All language subtitles for Monk - S02E05 - Mr. Monk And The Very Very Old Man.dan

Jeg har en aftale.
De er vist ikke helt med.

–De skal bruge et adgangskort.
–Men jeg blev lovet...

–Hvad skal du lave i weekenden?
–Det samme som dig, arbejde.

Har du ikke hørt det?
Al ferie er blevet inddraget.

Manden har jo fødselsdag. Og husk
kortet, ellers kommer du ikke ind.

Ødelagt weekend, bare fordi
en gammel mand har fødselsdag!

Miles Holling er ikke hvem som helst.
Han verdens ældste mand.

–Så du ikke journalisterne?
–Jeg skal have familien på besøg.

–Hvis du er heldig, vågner han ikke.
–Det ville være fedt!

Hallo? Hvem er du?

Du er ikke George.
Hvor er George?

Forsvind!

Jeg må ikke tage reklameskiltet ned,
selv om jeg gerne ville.

Har De overvejet
at køre en anden vej hjem?

De må også have det godt.

Er det ikke dig, der skal beskytte
quaterbacken?

–Din kone er her.
–Javel...

Kan du underholde hende et øjeblik?

–Tal med hende.
–Hvad kan hun lide at tale om?

Om, hvordan
jeg har ødelagt hendes liv.

Cigarer...

Han taler i telefon.
Arbejder du på et nyt manuskript?

Man bruger ikke manuskripter i
dokumentarfilm. Verden er mit manus.

Krystaller...og drømmefangeren...
Sådan.

Nu skal jeg vise dig noget.

Vi har lige fået de her.

En Beretta 9 mm med plads til 15 skud
i magasinet og et i kammeret.

–Kender du min holdning til våben?
–Jeg ved, at du har en holdning.

–Jeg kan ikke huske hvilken.
–Jeg er imod våben.

Min mand bærer ikke våben.

–Hvad laver han?
–Han er snart færdig.

Og så vandfaldet...

Hylstret er af kalveskind.

–Jeg går ind.
–Jeg åbner!

–Hej.
–Kom ind.

Sikke en dejlig overraskelse!

Vandfaldet! Kan du lide det?

Det er fantastisk.
Tak...endnu engang.

Har det en beroligende effekt på dig?

–Er det kaffe?
–Ja, det er et kaffefald.

–Hvordan gik kunstterapien?
–Kunstterapi er om onsdagen.

–Hvordan var...?
–Kan du huske Miles Holling?

–Ja...nej.
–Verdens ældste mand.

Jeg lavede en film om ham,
som blev prisbelønnet i Monterey.

Men du var der jo ikke.
Nå men... han døde i nat.

Det er jeg ked af at høre!
Er det derfor, du er kommet?

Det kan man godt sige.
Jeg tror, at han blev myrdet.

Jeg var på plejehjemmet i morges
for at ønske tillykke.

Da havde de lige fundet ham.

Der er noget, der ikke stemmer.

De sagde, at han døde i sin seng,
men han sov altid i en stol.

Han undgik senge, for han var bange
for ikke at selv at kunne komme op.

Han havde
en bog liggende på sit bryst.

Men han var næsten blind.

Jeg bad dem spærre værelset af,
så du kan undersøge sagen nærmere.

Det har du ingen beføjelse til!
Er du pludselig blevet kriminalbetjent?

–Hvor gammel var han?
–115 år.

Gamle mennesker dør.
Det er livets gang!

Hvem skulle dog have glæde af
at myrde verdens ældste mand?

Jeg har det bare på fornemmelsen.
Dem får du hele tiden!

Det er mit job.
Jeg lever af det.

Har du ikke tænkt dig at gøre noget?
Er det for meget at forlange?

Jeg har ingen meninger
om dine små film.

Dokumentarfilm. Du sagde til
dr. Mosely, at du ville støtte mig!

–Du lovede at prøve.
–Lad gå...

Hvis jeg finder noget mistænkeligt,
skal jeg nok tage sagen.

–Lover du det?
–Ja, det lover jeg.

Ja skat, vi er på plejehjemmet.

–Tak skal du have.
–Jeg gør det med glæde.

Ja, Monk er her. Hvis ikke du tror
mig, kan du tale med Sharona.

Hej, Karen. Hvordan går det?

Er der rørt ved noget?
Var det Dem, der tilså ham sidst?

