All language subtitles for Rosewood.S01E03.NORDiC.720p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

En af mine favoritmåder
at begynde dagen på.

Har I set noget smukkere?

Ja, det giver mig fred.

Ringeriet stiger til et crescendo.

Det skyldes forkalkningen
i mit indre øre.

Pillerne, jeg tager for hørelsen,
er en straf.

Nerveenderne i mine fødder
bliver til en blanding -

- af glødende kul og stikkende knive.

Når det sker, overvældes jeg.

Jeg klarer mig.

Jeg havde en hård morgen i dag -

- men bare at sidde her med dig
gør dagen bedre.

Jeg føler en forbindelse.
Det føles godt.

- Så jeg er god for dig?
- Jeg er god for dig.

Men du kan vende det, som du vil.

Jeg kan genskabe det her
hjemme hos mig.

Med morgenmadsbakke
til at folde ud over sengen.

- Over sengen?
- Over sengen, ja.

- Undskyld. Jeg må tage den.
- Tåflirter du med mig under bordet?

Ja. Men det er en patient med
dissociativ identitetsforstyrrelse.

Jeg kan knap vente,
til vi får vores anfald.

Ring til mig.

Den mistænkte hedder Dante Harrell.
21 år, arbejder som chauffør.

Der er bilen.

- Leverede han bilen tilbage?
- Ja. Han bør være her om lidt.

- Op med hænderne!
- Sid stille!

- Hænderne op!
- Ud af bilen!

- Ned på jorden!
- Læg hænderne på ryggen!

- Dr. Max Cahn nærmer sig liget.
- Kors!

- Han arbejder som en prof.
- Gør ikke dét, Rosie!

- Hvor længe har du stået der?
- Nogle timer, måske.

- Villa er ude.
- Må jeg ikke kigge forbi?

Jeg vil have selskab,
men du vil tale med Villa.

Der tales om, at det snart
er nogens toårsjubilæum.

Så jeg ville fejre det.

"La Traviata" på ZIFF?

Hvorfor er du så sød mod mig, Rosie?

Fordi du har et godt hjerte
og en lidenskab for jobbet.

Vi er de sidste to i Miami,
der virkelig værdsætter opera.

Jeg elsker tavsheden
hos 900 personer -

- som bliver åndeløse
af den første tone.

- Hvad har vi?
- Du tager ikke en ny sag.

- Mangler du penge?
- Det er ikke dét.

Det er det for mig. Jeg kører en
Saturn fra 1992. Det er ikke dit lig.

Foreløbige resultater viser traume
fra et fald på fem meter på et bord.

Traume efter fem meter?
Interessant.

Langt at falde uden ødem
og hæmatom ved sårene.

- Hold dig fra mit lig!
- Det er ikke dit lig.

Det er min mordefterforskning.
Jeg har de mistænkte.

Jeg har ikke brug for hjælp. Lad Max
være. Jeg skal have en rapport, Max.

Vær ikke bekymret for rapporten,
Max. Vil du tale til Max på den måde?

Jeg bad ham om at passe sit arbejde.
Har du et?

Du ville være sød
med et skilt på gaden.

- Du burde opføre dig bedre.
- Du kan tænke på salatgafler...

- Så opklarer jeg et mord.
- Har du mordopklarerbukserne på?

Man skal kunne omgås andre.

Alle omkring dig har selv problemer.

Ved du, Max har friet
i nærvær af hele sin piges familie?

Han sang en Dylan-sang og det hele.
Men hun sagde nej.

- Er det sandt?
- Nej.

Max er smerteligt single.
Men alle har deres egen historie.

Godmorgen, i øvrigt.
Var din weekend god?

Jeg gik en tur og købte
økologiske ferskner til en tærte.

Lækkert...
Nej, det gjorde jeg ikke.

Du er sej. En smart plan.

Folk parkerer bilen
og går om bord et fly.

I Albert Pages tilfælde til New York.

Du ved præcis, hvornår de kommer
igen og har deres bilnøgler.

Så hvorfor ikke køre en tur med
Lamborghinien? Ingen opdager det.

Men det var ikke nok for dig.

Det er let at finde adresserne,
hvis de har en konto.

Du kører dertil, bryder ind og
gør deres hjem til din lille hybel.

