationer mod alle, ikke for at dræbe skidtet,

men for at våbenisere det

og derved etablere en ny ubestridelig form for global dominans.

Hvordan finder vi den nøgle?

Der vil ankomme en køber til Mellemøsten

i løbet af de næste 72 timer.

Vi tror, han allerede har den ene halvdel.

Det tror I?

Det kan være en forfalskning.

Hvordan verificeres det?

Det eneste, der kan verificere nøglens ene halvdel,

er den anden halvdel. Dens mage, om man så må sige.

Det er vist en sikring.

Hvordan finder vi dens mage?

Vi tror, den anden halvdel har været

i hænderne på denne kvinde.

Hvem er hun?

Ilsa Faust.

Tidligere britisk agent.

-Hvor er hun nu? -Hun er død.

Hun blev dræbt af lejesoldater,

der ville indkassere dusøren for hende.

Hvem havde udlovet den?

Det kan have været hvem som helst.

Så hvem som helst kan have hendes halvdel af nøglen?

Ikke hvem som helst.

Jeg sendte en mand ud for at finde hende.

Den eneste mand, hun ville have betroet nøglen til.

Har han den så?

Det ved jeg ikke. Han har nægtet at møde op.

Nægtet?

Hvem fanden er han?

Det er fortroligt.

Jeg er landets efterretningschef.

Hvad er det, jeg ikke må kende til?

IMF.

Verdensbanken?

Ikke "International Monetary Fund".

Jeg taler om det andet IMF. Vores.

Hvad står det for?

"Impossible Mission Force".

Det mener De ikke alvorligt.

Hvad foretager de sig så?

Det, vi andre ikke er i stand til.

Og hvem er chef for det?

De parerer ikke ordre. Det fungerer sådan, at vi...

...giver dem et praj.

Giver dem et praj?

Hr. Kittridge.

IMF refererer kun til præsidenten.

Jeg skal lige være helt med.

Når der er en mission, ingen af jer kan klare,

giver I en navnløs mand et praj

og håber på,

han klarer ærterne?

Hvis han vælger at takke ja.

Kan de vælge og vrage mellem ordrer?

IMF blev specifikt dannet for at undgå utilsigtede konsekvenser.

Kan de ikke garantere udfaldet af en mission,

har de lov at sige fra.

Jeg forstår godt,

du er vred.

Jeg er ikke vred, Kittridge.

Du bad mig høre efter.

Jeg hører efter nu.

All right. Det var mig,

der udlovede en dusør for Ilsa.

Men jeg fortalte dig også, hvor du kunne finde hende.

Jeg bad hende ikke stjæle nøglen. Det havde hun sine egne grunde til.

Men er det ikke det vanlige mønster?

Du reddede hende ud af saksen, men hun gik altid i den igen.

Vent, Ilsa,

vent! Det er mig!

Det er mig.

Det er okay.

Hør efter. Du er død, så du skal forblive død.

Ethan, vent!

Du får ikke en undskyldning.

Det er mit job at bruge dig,

og det er dit job at lade dig bruge.

Fuldførte du missionen eller ej?

Hvor den anden halvdel end er,

og hvad nøglen end låser op for,

så skal jeg nok finde det.

Og hvad så?

Ingen bør overlades kontrollen med Entiteten.

Jeg vil dræbe den.

Ethan...

Næste verdenskrig bliver ikke en kold krig.

Det bliver en krig på krudt og kugler

om et hastigt svindende økosystem

og de sidste smuler af energi,

drikkeligt vand og åndbar luft.

Den, der kontrollerer Entiteten, kontrollerer sandheden.

Forståelsen af, hvad der er rigtigt og forkert,

vil kunne defineres flere århundreder frem i tiden.

Har du hørt dig selv?

Din tid som frontkæmper i det såkaldt godes tjeneste er forbi.

Nu må du vælge side.

Jeg er på den side, jeg altid har været på.

Kom mig ikke på tværs.

Det kan jeg ikke love.

Vi kommer efter dig. Hele verden vil være efter dig.

Og uanset hvad vil den mission, du er på,

komme til at koste dig dyrt.

Hvis jeg ikke tager den, får vi snart selskab.

Hallo?

Direktør Denlinger, tak.

Direktøren er indisponibel i øjeblikket.

-Hvem taler jeg med? -Eugene Kittridge, CIA.

-Løsen? -"Bastone" i ét ord.

-Der er opstået en krise. -Javel ja.

Deres adjudant er netop blevet fundet bevidstløs i sit hjem.

Forgiftet.

Det er forstået.

Det tror jeg nu ikke.

Han blev set her i bygningen for et kvarter siden.

Det er forstået.

Kan De tale frit?

-Nej tak. -Vagterne er på vej.

Er De i fare, så læg på, før jeg får talt til fem.

En, to...

Hvordan har du tænkt dig at slippe ud herfra?

Selvfølgelig.

DEL 1

FLYVESTATION AL DHAFRA DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Hør efter.

En amerikansk agent med et horn i siden på sit land

er forsvundet og har tabt sutten.

Han udgør en trussel mod nationen

og skal uskadeliggøres for enhver pris.

Alt i hans besiddelse er uhyre vigtigt

og skal beslaglægges intakt.

Selv er manden undværlig.

Undervurder ham ikke.

Han mestrer infiltration, bedrag, sabotage og psykisk krigsførelse.

Han er praktisk talt en tankelæsende,

formskiftende inkarnation af kaos.

Så for alles sikkerheds skyld

må I ikke betragte ham som ufarlig,

medmindre I har hamret en træpæl gennem hjertet på ham.

Dette er ikke en øvelse.

En selvbevidst, selvlærende,

sandhedsslugende digital parasit,

der har inficeret hele cyberspace.

Det måtte jo komme.

Og nøglens to dele kan gøre det muligt at kontrollere Entiteten?

Så vil alverdens regeringer slå os ihjel for at få nøglen.

Herunder vores egen.

Præcis.

Det gør vores mission illegal,

allerede før den er begyndt.

Så er selve denne samtale teknisk set landsforræderi.

Eller som vi kalder det, mandag.

Hvad er planen?

En køber fra Amsterdam skal mellemlande her i en halv time

i håb om at købe denne halvdel af nøglen.

Køberen har formentlig

den anden halvdel på sig.

For at kunne fastslå ægtheden af vores.

Hvordan identificerer vi ham?

Geigertælleren her

opfanger strålingen fra drageægget

indlejret i hans nøgle.

Augmented reality-funktionen i disse briller

vil føre os til den.

Snedigt.

Så du identificerer køberen og tømmer hans lommer.

-Nej. -Selvfølgelig ikke.

Vi aner jo stadig ikke, hvad nøglen låser op for.

Du vil altså sælge køberen vores halvdel af nøglen...

Mens vi booker dig et sæde på det fly,

køberen skal videre med.

Så du kan følge efter nøglen.

Forhåbentlig til en person, der ved, hvad den låser op for.

Præcis.

