Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Maj 1942.
I vest præges nætterne af lyden fra et buldrende artilleri.
Begge sider ligger to meter under jorden, begravet i en skyttegravskrig.
I øst bomber nazisterne kanalen og Kirovs jernbane dag og nat.
I syd fortsætter kampene om det blokerede Leningrad.
Men her føltes det som en ferie.
Ved siden af den 171. Jernbane havde husene kunnet undgå angreb.
Af og til fløj nazisterne over området-
-så man havde placeret nogle luftværnskanoner der.
Hvad klager du over? Din Vasja lever stadig.
Han skal svare for mit æbletræ, når han kommer tilbage!
Den hovedløse kylling!
REKRUTTERNE
I disse stille, dovne omgivelse kunne soldaterne strejfe rundt som grise.
Der var godt med ugifte piger og enker i de 12 husstande.
Der syntes at dukke hjemmebrændt op ud af det blå.
Soldaterne sov rusen ud, indtil det var nogens fødselsdag igen.
Den grimme stank af hjemmebrændt lå som en konstant dyne over byen.
Fedot Jevgrafitj!
Fedot Jevgrafitj! Fedot Jevgrafitj!
Hold op med at råbe! Hvad er der?
Ikke nu igen!
Stop! Stop! Hvad laver du, dit svin?
Vaskov, du får en anmærkning.
Dine mænd beordres til fronten, hvor de ikke gør nogen skade.
- Send soldater hertil, som ikke drikker. - Afholdsmænd? To grupper, det er 20.
Langs hele fronten vil du aldrig finde 20 afholdsmænd.
Jeg skal bruge mænd, som ikke drikker, og som kan opføre sig blandt kvinder.
- Eunukker, mener du? - Jeg ved det ikke. Ledelsen ved bedst.
- Når vi har tævet nazisterne, kommer jeg. - Vi får se, om du gør det.
Jeg skriver, så snart jeg er der.
Okay, Vaskov, jeg sender afholdsmænd, som kan opføre sig blandt kvinder.
Hvis du ikke kan klare dem, skal du passe på, sergent.
Deling, ind i bilen!
Jeg tager mig af dig efter krigen, sergent!
Op med humøret, Jevgrafitj. Du får nye i morgen.
De overlever måske en hel uge.
Hvad er der?
Dine tropper er her.
Endelig! Her har været tomt i to dage. Kom der også en befalingsmand?
Det lader ikke til det.
- Skønt! Jeg hader at dele kommandoen. - Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt!
Fald ind i geleddet!
Se til højre! Giv agt!
Kammerat sergent! 1. Og 2. Truppen, 3. Deling, 5. Luftværnsbataljon-
-står til Deres disposition. Sergent Kirjanova melder sig!
Så de fandt altså afholdsmænd!
De forrige luftværnsskytter boede i hytter.
Men vi er kvindelige luftværnsskytter.
Skal jeg kalde jer kvindelige rekrutter? Er flere end du erfarne i kamp?
Undervurder os ikke, sergent.
Kammerat Osjanina, hvor mange har du dræbt?
Ikke mange nok endnu.
Hvad hedder du?
Menig Britjkina, Lizaveta.
- Og du er fra landet? - Ja.
Du har åbenbart talent. Sådan gør man med værktøj! Hvor kommer du fra?
Fra Sibirien. Jenisej.
Nå da, så er du langt hjemmefra.
Hvad vil du? Jeg er optaget med personalet.
Ja, men... rødbedesuppen er færdig.
- Og hvad så? - Den bliver kold.
- Hvad med det andet, vi har brug for? - Hvad er det?
Jeg ser ingen buske i nærheden.
Officersklassen...
Piger, vi er uheldige. Der er kun en mand, og hans seng er optaget.
Hans mænd boede i hytter, og han kyssede med husholdersken.
Det er ikke sandt!
Er du forelsket? Piger, Britjkina er forelsket!
- Forelsket i en officer! - Stakkels Liza!
LIZA BRITJKINA
Liza Britjkina havde altid blikket rettet mod morgendagen.
Hver morgen følte hun, at lykken var meget tæt på.
Men omstændighederne skubbede den altid væk.
Lykken blev ikke ødelagt, men den skubbet til side.
Lykken døde ikke, da regimet erklærede familien statsfjender.
Den døde ikke, da de og tusinder andre kulakker blev sendt til Sibirien.
Ikke engang da døde hendes drøm om en lysere morgendag.
SIBIRIEN 1941
Hendes barndom gik helt fortabt.
Hvad er der?