Men Albert Page kom tidligere hjem.
Så gik alt galt.

Så snak. Ellers må du sidde der,
indtil du gror fast.

Hvornår mister de respekten
for menneskeliv?

Der er medicinske navne for alt,
hvad jeg siger -

- og jeg vil ikke prale.
Kan du se øjentrækningerne -

- den dybe vejrtrækning
og mundbevægelserne?

Det er xerostomi, mundtørhed.

Fyren er rædselsslagen.

Det værste for dig er,
at du ikke engang behøver tale.

Jeg har dine aftryk og DNA på ofret
og i hans hjem.

- Er der noget, du ikke rørte?
- Jeg prøvede at hjælpe ham.

Ved at skubbe ham?
Hjælp dig selv og indrøm det.

Jeg er ikke John Grisham, men det
begynder med "jeg... gjorde det".

Hold dig til de nye sundhedsregler.

Gør det ikke mod mig. Jeg er holdt op
med nikotin og sukker.

For pokker.

Jeg må tilstå noget.
Jeg så afhøringen.

Jeg er så tæt på
at få ham til at tilstå.

Jeg tror ikke, han gjorde det.

- Baseret på hvad?
- Han har en øjentrækning.

Rosie har en svaghed
for alt med en puls.

Lad mig se på liget.
Er han skyldig, får I ham på et fad.

- Ellers er det en anden historie.
- Pas.

- Jeg gør det gratis.
- Hvorfor det?

Fordi jeg kan lide oddsene.
Og han har ikke råd til mig.

Jeg er ret sikker på, ofret var dødt,
da han ramte bordet.

Hej. Dr. Beaumont Rosewood Jr.,
men du må kalde mig Rosie.

Vil du kontakte nogen?
En slægtning?

- Nogen bekymrer sig sikkert for dig.
- Ingen bekymrer sig for mig.

- Hvem er du?
- En, der bekymrer sig.

Hvil dig nu,
så graver vi dybere senere.

Kom ind! Et besøg af min søn!

Hvad skyldes
den sjældne fornøjelse?

Jeg har hovedpine.
Må jeg skippe gymnastik?

Jeg har aldrig skrevet
den seddel til dig.

Dante Harrell har gået i skole her.
Han sprang fra.

Dante. Jeg husker ham ikke.

- Han er involveret i en sag.
- Død?

Nej, men i stor knibe.
Jeg vil vide, hvem han er.

Der er årbøgerne. Værsgo.

Husker du, du sagde, at der ikke er
onde unger, kun dårlige valg?

Ja. Jeg løj.

Man kan ikke hjælpe dem,
der vil ødelægge deres liv.

Han havde talent. Hvad hvis de
ikke ved, at de har valgmuligheder?

Og livet er hårdt.
Forestil dig at gøre alt alene.

Det er ham.

Er der andet, som du vil tale om?

- Hvordan går det?
- Super. Må jeg låne den?

Du kan ikke redde alle.

Nej. Jeg kan ikke engang
skulke fra gymnastik.

- Rosewood, hvad laver du her?
- Jeg står her med skoting på.

- For at tilbyde min ekspertise.
- Overtrækssko.

Forståeligt,
du vil lege politi og røvere.

Men du passer ikke ind her.

- Rosie! Min bedste ven i verden.
- Diego.

Jeg ser på smilet, at konens
fødselsdagsmiddag fungerede.

- Nu vil hun have opskriften.
- Jeg mailer den til dig.

- Du er den bedste, Rosie.
- Javist.

Lavede du middag til fotografen?
Jeg giver op.

- Stå ikke imod.
- Vil du være formand for elevrådet?

- Jeg omgås andre. Prøv det.
- Eller ej.

Vi bliver gode partnere. Jeg er sød,
og du har svært ved at skaffe venner.

Jeg vil ikke have en partner.
Og vi bliver aldrig partnere.

Du er lidt sur i dag. Sur, sur.

Hold op. Ikke også dig.
Hornstock tvang mig til at gå til...

Du er en fysisk belastning.

En fysisk belastning? Jeg løber
10 km hver morgen. Gør du det?

Gør det i kugleregn, og når nogen
prøver at skære halsen over på dig.

- Er adrenalinet ikke din ven?
- Jeg antager, det er din eneste ven.

