All language subtitles for Monk - S04E06 - Mr. Monk And Mrs. Monk.dan

-Undskyld, men klokken er to.
-Lægen er lidt forsinket.

Det er ikke noget problem.

-Hvor meget er han forsinket?
-Et par minutter.

Ved han, at jeg er her?
Jeg kan sige det til ham.

-Det er ikke en god idé, mr Monk.
-Nej.

-Hvor er Natalie?
-Hun løber nogle ærinder.

Vil De ringe til hende?
Lad os ringe til hende.

-Mr Monk.
-Det er mig.

Adrian... Monk.

-Jeg ved det.
-Dr. Kroger er forsinket.

Så har De noget at tale om.
Skal jeg komme? Jeg er i
nærheden.

-Hvor er du?
-På en café.

-Fandt du tandbørsten?
-Ja. Jeg var på fem apoteker.

En Gertler 4000
med ekstra blød
polyuretandbørste?

-Med blåt skaft.
-Gudskelov.

-Hvad med Trudys foto?
-Det hentede jeg også.

-Hvordan ser det ud?
-Godt, man kan dårligt se ridsen.

-Udmærket.
-Hun var virkelig køn.

-Ja, hun var.
-Hvad så? Skal jeg komme?

Nej, det er i orden.
Jeg klarer mig.

Held og lykke med
konsultationen. Jeg er der, når
De kommer ud.

Trudy... Trudy!

Dejligt at se dig.
Undskyld, jeg er forsinket.

MONK

Undskyld, De måtte vente.
Maggie sagde, De blev lidt urolig.

Jeg er ret spændt.
Jeg har nyheder.

-Jaså?
-I går var det Trudys fødselsdag.

Jeg besøgte hendes grav.

Da jeg kom hjem,
læste jeg nogle af hendes digte.

Der var specielt en passage,
der greb mig.

Jeg læste den flere gange.
Der står:

"Den sne, der brænder bort
som Guds tårer"-

-"afslører verden påny.
Vi genfødes."

"Intet er tabt for altid."

Det var smukt.
Intet er tabt for altid.

Det var, som om
hun talte med mig.

Som om hun sagde: "Der er en
grund til, at jeg er her uden
hende."

Jeg tror, hun ønsker,
at jeg skal give los.

Jeg ved det... wauw!

Og i går spillede de
en sang i radioen...

-...men det var ikke radioen.
-Var det ikke radioen?

der er piger, man bør kysse

og jeg vil kysse mange

Du ved, hvem det var.
Det var mig. Det var mig, der
sang.

-Er det muligt, at jeg er lykkelig?
-Hvorfor ikke? Det var på tide.

-Lykkelig!
-Ja, ja.

I morges opdagede jeg et maleri,
der hang lidt skævt.

Jeg fortsatte med at spise.
Jeg rettede ikke på det.

Det ved jeg, for De har stadig
ikke stillet glasset på underlaget.

-Hvad tror du?
-Hvad tror De?

Når jeg spørger "hvad tror du",
svarer du "hvad tror De".

Jeg tør næsten ikke sige det.

Jeg tror,
jeg er ved at få det bedre.

Digtet og Deres reaktion på det
er en "grænseoverskridende
oplevelse".

Et stort første skridt.

De første skridt er de sværeste.

-Alt vel?
-Ja.

Jeg har bare ventet
på dette så længe. Tak.

Undskyld. Undskyld, jeg græder.

-Generer det Dem?
-Ja, men det gør det meste jo.

-Har du fortalt nogen om mig?
-Hvor er servitricen?

Det er vigtigt, mr Ellinghouse.
Har du fortalt nogen om mig?

Janice er væk.
Hun var mit et og alt.

Jeg kan ikke lide
det snigeri, Trudy.

Det er for dit eget bedste. Jeg
bad dig undlade at kalde mig
Trudy.

-Kald mig Lisa.
-Undskyld... Lisa.

Hvorfor måtte du iscenesætte
din egen død?