- Keder du dig? - Ja, jeg keder mig.
Jeg gav din far min adresse. Kom hertil, så skaffer jeg en plads på en skole.
Du sygner hen, hvis du bliver her.
Og gør ikke noget dumt, selv om du keder dig.
Gå nu.
- Vil du køre mig til byen? - Ja, lille pige.
Kom tidligere næste gang.
- Han ventede på dig meget længe. - Ja.
I morgen vågner han, og du er væk igen. Så bliver han ked af det.
Ja, mor.
Vær forsigtig derude!
Hænderne op! Sæt nu jeg havde været tysk?
Der er ingen tyskere her, kammerat sergent.
Jeres bælter, tag dem af!
Tre dages isolation for dårligt opførsel i felten!
Se herhen!
De skal banke først, det her er vores kaserne.
- Hvad er det her? - Ved De ikke det?
- Tag dem ned! - Vi har vores ordrer.
- Hvilke ordrer? - Relevant ordrer.
"Kvinder i tjeneste skal hænge deres undertøj til tørre."
Det kommer direkte fra hovedkvarteret.
Så må I hellere gøre det.
Fedot Jevgrafitj fyldte 32 år dette forår.
Alt var gået hans vej indtil nu.
Han var gået ud af regimentskolen og blevet forfremmet til sergent.
Han var nu gift med en sygeplejerske fra sygehuset og havde fået en søn.
Men så begyndte Vinterkrigen mod Finland, og han blev sendt til fronten.
Sordavala, december 1939.
Han blev såret, og under indlæggelsen mødte hans kone regimentets dyrlæge.
De flyttede sydpå sammen.
Fedot blev skilt og fik myndigheden. Han sendte sønnen til sin mormor.
Et år senere døde hans søn.
Efter det havde Vaskov kun smilet tre gange:
Til generalen, som gav ham en medalje, til kirurgen, som fjernede splinter-
-og til sin husholderske Maria Nikiforovna for hendes vid.
Fart på!
Parat til affyring!
Pejling: 270 grader! Afstand: 3.000 meter!
- Låst på 3.000! - Højde: 2.500 meter!
- Låst på 2500! - Parat til affyring!
- Ladt! - Korte byger! Skyd!
Pejling: 290 grader!
- Afstand: 2.500 meter! - Ladt!
Lad! Hurtigere!
- Nadja! - Er du ramt?
- Pejling: 320! Højde: 2.900! - Låst på 2.900!
Afstand: 3.400 meter! Skyd!
Godt klaret, piger!
Se! Piloten sprang ud!
Nej, Rita. Du rammer ham aldrig. Spild ikke ammunition på det.
- Ladt! - Skyd!
Hvem gjorde det?
Hvad har du gjort? Du kan komme for en krigsret for det!
RITA OSJANINA
22. Juni 1941.
- Kammerat major... - Ja, jeg ved det godt.
- Hvem skød Junkeren ned? - Juniorsergent Osjanina.
Godt klaret, Osjanina. Synd, du ikke fik piloten i live.
Vi kunne have spurgt, hvorfor han fløj dér, eller om det var bevidst.
Her er jeres forstærkning.
Som I ved, kan kvinder ved fronten tiltrække sig opmærksomhed.
- Visse situationer kan de ikke modstå. - Hvad mener De?
En vis gift, højt placeret, officer havde en veninde, kan man sige.
Militærrådet fandt ud af det-
-og bad mig omplacere hende, til en god gruppe.
- Har du en god gruppe, Margarita? - Jeg er med.
- Må jeg gå nu, kammerat major? - Ja.
Gruppeleder Osjanina.
- Menig Gurvitj. - Menig Tjetvertak.
Menig Komelkova.
ZJENJA KOMELKOVA
Moskva, maj 1941.
Min familie!
Tillykke, far! Satte Stalin den på dig?
Ja, og han gav mig hånden. Jeg sender videre.
Alexej, det her er min datter Zjenja.
Lad dig ikke narre, hun er Djævelen i underkjole!
Zjenja, det her er oberst Luzjin. Vi gjorde tjeneste sammen i Finland.
Zjenja, han er gift.
Ny by, nyt liv...
- Goddag! - Goddag!
Fald ind i geleddet! Giv agt, kammerater!
For tapperhed i kamp belønnes denne garnison med en badedag.
Det er så skønt!
Zjenja, du er en gudinde med perfekt hud!
Det er trist, at du må gemme den krop under en uniform! Så smuk...
- Smukke piger er sjældent lykkelige. - Hentyder du til dig selv?