I kan måske flette
hinandens hår i weekenden.

Jeg har set dine piller og alt,
hvad du gør ved dig selv.

Du må ikke operere på nogen
levende. Ikke engang køre bus.

Se på billedet, Villa.
Der har vi paradiset.

Se, hvordan penselstrøgene går
fra bjergene til havet og bådene.

Man kan næsten mærke
den friske luft.

Dante har tilbragt størstedelen
af sit liv på børnehjem.

Han er blevet flyttet rundt,
men prøver alligevel.

Han finder arbejde i lufthavnen,
kommer der hver dag.

Lyder det som en morder?

Er det derfra,
han skal have skubbet ofret ned?

Ja, der er smadrede lamper
og statuer deroppe. De sloges...

- Og han endte her?
- Ja, hvorfor?

Liget viser,
at ofret faldt lige ned.

- Et lige fald.
- Ja. Han blev ikke skubbet.

- Okay. Han blev angrebet og faldt.
- Kors.

- "Kors"? "Kors"?
- Havde han levet, da han faldt...

...så ville alt her
have blodpletter.

Det har det ikke.
Han døde ikke af faldet.

- Hvad døde han så af?
- Det bliver sjovt at finde ud af.

Jeg ved ikke, hvad jeg laver her.
Ved ikke, hvordan det foregår.

Der er ingen regler.
Okay? Jeg kan begynde.

Du flyttede for nylig hertil,
hvor din familie er.

Har det været en trøst?

Jeg har en mor og en bror.

- Nogle venner på arbejdet?
- Egentlig ikke. Måske chefen.

Det har jeg svært ved at tro.

De fleste afskyr nok, at jeg er
genansat som kriminalbetjent.

Er det derfor, de ikke kan lide dig?

Jeg behøver ikke at være populær.

- Der er én person.
- En anden betjent?

Nej, han er...

Jeg ved ikke, hvad han er.
Han er for det meste frustrerende.

Er dét det første adjektiv,
du kommer på for at beskrive ham?

- Din vielsesring er pæn.
- Tak.

Den er stor. Det er underligt
at se dig bære den.

- Hvorfor det?
- Fødselsdag? Årsdag?

De roser er ikke
fra en ægtemand.

De bliver sendt af en,
man har sex med.

Du dømmer mig,
men du er utro mod din mand.

Det er imponerende.
Men det er jo dit job.

Men du tager fejl.
Vil du høre sandheden?

Jeg går med ring,
fordi jeg er kvindelig læge.

Når folk kommer for at tale
om forhold, vil de have stabilitet.

Jeg er separeret fra min mand.

Ja, fordi du er utro.

Nej. Fordi jeg ikke kan
give ham et barn.

Jeg kan ikke blive gravid.

Du går med ring,
fordi du har mistet en.

Jeg går med ring,
fordi jeg ikke vil erkende mit tab.

Er vi de eneste,
der har faste arbejdstider?

Fik du: "Jeg er din chef
og kan fyre dig"-memoet?

Får jeg et memo?

"Hvordan går det, TMI?
Du ser godt ud." Nej?

Hvordan går det med din veninde?

- Det gik godt en tid...
- Synd.

- Så I har ikke prøvet det hele?
- Hvad mener du?

Jeg vidste det.
Det var trist. Betal nu.

- Vædder I om mit sexliv?
- Ikke rigtigt.

Du kan virkelig godt lide hende.
Det var lettjente penge.

Hvad med næste weekend?
Kvit eller dobbelt?

- Nej! I må ikke vædde om det.
- Du får en andel, Rosie.

- Vil du have et memo?
- Faktisk ikke. Tag dig sammen.

Skal vi arbejde? Blodprøven,
du gav mig, passer ikke ind i sagen.

- Vis mig, hvad du har.
- Øget C-reaktivt protein...

...digitalis, en masse D-vitamin.

Det er nok knogleforkalkning
eller...

Det er dit blod, ikke?
Du kan ikke fortsætte sådan her.

Du tror, du er klogest,
men der er andre læger derude.

Dygtige læger, der kan hjælpe dig.

- Du kan ikke alene.
- Jeg har det fint.

Nej.
Og jeg vil ikke skjule det for mor.

Godt. Jeg bad dig ikke om det.

- Godt. For jeg vil ikke.
- Godt.