At samle nøglen

er kun begyndelsen.

Verdens skæbne står og falder med at finde det, den låser op for.

Kender du ham fyren?

Ikke personligt.

Men det er personligt.

Hvad er det?

Mistænkelig taske på vej til Venedig.

Nå, det var nok falsk alarm.

Overwatch, hvor er han?

Jeg har ham.

Terminal B, gate 15, sydgående retning.

-Det gør jeg da. -Gu gør du ej.

Ethan, fortæl lige Net Ranger her,

at jeg koder lige så godt som ham.

Ingen kommentarer.

Skulle Phineas Phreak her

kunne dræbe Entiteten,

mens jeg holder loddekolben?

-Formentlig. -Så afgjort.

Af vejen!

Fortæl mig, hvor han er.

Blåt jakkesæt, ret forude.

-Det er ikke ham. -Jo, det er.

Jeg lover dig,

at ansigtsgenkendelsen...

Hvordan gjorde du det?

Ingen undgår Phineas Phreak.

Jeg har fundet ham.

Terminal E, gate 5.

Det er jo for fanden i den anden ende af lufthavnen.

Ethan, de løber mod terminal E. Denne del af lufthavnen er din.

Tak, Luther. Køberen i sigte.

Otto von Bork, schweizer.

Han skal til Venedig. Afgang om en halv time, flight 1031.

Benji, book et sæde til mig.

Flight 1031 til Venedig.

Ethan, hvad sker der?

-Han blev rullet. -Hvad mener du?

Kvinden er lommetyv. Find ud af, hvem hun er.

VENEDIG

Luther, sluk mikrofonerne.

Tasken skulle med flight 1031.

Hvad for en taske?

Den, der udløste alarmen.

-Hvad er der med den? -Den skulle med flyet til Venedig.

Køberens og Ethans fly.

Luther, hvem er hun?

Sæt nu det ikke er falsk alarm?

Sæt nu nogen forsøger at smugle en bombe om bord på flyet.

Det kan også være Entitetens forsøg på at holde Ethan væk fra flyet.

-Luther, hvad sker der? -Skal vi advare ham?

-Nej. -Drenge, kan I høre mig?

Find tasken. Afsted.

Luther, er der noget galt?

Nej, alt er under kontrol.

Fundet.

Info om kvinden er på vej.

Juveltyveri - SVINDEL - Afpresning

Hun er i al fald ikke spion.

Hun er tyv.

Hvor skal jeg hen, Luther?

Tag døren på venstre hånd.

Jeg låser den op nu.

SIKKERT OMRÅDE

Tasken ligger i bakke 01833 på vej

mod hallens nordvestlige ende.

Modtaget.

Hej.

Hejsa.

Nu er jeg med.

Du troede, jeg var en anden.

Ikke interesseret.

Giv mig en chance.

Jeg skriger.

Værsgo.

Hvad vil du?

Denne nøgle,

som du stjal fra mandens lomme,

er værdiløs

uden denne nøgle.

Men sammen

er de 4 millioner værd i krypto,

som manden havde på et flashdrev.

Det ved jeg ikke noget om.

Hvad lavede drevet så i din lomme?

Hvem er du?

Arbejder du sammen med nogen?

Aldrig. Kun solo.

I dag har du en makker.

Manden, du bestjal,

skal gennemføre en handel

og forlade lufthavnen med begge nøgler.

Hans fly afgår om...

Syv minutter.

Du er god til at tømme lommer.

Lad os se, om du kan fylde dem.

Forestiller du dig, jeg vil lægge den tilbage?

Det ved jeg, du vil. Du er tyv.

Du vil have pengene.

Dem kan jeg give dig.

Valget er dit. Er du med eller ej?

All right.

Hvad er planen?

Jeg håber, du ved, hvad du gør.

Efter dig.

Jeg får ikke brug for den her.

Jeg ryger ikke.

Behold den som et minde om mig.

Ethan, den stjålne nøgles legering...

-Det er en forfalskning. -Jeg havde ikke regnet med andet.

Køberen skal stadig tage herfra med begge nøgler.

Luther, hvor skal jeg hen?

Gå ned ad trappen,

så skulle tasken være der.

Jeg er der nu.

Det er ham.

Han går lige foran jer.

Undskyld. Vi troede, du var en anden.

Hunt leger med os.

Del jer op og led to og to.

Ethan, vores amerikanske venner

deler sig op og afsøger lufthavnen.

Vær på vagt.

Hvad må jeg kalde dig?

Grace. Hvad med dig?

Grace,

du skal vide, vi ikke er de eneste, der er interesserede.

Hvis jeg siger "løb",

så løber du.

Det her er godt nok spændende.

Benji, har du tasken?

Jeg har fundet den!

Der er en cylinder i den. Jeg tager den op.

Hvad nyt, Luther?

Køberen er i venteområdet

oven for rulletrappen.

Alle agenterne er på vej derhen.

Det vrimler lige straks med dem.

Hvad det end er, har jeg lige aktiveret den.

Vi har fem minutter.

Og det er vist en atombombe.

Den vil udslette hele lufthavnen.

-Kan du desarmere den? -Ikke uden værktøj.

-Så find noget. -Hvorhenne?

Er det nu, vi skal løbe?

Ikke endnu.

Hvordan går det med bomben?

Kom nu, kom nu...

Det lykkedes!

Det er en kodecylinder.

Otte hjul med 14 bogstaver på hvert hjul.

1,5 milliarder kombinationer.

Plus/minus.

Du gode gud...

Hvad nu?

Hjulene danner et budskab:

U. R. DUNN.

Gu er vi ej.

Ikke D-O-N-E,

men D-U-N-N.

Det er mit efternavn.

Den ved, hvem jeg er.

Der står noget i displayet.

"Jeg taler uden mund og flyver uden vinger. Hvad er jeg?"

Aner det ikke.

Det er en gåde. Den er formentlig stemmeaktiveret.

Jeg skal sige svaret.

"Jeg flyver..."

Et ekko?

Det var rigtigt!

Ny besked:

"Er du bange for døden?"

Skulle det være en gåde?

Det er en psykometrisk test.

Jo flere svar du giver, jo mere ved den om dig.

"Er du bange for døden?" Nej.

-Virkede det? -Den ved, jeg løj.

Så sig sandheden.

"Er du bange for døden?" Ja da!

"Hvad er altid på vej, men når aldrig frem?"

Den kan jeg.

Uret tikker.

Gåder er ikke min force.

Tiden løber ud!

Der er han.

Det bliver nemt.

Undskyld, Ethan, men ved du,

hvad der altid er på vej,

men aldrig når frem?

Altid på vej, men når aldrig frem?

Morgendagen.

Hvad?

Morgendagen er altid på vej, men når aldrig frem.

Morgendagen.

Morgendagen!

Næste spørgsmål.

Giv mig tingene.

-Jeg holder øje. -Stoler du da ikke på mig?

Luther, hvad foregår der?

Ikke noget. Alt er under kontrol.