Zjenja, du behøver ikke gå med bh!
Jo, jeg elsker undertøj.
Vores officer ville ikke kunne modstå det, jeg havde på i dag!
Ingen kan modstå din skønhed!
Jeg vil vise dig, hvordan du kan fremhæve din indre skønhed.
Vi laver nogle ændringer på din bluse, og så bliver du uimodståelig!
Jeg kan også fikse dig op.
Jeg lavede for resten sjov før, han er din!
Fiks også mig op!
- Jeg vil sikre mig ham. - Har I ondt af ham?
Stille! I skulle skamme jer.
Rolig, Rita. Lad dem snakke. Det er interessant.
At blive forelsket er en ting. Det har jeg ikke noget imod.
Men jeg forstår ikke piger, som har affærer.
Nå, det gør du ikke? Hvor forsvinder du så hen om aftenen?
- Zjenja, vil du ikke synge for os? - Zjenja kan mange sange.
Hvor mange gange vi end skilles ad.
Kommer jeg altid tilbage hertil.
Vi har været venner så længe nu.
Jeg kan bare ikke holde op med det.
Hvis jeg er langt væk fra dig.
Og du ikke hører noget fra mig.
Så betyder det stadig at jeg har det godt.
Jeg synes bare ikke om at skrive.
Min mor, søster og bror er døde.
- Af granatild? - De blev skudt.
Den højeste militærledelses familier blev henrettet.
En estisk kvinde gemte mig.
Jeg så det hele.
Tallinn, august 1941.
Zjenja, hvad skete der med obersten? Hvor kunne du?
Jeg kunne, ganske enkelt.
Jeg kunne.
Bliv der.
Kammerat oberst, her er en anholdt kvinde.
Hvem er hun?
Hvem ved? Hun kom fra den anden side. En spion eller...
Zjenja!
Vil du give mig en lektion nu, eller senere, når der er slukket?
Kammerat sergent!
- Hvad er der? Har du set et spøgelse? - Der er nazister i skoven.
- Hvem siger det? - Jeg så dem selv.
Der er to, og de har camouflagemasker.
De dræbte Makaritj.
Gør jer klar til kamp! Få fat i Kirjanova, hurtigt!
Tallen, kom!
Enten sover de, eller også er de døde.
- Tallen, kom! - Tallen her.
Her er 17. Giv mig 3., det haster!
Råb ikke! Haster?
Er det dig, Vaskov? Hvad sker der?
Vi har nazister i området. To af dem blev set tidligere i dag.
- Hvem så dem? - Juniorsergent Osjanina.
Vi er parate, kammerat 3. Jeg vil finkæmme skoven.
- Hvordan så tyskerne ud? - De bar camouflagemasker.
Det må være sabotører.
- Tag fem soldater med og jag dem. - Modtaget, kammerat 3.
- Så du så dem her? - Her. De var på vej mod den store vej.
- Havde de rygsække? - Ja.
De bar nok på sprængstof.
I så fald var de på vej mod jernbanen, ikke mod den store vej.
Mot Kirovs jernbane.
To fjendesoldater er set i området.
Vores opgave er at fange dem. Hvis ikke levende, så døde.
Juniorsergent Osjanina, træd frem.
Udvælg fire soldater fra din gruppe.
- Menig Komelkova! - Ja!
- Menig Tjetvertak! - Ja!
Vent!
Vi skal fange nazister, ikke fiske. Vælg nogle, der kan skyde.
Jeg kan skyde. Min far lærte mig det.
Menig Britjkina!
- Kan nogen af jer tale tysk? - Jeg!
Hvad betyder "jeg"? Sig dit navn!
Menig Gurvitj.
Kan andre tale tysk?
- Hvordan siger man "hænderne op!"? - "Hände hoch!"
Korrekt. Du kan tage med, Gurvitj.
De er i det mindste ikke fulde af spindelvæv. Tag støvlerne af!
- Han beordrede os ikke til tage alt... - I ævler meget!
Jaså...
Med den slags om fødderne, vil I bløde med det samme!
Rens geværerne og pak fødderne ordentligt ind!
Hjælp hinanden. Og så kommer I ud.
Pak ammunition og proviant til to døgn. I har 40 minutter. Kom i gang!
Er du fra storbyen? Det kan mærkes.
Jeg lover at skrive. Farvel!
SONJA GURVITJ Minsk, oktober 1940.
Hej!
Sonja!
Giv agt!
Helt uden varsel, klokken fire i dag-
-angreb den tyske Wehrmacht vores grænser-
-på et antal steder...
