Original subtitles

Han kommer nu.

Mr Bullock kommer. Undskyld mig et øjeblik.

Godmorgen, mr Bullock.

Vågn op, folkens. Hanen er i hønsehuset. Er I med?

Undskyld, undskyld... hov.

-Hvad laver du? -Jeg drikker kaffe.

Ikke nu. Mr Bullock er på vej.

Indtag jeres pladser.

Hvad er det? Hvorfor er træet ikke pyntet? Lotte skulle ordne det.

Mr Bullock hader, når man ikke er færdig.

Han myrder os. Sig til min familie, at jeg elsker dem.

-Glædelig jul. -Pas Deres arbejde.

-Godmorgen, mr Bullock. -Hvadbehager?

Jeg sagde godmorgen. Jeg har gemt den her til Dem.

Næh, den er vel nok... åh nej.

Pokkers også.

Godt. Det var hyggeligt, sir.

Vi fik fat på sendingen og omdirigerede den til en likvidator.

Han købte alt til en favorabel pris, der dækker produktionsomkostningerne.

Hvad med de ansatte?

Vi måtte afskedige alle 150 ansatte, også chefen-

-lige før de fik deres julegratiale.

Intet julegratiale? Det vil investorerne ikke synes om.

Nej. Jeg lagde julegratialet oven i fratrædelsesgodtgørelsen.

Afviklingen gav Bullock & Barnes en stor besparelse.

Dermed fik vi investeringen i Flacco igen-

-med en lille profit på 2,5 procent.

-Tak, Riley. Godt klaret. -Tak, sir.

De andre kunne lære noget af Dem. Mødet er hævet.

-Må jeg bede om min milkshake? -Ja, sir. Hvilken slags?

-Den beigefarvede. -En beige milkshake. Kommer straks.

Kigger De lige ind på mit kontor? Jeg vil tale med Dem om noget.

Selvfølgelig, sir.

Du har vist scoret kassen. Tillykke.

-Miss McCormick. -Kald mig bare Dana.

Dana. Var der noget særligt?

Jeg ville bare lige blive lidt og tale med dig.

Om hvad?

Holdingselskaber som Bullock & Barnes ser kun på det økonomiske aspekt.

Det ved jeg.

Ærligt talt, så kan jeg ikke lide det, vi har gjort mod Flacco.

At fyre 150 mennesker op til jul...

-Ikke en rar form for forretning. -Nej.

Du gjorde, som du fik besked på. Bare du ikke får smag for det.

Tak, Dana.

-Lad nu ikke mr Bullock vente. -Nej. Glædelig jul.

-Glædelig jul, kære. Held og lykke. -Tak.

-Hallo? -Hej, smukke. Hvordan gik det?

Ret godt, tror jeg nok.

Jeg blev hurtigt færdig, og firmaet sparede en masse penge.

-Vi har endda tjent på det. -Skønt. Hvordan tog den gamle det?

Godt, tror jeg. Han bad mig kigge ind.

Nå, da. Apropos chefer. Min ringer på den anden linje.

Skal vi mødes senere? Så kan jeg høre resten.

-Måske er der noget at fejre. -Jeg giver uanset. Elsker dig.

I lige måde.

Hej, Riley. Kom ind og sid ned.

-De ville tale med mig, sir? -Ja.

Efter den optræden i konferencerummet ved De måske hvorfor.

Angående julegratialerne, så...

Det var flot. At give dem julegratiale var genialt.

-De har evner som leder. -Evner som leder?

De minder mig faktisk om mig selv.

Hold da op.

Hvad ved De om et af de mindre selskaber? Det, der hedder OutWear?

De sælger overtøj. De designede en meget populær vindjakke i 70erne.

Min far havde vist en.

Det havde vi alle. Stadig en fin jakke.

Vidste De, at min afdøde partner, Brian Barnes, er derfra?

Nej, det vidste jeg ikke. Hyggeligt.

Hyggen giver sig selv. Det er jo i Vermont.

Barnes holdt så meget af firmaets design-

-at det var det første, vi investerede i.

Det er rart.

Ja, de var indbegrebet af succes i provinsen.

Men jeg brød mig ikke om Barnes. Luk firmaet.

Hvad siger De?

OutWear har haft underskud i fem år.

-Nu smider vi dødvægten. -Og det er min opgave?

Hvad tror De, jeg taler om? Ja, det er det.

De kom til den rette. Jeg finder regnskaberne frem.

Det er ikke nok. De må dertil.

-Undskyld... dertil? -Til Vermont.

Jeg har aldrig været ude af byen.

Heller ikke jeg. Tænk ikke på det som arbejde, men som en ferie.

Hvis De ordner det, bliver vi bedste venner. Er De med?

Ja. Komplet afvikling.

Ansatte, lager, udstyr. Alt.

-Alt. -Skal ske, sir.

-Glædelig jul. -Jeg går straks i gang.

En ting til.

Tag en varm frakke med. Det er koldt i Vermont på denne tid.

Skønt.

Kan jeg få et ekstra sugerør?

Hej, Wyatt.

-Er den fra den nye skikollektion? -Ja, frisk fra fabrikken.

-Hvad synes du? -Flotte syninger.

Fin foring. Godt arbejde, Randy.

Tak, Wyatt.

Det er Wyatt.

Hej, Wyatt, det er Cyril. Jeg ringer fra Bullock & Barnes.

-Nå, hej. -Ja, hej.

Mr Bullock bad mig ringe og give dig besked om-

-at vi sender en ud for at se på firmaet.

-Hør her, Cecil... -Jeg hedder Cyril.

Mine forældre ønskede sig en pige, de ville kalde Carol...

Godt. Jeg ved godt, at tallene ikke ser så pæne ud.

Sig til mr Bullock, at vores nyeste produkter burde vende skuden snart.

Det har jeg allerede sagt til ham.

-Hvad sagde han så? -At vi skulle sende en konsulent.

-Godt. Hvornår kommer han? -Hun kommer i morgen tidlig.

Jamen, så er vi klar da.

-Det vil glæde mr Bullock. -Vi tales ved.

Cyril?

Ja, sir?

-Min computer virker ikke. -Er den tændt, sir?

-Tak, Cyril. -Altid til tjeneste, sir. Altid.

-Halløj. -Mor?

Mrs Faust havde brug for et lift, så jeg kom forbi.

Tak, men jeg har ikke tid nu.

Hvornår har du nogensinde tid?

Du knokler. Har du spist? Du er bleg.

