All language subtitles for Presque.2022.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da-Danish

SMUKKE SIND

Økologiske grøntsager!

- Hvad med organdonation?
- Det har jeg altid været med på.

Men jeg tvivler på,
at de vil kunne bruge noget.

Jeg tror ikke på Gud.
Hvad med Dem?

Heller ikke. Hvad med påklædning?
Ønsker De noget særligt?

- Bliver det Dem, der tager sig af mig?
- Jeg er forhåbentlig pensioneret der.

Er der nogen personlige ting,
De gerne vil have med?

- En vielsesring?
- Jeg er der jo ikke mere, vel?

- Goddag, alle sammen.
- De venter på Dem nedenunder.

Det går fint med at tømme den
for aske. Men se her...

Problemet er normalt
i venstre side.

De fik ikke taget siden.
Se her.

Med det kan askeskuffen ikke åbnes
ligesom før. Sådan en knogle...

- Deres slips.
- Nå ja.

- Jeg har lavet den her til Dem.
- Det var sødt af Dem.

Jeg har skrevet dødsannoncerne.
Har De set på dem?

- Ja, der er to for monsieur Giraud.
- Det er ingen fejl.

Hans to koner kunne ikke sammen,
så den nye skrev sin egen.

- Meget fint. Tak.
- Roger, kom.

- Ja, Nicole.
- Her er lidt problemer.

Vi har to afhentninger og en
begravelse, og Joachim er helt alene.

- Og så?
- Der er bestilt en ekstra afhentning.

Der er ingen familie,
og hjemmehjælperen skal gå kl. 17.

Sms mig adressen,
så mødes vi derhenne.

Jeg kan huske den dag,
hvor vi tog det her billede.

De kan jo altid ændre mening.

"Madeleine Lascaux,
Rue des Cerisiers 6."

Det her er virkelig ham.
Med det smil.

Undskyld.

Jeg tager det her.

Tror De på Gud,
monsieur Caretti?

Ja, madame.

Vi havde en søn.
Han hed Jean.

Han blev født tidligt
i vores ægteskab.

Meningitis.
Der var intet at gøre.

Efter det nægtede min mand
at høre et ord om Gud.

Mig hjalp det... at tro.

Min mand har opbevaret dem i skuffen
i sit sengebord i næsten 40 år.

Vil De sørge for,
at han har dem i hænderne?

Det er der, de hører til.

Pas godt på tomaterne.

- Det er ikke for hårdt?
- Nej, det er god træning.

Og jeg møder en masse mennesker.

Hvis jeg kunne flygte til en øde ø,
så gjorde jeg det nu.

Hvorfor vil du rådne op
på en øde ø?

Er du ikke lykkelig?

Har du lyst til at gå ud
og få et glas?

- Ingen iceberg til madame Castella.
- Det siger jeg. Tak.

Er De okay?
Undskyld.

Undskyld.
Det var min skyld.

Er De okay?
Kan De klare det?

Vent.

- Slog De hovedet?
- Nej, det går.

Altså... Jeg er...

Se. De er kommet til skade?
De bløder meget.

Se der... ja.

- Skal jeg ringe efter en ambulance?
- Tror De, der er... ræve her?

Ræve?

Det ved jeg ikke. Bliv stående der.
Ikke gå, bare bliv der.

- Kan De forstå, hvad jeg siger?
- Ja.

Goddag, jeg har haft en ulykke
på Route des Martines.

- Bare rolig. Alt er vel.
- Tak.

- Så alt er godt?
- Ja tak. Hvad med Dem?

- Jeg...
- Han skal til røntgen.

- Hvad er det med de der ræve?
- Aner det ikke.

Er De bange for
at blive angrebet af ræve?

Nej, jeg er bange for ekinokokkose.

Jeg har hørt om det i radioen. Det er en
sygdom, man får fra ræveekskrementer.

- Nå.
- Det kan give leverkræft.

Det skal De ikke være bange for.
De skal skrive under her.

- Kan De hjælpe mig?
- Naturligvis.

- "I" for Igor.
- Godt. Og så til røntgen.

Caroline tager Dem med.

Venter De på ham her?

Det er jo bare en hund.
Jeg kommer.

Jeg har lige kørt en handicappet over.
Skal jeg også sende et billede?

Monsieur Caretti, alt vel?

- Er det Deres bror?
- Nej.

Jeg gav ham to sting.

Det er højst usandsynligt, at en ræv
har besørget der, hvor han faldt.

- Men ikke umuligt.
- Nej, men...

Det er mere sandsynligt, at vi får
en meteorit i hovedet lige nu.

- Vi skal ikke spilde Deres tid.
- Jeg gav ham noget beroligende.

- Det er mere frygt end smerte.
- Frygt er en trist lidenskab.

Værre slaveri findes ikke.

Kender De ham?

Ikke rigtig.
Kun gennem mit arbejde.

Jeg vil ikke være påtrængende,
men hvad er Deres arbejde egentlig?