Jeg beskyttede min familie.
Jeg skrev om en
ekstremistgruppe.

De ledte efter mig og ville dræbe
min familie, hvis de fandt mig.

Den eneste måde at stoppe dem
på var at lade, som om jeg var
død.

Tunsandwich,
kaffe og en kanelstang.

-Kanelstang?
-Det får man i kaffen i Madrid.

Nå ja, du og Janice var jo i
Madrid. Jeg har gemt alle
brevene.

Der er derfor, jeg er her, Zach.

Se, der er selleri på sandwichen.
Vil du smage?

-Jeg er allergisk over for fisk
-Åh ja. Det er sandt.

Jeg husker alt, omsider.

Den nøgle, du fik af Janice,
har du den?

Jeg kan ikke fatte, hun er væk.

Ja, det gør ondt.
Jeg savner hende også.

Det er vigtigt... Har du nøglen?

Jeg har ikke kunnet finde den,
men jeg leder efter den i aften.

Godt, vi mødes på Keep Street
uden for biblioteket i morgen.

Ved du, hvor det er? Klokken ti.

Lov, at du kommer.
Der er min nøgle.

Janice ønskede,
jeg skulle have den.

Mayonnaise... citronsaft.

Og en anelse salt.

-Det er sjovt, Kevin.
-Hvad har man ellers naboer til?

-Er det nok? Hvor mange
kommer? -Det ved jeg ikke.

Jeg har aldrig før villet med
til kommissærens grillfest.

Så nu fejrer du,
at du er "kommet ud".

-Hvordan går det, Natalie?
-Fint, jeg er bare lidt træt.

Jeg vil bare nævne det. Den er
lidt ujævn, men skidt med det.

Jeg bruger den alligevel.

Mit gamle jeg var besat af,
at den skulle være... Vent lige.

-Godt... Men nu er den god nok.
-Den er god nok.

Et øjeblik...

-En til...
-Færdig.

Ifølge Julies læge er det muligt,
hun er allergisk over for fisk.

-Stakkels barn.
-Andre der er fiskeallergikere?

Måske ham, der bor over for
min søster i hendes gade.

Ikke lige overfor.

Faktisk er det ikke en gade.
Det er nærmere en blind vej.

-Godt, Kevin. Og De, mr Monk?
-Nej.

Men Trudy var.

Men nu skal De høre...

Dr. Kroger vil foreslå,
at jeg bliver genindsat.

-Alle tiders.
-Tillykke.

Vi kan finde min uniform frem
og se, om den passer.

Den vil ikke passe,
hvis De spiser for meget af det
her.

Ikke passe...

Jeg mødte en af Deres bekendte,
Zach Ellinghouse.

Trudy og hans
datter var kolleger.

-Hvordan har han det?
-Fint.

Mr Monk...
Der er noget, jeg må fortælle
Dem.

Sikke en god kartoffelsalat.

Hvad mener du med,
at du ikke har den?

Bliv nu ikke vred.
Jeg taler om kompensation.

Nøglen åbner måske
for noget værdifuldt.

Det er ikke værdifuldt,
har jeg jo sagt.

Det er bare min og Janices
research, gamle papirer.

Du er meget ivrig efter det,
men jeg har udgifter, regninger.

-Janice kan ikke hjælpe mig.
-Du vil have penge.

-Hvor meget? Nævn en sum.
-Tusind dollar.

Jeg kommer hjem til dig
med dem klokken tre.

Og jeg går ikke,
før jeg har fået nøglen.

Hvad foretager du dig?
Hvem er du?

Natalie Teeger, jeg arbejder
for din... for Adrian.

-Giv mig kameraet.
-Hvad sker der?

Har du sagt noget til Adrian
om mig? Lad være at gøre det.

Hvis du holder af ham,
må du ikke sige noget.

Vi ved begge, at det ville
slå ham ihjel. Jeg er død.

Og sådan forbliver det. Forstået?

Godt... Den der.

