Original subtitles

ARTHUR OG MALTAZARS H�VN

Solen er st�et op!

V�gn op!

Kom s�. Ud med jer.

Herovre!

Denne vej!

Kom s�! Af sted!

Hop af! Hurtigt!

Der.

Okay, kom s�.

Flere, flere, stop!

Okay, s� k�rer vi.

Druer. B�r.

N�dder. Jeg har ikke nogen n�dder. N�dder!

S�dan!

- Lad os se p� den her. - Hurtigt. Solen st�r op.

Solen m� vente. Meridian- og radial-linjerne sk�rer hinanden -

- p� kraftpunktet, som er lige her.

Fantastisk.

Aspetta.

Jeg vil have frisk frugt. Jeg laver ikke frugt-gel�, vel?

Det er til det kongelige fuldm�ne-taffel.

Jeg vil kun have det bedste. Det bedste!

- Capisci? - Ja.

Giv den der til myrerne.

Ma che fa? Gem st�vdragerne, f�r bierne ser dem.

Mamma mia!

Kom s�. Op med jer. Skynd jer.

S� er det nu. Er du klar?

20 grader til h�jre.

Skyd!

20 grader til venstre.

Ma che fate. Tiden l�ber fra os. Andiamo.

Nej, ikke den vej.

Gud se i n�de til dig.

Der fik jeg dig, din flyvende pestilens.

Nu summer du ikke af gl�de mere, hvad? Skat, f�lden virkede.

Hvor er du? Jeg kan ikke se dig, skat.

Herovre.

- Blev hunden stukket? - Nej, du tr�dte p� hans hale.

Se dens sm�, pelskl�dte ben og dens grimme �jne.

- Du forskr�kkede mig. - Du ligner et rumv�sen.

Tag nu det net af. Bien kan ikke stikke dig.

Lille stakkel. Den m� v�re ved at kv�les derinde.

Jeg skal nok ende dens lidelser. Hent sprayen.

Naturen br�df�der dig hver dag. En dag vil du br�df�de naturen.

Jeg er vokset, men jeg er stadig meget mindre end jer.

Det er en stor dag, fordi din indvielse fuldendes i dag.

F�rst klarede du tr�-pr�ven.

Du overvandt de f�rste timers kedsomhed.

En for en �bnede du dine sanser op. Og s� dit hjerte.

Til sidst kunne du h�re tr�ets hjerteslag.

Du h�rte tr�et �nde og le.

Du blev �t med tr�et.

Du narrede s�gar fuglen.

Din anden pr�ve var sv�rere. Du skulle accepteres af mineralerne.

Endnu engang var t�lmodighed en dyd.

Du blev ved, til stenen afsl�rede sine minder for dig.

Den har v�ret her siden tidernes morgen.

Stenen bevidnede menneskehedens f�dsel.

Den bevidnede menneskeheden udvikle sig.

Den tredje pr�ve var den vigtigste. Du skulle blive �t med dyrene.

Du skulle l�re simple, men livsvigtige ting.

Ting, der forener alle disse familier, som er s� forskellige, -

- men som har haft et f�lles hjem siden tidernes morgen.

Du bestod pr�ven. Du er som m�nen.

Fuld og hel. Klog og modig.

Du er nu �t med naturen. Beskyt hende, og hun vil beskytte dig.

Det skal jeg nok.

- Jeg tror, han vil sige dig noget. - Det tror jeg ogs�.

Fandt den.

- Der var jo �n tilbage. - Ja. Jeg s� den ikke.

Skat, du ved, jeg holder af dyr og insekter.

Jeg hader at skulle sl� den ihjel, -

- men Arthur er jo allergisk over for bistik. Han kan d� af det.

- Skal vores lille engel stikkes? - Ikke min lille, elskede skat.

Jeg kan ikke lide det her, men der er ikke andre muligheder.

Det er bien eller Arthur.

Bare rolig, lille ven. Jeg skal nok befri dig.

Undskyld.

Jeg skal nok s�rge for, det ikke sker igen.

- Flyv, flyv. - Kom s�. Skynd dig.

Du g�r f�rst. Kom, l�ft glasset.

Den er v�k.

Bier kan flyve, men hedder jo ikke Houdini, vel?

Se selv, skat. Den er der ikke mere.

Hvordan kunne den det?

Honning giver jo energi. M�ske spiste den nok til at kunne l�fte glasset.

Rose, hvis jeg spiste et ton honning, tror du s�, jeg kunne l�fte huset?

Der m� v�re en logisk forklaring. M�ske er der hul i glasset. Nej.

Eller m�ske fik den hj�lp udefra.

Fingeraftryk. Bingo.

- Hej, skat. - Hej, bedste.

Nogen skal vist i bad. Hvad har I lavet?

- Bogo-Matassalaierne indviede mig. - Og jeg skal vist vaske t�j nu.

Vil du ikke hj�lpe bedstefar ind med alle tingene?

Hvordan gik det s�?

Arthur, jeg er s� stolt af dig. Du er i sandhed mit barnebarn.

- B�de i hjerte og sj�l. - Bestod du ogs� pr�verne?

Ja, men jeg var voksen.

Det er flot at blive indviet i s� ung en alder. Krammede du et tr�?

I otte timer. En fugl landede p� mig. Den troede, jeg var tr�et.

- Sk�nt. Hvilke sten valgte du? - Granitstenene nede ved s�en.

- Og fandt du en b�verhytte at sove i? - Nej, jeg valgte en bj�rn.