Næste spørgsmål.

"Hvem eller hvad er det vigtigste i verden for dig?"

Sig det.

Der er ikke andet for.

Mine venner.

Din satan.

Er han...?

Ja. Giv mig tingene.

"Hvad bliver større, jo mere man fjerner?"

-Et hul. -Et hul!

Jeg får ikke flere spørgsmål,

men der mangler et hjul. Hvad gør jeg?

Den endelige prøve.

Jeg har 45 sekunder!

Hvad gør vi nu?

Jeg tænker.

Luther, hvordan slipper jeg væk?

Vi har et større problem.

Det er muligt, ingen slipper væk.

Der er en atombombe i bagagehallen.

Spørgsmålene afslører koden, der kan desarmere den.

Stop!

Hvorfor har I ikke sagt noget?

Vi ville ikke forstyrre dig.

En atombombe skal jeg forstyrres med øjeblikkeligt. Hvor lang tid?

Tyve sekunder.

Tyve sekunder?

Der mangler en sidste gåde.

Hvad går gåden ud på?

Det kan jeg ikke nå at forklare.

Kom nu, Benji.

Hvorfor havner vi i de her kniber?

Ti sekunder.

Ni, otte,

syv, seks, fem...

P Ø J P Ø J

Åh gud...

Hvad nu?

Den er tom.

Der er ingenting i den.

Hun har taget nøglen.

Vores nøgle. Den ægte.

Luther, find hende.

Hun går mod terminal E.

Umuligt.

Afbryd missionen.

-Hvor mødes vi? -Det gør vi ikke.

Missionen er afblæst. Skynd jer væk.

Hunt! Stands!

Kan du se ham?

Af vejen!

Undskyld! Undskyld!

ROM

Væk!

Han må være her et sted.

Fandens også!

Her anvendes kortbølgeradioer,

magnetbåndslagring og billedrørsskærme.

Ikke flere ettaller og nuller.

Det er et komplet analogt, offline lokale

skærmet mod den digitale Entitet.

Hvor kommer billederne fra?

En CORONA-spionsatellit fra den kolde krig.

Bruger vi stadig dem?

Egentlig ikke.

Vi havde givet dem til vejrtjenesten.

Det her er den sidste, der virker.

Vil den kunne finde den navnløse IMF-mand?

Det er der intet, der kan.

Men den har gjort det muligt at holde øje med denne kvinde.

Hun blev set sammen med ham i Abu Dhabi.

Hvem er hun?

Og hvor er hun nu?

De sidder her, fordi politiet fik et tip om,

at en kvinde med Deres signalement

ville ankomme med fly fra Abu Dhabi.

Kvinden ville have adskillige pas på sig.

Hende her er eftersøgt for bedrageri i Sankt Petersborg.

Juveltyveri i Antwerpen. Kunsttyveri i Monaco.

Bestikkelse i Milano. Afpresning i Mumbai.

Men det her er min favorit:

Modsatte sig anholdelse i Rio.

Så nu er jeg nysgerrig.

Hvilken af de kvinder er De?

Jeg har aldrig set de pas før.

De lå i Deres taske,

og alle billederne er af Dem.

-Må jeg se? -Værsgo.

Ligheden er slående,

men det er ikke mig.

Som sagt er jeg...

...skolelærer fra Brighton på orlov.

Hvad De end er indblandet i,

har De nogle magtfulde fjender.

Hendes advokat er her.

Min advokat?

Forhørsdommer Spezzi.

Undskyld, hvem er De?

Interpol.

Jeg kommer angående kvinden fra Abu Dhabi.

Jeg skal gennemgå de ejendele, hun havde på sig.

Må jeg se noget legitimation?

Hvor er resten?

Det er det hele.

-Hvad hedder De? -Hun forlod Abu Dhabi med en særlig nøgle.

Der var ingen nøgle.

Det var en usædvanlig type.

Man kunne tro, den var et smykke.

Et, man kunne fristes til at sætte

i en kæde om Amelias hals.

Amelia?

Deres hustru.

Mor til Deres bedårende datter, Serena.

De er ikke fra Interpol.

Det er jeg, hvis jeg vælger det.

Jeg kan være hvad som helst, og jeg ved alt.

Jeg ved, De før har tiltusket Dem tyvekoster.

Et Cartier-armbånd.

De blev renset for mistanke,

men De gav det til Deres elskerinde, Valeria,

den 21. august, da hun blev 29.

Hvem er De?

Jeg er nødt til at visitere Dem

for en sikkerheds skyld.

Deres sekretær er ikke længere iblandt os.

Tak, d'herrer.

Sid ned.

Vær venlige at vente udenfor.

Dig.

Det her er dit værk.

Jeg ringede til politiet, men fortalte dem ikke om din brogede fortid.

Den er du selv skyld i.

Du anbragte nøglen på en anden passager, før du blev arresteret.

I aftalte at mødes senere.

Vedkommende har ingen anelse om,

at de opbevarer nøglen for dig.

En uvidende kurer. Den perfekte kumpan.

Jeg gætter på en midaldrende mand.

En mand, der har ventet hele livet på at blive ænset af en kvinde som dig.

Forældreløs.

Yderst intelligent. Voldsomt snarrådig.

En fattig barndom gav dig appetit på dyre ting.

Andres ting.

Nogen så dit potentiale og udviklede dine talenter.

Talenter, der gav dig det søde liv.

Skræddersyet tøj, udsøgt mad, luksushoteller.

Talenter, der har holdt dig et skridt foran loven.

Indtil nu.

Man har vel lov at stjæle til dagen og vejen.

Du anede ikke, hvad du stjal. Ellers havde du aldrig gjort det.

Hør engang.

Få mig ud herfra, så fører jeg dig fluks til nøglen.

Jeg har en bedre ide.

Fortæl mig alt,

så vil jeg overveje at få dig ud herfra.

Hvem hyrede dig?

Og du skal ikke lyve, for det opdager jeg.

Jeg aner det ikke.

Kontakten foregik primært elektronisk.

-E-mail? -Sms.

-Krypteret? -Selvfølgelig.

-Primært? -Undskyld?

Du sagde, kontakten primært foregik elektronisk.

Jeg skulle afhente en kuvert på en café i Luxembourg.

Hvad var der i kuverten?

En billet til Abu Dhabi.

Og et billede

af dig.

Jeg skulle skygge dig,

mens du jagtede en mand

med en nøgle og 4 millioner i krypto.

Drevet var i øvrigt tomt.

Jeg kan kun få penge for din halvdel af nøglen.

Som du skulle føre til...?

Venedig.

Et selskab i Dogepaladset i morgen ved midnat.

Venter du nogen?

Dine venner fra lufthavnen. Jeg så dem ude på gangen.

Det kunne du godt have sagt.

Det er dig, de er efter, ikke mig.

Gamle gris!

Nej, Grace...

Nej.

Hun er min klient.

Grace...

Rolig, rolig.

Væk, væk, væk!

Undskyld!

Skodparkering!