- Godt!
- Godt.

Pipp. Har du rørt ved liget?

Nej. Ikke endnu, hvorfor det?

Lav en analyse fra top til tå.
Dante taler sandt.

Hvad ved du om ligstivhed, Dante?
Det er fascinerende.

Når blodet standser i vævet -

- fremtræder kvæstelser,
der ikke kunne ses tidligere.

Gæt, hvad jeg fandt
på mr. Pages brystkasse?

Ingen gæt? Dine aftryk.

Du udførte førstehjælp
for at redde ham.

Underligt.
Jeg forventede et bifald.

- Jeg skal på toilettet.
- Knib sammen. Er det alt?

- Er du høj?
- Jeg tager ikke stoffer, dame.

Er jeg nu din dame? Er vi venner?

- Jeg er ikke din ven!
- Villa.

Hvad? Hvad skal jeg gøre?
Trænger du til et knus?

Skal jeg være din mor
og lave sandwicher?

Må jeg få to minutter med ham?

Ja, to minutter. To minutter.

Du har gået på Fillmore.
Min mor er rektor der.

- Jaså?
- Ja.

Husker hun mig? Selvfølgelig ikke.

Ingen husker mig. Jeg er usynlig.

Hvor interessant. For jeg kan se dig.

Du er stædig, frustreret
og på vej til at spilde dit liv -

- og tilstå et mord,
som du ikke har begået.

Jeg ville bare vide, hvordan det var.

At leve sådan, bare for én aften.

Men jeg var alligevel på vej hertil,
disse fire vægge.

Jeg har intet at tilbyde nogen.

Maleriet med den italienske strand.
Tegnede du det?

Italienske?

Det var det smukkeste, jeg har set.
Jeg stirrede på det hele aftenen.

Skriv dit navn her.
Hele for- og efternavnet.

Kom så. Skriv.

Sådan burde verden se dit navn.

På et kunstværk, som du har skabt.
Ikke på en mordtilståelse.

Du kender mig ikke.
Du tror, at bare fordi du -

- også har været 21 år og sort,
så er vi ens.

Du er en rig læge,
og din mor er rektor.

Sådan er det ikke for mig.
Ikke engang tæt på.

Du har helt ret.
Mit liv er ikke dit liv.

Hvis du tror,
at mit liv ikke har været fyldt -

- af modsætninger, tilbageslag
og risikoer, så tager du fejl.

Kan du se? Se godt efter.

Jeg elsker livet. Ikke kun mit eget.

Du står ved et vigtigt valg,
foran en stor beslutning.

Jeg kan hjælpe dig, men du
må fortælle, hvad der skete.

Hvordan vil du have det?
Vil du have min hjælp?

Prøverne viser intet. Jeg er god,
men kan ikke se noget usynligt.

Se her.
Han bed sig i kinden og i tungen.

Det gør man måske
ved et fald på fem meter.

Eller også fik han et krampeanfald
og faldt så.

- Og kampen med Dante?
- Vi ser bort helt fra Dante.

Formod,
at der ikke er nogen morder.

- Hvordan ser det ud?
- Han vakler rundt og virker fuld.

- Han havde ingen alkohol i blodet.
- Opfører sig som fuld, uden alkohol.

TMI, UV-lys, tak.

Skal vi holde en seance,
vil jeg kontakte Dickie Van Patten.

- Sejt! Hvad er det?
- Fluorescein. Syregult 73.

Det er et farvestof i kølervæske.
Kan ikke ses med det blotte øje.

Han var ikke fuld.
Han blev forgiftet.

- Chef.
- Lyset. Luk døren!

Det er koffeinen.
Jeg har ondt i huden.

Tag med ned til cellerne med mig.

- Han led af lignende symptomer.
- Vi troede, han var høj.

- Hyppig urinering.
- Det har jeg også.

Kan en sygeplejerske
ikke se på ham i morgen?

Han har måske ikke til i morgen.

Han skal på hospitalet.

Du var virkelig heldig.
Du får det bedre om et par timer.

Det var godt gået, dr. Rosewood.
Er De hans læge?

Hans patolog. Og tak.

Inden vi kysser Rosies røv,
hvad det beviser det så?

Det beviser, at I må finde en
anden mistænkt. Dante er uskyldig.

