Original subtitles

Tekstet af SUBSTANCE - F�rst p� DanishBits F� invite: danishbits.invite@gmail.com

Jeg er Uhtred, s�n af Uhtred. Jeg satte slaven Guthred fri -

- og s� ham kronet som konge af Cumbraland.

Jeg forelskede mig i hans s�ster, mens jeg havde kommandoen over hans tropper.

Jeg vil ses som Sigefrids ligemand.

Jeg beder dig give mig din s�ster til hustru.

- Han opf�rer sig som om, han var konge. - For at besejre Kjartan den Grusomme -

- blev der dannet en alliance med br�drene Erik og Sigefrid.

Kjartans jord bliver jeres. For fred.

Men Guthreds r�dgivere s� mig som en trussel -

- og ville have kristne m�nd i h�ren.

Han anser sig selv for at st� over os.

S� en hemmelig aftale blev lavet med min onkel.

200 spyd.

Til geng�ld kr�ver jeg Osberts hoved.

Hvad g�r I?

Guthred udviste sk�nsel, men bedrog mig alligevel.

Du bliver en slave, Uhtred, og Halig med dig.

Kong Alfred satte min bror Ragnar fri for at redde mig.

Men han kom for sent.

- Du tilh�rer mig nu. - Sk�bnen er alt.

Tekstet af SUBSTANCE www.DanishBits.org

NORDS�

NORDHAVET

Ro, I m�gsvin.

Ro, vi skal flyve. Ro.

Det er som at se ud af en grav.

Det bliver ikke vores sk�bne. Det sv�rger jeg.

Tror du, de svin vil grave en grav til dig?

Vores sk�bne er at blive kylet over bord sammen med resten af lortet.

Det siger jeg dig, Finan, det vil v�re mit uheld at ryge over bord levende.

Jeg kan ikke sv�mme.

- Giv aldrig op, Halig. - Hold k�ft der nede bagved!

Giv aldrig efter.

Du skal ikke tale, slave.

- I roer! - Ja, m�nd, ro.

Ro...!

Ro...!

En dag, Osbert, vil jeg nyde at dr�be svinet.

EOFERWIC

YORK

YORK KONGED�MMET NORTHUMBRIA

200 spyd som lovet. En mand af hans ord.

Det lader det til.

Vi kan belejre Dunholm allerede i morgen.

Guthred, Aelfric, de to br�dres h�res forenede styrker -

Vi marcherer mod Dunholm. Vi viser Kjartan vores antal.

Vi st�r fast.

Vi udsulter Kjartan for vand, br�d og livet selv.

Hvordan d�de han?

- Hvem? - Uhtred, herre.

Hans navn er Osbert. Sked han i bukserne?

- Tiggede han om n�de? Jeg vil vide det. - Uhtred ville aldrig tigge.

- Din dronning? - Nej.

- Hun er fri til at tale, Lord Aelfric. - Hun siger ikke mere.

Jeg �nsker at se det.

Min nev�s hoved. Hvor er det?

Hvor det altid har v�ret. P� hans skuldre.

V�r forvisset om, at Uhtred er s� godt som d�d.

S� godt som d�d?

S� er han alts� stadig i live?

Til belejringen af Dunholm blev vi enige om 200 spyd for hans hoved.

- Det var aftalen. - Herre, han er skibsslave.

Faktisk har Osbert f�et en sk�bne langt v�rre end d�den.

Du m� forst�, Uhtred reddede mit liv.

Han var min ven.

- Din ven? - Ja.

Jeg sv�rger, du h�rer aldrig fra ham igen.

M�ske skulle jeg alliere mig med Kjartan igen.

M�ske vil han g�re det, hvor du bevidst har fejlet.

Det eneste, jeg forlangte, var et livl�st hoved.

- M� jeg foresl�, du hviler dig? - Aidan, hvor mange dage har vi marcheret?

- Seks dage, herre. - Og du burde hvile dig.

Seks dage uden bel�nning!

Herre, hvile, spise, drikke.

Der m� v�re noget, vi kan g�re eller tilbyde for at g�re det godt igen.

Lord Aelfric, nu har du nok forst�et, at min bror halvvejs er et fjols.