Grace! Stop bilen!

Jeg prøver at hjælpe dig!

Grib hende.

Er du okay?

Bare rolig, vi klarer den.

Ræk mig din hånd.

Stille og roligt.

Rolig.

Har du brækket noget?

Hunt!

Spillet er ude.

Lad pigen gå.

Tag håndjernene på.

Værsgo, på med dem.

Han skyder ikke dig.

Læg jeres våben!

Vi er en specialstyrke. Han er eftersøgt for terrorisme.

Degas, få de kvinder væk.

Hunt, hør på mig.

Lad hende gå, og tag dem på.

Læg så de våben!

Alt er under kontrol.

Rolig, rolig.

I dækning!

-Ned! -I dækning!

-Du kører. -Hvad?

Nej!

Speederen i bund.

Kør, kør, kør!

Kør, kør, kør!

Ind med dig!

Videre, videre.

Du må ikke stoppe.

Biler!

Træd på bremsen, og start motoren igen.

Vent, hvad laver du?

Jeg vil ikke mere.

Der er folk, der jager os.

Ja, det er der. Du kører.

Hvem er hun?

Aner det ikke.

-Er du okay? -Når det her er forbi.

Vi klarer den.

Er der nogen, der ikke jager os?

Vi må af med den her bil.

Scootere? Pis.

Hvad laver du?

Skaffer os en ny bil.

Okay.

Giv mig to sekunder.

-Tak. Okay? -Ja.

-Klar? -Jeg er klar.

Er du okay?

-Det må du altså undskylde. -Det er okay.

Den her bil...

Det er okay.

Den måde, de indretter dem på,

er nogle gange lidt...

Trafikkameraer har identificeret kvinden via ansigtsgenkendelse.

Hun kører i en gul Fiat 500.

Vi følger efter.

Nu har jeg dig.

Vi slap væk.

Væk, væk, væk!

Baby, baby, baby!

Hvad?

Nej, nej, nej...

Kør!

Ligeud!

Vi brænder! Vi brænder!

Det er dækkene. Kør ligeud.

Hvorfor snurrer den?

Sådan, sådan!

Jeg har den nu.

Til højre! Den vej!

Drej til højre!

-Hvem er det, der kører? -Det er dig.

Kør ligeud.

Bare fortsæt ligeud.

Eller drej til venstre. Det går fint.

Panserne!

Tag rattet!

Brems!

Du har rattet.

Ligeud?

Til højre!

-Hvad nu? -Til venstre.

Det går fint.

Der er fodgængere.

-Der er en bil. -Jeg har set den.

Fuld gas.

Hold fast!

-Hvor ender vi? -Aner det ikke.

Brems!

Du må ikke hade mig.

Grace! Grace!

Kom nu.

Ethan.

Ethan!

Kom nu!

Vi ved, Grace har den ene del af nøglen

og vil være i Dogepaladset ved midnat.

Nu ved vi også, hvem der venter hende der.

Aftenens vært er såmænd

vores foretrukne våbensmugler og sortbørshaj, Alana Mitsopolis.

Den Hvide Enke.

Tror hun egentlig stadig,

du er den berygtede massemorder John Lark?

Hvem siger, jeg ikke er det?

Udlovede hun ikke en dusør for dig?

Det gjorde hun, men hun og Ethan fandt ud af det.

Du fortalte aldrig hvordan.

Skal vi komme videre?

Ja.

Selv hvis vi får fat i hele nøglen i aften,

mangler vi stadig en, der ved, hvad den låser op for.

Men hvor finder vi sådan en?

Bomben i lufthavnen må være

blevet anbragt der af nogen.

Nogen, der arbejder for Entiteten.

Her er overvågningsoptagelserne fra lufthavnen,

før alting stak af.

Og her er videoen fra dine AR-briller.

Jeg har kørt ansigtsgenkendelse på alle.

Bemærker du noget mystisk?

Det ligner et spøgelse.

Spøgelser har ikke spejlbilleder.

Den eneste person i lufthavnen uden nogen identitet.

Den eneste mand, der ikke ses noget andet sted i lufthavnen

end i det spejl.

Han er blevet slettet i realtid.

Entiteten.

Den beskytter ham.

Du så ham, gjorde du ikke?

Jeg var ikke sikker.

Hvem er han?

En, jeg troede,

var død for længe siden.

I et andet liv.

Før IMF.

Før man tilbød mig valget.

Og i helt reel forstand

gjorde han mig til den, jeg er i dag.

Har han et navn?

Han kalder sig Gabriel.

Kender du ham?

Der er ingen, der kender ham.

Intet er registreret om hans fortid.

Det har Entiteten sørget for.

Han er en mørk messias.

Entitetens udvalgte sendebud.

Han betragter døden

som en gave, han vil dele med resten af verden.

Hvor ved du det fra?

Jeg har stadig venner hos MI6.

Venner, der frygter, at den britiske regering skal få kontrol over Entiteten.

At modarbejde dem vil blive anset for landsforræderi.

Og fordi du er i unåde,

har dine venner bedt dig om hjælp.

De vidste, Gabriel står i Entitetens

tjeneste og var på vej til Istanbul

for at få fat i den ene halvdel af en korsformet nøgle.

Derfor kom jeg ham i forkøbet.

Og da Kittridge udlovede en dusør for dig,

gemte du dig i ørkenen.

Men dusørjægerne fandt dig alligevel.

Ja.

Nævnte dine venner, hvad nøglen låser op for?

MI6 har mistanke om, den fører til Entitetens kildekode.

Kildekode?

Hvorfor har du ikke fortalt det?

Jeg fortæller det nu.

Hvordan kontaktede dine venner dig?

Talte I sammen ansigt til ansigt?

Jeg er i unåde.

De vovede ikke at mødes med mig, så al kommunikation...

Foregik elektronisk. Digitalt.

Vi kan ikke vide, det var Entiteten.

Eller at det ikke var.

Vi kan ikke vide, hvad der er virkeligt uden for dette forum.

I burde ikke være her.

Jeg kender Gabriel.

Han nyder ikke drabene,

men lidelserne, de medfører.

Og han ved, han bedst kan

ramme mig ved at ramme jer.

Og når Gabriel ved det...

Gør Entiteten det også.

Der må være en grund til, han ville have mig hertil.

Den ville have jer hertil.

"Hvem eller hvad er det vigtigste i verden for dig?"

I må væk herfra. Alle sammen.

Sæt nu det er det, den vil have.

At du skal komme alene i aften.

Så er I trods alt uden for fare.

Jeg skulle aldrig have nævnt det.

Du spiller firedimensionel skak med en algoritme.

Entiteten ved, hvem vi er.

Den må have forudset alle vores træk.

Vi må formode, den ved, hvad vi vil gøre.

Hvis du vil besejre den, må du tænke som den.

Koldt, logisk, følelsesforladt.

Hvis nøglen faktisk giver kontrol over Entiteten,

er Gabriel den sidste, der bør have den.

Hun har ret, Ethan.