- Når jeg siger det, stejler folk.
- Folk stejler, uden jeg siger noget.

Er De bedemand?
Det er da noget af et job.

Det er spændende.

Kan De køre hjem selv?

- Ser De døde mennesker hver dag?
- 800 til 900 om året.

Det er stort.

- Må jeg byde på en drink?
- Jeg er desværre nødt til at gå.

- En død?
- Ja.

- Mange tak.
- Det kunne da bare passe.

Undskyld,
men jeg glemte vist min bog.

Jeg havde ikke regnet med at møde
en bedemand, mens jeg var i live.

Mange tak.

Den har været sådan,
siden hun døde.

- Jeg har fodret den. Snakket med den.
- Dyr kan ikke lide lugten af død.

Jeg har ringet til datteren.
Hendes søn døde i en trafikulykke.

Hun vil gerne have
sin søns aske med sig.

Hun er væk. Hører du? Det er slut.
Kom her.

Her er hendes tøj.
Hun ville gerne have den her på.

- Må jeg gå?
- Kommer hendes datter?

Hun bor i Marseille,
og de talte ikke sammen.

Adresse og telefon.

- Mine børn venter i skolen.
- Gå De bare.

Hvis du i alt, hvad du gør,
begynder med at spørge dig selv:

"Vil jeg virkelig gøre det her
et uendeligt antal gange?"

Så kan det blive
et stabilt tyngdepunkt i dit liv.

Min doktrin opfordrer dig til
at leve dit liv sådan -

- at du vil ønske at leve det igen,
for det kommer du til.

Den, der har det bedst
med at kæmpe, skal kæmpe.

Den, der har det bedst
med at slappe af, skal slappe af.

Den, der har det bedst
med at lystre, skal lystre.

Find ud af, hvad du foretrækker,
og forfølg det for enhver pris.

Det gælder evigheden!

Der findes ingen individuel sandhed,
kun individuelle fejltagelser.

Individet er en fejltagelse.

Vi er som knopper på et træ.

Hvordan kan vi vide,
hvad der tjener træet bedst -

- i vores udvikling?

Det er Judith Lascaux' telefonsvarer.
Læg venligst en besked. Tak.

Er De stadig her?

Joachim sagde,
at De var ude for en ulykke.

Ja... en ulykke.

Med en handicappet.
Det må have været slemt.

- En gang...
- Har De hørt fra Lascaux' datter?

Ja, vi kører afdøde til Sète i morgen.

Hun ved ikke,
om hun vil beholde hunden.

- Hun ringer tilbage.
- Tak. Gå nu hjem. Det er sent.

Godaften, Nicole.

Jeg synes ikke, at du skal køre
med grøntsager. De gør mig nervøs.

Hele dagen på tricykel.
Det er farligt.

Jeg mødte en sød mand i går.

Han er bedemand.
Han er virkelig alletiders.

Kan du huske den unge kvinde,
der kommer her to gange om ugen?

Hun interesserer sig for mange ting.
Ligesom dig. I burde møde hinanden.

Mor, hold op med at prøve på
at få dit handicappede barn gift.

- Du er charmerende, min engel.
- Ja? Sådan som jeg ser ud?

Så snart jeg åbner munden,
er det slut.

Du vil gøre
en kvinde lykkelig.

Vil du så være der
og hjælpe mig med at tage kondom på?

Hver dag kæmper jeg for
at blive lidt mere fri, selvstændig.

Alle har travlt med
at sætte mig i en kasse.

Og du vil bare have,
at jeg lever op til dine drømme.

Du giver ikke slip.

Lad mig nu være.
Helt ærligt.

Tænk på dig selv.
Jeg har grøntsager, der skal leveres.

- Bliver du ikke til frokost?
- Jeg skal gå. Jeg skal på arbejde.

- Kommer du så til middag i aften?
- Ja...

- Så kan du få dit vasketøj.
- Tak, mor.

- Tager De et billede?
- Det skal jeg nok.

- Er han klar?
- Hans ansigt mangler lige det sidste.

Fjern pacemakeren.
Han skal kremeres.

Med Chassart ved vi stadig ikke,
om det er kremering eller begravelse.

- Er familien Chassart blevet enige?
- Nej.

De er nødt til at blive enige.
Vi kan jo ikke skære ham over.

- Der er en, der vil tale med Dem.
- Skal det være mig?

Han vil kun se Dem.
Det er den handicappede monsieur.

- Goddag.
- Jeg var tilfældigvis i nærheden.

- Den er økologisk.
- Til mig? Tak, det var sødt af Dem.

- Hvordan har De det?
- Jeg har det fint.

- Undskyld, men jeg har et møde.
- Det må være vildt at arbejde her.

Det må sætte mange ting i perspektiv.

Er den der dyr?

900 uden ekstra tilbehør.

- Og hvad er det så?
- Håndtag i messing, kobber eller guld.