-Jeg fik kaffe. -Jeg henter noget.

Nej, det behøver du ikke.

Hvad med middag? Bøf?

Kylling?

Lad mig passe mit arbejde. Alle retter mig.

Det lød forkert.

-Hvad er der galt? -Vi har eksisteret i 50 år.

Vi har ry for kvalitet og hæderlighed.

Vi har oplevet tilbagegang. Men jeg ordner det.

-Godt. Lov mig en ting. -Hvilket?

Lov mig, at du også passer på dig selv.

-Ja. Og tak. -Godt.

-Middag i aften kl. 19? -En anden gang.

-Du arbejder for hårdt. -Ja.

Manner.

-Skal du til Vermont? -Ja.

Er det ikke der, osten kommer fra?

Det er Wisconsin. New England laver ahornsirup.

Nej, også Vermont. De opfandt vist cheddar eller sådan noget.

Er det vigtigt? Jeg skal ikke spise ost, jeg skal lukke et firma.

Går det godt, kaster det nok noget af sig.

Fedt. Gid jeg kunne tage med.

Hvorfor skal jeg fyre folk lige op til jul? Kan det ikke vente?

Julen er en kommerciel højtid skabt til at tømme din pung.

Det er ikke din skyld, at de går konkurs.

Firmaer kommer og går. Det er yin og yang i handel.

Du har ret. Det er ikke min skyld, at de går konkurs.

Men gid jeg ikke skulle af sted.

Hvis det var mig...

...gemte jeg de dårlige nyheder til sidste øjeblik.

Jeg ville lyve for at opnå resultater og give dem dødsstødet på vej ud.

Ja. Du har ret.

Naturligvis. Hvor slemt kan det også være?

Ja, hvor slemt kan det være?

Jeg er mere end kvalificeret...

Hej, drenge.

Hej. Hvad synes du?

-Flot. -Tak.

Hvordan kan man være mere end...

-Taler du med dig selv, Nick? -Jeg øvede mig bare.

-Nå. -Jeg har et spørgsmål.

-Kan man være mere end kvalificeret? -Ikke her hos mig.

-Jeg er mere end kvalificeret... -Glædelig jul, mr Harper.

-Glædelig jul. Sæt farten ned. -Undskyld.

Her, tag min hånd.

Stands dem! De overfaldt mig.

-De så sig bare ikke for. -De tog jo min taske.

-Den her? -Nå... ja, tak.

-Er du ny her? -Er det så tydeligt?

De fleste lokale har ikke brug for et kort for at finde vej.

Det er klart.

-Ved du, hvor OutWear ligger? -Måske. Jeg skal selv derhen.

-Virkelig? -Ja. Jeg søger arbejde.

Hvorfor søge job to uger før jul?

Da er der mest brug for ekstra hjælp.

-Du siger noget. Jeg hedder Riley. -Nick.

-Skal vi følges, Nick? -Bare du ser dig for.

Meget morsomt.

-Vi skal den vej. -Ja.

Hej, Nick. -Steve.

-Godt at se dig. -Kan jeg hjælpe med noget?

Hej. Jeg hedder Riley Thomas og er fra Bullock & Barnes i New York.

-Man venter mig. -Nå, ja.

Du skal tale med Wyatt. Jeg henter ham lige.

-Vil du have en kop kaffe? -Nej.

-Er det hovedkontoret? -Ja.

"OutWear. Et bedre liv udenfor."

-Ikke dårligt. -Jeg er også selv glad for det.

-Kan du lide det? -Det burde han.

-Han skrev det. -Wyatt.

Nu skal jeg tage hende.

-Goddag, mr Harper. -Jeg er vist ikke helt med.

Nick Harper grundlagde OutWear.

-Du sagde, du ville søge job. -Ja. Jeg har ikke arbejdet i årevis.

Din chef pensionerede mig.

Vi ansætter ikke nye folk lige nu.

-Jeg er da ikke ny. -Du ved, hvad jeg mener.

Din chef vil bare hjælpe, men alt går fint.

-Turen hertil var spild af tid. -Hjælpe? Hvad har Bullock sagt?

Vi talte kun kort. Du skal hjælpe os med profitable ændringer-

-så vi får øget overskud på kvartalsregnskabet.

Ja, det er helt rigtigt.

Som sagt har vi dog ikke brug for hjælp, så...

Det glæder mig-

-men det er desværre holdingselskabet, der bestemmer.

-Jeg står jo teknisk set for driften. -Indtil videre.

Indtil videre? Lad os tale videre om det på mit kontor.

-Ovenpå. -Fint.

Fint. Denne vej.

Hvor skal du hen?

Hvis der tages store beslutninger, vil jeg være med.

Jeg klarer det her, Nick.

-Godt. Er det i orden, at jeg bliver? -Ja. Men afbryd ikke mødet.

-Som du vil. Hvad skal jeg lave? -Det ved jeg ikke.

Snak med Edie.

Denne vej.

Kan du lide julestadsen?

Undskyld, at jeg blev hidsig.

Jeg passer på firmaet. Det sidste kvartal har været hårdt.

I orden.

Vi har ikke haft en stor sællert længe, og vi beskæftiger byen-

-og trænger derfor til et boost.

-Beskæftiger I hele byen? -Ja, næsten. En hel del.

-Det er dog en lille by. -Naturligvis.

Hvorfor er jeg ikke det boost?

Med al respekt kender jeg koncernfolk.

I ser på firmaer som insekter i et mikroskop.

Jeg formår altså ikke at se firmaet her for det, det er?

Rent ud sagt, ja.

Som jeg sagde før, har du ikke noget valg.

-Men jeg er dog enig. -Er du?

Du har ret. Jeg kender ikke stedet-

-og for at kunne vurdere det, har jeg brug for en, der gør.

Da du vist ikke vil hjælpe mig...

...finder jeg en anden.

Hvadbehager? Vent lige et øjeblik.

-Du der. Nick. Vil du have et job? -Ja.

-Du er ansat. -Det kan du ikke bare.

Jo, jeg kan.

Jeg repræsenterer Bullock & Barnes, så du arbejder for mig.

Hvad?

Du hørte det godt. Jeg er chef. Og jeg ansætter ham.

-Det er skørt. -Det er perfekt.

Hvem er bedre end firmaets grundlægger?

Og hvordan skal vi betale ham?

Har du glemt, at du er her, da vi er i økonomiske vanskeligheder?

Hvad med en lærling?

En hvad? -Interessant ide. En lærling.