–Stod gangstativet der?
–Ja.

–Hvor høj var han?
–Omkring 1,55 cm.

–Trak De rullegardinerne ned?
–Nej, mr Holling ville have dem oppe.

Nu får du din mand.

Du må tale med Monk,
og vi må lytte til det, han siger.

Har du undersøgt værelset,
Adrian Monk?

Har du dannet dig en billede af,
hvordan Miles Hollings døde?

–Og hvad mener du?
–Han...blev myrdet.

–Han blev myrdet, Karen.
–Jeg vidste det!

Gangstativet står midt i værelset.

Hvordan kom
mr Holling hen til sengen?

En mand af hans højde ville ikke
kunne trække rullegardinerne ned.

Skat... Jeg skal lige kvæle Monk,
og så ringer jeg til dig.

Velkommen.
Hvad kan jeg gøre for jer?

–Hr. borgmester...
–Undskyld, kan vi bytte stol?

Det er kvasterne. Min stol har kvaster.
Det er mange kvaster her.

Hold op med at sige "kvaster".

Viceborgmesteren
har sat mig ind i sagen.

–De vil åbne Miles Hollings grav?
–Vi vil have ham obduceret.

Hr. borgmester...
Jeg ville ikke være her–

–hvis ikke visse af os havde
mistanke om en forbrydelse.

Vil du ikke bytte med Sharona,
så hun sidder ved siden af mig...?

–Det brev, jeg sendte...
–Det er en uofficiel forespørgsel.

Ja, det er en uofficiel forespørgsel.
Retsmedicinerne siger nej.

–De henviser til Dem.
–Jeg foreslår, at du siger nej.

Hvis de tager fejl,
bliver du hånet til næste valg.

Jeg vil betragte det
som en personlig tjeneste.

Som De ved, kendte min kone mr
Holling og hun holdt meget af ham.

Undskyld, men
denne stol er meget glat. De ved...

Så står vi op.

Jeg vil imødekomme Deres krav,
kommissær.

Men gør mig den tjeneste at have ret.

Kommissær...
Vi er næsten færdige.

–Hvis De vil følge med liget...
–Jeg kommer straks.

Jeg kan godt huske den sag.
Var det ikke en flugtbilist?

Han var 17 år
og lige optaget på Princeton.

Jeg gravede graven.
Jeg glemmer det aldrig.

Jorden var bundfrossen, som om
den ikke ville tage imod ham.

–Fik De fat i den skyldige?
–Nej, det gjorde jeg ikke.

–Var det Deres sag?
–Det er det stadig.

Det er det stadig...

Kommissær?
Er der noget galt?

Miles Holling blev kvalt.
Det er obduktionsrapporten.

–Har Karen smidt dig ud?
–Hvor ved ud det fra?

Du spiste ikke hjemme.
Her er en kvittering fra Happy Burger.

Vi har nogle problemer.
Jeg sover på Red Roof Inn igen.

Du kan da sove her.

Du var der for mig,
da jeg havde problemer.

Det kan jeg godt huske.
De varede i 3 ? år.

–Det vil være dejligt med selskab.
–Det er det mindste, jeg kan gøre.

Så siger jeg tak.
Giver du en hånd med kufferterne?

–Har du flere end en?
–Der er nogle stykker.

Det bliver nok kun et par uger.
Det bliver sjovt at dele lejlighed.

Jeg drikker altid mælk om aftenen.
Hold bøtte!

Verdens ældste mand...

Randy mistænker den næstældste.
At han vil have førstepladsen.

Hvordan kom morderen ind?
Det kræver legitimation.

Det var måske en fra personalet.
En psykopatisk plejer.

–Havde han nogle penge?
–Han havde en mindre livsforsikring.

–Jeg har en flaskebakke.
–Jeg lægger altid en mere.

Som ekstra beskyttelse.

Hvem arver?

Sønnen, Hiram Holling.
Vi skal tale med ham i morgen.

Hvad mener du?

Spørg mig ikke. Min flippede kone
er en bedre politimand, end jeg.

Jeg står gerne i din skygge.
Du er anderledes.

Men når Karen ser ting, som jeg
misser, har jeg lyst til at give op.

Gæt, hvor jeg har været i dag.
Ved Leveronis grav.

–Kan du huske sagen?
–En flugtbilist. For fem år siden.