Sonja! Vi er på vej væk herfra. Jeg troede ikke, at du ville komme.
Det er Blok. Der er noget til dig inden i.
Farvel, Sonja. Jeg skriver til dig.
Men Sonja fik aldrig noget brev.
Hele hans kompagni blev dræbt i oktober-
-da Moskvas frivillige styrker blev omringet i Vjazma.
Hør på mig.
Juniorsergent Osjanina skal være min næstkommanderende.
Hvis vi bliver angrebet, hvem af jer kan lave en dyrelyd?
Det er et alvorligt spørgsmål!
Man kan ikke råbe i skoven, så hører de os.
Jeg kan lyde som et æsel.
Der er ingen æsler her.
Så lærer vi at sige som ænder.
- Sådan kalder en andrik på en hun. - Det stemmer. Vores signaler:
To rap: Advarsel, fjenden er set. Tre rap: Alle kommer hertil.
Forstået? Følg mig!
Vaskov forstod, at hvis nazisterne ville ødelægge Kirovs jernbane-
-som var den vigtigste transportrute for de allierede til fronten-
-så ville det at forhindre dette være en vigtig succes.
Vaskov kendte den hurtigste vej til søen siden Vinterkrigen-
-og denne tyskerne ikke se, eftersom kortene kun viste sump.
Tyskerne havde altså kun en vej til jernbanen-
-mod søen langs Sinjuchin-åsen.
Der var ingen genvej for dem.
Nazisterne skal gå meget langt, omkring 60 km.
Op med dig!
Lever dine forældre, eller er du forældreløs?
Jeg går ud fra, at jeg er forældreløs.
- Du virker ikke helt sikker. - Det kan man ikke være i dag.
Det har du ret i.
De bor i Minsk. Jeg ville studere i Moskva...
- Har du hørt noget fra dem? - Hvordan skulle det foregå?
- Er dine forældre jødiske? - Ja.
"Ja", siger du. Det kan man ikke se så let.
Sonja vidste ikke, at hendes mor, Vera Josefovna Gurvitj...
...samtidigt befandt sig i Maly Trostenets koncentrationslejr...
...mærket med en gul stjerne og et nummer...
BELARUS, BESAT AF TYSKLAND
...og at hendes far og søster var blevet dræbt.
Det lykkedes dem måske at flygte.
- Nå, menig Gurvitj, tre rap! - Hvorfor det?
For at teste vores beredskab. Har du glemt, hvad jeg lærte dig?
Nej, det har jeg ikke.
- Hvad sker der? - I havde været døde, hvis der var noget.
Sådan som I støjer, når I render rundt!
Hvad så I på vej hertil? Juniorsergent Osjanina?
- Ikke meget. En knækket gren. - Godt, at du så den.
- I andre? - Intet specielt at rapportere.
I højre side af stien var stråene væltet, men ikke i venstre side.
Glimrende, kammerat Britjkina!
Der er også fodspor af den slags støvler, deres faldskærmsjægere bruger.
Efter retningen på dem at dømme, går de rundt om sumpen.
Det er godt, for så kan vi gå gennem sumpen.
Nu holder vi en rygepause på et kvarter.
I kan vaske jer, hvis I vil.
Vær stille, og gå ikke væk!
Denne vej er farlig, så vi holder følgende rækkefølge:
Jeg går først, så Gurvitj, Britjkina, Komelkova, Tjetvertak-
-og Osjanina bagest. Spørgsmål?
Er der dybt?
Nogle steder når det op til... jeres bælter. Hold geværerne tørre!
Sumpens gasser bobler op. Vi har forstyrret den.
Før troede man, at sumpene var hjemsøgte.
- Men det er bare overtro. - Er der blodigler her?
Nej, der er helt dødt. Og dødsens farligt.
Kammerat sergent! Jeg har tabt min støvle!
Har du fundet den?
- Nej. - Vi er nødt til at fortsætte.
- Hvad så med min støvle? - Den er væk nu. Fortsæt!
Gå efter mig! Stands ikke!
- Hvor er du på vej hen? - Jeg hjælper dig.
Nej, gå ikke tilbage!
Rolig, vi er næsten fremme ved øen!
Der kan vi hvile os. Fremad!
Det bliver snart lettere. Når vi når birkene, er vi sikre.
- Hvordan skal jeg gå uden min støvle? - Vi ordner det efter sumpen.
- Er alt i orden? - Jeg fryser.
Jeg er gennemblødt.
