All language subtitles for a haunting in venice.2023.

VENEDIG, ITALIEN 1947

SignorePoirot, Deres kager.

Æggene er kommet, signore.

- Poirot!
- Poirot!

De må hjælpe mig. Mine forældre
døde på mystisk vis sidste år.

Min bror døde kort efter.
Vores læge kan ikke forklare det.

Vil De ikke nok? Jeg frygter for mit
liv. Det siges, at vi er blevet forbandet.

Hvad sagde jeg til Dem? Rør
ham igen, og De mister en hånd.

De må have mig undskyldt.

SignorePoirot, jeg må tale med Dem.

Monsieur Poirot ...

Her er en dame, som siger, hun
er i Venedig i et vigtigt ærinde.

- Hun er en ven.
- Jeg har ingen venner.

Det sagde hun, De ville sige,
og at jeg skulle give Dem dette.

Forfatterinden.

Goddag, unge mand. Er din mor hjemme?

Tilgiv min livvagt. Han må kun lade
konditoren passere to gange dagligt.

Jeg spiser kun æbler indtil aftensmaden.

Jeg holder så meget af det
her. Den lille choko-chokolade.

Hercule Poirot er virkelig blevet
tavs. Han har lukket sig inde i sit otium.

- Kager i stedet for sager.
- Jeg er tilfreds.

Nej. Det er glæde, ikke tilfredshed.
En forfatter kan kende forskel.

Og du har skjult dig i Venedig.

Et smukt fortidslevn, som synker i havet -

- ligesom dit sind uden en udfordring.

Jeg er god for en kvik bemærkning.

Jeg er verdens førende
kriminalforfatter. Eller det var jeg.

27 ud af 30 bøger er bestsellere.

De pokkers anmeldere
kaldte de sidste tre for tyndt øl.

Ariadne Oliver, det er dejligt at se dig.

Du skal med mig.

- Der skal pustes lidt liv i dit liv.
- Jamen dog.

Hører du? Det haster.

Du er ikke den første, der vil
lokke mig med en uimodståelig sag.

Det har meget mere pep end en sag.

Du er virkelig afskåret fra verden.
Ved du ikke, hvilken dag det er?

Hvad betyder "pep"?

God halloween!

Amerikanerne har indført høj musik og
dårlig chokolade, men også halloween.

Der er fest for børnene i aften.

Halløj, børn! Amerika
siger: "God halloween!"

God halloween! Kom så!

Poirot, jeg har fundet noget. Nogen.

Jeg har undersøgt det fra alle
vinkler og kan ikke regne det ud.

Du er ude på noget, min ven.

"Den ugudelige frøken Reynolds."

Hun er spiritist eller et medie.

"Den nyligt løsladte Joyce Reynolds
er den sidste registrerede kvinde, -

- der er blevet fængslet i henhold
til trolddomsforordningen fra 1735."

Jeg har set masser af såkaldte medier.
De er fupmagere. Så er der hende her.

Hun er forbløffende.

Det siger jeg dig, jeg
deltog i en seance ...

- Der skete ting og sager.
- Humbug.

Jeg er den kløgtigste, jeg kender,
og nu går jeg til den næstkløgtigste.

Poirot må prikke hul på ballonen.
Ellers ender jeg med at tro på det.

Opklar fupnummeret. Tag
med til de forældreløses fest.

Bagefter er vi inviteret til en seance.

- Der er halloweenfest.
- Skal I til stævnemøde?

Nyd festen. Bliv nu ikke alt for bange.

- Der er det.
- Palazzo Lacrime dei Giovani.

I Venedig siger vi:

"Alle huse er hjemsøgte eller forbandede."

Er I klar, børn?

Ja!

For længe siden var
dette palads et børnehjem.

Dygtige læger og sygeplejersker
tog sig af artige børn.

Indtil pesten kom.

Plager gør folk bange ...

... og frygt får folk til at
gøre forfærdelige ting.

- Er det ikke for skræmmende?
- Det gør livet mindre skræmmende.

Børnene indså snart, at de var alene.

Låst inde for at dø ...

... mens de sultede, kaldte og kradsede.

Det siges, børnene skjuler sig og
vil have flere til at slutte sig til dem.

Så pas på, for de vil have hævn
over de læger og sygeplejersker, -

- som lod dem dø her.

Hold øje med tegnet på Børnenes Vendetta.

- Her er ingen læger, vel?
- Nej.

Eller sygeplejersker? Nej?

Så kan vi vist godt sætte festen i gang!

Ikke løbe.

EDGAR ALLAN POE MYSTISKE FORTÆLLINGER

Leopold.

Leopold.

Du gemmer dig i en bog til en
fest. Du kunne lege med andre børn.

At lege er noget pjat.
Halloween kræver skrækhistorier.

Synes De ikke det, frøken Olga?

- Vil du ikke have noget kage?
- Det er til de forældreløse.

Jeg ser til far. Han
er ikke god til fester.

Nonne-alarm.

Frøken Oliver, det er skønt, De
er her. De er min yndlingsforfatter.

Deres mordgåder får mig til at
tro, at de onde vil få som fortjent.

Desværre afrundes livet ikke
lige så godt som detektivromaner.

Ja.Bonsoir.

- Alt i orden?
- Det er meget højt oppe.

Jeg forstår. Her er meget mørkt.

Er det vores værtinde?
Sopranen Rowena Drake.

En divas glamourøse liv.

- Men hun bor her.
- Hvor blev pengene af?

Alle, der har boet her,
kommer ud for en tragedie.

Det siger sagnet i hvert
fald. Børnenes Vendetta.

En barneskygge ses, og så kommer mørket.
Ligesom hendes datter for et år siden.

Det er hende, vi skal høre fra i aften.
Den fortabte pige fra det hinsides.

- Jeg tror ikke på den slags.
- Vi får se.

Det skal nok gå, søde pige.

Frøken Rowena, det er utæt igen.

Far?

Er alt i orden, far?

- Vil du have en pille?
- Nej.

Hvad med lidt punch?

- Vi kan godt gå, hvis du ønsker det.
- Det er i orden.

Jeg har lovet Rowena at blive.

Godt. Jeg har glædet mig til seancen.

- De gør en god gerning mod børnene.
- Også mod de voksne.

- Vil De bide til æble? Det er sjovt.
- Det er ikke noget for mig.

Jeg er glad for det. Det er for længe
siden, huset har genlydt af latter.

- Det er et bemærkelsesværdigt palads.
- De må få det.

Jeg har ikke råd til at renovere
det og kan ikke holde synet ud.

Og ingen vil købe det til
nogen pris. Ikke efter ...

Åh gud, nej!

Det må De undskylde.

Jeg havde håbet, at synet af alle
disse ansigter ville mindske smerten.

Frøken Rowena? Deres gæst er ankommet.

Jeg er faktisk nervøs.

Tror De på medier?

Det har dette hus fået mig til.

Her lyder stemmer. Hvisken.

Hulken.

Min datter var vågen om natten og talte.
Jeg troede, det var med hendes dukker.

Min datter ...

... at høre hendes stemme igen.

Et ord.