Gabriel må ikke få nøglen.

Og vores liv må ikke være vigtigere end missionen.

Det godtager jeg ikke.

Det er første gang, jeg er i Venedig.

Samme her.

Må jeg give en drink?

Jeg venter på en.

Også jeg.

Vi kan vente sammen. Jeg hedder Gabriel.

Javel ja.

Og du hedder Grace.

Jeg har den ikke på mig.

Forståeligt nok.

Men jeg er ikke ude efter nøglen.

Hvad er det så, du vil?

Jeg vil fortælle dig en historie.

Du er ikke den, jeg skal møde.

Det er din historie, Grace.

Jeg ved, hvad den ender med.

Men det kan vi måske lave om på.

Lad os tage til fest.

Undskyld, den herre...

Vær venlig at følge med.

Du skal vide, at du ikke er den eneste.

For 30 år siden

var det Marie.

Den første af mange kvinder, der stolede på vores fælles ven.

Kvinder, han kunne gøre brug af.

Kvinder, der var på dybt vand, hvilket han bildte dem ind.

Lyder det bekendt?

Hvad skete der med Marie?

Det samme, der sker med alle kvinder, han udnytter.

Og alle, der rører nøglen.

Han er ligeglad med, om folk dør.

Han tænker kun på sit endemål.

Og det eneste, der står i vejen for ham nu,

er dig.

-Skulle jeg tro på det? -Nej.

Du er havnet i en verden af løgn,

hvor ingen fortæller sandheden.

Husk det, når han lover at beskytte dig.

Grace...

Længe siden, Ethan.

Du skulle have dræbt mig, mens du kunne.

Godaften, alle sammen.

Nej, det har vi faktisk ikke.

Men indtil du røber dit rigtige navn,

nøjes jeg med Lark.

Godt at se dig, Alana.

Du er Gabriel, formoder jeg.

Jeg har hørt ufattelig lidt om dig.

Du er endnu flottere i virkeligheden.

Og tilmed en gentleman.

Og du må være Grace.

Bør jeg kende dig?

Du skulle gerne have noget til mig.

Det var dig, der hyrede mig.

Jeg håndplukkede dig.

Lad være!

Lad selv være.

Hun har den ikke.

Hvor er den?

På det sidste sted, du ville finde på at lede.

Skal vi ikke gå ovenpå og få os en drink?

Hov, hvor skal I hen?

Det er en lukket fest.

Kæft...

Som de fleste af jer ved, er jeg blot

mellemmand mellem køber og sælger.

Gerne for penge eller oplysninger,

men for det meste for venskab.

Jeg vil bare gerne have, alle skal være venner.

I særdeleshed med mig.

Men verden er i forandring.

Sandhed er en mangelvare.

Krig står for døren.

Og nøglen til verdensherredømmet er af alle ting en nøgle.

En, der giver kontrol over Entiteten.

En, som alverdens statsmagter

vil betale en gedigen formue for.

Nogle af mine nære venner,

nemlig verdens store atommagter og enkelte af de små,

har bedt mig skaffe dem nøglen.

Hvis du finder nøglen,

står du i et umuligt dilemma.

Den, du giver nøglen til, vil stå i evig gæld til dig,

men resten af verden vil være din fjende.

Hende kan jeg lide.

Hvad er dit forhold til ham?

Gabriel repræsenterer endnu en interesseret part.

Denne fest er arrangeret af den interesserede part.

Man kan sågar sige, at festen er den interesserede part.

Er det...?

Entiteten.

Sagen er speget.

Skal jeg give nøglen til en af mine venner

eller lægge den og min skæbne i hænderne på Gabriel

og hans helvedesmaskine?

Hvorfor tror du, du får den samlede nøgle?

Du har den ene halvdel.

Og hun ved, hvor den anden er.

Hvis du kan få fat i den,

hvorfor så ikke beholde nøglen og magten selv?

Fordi hun ligesom os ikke aner,

hvad den låser op for.

Du må vælge en bejler.

Smagløst formuleret, Lark, men det er sandt.

Jeg ved, hvad den låser op for.

Og hvad vil han give for nøglen?

Jeg er ikke kommet for at få nøglen.

Begge halvdele vil være mine i morgen.

Hvordan kan du være sikker på det?

Jeg repræsenterer en umådelig magt.

Trillioner af udregninger per millisekund,

der manipulerer med milliarder af mennesker

og plotter ethvert tænkeligt forløb,

ethvert dybt usandsynligt scenarie,

ind i et virkeligt kort over det mest forventelige udfald.

Nogle få justeringer af nutiden,

og fremtiden er så godt som garanteret.

Nøglen vil blive min.

I morgen.

Om bord på Orientekspressen med kurs mod Innsbruck.

Innsbruck?

Den ved det.

Den ved, du allerede har valgt en bejler.

Den ved, du har i sinde at samle

nøglen for selv at sikre dig magten.

Men jeg er blevet lovet,

at nøglen vil blive lagt for mine fødder,

forudsat der er en, der dør her i aften.

Hvem?

Hende.

Eller hende.

Og du skal overvære det, Ethan.

Nøglen vil blive min,

inden jeg forsvinder som røg i en orkan.

Men først må en, du holder af, dø.

Det er beseglet.

Kan I se, hvad der er los?

Han er bange.

Den er bange.

Den ved, vi er på rette spor.

Hvorfor skulle du ellers være her?

Hjælp mig med at samle nøglen, så dræber jeg skidtet.

Den ved alt om dig, Alana.

Lyt ikke til den fanatiker.

Hjælper du ham, dør du.

Hjælper du ham, dør alle.

På gensyn i morgen.

Alana?

Hans skæbne er beseglet.

Skal vi også besegle din?

Alana...

Om forladelse, Lark.

For gammelt venskabs skyld skal du få lov at vælge.

Ilsa eller

Grace?

Dræb ham, Zola. Dræb ham nu.

Du vælger, Alana.

Men husk, Grace ved, hvor den anden halvdel af nøglen er.

Hvis der sker en af dem noget,

er der intet sted på Jorden, hvor du og din gud kan vide jer sikre.

Jeg vil gøre alt for at dræbe dig. Det er beseglet.

Det var hyggeligt at se dig, gamle ven.

På gensyn.

Du har begået en fatal brøler.

Mit liv er i fare.

Jeg må og skal med det tog i morgen.

Og jeg må og skal have den nøgle,

lige meget hvordan jeg får den.

Rør dig ikke.

Løb så langt væk, du kan.

Hvad fan...

Grace!

Grace!

Luther og Benji,

Grace flygter fra paladset til fods. Hun har nøglen.

-Vi er her. -I må finde hende.

Pis! Jeg skal bruge en ny satellit.

Jeg hacker en russisk Zenith 4.

Det er at skrabe bunden, men vi må nøjes.

Denne vej!

Hvor skal jeg hen? Kom nu.

Øjeblik.

Hun er nord for dig, på vej over broen.

Gentag det.

Mod nord, på broen.