Du skulle intet mere have at g�re med ham.

Min s�ster har humor... og en tunge!

- Vi tager afsted i morgen... - Jeg beder dig...

Mit forehavende her er forbi.

Farvel, Lord Aelfric, s� rart at m�de dig.

Nyd g�turen tilbage til Bebbanburg.

Guthred, ved at redde Uhtred -

- har du nu et kaos, du selv har skabt.

Kaos.

Hvis Aelfric ikke er med os, s� har tingene �ndret sig.

S� deltager vi ikke i belejringen af Dunholm.

Erik, det m� vi! Vi har en aftale, vi har planer.

De involverer ikke l�ngere br�drene.

Intet Dunholm betyder, at vi igen m� k�mpe for vores rigdom.

Sigefrid, vi har en fred. Vi har en fred!

Herre, vi har brug for en allieret.

Du m� tilbyde din s�ster.

- Er hestene klar? - Det er de, Lady.

Sihtric, jeg v�lger dig, fordi du er loyal mod Uhtred.

Altid, Lady.

Give denne besked til Hild, n�r hun kommer tilbage.

Hun kommer tilbage.

- Hvor l�nge vil du v�re v�k, Lady? - Alt, jeg ved, er, at jeg ikke kan blive.

WINTANCEASTER

WINChESTER

WINChESTER KONGED�MMET WESSEX

Vi er Wessex, selvf�lgelig og mod nord ligger Mercia, vores allierede.

Og mod �st?

Danelaw. Over det Northumbria og Cumbraland -

- hvor hedningene hersker og truer vore kristne br�dre.

Og mod nord bag Great Wall er konged�mmet de kalder Alba, hvor der er koldt og vildt.

Godt.

Og hvad kalder vi alt det syd for muren?

Det vil en dag v�re England.

Aethelflaed, det vil koste meget b�de i blod og s�lv -

- at erobre disse land, og endnu mere at holde dem.

S� alliancer m� smedes sammen.

Unioner skabes.

- Skal jeg giftes bort? - N�r en passende partner er fundet.

Jeg er klar til at g�re min pligt.

Der er noget smukt ved en landsby, der br�nder.

Det er som du sagde... Kaos.

Jeg vil kendes som Sigefrid...

Herren over kaos.

Hurtigt, kom nu.

S�ster Hild og selskab, hvad er jeres form�l?

Vi er her p� ordre fra Alfred af Wessex.

- Jeg vil tale med kong Guthred. - Du er dansker.

Jeg er jarl Ragnar Ragnarson.

Dette er krigeren, Steapa, Alfreds mand.

Alfred sender sine hilsner til kong Guthred -

- og Guthreds s�ster, Lady Gisela.

Er hun her? Jeg vil gerne tale med hende.

Det er hun ikke. Hun har forladt byen.

- Hvor til? - Det har jeg endnu ikke fundet ud af -

- men det g�r jeg.

Er du hans bror? Du er Uhtreds bror.

- Det er Guthred. - Det er jeg, herre.

- Hvorfor har Alfred sendt dig? - For at finde Uhtred.

Han st�r i g�ld til Uhtred og �nsker ikke at han skades.

Uhtred er fortabt.

Det g�r mig i sandhed ondt at sige.

Jeg undskylder overfor jer begge og kong Alfred.

Det har v�ret en spildt rejse.

Find venligst hvile her...

Du fort�ller mig navnet p� den mand, der tog Uhtred.

- Jeg m� samle mine tanker. - Jeg skal vide navnet p� slavehandleren.

Hvis du beklager, siger du hans navn, og hvor jeg finder ham.

Uhtred er helt sikkert fortabt.

�s, m�ghunde!

L�s vore l�nker, s� arbejder vi hurtigere!

�s b�den, eller g� ned med den!

�nsker I at leve? S� �s!

Jeg beder til Gud for hans sikkerhed, Lady.

Osbert, han stopper ikke med at �se.

Hvil. Du f�r brug for dine kr�fter.

Jeg er lykkelig nok for at �se.

Synes du, du er bedre end disse m�nd?

De er ejendom. Det samme er du.