Jeg ville give frøken
Reynolds alt, jeg ejer.

Denne her vil blive meget trist.

Frøken Reynolds.

Alt er gjort klar til Dem i salonen
efter Deres assistents beskrivelse.

- Deres hjem er meget lydt.
- Børnene går, inden vi begynder.

Der er så mange ... alle vegne.

Forfærdelige minder.

Deres datters værelse er på anden sal.

- Hvordan vidste De ...
- Kan vi gøre det der?

Naturligvis.

Ariadne Oliver. Min nemesis.

Så mødes vi igen. Den
ugudelige Joyce Reynolds.

Det var pressens påfund. Jeg
ved ikke, om jeg synes om det.

Bonsoir, madame. Jeg havde
forventet en, der var mere ...

- Dramatisk? Latterlig?
- En gammel kone?

Ja, det er det perfekte
ord. Den gamle kone.

Jeg har ikke selv ønsket dette.
"Medie" er et dejlig jævnt udtryk.

Jeg er hverken stor eller
lille. Jeg er ikke interessant.

Men jeg kan tale med de døde. Og De?

- Jeg er Hercule Poirot.
- Du var Hercule Poirot.

Detektiven. De er ikke
jævn, men temmelig berømt.

- Er jeg Deres næste berømte sag?
- Jeg har trukket mig tilbage.

Men forfatteren har taget Dem med
for at bringe mig i vanry, ikke sandt?

Jeg gør frøken Oliver en tjeneste,
da hun gerne vil forstå Deres midler.

Jeg må sige, at Deres slags
aldrig har henrykket mig.

- Min slags?
- Opportunister, der udnytter de svage.

- Tror De ikke, at sjælen lever videre?
- Jeg har mistet troen.

- Hvor er det trist.
- Ja, sandheden er trist.

De må forstå, at jeg
med glæde ville godtage -

- ethvert ægte tegn på en
djævel eller et spøgelse, -

- for findes der
spøgelser, findes der sjæle.

Findes der sjæle, har Gud skabt
dem, og hvis vi har Gud, så har vi alt.

Det vil sige orden og retfærdighed.
Men jeg har set for meget af verden.

Utallige forbrydelser, to krige, -

- ondskaben i menneskelig
ligegyldighed, og jeg må konkludere, -

- at Gud og spøgelser ikke findes,
og ingen medier kan tale med dem.

Hvad sagde De?

Jeg har rigeligt at rydde op. Jeg burde
ikke være her efter mørkets frembrud.

- De vil ikke genere os.
- Hvem?

Hvad sker der efter mørkets frembrud?

Du er stadig en charlatan.

Et vandskadet loft, som
ikke er vant til raske skridt.

Uagtet den dramatiske timing.

Frøken Alicias værelse er heroppe.

Hvordan døde pigen?

- Balkonen. Kanalen. Hun druknede.
- Et selvmord.

- De pressede hende til det.
- Hold nu op, fru Seminoff.

Hvad ellers, doktor? De
tog Dem af hende. De så det.

Vent venligst.

Hvem har været herinde i aften?
Frøken Reynolds, hendes assistent?

Ingen. Efter frøken Alicias
død har kun jeg været herinde.

- For at støve af og se til Harry.
- Hvem er Harry?

Hendes ven. Hun fortalte ham alt.

Han plejede at tale, inden hun døde.

Nu skriger han bare.

Alt står, som hun efterlod det.

Frøken Rowena ville ikke
lade mig flytte på noget.

Hun og Alicia var uadskillelige.

- Du kan ikke fange mig!
- Jo!

Paladset var deres oase.

Kun en uge ad gangen
mellem rejserne til operaen.

Men børnenes spøgelser
holdt Alicia med selskab.

Hun voksede op og blev meget smuk.

Så mødte hun sin kok, Maxime.

De blev forlovet meget
hurtigt. De var dybt forelskede.

Så kom der en kurre på tråden.

Hun flyttede tilbage hertil.

Så begyndte hun at se børnene.
De ville have hende for sig selv.

De sidste uger lå hun i sengen, -

- hvor hun så syner. Skygger.

Hun sagde, at børnene kaldte på hende.

"De vil have dig hos dem."

De drev hende til vanvid.

Frøken Rowena forlod hende ikke -

- og tryglede ånderne
om at lade hende være.

Det gjorde de ikke.

De efterlod tegnet på Børnenes Vendetta.

Politiet sagde, at sårene skyldtes faldet.

Politiet ...

- Jeg lytter.
- Hun vil forstyrre Alicias sjæl.

- Jeg lytter.
- Jeg siger Dem, at det er forkert.

Det er i strid med naturen og Vorherre.

- Nogen kommer til at betale prisen.
- Jeg lytter.

Her er så megen lidelse.

Baba.

Ja. Kaninen Baba.

Maxime, nej.

"Maxime, kom til paladset klokken
22. Vigtigt nyt om Alicia Drake."

Jeg blev inviteret.

Du prøver altid at smide
mig ud. Det er aldrig lykkedes.

- Jeg vil høre, hvad der er at høre.
- Sig det til din nye forlovede.

Hele seks måneder efter Alicia
døde. Jeg hører, hun er ufatteligt rig.

Kong Georg forærede familien jord.
Jeg har fået en bistro på Madison Avenue.

Jeg bliver en rig newyorker,
hvilket er den eneste rigtige slags.

- Kom forbi til en hotdog.
- Skal jeg smide ham ud?

Prøv bare. Giv mig en undskyldning for det.

Gør, hvad du vil, som altid.

Jeg led også et tab, Rowena.

Er vi ni eller ti?

- Det ved jeg ikke. Hent 12 stole.
- Fuldt hus.

Gudfader bevares. Er det en seance?

En skrivemaskine. Intet
åndebræt eller en krystalkugle?

Jeg opfatter snarere
mig selv som en sekretær.

Stemmerne taler ...

... og jeg tager diktat.

Leopold, gå ind og læs på biblioteket.

Jeg vil se Alicia. Hun var også min ven.

- Er du ikke bange for spøgelser?
- Jeg taler tit med spøgelser.

- Gør du det?
- De siger, at De er en fupmager.

Rør mig ikke, før trancen er slut.

Alicia Drake, jeg
tror, at du tilkaldte mig.

For mange ånder.

Dette hus vrimler med døde.

- Nogle sjæle kan ikke give slip.
- Skal vi stoppe?

Nej.

Hvis nogen ønsker at blive
hørt, så er vi her og lytter.

Ånderne råber og skriger, uden
nogen hører det. Det gør vi nu.

Alicia Drake, find din stemme.

Synes andre, her er koldt?

Er der nogen?

"J."

- Ja.
- Hun rørte ikke tasten.

- Det må hun have gjort.
- Det her er helt forkert.

Hvem er det? Alicia Drake. Vi lytter.

Vi er her. Vi lytter.

Det er den hellige tid. Vi er nær.

Din ånd er nær, din stemme er stærk.

Alicia.

- "A." Alicia.
- Alicia, jeg kan mærke, du lider.

Gør det ondt? Sig mig det.

Gjorde nogen dig fortræd?