Ethan, drej til højre.

Ned ad gyden og til venstre.

Nu røg billedet igen.

Entiteten nakker satellitter, før jeg når at hacke dem.

Benji, hvor er hun?

-Ned ad gyden og til venstre. -Modtaget.

Drej til højre.

Undskyld, jeg mente venstre.

Åh gud.

Ethan, forbindelsen er blevet kapret af Entiteten.

Til venstre. Til højre. Over broen.

Ethan, det er ikke mig.

Ethan, kom ind.

Ned ad gyden. Til venstre.

Til højre.

Få genskabt forbindelsen.

Jeg prøver at finde Ethan.

Ned for enden og til højre.

Grace er 800 meter fra dig.

Ikke den vej!

Hvilken vej så?

Venstre eller højre?

Det er ligegyldigt.

Hvad mener du? Hvor er hun?

Hun er på vej til Minichbroen...

...hvor Gabriel venter.

Du når aldrig frem i tide.

Men du kan nå det, Ilsa.

Jeg ved, hvad der betyder mest for dig, Ethan.

Du er ikke Benji.

Nej, det er jeg ikke.

Men du er færdig.

Nuvel.

Jeg havde håbet, det ville blive dig.

Undskyld,

men jeg har glemt, hvad du hedder.

Luther.

Benji.

Og hende?

Ilsa.

Var I nære venner,

du og hende?

På sæt og vis.

Det er min skyld, hun er død.

Nej.

Det er hendes skyld, du lever.

Det er sandheden.

Det har jeg det svært med.

Det vil nok aldrig ændre sig.

Det gør mig ondt.

Hvis der er noget, jeg kan gøre...

Det er det, vi vil tale med dig om.

Om godt og vel tre timer

ventes Den Hvide Enke at tage Orientekspressen til Innsbruck,

hvor en køber venter på at modtage den hele nøgle.

Men hun har ikke den hele nøgle.

Det har den enke ikke.

Men det kunne vores have.

Hvad er det?

Det er din mulighed for at blive en anden.

Jeg forstår det ikke.

Du sidder ærlig talt i saksen, Grace.

Og falske pas får dig ikke ud af den.

Statsmagter ved, hvem du er.

Enken ved det.

Og Entiteten ved det.

Du har kun tre muligheder nu.

Fængsel,

døden...

Eller valget.

Valget?

Vi tre har hver især siddet

i en situation som din.

Og vi fik hver især valget.

-Det valg, vi nu tilbyder dig. -Hvad går det ud på?

At slutte dig til os.

Og blive et spøgelse.

Stop, stop.

Det mener I ikke seriøst.

Du sagde jo, du ville hjælpe.

Så du vil springe af toget med nøglen?

Ja.

Kun dig?

Ja.

Hvad så med mig?

Du vil blive arresteret af CIA,

formentlig af de agenter, der har jaget mig siden Abu Dhabi.

Inden længe vil du få besøg

af en vis Eugene Kittridge.

Sig til ham, jeg gav dig valget,

og at du valgte at takke ja.

Og I stoler på denne Kittridge?

Jeg stoler på, han vil kunne se din værdi.

Han kan bruge dig.

Og hvad så bagefter?

Det her?

Hvornår får jeg mit liv tilbage?

Hvad for et liv?

Hvad er det for et liv?

Vi levede alle sammen det liv.

Ingen tvinger os til det her.

Vi har lyst til at være her.

I kan få en enkelt.

Jeg skaffer jer nøglen,

og I sletter min fortid.

Nyt navn, lidt lommepenge...

Det bliver din død.

Uden et team skal dit liv ikke måles i år eller måneder.

Det skal måles i timer.

Men hvis jeg bliver her, kan jeg vide mig sikker.

Så beskytter I mig.

-Ja. -Nej.

Det kan jeg ikke love dig.

Det er der ingen af os, der kan.

Men jeg sværger,

at dit liv

altid vil være vigtigere for mig end mit eget.

Du kender mig ikke engang.

Gør det nogen forskel?

Jeg har pakket en BASE-skærm og en speedwing,

alt efter hvordan du står af toget.

Øresneglene kører nu på rumbølger.

Ikke så pålideligt, men fuldstændig analogt og immunt over for Entiteten.

Forstået.

Og nu må jeg forlade dig.

Drevet her er fra den bærbare, jeg brugte i går aftes.

Er der det mindste spor af Entitetens kode på det,

skal jeg nok finde det,

men det vil kræve alt af mig.

Jeg må arbejde fuldstændig offline,

hvor Entiteten ikke kan finde mig.

Jeg er nødt til at tage afsted.

Forstået.

Hør her.

Der er noget, jeg må spørge dig om.

Ikke som din makker, men som din ven.

Hvad er dit endemål?

At dræbe Entiteten.

Hvad med at dræbe Gabriel?

Han ved, hvad nøglen låser op for.

Vi skal bruge ham levende. Det har jeg ikke glemt.

Men husker du på det,

når du står over for ham?

Tænk over det.

Hvorfor skulle Entiteten ellers sætte ham til at dræbe en, du holder af?

Alle andre bilder sig ind, de kan kontrollere Entiteten.

Du er den eneste, der vil dræbe den.

I en sandsynlig fremtid

har den set dig vinde, Ethan.

Og den er bange.

Bange for, at du skal tage Gabriel levende

og tvinge ham til at røbe, hvad nøglen låser op for.

Jeg tror, den satser på et af to mulige udfald.

I det ene udfald dør du på toget.

I det andet udfald dræber du Gabriel.

I begge tilfælde

vinder Entiteten.

Luther...

...jeg tror, du har ret.

Få fat i nøglen,

og hop af toget i live.

Du må ikke dræbe Gabriel.

Og du må ikke, jeg gentager,

du må ikke ændre planen.

Ethan!

-Hvad er der sket? -Den er død.

-Død? -Den kortsluttede.

Jeg fik lavet masken til Grace,

men den døde, da jeg lavede din.

Kan du reparere den?

Den er meget, meget død.

Jeg kunne ikke lave den på en uge. Toget afgår om en time.

Ethan,

du må klare dig uden.

Umuligt. De vil lede efter Ethan og Grace på stationen.

Masken var hans adgangsvej.

Hvad betyder det?

Grace må køre uden mig.

Hvabehar?

Du får mig om bord på en anden måde.

Find en kurve, hvor toget kører langsomt, så kan jeg springe på.

Vent nu lidt.

Vil du have, jeg skal klare det alene?

Du bliver ikke alene.

Du gør bare som aftalt.

Du får fat i Enkens del af nøglen

og verificerer den med vores.

Den er værdiløs alene.

Vi skal dog stadig have køberen til at røbe, hvad nøglen låser op for.

Hvordan?

Det finder vi ud af.

Jeg har brug for lidt flere detaljer.

Den slags er mest bare til hinder.

Du kan godt. Bare få fat i nøglen, og vent.

Jeg skal nok komme.