Jeg er åbenbart ikke tør bag ørerne endnu!
Så, kammerater, tag jeres stave og gå efter mig i samme rækkefølge!
Stil stavene her.
Bare lidt længere, kammerater. Vi hviler os ved vandfaldet derovre.
- Har I fået det bedre, kammerater? - Meget bedre, kammerat sergent.
- Fryser I ikke? - Der er alligevel ingen at kramme med.
Du er fræk. Sidder den godt?
Ja, det føles godt. Tak, kammerat sergent.
Nu går vi. Vi har halvandens times gang tilbage.
Her er meget fredfuldt. Som en drøm.
Sinjuchin-åsen starter derovre.
Legonte-søen ligger på den anden side.
Munken Legonte levede her.
- Han ville leve i stilhed. - Det er meget stilhed her.
Nazisterne går over åsen mellem søerne.
Der er en meget stor vandreblok.
Der bestemmer vi os for en plan, og en reserveplan.
Vi bestemmer os og venter.
Vi har fået vores ordrer.
To tyskere, bevæbnede til tænderne-
-går langs Vop-søen mod Kirovs jernbane-
-og Hvidehavskanalen, uden at blive opdaget.
Vores opgave er at forsvare Sinjuchin-åsen-
-og at tage dem til fange.
Til venstre har vi Vop-søen, og til højre Legonte-søen.
Spørgsmål?
Gå til jeres positioner.
Er det her kun spild af tid?
Det er muligt, men jeg tror det ikke.
Hvis du ikke forvekslede grene med tyskere før.
- Hvil jer. Jeg kan vække jeres senere. - Jeg sover senere, Osjanina.
Søvn er lig med døden, hvis det lykkes for tyskerne.
De sover måske nu, Fedot Jevgrafitj.
- Sover? - Ja, de er jo også mennesker.
De sagde selv, at Sinjuchin-åsen er deres eneste kendte vej til jernbanen.
Vent lidt, Osjanina.
Der er 80 kilometers gang.
Gennem ukendt terræn, hvor fjenden kan gemme sig overalt.
- Er det sådan, du mener? - Ja.
De er sandsynligvis standset, for at hvile sig, til solen står op.
- Skal vi ryge, kammerat Rita? - Jeg ryger ikke.
De er jo også mennesker... Det har jeg ikke tænkt over.
Du har ret, de skal hvile sig.
Hvil dig, så tjekker jeg vores positioner.
Britjkina, har du set noget?
- Ikke endnu. - Hold udkig efter al bevægelse.
Buske, der bevæger sig, fugle, der bliver forstyrret.
- Du er jo vant til at være i naturen. - Ja.
Lizaveta, arbejdede du på en kolchos?
Nej, jeg hjalp min far.
Han er skovbetjent. Vi boede i skoven.
Så det er derfor, du rapper så godt.
Liza, Lizaveta, smil til.
Du er så sød, Lizaveta, sød er du.
Sådan plejede vi at synge.
- Vi plejede at synge... - Senere, Lizaveta.
Vi gennemfører opgaven, og så synger vi.
- Lover De det? - Ja, det sagde jeg jo.
Så gør vi det, kammerat sergent!
"De, som blev i obskure tider, husker ingenting.
Vi børn af Ruslands turbulente tid glemmer ingenting.
Du brændende tid, hvilket budskab har du? Krigens dage, frihedens dage..."
Hvem læser du for?
Kun for mig selv.
- Hvorfor læser du højt? - Det er poesi.
- Pas på øjnene. - Det er lyst, kammerat sergent.
Sid ikke på klipperne, de køler dig ned.
Uden at du opdager det. Sid på kappen.
- Tak for tippet, kammerat sergent. - Og læs ikke højt.
Om aftenen er luften tyk, men daggryet er stille.
De kan høre dig langt væk. Vær beredt, Gurvitj.
- Farver du håret? - Nej, det er min farve. Er det grimt?
På ingen måde! Tværtimod.
Er De gift, kammerat sergent?
- Jeg har været gift, menig Komelkova. - Hvor er Deres kone?
- Hun er derhjemme. - Har I børn?
- Barn... Der var en dreng. - Hvad mener De med "var"?
- Han døde, lige før krigen. - Døde han?
Ja, min mor kunne ikke forhindre det.
Min kone forlod os.
- Hvorfor ryster du, kammerat? - Jeg fryser.
Bliv ikke syg nu. Må jeg mærke?
Du har feber, kammerat.
Det er på grund af sumpen, hvor du tabte din støvle.
- Rent eller fortyndet? - Hvad er det?