- Ja.
- Nej!

- Lad hende blive færdig!
- Nej!

Lad os først møde en skjult
medskyldig i skorstenen.

- Nicholas, er du kommet til skade?
- Alt i orden.

Nicholas. Den anden assistent.

Mig en fornøjelse. At dømme ud fra
de ens gennemborende, grønne øjne -

- må De være førsteassistentens halvbror.

En magnetisk kontakt.

- Voilà, den talende skrivemaskine.
- En fupmager?

Fru Seminoff, De forsømmer Deres pligter.

Kun De havde været herinde,
men der var et fodspor i kaminen.

Ridsen ved nøglehullet
viser, at låsen blev dirket.

Frøken Oliver må finde et nyt emne.

Frøken Drake, det gør mig ondt,
men dette orakel er en fupmager.

Nej!

- Hvor er Baba?
- Alicia.

- Har du taget ham?
- Jeg har ikke rørt noget.

- Alicia.
- Mor.

Mor?

Tørstig. Så tørstig.

Alicia?

Smerte.

- Hvorfor forlod du mig?
- Nej.

Jeg vil ikke ... Jeg vil ikke dø.

Hvad sker der?

Alicia ... viser mig det.

Jeg ser hende ... på
balkonen. Hun var ikke alene.

Hun sprang ikke. Morder!

Du slog mig ihjel.

Hvem?

Vis mig det. Hvem?

Du slog mig ihjel! Du slog mig ihjel!

- Du slog mig ihjel!
- Hvem var det?

- Du slog mig ihjel! Du slog mig ihjel!
- Vis mig det!

- Du slog mig ihjel!
- Hvem var det? Hvad skete der?

Mord!

Satanisk. Hun er i sandhed ugudelig.

Det var Alicias stemme.

- Hun blev slået ihjel.
- Vi kan ikke bevise, det var ægte.

- Hvad var det så?
- Optræden. Massehysteri.

Det var ikke radioteater. Dørene
fløj op. Jeg har ingen forklaring.

Det har jeg. Det var min datter.

Næ nej. Du vover lige
på at gå uden at sige det.

- Vi så det samme, og det var ...
- Fup.

Ægte. Hun er det levende
bevis. Det er en god bogtitel.

Min næste bog skal handle om
hende, og den bliver en stor succes.

Jeg må straks i gang. Kvinden,
der satte Hercule Poirot til vægs.

Jeg kan ikke opklare alle hendes
metoder nu, men det kommer jeg til.

Du bør være lettet. Tænk at vide,
at verden stadig byder på gåder.

En Gud, der skaber evige sjæle.

- Efter døden venter ...
- Ingenting.

Noget.

Gud ville ikke bryde reglerne for hende.

Alt er i orden.

Jeg håber, De kommer igen i morgen.
Jeg har lovet Rowena en seance mere.

Og frøken Oliver siger, at
jeg vil blive temmelig berømt.

- Jeg skaffer en båd.
- Grazie.

Disse ånder var særligt grusomme.

Seancer kræver sin pris.

Det gør De sikkert også.

De er en dygtig bedrager.

Gid jeg var en bedrager.

Det ville være mindre smerteligt.

Det tror jeg, De kender til.

Nogen dør, og vi trøster de sørgende
med hemmeligheder, der står klart for os.

Vi taler begge på de dødes vegne
og kender de døde alt for godt.

Forestil Dem en sygeplejerske
under krigen, som hører spøgelser ...

... og er omgivet af skrig.

På sin afdeling og i sit sind.

Den ene bølge efter den
anden af de døende og de døde.

Jeg kunne kun standse pinen ved at
fortælle de sørgende, hvad jeg hørte.

Lindre deres lidelse, som kun
jeg kan. Vil De ikke unde mig det?

De lod en mor tro, at
hendes datters sjæl pines.

Det er ikke ædelt, venligt eller ydmygt.

Jeg følte smerte. Jeg så et mord ...

- Så De, hvem der dræbte Alicia Drake?
- Det blev ikke røbet. Måske i morgen.

Det er belejligt indbringende.
Skrækhistorier er for børn.

De kunne lære noget af dem.

Børn kan lide lige så
meget som de forældreløse -

- og stadig le og lege og bide til æble.

De er i live. Men De ...

Døden har fulgt Dem
overalt. Hele Deres liv.

Soldater ... venner ...

Katherine.

Vi vil ikke mødes igen.

De fastholder, at De er ægte.

Hvem skader det, hvis jeg ikke er det?

Magi opstår kun, hvis man hidkalder den, -

- medmindre det hele virkelig er sandt.

Op med humøret, kammerat.

De ville måske more Dem.

Jeg ville bede Dem huske mig ...

... men det kommer De til.

"Op med humøret."

Monsieur Poirot!

Monsieur Poirot!

Monsieur Poirot, kan De
høre mig? Hvem var det?

Jeg forlod frøken Reynolds ...

Jeg standsede ved æblerne. Det var fjollet.

Jeg hævede masken.

Det var hendes maske.

Hvor er frøken Reynolds?

- Hvad var det?
- Hvad foregår der?

- Var det hende?
- Hvad foregår der?

Hvad?

Jeg ringer til min gamle station.
Jeg kender den vagthavende.

- Jeg troede, mine skabe var tomme.
- Der var lidt te tilbage.

- Jeg fandt honning i linnedskabet.
- Merci.

- Vitale Portfoglio.
- Hvad nu? Hun var vores adgangsbillet.

Vi skal nok nå frem
uden hende. Det lover jeg.

- I så ikke nogen på trappen?
- Visse ting kan ikke ses.

Måske sprang hun. Hun var den type.

Nej. Ikke frøken
Reynolds. Det er udelukket.

- Hun talte om mord. Hun vidste noget.
- Tror De stadig, hun var ægte?

Hun ville imponere en berømt forfatter
for at skaffe en ny indtægtskilde.

- Hvorfor er hun så død?
- Tyngdekraften.

- Hun talte med Alicias stemme.
- Jeg blev afhørt af forfatterinden.

Spørg hende. Hvor var lægen?
Skiderikken har allerede dræbt her før.

Det var ingen af dem. I ved, hvad det var.

Her lever modbydelige væsner.
De kom, da hun tilkaldte dem.

Under krigen, før hun udførte seancer.

Frøken Reynolds var i hæren og
gjorde tjeneste i lejrene på Malta.

- Hun var sygeplejerske.
- Sygeplejerske. Børnenes Vendetta.

Kanalerne er usikre. Der
kommer først en båd efter uvejret.

- Hvornår er det?
- Det er uvist.

Jeg vil ikke sidde og vente.
Jeg vil ikke tilbringe natten her.

- Hvad foregår der?
- De kan ikke låse os inde her.

De kan ikke holde os fanget her.

Et medie havde set et
mord, og nu er hun død.

En af jer følte hendes
blik og slog hende ihjel.

Ingen går, før jeg ved hvem.

Commissario, lad ikke porten åbnes.
Monsieur Gerard, hold øje med ham.

- Jeg er tidligere betjent.
- Det gør Dem mere mistænkelig.

- De har allerede dræbt i aften.
- I får alle lov at tale.