Guldhåndtag? Er det ikke
at smide penge ud ad vinduet?

Folk gør, hvad de vil.

Hvad gør De
for ikke at blive forhærdet?

- Har De brug for en kiste?
- Nej, ikke lige nu.

Er de der de billige?

Nej, de er af bæredygtigt træ
og endnu dyrere.

De er også økologiske. Jeg må gå nu.
Jeg er nødt til at arbejde. Tak.

Tak.

-Vi har tilbagesendelsen til Napoli.
-Philippe?

- Ikke mig.
- Hvad er problemet?

Det er fjerde gang på et par uger.

Det er sommerferie. Jeg har børn.
Og Napoli er meget langt væk.

- Kan du, Serge?
- Jeg har Lascaux' tilbagesendelse.

- Den tager jeg.
- Det kan De ikke.

- Det går ikke.
- Kan jeg ikke køre en rustvogn?

Jo, men De har
en tæt kalender.

Kirkegårdene er fulde af folk, der ikke
kunne erstattes. I klarer jer.

Værsgo.
Hav et godt møde.

Selvom vi kan forsøge
at lindre de sorger, vi møder -

- vil vi alle på et tidspunkt
opleve uigengældt kærlighed -

- eller måske sygdom,
alderdom og død.

Det er altid tragisk.
Tragedien er der, og det er vi også.

Og mellem de to
skal resten bare opbygges.

- Deres jakkesæt.
- Tak.

- Er papirerne klar?
- De ligger i handskerummet.

- Blomsterne og kransene?
- De er bestilt. Og vejret bliver godt.

- Monsieur Caretti, er De sikker?
- Ja.

For fanden.

Hvad foregår der?

- Hvad laver De der?
- De må virkelig meget undskylde.

De ligger i en rustvogn.

Det var et metafysisk eksperiment.

Det lyder måske fjollet,
men Platon siger -

- at filosofere er at øve sig i at dø.
Hvor er vi henne?

Øve sig i at dø?
Vi er 150 km fra Lausanne!

- Så har De kørt hurtigt.
- Ja, sikkert.

Hvad gør jeg nu?
Kører tilbage?

Det er da let nok. De tager Dem
af Deres døde, og jeg finder ud af det.

Skal jeg efterlade Dem her?

Bare rolig, det skal nok gå.
Jeg skal nok lade Dem være i fred.

Goddag, skal De til Lausanne?
Tak.

Goddag, er der nogen her,
der skal til Lausanne?

Er der nogen,
der skal til Lausanne?

Undskyld. Undskyld...

Skal De til... Lausanne?

Jeg skal til Montpellier.
Der går nok et tog til Lausanne.

- Kan De tage toget alene?
- Ja, jeg kan godt købe en billet.

- Pas på, tallerkenen er varm.
- Mange tak.

Har De et sugerør og en suppeske?

- Et sugerør og...
- En ske.

- En stor en, tak.
- En stor ske.

Jeg... Jeg bestilte hakkebøf.

- Er det ikke det samme?
- Vil De skære kødet ud for mig?

Undskyld.

- Sådan her?
- Ja.

- Er De vred på mig?
- Nej, slet ikke.

Her er sugerøret.

- Og den store ske.
- Tak.

- Ellers noget?
- Det ved jeg ikke.

Alt er perfekt.
Mange tak.

Super. Tak.

Godt...

- Vi kører om ti minutter.
- Okay.

Undskyld, men kunne De...
sætte koppen...

Over på bordet?
Det gør jeg gerne.

- Det tager en evighed.
- Ja, det gør det.

Selvom det er en espresso,
tager den lang tid.

Jeg tager lige en til.

Hovsa! Det gør ikke noget.
Jeg kan hjælpe Dem.

Jeg skal være
i Montpellier om tre timer.

- Det er lidt kompliceret?
- Så kan man lade tjeneren om det.

- Er du dum eller hvad?
- Er det mig, der er dum?

Man kan intet sige.
Det er det rene diktatur.

- Idiot.
- Hvad sker der?

- Jeg vil bare byde på en kop kaffe.
- Tak.

Stoikerne siger, at man
skal forestille sig det værst tænkelige.

Og det skete her.
Tak.

Hvad laver han?
Lede svin.

Dumme kælling.

Idiot!

Fandens også.
Lort.

Og det er koldt.
Jeg udsletter ham.

"Dårlig chauffør,
farlig og uforskammet."

Send. Nul ud af fem.
Sådan... så er han færdig.

- Det gør mig ondt med Deres kæreste.
- Hvem?

Han er ikke min kæreste.
Det var samkørsel.

Det er jeg glad for.

Jeg hedder Cathy.
I skal vel ikke til Montpellier?

Jo, men jeg må ikke køre
med passagerer.

- Jo!
- Det er noget andet med Dem.

Det lyder indviklet.
Det er noget rod, men det går nok.

Hvem har sagt det?
"Det er noget rod, men det går nok."

Ingen, det var bare mig.