Sov du inde hos en bj�rn?

Det kr�ver en ordentlig bel�nning.

Det er pr�sidentens vogn. L�b ind og pr�v den.

En bj�rn...

Hej, skat.

Hvor l�nge skal jeg ligge her?

Fem minutter til. Slap af.

Hvordan skal jeg slappe af, n�r det br�nder?

- Men sprayen virker da. - Ja. Jeg k�ber en masse af dem.

N�r jeg er p� f�dderne, vil jeg udrydde alt kryb heromkring.

G� v�k. skynd dig. Det er farligt at v�re her.

- Hvad sagde du? - Ikke noget, skat.

Jeg t�nkte bare p� bien.

Den m� v�re klog, siden den kunne slippe ud af f�lden.

De har en hjerne p� st�rrelse med en knappen�l.

Menneskets hjerne vejer over et kilo. Man skal v�re klog for at opfinde...

...telefonen, for eksempel. Eller fjernsynet.

Ogs� selv om vi ikke har et. Og bilen. Skulle en edderkop opfinde den?

Var det bier, der malede Det Sixtinske Kapel?

Var det myg, der lavede Rodins T�nkeren? Niks.

Og poesi og musik. Vil bier nogensinde skrive musik, m�ske?

Og arkitektur. Empire State Building. Golden Gate Bridge.

Skulle en flok myrer kunne bygge en bro?

Alle passagerer til f�rste klasse bedes stige om bord.

Perron 1, klar til afgang.

Pas p� d�rene.

- Hej, mor. Hvad er der? - Det m� du fort�lle mig.

Jeg leger med et nyt tog, jeg har f�et af bedstefar.

Lad mig se.

- Hvad laver du? - Kigger efter illegale immigranter.

Jeg skjuler ikke noget.

Du slap bien ud, og du er allergisk over for bistik.

Hvis du var fanget p� den m�de, ville jeg redde dig.

Det er s�dt af dig, men den bi stak din far.

- Det d�r han ikke af. - Forh�bentlig ikke. Du skal i bad.

Ren som en nysl�et m�nt.

Rul dig nu ikke i mudderet.

Nu har jeg dig. Synes du, honning smager s�dt?

Har du nogensinde smagt h�vn?

Lige den rette st�rrelse.

I forskr�kkede mig.

- Kan I flytte jer lidt? - Dette tr� er over 200 �r gammelt.

Hvis det huser et bi-bo, har det en god grund til det.

Intet tr� i verden bestemmer over mig.

Jeg ejer tr�et. Det st�r p� min jord, s� flyt jer.

- Min jord, mit tr�, min sten. - Nej. Det der er min sten.

Din sten.

Okay, m�ske. Men bierne er selv ude om det. Jeg kommer tilbage.

Du har stadig maling i ansigtet. Du skal ikke lege krigs-lege mere.

Det er ikke krigsmaling, mor. Det er naturens evige symboler.

Jeg blev indviet i dag. Der er fest i aften.

Det er den tiende m�ne. Minimoyserne holder taffel for mig.

- Mini-hvad? - Minimoyserne.

Og s� kan jeg se Selenia igen.

- Hvor holdes festen henne? - I haven.

- Bare du bliver i haven. - Fint.

Brandv�snet, tak.

- Kors. Du forskr�kkede mig. - Mig? Har du set dig selv i spejlet?

- Jeg blev stukket af en bi. - Den m� have v�ret p� steroider.

Den stak mig i enden. Jeg ringer senere.

Det i ansigtet skyldes din datters spray.

- Lever bien stadig? - Desv�rre, ja.

Men jeg har fundet et bo i skoven.

Min k�re Armand.

Selv om mit hjem er dit hjem, s� er det stadig mit hjem.

Og med "mit hjem" mener jeg huset og haven.

Inklusive de tr�er, der er s� venlige at gro her, -

- og de dyr, der be�rer os med deres tilstedev�relse. Inklusive bierne.

Okay.

- En ting til. Hvem er Selenia? - Hun er prinsesse.

N� da. Hvad er hun for en?

Hun er modig og klog.

Hun er ikke bange for noget. Undtagen vand.

- Hvordan ser hun ud? - Hun har brune �jne og r�dt h�r.

Som en solnedgang. Og n�r hun smiler, ligner hun en...

...en engel.

- Er du m�ske lidt forelsket i hende? - Nej da, mor.

Hun er alt for gammel til mig. Hun er over 1.000 �r gammel.

Ja, s� er hun for gammel til dig. Ingen over 500 til dig.

- Skat, pak sammen. Vi rejser i aften. - Men vi skulle rejse i morgen.

Det er bedre at k�re i aften. Der er mindre trafik.

- Vi kan ikke tage af sted i aften. - Hvorfor ikke det?

- Det er den tiende m�ne. - Og hvad sker der s�?

- Bliver du til en varulv? - Du m� ikke sige s�dan noget.

Arthur, du har stirret p� m�nen i to m�neder. Kom ned p� jorden.

Du kan vel ogs� regne ud, at du skal begynde i skole igen om to dage.

Mor, jeg vil g�re alt for dig i et �r. Jeg har ventet p� det her l�nge.

Jeg kan ikke tage af sted nu. Giv mig et par timer. Et par minutter.

Jeg m� se hende.

Skat...

Armand. Det er lidt forhastet. Det er uh�fligt at tage af sted.

Min mor har lavet mad hele dagen, og min far...