Medicin. Værsgo.
- Medicin... Det er jo alkohol. - Og hvad så?
- Jeg vil ikke have det. - Det er en ordre. Drik også vand.
Men min mor arbejder med medicin.
Din mor er her ikke. Men nazisterne er her, og krigen.
Den, der overlever, har sin stadig sin mor. Er det forstået?
Drik!
Indånd ikke! Drik mere!
- Mit hoved snurrer. - Du har det bedre i morgen.
- Hvil dig nu, kammerat. - Hvordan klarer De Dem uden frakke?
Rolig, jeg er rask. Lov, at du også er det i morgen.
God bedring!
Din mor er her ikke. Men nazisterne er her, og krigen.
Den, der overlever, har stadig sin mor.
GALJA TJETVERTAK
Men hvad med min Galja? Galja! Galja! Galja!
- Rita! - Hvad?
Stille! Kan du høre det?
- Fuglene. - Det er skader.
Skaderne larmer, Rita. Det betyder, at nogen har forstyrret dem.
Det må være vores gæster.
Kammerat Osjanina, væk tropperne nu, men gør det stille!
Send tolken herhen.
- Hej, kammerat sergent. - Hej. Hvordan har Tjetvertak det?
- Huo sover. Jeg vækkede hende ikke. - Godt.
- Bliv i nærheden, men blive ikke set. - Det gør jeg ikke.
Sådan, ja.
Der er de. Begge to.
Tre...
Fire...
Fem...
Seks...
Syv...
Otte...
Ni...
Ti...
Elleve...
Tolv...
Tretten, fjorten...
Femten...
Seksten...
Seksten! Men der var jo kun to.
Ikke længere. De to var bare spejdere.
Gurvitj, hent Britjkina. Bliv ikke set.
Ja.
Kryb, kammerat! Nu kryber vi, hvis vi vil overleve.
Kammerat sergent! Kammerat sergent!
Hvad er der? Det er godt, at der er 16, Britjkina.
Nu bliver det let at finde dem i skoven.
- Finder du tilbage til basen? - Ja, kammerat sergent.
Fyrretræerne til venstre for tyskerne, gå forbi dem og rundt om søen.
- Hvor vi huggede brænde? - Netop! Og far ikke vild.
- Nej. - Løb ikke, Lizaveta.
Det sværeste er sumpen. Der er mose på begge sider.
Begynd ved birkene og gå mod de to fyrretræer på øen.
Gå ikke hele vejen på en gang.
Efterlad dit gevær og din rygsæk her.
Underret Kirjanova. Vi kan holde tyskerne tilbage, men ikke længe.
Skal jeg gå nu?
Ja. Glem ikke staven ved sumpen.
- Då går jeg. - Hurtig som vinden, Lizaveta!
Det ser ikke godt ud, piger.
Der ser ud til at være 16 personer. 16 maskingeværer.
Vi kan ikke angribe, eller lade dem gå.
Vi har måske halvanden time.
- Hvordan har du det? - Fint. Jeg sov godt.
Jeg har sendt Britjkina til basen, så først i aften kommer der flere hertil.
Så længe klarer vi os ikke, hvis vi angriber.
- Der er intet, vi kan gøre. - Skal vi bare lade dem passere?
Vi kan ikke lade dem gå. Vi må lede dem i forkert retning.
Send dem rundt om Legonte-søen.
Men hvordan? De er her ikke for at slås.
De er her for at infiltrere.
De skal se os, uden at vide, at vi har set dem.
Så ændrer de måske rute og går rundt om Legonte-søen i stedet.
Men hvad kan vi vise dem?
De må ikke se, at vi kun er fem.
Vi må udtænke en ny plan i løbet af en time.
- De møder måske nogle skovhuggere? - Vi er jo i krig, og skoven er tom.
- Men nu arbejder kvinder i skoven. - Kvinder...
Du har ret. Skovhuggere arbejder i kår, så man kan ikke have styr på alle.
Misser de en, så er spillet ude for dem.
Piger, I tænker godt!
Kammerat sergent, de kommer!
Hjælp mig her.
På jeres pladser, piger. Komelkova, følg mig!
- De er måske gået. - Måske, måske ikke.
De er også smarte. De sender ikke hvem som helst hertil.
Vent...
Jeg kan se dem.
Det er spejdere. Så de vil tælle os...
...og forstå, hvad der foregår...
Jeg kan slå to af dem ud, og så når I piger at flygte.
Vent, hvor skal du hen?
Raja og Vera, kom og bad!