-En lærling. -Er du med på den?

-Nej. -Jeg er med.

Det lyder skørt, men velkommen som lærling hos OutWear.

Tak. Fra hvornår?

For lidt siden. Find al information.

Jeg vil se alle skeletterne i skabet.

-Hvad skete der? -Der er en ny sherif i byen.

Skulle du ikke lukke ned snarere end ansætte folk?

Jo, men det kan vel ikke skade.

Mr Bullock bad mig undersøge firmaets værdier-

-og nu får jeg hjælp til det.

-Uden at han ved, hvad han gør? -Jeg løj jo ikke for nogen.

-Jeg udelod bare noget. -Jeg havde gjort det samme.

Virkelig?

Hvordan er byen?

Lille og kold i vejret, men folk er flinke nok.

Der er dog en enkelt fyr, som jeg har mit hyr med.

-Men hans dage er vel talte? -Ja.

-Dygtig pige. -Vi tales ved.

Farvel, smukke.

Du er nok ikke glad for, at jeg arbejder.

Men det var nu rart at være tilbage på hovedkontoret.

En del af mig forlod nok aldrig stedet.

Jeg vil ikke have et træ i år. Der er ingen til at pynte det.

Jeg har aldrig været god til ret meget uden dig.

Sådan er det stadig.

Jeg elsker dig.

-Godmorgen, Edie. Katie. -Godmorgen.

Morgen.

Godmorgen.

-Steve. -Steve. Det er rigtigt.

En fornøjelse.

-Hvad er det? -En invitation til festen.

Har I råd til at holde fest, når det nu går så dårligt?

-Hvad fejrer I? -Jul.

Tak. Men jeg er her nok ikke til jul.

Behold frakken på. Du skal ud.

Som jeg sagde i går, går jeg ingen steder.

Vi skal hen i prototype-afdelingen. Du ville se OutWear.

Det kommer du til.

Jaså. Jeg vil gerne vente på Nick, hvis det er i orden.

Han er allerede på vej derhen.

Fabrikken ligger seks gader henne. Lige efter teatret.

Hvorfor er det, vi ikke kører?

Fordi den friske luft er så dejlig.

Undskyld mig.

-Kan jeg hjælpe? -Ja, mange tak.

-Mange tak, Wyatt. -Ingen årsag.

-Du fryser vel ikke? -Selvfølgelig fryser jeg.

Prøv ikke på at gøre mig syg. Jeg er stærk som en hest.

Det forklarer en del.

Jeg går meget. Jeg elsker at gå rundt i byen. Her er smukt.

Hej, Wendy.

Du er den helt rette til at prøvesmage.

Meget gerne.

Åh, Wendy...

...den er skøn.

Ja, den er fantastisk.

-Hvad er der i? -Det kunne du lide at vide.

-Alle elsker julen. -For meget sukker.

Julen er en kommerciel højtid skabt til at tømme ens pung.

-Hvilken gnavpot siger det? -En, der ved, hvad han taler om.

Godt. Skal vi fortsætte med at nyde dagen?

Ja, jeg nyder den søreme.

-Wyatt. -Jim.

-Hvordan går det? -Godt.

Det går fint. Hvordan går det i afdelingen?

Har du nogen nye modeller? Det trænger vi til.

En prototypeafdeling er ikke meget værd uden prototyper.

Det har jeg. Jeg har gang i nogle fine ting.

-Der kommer snart nye modeller. -Gør der?

Ja, på en måde. Jim, det er Riley. Hun er fra New York.

Jeg har hørt om dig. Davs, ma'am.

Davs, Jim.

-Er Nick kommet? -Ja, han venter deroppe.

Naturligvis. Denne vej.

-Vil du skaffe mig af med den? -Ork ja, gerne.

Glædelig jul.

Glædelig jul.

Den er skøn.

Hej, Wyatt, hvordan går det? Hvordan går det, Nick?

Du må være New Yorker-damen, der skal fikse stedet op.

-Min kone og jeg ser dit show i tv. -Riley Thomas. Glæder mig.

Frank er fabriksleder hos OutWear. Han har været her længe.

-Siden han var her. -Vi var yngre da.

Mon ikke. Ledelse kommer og går, men fabrikken er den samme.

Det er rart at se dig her. Også som praktikant.

-Lærling. -Nå da. Så se godt efter, sønnike.

Måske lærer du noget.

Nok snak. Lad os vise Riley rundt. Følg med.

Efter dig.

Se her.

-Mange tak for din hjælp. -Ja, tak.

-Hvad gik det ud på? -Aner det ikke.

Nydeligt.

Er der et detaljeret register over maskinerne?

-Naturligvis. -Storartet. De er i fin stand.

Mange tak for rundvisningen.

Selv tak. Vi er meget taknemmelige.

Ingen årsag, Frank.

-Hav det godt. -Vi ses, Frank.

Vil I have et lift?

-Ja. -Nej.

-Gik I herhen? -Jeg vil helst ikke tale om det.

-Alle takkede mig. Hvorfor? -Her spreder nyheder sig hurtigt.

-Hvad mener du? -Hør her.

Alle ved, at OutWear har haft en hård tid på det sidste.

Mange har tænkt, at løbet er kørt.

Du hørte om julefesten. Folk regnede med, at det blev den sidste.

-Hvad ændrede sig så? -Dig, min kære.

-Mig? -Ja, dig.

Nyheder spredes hurtigt.

Da folk hørte, at vi fik hjælp fra New York, blev de begejstrede.

-Nå, sådan. -Vi havde klaret os uden dig.

Men når folk nu bliver så glade, er det fint nok.

-Miss Thomas er på linje 1. -Stil hende igennem.

-Mr. Bullock. -Thomas.

-Fik De min e-mail? -Ja da.

-Stemmer tallene? -Ja. Jeg så fabrikken.

Jeg har en liste over alle maskiner.

Der er store værdier, der kan give profit ved salg.

-Lige det, jeg gerne ville høre. -Tak, sir.

Få det ordnet, så er De hjemme til jul.

Naturligvis, sir. Tak.

-Mr. Bullock? -Ja, Thomas?

-Hvad med folkene? -Folkene?

De ansatte. Hvad sker der, når vi lukker Outwear?

Jeg er ikke fremtidens ånd. Jeg ved ikke, hvor lille Tim ender.

Det er ikke vores bord.

Det ved jeg, sir.

Fokuser på julen i år, ikke de forrige. Er De med?

-Ja, sir. -Godt, så er vi enige.