- Undskyld.
- Det går nok.

Nietzsche siger, at den bedste måde
at starte dagen på er -

- at overveje,
hvem man kan glæde den dag.

- Smukt.
- Synes De det?

Jeg er helt enig.

Cathy!
Kom med os!

- Nej, men...
- Tak!

For fanden,
jeg var virkelig på den.

Nu forstår jeg bedre.

- Arbejder De for en bedemand?
- Ikke mig, han gør.

- Hold da op, der er en med.
- Ja...

- Er det Deres familie?
- Nej, nej.

Det er... lidt specielt.

- Er De klar?
- Ja, mange tak.

- Det er altså lidt specielt.
- Jeg advarede Dem.

Hvem er det?

- En afdød.
- Det kunne jeg godt gætte.

- Hvad døde hun af?
- Et hjerteanfald.

Det er skørt, ikke?

Man vågner en morgen
og har masser af planer.

Og Bum!
Så ender man i sådan en.

Ja...
En rigtig lortedag.

- Hvem er det så i urnen?
- Det er kvindens søn.

- Døde de samtidig?
- Nej.

Han døde for længe siden.

Jeg kunne godt tænke mig at vide,
hvorfor De blev bedemand.

Det er et godt spørgsmål.

Er det et kald?

Kender De mange børn,
der drømmer om at blive bedemænd?

- Sådan er det.
- De har ret.

Hvordan kan man føle glæde -

- hvis man hele tiden er bange for
at stille træskoene?

Generer det Dem ikke?

- I mit job vænner man sig til det.
- Tænker De aldrig på det?

Nej. Det kan jeg ikke
se nogen mening i.

Det sker, når det sker. Når man er død,
er man død. Man ved det ikke engang.

Det er jo det rene Epikur!

"Når jeg er, er døden ikke.
Når døden er, er jeg ikke."

Spørgsmålet er,
om man skal forberede sig på den -

- eller vælge
at være totalt ligeglad?

Montaigne sagde, at han ville have,
at døden skulle finde ham -

- sorgfri og i gang med at plante kål -

- helt lykkelig i sin have.
Det er genialt.

- Har De spist en bog til morgenmad?
- Snarere et helt bibliotek.

For fanden, der er ikke noget tog
før i morgen halv ni.

Jeg finder ud af det.

Her er øvelsen:

"Det er ikke mit ansvar,
så jeg må have tillid og give slip."

Hvis De mener det.

- Har De kendt hinanden længe?
- Slet ikke.

Jeg mødte ham i går.
Jeg var ude med en leverance.

- En leverance?
- Jeg leverer økologisk frugt og grønt.

Vi arbejder begge med udbringning.

Det er perfekt her.

Dejligt.

Tak, det var så hyggeligt.
Ses vi i aften?

- Meget gerne.
- Jeg sender adressen.

- Hej, hej!
- Farvel.

Gør det noget, hvis jeg
overnatter på samme hotel som Dem?

Det ville være dejligt.

Goddag, monsieur.
Velkommen.

Har De et værelse
til Caretti?

Ja, det har vi.
Værsgo.

- Og et værelse til den herre.
- Selvfølgelig.

- Har De et værelse med to senge?
- Hvorfor det?

- Det er lettere.
- Nej, to værelser.

To værelser.

Har De så to værelser,
der ligger ved siden af hinanden?

Jeg har et, hvor der er en dør
ind til Deres værelse.

Det er perfekt.

Værsgo.
Elevatoren...

Anden sal til venstre.

Undskyld.
Har De et øjeblik?

Kan De komme herind?
Mange tak.

Hvad er det?

Det ved jeg ikke.
En dråbe.

- En dråbe hvad?
- Aner det ikke. Har De brugt toilettet?

- Nej.
- De har ikke trukket ud?

- Nej, det er jo det.
- Okay.

- Se, det sprøjtede, så det var vand.
- Men jeg har ikke trukket ud.

- Måske var det rengøringsdamen.
- Der er noget.

Hvad er De bekymret for?

Sygdomme.

De har store teorier om livet,
Nietzsche og stoikerne -

- men de frygter en hypotetisk ræv
og en mulig dråbe tis.

Man kan sagtens have
en fornem værktøjskasse i kælderen -

- og være en dårlig håndværker.

Det er jo bare talemåder.

De der såkaldte talemåder
har reddet mit liv.

Uden Spinoza, Platon, Nietzsche
og alle de andre ville jeg være død.

Men De har ret.
Udfordringen ligger i at bruge dem.

Og der har jeg fået
en stor opgave.

Det er Cathy! "Vi er
på La Cachette ved Marché du Lez."

- Kommer De med?
- Nej, jeg vil tidligt i seng.

Grækerne kalder det 'kairos'.
Det gunstige øjeblik.

Før er det for tidligt,
og efter er det for sent.

Min kairos må vente.

- Er De sikker?
- Ja. Hav en god aften.

Det er Igor.
Igor!