Tal ikke til mig om din far. Han synes, hans have er vigtigere -

- end hans barnebarns liv. Arthur, pak s� dine ting. Jeg venter i bilen.

Jeg er ked af det.

Her. Det skal bare varmes i ovnen. Og lidt friske �g.

Tak. Jeg er ked af det, mor. Armand har altid s� travlt.

- Har du brug for noget andet? - M�ske et lommet�rkl�de.

Selvf�lgelig. V�rsgo.

Jeg vil ogs� savne dig, Alfred.

Jeg kommer tilbage til jul. Hvis der er sne, kan vi lege eskimoer.

S� kan du v�re Ulvehunden.

Jeg har ikke tid til at lege nu.

Kan du ikke forst� det? Jeg skal af sted.

Hvad er det, du kan se?

Var det derfor, du g�ede? Det er bare en edderkop.

Den b�rer p� noget.

Tak.

Et riskorn.

Der er skrevet noget p� det.

�h gud.

Bedstefar, jeg har f�et besked om, at minimoyserne er i fare.

- Hvad for en besked? - Et riskorn, jeg fik af en edderkop.

- De plejer at sende dem p� blade. - Ja, men l�s beskeden.

Selvf�lgelig.

- Det er sent, og vi skal k�re langt. - Jeg siger bare farvel til bedstefar.

Fint.

Beskeden p� riskornet lyder:

"Hj�lp."

- Er du sikker? - Ja, men jeg kan ikke g�re noget.

- Kun du kan redde dem. - Det bliver sv�rt.

S� er det vist nok, Arthur.

Lad os se, om vi kan komme tilbage hurtigere, end vi k�rte herud.

Alfred, rolig nu.

Lad ham l�be. Han kommer tilbage. Han er jo bange for m�rket.

Det er ikke hunden, jeg er bekymret for.

HJ�LP

- Arthur havde ret. - Han forestiller sig ting.

Han vil g�re alt for at se sin prinsesse. Selv finde p� den besked.

Kommunikerer minimoyserne ikke via blade?

Men det er et n�dstilf�lde. Det skulle v�re noget, en edderkop kan b�re.

I er et k�nt par. Hvem af jer to er det, der er 12?

Daisy, det her er ikke for sjov.

M�ske er minimoyserne i fare. Jeg m� g�re noget.

De er tusinder af �r gamle. De har overlevet utallige katastrofer.

Jeg lever ikke evigt, og jeg vil ikke miste dig igen.

- H�rte du det? Det bliver �sregn. - Kan vi holde ind et sted?

- Vi m� k�re v�k fra uvejret. - Jeg har ikke flere poser tilbage.

Okay, s� holder jeg ind, men kun i fem minutter.

BENZINSTATION

Jeg kan lige s� godt tjekke olien.

Jeg har brug for at l�ne toilettet. Tak.

Vi har ikke brug for benzin.

Det er rart at have kontrol over alting igen.

Du har reddet mit liv.

Alt i orden, Rose?

Godt.

Jeg har det meget bedre nu. Se engang. Han sover.

Godt. S� vil k�returen ikke f�les s� lang for ham.

�h gud. Arthur havde ret.

Arthur, hvad laver du her? Er I k�rt galt?

- Jeg stak af. - Det m� du ikke.

Hvor er dine for�ldre?

Der er ingen tid at spilde. Bogoerne er klar.

- Jeg skal bruge teleskopet. - Teleskopet? Teleskopet?

Teleskopet. Selvf�lgelig. Teleskopet.

Trekvart omgang til venstre for kroppen.

Trekvart omgang til h�jre for sindet.

Og en hel omgang for sj�len.

Nej, ikke nu.

Nej.

Nej. Det passer ikke.

Jeg er ked af det, Arthur, men himlen har bestemt sig.

- Minimoyserne m� klare sig selv. - S� ville de ikke bede om hj�lp.

De er i fare og har brug for os.

Er lysstr�len den eneste vej ned til dem? Findes der en anden m�de?

- Der er lianerne. - Perfekt. Hvad skal jeg g�re?

Lianerne er farlige. De blev brugt, f�r teleskopet blev opfundet.

- Mange d�de af at bruge dem. - Jeg d�r, hvis Selenia d�r.

Af et knust hjerte. Jeg m� ned til dem. Jeg er deres eneste h�b.

Det ved jeg godt, Arthur, men du er stadig s� ung.

Se her. Du m� stole p� mig, bedstefar.

Jeg skal nok komme tilbage.

Jeg er klar.

N�r du er i lianerne, m� du blive ved, uanset hvor... ondt det g�r.

Du skal ikke v�re bekymret for mig. Pas p� bedstemor.

Det skal jeg nok.

Naturen tilh�rer dig, og du tilh�rer naturen.

Nu. Tr�k.

Tr�k.

Skynd jer. Tr�k til.

- Igen. - Stop!

- Det kan vi ikke nu. - Bedstefar!

Tr�k til. En gang til. H�rdere.

- Det g�r ondt! - Tr�k til! Tr�k!

Vi skal have alt vand ud af kroppen p� ham.

Tr�k til!

Tr�k!

Nu er vi der snart. Tr�k en gang til.

Stop.

- Kom han igennem? - Ja. Nu er det op til ham.

- Hvordan kommer han tilbage? - Han m� ikke misse str�len i morgen.

- Og hvis han g�r det? - S� m� han vente ti m�ner.

- Rose, hvorfor skriger du s�dan? - Han er blevet til en ulv.

Jeg sagde, du ikke skulle sige s�dan noget.

Rose, det er Alfred.