Ring til politiet og sig, at
Hercule Poirot er på sagen.

Var det her, hun ...

Jeg blev forsøgt dræbt, omtrent to
minutter efter klokken slog midnat.

Du var den første til at finde liget?

Du vover lige på at mistænke mig.

- Vi er gamle venner.
- Selv mordere har gamle venner.

Du har skrevet for mange mordgåder
til at blive fældet som den første.

Og kokken har indtil
videre givet dig et godt alibi.

Derfor vil jeg bede
dig om at assistere mig.

- Hvornår begynder vi?
- Når du henter vores værtinde.

Jeg vidste, du var derinde et sted.
Ét lig, og så er du Hercule Poirot igen.

Kaninen Baba? Poirot!

Hvordan pokker ...

Kaninen Baba?

Er De sikker? Under det virvar af malerier?

- Hvor var De, da frøken Reynolds ...
- Vi var i musikværelset.

- Hvornår?
- Lige inden midnat.

Og så kom De løbende?

Hvad er der lige over balkonen?

Haven var vores hemmelige skjulested.

Det var min datters
yndlingssted. Jeg lod det hele dø.

Vores bier.

Vi lavede honning. Min
datter plejede at drille mig.

"Alt det besvær for honning af vilde
blomster, som kan købes for seks lire."

Jeg havde håbet, de ville overleve, men ...

Stakler.

Hvorfor inviterede De frøken Reynolds?

- Kan vi ikke gå i ly?
- Nej, lad os nyde den hemmelige have.

Jeg læste om hende i et blad.
Jeg tænkte ikke videre over det.

Og så skrev hun til mig ud af det blå.

Et brev fra en fremmed, men
hun kendte Dem vel fra operaen?

Men det var navnet, hun nævnte.
Hun havde hørt en besked fra Aspasia.

Det var hendes kælenavn for mig.

Aspasia, kongen af Pontos'
store kærlighed i "Mitridate".

Det var Mozarts første
opera og min første store rolle.

Alicia blev født to måneder inden, og ...

Jeg fandt min stemme på grund af hende.

Og lige siden ...

Jeg kan ikke synge uden at
vide, at hun venter i garderoben.

- Det kan jeg stadig ikke.
- Vil De aldrig optræde igen?

Der findes ingen musik uden hende.

Jeg takkede nej til frierier
uden at betænke mig.

Hun takkede ja til det første.

Til den charmerende kok, Maxime Gerard.

Han er en opblæst nar, som vil
giftes med den rigeste, han kan finde.

Da de blev forlovet ...

... flåede jeg alle blomsterne op i
haven og tog med en båd til Istanbul.

Men han må have fundet ud af,
at jeg ikke var så rig som forventet.

Det var en stor dag, da han havde
mødt en anden og aflyste det hele.

- Men så begyndte de værste dage.
- Hendes sygdom.

Hendes sind var optændt.

Hun var som en lille pige igen.

Tak, frøken Drake.

Frøken Oliver.

Jeg er en elendig husholderske.
Hun kunne ikke få andre.

Det er en overtroisk by.

Men De er også overtroisk. De
tror, at paladset er hjemsøgt, ikke?

Frøken Rowena ejer det,
men det er besat af ånder.

Hvor var De, da spøgelserne gjorde
Joyce Reynolds til en af deres egne?

Spøg De bare.

Hvorfor stiller De alle de spørgsmål?
Jeg har ikke gjort noget forkert.

Det er det, han gør. Eller plejede at gøre.

Jeg hjælper ham. Han er
i gang igen. Det går godt.

- Hvad er det, De gør?
- Hvad det er, jeg gør?

Når der er begået en forbrydelse,
kan jeg ved hjælp af orden og metode -

- og min sjæls langsomme udslettelse
uden undtagelse løse mordgåden.

Ligesom i Deres bøger om
den fjollede detektiv fra Finland.

Han laver lister.

Baserer De Dem på hendes bøger?

Vil De fortælle os, hvor De
befandt Dem ved midnat? Til listerne.

I musikværelset med frøken Rowena.

Og er De fuldstændig sikker
på, at hun kom derind ved midnat?

Jeg holdt øje med uret og
var taknemlig for, hun kom.

Men De brød Dem ikke om spåkonen.

Jeg mener, at De kaldte hende "satanisk".

Måske har De Anden Mosebog
kapitel 22, vers 18 i tankerne?

"En troldkvinde må
du ikke lade blive i live."

- Biblen advarer mod det med god grund.
- En heks til sin sabbat.

Som må druknes eller brændes
eller kastes ud fra en høj balkon?

- Jeg udøver ikke selvtægt.
- Men De kan Deres bibel.

Og endda på latin. Det har De
ikke lært i søndagsskolen, men ...

... måske i et kloster.

Jeg blev kaldet til at blive
nonne, inden jeg kunne læse.

Jeg var nonne i ni år
på Ospedale della Pietà.

Og så mødte jeg hr. Seminoff.
Han skulle reparere taget.

- Gud udfordrer os.
- De blev forelsket og glemte Gud.

- Så enkelt er det ikke.
- Et sidste spørgsmål til listerne.

Pardon, jeg syntes, jeg hørte noget.

Når De frygter heksekunster så
meget, hvorfor deltog De så i en seance?

En afskyelig handling her om
natten, når De nødig vil blive?

Der er kun en, jeg
skal stå til regnskab for.

Og det er ikke Dem.

Poirot.

Fru Olga Seminoff, hvad var
Deres helgennavn som nonne?

Maria.

De kommer ikke langt med et brækket ben.

Et takket våben. Ikke ret skarpt.

Måske negle. Og ingen andre
mærker på hende ud over det åbenlyse.

Der er intet andet usædvanligt
ved hendes tilstand?

At blive spiddet på et kunstværk er nok.

Hvad med venstre håndled?

De forbigår en skade såvel
som det præcise dødstidspunkt.

Det overså jeg.

De stirrer på mig.

Hold op!

Tror De, jeg er en tosse?

- Det er jeg ikke!
- Far.

- Er alt i orden?
- Ja.

Jeg er lige heroppe,
hvis du har brug for mig.

Gid De ikke havde bedt mig om det her.

Krig giver ikke kun ar på
kroppen. Har De været soldat?

Den 15. april 1945.

Det hele skulle have været slut.

Vi krydsede Rhinen mod
øst for at nå frem til Berlin.

- Vi fandt porten til Bergen-Belsen.
- Åh gud.

"Befrielse."

Vi bragte skeletter tilbage til livet.

Den første dag slog vi to ihjel
med mælk. Vi vidste ikke bedre.

Så udbrød der tyfus. Vi
havde kun aspirin og opium.

Vi brændte barakkerne.

Jeg skrev et brev til Leo.

Og så skød jeg mig selv i brystet.

Jeg fik besked på at stoppe som læge.

Undtagen én patient
sidste år. Alicia Drake.

Som en tjeneste for Rowena.

Ingen andre ville tilse hende. Ikke her.

Jeg var familiens læge.
Jeg skulle have sagt nej.

Men De var ufordelagtigt stillet.