Han var 17 år og blev fundet død
tre karréer fra sit hjem.

–Jeg forventede en tilståelse.
–Det gjorde jeg også.

Hvordan kan man leve med det?
Man er nødt til fortælle det til nogen.

–Trangen til at bekende...
–Politiets bedste ven.

–Hvad laver du? Nu står det jo skævt.
–Nej.

Alt her i lejligheden står snorlige,
undtagen dette bord.

Er der en speciel grund til det?

Værsgo.
Jeg fandt et vækkeur, kommissær.

Hold op med kalde mig kommissær.
Jeg bærer ikke uniform.

Godt...Leland.

Er der andet du vil have?

Nej tak, jeg klarer mig.

–Godnat.
–Kl. 7.35...

Hvorfor ikke kl. 8.00?

–Kl. 8.00 er for sent.
–Med det er et lige tidspunkt: 8.00.

Hvor vigtigt er det for dig?
På en skala fra et til ti.

Cirka otte, kl. 8.00.

–Hvad med kl. 7.00?
–Det er for tidligt.

–Brug slumreknappen, seks gange.
–Det her går ikke. Jeg tager på hotel.

Nej, det kan du ikke!

Du var der for mig.
Det skal fungere.

7.35, skævt tidspunkt.
Intet problem.

–Det er en bagatel.
–Godnat.

Lad gå,
så gør vi det på den her måde...

Jeg stiller vækkeuret til kl. 8.00.

–Tilfreds?
–Ja.

Men jeg stiller uret
syv minutter frem–

–så jeg bliver vækket kl. 7.53.

Så er vi begge tilfredse.

Kommer du ind en gang til,
bliver du skudt.

Godnat.

–Kommer du på vegne af Leland?
–Nej, på æresord.

Ikke engang Adrian ved,
at jeg er her.

–Hvordan har du det?
–Det er Bikram–yoga.

–Prøv selv.
–Det ser pinefuldt ud.

Det er meningen.
Man må lide for skønheden.

Jeg har et andet motto:
"Gør det ikke ondt? Hvor er fælden?"

Jeg håber ikke,
at du er vred over, at jeg kommet–

–men din mand bor hos Adrian,
og de driver hinanden til vanvid.

Så kan Adrian måske forstå,
hvordan jeg har det.

Ingen af dem har sovet i nat.
Adrian ligger hos mig og sover nu.

Leland er håbløs.
Ingen kan bo sammen med ham.

–Politiet kan tilbyde hjælp.
–Vi har gået i terapi, i tre uger.

Leland respekterer
hverken mig eller terapien.

Det nægter jeg at tro på.
Leland er stolt af dig.

Han har ikke engang set
min dokumentarfilm om Holling.

–Den, der blev prisbelønnet.
–Han har travlt.

Den varer 65 minutter.
Hvor travlt kan han have?

–Vil du se den?
–Gerne.

Og jeg sørger for,
at han også ser den.

Jeg var på toilettet i nat.

Fem minutter efter
var han i gang med rengøringen.

I halvanden time.
Man kan undre sig.

De kan bo hos mig.
Jeg har kabel–tv.

Jeg kan ikke flytte nu.
Han føler, han står i gæld til mig.

For tiden bekymrer jeg mig om
ikke at såre folk.

Min far var 114 år gammel.

Selvfølgelig er det en høj alder,
men stadig for tidligt. Forstår De?

Gør mig en tjeneste,
hvis De finder morderen.

Jeg vil have
fem minutter alene med ham.

–Hvornår har De sidst set Deres far?
–For to måneder siden. Og så i tv.

Han var tit i tv. Han skrev en bog.
Den er lagt i en tidskapsel.

–Havde Deres far fjender?
–Ikke bortset fra telefonopkaldene.

–Telefonopkaldene?
–De begyndte for nogle uger siden.

Der blev ringet døgnet rundt.

–Hvad sagde vedkommende?
–"Du er dødsens. Jeg slår dig ihjel."

–Få fat i samtalespecifikationerne.
–Jeg håber, De får fat i svinet!

114... Det er en høj alder–

–men det er stadig for tidligt.
Forstår De, hvad jeg mener?

Han var min far,
og jeg var hans barn.

Så er jeg hjemme, kommissær.

–Jeg skulle lige til at rydde op.
–Det skal jeg nok gøre.