- Selvf�lgelig. Undskyld. - Det er min skyld.

Jeg skulle ikke have fortalt dig varulvehistorier.

T�nk, at jeg troede, Arthur kunne blive til en...

Du godeste. Sikke et fald.

Hej.

Undskyld. Det var ikke for at genere jer.

Har den lille prins f�et lyst til at danse?

Hvis du havde ringet, havde jeg skrevet dig i d�ren.

Jack. Stik ham en p� husets regning.

Hej, Jack.

Sk�l for, at du er tilbage.

Max, jeg har ikke tid til det her. Minimoyserne er i fare.

Nej, livet er ikke let, n�r man er to millimeter h�j.

Eller halvanden meter.

S� lad os sk�le for nuet. M� det vare for evigt.

Jeg skal til minimoysernes landsby, og jeg har brug for din hj�lp.

Kan du ikke bare slappe af og ryste din r�v p� min klub som alle andre?

- Max, Selenia er i fare. Hj�lp mig. - Dig og din prinsesse.

Kom med.

Der er sket ting og sager, siden du var her sidst.

Der er kommet en ny boss. Han hedder Kr�b.

Han er s� led, at folk savner Maltazar.

- N�sten. - M�ske er han til fare for landsbyen.

Nej, Kr�b er en b�nkebider. Han tager aldrig nogen steder.

Han har en hel h�r af enhj�rninger, som holder styr p� lortet for ham.

Den syvende jord er en ghetto. Ingen kommer ind uden hans tilladelse.

Jeg har ikke tid til bureaukrati.

Slap bare af. F�rst tager vi ind til byen og finder ud af, hvad der sker.

Hvis minimoyserne er i fare, s� finder vi ud af det.

- Vil de ikke stoppe os i byen? - Enhj�rningerne lader os v�re i fred.

- Hvorfor det? - Koolomassaierne styrer showet.

Der er intet som showbusiness.

- Det er stilen nu. - Cool.

Hvad s�?

Jeg skulle ikke have v�ret s� h�rd ved ham.

- K�r lidt langsommere. - Jeg skulle have lyttet til ham.

- Jeg har kvalme. S�nk farten. - Du har ret. Vi m� hurtigt derhen.

Jeg elsker den kn�gt s� h�jt. Det ved du godt, ikke?

Vi elsker ham begge to, men s�nk farten, inden der sker en ulykke.

Hvis der sker ham noget, kan jeg ikke tilgive mig selv.

- Hvorfor er de ude s� sent? - Brems, skat.

- Hvad? - Brems!

Den flytter sig ikke.

Undskyld. Jeg k�rte for hurtigt. Det er min skyld, det her.

Jeg sagde det jo.

Yo, mand.

Det her er mit kvarter.

PARADIS-ALL�

Hej.

Bare rolig. Jeg er kongen her. Du skal bare se tilbagel�net ud.

Man undg�r opm�rksomhed ved at blive bem�rket.

- Det er et underligt koncept. - Vi kalder det at cruise.

K�r langsomt med armen i karmen, og se fjern ud i blikket og grin.

- Hvad griner man ad? - Det er lige meget.

Folk skal tro, de er g�et glip af noget sjovt. Er du med?

- Ikke rigtig. - Se her.

- Hvad grinede han for? - Ved det ikke.

Nederen.

Pr�v du.

Hvad griner han ad? Har jeg noget i ansigtet?

- Du har et horn siddende i panden. - Idioter.

Jeg vidste ikke, der skete s� meget under huset.

Sidste �r var her ingenting. Det var et sted for pensionerede biller.

Men s� kom den store h�st, og alle blev latterligt rige.

Koolomassaierne �bnede barer her, og en lavede en sankthansormeforretning.

Pludselig var det her hul byernes by.

Her kan man finde alt, man har brug for.

Jeg elsker den her by.

S� g�r vi.

- Hvad kan vi hj�lpe med? - Faktisk s�...

- Et godt r�d, m�ske? - For at v�re �rlig, s�...

- Jeg kan sp� om din fremtid. - Jeg ved ikke rigtig...

Skrid med jer. Du skal ikke h�re p� den flok svindlere og kakerlakker.

Jeg er ikke en kakerlak. Jeg er en vejr-kn�ler, som kan sp� om vejret.

Vi skal finde min f�tter Replay. Han er den eneste, jeg stoler p�.

Replay.

Du tabte din pung, makker. Du m� hellere passe p� dine ting, for...

- Hej, f�tter. - Hej, f�tter.

S�dan.

Kan vi komme videre, her?

Jeg h�rte, din lysekrone blev smadret.

Jeg kender en silkeorm, der kan lave den.

Den lille fyr der er Arthur, kongen af den f�rste jord.

- Han blev indviet i morges. - Fort�l mig noget, jeg ikke ved.

Bare sp�rg. Hvem, hvad, hvor, hvorfor? Jeg har al sladderen.

Fort�l mig om den f�rste jord.

- Har du h�rt noget? - Niks.

Jeg fik besked om, at de var i fare. Kender du noget til det?

Nu du siger det, s� har jeg h�rt noget.

En med forbindelser p� paladset er i problemer.

Hvilken slags problemer? P� paladset? Er det prinsessen?

- N�rmere en ung prins. - Betameche? Hvad er der sket?

- Jeg er flad. Jeg m� skylde dig. - Nej. Ingen slanter, ingen sladder.

Spyt ud, eller jeg fort�ller alle, du g�r med paryk.