Tænk, at du kom.
Alt vel?

- Ja...
- Herligt, kom med mig.

Lad mig introducere pigerne.
Bérengère, den kommende brud.

- Med diadem og det hele. Caro.
- Godaften.

Patoche.
Og Natasha.

Igor, uden hvem jeg ikke var her.
Mange tak, Igor.

Og den kommende brudgom,
hvor er han henne?

Jeg har låst ham inde.
Jeg lukker ham ud i morgen.

Det her er en begravelse
af single-pigen.

Man morer sig en sidste gang.
Før det er slut...

- Og før hun starter sit nye liv.
- De gode tider er slut.

Vedhæftet fil: 1 billede.

Du behøver ikke at svare, hvis der er
for meget, men hvad er der sket?

Var det en ulykke?

Nå, det.

Jeg rullede for meget rundt
i min mors mave -

- og fik navlestrengen
rundt om halsen...

...og det her er resultatet.

Du virker da ellers...

...normal.
Det ses ikke.

Næsten.

Vi mødte alletiders flotte fyr.

- Værsgo, Igor.
- Du taber aldrig hovedet.

"Judith, jeg ved,
hvor svært det må være..."

Så det er ikke muligt nu?

Nej, det forstår jeg godt.
Det er sent...

Men... det er så det.

Så ses vi senere.

En bunke kød.

Negle.

Hårsække.

Indvolde.

Organer og tarme.

Kønsorganer.

Undskyld.

Det må du meget undskylde.
God aften.

Kom nu.

Igor!
Kom herover.

Mange tak, Lucas!

- Jeg håber, du kan lide skumfiduser!
- Kom nu, det er din tur.

- Kan du lide skumfiduser?
- Ja!

Kom så!
Du skal spise dem alle sammen.

- Ind i munden.
- Det kilder.

Kom så, Igor!

- I morer jer, hva'?
- Bedemanden er kommet.

- Og du er i topform.
- Jeg har absolut ingen kontrol.

Det ses.

Kvinde! Kvinde!

Disse ord er til dig.

Kun til dig!

For at sige,
hvordan du ud af ingenting...

...har gjort mig til en mand.

Hallo, mor.
Jeg er på tur.

På tur?
Med hvem?

Min bedemandsven.
Jeg har fortalt om ham.

Jeg lover at komme hjem i morgen.
Du skal ikke være bekymret.

Slap af, mor.
Ciao.

- Rører De virkelig ved lig?
- Ja, men det er ikke det sværeste.

Jeg kan ikke. Min mor ville have,
at jeg kyssede min døde far.

- Jeg kunne ikke røre ved ham.
- Det er bedre at røre ved de levende.

- Er De gift?
- Nej, jeg er separeret og skilt.

- Har De nogen børn?
- Nej.

- Værsgo.
- Tak!

Skål.

Undskyld,
jeg er lidt fuld.

Jeg vil gerne skåle for Bérengère.
Naturligvis!

Og for min første tur i en rustvogn.

Den første,
men ikke den sidste.

- Det var bare en opvarmningstur.
- Jeg har ikke travlt.

Det er sjovt, men grækerne
betragtede livet som en festbanket.

Man skal nyde maden -

- og glæde sig over samtalerne.

Men til sidst rejser man sig,
takker de øvrige gæster -

- og går sin vej.

Jeg synes,
at det er virkelig smukt.

Men man kan tage
en kop kaffe efter måltidet.

Med chokolade og en calva.

- Og lidt bordfodbold.
- Ja, bordfodbold!

Selv lidt kold kødrand
ville være godt.

- Jeg elskede filosofi.
- Ikke mig.

- Heller ikke mig.
- Jeg glædede mig til det i gymnasiet.

Hvad siger bedemanden?

- Jeg tror, jeg skal hjem nu.
- Nej, ikke endnu.

Jeg beklager,
men det er jeg nødt til.

Jeg skal lige på toilettet.
De kan køre med mig, hvis De vil.

Sagde vi noget forkert?

Hvad nu, hvis vi tillod os
en anden opvarmningstur?

- Ja, lad os begrave hendes gamle liv.
- God idé.

Er I blevet vanvittige?

Der er nogen derinde.
Vis dog lidt respekt. Det går slet ikke.

Hvad?
Der er ingen, der er døde.

Det går ikke!

- Han er helt fra den.
- Igor!

Det er nok nu. Er du okay?
Det må du undskylde.

Det er nok.
Vi kører hjem nu.

Farvel, Igor.

Så er han væk.

Det er første gang,
at nogen har slået mig sådan.

Det er første gang,
at jeg har slået nogen.

Jeg var ved at gå igen.

- Er der to af jer?
- Nej.

- Jeg kan ikke finde min nøgle.
- Har De ledt efter den?

- Undskyld, men jeg har den ikke.
- Har De set i lommerne?

- Og tasken?
- Undskyld, men nej.

Godt, jeg skynder mig tilbage.