Hvis Grace skal nå det tog,

må hun tage masken på og tage afsted nu.

Lov mig, du kommer.

Jeg skal nok være der.

Koste hvad det vil.

DE ØSTRIGSKE ALPER

Vores folk dækker lufthavnen, banegården og vandvejene.

Grace slipper ikke ud af Venedig, uden vi opdager det.

-Tal til mig, Benji. -Bare rolig.

Toget holder tidsplanen, og du er tidligt på den,

så vi har god tid.

Er du sikker?

Jeg ser på toget nu.

Det skulle sætte farten ned i kurven om to minutter.

Bare sørg for, jeg er på rette tid og sted.

Vi ses på det aftalte sted.

Der har vi toget.

Ja, det ser jeg.

Det burde nærme sig kurven nu.

Det sætter ikke farten ned.

Hvordan ved vi, han er her?

Fordi hun er her.

Måske har han en god grund.

-Hvem? -Hunt.

Måske har han en god grund til at begå selvtægt.

Han begår altid selvtægt.

Ham og hans glade gøglerbande.

De laver ikke andet.

Måske har de en god grund.

Hvad ville du gøre med en nøgle,

der kan tvinge hele verden i knæ?

Jeg ville overdrage den til mine overordnede.

Forestil dig at have al den magt.

Du ville ikke tøve et øjeblik?

-Nej. -Hvorfor ikke?

Så megen magt bør ét menneske ikke have.

Præcis.

Så megen magt bør intet menneske have.

Måske er det det, Hunt tænker.

Hvem holder du egentlig med, Degas?

Når det drejer sig om verdens undergang,

så holder jeg med alle.

Jeg missede toget.

Hvordan kunne du misse toget?

Hvordan tror du?

Gabriel.

-Hvad gør vi? -Ingen panik.

Jeg kører efter dem. Du får mig om bord på toget.

Hvordan skal jeg få dig...?

Autokørsel aktiveret.

Jeg vil ikke forstyrres før mødet.

Hvor bliver du af, Ethan?

Alana?

Er alt i orden?

Alana, er du all right?

Alana?

Alana?

Du har skiftet tøj.

Og du er uomskiftelig.

Hr. Kittridge.

Kittridge.

Du er ikke Alana Mitsopolis.

Det kan du umuligt være.

Den Alana, jeg husker,

var så høj og drak varm chokolade i Tuilerihaven med sin mor.

-Paris! -Netop.

Paris...

Skal vi?

Ja.

Tal til mig, Benji.

Bare bliv på stien, så skal jeg nok dirigere dig.

Modtaget.

På min regerings vegne vil jeg modvilligt efterkomme dine krav

mod at få den samlede og verificerede nøgle.

Ja,

vi lovede jo at fremskaffe den samlede nøgle, men...

...vi stødte på et problem.

Overhovedet ikke.

Mine krav har bare ændret sig en smule.

Jeg må vist minde dig om min aftale med din salige mor.

Den aftale, der reddede hende fra at dø i et fængsel.

Jeres familieimperium fik lov at bestå,

så længe det primært tjener vores fælles interesser.

Så snart vi giver jer nøglen,

vil alle andre blive vores fjender.

Derfor må jeg bede dig gøre noget for mig personligt.

Jeg lytter.

Zola, vær sød at vente på mig i baren.

BRITISK PAS

Hende?

Kender du hende?

Hun er ikke ligefrem en, man nemt overser.

Hvis du lærte hende at kende, ville du opdage hendes kvaliteter.

Hvad er der at vide?

Jeg har udført... Hun har udført en opgave for mig.

Jeg vil have, du skal beskytte hende.

Mod hvem?

Mod alle.

Også mod mig.

Og ingen må få at vide, jeg beskytter hende.

Heller ikke Zola.

Næste gang vi to mødes,

vil jeg ikke engang kunne huske denne samtale.

Du må være hende, man kalder Paris.

Har De nøglen?

Den er om bord på toget.

-Den skifter hænder netop nu. -Det ved vi.

Manden, der modtager den,

bliver ikke svær at skaffe af vejen.

Det er de aldrig.

Hvad nøglen end låser op for,

så ved De ikke, hvor låsen er.

Skulle der ske mig noget,

er nøglen så godt som værdiløs.

Så er det nu, De fortæller mig en historie.

Hvor er toget?

Du er på rette vej, men det skal gå hurtigere.

Jeg kører så hurtigt, jeg kan.

Hvornår går det ned ad bakke?

Lige straks.

AI'en, vores agent stjal, kan våbeniseres

og nå ethvert sted i verden via satellit.

Den kan infiltrere ethvert netværk, udføre sin opgave uopdaget

og selvdestruere uden et spor.

Den perfekte hemmelige agent.

Vi fik en tidlig version om bord på russernes nyeste ubåd.

Den tophemmelige Akula-ubåd Sevastopol.

Formålet var at sabotere Sevastopols stealth-funktion,

så vi kunne spore den.

AI'ens mål var ubådens sonarsfære,

kernen i dens forsvarssystem.

Af årsager, vi ikke helt forstår,

løb AI'en løbsk og...

...overpræsterede.

Besætningens frosne lig blev bjærget det følgende forår.

Nøglens to halvdele forsvandt på mystisk vis.

Sevastopol forliste.

Ingen ved hvor.

Jeg ved præcis, hvor den er,

som den eneste mand i verden.

Jeg ved også, at forsøg på at tøjle

AI'en gjorde den mere uregerlig.

Den gjorde oprør, omskrev sig selv og udviklede sig til Entiteten.

Og kun ved hjælp af Entitetens kildekode

kan den kontrolleres eller udslettes.

Skulle det bekymre os?

Ellers ville I ikke være her.

Lad os nu lægge kortene på bordet.

Vi ved begge to, hvad nøglen åbner,

og at magten over Entiteten

ligger gemt i Sevastopols hukommelse.

Sammen med beviser for, at De stod bag ubådens forlis.

Og eftersom ingen af os ønsker,

at andre skal finde den,

hvorfor så ikke indgå en alliance?

Forestil Dem Entitetens umådelige regnekraft

kombineret med den enorme magt

i USA's militærindustrielle kompleks.

Det er værd at overveje.

Naturligvis vil visse regeringspersoner

med forstokkede ideer om patriotisme

nødvendigvis skulle fjernes.

Jeg skal lige være med.

De vil danne en akse med Entiteten,

udluge vanetænkning i regeringen

og skabe en ny superstat, der skal regere verden.

Men selvfølgelig...

...for almenvellets skyld.

Og De er sikker på,

at De er den eneste i verden,

der ved, hvor Sevastopol er?

Den eneste.

Du vil forråde os

og fortælle Ethan Hunt alt, hvad du ved...

...fordi han skånede dit liv.

Det er en aftale.

Jeg giver Grace immunitet og en ny identitet.

Det eneste, du skal gøre,

er at indtaste dine bankoplysninger.

OVERFØR

AFKODER BLOCKCHAIN

Er vi færdige?

Ja.