S� vil folk grine, og s� f�r jeg ikke noget sladder.

- S� fort�l mig, hvad du ved. - Betameche blev arresteret.

Det ser ud til, at han bliver f�rt til Kr�bs palads.

Hj�lp.

Du fik mig til at betale for noget, du s� over min skulder.

- Jeg ordner ham. - Lad os hj�lpe Betameche f�rst.

Lav en afledningsman�vre, og s� pr�ver jeg at befri ham.

Vent lige. En afledningsman�vre?

Armb�nd, armb�nd, armb�nd. P�ne ormearmb�nd.

Hey, Snow. Hvad s�, mester?

Hey, Max.

Hvad s�?

Hvad sker der for dig?

- Hvad s�? - Hej, f�tter. Lang tid siden.

- Du ser godt ud. - Tak.

- Skal du have dem? - Nej tak.

Briller. Alle har brug for briller.

- Hvordan har din s�ster det? - Hun er gravid helt her op til.

- Igen? - Jep. Det er hendes tyvende.

Jeg tror ikke, jeg har set din s�ster u-gravid.

I to. Skrid s�. Fjern jer fra gaden.

- Og din mor? - Hun har det fint.

- Beta. - Arthur.

Hallo, du.

H�feber. S� nyser jeg.

- Skynd dig, Arthur. - Den er l�st.

Brug min kniv. Forsigtigt.

Tryk p� den anden knap til venstre for den store.

Flot, men det her er ikke lige stedet til den slags.

Perfekt. F� dem i gang med at bide.

Hvordan har din bror det?

Han har det cool. Han samler bl�b�r og tjener kassen p� det.

S� stopper I. V�k fra gaden.

- Du er ny her, ikke? - Nemlig.

N�r man er ny, skal man l�re det at kende og finde ud af, hvad der sker.

- Er du med? - Hallo. Jeg er med i Kr�bs h�r.

Det ved jeg godt, men her er du langt v�k fra dit lille hul.

Det her er vores kvarter, s� hvis du er glad for det horn, -

- m� du hellere v�re lidt h�flig. Er du med?

- Ja, det tror jeg, jeg er. - Fedt.

Snow her viser dig, hvordan man hilser, for det har du ikke l�rt.

Tag din ene arm ud s�dan her. Det viser, vi er lige st�rke.

S� �bner du h�nden for at vise, at styrke ikke betyder noget.

- Har du ikke noget, der er skarpere? - Pr�v knappen lige nedenunder.

- Hvad laver du med den der? - Jeg fandt den bare.

- Giv mig den. - Okay.

Hvad i?

Forsvind.

Hvad skete der med din?

Find den fange!

Kom her!

Af sted!

- Lad os lade, som om vi er turister. - Jeg f�ler mig som en af de lokale.

- Der! - Nej, den her vej.

- Kan du styre den her? - Er det sv�rere end at flyve p� myg?

Lad os pr�ve den anden vej.

Undskyld!

Skynd dig, Arthur!

Held og lykke.

�h nej.

- Ved du, hvor vi skal hen? - Ja. Det her er k�lderen.

- Rart at vide, men hvad g�r vi nu? - Lad mig lige t�nke.

- Der er ikke mere tid! - Lad os ryste dem af os en for en.

- Hvad var det? - En rottef�lde.

Hurtigere!

- Er du sikker p� det her? - Nej.

Luk �jnene. En, to, tre.

Endelig hjemme.

Ikke helt endnu.

Beta, hvordan slipper vi af med de parasitter?

Drej!

- Hvad skete der? - Rottef�lde-princippet. Med en fr�.

- Kan du ikke flyve hurtigere? - Det er lyset, der er problemet.

Vi m� af med sankthansormene for at komme af med enhj�rningerne.

Den klarer jeg.

Undskyld.

- Jeg kigger ikke. - Fedt.

- S� er det din tur. - Okay.

Forsigtig.

Hold fast.

Ikke mig. Ikke mig.

Beklager.

- Fedt. Vi klarede den! - Ja, men vi flyver uden lys nu.

Jeg havde et frygteligt mareridt om, at Arthur blev jagtet af insekter.

Archie?

- Archie. - N�, du sover ikke.

Hvad foreg�r der? Hvor er Arthur?

Han er i haven.

Lod du ham tage dertil? �h gud.

Det her er et mareridt.

Daisy, Minimoyserne er i fare, og kun Arthur kan hj�lpe dem.

Jeg tilb�d, jeg kunne g�re det, men han sagde, jeg skulle passe p� dig.

Han er en engel. Men hvor er hans for�ldre?

- Rose, Armand, hvad er der sket? - Armand ville k�re en genvej.

- Vi kom ud for en ulykke. - Vi ramte en ged.

- Det var et dyr. - Kom dyret til skade?

- Nej, men min bil er �delagt. - I det mindste er alle uskadt.

Ja, du har ret.

Men noget er der galt.

- Hvad? - Ingen af jer har spurgt til Arthur.

F�rst troede vi, han var blevet til en ulv.

- Men han er forsvundet. - Den f�r du lov at svare p�.

- Rose, lad os f� dig vasket. - Kan du ordne det her?

Armand, lad os tale lidt sammen.

Undskyld.

Jeg ved ikke, pr�cist hvor Arthur er, -

- men han kender haven som sin egen bukselomme.

Jeg er streng, men jeg pr�ver bare at beskytte ham.

Han er bedre til at passe p� sig selv end de fleste b�rn i byerne.