-Den?
-Ja.

-Hvad er der galt med den?
-Den var ujævn.

Du kan tage brødene...

Vi bytter.

-Gennemstegt, tak.
-Gennemstegt. Et brød.

Et brød...

Den ligger ikke på midten.
Jeg kan rette på den.

Eller, ved du hvad...
Jeg lader den være.

Nyd maden.
Livet er for kort.

Skidt.

Jeg er blevet spurgt, om jeg
mente, du kunne begynde at
arbejde lidt.

Jeg sagde,
vi burde gøre et forsøg.

-Kommissær...
-Sig ikke noget.

Vi tager én dag ad gangen.

Undskyld mig.

Der er nogle ting...

Der er nogle ting,
som jeg burde sige, som jeg
ikke...

Jeg har også
måttet arbejde med mig selv.

Du er ikke perfekt,
det skal guderne vide...

...men du er nok den bedste
betjent, jeg nogensinde har
mødt.

Det vil være en stor ære
at arbejde sammen med dig.

Du er den bedste.

Og det mener jeg.

Jeg kan sige det samme, sir.

Jeg kan godt lide Dem.

Og... jeg kan godt lide dig.

Han sagde "jeg var den bedste".
Han fik tårer i øjnene.

-Nå.
-Ikke fordi det er en konkurrence.

Men det er bare dejligt
at være nummer et.

Undskyld mig.

Det er en krise. Sig til Karen,
at øllerne er ved at slippe op.

-Har De tid et øjeblik?
-Ja.

Jeg ved, det lyder skørt,
men var De der, da Trudy døde?

Trudy Monk? Nej, jeg kom
en time senere. Hvorfor?

-Så De så ikke liget?
-Hvor vil du hen?

Jeg mødte hende... i morges.
Jeg talte med hende.

Omsider.
Her er pengene.

Tæl dem, hvis du vil.

-Jeg har ombestemt mig.
-Men vi var jo enige.

Janice gav nøglen til mig,
ikke til dig.

-Hvorfor?
-Hun kunne ikke give mig den.

-Hun troede, jeg var død.
-Universitetet får hendes papirer.

Zach... Janice og jeg arbejdede
sammen på den historie.

-De papirer tilhører os begge.
-Jeg ved ikke, jeg må tænke.

Det er ikke nogen leg.
Giv mig nøglen.

-Giv mig den!
-Hold op!

Det er ikke muligt,
det er umuligt.

Hun ville beskytte ham.

Hun talte med en
ambulanceredder, inden hun
døde.

Han er måske med i det.
Jeg har skygget hende.

Hun skal møde en ældre mand,
Zach Ellinghouse. Kender De
ham?

-Ellinghouse? Nej.
-De skændtes om en nøgle.

-Han har en nøgle, der er hendes.
-Hvor meget har du drukket?

-Jeg så Trudy Monk.
-Fotograferede du hende?

-Hun tog filmen.
-Kommissær!

Vi skal ud til Mission Hill.

Naboen hørte tumulter,
døren var åben, der lå liget.

Karen slår mig ihjel.
Hent Philby og Dietrich.

"Vinton 418, lejlighed 3-D."
Ofret hed Ellinghouse.

-Ellinghouse?
-Zach Ellinghouse. Kender du
ham?

-Hvad sker der?
-Ingenting.

-De fandt et lig i Mission Hill.
-Lad os køre.

De skal ikke med denne gang.
Jeg vil have, De bliver her.

-Vask grillen. Den er så fedtet.
-Ja, det bliver sjovt.

Jeg skal have mit badge tilbage.
Jeg vil begynde at arbejde igen.

Jeg tager med.

Her er støvet. De må hellere
vente i bilen, mr Monk.

-Vi kan ikke betale Dem, Monk.
-Jeg giver.

Lad os se, liget lå her.

Han lå med ansigtet mod
bordpladen. Han faldt og ramte
den-

-og så rullede han ned på gulvet.

Tæppet lå sådan.
Han må være snublet.