-Ja, det er vi. -Storartet.

-Tilbage til arbejdet. -Tak, sir.

Jeg gav Dem opgaven, da De er den eneste, der ikke vover at skuffe mig.

-Hent en milkshake til mig. -Ja, sir, skal ske.

Fore!

Vær bolden...

Kan jeg hjælpe?

Jeg ville have kaffe, men tabte koppen.

Der er så meget papirarbejde. Jeg fik lidt for travlt.

Du er nok træt. Vi har haft en lang formiddag.

-Jeg vil bare hjælpe. -Eller vil du bare gerne hjemmefra?

Du er kvik.

Ved du hvad?

Lad os gå ud og få andre til at lave kaffe.

-Du er chefen. -Nemlig.

Værsgo.

Se dem lige. Helt ubekymrede.

-Intet betyder noget. -Står du på ski?

Mig? Nej.

Det er spild af tid. Ligesom golf.

Og så er det farligt. Jeg vil helst have styr på alt.

Selvfølgelig. Det vil alle da.

Men af og til spænder skæbnen ben for en.

-Taler du af erfaring? -Jeg ved lidt om det.

-Om at spænde ben? -Om skæbnen.

Min kone, Miriam...

Julen betød meget for hende.

Da glemte vi alt andet og fejrede det eneste, der betyder noget.

Hvad ændrede sig så?

Hun døde for to år siden.

Undskyld. Det var taktløst.

Miriam var som et lille barn til jul.

Hun var fuld af forventning og begejstring.

Alt det gamle blev nyt igen.

-Hun må have været ganske særlig. -Det var hun.

Hvad ville hun sige til, at du arbejder i julen?

Miriam mente, at hvis nogen havde brug for hjælp, skulle man hjælpe.

Især til jul.

-Meget tankevækkende, Nick. -Ja.

-Vi er vist de sidste. -Det ser sådan ud.

-Fordi du lod os pjække. -Det burde vi heller ikke.

Der er nok at gøre. Men jeg nød det.

-Også jeg. Det er min. -Hvad er det?

-Har du tegnet dem? -Det er skitser.

Flere af modellerne er fantastiske. Holdt du ikke op?

-De er ret gamle. Ligesom jeg. -Nogle ting er tidløse.

-Har Wyatt set dem? -Jeg vil ikke spilde hans tid.

-Nick. -Jeg er jo gået på pension.

Hvis du var det, stod du ikke her nu.

Du ved, hvad jeg mener.

-Du bør vise dem til Wyatt. -Vise mig hvad?

-Bare gamle rapporter. -Jeg troede, du var gået.

-Bare jeg var. Jeg er færdig nu. -Godt.

Vi skulle til at lukke.

Virkelig? Du skulle til at lukke? Så må jeg høre...

Må jeg gå for i dag? Eller var der mere?

Nej, hold du bare fri.

-Nick? Kommer du? -Selvfølgelig, Wyatt.

Tak.

Vil du have et lift, Riley?

Tænk, at jeg siger det her, men jeg tror, jeg går.

Se det i øjnene, Nick. Miss Thomas har fået nok af os for i dag.

At du ikke kan lide mig skal ikke gå ud over lærlingen.

Det er på tide, at I to køler lidt af.

Følg du Riley hjem, Wyatt. Så farer hun ikke vild.

-Niks. -Nej tak.

Ingen diskussion. Af sted med jer.

-Hvor bor du? -På The Jefferson Inn.

Den kender jeg.

-Det er på vejen. -Du skal ikke ulejlige dig.

Prøv at opføre jer menneskeligt.

Vær venlige over for hinanden.

-Han er gået. Du behøver ikke. -Nej, men nu går vi.

Det er nu en meget charmerende by.

-Det er ikke ligefrem New York. -Sandt nok.

Ikke at jeg når at nyde den.

Jeg prajer en taxa eller har en deadline.

Jul i New York må nu alligevel være storslået.

Det må være hårdt at være alene her uden dine venner i højtiden.

-Jeg frygtede turen. -Klart.

Det ville gøre mig sur.

-Hvorfor sige sådan? Jeg er ikke sur. -Ikke?

-Nej. -Godt. Undskyld.

Så siger vi, du ikke er sur.

Hvad kalder du så egentlig det ansigtsudtryk?

-Du strammer den. -Hvorfor dog det?

Aner det ikke, men hold venligst op.

Det er en ordre.

"Det er en ordre"? Godt, ved du hvad?

Lad os holde fred for i dag.

Drop ordrerne, så lader jeg dig være.

Fint.

Fred.

Fred.

Jeg overvejede engang at flytte til New York og lave det, du laver.

Hvorfor gjorde du det så ikke?

Jeg overvejede fordele og ulemper.

Hvordan det ville være at rejse væk.

Men New York har det hele. Skyskrabere, der når op til himlen.

Nytårsfesten på Times Square.

Rotter på størrelse med hunde, egoer på størrelse med elefanter.

-Muligheder om alle hjørner. -Gylden ahorn om efteråret.

Naboer, der kender hinanden. Duften af tærte og bål.

Nylavet cider.

New York er der stadig, hvis du vil.

Der tager du fejl.

Alt findes lige her, med al respekt for New York.

Vær ikke bange for at fornærme mig.

Jeg flytter ikke hertil og ødelægger idyllen.

-Hold da op. Du er hård i filten. -Ja, det er jeg.

Men jeg er ikke sur.

-Så er vi her. -Ja, så er vi her.

Tak fordi du fulgte mig hjem. Det har jeg ikke prøvet siden skolen.

Det var... det var rart at gå og kigge på alting.

-Det er jo ikke New York. -Det har du ret i.

-Men... -Men hvad?

Ikke noget. Det var hyggeligt.

-Ingen årsag, chef. -Lad nu være.

Det var venligt ment.

Din løgner.

Nå, men... hav en god aften.

I lige måde.

Undskyld.

Undskyld.

Hæng lige på.

Igen mange tak. Vi ses i morgen.

-Ja, i morgen tidlig. -Godt.

Hej...

Hej med dig. Hvordan går det?

Godt. Lange dage, papirarbejde, byliv. Hvordan går det i Vermont?

Det... det går meget godt.

Hvad er der galt? Du blev vel ikke angst og fyrede alle?

Nej, naturligvis ikke. Alt går efter Bullocks plan.

-Han virker tilfreds. -Fint. Hvad er så problemet?

Jeg ved ikke... jeg synes måske ikke, at vi bør handle for overilet.