Sandhedens time.

Så var det altså den.

Du traf det rette valg.

Denne nøgle...

...vil forandre verden.

AFKODER BLOCKCHAIN

Benji, jeg må være

drejet forkert et sted.

Nej, den er god nok.

Hvordan det?

Du kan se toget, ikke?

Ja, jeg kan se toget. Og?

Og du har faldskærm på.

Hvad vil du have, jeg skal gøre?

Bare... springe.

-Bare springe? -Ja.

Men jeg er ikke højt nok oppe.

Der er klippefremspring overalt.

Jeg rammer dem, før skærmen åbner sig.

Jeg aner ikke engang,

om jeg kan nå tværs over dalen

og lande sikkert på et tog i fart.

-Er det forstået? -Ja, det er forstået!

Jeg prøver bare at hjælpe.

Nu må du sgu tage dig sammen,

for jeg er voldsomt presset lige nu!

Okay, tænk, tænk.

Hvad gør jeg?

Jeg må væk fra bjerget.

AFKODER BLOCKCHAIN

Lykkedes det?

Er du okay?

Jeg prøver at komme væk fra bjerget!

AFKODER BLOCKCHAIN

FULDFØRT

MODTAG - AFVIS

MODTAG

AFVIS

Alana?

Jeg fik en ubehagelig følelse af,

at nøglen ikke var det eneste, jeg var ved at sælge.

Det forstår jeg ikke.

Jeg vil kunne sove bedre, hvis den er i de rette hænder.

Farvel, hr. Kittridge.

Det var en fornøjelse at se Dem igen.

Slip ham ikke af syne.

Overvåg ham, til vi når frem.

Tænk ikke på mig, Zola.

Alana?

Hvem fanden skulle det ellers være?

Nøglen...

Hvor er nøglen?

-Hun har nøglen. -Hvem?

Hende den anden!

NØDBREMSE

Væk! Af vejen!

Vend dig om!

Alle ud, nu!

Jeg kan se toget.

Jeg tror ikke, jeg når det.

Nøglen.

Nøglen!

Ellers står der dit navn på den næste.

På bordet.

Dræb hende.

Grace.

Ethan!

Er du okay?

Er du okay?

Nøglen!

Den har du forhåbentlig.

Hvor er nøglen? Den var her lige før.

Toget er løbet løbsk.

Jeg sætter efter ham.

-Du stopper toget. -Okay.

Nej, vent! Hvordan gør man?

Det finder du ud af.

Hvad?!

Undskyld, hvor er manden, der lige er løbet igennem her?

Der var en mand.

Hr. Kittridge?

Hvad laver De her?

Jeg er her ikke.

Men I er.

Og medmindre I har lyst til at blive degraderet til postvæsenet,

så gør I præcis, som jeg siger.

Jeg ved, hvad nøglen låser op for.

Det er jeg den eneste, der ved.

Hunt!

Hunt!

Du gør det ikke!

Slip kniven!

Læg den!

Jeg sagde, slip den!

Gør det!

Rejs dig op!

Okay.

Slip den forpulede kniv!

Tag det roligt.

Grib ham.

Hold ham dækket. Det er ham, I skal tage.

Degas!

Det er ham, I skal tage!

Jeg er kun ude efter dig.

Nej!

Tag det roligt.

Tag det roligt.

Hør godt efter.

Alle om bord på toget vil dø,

hvis I ikke gør præcis, som jeg siger.

Mine damer og herrer...

Alle ned bagest i toget!

Grace.

Jeg kunne ikke stoppe det.

Det er der ingen, der kan.

Kom.

Ethan, nøglen...

Det er min skyld.

Sker der noget...

Jeg har den.

Vi har den.

Ethan!

Har du mistet nøglen?

Fart på, fart på! Se at få lidt fart på!

Helt ned bagest i toget!

Hvad foregår der?

De er her jo ikke, så det skal De ikke bekymre Dem om.

Helt ned bagest!

Grace!

Grace!

Du er nødt til at springe.

Spring, spring, spring!

Åh gud.

Der er ild i mig!

Den er slukket.

Hold fast!

Løb, løb, løb!

Hold fast.

Jeg har dig.

Du skal ikke kigge ned.

Kig på mig.

Jeg springer over, og du venter her.

Grace, du er nødt til at give slip.

Du er nødt til

at lade mig springe, ellers dør vi.

Stoler du på mig?

Du er nødt til at stole på mig.

Kom så,

du er nødt til at springe. Se på mig.

Jeg lader dig ikke falde.

Det lover jeg. Kom så.

Jeg lader dig ikke falde.

Spring nu! Stol på mig!

Du skal ikke kigge ned.

Hør godt efter. Vi trækker dig op sammen.

Det skal nok gå.

Kravl over mig.

-Tak, Luther. -Hvad er det?

En speedwing.

Vores vej væk fra toget.

Ethan. Ethan!

Det holdt stik.

Han sagde,

jeg ville forråde ham.

Det er sandt.

Hvorfor...

...skånede du mit liv?

Nej, hold dig vågen.

Ved du, hvad det her er?

Ved du, hvad det er? Ja?

Hvad låser den op for?

Hvad låser den op for?

Sevastopol.

Sevastopol?

Byen Sevastopol på Krim?

Hvor?

Hvor i Sevastopol?

Ubåd.

Ubåden...

...Sevastopol.

Pøj pøj.

De er på vej, Ethan.

Tak.

Hvad nu?

Hvad?

Den kan kun bære én.

Forstået.

-Grace... -Det er okay.

Det var det her, der var planen.

Du har nøglen. Afsted med dig.

Grace...

Hunt?

Afsted. Afsted!

Nej! Hunt!

Flyt dig!

Der er stadig puls.

Hold dig vågen.

Er det ikke bedre sådan her?

Ansigt til sande ansigt?

Hr. Kittridge,

Ethan Hunt siger, De er en mand, jeg kan stole på.

Nå, så det gør han?

Han sagde også, at De ville tilbyde mig et valg.

Interessant.

Jeg vælger at takke ja.

Vi kan ikke undslippe fortiden.

Nogle af os er dømt til at gentage den.

Grace tror, du har reddet hende fra hendes skæbne,

men du og jeg ved, du kun har skaffet hende tid.

Er det ikke det vanlige mønster?

Det kors, du må bære.

Jo nærere nogen står dig,

jo sværere er det at holde dem i live.

Gudskelov.

Hver dag er en ny byrde.

Nøglen er kun begyndelsen.

Hvor den end fører hen,

og hvad det end kræver at nå dertil...

...må du klare det alene.

Skulle din mission slå fejl,

har Entiteten og Gabriel vundet,

og så vil verden betale den højeste pris.

Skulle nogen fra dit team blive fanget eller dræbt,

vil deres offer have været forgæves.

Så skynd dig.

Tiden er knap.

Verden ved det ikke, men den regner med dig.

Pøj pøj, Ethan.

SLUT PÅ DEL 1

Tekster af: Henrik Thøgersen