Fordi han blev forgiftet?
Han forgiftede Page.

- Han havde skidtet på sig.
- Nu begynder det igen.

Han må drikke mindst 2 dl
for at have det sådan her.

Vi kan måle etylenglykol i hans blod,
men resultatet er 12 timer undervejs.

Morderen får yderligere
12 timers forspring.

Jeg kan finde ud af det
på under fem minutter.

Det adskiller sig fra min tid
på gynækologisk, men okay.

Det bliver lidt koldt.
Værsgo, sygeplejerske.

- Har I kaffe et sted?
- Nej.

- Vær ikke sådan. Jeg betaler.
- Det er ikke passende.

- Hvad ser vi på?
- De hvide pletter.

Det er kalkoxalatkrystaller.
De opstår i nyrerne...

- ...og fører til nekrose.
- Tal engelsk.

Patienten har fået en potentielt
dødbringende dosis kølervæske.

100 procent.

Hvorfor står du her?
Find en ny mistænkt.

- Tak.
- Tak ikke mig.

Din ryg bliver klæbrig.
Jeg brugte for meget gel.

- Rosewood. Har du det godt?
- Jeg klarer mig.

Jeg trænger til luft.
Jeg hader hospitaler.

Hvor ironisk. Jeg er tilbage
ved start med det her.

Jeg ved måske,
hvor du skal begynde.

- Lad mig gætte: Du tager med?
- Naturligvis.

Må jeg tage en ven med?

Fortæl os nøjagtigt,
hvad du lavede den aften.

Jeg kiggede efter mad.
Alt var for sundt.

Broccoli, grønkål og den slags.

Det er sundt. Spiste du
eller drak du noget overhovedet?

Bare lidt juice.

Vis mig hvilken juice. Æblejuicen?

Okay. Tag alt i køleskabet
til laboratoriet.

Brugte du skydedøren, Dante?
Nogen har rodet med den.

Jeg ville ud,
fordi vinduet stod åbent -

- og jeg kunne dufte
alle de blomster.

Der duftede af kirsebær og sodavand.

- Sådan en duft?
- Ja, de dufter af sodavand.

- Hvordan kan du vide det?
- Jeg kender blomster.

Den har et anstrøg af kirsebær.

- Jeg elsker duften.
- Jeg er på en anden planet.

Den er lilla og dufter af kirsebær.
Det kan man ikke tro.

Og sodavand. Man bliver sulten.

Nogen gled her.
Sprinkleren var måske tændt.

- Det er ikke en havestøvle.
- Den er italiensk.

Gabbana eller måske Bermani.

Jeg kender sko og blomster.

Skoens ejer brød ind
gennem køkkendøren.

DDVP, et bekæmpelsesmiddel.
Dufter sødt, men kan gøre stor skade.

I kan skrive et digt om det,
mens jeg...

Ned!

Der er fri bane. De er væk.

Kuglerne var beregnet på dig.

Pippy. Hvad har du ikke fortalt mig?

Da du gav mig og Stacey Shnepper
penge til skoleopgaven i 8. klasse -

- købte vi faktisk bh'er.

- Tror du, det er en leg?
- Skulle jeg tro det?

Jeg har båret på den løgn i årevis!
Så skønt.

Der foregår noget med din brors
helbred, og I skjuler det for mig.

Fortæl, hvad der foregår.
Ingen hemmeligheder.

Jeg ved ikke, hvad der foregår,
og jeg ville ikke sige det.

Det spiller ingen rolle,
hvor vred du bliver.

Det fungerer ikke sådan med ham.
Vi kan ikke råbe hans smerte væk.

Du må stole på,
at han kan tage vare på sig selv -

- på den måde, han finder bedst.

- Hvordan fandt du mig?
- Indse, at jeg har kontakter.

Alt i køleskabet var forgiftet.

Morderen satsede ikke. Page
kunne have spist hvad som helst.

Albert har ikke ringet til politiet.

Han var ikke overrasket over,
bilen var væk. Hvorfor?

Hvad kan du
om Lamborghiniens karosseri?

Besvar mit spørgsmål.

- Han vidste, hvem der tog den.
- Den person ville dræbe Dante.

Det kan have noget at gøre med,
at det ikke er en hel Lamborghini.