Det var ikke overlagt.

Han kom i klammeri...
Med en kvinde.

-Kvinde, hvordan ved De det?
-Mærker i tæppet efter små sko.

Mange kvinder har små fødder.

Hun brugte parfume. "Shalimar."
Trudy brugte "Shalimar".

Vent...

Ingen briller?

Jeg tror, han havde gemt noget
i bogen her.

-Fandt man en nøgle?
-Nej.

Det var måske
den, de sloges om.

Se her.
Hendes krus med læbestift på.

Jaså...

Kanel, til at søde kaffen.
Det gjorde Trudy altid.

-Er det ofret?
-Ja, Zach Ellinghouse.

Jeg kendte ham. Ellinghouse...
Du spurgte mig om ham, Natalie.

Hans datter, Janice,
arbejdede sammen med...

-...Trudy.
-Sjovt De nævner Trudy.

Et vidne, der hørte tumulten...

Vidnet hørte ofret sige:
"Hvad laver du, Trudy?"

Trudy...

Det var Trudys navn.

Jeg må fortælle noget, mr Monk.

Hvis Mitch stadig var i live,
ville jeg ønske at vide det.

Vide hvad? Hvad mener du?

Det er Trudy. Hun er ikke...

Hun er ikke død, mr Monk.

Trudy...?

Jeg har skygget hende.

Jeg har talt med hende.

-Det her er...
-Jeg tror heller ikke på det, Monk.

Vi ved ikke, hvad det er. Men hvis
vi havde en dna-prøve fra hende.

-Nej.
-Så ved vi, hvor vi står.

-Trudys dna?
-Vi kan åbne hendes grav.

Hun sagde, hun foregav,
hun var død, for at beskytte Dem.

Hun lever, mr Monk.

Trudy...

Trudy!

Trudy...

Var det hende, Monk?

Han er ikke sikker,
hun stod for langt væk.

-Hvad type bil er det?
-En personbil...

En grå personbil.

Af hvilket mærke?

Så De føreren?

-Nummerpladen?
-Han kan ikke huske det.

Kan jeg gøre noget?

Kan jeg... gøre noget?

-Hvordan går det med ham?
-Hvad tror du?

-Jeg føler mig helt hjælpeløs.
-Jeg har talt med anklageren.

Har jeg godkendt det?

Jeg troede ikke, De ville have
noget imod det. Jeg er den
bedste.

Vi har tilstrækkeligt
til at måtte åbne graven.

Vi graver ikke noget op
uden Monks tilladelse.

Giv ham en dag.

-Kommissær.
-Doktor.

Natalie ringede.
Hvad er der sket?

Der er beviser, der tyder på,
at Trudy stadig er i live.

Hun har formodentlig
gemt sig siden.

Vi er ret sikre på,
at hun dræbte ham manden i
dag.

Han bilder sig altså ting ind.

Nej, vi har to øjenvidner
og fysiske beviser.

Dette... er stort. Undskyld mig.

Mr Monk, se, hvem der er her.
Dr. Kroger.

Vil du have os
undskyldt, Natalie?

Adrian...

Du må drikke noget.
Har du drukket noget?

Godt...

Jeg tror ikke på noget,
før jeg hører det fra dig.

Lever Trudy?

Det ved jeg ikke.

Men hvis det er sandt...

...så er intet sandt.

Hvis det er sandt...

...så er intet sandt.

-Hvorfor har hun ikke kontaktet
mig? -Hun er måske i knibe.

-I knibe.
-Hvor skal du hen?

-Adrian!
-Mr Monk?

-Hvor skal De hen?
-Jeg må lede efter hende.

Jeg må gøre dette alene.
Det angår kun mig og min kone.

Hun er ikke dig...

Det er ikke dig.

-Hej.
-Hej.

Min kone... ligger
begravet derovre.

Hun er stadig død.

Hun ligger der,
hvor jeg efterlod hende.

Og jeg er så... lettet.