Æbler og pærer voksede på træerne.
Tågen krøb hen over floden.
Katjusja stod ved flodbredden Floden, den var smal og dyb.
Så, gør som I vil!
Kom, piger, bad med mig!
Kald på Ivan! Vanja, hvor er du?
Jeg kommer!
Vi kommer!
- Et øjeblik! - Vent på mig!
Hvem skal så arbejde? Jeg kommer nu!
Hvor er du?
Hvem skal så arbejde? Kom nærmere!
Kom op!
De ringede fra gården, og de sender en bil hertil. Kom nu!
Ikke mere leg! Kom op, det er en ordre!
Kom op! Ræk mig din hånd!
Kom op nu! Nu går vi! Kom!
De går.
De går!
Værsgo. De går ikke langt væk.
- Nu håber vi, at Britjkina kommer i tide. - Det gør hun, hun er hurtig.
Nu skåler vi for hendes hurtighed, og for jeres kvikhed!
Kan du mærke duften? Tyskerne er så kultiverede, at de holder kaffepauser.
Hvorfor tror du det?
Det ryger, så de spiser morgenmad.
Alle 16?
Vi må tælle dem, Margarita. Så de ikke har delt sig.
Der er 12, og 2 vagter. Så er alle der stadig.
To er ude at spejde.
De er optaget en tid, de hænger tøj til tørre.
Vi forflytter os nu, Margarita.
Jeg klatrer herop for at se bedre.
Du løber, og lokker vagten til vandreblokken.
- Gør det stille! - Modtaget.
En ting til. Min tobak.
- Vil du hente den? - Ja, Fedot Jevgrafitj.
Hentede du den?
Jeg glemte den, Fedot Jevgrafitj.
Pyt med det. Jeg har lidt tilbage. Men I glemte vel ikke tasken?
- Jeg henter den. Jeg ved, hvor den er. - Vent, menig Gurvitj! Kammerat tolk!
Var det der Gurvitj?
Komelkova, følg mig! Resten af jer bliver her.
Tyskerne?
Sjusket. Sjusket.
Det var derfor, man kunne høre hende.
De havde ventet en mand. Kniven nåede ikke hjertet straks.
Hendes bryst kom i vejen.
Læg dig her, Sonetjka.
Husk vejrtrækningen. De er her et sted.
Der er de.
Bliv her. Når de kommer, skal du støje.
Kast en sten, så de ser op. Og vær så stille. Forstået?
Forstået.
Godt klaret, Komelkova. Jeg er meget taknemmelig.
Nu er der to færre at tage sig af.
Rør mig ikke!
Du må vænne dig til det, Zjenja. Du bliver hærdet af det.
Første gang er altid værst. Du må forstå en ting.
De er ikke mennesker. De er ikke engang dyr.
De er fascister.
Behandl dem som sådan.
- Kan du finde dine kammerater? - Ja.
Så gå. Gå til Sonja. Jeg kommer.
Bliv ikke for længe. Det har vi tid til efter det her.
- Stop nu dit hysteri! - Hun var dygtig til alting.
I skolen og på universitetet.
Og hun skulle have fået børn og børnebørn. Og de skulle have fået børn.
Men det vil ikke ske nu. Hendes slægt er død.
Vi afmærker stedet på kortet, så vi kan begrave hende efter krigen.
Hvad laver De?
- Tag dem på! - Det vil jeg ikke.
Hvad tænker De nu?
- At soldater ikke skal være barfodede. - Jeg tager dem ikke på.
Det her er ikke at lege skjul. Man må tænke på de levende.
- Tag dem på! Det er en ordre. - Det er forkert. Min mor er læge...
Lyv ikke! Du har aldrig haft nogen mor.
Jeg har læst dine papirer. Du er forældreløs.
Hvorfor siger du det?
Luk ikke hadet ind, for så bliver vi som nazisterne.
- Blev du ramt? - Nej, det er bare nogle splinter.
- Tak, juniorsergent. - For hvad?
I løbet af de sekunder nåede jeg at lade igen.
Det vil jeg være taknemmelig for, til jeg dør.
- Kammerat sergent, er De kommunist? - Ja.
Vi vil gerne have, at De bevidner vores Komsomol-møde.
- Et møde om hvad? - Om fejhed!
Et møde, det lyder godt.
Fantastisk, et møde!
Så vi skal dømme vores kammerat og skrive en protokol?
Og samtidigt skriver tyskerne om os.
Som jeres sergent, og som kommunist, forbyder jeg hermed alle møder.