- For De er forelsket i Rowena Drake.
- Jeg er heldig at være i hendes liv.

Jeg ved, det har været ...

Jeg ved, det har været svært, men
tror De, Alicia Drake blev myrdet?

Alicia fortalte mig, hvad hun så.

Hun sagde, at børnene hånede hende.

Jeg lyttede ikke. Jeg affærdigede
hendes sindssyge som hjertesorg.

Hun havde brug for hjælp.

Jeg gav hende beroligende midler ...

... som mælk til de udsultede.

Overnaturlige hændelser findes ikke.

Der findes psykisk lidelse. Det
burde en tosse som mig have vidst.

Er vi færdige?

Merci, doktor Ferrier.

Jeg står vel ikke på Deres liste.

Over dem, De skal udspørge.

Jeg venter.

Den skræmmende Edgar Allan Poe.

Vil Charles Dickens måske ikke
være bedre for en dreng på din alder?

Synes De ikke, han er lidt fjollet?

Min far er nervøs ligesom Dem.

Det kaldes krigsneurose. Kampudmattelse.

Det synes jeg, er uretfærdigt.
Han er ikke træt. Han er knækket.

Vi var sammen ved midnat,
hvis De spekulerede på det.

Det tilstår jeg, at jeg spekulerede
på. I var sammen ved midnat?

Vi ventede på frøken Rowena i køkkenet.

- Han ville sige godnat.
- Naturligvis.

Hendes assistenter kom lige
bagefter, så de står stadig på Deres liste.

Alle står på min liste.

De lod vandet løbe.

Jeg er ikke mig selv i aften.

De fornemmer noget.

Stemmer.

Det er allehelgensaften.

De døde er så nær, som de kan komme.

De var også død.

Omend kun et øjeblik. De
opfatter Dem som en af deres egne.

Hvis man har noget at sige,
gør man klogt i at gå til Dem.

Du taler ligesom frøken Reynolds.

Hun lod, som om hun vidste besked.
Ikke så sært, de blev vrede på hende.

- Du har stor forståelse for de døde.
- Nogle af dem er mine venner.

Du må have mig undskyldt.

- Merci, monsieur Leopold.
- Det var så lidt.

Hercules.

Nervøs.

Nicholas og Desdemona er klar.

- Vi kan vente på politiet.
- Jeg er Hercule Poirot, ikke?

- Nej. Jo.
- Jo.

Overgår politiet mig, ender
jeg i kanalen som den næste.

Så er han sig selv igen. Hvad tror du?

Jeg holder på husholdersken.
Hun er optændt af sin tro.

Og Rowena Drake skulle bruge ofret i live.

Men den lille dreng ... Han
er temmelig ucharmerende.

Måske. Teorier higer efter fakta,
inden oplysningerne er indsamlet.

- Orden og metode.
- Og lister.

- Vi går videre til assistenterne.
- Har tyendet et motiv?

Det har de altid. Det første
er at blive kaldt "tyende".

- Ham igen.
- Stol ikke på de to forbrydere.

- Børnene? Det kunne De have nævnt.
- Jeg siger det nu.

- Må jeg ikke gøre det med min søster?
- Hun venter bekvemt på Dem.

- Hvor er min bror?
- Han venter bekvemt på Dem.

Desdemona og Nicholas Holland.

- Vores pas er falske.
- Og temmelig dårlige.

Vi hed Horvát Nipkin og
Dorenia og blev født i Ungarn.

Vores landsby brændte ned.

Af hele vores familie var vi stadig
i live. Vi passede på hinanden.

Vi fik en drink i køkkenet ved
midnat. Den uhyggelige knægt var der.

- Han sagde, I kom lige efter midnat.
- Han tager fejl.

- Hvor længe var I hos frøken Reynolds?
- Godt et år. Vores livs bedste år.

- Vi har ikke været sultne siden.
- Hvad skal vi gøre uden hende?

- Vi klarede os før hende.
- I stjal.

- Vi var tyve, ikke mordere.
- Det var for at overleve krigen.

Hun vidste besked. Siger hun,
at Alicia Drake blev myrdet ...

- En fidusmager.
- Hun var magisk.

- Så alle seancerne, I deltog i ...
- Det var fup.

- Åndemøderne? Alle seancerne?
- Det var en forestilling.

En forestilling, fup. Hvor sært.

Er kontakten til den talende
skrivemaskine også magisk?

Vi lavede nogle numre, men
kun for at fremhæve hendes syner.

Hun hersede med mig og flirtede
med Nicholas for at styre ham.

Vi har prøvet værre.

"Vi skal nok nå frem uden
hende." Hvor skulle I hen?

- Vi skal til Missouri.
- Missouri?

Vi gemte os i Murrhardt-skoven
og levede af ukrudt og mus.

Amerikanerne fangede os,
og jeg troede, at vi var færdige.

De lærte os Lindy Hop.

Vi havde aldrig set noget lignende.

De forskellige mænd,
deres hudfarver og stemmer.

En satte et lagen op. De havde
en fremviser, men kun en halv film.

Vi så halvdelen af
"Mød mig i St. Louis" ...

... hver aften på et lagen i en måned.

Vi så den igen og igen.

Jeg ved stadig ikke, hvordan den ender.

Den ender godt.

"St. Louis, Missouri."

De ord kunne lulle min søster i søvn.

Det var farven.

Det var de smukke
mennesker. Ingen var syge.

Ingen sultede eller døde.

Kensington Avenue nummer
5135. Der besluttede vi, at vi ville bo.

Det er hendes drøm og også min.

Vi skulle bare holde ud, indtil vi
havde penge nok til at købe os ind.

Og begynde på en frisk.
Det var tåbeligt at drømme.

I blev utålmodige og begyndte
at tage af hendes udbytte.

- Der har vi humlen.
- Nej, vi gjorde ej.

- Deres bror har indrømmet det.
- Det fjols.

- Deres søster har indrømmet det.
- Ikke fra frøken Reynolds.

Måske opdagede hun det og truede jer.

Måske havde I oplevet politiets
hårde behandling af unge romaer -

- og dræbte hende for at
undgå at blive deporteret.

Det betroede tyende.

Nicholas! Hvor er du?

Hvis jeg er fanget her, så er De også.

- Det betyder ikke, jeg dræbte hende.
- Det tyder flugten på.

De har et motiv, og Deres færden
på gerningstidspunktet er uafklaret.

Det er bestemt muligt.

Du lader, som om du ved
mere end nogen anden.

Jeg ved intet endnu.
Sandheden kræver anstrengelse.

Du vækkede bjørnen og må
ikke klage over, at den danser.

- Det siger man ikke på noget sprog.
- Vi fortsætter.

Kan I høre det?

- Overalt omkring os.
- Jeg hørte ikke noget.

Efterforskeren har fået for meget.

Poirot. Et slag i hovedet er
måske grænsen for i aften.

Der er en anden i huset.

- Hørte De det?
- Ja.

Så er det Dem og mig.

Vi lytter.

Vent.

Den er stadig død.

Det er i orden. Kom bare frem.

Du får ikke ballade. Der er
ikke noget at være bange for.