Den har så mange uægte dele,
at den er en Oldsmobile.

Du ved, hvem vi må tale med.
Vil du være sød?

Joo Joo. Tak, fordi du kom her.

- Hvor er min check?
- Om lidt.

Det er på tide,
der vises mig respekt her.

Jeg har været meddeler længe.
Aldrig ét: "Godt gået, Joo Joo."

Før eller siden må man få betaling.
Har du nogen anelse om hvor meget?

Det må kompensere
for mit talent.

Ellers bliver
min revisor Scrumptious pissesur.

Okay, selvfølgelig.
Kom herind.

Hej, Joo Joo.

Åh, nej, nej, nej. Virkelig nej.

- Jeg får ingen check?
- Nej, du kan få noget bedre.

- Hvad?
- Tilfredsstillelsen ved at hjælpe.

- Laver du sjov?
- Nej.

- Det er bedst, I har en check parat.
- Det er Scrumptious, revisoren.

Nu er det nok! Hør her, Joo Joo.
Hvis jeg vil have en fup-Lambo -

- hvor skal jeg så henvende mig?

Jeg ved intet om det.
Joo Joo handler med ægte varer.

Alt, hvad jeg har, er lovligt.

Se lige her. Hvad ser du?

Et sidespejl fra
en Ferrari 458 Speciale, 2015.

- Det kommer fra min bil udenfor!
- Den står dobbeltparkeret.

- Hun er skør.
- Så begynd at snakke.

- Hvad vil I?
- Feldheim står med et koben.

- Du kan få bilen i småstykker.
- Jeg ved intet.

Giv mig et navn.

Sagen involverer en fyr,
der befandt sig på det forkerte sted.

Vi prøver at hjælpe ham.

Feldheim,
får du kofangeren ind i elevatoren?

Joo Joo har en nevø.

Han har ingen talenter, men er min
søsters søn. Med svogeren, tror vi.

Ellis. Delroy Ellis.
Det hedder han.

Delroy Ellis. Politiet har holdt
øje med ham i månedsvis.

Han sælger fingerede biler
til mange i Miami.

Jeg har snart
en anholdelsesordre.

Vil du ikke tage ham
på fersk gerning?

Jo, men jeg begynder
med anholdelsesordren.

Okay, skat. Vi ses hjemme, skat.

Hvem kalder du skat ..?

Hej! Undskyld, det var lillemor.
Hun ved ikke, at jeg er her.

- Beaumont Rosewood. Rosie.
- Delroy Ellis. Kald mig Del.

Bare rolig.
Manges koner kan ikke lide os.

Du er gift, ikke død.
Ikke sandt?

Ikke endnu. Jeg har stadig en puls.

- Jeg kan lide dig.
- Jeg kan lide dig. Og skoene.

- Det er Bermani'er.
- Det var det, jeg troede.

Se her. Kan du lide dem? Kan du se?

Ja, ja.

- Skarpt.
- Italiensk bil, italienske sko.

- Matcher du skoene med bilen?
- Altid.

- Du ser godt ud i en Lamborghini.
- Jaså?

Vil du køre en tur? Kom nu.

- Kan du mærke det?
- Ja da.

- Gutterne vibrerer.
- Det har du ret i.

Hvad laver du? Du virker kvik.

- Hvad fanden er det?
- Bevis på, du myrdede Albert Page.

Jeg er patolog.

Det er en blanding med butyliodid.

Den blev rød, fordi du for nylig
trådte i sprøjtemidlet DDVP -

- der var i Albert Pages baghave.

KØRER VESTPÅ
MOD ALLIGATOR ALLEY

- Chris Bosh?
- Skyldig.

- Det er en ære at møde dig.
- Tak.

Du er lavere i virkeligheden.
Jeg laver sjov.

- Er det din bil?
- En af dem.

Wow, Ferrari 430.

Hvad er der under hjelmen?
454 hestekræfter, 4,7 liters V8?

- Du kender til biler.
- Det lyder dumt. Må jeg sætte mig?

- Jeg har aldrig før siddet i en.
- Det er lidt fjollet.

Du godeste.
Det er fantastisk. Må jeg låne den?

Nej... men vil du have
en trøje med autograf...

Jeg må låne den nu.
Kriminalbetjent Villa, Miami Politi.