–Jeg ordner det.
–Nej, lad mig gøre det.

Må jeg ikke nok?

–Hvordan har din dag været?
–God. Jeg hentede drengene i skolen.

–Hvordan går det med dem?
–Det går fint.

Randy og jeg har talt med
Hiram Holling, den gamle mands søn.

Gav det noget?

Mr Holling fik natlige telefonopkald.
Nogen prøvede at skræmme ham.

–Hvad er det?
–Et brusehoved. Så har vi hver vores.

Sharona gav mig den.

–Karens film.
–Sharona siger, at du skal se den.

Jeg har forsøgt, men jeg tænkte kun
på, at den har kostet 45.000 dollar.

Det er lige så meget
som en 10 fods motorbåd af fiberglas–

–med en motor på 150 hk.

Vi talte om det,
men filmen vandt.

–Bordet!
–Hvad er der med det bord?

Det skal stå her.

Er det et udskrift fra telefonselskabet?

Samtalerne er blevet sporet til
en telefonboks på togstationen.

–Hvad er det?
–En personaleliste.

–Vi har hele personalets tidsskemaer.
–Mærkværdigt...

Se sikkerhedsvagtens,
George Rowes, underskrift.

Den er fra morddagen
og de er fra sidste uge.

–De er ret ens.
–Han har stavet det forkert mandag.

Det var pokkers!

Hvorfor har jeg ikke set det?

Hvad er der galt med mig?

Jeg bør trække mig tilbage.
Jeg kan måske blive ekspedient.

–Alle har deres svage punkter.
–Ikke dig.

Jeg holdt mig hjemme i 3 ? år,
det var århundredets svage punkt.

Ved du, hvornår det startede? Med
flugtbilisten. Da ham Leveroni døde.

Det var den sag,
der slog mig ud af kurs.

Jeg har ikke været den samme siden.
Vidste du det?

Selvfølgelig gør du det. Du ved alt!
–Luk op, mr Rowe. Det er politiet.

Der ser rodet ud derinde.

–Er der noget mistænkeligt?
–Jeg har en mistanke.

George Rowe!

Hallo! Det er politiet. Mr Rowe?

Rør intet, det er ikke vores hjem.
Sagde jeg "vores hjem"?

En slange! En slange!

–Tag det dog roligt.
–En slange uden for sit terrarium...

Den stikker af!

Den slipper løs!

Luk igen. Luk igen.

–Gør nu ikke i bukserne.
–Se her.

Fodringsskema:
Curly, Larry og Moe.

Der er Curly...og Larry...og...

Hvad er der?
Hvad er der galt?

–Hvor er Moe? Den er løs!
–Det ved du ikke. Det kan være Curly.

–Hvor er Curly så?
–Den er måske død.

Den fik mad i fredags. Den er løs.
Den er et eller andet sted.

Kom herop.

Glem det.
Jeg troede, du led af højdeskræk.

Rækkefølgen er:
Bakterier, nåle, mælk, død–

–slanger, svampe, højder, elevatorer...

Jeg behøver ikke at høre hele listen.
Du kan vente udenfor.

–Hvabehar?
–Bær mig.

–Vil du ikke nok.
–Ikke tale om!

–Så bliver jeg. Må jeg låne din pistol?
–Nej.

–Jo, hvis du skyder dig selv.
–Det vil jeg ikke udelukke.

–Fundet!
–Dræb den! Dræb! Dræb!

Det er ikke slangen.
Jeg har fundet George Rowe.

Du kan ikke sidde her, Adrian.
Du er på arbejde.

–Astedet er derinde?
–Det er Curly også.

–Hvem er Curly?
–Slangen! Det kan også være Moe.

Der er din sambo.
Hvordan fungerer det?

Jeg kan ikke sove.
Jeg er vildt stresset.

Jeg har tænkt på at tage på hotel,
men jeg vil ikke såre ham.

Monk! Vi har fundet den.
Under sofaen.

Jeg har brug for din hjælp. Jeg kan
ikke se om den døde kendte morderen.

Vis mig slangen. Sækken er tom.

–Nej, den er ej.
–Vis mig slangen.

–Sækken er tom. Kom nu.
–Du har ikke brug for mig derinde.

Morderen har aldrig været i huset før.

–Hvordan kan du vide det?
–Han har knust tre ruder i døren.