- Undskyld.
- Det gør ikke noget.

Det er sjovt, hvordan Boëthius siger,
at vi er som drankere, der søger lykken.

Vi har en svag idé om, hvor den er.
Vi vakler og snubler.

Vi falder,
og vi fortsætter.

Gør De tit det her?

Hvis der er nogen, der har lyst.

Hvad kigger du på?

Jeg skærer dig ud i stykker.
Rent klinisk.

Kød, hår og knogler.

Er det rart?

Det er en stoisk metode,
der hedder 'merismos'.

Den skal holde lidenskaben i skak.

- Virker det?
- Næ.

- Værsgo.
- Tak.

- Jamen så...
- Farvel, madame.

- Ellers noget?
- Nej, jeg klarer den.

Jamen så godnat.

De ligner slet ikke billedet.

- Er det et problem?
- Nej.

Skal vi så komme i gang?

Værsgo...

Undskyld.

Har du noget tandpasta?

- Bliv der.
- Tak.

- Værsgo.
- Mange tak.

Vil du åbne den for mig?

Fornemt. Tak.
Hav en god aften. Og tak.

- Er det din bror?
- Nej.

Jeg har lige mødt ham. Jeg kom til
at køre ham og hans budcykel over.

Og nu er han så her.

Og man må sige,
at han er overraskende.

Jeg tror ikke, det går.

Kan du ikke lide mig?

Jeg har drukket lidt for meget.
Og det der er kompliceret.

Okay.

Han lader til
at holde meget af Dem.

- Undskyld.
- Det gør ikke noget. Det sker.

De fortryder ikke?

Jeg siger lige farvel til ham.

- Er du okay?
- Jeg har det fint, tak.

- Hvad laver du?
- Jeg mediterede.

Undskyld.

Må jeg være med?

Det vil gøre mig godt.
Jeg kan aldrig falde i søvn.

Det er ingen sovepille.

Sig, hvad man skal gøre.

Hele idéen er,
at man ikke gør noget.

Man går dybt ind i sig selv.

Hvis tanker dukker op...

...lader man dem passere.

Som var det skyer.

Man holder ikke fast i noget.

Det er ikke let.

Hvad tænker du på?

Jeg tænker på,
at min krop er hæslig.

Så har du ret i, at man
ikke skal holde fast i sine tanker.

Hvad tænker du på?

Jeg tænker på
at gå hen og låse døren.

Hvis du er enig?

Sig bare, at min krop
er afskyvækkende.

Men nej.
Din krop er ikke afskyvækkende.

- Du behøver altså ikke.
- Det ved jeg godt.

Jeg kan jo bare gå.

Det vil tilsmudse dig.

Jeg er bange.

- Det er vel ikke første gang?
- Lidt.

Lidt?
Har du elsket med nogen?

Bare små gange.

Okay.

Så lad os gøre det her
til en stor gang.

Luk øjnene.

Hold hånden på mig.

Jeg hedder Elsa.

- Ligesom Aragon.
- Ja.

Er du lykkelig?

Det spørgsmål stiller jeg ikke.

Men hvis du gjorde det.

Jeg er ikke ulykkelig.

- Tak.
- Jeg gjorde jo ikke noget.

Jeg havde aldrig troet -

- at den her krop -

- kunne give glæde.

Det var, som om der ikke
længere var nogen kamp.

På hjemmet tog de handsker på
for at ordne os.

Nul kærlighed.
Ingen, absolut ingen.

De kaldte det
'terapeutisk distance'.

I 17 år.

Min far skred, da jeg blev født.

Så min mor måtte klare det hele.

Så hver søndag, helt planmæssigt,
efterlod hun mig der.

Og hentede mig igen om fredagen.

Dumme kælling.

Hvad gjorde du?

Jeg ordnede det selv og tog et bad.

Hvis du nu så...

...sådan en som mig død.

Sådan her.

Ville du så opdage, at der var noget,
der var lidt skævt?

Nej, det tror jeg ikke.

Jeg ville tænke: "Sikke et smukt lig."

Har du altid haft det her arbejde?

Jeg tog over efter min far,
da jeg var 30.

Men allerede som lille i skolen
var jeg 'bedemandens søn'.

Det vakte nysgerrighed.
De andre stillede mange spørgsmål.

Nogle var bange for mig
og undgik mig.

Men det havde også fordele.
Jeg fik opmærksomhed -

- med historier om mænd, der havde
hængt sig, og manglende lemmer.

Som teenager tog jeg endda
mine veninder med i kølerummet -

- for at imponere dem ved at vise dem
ligene. Det virkede ikke så godt.

Er det blevet hverdagsagtigt?

Det er blevet mit liv.

Nogle gange, når jeg ser dig
med dit arbejde...

...så tænker jeg,
at du er en sand stoiker.

Alt preller af på dig
som vand på en anderyg.

Der er intet, der siver ind.
Du er en and.

Tja...

Men anden er ved at være træt.