Sådan gik det nok til:
Du solgte en falsk bil til Page.

Han ville afsløre dig, så du
forgiftede alt spiseligt i hans hjem.

Det var smart at bruge kølervæske.

En bilsælgers gift.

Og svær at opdage
ved en obduktion.

Men du vidste ikke, Dante Harrell
var der og kunne have set noget.

Så du forsøgte at skyde ham.

- Sikken underholdende historie.
- Ikke sandt?

Konfronterer du mig nu, i en bil -

- der kører 290 km/t.?
Som det her.

Men du dræbte
næsten en talentfuld fyr -

- så at få ram på dig her og nu
føles godt. Jeg føler mig levende.

Hænderne op, Delroy! Nu!

- Hola, mami. Jeg er snart ude.
- Nyd lænkerne, papo.

- Du kørte godt. Jeg er imponeret.
- Tak. Jeg prøver.

Jeg vil ikke sige, vi er gode
partnere. Men godt holdarbejde.

- Er det for meget?
- Jeg skylder dig en undskyldning.

Det, jeg sagde, du ikke kunne gøre.
Det var forkert af mig.

Sig ikke undskyld. Alt stemmer.
Mange ting kan jeg ikke.

Men endnu flere ting kan jeg godt.
Og det vil jeg aldrig glemme.

Vil du spise et stykke tærte?
Jeg vil afslutte dagen -

- med en obskønt
stort stykke key-limetærte.

- Åh, vent. Jeg...
- Glem det.

- Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på.
- Slap af.

Key-limetærten var lidt sær.

Et besynderligt valg.
Nummer syv på min liste.

Jeg skal hente Dante
til en familiemiddag.

Vil du adoptere ham?
Han er lidt for stor.

- Vent. Du burde tage med.
- Jeg har ting at gøre.

Ja. Det glemte jeg.
At se farven tørre på motellet.

Vigtige ting. Jeg er med.

- Gå til den middag, Rosie.
- En anden gang?

Onsdage? Kl. 20?

- Hej.
- Der er I.

Goddag.
Jeg hedder Dante Harrell.

- Jeg ved, hvem du er.
- Gør De?

Navnet lyder ikke bekendt,
men det er dit ansigt.

Jeg kan se dig for mig.

Du havde en grøn Miami Dolphins-
jakke, der var lidt for stram.

Hvordan vidste De ..?
Det var min yndlingsjakke.

Og du kom i slagsmål
med Jarrod Harrison.

- Han var en uromager.
- Ja.

Han spraymalede over dit
vægmaleri uden for gymnastiksalen.

Bedstemor lærte mig aldrig
at besøge andre tomhændet.

Den er til Dem. Jeg har signeret den.

Så smuk. Tak.

Er du sulten? Kom og sid ned.
Vi spiser, mens det er varmt.

- Apropos det...
- Hej.

- Det er min nye ven, Dante Harrell.
- Hvordan går det? Velkommen.

- Tak for det.
- Drengen har haft det svært.

Jeg ved, du gennemgår noget lige nu.

Jeg skal bare træffe nogle valg.

Jeg vil bare sige...

Vil du fortælle mig det, så kan du
gøre det. Ellers stoler jeg på dig.

Det er alt.

Det er mine ører eller ben.

Jeg har tænkt på alt,
udført enhver test.

Det er kun et tidsspørgsmål.

Jeg kan sagtne processen, men
det sker hurtigere, end jeg troede.

Du er ikke alene med det.

- Det skal du vide.
- Det ved jeg godt.

Har du taget en fremmed med
uden at se efter ham?

Han må ikke lave
et vægmaleri i min stue.

Dante.

Nå, dr. Crawford.

Jeg kan ikke sove.

Det er intet nyt.
Men jeg indså nu...

Jeg har ingen i verden
at ringe og sige det til.

Så jeg ringer til dig.
Er det ikke skørt?

Jeg er omgivet af lyde.

På arbejdet, på gaden
og fra de andre værelser her.

Lydene ophører aldrig.

Alligevel føler jeg mig...

Jeg føler mig så ensom.

Jeg ved ikke,
hvad jeg mener om læger -

- men måske kan jeg se dig
som en ven.

Jeg har virkelig brug
for sådan en lige nu.

Tekster: Peter Buhl
www.sdimedia.com