Hvad beviser det?

Han knuste tre ruder.
Han vidste ikke, hvor låsen sad.

Vi leder efter en fremmed.
Sig det videre.

–Hvornår er du hjemme?
–Det ved jeg ikke.

Jeg har tænkt mig at lave en
grydesteg, men jeg vil vide hvornår.

–Jeg ringer.
–Husk det.

–Det skal jeg nok.
–Det sagde du også i går.

Hold din kæft!

Godmorgen!
Er der noget galt?

Han gjorde rent igen.
Til klokken tre om natten.

Jeg elsker min kone. Jeg har aldrig
elsket eller savnet hende så meget.

–Hvad vil du?
–Det er måske et dårligt tidspunkt.

Overhovedet ikke. Jeg vil arbejde.
Arbejdet er alt, hvad jeg har.

Spørgsmålet er, hvem der har
myrdet verdens ældste mand.

–Jeg kender godt spørgsmålet.
–Her er alle verdensrekorder.

Enrico Palermo.
Han var italiener. Han samlede garn.

Han havde verdens største nyresten.
Mordet på ham er uopklaret.

–Det var måske en kat.
–Jeg tror, det er en seriemorder.

Der er nogen,
der myrder verdensrekordindehavere.

Skal vi advare de fede mc–tvillinger?

Skal vi give fyren, der har
et skæg af levende bier, livvagter?

Jeg kan aldrig høre,
hvornår du er sarkastisk.

Jeg er sarkastisk!
Fjern den bog.

Hvad laver du?

Monk!

–Jeg har lige støvsuget.
–Det ved jeg godt.

Jeg prøver at hjælpe til.

Det ved jeg godt.
Jeg tager bare resten.

–Selvfølgelig. Tæppet er rent.
–Det ved jeg godt.

Hvad er problemet så?

Det er stregerne i tæppet.
Du støvsugede diagonalt.

Jeg vil have et rudemønster.
Det er bare det.

–Du vinder. Jeg giver op.
–Hvabehar?

Ved du,
hvad jeg har tænkt mig?

Jeg vil ringe til Vatikanet og foreslå,
at din døde hustru får helgenstatus!

For du er umulig!

Stregerne går diagonalt.
Jeg skal bo her!

Glem det tæppe!
Det handler ikke om tæppet!

Ved du, hvad du er? Du er
verdens bedste ægteskabsrådgiver!

Du er i stand til at redde
samtlige ægteskaber i Californien!

To dage med dig, og ingen vil
klage over deres ægtefælle igen!

–Hvad laver du?
–Jeg vil tigge om at komme hjem.

Jeg vil fortælle,
at jeg har ændret mig.

Hun vil ikke have dig tilbage.
Du har ikke set hendes film.

Når jeg er død, min kære...

...syng ikke sørgelige sange for mig.

Plant ikke roser ved mit hoved.
Hvis du vil, så husk.

Hvis du vil, så glem.

–Hvordan har du det i dag, Miles?
–Ikke dårligt, alderen i betragtning.

I næste uge bliver jeg 110 år.

Jeg er den ældste i verden
og det betyder, at jeg vinder.

Jeg ved ikke,
hvad jeg vinder, men jeg vinder.

Denne tidskapsel,
er en vakuumbeholder–

–til vores børns børnebørn.
Nu er vores hædersgæst på vej.

Om 100 år vil fremtidens
generationer læse Malden Gazette.

Lige et øjeblik...

Jeg, min familie
og personalet har skrevet breve.

Nu lægger vi dem i.

Til sidst har jeg bedt vores
berømte medborger, Miles Holling–

–om at skrive sine memoirer.

Hvis du stadig lever om fem år,
og jeg stadig er i embedet–

–graver vi kapslen op og lægger et
kapitel til din bog. Ses vi om fem år?

Hvad laver du?
Spoler du tilbage?

Den var jo næsten slut!

Ses vi om fem år?

Jeg vil sige noget,
som jeg har villet sige længe.

Jeg har opklaret sagen.

–Davs. Borgmesteren er snart ledig.
–Dennis... Det er dig, vi leder efter.

Den 10. december 1998,
da tidskapslen blev gravet ned–

–kørte du i en lejet bil.
Mærkeligt, du var jo i din barndomsby.

Jeg ville ankomme standsmæssigt.
Hvad drejer det sig om?