Kom du sammen med de andre børn?

Og du har gemt dig her hele tiden.

Hørte du kvinden falde?

Så du det?

Skubbede nogen hende?

- Hvem taler du med?
- Et barn.

Du må have hørt det.

Det hørte jeg.

- Lad os gå!
- Befri os! De kan ikke efterlade os!

- I hørte det.
- Det må være rørene.

- Det lyder som Blitzen.
- Det har jeg aldrig hørt før.

- Det har jeg. Når de er vrede.
- De er oprørte.

- Hvordan gør vi det godt igen?
- Hør efter.

Det kommer fra kælderen.

Her er ingen kælder.

"Dottore." Doktor. Børnenes Vendetta.

Vil du gå derned?

Far?

De låste virkelig børnene inde, så de døde.

Lad ham være. Han får et nerveanfald.

For pokker, Ferrier. Ikke nu!

Tag Dem sammen. Tænk på Deres søn.

- Hold op!
- Far!

Hold op!

Stormbølger. Ikke spøgelser.

- Hold så op!
- Hold op!

Far!

Hold op.

- Hold op, far!
- Er alt i orden?

- Hold op, far!
- Hold op!

Far.

Far. Det er mig.

Det er mig.

Jeg er lige her.

Du er her hos mig.

Kan du se mig?

- Det sker bare.
- Det ved jeg godt.

Rolig, far.

Det skal nok gå.

Han skal bare hvile sig. Ikke, far?

- Jeg burde tage mig af dig.
- Det gør du også.

- Hvil Dem, monsieur.
- Jeg skulle have lyttet.

Jeg så det. Dæmoner og ondskab.
De findes overalt i dette hus.

De og jeg er ens.

Uanset hvor vi tager
hen, så følger døden med.

Der må være en rationel forklaring.

Der er bier i kælderen.

- Ovenpå er der en almindelig morder.
- Nej.

Lyt.

Tro.

Han kan hvile sig i musikværelset.
Det er næsten lydisoleret.

Vi låser for en sikkerheds skyld.

Behold De nøglen for vores skyld.

Merci.

Kom, Leopold. Det er tid til mere kage.

- Jeg har fået for meget.
- Det har jeg ikke.

Selvfølgelig ville hun sige det.

Fra hendes synsvinkel
slog jeg Alicia ihjel.

Rowena tror det, hun vil tro.

Et medie så Alicia blive
myrdet, og straks var det mig.

De tror ikke på skrivemaskinen
og beskeden med Deres forbogstav.

- "M" for Maxime.
- Et hjemsøgt hus?

Mennesker søger desperat at skabe
orden i kaos. Især når de er forpinte.

Det er ikke en stribe
stjerner, men Cassiopeia.

Den lyse plet på familiebilledet
må være bedstefars spøgelse.

Alicia var psykisk syg.

Det slog hende ihjel. Det
havde det ikke behøvet.

En ordentlig læge ville have givet
hende en ordentlig behandling.

Møg!

Honning er godt på et snitsår.
Et gammelt antiseptisk middel.

Det er ikke vilde blomster.
Jeg kan ikke placere smagen.

Alicia Drake.

Sikke en stor lykke.

Det er revet i to stykker.

Alicia rev billedet over på sit værelse
den aften, hvor jeg gjorde det forbi.

Det var den sidste gang, vi talte sammen.

Så De brød forlovelsen.

De hørte jo, at hun ikke var rig nok.

De har hendes billede i
lommen. De kom i aften.

De elskede Alicia Drake højere
end pengene. Men De gik Deres vej.

- Jeg fik hendes mor med i købet.
- Hendes mor syntes ikke om dig.

Hun ville ikke have syntes om paven.

Rowena kunne ikke være alene.
Hun flåede haven op og rejste væk.

Alicia var brødebetynget
og ville følge efter hende.

Det gik op for mig, at jeg aldrig
ville være den vigtigste i hendes liv.

Så De knuste hendes hjerte,
fordi en kvinde forklejnede Dem.

Jeg tog til Venedig for at trygle
hende om at tage mig tilbage.

Da jeg hørte, hun var syg ...

Rowena ville ikke lade mig besøge
hende. Eller vise hende mine breve.

Næste gang jeg så
Alicia, lå hun i en kiste.

Måske var det min skyld.

Må jeg få lov at se Deres invitation?

Frøken Oliver.

- En enkel besked.
- Ingen karakteristisk sprogbrug.

Brevpapiret er almindeligt.
Det er skrevet på maskine.

Professionelt anonymt.

ÆB LE

Du er færdig. Kom så.

Vi blev ikke færdige med ham.

Du ville afsløre ham i en løgn og nok
anklage ham for at støtte nazisterne.

Så ville han have truet
med at slå dig i gulvet.

- Klarer han den?
- Hent en stol, vagthund.

En stol, ja.

Det er godt at have en ven i det her.

Hvor længe har vi kendt hinanden?

Mordet på badeanstalten på Canning Road.

Jeg observerede dig
som research til en bog.

Jeg skrev om en slet skjult Poirot,
og du blev berømt og berygtet.

Du må have mig undskyldt. Tak.

Tak. Den er til Dem, ikke mig.

- Vil De udspørge mig?
- Lad ham være.

Det var en koldstart, og du har
fået et par slag. Vent til i morgen.

Jeg var nær død. Her.

Dette palads ...

... laver numre.

Det viser mig ting igen og igen.

- Æbler.
- Det er indbildning.

Mit sind vil fortælle mig noget.
Hvordan blev De politibetjent?

- Gid du ville undlade det her.
- Det er i orden. Jeg skal nok svare.

Min far var betjent, så det var
nærmest et familieforetagende.

- Jeg har aldrig kendt til andet.
- Men De trak Dem tilbage sidste år.

Ja. Familieforetagendet var
ikke længere noget for mig.

Det havde det måske aldrig
været. Jeg kunne ikke tåle mosten.

Jeg drak, når jeg ikke
kunne sove, og jeg sov aldrig.

De har været politibetjent. Det forstår De.

Man får en sag, som er den sidste,
man kan klare med sjælen i behold.

Hvilken sag var det?

Hvorfor sagde De, at De ikke
havde været her før, når det var løgn?

De vidste præcis, hvor
den skjulte telefon var.

Sagen vakte skandale.
Familien fortjente privatliv.

Men De var på vagt som betjent,
da Alicia Drake blev fundet død.

Ja.

Jeg trak hende op af vandet.

- Jeg stoppede næste dag.
- Så blev De min fremragende livvagt.

Dragen ved min port, som
ikke tillod, at nogen passerede.

Men i morges afbrød De mig og spurgte,
om jeg kendte kvinden med æblerne.

Mange måneders uforstyrret ro,
hvor De har værnet mig mod selskab -

- og smidt voksne mænd i kanalen.

Ariadne Oliver ... valser direkte ind.

Hvorfor?

Fordi I stod i ledtog.

Forfatterinden og livvagten
i kompagni med mediet.

Det var en sammensværgelse
for at holde mig for nar til seancen.

Jeg er bekymret for dig.