Jeg ved, han er klog, -

- og jeg stoler p� ham.

- Men... - Men?

Han er stadig s� lille.

Bare rolig. I morgen er han st�rre.

Lad os finde din bil.

Beta, har du en anelse om, hvor vi er?

I en puppe.

Okay. Og hvordan kommer vi ud?

S� snart solen skinner p� den, v�gner den.

- Og s�? - S� �bner den sig, og vi...

S� falder vi!

Jeg hader at blive smidt ud af sengen uden morgenmad.

- Huset. - Ja, men vi skal hjem til mig.

- Det er vidunderligt. - Den er umulig at styre.

Den vil tilsyneladende ikke hjem til min landsby.

Hvordan kommer man af en sommerfugl?

Enten venter man, til den lander, eller ogs�...

Spring!

Det er s� klistret.

R�r dig ikke. Ellers klistrer du mere fast.

- Beta, se. - Er du d�v? Slap nu af.

Beta, bag dig.

- Alt for let. - Fantastisk.

Jeg har arbejdet p� en edderkoppefarm. De spiller h�rde, -

- men de er sm�, s�de v�sner. Kom.

Hop op. Du er da ikke bange for edderkopper?

Normalt ikke, men jeg har aldrig set s� stor en edderkop f�r.

Bare rolig. Det er bare min kone. Hun m� have set en edderkop.

Der. I sengen. Den var stor og beh�ret og havde r�de �jne.

Rolig nu, skat. Det er dig, der har r�de �jne.

- Har du ikke sovet godt? - Ikke med alle de kryb.

- Jeg kigger lige. - Forsigtig.

Den var derovre. Til venstre.

- Hej. - Jeg ringer...

Du har ringet til politiet. Vent venligst.

Jeg red p� min gamulle, da enhj�rningepatruljen kom fra venstre.

Jeg havde fork�rselsret.

S� dem i landsbyen blev bekymrede og sendte bud efter mig.

Nej, jeg var lige taget af sted. Ingen ville v�re bekymrede endnu.

De var s� optagede af at forberede middagen, at de ikke s�, jeg gik.

Men hvis du ikke er i fare, hvem er s�?

Det ved jeg ikke, men det finder vi ud af.

- Ja, hvad vil I? - Jeg vil hjem. Betameche. Prinsen.

- Paladset. Ringer der en klokke? - Jeg vidste ikke, du var g�et.

Folk er ligeglade med mig i det her kongerige.

Her. Tak for turen. Og skrid s�.

Kom.

Hjemme...

Heldigt, du ikke var her, Betameche. Du gik glip af det store drama.

Arthur dukkede ikke op.

Din far var helt ude af den. Og Selenia. Hun troede virkelig p� ham.

Han har nok forandret sig, siden jeg s� ham, men...

- Arthur? - Det ligner da ham.

Hellige humlebi. Det er et mirakel.

Hvad nu? Er Arthur her?

Du godeste.

Op med dig, Mogoth. Op. Kom s�, kom s�.

Mine ceremonielle kl�der. Vores g�st er her.

Af sted.

Hvad er det for en tid at komme p�? Min buffet ser forf�rdelig ud.

Blomsterne er visnet, og dugdr�berne er fordampet.

Prosciutto, hold op med det brok. Det vigtigste er, at Arthur er her.

Vi tager en snack.

Jeg laver ikke fastfood, herre. Jeg laver kulinariske mesterv�rker.

Fint, s� lav et kulinarisk mesterv�rk. Du har fem minutter.

Piccolo, l�b hen og se, om butikkerne har noget spiseligt. Mamma mia.

- Hej, Arthur. Rart at se dig. - I lige m�de.

- Vi var virkelig bekymrede. - Vi bad til skovgudinden.

Rolig nu. Kom.

Hej.

Min dreng! Godt at se dig igen.

Arthur, der er du endelig.

Miro, lad ham v�re. Hvad skete der med dig, min lille ven?

Jeg fik en besked p� et riskorn, s� jeg t�nkte, I var i fare.

En besked p� et riskorn? Det er da en sk�g ide.

Minimoysere kommunikerer kun via blade.

Der er et til enhver lejlighed. Egeblade til de store love.

Birk til arbejdsregulativer og k�l til f�dselsattester.

Og havrebj�lder til k�restebreve. Min far...

Stop s�! Stille!

Hvis vi havde sendt et n�dr�b, ville det have st�et p� en fyrren�l.

- De er nemmere at b�re. - Men fort�l videre.

Jeg var p� vej med teleskopet, da der gled en sky for m�nen.

S� brugte jeg lianerne.

S� m�dte jeg Betameche, som var blevet fanget.

- Hvad har du nu gjort? - Holdt p� min fork�rselsret.

Du fik det armb�nd, s� du kunne kende forskel p� h�jre og venstre.

- Og hvad skete der s�? - S� red vi p� en edderkop hertil.

Fint. N�r enden er god, er alting godt. Lad festen begynde.

Vieni qui.

Tryk!

Prosciutto, lad mig pr�sentere dig for Arthur.

VELKOMMEN

- Hvor flot. - Jeg klaskede den lige sammen.

Den er flot, men den smager af l... Ikke noget.

V�rsgo, unge prins.

- Hvad kunne du t�nke dig? - Det er meget venligt, herre.

Jeg vil bare gerne dele det her med prinsessen.

Selvf�lgelig. Hvor fjollet af mig.

Selenia! Datter! Hvor er hun?

Hun blev ked af, at prinsen ikke kom, og l�ste sig inde p� sit v�relse.