Jeg så ingen fejhed.
Fejhed kan kun ses efter nogen tid.
Der var forvirring, manglende erfaring.
- Er du enig, menig Tjetvertak? - Ja, sergent.
Tør tårerne og snottet væk, det er en ordre.
Vores forstærkning er forsinket.
Nazisterne bliver ikke så lette at finde nu.
Vi må jage dem frem, hvis vi skal finde dem.
Krig går ikke ud på at udskyde, men at overliste sin fjende.
Vent her!
De skød en af deres egne.
Det var nok, fordi han var såret.
Det er sådan, de resonerer.
Det skal vi tænke på.
Vi dræbte to, Galja. To mere er døde, så nu de er tolv.
Der er intet at frygte, kammerat.
Mor!
Kammerat sergent!
- Fedot Jevgrafitj! - Kammerat sergent!
- Fedot Jevgrafitj! - Kammerat sergent!
Rolig, piger! Rolig!
Jeg er jeres bror nu, mine søstre. Ikke jeres sergent.
Kald mig Fedot.
Hvad skete der med Galja?
Vores kammerater døde heroisk.
Tjetvertak døde under skudvekslingen. Liza Britjkina druknede i sumpen.
Inklusive Sonja har vi altså mistet tre. Sådan er det.
Men vi har fået vores fjende til at løbe i ring!
- Den er her jo ikke! - Hvad mangler du?
Fænghætten. Jeg ved, at jeg havde den her, men den er væk.
Uden den er en granat kun en klump metal.
- Så vi har kun håndvåben. - Vi løser det.
Hør, kammerater.
Fjenden er bevæbnet til tænderne og på vej hertil.
Vi har slet ikke støtte.
Så vi skal holde fronten selv...
...så længe vi trækker vejret.
Vi har Rusland med os, vores hjemland.
Vi får ingen hjælp, så vi må blive kæmpe.
Det bliver nok sidste gang.
De kommer nu. Til jeres positioner!
Solen...
- Hvad skal du bruge? - En klud.
- Ikke silke, giv mig undertøj! - Det har jeg ikke.
Til helvede med det!
Gå!
Det er bare et kødsår, Rita. De missede dig.
Hallo!
De går. Zjenja leder dem ind i skoven.
Uanset hvor mange gange vi skilles ad.
Så kommer jeg altid tilbage hertil.
Vi har været venner...
Vi har været venner så længe nu.
Skiderikker!
Hænderne op!
Hej!
Svin!
Døde Zjenja på stedet?
Vores tasker og geværer er væk. De har taget dem eller gemt dem.
Men de har ikke besejret os endnu! Jeg giver ikke op, så længe jeg ånder.
- Gør det ondt? - Nej, min smerte sidder herinde.
Den æder mig op, Rita, indefra.
Jeg har mistet jer, alle fem. Til hvilken nytte?
- For et dusin tyskeres skyld? - Sig ikke sådan. Det er jo krig.
Nu, ja. Men når krigen er slut?
Hvorfor skulle I dø? Kunne jeg ikke have undgået tyskerne?
Hvad skal jeg sige, når de spørger, hvorfor vi ikke beskyttede vores kvinder?
Hvorfor lod jeg jer dø, midt i jeres ungdom?
For at beskytte Kirovs jernbane og Hvidehavskanalen?
Der er andre og bedre egnede end fem piger og en sergent.
Stop nu. Vores hjemland er ikke kun en kanal.
Vi beskyttede vores fædreland.
Vi beskyttede det, ikke kun en kanal.
Vil du opfylde mit sidste ønske?
Tag den. Der er kun to kugler tilbage. Så bliver det lettere.
Jeg går ud og spejder, men vi er tilbage inden aften.
I aften rejser vi hjem.
Husker du, at jeg så tyskerne ved krydset?
Jeg var på vej til min mor. Min søn bor der, han er 18 måneder.
Han hedder Albert. Min mor er meget syg.
Tag det roligt, Rita. Jeg forstår dig.
Kys mig!
Dit skæg stikker.
Gå nu.
Ned på jorden, alle sammen! Ned!
Så I fik dem alle sammen? Hvad?
Fem piger var de! Kun fem!
I kom ikke forbi os, og nu skal I dø, alle sammen!
Jeg dræber jer alle.
Selv om I burde være blevet skånet.
Lad dem dømme mig for det her, jeg er ligeglad.
Kammerat sergent! Kammerat sergent!
Fedot Jevgrafitj, nu er forstærkningen kommet.
Tekster af: Torben Christensen
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.