Det drejer sig om Darren Leveroni.
Kan du huske ham?

Din egen bil...var det ikke
en lyseblå Oldsmobile Cutlass?

Det tror jeg nok.

En blå Oldsmobile
blev set køre væk fra ulykkesstedet.

Jeg fik en liste over ejere af
Oldsmobiler, men du figurerede ikke.

–Kan du forklare det?
–Der var vel sket en fejl.

–Hvor er bilen nu?
–Den blev stjålet.

–Hvor belejligt!
–Så meldte du dig til AA, ikke sandt?

–Utroligt!
–Enig!

Har De en kendelse?
Det anede mig. De har ingen beviser.

De må tale med min advokat.

–Undskyld. Er jeg gået glip af noget?
–Nej, de var faktisk på vej ud.

–Den sag er ikke afsluttet.
–Farvel.

–Undskyld. Kan De huske os?
–Har I glemt noget?

Ja.
Hvad er der sket med dit håndled?

Det ligner et slangebid. Der var en
slange løs, da vagten blev myrdet.

–Curly.
–Eller Moe.

Først bliver
jeg anklaget for at være flugtbilist–

–og så for at myrde en vagtmand.
Hvilken anklage gælder?

Begge.
Vi vil have gravet tidskapslen op.

–Hvad vil I grave op?
–Den nedgravede tidskapsel.

–Vi vil gerne kigge ned i den.
–I guder! Hvorfor det?

Først oldingen og nu kapslen.
Vi I grave hele byen op?

De har ingen beføjelser.

Sandt nok, men det har jeg.

Så jeg har tænkt mig
at give dem en chance.

Tak.

–De kan ikke tilbageholde mig her.
–Jo. Du er mistænkt for to mord.

–Hvad tror I, at I kan bevise?
–De skulle bruge Rowes adgangskort.

De skulle bruge det for komme ind
på plejehjemmet og myrde Holling.

–Hvad får Dem til at tro det?
–Noget, De sagde for 5 år siden.

Det fremgik af Karen Stottlemeyers
film, som jeg synes var fremragende.

Også jeg, jeg så den.

Kan De huske det løfte,
De gav Holling?

Hvis han levede om fem år,
ville De grave kapslen op–

–så han kunne lægge
et kapitel til sine memoirer.

Miles nærmede sig de 115 år,
og det kunne De ikke risikere.

Så De forsøgte at skræmme ham
til døde med natlige telefonopkald.

Da det ikke virkede, indså De,
at De var nødt til at dræbe ham.

Kapslen indeholder en ting, som
De aldrig troede nogen skulle se.

Jeg, min familie og mit personale har
skrevet til fremtidens generationer.

Nu lægger vi brevene i.

Borgmesteren fik familie og personale
til at skrive noget personligt.

Vi ser lige på–

–hvad mr Gammill skrev.

Vil De læse op, kommissær?

"Den 2. december 1998
slog jeg Darren Leveroni ihjel."

"Må Gud tilgive mig,
for jeg kan ikke tilgive mig selv."

Underskrevet af Dennis Gammill.

–Trangen til at bekende.
–Politiets bedste ven.

Hvor længe har du kendt mig, Steve?
Det var et uheld.

Jeg sværger!

Jeg havde drukket! Jeg ænsede ikke,
at jeg kørte nogen over.

Da jeg vågnede var skærmen bulet,
og der var blod og hår og...

Jeg troede, jeg have påkørt et dyr.
Jeg bad til, at det var et dyr.

–Tag ham med, betjent.
–Javel, hr. kommissær.

Hr. kommissær...

Det lå også i kapslen.

Har du skrevet det?

Det var ikke meningen, du skulle se
det. Ikke før om 100 år i hvert fald.

Handler det om mig?

Hvad tror du?

Synes du virkelig,
at filmen var god?

Ja, den var lige til seks stjerner.

Men jeg er ikke objektiv,
for jeg er forelsket i filmens skaber.

Monk...nu er du alene igen.

–Det var dejligt at høre.
–Tak, fordi du tog dig af ham.

Fornøjelsen var helt på min side...
Nej, det var den ikke.

Jeg har tilladt mig
at stille dine ting ud i bilen.

Vi behøver ikke
at gøre det om foreløbig.

Alle tiders!

Er du træt?
Så kom her.