- Miro, vis ham vej. - Tak, herre.

Bor Selenia ikke i paladset?

Siden hun m�dte dig, har det handlet om frig�relse.

Hun insisterer p� at v�re uafh�ngig. S�dan er piger nu om dage.

Selenia? Jeg har en overraskelse til dig.

Selenia? Hvor er hun nu?

M�ske var det hendes n�dr�b. M�ske er hun i fare.

Nej, jeg s� hende for f� timer siden.

Eller m�ske har hun glemt, jeg skulle komme.

Skulle Selenia glemme dig? Sjovt.

Lad mig fort�lle dig, hvordan hun forberedte sig p�, du skulle komme.

I g�r morges stod hun op ved daggry.

Som altid vaskede hun sig -

- og spiste hindb�r-pur� og hasseln�d.

S� gik hun til sang-undervisning.

- Vil hun v�re sangerinde? - Nej.

Selenia elsker smukke ord, men de skal ordentligt over hendes royale l�ber.

Hun har noget vigtigt at sige dig, og hendes stemme m� ikke svigte.

jeg savner dig s�dan

jeg savner dig s�dan

jeg savner dig s�dan

Nattergalen er kongerigets bedste sangl�rer, men han er gnaven, -

- og Selenia havde sv�rt ved at overtale ham til at l�re hende noget.

Hun m�tte give ham adressen p� en fyr, der opdr�tter orme i �bler.

Da hun kom tilbage, havde hun ondt i halsen, og jeg lavede en viol-drik.

S� forsvandt smerten, og hun faldt i s�vn.

- Sov hun til om aftenen? - Nej. Hun tr�nede ogs� med Gambetto.

Maestro Gambetto er en scarabterus philantropis, -

- en sl�gtning til kn�leren, men det lyver han altid om.

Selenia tager sj�ldent timer hos ham, for modsat hans krop -

- er hans sind ub�jeligt, og hans �velser er um�deligt sv�re.

Men prinsessen var opsat p� at opn� total kontrol over sine muskler.

- Og s� sov hun? - Ja.

Men da det var tid til at g� over for at hylde dig, -

- da kan du tro, hun var klar.

Ser jeg okay ud?

- Du er smuk. - Det ved jeg godt.

Hun s� fantastisk ud. Hun havde lavet en kjole af rosenblade.

Og hun duftede af vanilje.

Hun ankom til transithallen en time for tidligt.

Det p�pegede portneren ogs�.

Selenia, hvad laver du her s� tidligt?

S� satte hun sig for at vente p� sin prins.

- Hvad er klokken, Miro? - Over midnat, herre.

Arthur kommer ikke.

Desv�rre kom hendes prins aldrig.

Selenia var utr�stelig.

Hun sad der, helt ur�rlig, -

- indtil hun pludselig sprang op og forlod landsbyen.

Hun tog ud mod sletterne.

Hvorfor gjorde hun det?

For at hviske om sine kvaler til brisen, s� den kunne b�re dem bort.

Det var, hvad der skete, s� vidt jeg ved.

S� det var ikke Selenia, Betameche eller landsbyen.

- Hvem sendte s� beskeden? - Det kan Selenia hj�lpe dig med.

Ja, hvis hun kommer tilbage.

Selenia ved d�ren!

- Selenia. - G� du bare i forvejen.

Luk op!

Maltazar.

- Du godeste. - Godt at se dig igen, Arthur.

- Gl�den er ikke gensidig. - Nej, men det er ikke min skyld.

Din halsk�de viser, vi alle er en del af naturen, min k�re f�tter.

M�ske kan vi lave en aftale, f�tter. Mit liv for Selenias.

- Nej! - Stille!

Desv�rre. Engang ville det friste mig, men nu har jeg bedre planer.

Jeg er tr�t af jeres lille verden. Jeg vil have en st�rre m�lestok.

Du sendte beskeden. Du vidste, jeg ville komme, -

- at jeg ville �bne en passage.

S� ville du kunne tage hjemturen og blive stor.

Bravo. Du er meget indsigtsfuld. Jeg burde klappe ad dig.

- Sikke en nedrig plan. - Tak.

Jeg m�tte l�gge min geniale hjerne i bl�d.

Efter mit bitre nederlag vandrede jeg rundt i de nedre niveauer.

Jeg t�nkte kun p� �n ting. At f� h�vn over Arthur.

Boblesmugleren fortalte om et sted, man kunne holde �je med huset fra.

Smugleren havde ret. Inden l�nge kendte jeg til vidunderlige Daisy.

Hun viste mig din verdens vidundere. Kassen, der laver kulde, -

- og den, der laver varme. Og maden, hun bragte ind udefra.

Men det bedste ved hende var hendes gode hum�r.

Hun gjorde alt med k�rlighed, hvilket er helt fremmed for mig.

Hendes torturredskaber blev kun brugt -

- til at forvandle gr�nsager til kunstv�rker.

Jeg kunne sidde og betragte hende i timevis.

S� m�dte jeg din mor.

Aldrig har jeg set nogen v�re s� skidt tilpasset til sit milj�.

Mor.

Heldigvis var din bedstefar der altid til at f� tingene til at fungere.

Jeg s� ham reparere maskinen, der laver ild.

Den, der laver solskin.

Og den, der laver vand.

Mit beg�r efter at erobre blev t�ndt igen. Krigeren v�kkedes i mig.

Intet og ingen kunne stoppe mig.

Ikke engang din fars latterlige offensiver.