Jeg elskede hende
virkelig, men...

-Hvem er det?
-Det er min mand.

Han er sikkert også død.

Han vil forblive død. Det er sådan
en køn kirkegård. De kan deres
kram.

Alle her er formodentlig døde.

Hyggeligt at tale med Dem.

-Der.
-Trudys skrivebord?

I fem år. Hun elskede sit job.

Det har jeg lavet. Jeg ville
kysse hende og spildte kaffe.

Var det sidste gang, De spildte?

Jeg spildte noget syv år senere.
Den 12. januar 1999.

-Under jordskælvet?
-Jordskælv tæller med.

Det er ikke mig,
der bestemmer reglerne.

Hvad skete der
på kirkegården i går?

Hvordan ved De, at den kvinde,
vi har set, ikke er Trudy?

Du må beholde den.

-Hvorfor skulle nogen spille
hende? -Det ved jeg ikke.

De unge burde efterligne Trudy.
Hun var en fantastisk journalist.

"Gruppepres"
af J. Ellinghouse og T. Monk.

Det eneste, de skrev sammen.
De burde have fået
Pulitzerprisen.

-Om havnearbejderforbundet?
-Deres formand blev sigtet.

-Han sidder stadig i fængsel.
-Janice og Trudy gav sig ikke.

Jack Bollinger blev den ny
formand takket være det.

-Han klarer det vist godt.
-Her afsløres virkelig navne.

-Hvordan fik de nys om alt det?
-Hårdt slid og en hemmelig kilde.

-Trudy afslørede den ikke for
mig. -Heller ikke for mig.

-Hvor sad Janice?
-Derovre. Skrivebordet er urørt.

-Det er svært at sige farvel.
-Ja, det er.

-"Betale leje."
-Ja?

Hun havde et prioritetslån.
Hvad lejede hun for 105 dollar?

Jeg lejer et lagerrum,
der koster det beløb per måned.

Den forsvundne nøgle i bogen.
Den kan have været til et
lagerrum.

Der er hundredvis af dem i byen.
Hvor begynder man?

Hvad med "Transcal Moving
& Storage" på Third Street
13025?

Hvad?

-Hvornår åbner lageret?
-Kl. 08.

-Du må tage med.
-Hvorfor det?

-Du har jo fået nøglen.
-Planerne er ændret.

Hvis vi bliver stoppet,
må du foregive at være Janice.

Tag den med. Hun var også
blondine. Den klæder dig.

-Du var køn som rødtop i...
-En mand er død.

Det ved jeg. Jeg beklager.
Det var en tragisk ulykke.

Og den anden, Trudys mand. Jeg
kan ikke glemme hans
ansigtsudtryk.

Der sker ting, men vi må videre.
Det handler om
selvopholdelsesdrift.

Hvis det bliver afsløret, hvad der
er i lageret, er jeg en død mand.

-Jeg kan ikke gøre det.
-Jo. Du er skuespiller, ikke?

Vores lille forestilling
er ikke slut endnu.

Godmorgen...

-Hvad sker der?
-Vi sammensætter en
indsatsstyrke.

-På mit kontor?
-Det har De vel ikke noget imod?

-Jeg er jo den bedste, ikke?
-Jo, du er den bedste.

Alt er under kontrol.
Rudner og Hyden er på vej.

Ingen identificerbare aftryk
i lejligheden.

Trudy må have tørret alt af.
De skal ind til forhør.

Der er hendes foto, og jeg har
prøvet at få fat i forældrene.

-Hvis forældre?
-Trudys.

-Vent lige, Randall.
-Det er en pressemeddelelse.

Og jeg har ringet
til vicepolitimesteren.

Undskyld mig, mine herrer.

Randall, da jeg sagde det...
Om at "du er den bedste".

Jeg troede, jeg talte til Monk.

Åh...

-Det forklarer sagen.
-Det betyder ikke, at jeg ikke...

Det er i orden.
Jeg henter en kop kaffe til Dem.