Med at lukke ned. Måske er det en fejltagelse.

Hvad mener du?

Hele byen er baseret på virksomheden. Lukning kan ødelægge alt.

Lad nu ikke det julepjat gøre dig blødsøden.

-Gør ikke sagen kompliceret. -Det er den allerede.

-Noget nyt fra Riley? -Nej. Hun svarer ikke.

Prøv igen. Når De får fat på hende, så ingen udflugter.

Ja, sir. Jeg bliver ved, men jeg må sige...

Det stinker langt væk.

Det er jo Vermont, så det er nok osten.

Ja, osten. Godt tænkt, sir.

-Hej, mor. -Jeg talte lige med Kathleen Fogerty.

Hun sagde, at hun så dig på gaden med en tiltrækkende, ung dame.

Hvad? Hvem?

-Nå, Riley. -Riley? Kender jeg hende?

Hun er konsulent, som sagt, fra holdingselskabet.

-Hvornår må jeg møde hende? -Hun er her for at hjælpe firmaet.

Ifølge Kathleen var det mere venskabeligt.

Kathleen har givet samme julegave siden 1982.

-Du siger noget. Men er hun smuk? -Det ved jeg ikke.

Wyatt.

-Godt. Måske er hun lidt smuk. -Tag hende med herhjem.

Jeg laver omvendt ananaskage. Eller hvad hun nu kan lide.

-Det er forretning. Og hun... -Hvad?

-Klog? Ambitiøs? -Frustrerende.

Irriterer hun dig sådan, er hun på rette vej.

Ligesom hende, du mødte på ski på Ward Hill.

-Susan. -Netop.

Du hadede hende. Og så flyttede hun ind.

Og ud igen. Jeg skal arbejde.

-Godt, godt, så slipper du. -Tak.

-Send mig et foto. -Jeg lægger på. Farvel.

-Et foto. -Steve er klar.

Jeg kommer nu.

Godmorgen.

-Jeg har en plan. Tør du? -Sig frem.

Find salgstallene frem. Jeg vil se, hvor vi står.

Det klarer jeg.

Steve? Vis mig, hvad du laver. De ti bedste og nyeste skitser.

-Klart. -Edie?

Find al info om det aktuelle sortiment.

Salgspriser og rentabilitet.

-Ideelle målgrupper, alt. -Skal ske.

Hvad sker der?

Vi redder ikke bare firmaet. Vi skaber en succes.

Hold da op.

De her modeller er kedelige. Intet stikker ud.

En mobiltelefonholder og urbane vandresko?

Hvorfor henvender alt sig til folk i storbyerne?

Pengene er i storbyerne.

Og regnskabet?

-Stemmer de? -Så vidt jeg kan se.

Vi skal tjene to mio. dollar, før kvartalet er ovre.

Hvis vi skal have overskud, så ja.

-Ellers lukker vi. -Sådan er det.

Hvordan skal vi tjene to mio. dollar før jul?

-Vi må lancere et nyt produkt. -På få uger? Det er umuligt.

Normalt ville jeg være enig, men vi må finde på noget nyt.

Din første jakke var en kæmpe sællert. Hvad ændrede sig?

Det er årtier siden. Man laver ikke tingene sådan i dag.

Jakken var solid. Lavet til at holde hele livet.

Vi udførte gratis reparationer.

Det var mere end en jakke. Det var mit æresord.

Moden skifter, men stil varer ved.

Jeg føler, at vi overser noget.

Jeg må tænke mig om.

-Smuk, ikke? -Undskyld?

Rosen. Den er smuk, ikke?

En hvid rose, der blomstrer om vinteren.

Busken er over 100 år gammel. Den laver kun en rose om året.

Hvad var det nu, Nick sagde?

Alt det gamle blev nyt igen.

Alt det gamle bliver nyt... igen.

-Der har vi det. -Hvilket?

"En rose er en rose er en rose."

-Svaret ligger lige for. -Jeg lytter.

Produkterne repræsenterer jer ikke.

-Ikke? -Nej.

Hvordan engagere andre, når man ikke selv er det?

I må tilbage til det, der duer.

I eksporterer ikke bare vinterjakker.

Og ikke bare vinterstøvler.

I eksporterer Vermont.

Et skinnende æble. Den smukke nattehimmel.

Ravgylden ahornsirup.

Alt det, I elsker ved Vermont. Det er det, OutWear står for.

-Alt det gamle bliver nyt igen. -Jeg er interesseret.

-Kom, vi skal planlægge. -Hvad skal vi planlægge?

Et julemirakel.

Kom så.

I dag så jeg noget vildt fascinerende.

Da jeg gik tur, så jeg et par.

Pigen nød en isvaffel, selv om det var koldt.

Drengen drak varm kakao.

Hvad betyder det?

At mennesker er unikke.

Ikke to er ens til trods for, hvad nogle hævder.

Og da var det, jeg så en enkelt hvid rose.

Den blomstrer om vinteren.

På en busk, der er over 100 år gammel. Da slog det mig.

Vi skal ikke se ud i fremtiden, men tilbage i fortiden.

I solgte engang en livsstil. Nu spinder I bare uld.

Vi må stille uret tilbage.

-Jeg er ikke med. -Heller ikke jeg.

Det er enkelt.

Må jeg præsentere topmodellen i OutWears julekollektion.

-Det lå lige for næsen af os. -Riley...

Så, Nick. Lærlinge taler kun, når de bliver spurgt.

Vi skal ikke genopfinde hjulet.

Vi ruller det gamle frem.

Vi stormer frem med OutWears første produkt fra for 50 år siden.

50 års jubilæums-julesweater i begrænset parti.

Den sweater, der startede det hele. Vi kan endda genbruge reklamen.

-Den er unik. -Et samlerobjekt.

-Retro. -Den er tegnet af Nick.

-Jeg kan lide den. -Også jeg.

-Skønt. -Jeg vil have en.

Hvad siger du?

Du minder mig om en særlig person.

Er det et ja?

En lærling stiller sig ikke i vejen.

Det er sandt.

Lad os komme i gang. Der er kun et par uger til jul.

-Så går vi i gang. -Godt.

Jeg er imponeret.

Mener du det?

Ja. Du tog alt til dig, tænkte over det og fik ideen.

Det er ikke kun min ide. Julesweatre er ret populære.

OutWear kan træde et skridt frem ved at træde et tilbage.

Tilbage til Nicks oprindelige model. Vermont i en æske.

Et produkt, der varer hele livet.