- Lad os få sovet lidt.
- Louis...

- Må jeg blive her?
- Ja, hvis du vil.

Godnat, min lille and.

Den er til Joachim...
Gider du?

- Goddag.
- Jeg skal hente min søn, Igor.

- Igor?
- Han er sammen med monsieur Louis.

Nicole.
Kender vi en Igor?

- Goddag. Der er ingen Igor her.
- Han er sammen med monsieur Louis.

Det tror jeg ikke.
Monsieur Caretti er bortrejst.

De var sammen i går. Hans cykel er her,
og han tager ikke sin telefon.

Det må være en misforståelse.
Lad mig se, hvad jeg kan gøre.

- Ja, Nicole.
- Madame Paratte, Igors mor, er her.

Ved De, hvor han er?

Han er sammen med mig.

Javel.
Hun er meget bekymret.

Alt er okay.

- Hvor er han henne?
- Montpellier.

Montpellier? I Frankrig?

Fortæl hende,
at jeg kører ham til toget.

Han tager tilbage
til Lausanne.

- Hun vil tale med ham.
- Han er lige i bad.

- Javel så.
- Jeg er nødt til at gå.

Der var du.
Er alt okay?

- Ja. Har du sovet godt?
- Ja.

- Har du fået en masse at spise?
- Ja, det er alle tiders.

Godt, men vi skal af sted,
ellers når du ikke dit tog.

Okay...
Men bare rolig.

I værste fald tager jeg bare
det næste tog.

Inden for zen
er der en meget enkel øvelse.

Hver gang man går gennem en dør,
dør man en lille smule -

- man forlader fortid og fortrydelser
og åbner sig for livet.

Det kan du se.
Kom, lad os skynde os.

"Cédric Lascaux."

"1969... to 1986."

Han var jo vildt ung.

Sytten år.

- Er de efter os?
- Det tror jeg ikke. En rustvogn?

- Ja. Hvad drejer det sig om?
- Goddag, monsieur.

- Har De ret til at køre over for rødt?
- Nej.

Så De det ikke?
Må jeg se Deres papirer?

Undskyld...

Mange tak.

- Jeg beklager, men jeg så det ikke.
- Det siger folk altid.

Jeg skal have
en dødsattest og toldpapirer.

Dødsattest...

Og et ligpas...

Lige et øjeblik.
Vi har lidt travlt, så...

Min mor er i kisten.

Vi skal nå frem til ceremonien.

Det der...
De ringer med klokkerne.

Hun er død... min mor.
Hun er i kisten.

- Ja, det er hans mor.
- Vi skal af sted.

- Det er hans mor, så han er...
- Vær sød, Louis.

- Vi er nødt til...
- Vær sød, Louis.

Okay, kør bare.
Men lad være med at køre for stærkt.

- Vi er nødt til at komme af sted.
- Farvel og på gensyn.

Jeg ville gerne køre videre
sammen med dig.

Og Cédric og Madeleine.

Det er underligt, men det lyder
næsten, som om du kender dem.

Vi er trods alt forbundet.

Kendte du dem?

Det kan jeg fortælle dig om
en anden gang.

Før havde jeg kun papir-venner.

Nietzsche, Spinoza og Descartes.

Med dig er det anderledes.
En ven af kød og blod.

Tak.

Undskyld, at jeg bliver ved,
men jeg vil virkelig gerne med dig.

Det er bedre, at du tager hjem.
Din mor er bekymret.

Hun kan rende mig.
Hun har givet mig lange løg i 37 år.

Var hun måske bekymret,
da hun sendte mig hen på hjemmet?

Den dumme kælling?

Har vi det ikke godt sammen, alle fire?

"Ethvert selvbehag
hos dødelige er dødeligt."

Montaigne!

"Den største rejsende er ikke den,
der har været Jorden rundt ti gange -

- men den, der har været
rundt om sig selv én gang." Gandhi.

Fra menukortet
på min indiske yndlingsrestaurant.

Roger! Hej, Roger!

Vil du køre med?
Der er plads omme bagi.

Hvor er du på lykkelighedsskalaen?

Hvis du skruer op for musikken,
er jeg på 9,5.

- Og dig?
- Jeg er med dig.

Du svarer ikke?

Det er bare arbejde.
Ikke noget vigtigt.

Jeg er sikker på, at alt er vel.

Kærlighed!

Kærlighed!

Kærligheden er en sigøjner -

- den kender ingen lov.

Elsker du mig ikke,
elsker jeg dig.

Og elsker jeg dig, så tag dig i agt!
Så tag dig i agt!

Han er faldet ligesom dig.

Hvad er problemet?
Er der noget galt?

- Så kom med det.
- Glem det. Hav en god dag.

Diogenes siger, at hvis man vil være
fri af, hvad andre tænker -

- skal man trække en sild bag sig,
uanset hvor man går.

Og her har jeg en fordel -

- for min sild er der altid.