Du burde slippe din stolthed. Det bliver din d�d.

Hvil.

Han har ret, du burde hvile.

Vi sygner hen, du og jeg.

Vi burde spare de kr�fter, der er tilbage til at flygte.

Men for at flygte skal vi have hud p� f�dderne og ikke r�ddent k�d.

S� skulle vi �se.

Disse stakler fort�ller alle det samme.

De flygter fra drabene beg�et af br�drenes h�nder.

- Vi m� sikkert v�re de n�ste. - Hvad g�r vi s�?

Skal jeg k�mpe? Skal jeg g� imod br�drene nu?

Det er ikke min plads at instruere kongen i krigens m�der.

Jeg beder om dit r�d!

Jeg st�r uden en kommand�r for mine vagter!

S� ville jeg sige, at vi m� sikre nok korn til -

- vinteren for at f�de disse stakler.

Og jeg vil sige, at vi beh�ver Lord Aelfric af Bebbanburg mere end nogensinde.

Vi ville s�tte pris p� noget vand til os og vores heste.

Det er jeres.

- Er du Jonis? - Det er jeg.

Jeg er blevet fortalt, du tog en kriger fra Guthred af Eoferwic.

- Du solgte ham som slave. - Jeg ser s� mange ansigter.

- Jeg er her ikke for at skade dig, Jonis. - Ikke endnu.

Jeg betaler dig. Her.

I skal ikke fodre slaverne!

Og du skal ikke g� som en fed hund!

- Du sagde, du ville betale? - Ja.

En kriger slave, der kalder sig selv Osbert.

Der var en anden mand. Mindre. Sakser.

- S�fareren Sverri tog ham. - Hvor er Sverri nu?

Hvor end havet og l�ftet om s�lv f�rer ham hen.

Livet ved �rerne er h�rdt og kort.

Sverri kommer tilbage for at fylde sin bes�tning, er jeg sikker p�.

- Hvorn�r? - Efter�ret og vinteren vil g�.

Men til for�ret ved den f�rste fuldm�ne efter Sigrblot -

- samles vi for at g�re forretninger p� stranden.

Sverri vil v�re der, det sv�rger jeg.

Og i mellemtiden sejler han hvor?

Hans skibe sejler i de h�rdeste farvande.

- Han kan v�re overalt. - Du fort�ller os intet.

Jeg fort�ller, hvad jeg kender som sandheden.

Det eneste, I kan g�re, er at holde �je med strandene.

- Fart p�. - Det er East Anglia.

Det kunne vel v�re Frankia.

Drik vand.

- Jeg m� i land. - Ja.

Herre, jeg m� i land. Jeg m� ud herfra.

- Jeg m� i land! - Halig!

- Land! - Tilbage p� din plads!

- Han er tilbage p� sin plads. - Fort�l dem hvem du er. At du har s�lv.

- Nu holder du k�ft. - Han er syg med feber.

Vi holder ham! Jeg sagde, vi holder ham!

V�rdil�se slaver.

Halig. Halig.

- Jeg kan ikke blive p� skibet! - Halig.

Du er en kriger.

Du fulgte mig i kamp ved Ethandun.

Du k�mpede tappert. Halig!

Du reddede mig fra Kjartans spioner i Cumbraland. Husker du det?

- Det gjorde jeg. - Ja, du gjorde.

Vi er krigere!

Og vores tid vil komme.

Se p� mig, Halig.

Du har fulgt enhver ordre, jeg har givet dig.

Nu giver jeg din en mere. Du vil ro.

Du vil ro, og du vil vente. Vores tid kommer.

Og s� vinder vi sammen.

Sammen.

Sig til mig, han ikke er her som bejler.

Han er Ceolwulf, Mercias fader.

Han lever knapt nok.

Lord Ceolwulf.

Wessex er be�ret over at byde dig velkommen.

- Vi byder alle Mercias olderm�nd ind. - Det g�r vi ikke.

M� vores diskussioner v�re fordelagtige og frugtbare for os begge.

Sv�rd, Alfred.

Jeg skal g�re min pointe klar fra begyndelsen.

Vi forlanger sv�rd...