Et, der minder om varme aftener ved pejsen og gode venner.

Romantik.

Jeg er lidt flov over, at jeg ikke selv fandt på det. Det er mit job-

-at kunne redde firmaet.

-Jeg bør nok ikke være chef. -Lad være.

Jeg så bare rosen. Det var det hele.

Misforstå mig ikke. Det er en god ide.

Tillykke.

Vi fremrykker lanceringen. Vi skal reklamere på alle sociale medier.

Vi skal mindst have 10.000 likes.

Så kommer vi frem i alle feeds. Sørg for, at vi trender.

Vi skal trende inden kl. 17 i dag.

Godt. Vend tilbage med godt nyt hurtigst muligt. Tak.

-Nå? -De sociale medier er klaret.

-Der er stor opmærksomhed. -Hvad med onlinesalg?

Vores website er opdateret, og der er gang i den.

Forudbestillingerne vælter ind.

-For januar og februar. -Hvad med her og nu?

Vi får ordrer. Det er sent på året, så butikkerne tænker langsigtet.

-Langsigtet er godt. -Men vi må sælge noget nu.

Jeg har indgivet en kæmpe ordre. Snart svømmer vi i sweatre.

-Indkøbsdatabasen? -Alle 20.000 er kontaktet.

Også online-grossister og lagersalg. Stol på mig. Det går.

Fint, men går det hurtigt nok? Vi får vist brug for et mirakel.

Det er jo jul, så det er miraklernes tid. Klø på.

Ja, sir.

Hallo, det er Steve fra OutWear.

Jeg vil høre, om I vil købe nogle jubilæumssweatre.

De er årets hit.

Julesweatre. Er du blevet skør?

Det er kun starten. Vi laver en vintagekollektion.

Jeg tror på, at det vil vende skuden.

Jeg tror ikke mine egne ører.

-Måske er det det rette at gøre. -Tro mig, det er det ikke.

Det rette er det, Bullock sendte dig af sted for.

-Hvad vil han sige? -Det ved jeg ikke.

Det tager vi, som det kommer.

Nej, Riley. Du og de andre ryger. Så er I alle sammen arbejdsløse.

Du er ikke den, jeg troede.

Beklager, at jeg ikke er god nok. Du finder nok en, der er det.

Deres problemer er ikke dine, Riley.

Det bliver de, hvis du ikke stopper det her. Det er dumt.

Det er ikke klogt.

Dumt? Virkelig? Det får vi at se.

OutWears julesweater er tilbage før jul-

-i en særlig 50 års jubilæumsudgave.

Nyd varme, stil og slidstyrke. OutWears kendetegn gennem 50 år.

Trends kommer og går, men kvalitet går aldrig af mode.

En klassiker med et nyt twist.

OutWears julekollektion har noget til hele familien.

Både til en aktiv livsstil og ren hygge.

Den originale julesweater.

-Jeg så lige salgstallene. -Også jeg.

-1,5... -Million dollar.

Jeg ved det!

-Det er utroligt. Det virker. -Kun takket være dine folk.

Ismand!

Der er stadig lang vej endnu.

Men vi bør dog fejre det. Middag?

Inviterer du mig ud?

Middag for os fire.

-Os fire. -God ide.

-Hvad sker der? -Han kører lige bilen frem.

-Skal vi køre? -Tag det roligt.

Hent din frakke.

Det var genialt at genoplive designet som en jubilæumssweater.

Jeg havde glemt, at firmaet fylder 50 år.

Det havde vi alle, Nick.

Vi tænkte kun på fremtiden og glemte fortiden.

-Indtil Riley kom. -Ja, Nick. Indtil Riley kom.

Styr entusiasmen. Jeg rejser igen snart.

-Hvad er der i posen? -En gave.

-Til dig. -Virkelig?

Tak for indsatsen.

Du har fortjent den.

Det er alt for meget.

Den klæder dig.

-Synes du virkelig? -Ja.

Se engang.

Har du lyst til at danse?

-Gerne. Hvad siger du, Nick? -Gerne.

-Et interessant træk. -Det skal jo helst være interessant.

Han er ikke ligefrem glad for mig.

Vær ikke så sikker. Han tør op.

Det kræver vist lidt mere end en god ide.

Og hvordan tør man så dig op?

Det ved jeg faktisk ikke.

Hvad med en person...

...der er glad, når du kommer og ked af det, når du går?

-Jeg har allerede en kat. -Pokkers.

Du minder om min kone.

Jeg er ikke værdig til den sammenligning. Men tak.

-Må jeg bryde ind? -Det var på tide.

-Gør det noget? -Det var du længe om.

-Jeg kan ikke regne dig ud. -Så lad os danse, cowboy.

Kan du lide den?

Ja. Den er smuk til dig.

Ja, den er.

Jeg fik aldrig sagt tak.

Du kan da nå det endnu.

Ordrerne vælter ind.

-Utroligt. -Vi er et godt team.

Åbenbart.

Hvis vi skal imødegå ordrerne, er det ikke fyraften foreløbig.

-Ja, det bliver nok sent. -Ja. Du...

Vi bør bestille noget mad.

Hvad har du lyst til?

-Sushi? -Sushi? Vi er i Vermont.

-Italiensk? -Klart. Pizza.

Jeg vil have pepperoni og champignon.

-Hallo? -Mr Bullock? Mr Bullock!

-Riley Thomas er på etteren. -Endelig.

Hvad foregår der? Er De fra forstanden?

Lige et øjeblik, sir. Undskyld.

-Lad mig forklare, mr Bullock. -Sweatre?

Trodsede De min ordre for at lave sweatre?

Jeg ved det, men de sweatre gav OutWear en masse nye kunder.

Hvad bliver det næste? Vanter? Næsevarmere? Det var ikke planen.

Det ved jeg, men folk her har brug for jobs.

Det er et alvorligt problem.

Jeg kunne gøre noget godt og gjorde det.

-De har skabt problemer. -Jeg måtte prøve.

-Hvad hvis de bliver en succes? -Hvad hvis de ikke gør?

-Hvor gik Riley hen? -Den vej.

De folk har satset alt i det firma. De så på mig med håb i øjnene.

Hvordan sige, at jeg blot kom-

-for at fyre alle, pille alt fra hinanden og sælge resterne?

-Det sker alligevel. -Måske. Men jeg prøvede da.

Tag det første fly til New York. Du har tydeligvis skabt et værre rod.

Beklager, men jeg er uenig.

Jeg ringer tilbage.