Jeg er s� r�dden indeni, at sprayen kun fjernede nogle parasitter.

Men din far afsl�rede, hvad min eneste svaghed er.

Min st�rrelse. Og det er der, du kommer ind i billedet.

Jeg skulle bare vente p�, at du kom og bes�gte minimoyserne.

S� kunne jeg tage lysstr�len tilbage, som du jo ogs� p�pegede.

At finde ud af hvorn�r var ikke sv�rt, for k�kkenet er husets kerne.

Og det er ogs� perfekt til at lytte til samtaler ovenfra.

Det er ikke krigsmaling. Det er naturens evige symboler.

Jeg blev indviet i dag. Der er fest i aften.

Det er den tiende m�ne. Minimoyserne holder taffel for mig.

Alt gik glat. Jeg skulle bare vente p�, at du tog af sted, -

- men s� gik alt galt.

Skat, pak sammen. Vi rejser i aften.

Det truede min plan.

Det ville v�re ub�rligt at blive i skabet i ti m�ner til.

Jeg m�tte f� Arthur til at g� imod sin fars �nsker, -

- og findes der noget bedre end k�rlighed til den slags?

Hvordan skulle Arthur kunne ignorere et n�dr�b fra sin prinsesse?

S� jeg fandt noget at skrive p� og skar budskabet ind i det.

Det er absurd. Alle ved, minimoysere kun skriver beskeder p� blade.

Kun en fyrren�l ville v�re passende.

Beklager, men der var ingen fyrren�le i mit skab.

S� skulle jeg overtale en budbringer til at levere beskeden til dig.

S� vendte jeg tilbage til de syv jorder via hemmelige gange, -

- og s� var jeg heldig at st�de p� prinsessen, -

- som vandrede fortabt rundt p� sletterne.

Nu kender du hele historien, og h�r s�, hvad der nu skal ske.

- Hvad er klokken, min gode Miro? - Fem i tolv.

S� m� vi til transithallen og tage afsked.

Vent!

Hvad nu?

- Jeg vil gennem teleskopet. - I f�jter og farer altid.

Efter min tur kan du hvile i fred.

Er det ikke lille Maltazar? Det er mange m�ner siden, jeg s� dig sidst.

- Du er blevet stor. - Ja. Og jeg bliver endnu st�rre.

Hvad godt er der ved det? Du burde hellere f� dig noget s�vn.

Har du set dig selv i spejlet?

Var din tunge, gamling, eller du vil hvile for evigt.

Javel.

Trekvart omgang til h�jre for kroppen.

Afled hans opm�rksomhed. Jeg har en ide.

Giv mig noget, jeg kan kaste efter ham.

For lille.

For stor.

Trekvart omgang til venstre for sindet.

- For nuttet. - Beta, skynd dig.

Undskyld? Du er p� vej til menneskenes verden, -

- men Selenia vil sinke dig.

Jeg tager ikke den lille pestilens med mig. Jeg finder nye unders�tter der.

Og en hel omgang for sj�len.

Utroligt.

Jeg har ikke r�rt noget.

- Er det jeres teleskop? - Ja.

- Der er sm�... med store... - Det er minimoyserne.

- N�, mini... mini-hvad? - Minimoyserne. Vores br�dre.

Er de jeres br�dre?

- N� da. Hvor h�j var jeres mor? - Vores mor er naturen.

N�, det forklarer, hvorfor I er... og de er...

Det m� v�re mekanikeren. Jeg er straks tilbage.

Tag plads.

- Vil hans majest�t rejse nu? - Med gl�de.

- Hurtigt, Beta. - Jeg skynder mig.

- St� stille. - Nu!

- H�rte du det? - Det er gearkassen.

- Det kommer til at tage en uge. - Men min dreng skal i skole.

- Hasteopgaver koster ekstra. - Jeg vil give hvad som helst.

Det er en aftale.

Arthur. Min prins. Du har reddet mig igen.

Det er det, prinser g�r.

- Hvor er Arthur? - Det ved jeg ikke.

Noget r�g ud ad teleskopet, -

- men jeg tror ikke, det var Arthur. Det landede i skoven.

Hvis det ikke er Arthur, hvad er det s�?

M. Den onde M.

Den eneste sten i miles omkreds, og s� rammer jeg den.

Du vil da ikke �de mig, vel?

Naturens f�rste lov. �d, eller bliv �dt.

Den onde M. vidste, at hvis han sendte et n�dr�b til Arthur, -

- ville kn�gten g�re alt for sine venner.

Da passagen var �bnet, var det let at tage den den anden vej.

- Nu er han derude et sted. - Men hvor er Arthur?

Han dukker sikkert snart op.

�h gud. Teleskopet er i stykker.

Arthur, skumfiduser.

Arthur, jeg ved, du gemmer dig her et sted. Arthur?

Arthur, du m� ikke gemme dig for mig. Far er bekymret for dig.

Jeg er ikke vred p� dig, Arthur.

Jeg vil ikke afstraffe dig.

Der er du jo.

Hvis du kommer ud nu, f�r du en stor pose l�kre skumfiduser.

S�de, l�kre skumfiduser, der smelter p� tungen.

Arthur, kom nu ud. Hvem skal have de her skumfiduser?

Det skal jeg.

Jeg henter en frisk pose.

B�h.

Hvordan undslipper Arthur Maltazars f�lde?

Find ud af det ved at se "Arthur og krigen mellem to verdener."

Kommer snart i biografen.

Overs�ttelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2010