Og m�nd til at b�re dem.

Til at standse b�lgerne af r�vere, herre, fra Daneland.

Tilgiv mig afbrydelsen.

Mercia mistede mange krigere ved Ethandun, og det villigt.

- Jeg forventer erstatning. - Jeg h�rer dig, Ceolwulf.

- Jeg betragter vore lande som et... - Nej, vi er ikke et land.

Vi er Mercia, og I er Wessex.

- Forfriskninger? - Sv�rd.

Jeg vil ikke g�res tavs.

Lord Ceolwulf, m�ske en siddeplads? Det har v�ret en lang rejse.

Det har det.

Med et form�l.

Jeg forst�r fuldt ud -

- at til tider bliver det �stlige Mercia overl�bet af vikinger p� plyndringstogt.

Vi lider den samme sk�bne langs vor nordlige gr�nse.

Hvad med din kriger, Uhtred?

Han er en leder.

Send ham til gr�nsen mod Daneland.

Uhtred og 50 m�nd vil jeg acceptere.

Uhtred blev sidst set i Northumbria, herre, hans f�dested.

Northumbria?

Du kan sende m�nd langt mod nord men ikke til din nabo?

Lord Ceolwulf.

L�sningen p� vores problemer er en sammenslutning.

L�sningen er... sv�rd og m�nd.

En permanent sammenslutning af Mercia og Wessex.

- En union, herre. - Sv�rd!

Hvor mange gange skal jeg sige det?!

Hvor mange gange skal jeg ignoreres?!

Lord Ceolwulf, du har vel l�st mine breve?

- Lord Ceolwulf? - Ja, selvf�lgelig har jeg l�st dem.

- Du leder efter en modstander! - Et match, herre.

Og jeg har et navn til dig lige her -

- i et brev jeg selv har skrevet. En god mand. En gudfrygtig mand.

Mercias egen avl, som lady Aelswith.

Men hvilken garanti har jeg for -

- at Mercia ikke bare bliver et vedh�ng til Wessex?

En fattig f�tter? Vi er et kongerige.

Din f�rste bekymring burde v�re, at I ikke bliver et vedh�ng til Daneland.

Og hvem var det, der gik med til den ting kaldet Daneland?

Det var dig.

Det var Alfred, -

- og nu er det Mercia, der lider mest.

- Sv�rd du forlanger, herre. - Det g�r jeg.

- Og sv�rd skal du f�. - Hvor mange?

Wessex kunne aldrig vende sig v�k fra Mercia.

Det vil v�re en besl�gtet til Alfred at vende sig v�k fra Aelswith.

Det kunne aldrig finde sted, Lord Ceolwulf. Aldrig.

Hvad er dette?

Hver gang jeg taler om sv�rd og spyd -

- og alligevel insisterer du p� at tale om unioner -

- og om...

En kop vand til Lord Ceolwulf.

En kop vand?

Jeg t�nker, m�ske et hul i jorden.

Han er... d�d, herre.

Vores...

Vor dybeste medf�lelse for jer alle.

V�r forvisset om, at jeg og pr�sterne i Wessex -

- vil bede for Lord Ceolwulfs sj�l.

Jeg beder til, at evigt lys vil skinne p� ham.

- Vi h�ver m�det. - Hvem af jer er Aethelred?

Jeg er Aethelred, Lady.

Aethelred, hvis du kunne sikre at Ceolwulf bliver leveret tilbage -

- til hans familie, s� vil jeg v�re taknemmelig.

Ja, herre, selvf�lgelig.

Master Sverri og din ven Hakka har gode nyheder.

Vi er f�rdige nu indtil for�ret.

Vinteren vil foreg� p� land.

Island...

Hvor der er arbejde, der skal g�res.

V�r klar.

H�rte du det, Halig? Land.

Jeg elsker land.

BEBBANBURE

BAMBUREh KONGED�MMET NORTHUMBRIA

S� i stedet for Osberts hoved -

- tilbyder I mig en brud, som I efter eget udsagn -

- ikke kan finde? - Vi finder hende, og det snart.

Hvorn�r vil I finde hende? F�r jeg er f�rdig med at spise?