Detaljer om Alicia Drakes liv og død -

- fra den betjent, som var
til stede ved hendes død.

Detaljer om mig, som ikke var
spådom, men skrevet i et brev fra dig.

Da alle så på mediet til
seancen, havde du frie hænder.

Den hemmelige medskyldige, som
skulle få mig til at tro på det umulige.

Medier og magi. Spøgelser og guder.

Mediet blev berømt, De fik Deres
andel, og du genvandt din status.

"Kvinden, der satte
Hercule Poirot til vægs."

Ikke Joyce Reynolds, men Ariadne Oliver.

- Kan du tilgive mig?
- Kun Gud kan tilgive.

- Så er det en slem suppedas.
- Lad os afdække det.

- Baba?
- En fin detalje.

Invitationen til den forlovede?

Det ville skabe drama. Efter tre
fiaskoer havde jeg brug for en succes.

- Vi var venner.
- Du har ikke venner, men beundrere.

Dem har du kun på grund af mig.

Jeg roste dig som et geni, så hvorfor
ikke bruge dig til at sælge bøger?

Et geni. Du er et fjols. Et stort ego.

En mørk skygge, der lokker
døden til. Det er derfor, du holdt op.

- Og derfor dræbte du Joyce Reynolds?
- Nej, det gjorde jeg ikke.

- Din bog ville blive en legende.
- Nu gætter du.

- I samarbejdede ...
- Nej.

... for at skjule et mord!

Nøglen, hurtigt! Der er nogen derinde!

Skynd Dem!

- Poirot!
- Hvad er der sket?

Det ved jeg ikke.

Hvorfor skulle han være alene?

Det er den eneste adgang.
De havde den eneste nøgle.

Det er ikke muligt.

Nej, jeg stod lige foran dig!

Han råbte ad nogen.

Jeg hadede ham, men ønskede
ham ikke død. Han har et barn.

Jeg var udenfor og prøvede
at komme ind til dem.

Det er rigtigt. Lægen var alene herinde.

Ikke alene. Ikke i dette hus.

En læge.

En sygeplejerske og en
læge, Børnenes Vendetta.

Der er ingen anden
adgang. Jeg forstår det ikke.

Er her ikke sikkert, så er intet sikkert.

Ingen af os er sikre.

Intet menneskeligt kan have gjort det.

"Vi må bevise, at det, der forekommer
umuligt, i virkeligheden ikke er det."

Lad detektiven detektere
sagen i fred. Han ved det allerede.

Han har snart opklaret det. Kom så.

Indrøm, at du er oppe imod
noget, der er større end dig.

De spurgte.

De spurgte, hvorfor jeg blev,
mens de tilkaldte ånderne.

Alicia sygnede hen, da hun blev sindssyg.

Frøken Rowena blev ved
hendes side dag og nat.

En dag tryglede jeg
hende om at hvile sig lidt.

Jeg lovede at holde vagt.

Hun sov, da mørket faldt på.

Det blev midnat.

Jeg hørte stemmer ...

... og fodtrin.

Alicia sov trygt.

Hun må være vågnet, efter jeg gik.

Og gået hen til balkonen.

De ville bede hendes
spøgelse om tilgivelse.

Jeg elskede den pige.

Hun døde ...

... fordi jeg var dum og bange.

Hvorfor har du ikke forklaringen?

Du har altid forklaringen.

Jeg skulle ikke være kommet. I
bør tage herfra uden at se jer tilbage.

Jeg vil ikke vente på at blive den næste.

I aften ... er vi alle bange.

Der er sket to umulige mord.

Hvert mord lader kun til at kunne
være begået af et spøgelse, -

- som om de levende er
blevet dræbt af de døde.

- "Lader til"? Du ved noget.
- Hvem dræbte min far?

Assistenterne må tages i betragtning.
Desperate og truede overlevere.

Den tidligerecommissario, som
har været i huset ved hvert dødsfald.

Forfatterinden, som er beslutsom,
dygtig og morderisk kløgtig.

Vores hævnende engel, Olga Seminoff,
som ønsker foreskreven retfærdighed.

Den elskende, som hader lægen -

- og kun har en stump af et fotografi ...

... til minde om den store lykke.

Men ...

... der har været et tredje
dødsfald, som forklarer de andre to.

Mordet på Alicia Drake ...

... som blev begået af ...

... hendes mor.

Hendes morder.

En mor, der dræbte sit barn og
yderligere to for at skjule sin synd.

Hvor vover De at anklage mig
for at gøre min lille pige fortræd!

Deres lille pige var blevet voksen.
De ville ikke miste hende til en anden.

De flåede blomsterne i
alle regnbuens farver op.

Nu går du for vidt.

Men De plantede haven til
igen i blot en enkelt farve, -

- der kunne give Dem det
tilbage, De ikke kunne leve uden.

Hele natten har jeg hørt
og set ting, der ikke findes.

Jeg begyndte at tro på den
umulige tilstedeværelse af spøgelser.

Men i virkeligheden
var jeg blevet bedøvet ...

... med en hallucinogen gift.

- Jeg troede, mine skabe var tomme.
- Jeg fandt honning i linnedskabet.

Der findes en gift i de blomstrende
eksemplarer af Rhododendron ponticum.

Koncentrationen er højest i nektaren,
som yderligere koncentreres i honning.

Alt det besvær for honning af vilde
blomster, som kan købes for seks lire.

Det er ikke vilde blomster.
Jeg kan ikke placere smagen.

Den kaldes "Deli bal" i Tyrkiet, -

- hvor Rowena Drake
rejste til alene i sin vrede.

"Gal honning." En teskefuld medfører
svaghed, feber og hallucinationer.

De plantede haven til med den giftige
blomst, som ville lave giftig honning.

Det kunne jeg ikke
gøre. Det ville jeg ikke.

Deres datter var ikke
besat. Hun blev forgiftet -

- af en mor, der ikke kunne give slip.

Som kærligt kom afmålte
doser giftig honning i hendes te.

Så hun forblev for syg til at blive
genforenet med sin angrende elskede.

Svag og hjælpeløs som et barn igen.

Hun var Deres igen.
Indtil der skete en fejl.

Fru Seminoff vågede over
Alicia, mens De endelig sov.

Mørket faldt på, og Olga
blev bange, da Alicia vågnede -

- og sikkert var urolig igen.

Hvad skulle hun gøre?

Uvidende om sandheden -

- gjorde Olga Seminoff, hvad
hun mente, at De ville gøre ...

... og gav Alicia Drake
beroligende te sødet med honning.

For sød.

Jeg vidste det ikke.

Jeg vidste det ikke.

Alicia Drake løb ikke ud på
balkonen for at begå selvmord.

Hun havde fået en overdosis af Deres gift.

Og hendes hjerte var
gået i stå, mens hun sov.

Da De vendte tilbage
efter at have hvilet, -

- fandt De hende død.

Og så ... traf De Deres uhyrlige valg.

De lavede tegnet på Børnenes Vendetta.

De rev hende og smed hende i
kanalen, så det lignede selvmord.

Et offer for sagn. For spøgelser.

Deres forblændede læge fandt
intet mistænkeligt ved ligsynet.