-Hallo? Lagde hun røret på? -Jeg, jeg...

Det er mig, der lægger røret på.

-Jeg tror ikke, hun lagde på. -Jo.

-Jo, hun lagde røret på. -Unge mennesker er respektløse.

Jeg respekterer Dem. Jeg er yngre og respekterer Dem.

-Du er mindre. -Sandt nok. Det er noteret.

Hvor jeg dog hader mit job.

Vent nu lidt, Wyatt.

-Jeg kan forklare det. -Det behøver du ikke.

-Jeg fik det i hovedtræk. -Hvad sker der?

-Vil du sige det? -Vær nu sød.

Hun kom ikke for at hjælpe.

Hun kom hertil for at fyre alle-

-lukke firmaet og... hvad kaldte du det?

-Sælge resterne. -Er det sandt?

Ja, det var planen.

Men så kom jeg hertil, mødte jer alle og så stedet...

-Vær søde at forstå. -Jeg forstår udmærket.

Prislister og opgørelser.

Du ville se, hvad vi var værd.

Du brød dig ikke om stedet eller om os.

Vi var bare et trin på din karrierestige. Tillykke.

Du fortjener det.

Du er urimelig og uretfærdig.

Firmaet risikerede at lukke.

-Det ved du. Sådan er forretning. -Er det en god forretning at lyve?

At udnytte folks håb for egen vinding?

Du var ligeglad med, om det gik. Det er ikke dit problem.

-Vel? -Det er uretfærdigt.

Vi skabte et produkt i fællesskab.

Hvorfor prøve, hvis jeg var ligeglad?

Som du sagde. Det, der duer i byen, duer ikke her.

Du er en importvare fra New York, der ikke passer ind.

Undskyld.

-Hvad har jeg gjort? -Hvor skal jeg begynde?

Lad os give dem lidt fred.

Hun løj for os, Nick.

Vi stod til at miste alt. Det firma, du byggede op.

-Går det dig ikke på? -Intet varer evigt, Wyatt.

Riley var måske ikke ærlig om alt, men hun gjorde en ægte indsats.

Hvad angår stedet her-

-har her været mere liv de sidste par dage end nogensinde før.

Jeg ved, hvad jeg hørte, Nick.

-Hvordan går det? -Jeg har desværre dårligt nyt.

Salget er faldende.

Jeg tror ikke, det skyldes manglende interesse.

Vi havde bare ikke tid nok.

Hvad gør vi?

Vi vidste, at det måske var de sidste krampetrækninger.

Jeg vil dog lige sige noget.

Det har været en ære at arbejde sammen med jer.

Tak for jeres hårde arbejde og engagement.

-Jeg er stolt af jer. -I lige måde.

Det er vores sidste fest, så lad os sørge for, den bliver god.

-Mon ikke. -Den er vi med på.

Lad os komme i gang.

Salget er gået i stå.

Er du ikke glad for at se mig? Det vænner jeg mig til.

-Jorden kalder Riley. -Hvad? Undskyld.

Hvad er der?

Tænker du stadig på Legetøjsland?

Lad være med at kalde det det. Og ja, det gør jeg.

Jeg advarede dig. Se nu.

Heldigvis kan sweatersalget nok skaffe dig et andet job.

-Det er ikke jobbet. -Hvem bryder sig om det?

Det gør jeg. Jeg ville hjælpe dem, David.

-Jeg ville så gerne hjælpe dem. -Men det gjorde du ikke. Slut.

Jeg lærte så meget om mig selv imens.

Som om en del af mig har manglet.

Og som jeg slet ikke kendte til.

Hvad er det, du siger?

Jeg siger, at jeg ikke er ligesom dig.

Det troede jeg, men det er jeg ikke. Og det vil jeg heller ikke være.

Hvad? Riley...

De mennesker hjælper hinanden.

Den her verden, vi lever i, hvor vi kun passer på os selv...

Jeg er færdig med den. Jeg vil ikke være med mere.

-Det kan du ikke mene. -Jeg må gå.

Jeg begriber dig ikke.

-Hvad går der af dig, Riley? -Julestemning.

Jeg er i julestemning.

-Riley? Riley Thomas. -Hej, Dana.

Det var jo dig. Var du ikke udenbys?

Jo, jeg er lige kommet tilbage.

Flot sweater.

Tak. Jeg fik den af min nevø. Den holder mig varm i kulden.

-Det kender jeg godt. -Du kom i rette tid.

Det er rart at være hjemme i julen.

Jeg skal på DeLorie's. Vil du med?

-Nej tak, jeg kom lige derfra. -En anden gang.

-Meget gerne. -Glædelig jul, kære.

Glædelig jul også til dig.

Dana?

Jeg vil tale med dig om noget. Her er lidt for overfyldt.

Godt. Du fører an.

-Der er et ledigt bord. -Perfekt.

Har du set Preston? Han ville tale med dig.

-Jeg turde ikke vise mig. -Hvorfor ikke?

-Han fyrer mig på stedet. -Nej da.

Værsgo. Vil I have noget at drikke?

-Jeg vil gerne bede om en kop kaffe. -Ditto.

Det er i orden. Jeg bad selv om det. Jeg tiggede faktisk om det.

Men jeg er faktisk ligeglad.

Jeg traf et valg og holdt fast i det.

Tør jeg spørge? Hvad gjorde du?

Vi kender ikke hinanden så godt, Dana.

Vi har arbejdet lidt sammen, siden dit firma blev investor.

Jeg har nydt at se din udvikling. Du udviser stort potentiale.

Tak.

Det er fortid nu.

Jeg påtog mig en opgave, der var ret vigtig for mr Bullock.

Han satte sin lid til mig...

Det virkede umiddelbart ligetil.

-Men det var det ikke. -Nej.

Jeg regnede ikke med det menneskelige aspekt. Ansigter og smil.

Folks liv, som jeg skulle vende op og ned på.

-Det kan være hårdt. -Det var umuligt.

Tak.

Jeg er ikke den samme, som jeg var for et par uger siden.

Hvad har ændret sig?

Det er svært at sætte ord på. Jeg...

...er bare ikke den samme.

Jeg gjorde det modsatte af, hvad jeg lovede.

Jeg prøvede at få vendt skuden og redde firmaet.

Det lykkedes næsten.

Det var ikke derfor, du skulle dertil.

-Jeg var så tæt på. -Et modigt træk, som man siger.

Jeg er ked af, at det ikke gik. Lad mig så høre, Riley...

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Hallo?

Hvordan går festen?