F�r vinteren er slut?

Herre, vi har �jne udover Northumbria og Cumbraland, -

- og vi har b�nner.

Hun er taget til Cumbraland... Jeg kender min s�ster.

Men det g�r jeg ikke.

Og jeg ved, hun m� v�re meget betaget af mig -

- siden hun gemmer sig s�dan.

Herre, hun ville ikke v�re den f�rste modvillige brud.

Sandt.

Det er ogs� sandt, at hun var meget glad for din nev�.

Jeg har pligt til at fort�lle dig, der var planer om bryllup.

Er hun stadig glad for Osbert?

Jeg kunne forestille mig, at han var grunden til, at hun gemmer sig.

S� skal jeg have hende.

Vil du?

Men der er betingelser. Ikke et spyd skal tilh�re -

- Eoferwic f�r Gisela er leveret og gift med mig.

Aidan returnerer med dig.

Du vil behandle ham godt, og bespise ham vel.

Hele vinteren om det skulle v�re n�dvendigt.

Jeg spiser ikke for meget.

Endelig vil I levere en besked fra mig til Kjartan.

- Kjartan? - Der siger hvad?

Der siger, at min nev� meget vel kan v�re fundet, og derfor dr�bt.

Hvorfor g�, n�r der hunde til r�dighed.

Er vi enige?

Ja.

Vi er enige.

ISLOND

ISLAND

- Jeg tror, vi m�ske f�r f�de, herre. - Kald ham Osbert.

Mere end I fortjener. V�r taknemmelige.

Herre, krigerne du gav i gave. De har tjent Mercia godt den sidste vinter.

- Togterne er ikke s� hyppige nu. - Det gl�der mig at h�re.

Du har gjort det godt, Aethelred.

Tak, herre.

Der er vel ogs� andre ting. Odda?

Ja, herre.

Brudprisen.

Vi har...

Jeg har overvejet, hvad der er rimeligt.

Jeg foresl�r, at give 3.000 stykker for Lady Aethelflaed .

4.000 er m�ske mere rimeligt.

Lord Aethelred, hun er kongens datter, hun betyder noget.

Selvom s�lv er v�rdifuldt, bliver hun til meget mere end det.

En Lady af Mercia.

M�ske har du noget at tilbyde, som har l�ngere -

- varighed? - Herkomst.

Vi ville naturligvis testamentere Aethelflaed betitlet land.

Rigt land i Mercia...

For at opretholde unionen.

En fair pris. Fremragende.

- Fremragende, herre. - For varighed.

Gem dig, hurtigt.

Hvordan kan jeg tjene dig, Sven Kjartenson?

Du skal ikke spilde min tid. Vi skal ikke snakke om s�lv.

Vi skal snakke om en mand, som du kalder for Osbert.

hUSAVIK

hUSAVIK ISLAND

Halig.

R�r dig ikke.

Jeg sagde... r�r dig ikke.

M�gk�ter!

St� ikke bare der, og se ud i ingenting!

Han er liges� tung som en okse.

Vi m� dele os. G� hver til sit.

Halig. Forts�t.

Kom s�.

Derovre! En b�d!

Velsignet Jesus, der er en b�d!

Halig.

Halig.

- Forlad mig! - F� ham i b�den!

Jeg forlader dig ikke!

Ro!

Ro!

Ro, herre.

Du er kun i live, fordi jeg er nysgerrig efter at vide, hvem du er -

- og om du kan s�lges for en god pris.

Ro.

Ro og spar ham smerten!

Ro!

Ro og giv ham fred i d�den!

Jonis!

Jeg leder efter slavehandleren Jonis, er han her?

- Hvem har set ham? - Du skal handle med mig i dag.

- Ved du, hvem jeg er? - Det g�r jeg, herre.

Du har noget, jeg vil have, master Sverri.

Ja, herre.

Uhtred Ragnarson. Er det dig?

Er det?

Hvad kalder du ham for?

Han kalder sig selv for Osbert, men en anden slave, kaldte ham for "herre."

Det er ham.

Jeg har ventet p� dette �jeblik.

Giv ham et sv�rd.

Et sv�rd!

Sven.