Den behøver vi ikke.

Det er nummer 12.
Det stod på listen.

Lod vagten dig læse listen?

Jeg så den, da han bøjede sig.
Jeg tabte en ørenring.

Jeg har tabt min ørenring! Den er
uerstattelig. Det er arvegods.

Jeg tabte den nok... der.

Har hun været her?

Der er vand fra regnen i går
på håndtaget.

Hvis hun havde åbnet døren,
var det løbet ud.

Hør... hør.

Det er den bil, jeg så.
Det må være hende.

Det er hende.

-Pas på, hun kan se Dem.
-Hun var tilbage.

I halvanden time. Jeg troede,
hun måske var kommet tilbage.

Jeg håbede.

-Håbet, det er det værste.
-Nej, håb er noget positivt.

Du er meget ung.

Ham har jeg set før.

Har du den artikel,
som Trudy og Janice skrev?

-Det er Jack Bollinger.
-Fagforeningsformanden.

Han var den hemmelige kilde,
og nu hvor de begge er døde-

-er han hunderæd for, at deres
materiale bliver offentliggjort.

Hans gamle venner får at vide,
at han sladrede om dem.

Men hvad så med kvinden?

Bollinger fik hende til at narre
Janices far til at aflevere nøglen.

Hvordan kan hun vide
så meget om Trudy?

Bollinger informerede hende.

Han mødte Trudy, da hun skrev
artiklen. Han ved meget om
hende.

Jeg ringer til kommissæren.

Det var Natalie. Hun er ved
lagerbygningerne her ved siden
af.

Randy... Randy!

-Kom.
-Undskyld. Taler De til mig?

-Det kan være svært at vide.
-Randy...

Monk er følsom, så jeg må gå
varsomt frem. Du er hårdere.

-Du er den bedste. Kom så.
-Så nu er alle de bedste?

Nej, kun du og Monk.
I to er de bedste. Kom nu.

Hvem af os ville De redde,
hvis vi var ved at drukne?

De skal vælge en af os.

Formodentlig Monk.
Han kan ikke svømme, det kan
du.

-Og hvis jeg holdt et anker?
-Et anker?

-Hvem ville De så redde?
-Hvorfor slipper du ikke ankeret?

Det er et familieklenodie.

Nu går jeg.

-Må jeg gå nu?
-Start bilen.

Nej, mr Monk. Det er ikke Trudy.
Vi venter på kommissæren.

Bliv her.

-Hvad laver du?
-Det er optegninger og bånd.

Men der står ikke, hvad det er.
Jeg må ikke overse noget.

Så går vi til plan B.

-Det må De ikke, mr Bollinger.
-Start den fandens bil!

-Trudy...
-Hvad laver han her?

Jeg er hendes mand.

Det var fandens, det stopper
aldrig. Hvordan har han fundet
os?

Hvem ellers ved,
vi er her? Hallo?

Hendes hår var mere...

Jeg vidste ingenting. Jeg troede,
det var en almindelig opgave.

Første række, nummer 12!

-Flyt dig, din idiot.
-Lad være, mr Bollinger.

-Trudy...
-Nu er det nok!

Nej, lad være!

Han må brænde inde.
Han ved for meget.

Åh gud!

Jeg er ked af det...

De elskede hende.

Det skal jeg sige til hende.

Synd, De ikke blev indsat igen.
De fik ikke en chance.

Man kan ikke bebrejde dem,
når man tænker på det skete.

-Jeg er tilbage...
-...i de gamle gænger?

En slags gænge er det nok.
Vent lidt.

Jeg rørte den to gange.
Jeg må...

De fortalte aldrig,
hvad der skete på kirkegården.

Hvordan vidste De,
at kvinden ikke var Trudy?

Jeg stod ved gravstenen,
og det gjorde stadig ondt.

-Da vidste jeg det.
-Jeg ved, det gør ondt.

-Det slår aldrig fejl.
-Nej.

Det gør De heller ikke.