Fint. Jeg ville bare lige... gøre noget arbejde færdigt.

-Det er juleaften, Wyatt. -Tro mig, jeg ved det.

-Du skal nok klare den. -Det er ikke det, det handler om.

Alle regnede med mig. Forstår du?

Da Nick bad mig om at tage over-

-betroede han mig sit livsværk. Og alle folks jobs.

Jeg føler, at jeg har svigtet dem alle.

Alle andre havde opgivet for længst. Ikke dig.

Du gjorde, som plejer. Blev til den bitre ende. Du er sej.

-De er heldige at have dig. -Det føles ikke sådan.

Jeg ved, at det er ærgerligt. Hende Riley lød som noget særligt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Riley er væk. Jeg er arbejdsløs.

Du har da stadig mig.

Tak.

Du kommer da i morgen, ikke?

Onkel Gene laver sin berømte æggesnaps.

Det lyder lækkert.

-Godt. Så ses vi i morgen. -Fint.

Og ved du hvad? Der kan stadig ske et julemirakel.

-Glædelig jul. -Glædelig jul.

Jeg elsker dig.

Wyatt.

Hvor har du gemt dig henne? Kom nu.

Du ved, hvordan det er. Du ser godt nok festlig ud.

Kan du lide den?

Hvis du ikke har bemærket det, så er der fest nedenunder.

Jeg ved det. Jeg tjekkede bare salget på nettet.

-Vi er så tæt på. Ja. Men nu er det nok.

De venter på dig. Det er sent. Du er nødt til at dukke op.

-Men jeg har ikke... -Ikke noget men.

Du gjorde dit bedste.

Og det synes jeg også, Riley gjorde. Det synes vi alle.

Riley? Det synes du også?

Af sted med dig.

Alle spørger efter dig. Nick løber tør for påskud.

Godt. Lad os slutte af med et brag.

-Eller to. -Eller to.

Glædelig jul, Wyatt.

Jeg grundlagde firmaet for 50 år siden.

Hvis det hele lukker i aften-

-skal her ikke være tårer, men skål.

-Jeg får brug for en til. -Steve?

Kan vi få et glas til? Tak.

-Værsgo. -Tak.

Velbekomme.

Hør lige her, folkens.

De fleste kender historien. Til dem, der ikke gør: Den er sand.

Den første vinter under 1. verdenskrig-

-holdt soldaterne på begge sider våbenhvile i en dag-

-så de kunne mødes og holde jul sammen.

Det siger mig, at uanset hvor vi er, har vi brug for lidt julestemning.

Det tog mig lang tid at huske på det.

Altså...

For 50 år siden grundlagde jeg firmaet her-

-med en sweater og en frakke.

Jeg anede ikke, at det en dag ville omfatte alle jer-

-og jeres engagement, kreative energi og flotte arbejde.

Nu hvor vi slæber os igennem firmaets sidste time-

-bør vi ikke fortryde det, vi ikke fik gjort.

Lad os med glæde fejre det, vi har opnået sammen.

-Glædelig jul, alle sammen. -Glædelig jul.

Bullock ville have stedet lukket til jul.

Når klokken slår 12, er OutWear officielt...

Åbnet igen.

Riley?

Riley?

Undskyld. Jeg burde have hørt på dig.

Jeg burde have sagt det. Undskyld.

-Hvad laver du her? -Jeg kom, fordi vi ikke er færdige.

Det er ikke forbi.

Det er det desværre, min kære. Du er nok kommet forgæves.

Faktisk er jeg kommet efter det hele.

Hvad mener du?

Jeg mødte en veninde i New York, der leder et investeringsselskab.

Det sjove ved de selskaber er, at de gerne investerer i ting.

Og?

Jeg fortalte hende om det her pragtfulde sted-

-med skønne mennesker-

-der lægger den sande juleånd i alt det, de gør.

Og ligesom jeg blev hun forelsket.

Hun blev så betaget af det hele-

-at hun vil investere i næste års klassiske OutWear-kollektion.

-Du mener, at... -Ja. OutWear holder åbent.

Flot klaret.

Hvad med dig? Og din chef? Hvad siger han til det?

Du kan jo spørge ham.

-Glædelig jul. -Glædelig jul.

-Nick, Wyatt. -Mr Bullock.

Utroligt nok, Riley-

-snød De mig og reddede OutWear fra at ryge ud som skrald.

Foreløbig.

-Takket være Dana. -Takket være jer begge.

Jeg har intet andet valg end at lade firmaet fortsætte til næste år.

Tak, sir.

Når det er sagt, må vi se på Deres job.

De fejlede. De gik imod min ordre, og det går ikke-

-at fritænkere arbejder for mig. Det er utænkeligt.

-Jeg er helt enig, sir. -Når det så er sagt...

Vær ikke dum, Wyatt. Hun er en fantastisk pige.

Giv ikke slip på hende.

Vi har vist plads til endnu en lærling.

Held og lykke. Jeg håber, de ved, hvad de gør.

Må jeg så få en drink?

-Værsgo, mr Bullock. -Har I ikke milkshake?

-Jo. Hvilken slags? -Den beigefarvede, din idiot.

-Beige. -En beige milkshake.

Lidt af dit, lidt af dat. Beige.

Der er du jo.

Jeg sad bare...

...og sugede det hele til mig.

Jeg troede, at jeg aldrig så stedet her igen.

Har du så tænkt dig at blive?

-Jeg overvejer det. -Tøver du da?

Måske.

Der mangler lige den sidste brik i puslespillet.

Hvilken brik?

Dig.

Mig?

Ja.

Jeg læste for nylig, at det kun tager tre sekunder at forelske sig.

Resten er fornægtelse.

Og?

Jeg vil ikke leve mit liv i fornægtelse.

Glædelig jul, Wyatt.

Jeg elsker, når planer lykkes.

-Hej, Gloria. Er der post til mig? -Ja. Værsgo.

-Tak. -Der er også en pakke til dig.

-En pakke? -En gave.

Fra mr. Bullock.

Har mr Bullock købt en gave til mig?

"Cyril". Hold da op.

"Kære Cyril, tak for din store indsats."

Her er noget særligt, du får brug for fremover.

"Din chef og ven, Preston Bullock."

Ih dog. Det er alt for meget, mr Bullock.

Det er simpelthen for meget.

Beige.

Glædelig jul, mr Bullock. Mit livs samarbejdspartner.

-Glædelig jul, Cereal. -Cyril!

J. Ulnits BTI Studios