Ja, det er mig. Den en�jede Sven.

Saml det op.

Saml det op!

Han er for svag.

- Jeg vil dr�be dig. - Uhtred, jeg er glad for, at du vil pr�ve.

Han er for svag.

Jeg vil v�re den mand -

- som dr�bte den store kriger, Uthred.

Uhtred.

Uhtred.

Det er mig. Ragnar.

Ragnar.

Troede du, vi ville opgive dig?

Befri dem alle.

Ro.

Halig?

Han er blevet taget ned, indpakket og begravet.

Med skjold og sv�rd.

Du vil sige ord til ham, Hild.

Det har jeg gjort. Det vil jeg altid g�re.

Northumbria er �delagt.

Aelfric kom ikke p� Guthreds side.

Erik og Sigefrid og Kjartan g�r, hvad der passer dem.

Du har ikke spurgt om, hvordan jeg er endt her.

Alfred.

Alfred har sendt os.

Jeg tror, at kongen af Wessex -

- bekymrer sig for dig.

- Er du Uhtreds bror? - Det er jeg.

I ligner ikke hinanden.

Uhtred, du burde spise.

Finan.

Vi vil spise, Lady, men vi har sm� maver -

- og vores f�dder har knap nok r�rt landjorden.

Det vil tage lidt tid til at finde dem.

- Er du hans bror? - Vi er...

Vi er forbundet, vil jeg sige.

Op med dig.

Du har sovet i et d�gn eller mere.

Jeg kan selv.

Tag dit t�j af.

Du har ikke set mig i �jnene, ikke en gang.

Jeg skammer mig over mig selv.

Du er Uhtred, s�n af Uhtred. Lord af Bebbanburg.

Det er p� tide, du mindes det.

- Du har holdt klingen skarp. - Jeg vidste, du ville vende tilbage.

Det er tungere end jeg husker.

Hvordan kendte Alfred til min sk�bne?

Dig?

Det vil jeg ikke glemme.

- Du vil altid have min beskyttelse. - Jeg kunne ikke bede om mere.

Og dette...

Det er min gave til dig.

Beskyttelse.

Du er for god en kvinde til Gud alene.

Uhtred, det er virkelig dig.

�blerne begynder at falde... uden at blive plukket.

Her er vi, br�dre, Guds gave.

- Tak, moder, meget gener�st. - I har v�ret i Cumbraland, ikke?

Det har vi, og uden held.

Og ingen fremmede har banket p� din d�r, moder?

Fremmede handelsm�nd og stakler, men ingen damer.

- Du er sulten, herre. - Det er jeg.

Det er godt.

Jeg er behaget.

Alfred venter -

- p� din tilbagekomst.

Vi har �rinder her, Steapa.

- Nordp�. - Jeg lovede, at vi ville tage til Wessex.

Men nu er vi her.

Jeg gav mit ord. Vi tager direkte til Wessex.

Kjartan kan vente, og Thyra -

- m� vente - Og Gisela?

- Hvad med hende. - Hun er i sikkerhed.

Hun venter dig i nonneklostret i Ebchester.

- Nej. - Grib hende!

Nej. Nej!

- Nej, jeg vil ikke. - Hold hende fast.

St� ved siden af hende, s� tvinger vi hende.

Det har I ikke ret til!

Jeg har ret, og du skal v�re stille.

Aelfrics mand, st� ved siden af hende.

- Vi gifter hende til Aelfric lige nu. - Uden en �gtemand, herre?

- Jeg vil ikke giftes mod min vilje! - Lad nu den stakkels pige v�re!

G�r som der bliver sagt og Guds vilje ske! Hun bliver viet ved stedfortr�der.

Du er stedfortr�der for Lord Aelfric.

Vi springer udveksling af ringe over. Du kan nu tage hendes arm.

Jeg vil ikke v�re med til det her. Jeg vil ikke giftes...

Og vi springer l�fterne over.

Jeg erkl�rer hermed Lady Gisela af Cumbraland og Lord Aelfric -

- af Bebbanburg for �gtefolk.

- Gisela! - Uhtred?

Uhtred, jeg er her!

- Uhtred. - Lad hende g�.