Det forudindtagede politi
var nemme at stille tilfreds.

Husholdersken stillede det
forgiftede glas i linnedskabet.

De slap afsted med at dræbe Deres barn, -

- indtil frøken Oliver gjorde
mig opmærksom på noget.

- Hvor blev pengene af?
- Jeg har ikke råd til at renovere det.

Der er normalt kun én forklaring.

Pengeafpresning. Nogen havde opdaget det.

Så De betalte igen og igen.

Men da Deres formue var
væk, og huset var usælgeligt, -

- ville De undslippe pengeafpresseren.
Men hvem kunne det være?

De mistænkte doktor Ferrier.
Måske var han ikke så naiv.

Måske havde han endelig
genkendt symptomerne på giften.

Så fik De brevet fra fru Reynolds
med påståede beskeder fra Deres datter.

Hendes viden om for mange intime
detaljer kom til at koste hende dyrt.

Hun måtte være pengeafpresseren.
Hun måtte standses.

Frøken Reynolds og doktor Ferrier
måtte standses. Men hvordan?

Seancen i et hjemsøgt hus til halloween.

Den perfekte lejlighed til at
skjule mordet på pengeafpresserne.

Gemt bag overtro, sagn og frygt.

Klokken slog.

Og De slog også til.

Men i farten tog De fejl
af den, der bar masken.

De kom af med mig og fandt Deres mål.

- Jeg var hos fru Seminoff ved midnat.
- Det var hun. Jeg så på uret.

De så på uret i musikværelset,
hvor hun bad Dem om at vente.

Et værelse, der er lydisoleret,
og som hun selv havde aflukket.

Hvor hun tidligere havde stillet på uret, -

- og hvor De ikke kunne høre,
når klokken rigtigt slog midnat.

- Det viste midnat, men det var ...
- Efter Joyce Reynolds' død.

Det fældende bevis
forsvandt med et trylleslag.

Hvad med Ferrier? Hun var ikke i nærheden.

Hun gjorde et nummer ud af
den låste dør og gav mig nøglen.

De dræbte ikke doktor Ferrier
med en kniv, men med en telefon.

Uvejret havde afbrudt
forbindelsen ud af huset, -

- men den interne forbindelse fungerede.

Der ville ikke komme nogen opkald udefra.

Kun indefra.

Hun var i spisestuen.

Han var lukket inde i musikværelset.

Du har afpresset mig.

De tilstod det hele. At have
myrdet Joyce Reynolds.

At have iscenesat Deres datters selvmord.

- Det er ikke muligt.
- Og så truede De ham.

Gør, som jeg siger.

Med at dræbe hans søn ...

Nej! Lad ham være.

... hans eneste grund til at leve ...

... hvis han ikke gjorde, som De sagde.

Og De sagde til ham ...

... at han skulle tage kniven.

- Dræbte hun min far?
- Og frøken Reynolds.

- Og Alicia.
- Nej.

Jeg ville aldrig gøre hende
fortræd. Det var et uheld.

Hun var hele mit liv.

- De forgiftede hende.
- For at beskytte hende.

- For at styre hende!
- For at holde hende fra dig.

Jeg kunne ikke slippe hende.

Hun var min.

Hun var det bedste ved mig.

Og hvis der findes sjæle,
så har De givet hendes fred.

- Merci.
- Dottore.

Frøken Drakes død vil
blive erklæret som selvmord.

Medmindre De gerne vil
afgive en anden forklaring.

Må jeg følge Dem sikkert hjem,
inden De melder mig for bedrag?

I dagens skarpe lys virker
ingen af delene nødvendig.

Til sidst er det Dem, der
beskytter mig, Dottore.

Kom nu, Leopold. Lad mig
knappe den øverste knap.

- Det er fint.
- Hvor er du smart.

- Jeg har ikke brug for en frakke.
- Det er koldt, selvom solen skinner.

- Det var bedre. Du ser godt ud.
- Tak.

Madame.

Han kan bo hos mig og
hr. Seminoff. Og Harry.

Vi vil behandle ham som vores egen,
men nok insistere på lidt bedre humør.

Du er en gammelklog dreng, -

- som måske er flov over, at du
holder af at få opmærksomhed.

Det kender jeg lidt til.

Du må ikke bebrejde dig
selv noget af det, der skete her.

- Hvorfor skulle han det?
- Men det hele er min skyld.

Du ville ikke have penge til
dig selv. Du ville hjælpe din far.

Far kunne ikke arbejde. Jeg brugte
kun pengene til at betale regninger.

Jeg vidste ikke, hvad
jeg skulle gøre af resten.

Rowena Drake antog, at afpresseren
var mediet eller familiens læge.

- Kun lægens søn indså sandheden.
- Det var åbenlyst ud fra fars noter.

Forgiftning med gal honning
ligesom Mitridate i hendes opera.

Giftkongen.

Jeg læste om det i en af
hendes bøger i biblioteket.

Og så afprøvede jeg teorien.

Du sendte et afpresningsbrev.

Og et til.

Måske kan pengene i din madras gøre nytte.

For at opveje angeren.

Vi overlevede inden frøken Reynolds.
Jeg lover, at vi kommer til Amerika.

Kom med os.

Til politistationen?

Vi skal hjem, og I til Amerika.
Missouri, så vidt jeg forstår.

Billetter til to. Det kan
vi vist godt hjælpe med.

Tak.

- Mange tak.
- Gør lidt plads til Leopold.

De opklarede sagen.

Men De fik hjælp, ikke sandt?

De hørte hende.

Held og lykke, min ven.

Bare rolig. Dem, der dør i
dette hus, vender altid tilbage.

Jeg får dem at se igen.

Vi ses, far.

Jeg undskylder ikke. Bogen er
ødelagt. Jeg må skrive det hele om.

- Bare den ikke nævner mit navn.
- Jeg vil aldrig høre dit navn igen.

Nu er det bare et hus. Alt er afsløret.

Men du ligner en, der tror på det.

- Du så noget.
- Jeg var påvirket.

Min underbevidsthed
indsamlede fakta før min fornuft.

Du så det.

Du ved det.

Jeg ved kun, at vi ikke kan
skjule os for vores spøgelser.

Uanset om de er ægte eller ej, -

- så må vi slutte fred med dem.

Og leve livet på en eller anden vis.

Hvordan vil du leve dit liv?

Monsieur Poirot?

Monsieur Poirot?

Deres forældre døde kort efter
hinanden og derefter Deres bror.

Deres læge er en kær ven af familien.

Deres bror var ugift ligesom
Dem. Ingen andre slægtninge.

Deres familie er ikke forbandet.

Deres bror tilføjede til sit testamente, -

- at Deres læge ville blive arving,
hvis alle familiemedlemmer døde.

Derefter myrdede han dem og
erklærede, at de døde af naturlige årsager.

Deres liv er i fare. De vil
måske gerne sidde ned.

Værsgo.

Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Deres læge var ven af familien?

I legede sammen som børn. Men
Deres mor stod Dem nærmere, ikke sandt?

Oversættelse: Louise Munk
Alminde Scandinavian Text Service