Desuden er jeg skideligeglad med,
hvad andre tænker.

Louis.

- Tilgiv ham...
- Kom nu, vær fri. Louis!

Jeg er skideligeglad med,
hvad andre tænker.

Vær venlig at gå lidt tilbage,
så han kan parkere.

Goddag.
Har De haft en god tur?

Ja, mange tak.

Det kommer til at gå hurtigt.
Der er ingen, der vil sige noget.

- Goddag, Judith.
- Hvorfor sagde du ikke, at du kom?

Jeg prøvede at ringe, men...

Hun ville ikke have haft dig her.
Mindst af alt for Cédrics skyld.

Det var vigtigt for mig
at følge dem på vej.

Og det er ikke svært nok
for mig i forvejen?

- Du vil ikke sige noget?
- Nej.

- Ikke engang et sidste farvel?
- Hvorfor?

Vi talte jo ikke sammen længere.

Det kan man jo fortryde.

Du ødelægger en familie,
og så kommer du som frelser.

Du kan jo bare sige noget.

For de nærmeste, som ikke
har set afdøde, er der...

...et fotografi.
Hvis du vil se det.

Det er min skjorte.

- Var det jer, der gav hende den på?
- Hun havde udvalgt den.

Det var til hendes fødselsdag.
Det var mig, der gav hende den.

Mange tak. Vi vil nu sidde
i stilhed et øjeblik...

- Jeg vil gerne sige et par ord.
- Naturligvis.

Ja, jeg...

Jeg vil gerne sige -

- at jeg var så heldig at kende
Madeleine for længe siden.

Jeg beundrede hende virkelig meget
som den kvinde, hun var.

Hun var intelligent, modig...

...og gavmild.

Da jeg mødte Judith, tog Madeleine
imod mig med åbne arme.

Hun lyttede,
opmuntrede mig og gav gode råd.

Jeg holdt meget af hende.

Og jeg ved,
at hun også holdt af mig.

Men så døde Cédric.

Cédric var lige fyldt sytten.

Han var en glad teenager.

Livet lå åbent for ham.

Og den dag ville han gerne
køre en tur i min bil.

Bare en lille tur.

Og jeg kunne ikke stoppe ham.

Jeg kunne ikke sige nej.
Og...

...i dag ved jeg...

...at man ikke lever,
hvis man gemmer sig bag et panser.

Man lader bare som om.

Madeleine, Cédric, Judith...

Jeg beder om jeres tilgivelse.

Mange tak.
Ceremonien er slut nu.

Lad os sidde i stilhed
et øjeblik mere...

- Undskyld, må jeg?
- Ja, naturligvis. Værsgo.

Undskyld,
jeg er ikke en del af familien -

- men jeg vil gerne sige
nogle få ord.

Når jeg ser
på Madeleines kiste -

- ser jeg to datoer.

1934.

Og 2020.
Mellem dem er der en tankestreg.

Denne lille, skrøbelige
tankestreg er livet.

Når alt kommer til alt -

- så er vi alle på sin vis
stået på det samme tog.

Nogle gange vil vi frygtelig
gerne være togfører -

- så vi kan stoppe på de stationer,
hvor der er glæde.

Og køre hurtigt gennem -

- hele bundtet af lidelse.

Måske burde vi bare tage rejsen -

- uden at brokke os over,
at minibaren er lukket -

- eller over
at billetkontrolløren er sur.

Vi ved ikke, hvor vi skal hen.

Ingen af os kender destinationen,
men vi er alle med toget.

I dag vil jeg gerne
takke Madeleine og Cédric.

De har, og det lyder måske dumt,
gjort mig mere levende.

Tak, Louis.

Undskyld.

Tilgiv mig...

Tak.

Hvordan går det?

- Din gylp står åben.
- Fandens! Jeg var...

Det forstår jeg godt.
Værsgo, så er det ordnet.

Se, hvem der er her.
Det må da gøre dig glad.

- Du kunne ikke holde dig væk, hva'?
- Hvorfor er I kommet?

- Hun var bekymret.
- Det har hun været i 37 år.

Det var Nicole, der var bekymret.
Og så inviterede hun mig med.

- Du vil arbejde over, hva'?
- Nej.

Da jeg ringede til Judith
om hunden, fortalte hun mig alt.

Og så blev jeg bekymret.
Det er rigtigt.

Jeg er en stor dreng.

Mere eller mindre...
Tillader De?

Det var bedre.

Kom, lad os få noget at drikke.

- Hej med dig. Er det lækkert?
- Meget lækkert.

- Er du kommet for at spise?
- Ja, lidt.

- Er du familie?
- Nej.

- Hvad hedder De?
- Fred.

- Er alt vel?
- Ja.

- Er det Deres bror?
- Nej, han er min ven.

Han har nok at se til.

Vi må hellere se at komme af sted.

Hvad?

Ikke noget.

Tekster til habaneraen:
Wenzel Neergaard

Tekster: Mette Holm
Oneliner