- Det er for sent. - Nu lader du hende g�.

Hun er gift nu. Hun tilh�rer Aelfric.

- Det er en l�gn, Uhtred. - Hvor er Aelfric?

- Er han her ikke, kan han ikke gifte sig. - Ved stedfortr�der, fjols.

Denne mand stod ved hendes side i stedet for Aelfric.

- Uhtred, i Guds �jne er hun viet. - Har du bollet hende for Aelfric?

- Det har han ikke. - S� er det ikke en vielse.

Hun er viet, og det kan ikke laves om.

- G�r hende til enke! - Nej.

Gisela er gift med Aelfric. Ikke med Aidan.

Jeg har en kone allerede. En anden kone.

Uhtred, jeg er tr�t af det her. Dr�b dem alle.

G�r som du vil. For Gud er hun viet.

- Sig "hun er viet" igen. - Hun er viet.

- Hvad er hun? - Hun er viet.

Uhtred!

- Er hun viet? - Ja.

Han er en Guds mand.

Sig det en gang til, pr�st, og jeg lover, at dj�vlen vil tage dig.

Du er bare en hedning, og k�llingen er viet.

Du!

Du tager til min onkel,-

- og n�r han sp�rger til sin kone, -

- s� fort�l ham, at hun er i Uhtred af Bebbanburgs seng.

WINTANCEASTER

WINChESTER

WINChESTER KONGED�MMET WESSEX

Er du ved godt helbred?

Det bliver bedre for hver dag.

- Og du, herre? - Gud hjems�ger mig.

Men der er en grund til det, s� jeg m� v�re glad.

Jarl Ragnar, han er en god mand.

Jeg vil gerne l�slade b�de ham og Brida.

Tak, herre, -

- for alt I har gjort... - Hvad synes du om mine lys?

De virker bedre om natten.

Jeg har savnet din barnlige uforskammethed.

Jeg fors�ger at m�le tidens gang.

Jeg h�ber at finde et lys, der br�nder fra middag til middag.

Herre, hvorfor har du reddet mig?

- Hvorfor er jeg her? - Jeg har reddet dig, fordi -

- jeg kunne og dern�st fordi du fortjente det.

Men jeg ser dig gerne i min tjeneste igen.

Jeg er naturligvis taknemmelig, -

- men jeg m� f�lge min egen vej.

- Sk�bnen. - Sk�bnen, herre.

Du dr�bte abbed Eadred.

If�lge hvad broder Trew og andre har sagt.

- Han var en v�sel, herre. - En v�sel uden sv�rd, en hellig v�sel.

- Som fortjente at d�. - Du dr�bte ham p� hellig jord.

Han var en abbed.

Men du var sammen med jarl Ragnar, i jarl Ragnars tjeneste, -

- som handlede efter mine ordrer og som er ansvarlig for drabet p� Eadred.

Nej. Nej, herre. Det var mig alene.

- Hvorfor stoppede han dig ikke? - Ragnar var ikke skyld i abbedens d�d.

Jo, jeg kan og g�r det.

- Det er ikke retf�rdigt. - Han kommer for retten.

Nej.

Du er en stor kriger, Uhtred.

Du er sakser, men ogs� dansker, og repr�senterer fremtidens England.

Jeg anmoder dig om at tr�de i min tjeneste.

Herre.

Jeg har v�ret slave.

Jeg vil gerne forblive en fri mand.

Hvad er det, du �nsker for jarl Ragnar?

- Herre! - En Guds mand er blevet henrettet.

Det kan ikke ties ihjel. Nogen m� straffes.

Det bliver dig... eller jarl Ragnar.

Du kan v�lge.

Dit sv�rd, Uhtred.

Du kan v�re en fri mand i min tjeneste.

- Ragnar slipper? - Han har fortjent det.

Sv�rg.

- Jeg, Uhtred af Bebban... - Man plejer at kn�le.

Jeg, Uhtred af Bebbanburg, sv�rger p� mit sv�rd overfor dig, Alfred af Wessex.

Tekstet af SUBSTANCE - F�rst p� DanishBits F� invite: danishbits.invite@gmail.com