All language subtitles for 1.The Reunion.danish

Valeria Duque, 36. Musiker
Gift med to børn.

Maratonløber.

- Hende der.
- Tillykke.

De valgte et godt hjerte til Deres kone.

Hvor fører I mig hen? Nej!

Nej!

Valeria!

De fandt en donor.

Da jeg begyndte historien,
havde jeg et andet hjerte.

Jeg vidste ikke,
hvad et nyt hjerte ville betyde for mig.

Kom så.

Du lærer at leve
med en fremmeds hjerte i dig.

Noget går mig på.

Der er en gæst i min krop,
og jeg kender den ikke.

Tænker du nogensinde på,
hvem der fik mors hjerte?

Jeg laver ikke andet.

- Kender du hende?
- Hun var min kone.

Valeria blev myrdet.

De tog hendes hjerte
og solgte det til nogle svin,

som skulle bruge det til en,
der gerne ville leve.

Jeg ved, hvem min donor var.

Det var Valeria Duque.

Jeg blev en morder
for at redde kvinden, jeg elsker!

Du dræbte en uskyldig kvinde, for fanden!

- En sund, levende kvinde!
- Jeg gjorde det for dig.

Den dag, jeg mødte dig,
begyndte livet endelig at give mening.

Jeg var rædselsslagen over, du ville dø,
fordi de ikke kunne finde en donor!

Jeg frygter, at det, jeg føler for Simón,
ikke er mig, det er hende.

Valeria.

Hvorfor var du mig utro,
når alt, jeg har gjort,

er at respektere dig, påskønne dig
og få blod på hænderne for dig?

Måske er det ikke mig,
der havde sex med ham, men hende.

Fik du en hjerteoperation?
Svar mig. Er det et transplantat?

Hey!

I dræbte min kone, tog hendes hjerte
og gav det til Camila!

Jeg vil sige noget
om mit hjertetransplantat.

I skal i fængsel.

Der er ingen bedre forsikring end magt.

Kandidaten Braulio Cárdenas
har vundet præsidentvalget.

Hvis han gjorde det grundet kærlighed,
så tænk hvis det var had.

Du kan ikke fjerne dit hjerte,
og du kan ikke fjerne mig fra dit liv.

Hvad gjorde de mod Camila?

Camila!

Frk. Juana Márques, hav en god tur.

Jeg har sagt det før.
Vi ser alt, og vi ved alt.

ISTANBUL, TYRKIET

VIAGRA-TE

Tak.

Undskyld.

Pas på!

DET MÆRKEDE HJERTE

Det kan ikke passe.

Eva, Zacarías fandt mig.

Er du sikker?

Den her fyr havde mit foto.
Han ledte helt sikkert efter mig.

Jeg ved, at Zacarías hyrede ham.

Det er umuligt.

Zacarías fandt ud af, jeg fingerede
min egen død, at det var løgn.

Jeg ringer til politiet.

Ikke tale om. Du dræbte lige en fyr.

Vil du rådne op i fængslet?

Men så... Sig, hvad jeg skal gøre!

Hvad stiller jeg op?
Der er en død mand i mit hus.

Slap af til at starte med.
Skaf dig af med liget.

Eva, det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke.

Jeg har lige forladt mødet.
Jeg er der om en time.

Vent, Eva. Eva!

Hej, Peter. Hvordan går det?

Fint. Er du alene?

Ja, selvfølgelig.

- Jeg laver pizza, hvis du vil spise med.
- Det kan jeg ikke.

Jeg skal mødes med en ven. Beklager.

- Måske i morgen.
- Okay, det er helt fint.

Okay.

Forresten, hørte du et skud tidligere?

- Nej.
- Nej?

- Jeg kan hente ham.
- Lad mig.

Klart. Okay.

Tak. Hold da op.

- Han har altid gang i noget.
- Intet problem.

- Jeg må løbe.
- Okay.

- Farvel.
- Farvel.

- Dit smil er fantastisk.
- Tak.

- Farvel.
- Farvel.

Efterlader vi ham bare her?

- Burde vi ikke begrave ham?
- Vi må væk.

Du skal forlade landet nu.

Hvis Zacarías fandt mig så langt borte...

...vil han lede efter mig overalt.

Du skal lytte til mig nu. Tag til Mexico.

Lorena Williams er der.
Hun åbner din udstilling.

- Mexico?
- Ja.

Bekymrer du dig virkelig om
at løbe ind i Simón lige nu?

Det er ikke det.

Det er bare...
Jeg kommer aldrig til mine udstillinger.

Forstå det nu, Camila.

Du dræbte en mand. Du skal flygte.

Stop med at stirre på politiet.

Zacarías vil hævne sig på mig,
fordi jeg fingerede min død.

Slap af, Camila. Okay? Slap af.

Ved du, hvor han er lige nu?

Han er præsident for Colombias højre hånd.

De vil tjekke dig,
som om du har slugt 20 poser kokain.

- Jeg dræbte en mand.
- I selvforsvar.

Vær ærlig.

Den kvinde, Lorena Williams...

Stoler du på hende?

Absolut.

Jeg bad hende bevare Wolf som fotografen.

Det pseudonym beskytter dig.

Camila Duarte eksisterer ikke.

- Gid, du kunne tage med.
- Slap af.

Zacarías er i Colombia.

Jeg ved ikke,
om Mexico er det rette sted for mig.

Find Simón, nu du er i gang.

Det er på tide. I to hører sammen.

Det har været hårdt mellem os.

Vi fortjener ikke en lykkelig slutning.

Sig ikke det.

Tak for alt.

Tak.

I et helt år rejste jeg fra sted til sted.

Jeg skiftede hus og udseende,
flyttede til forskellige lande.

For mange personer var Camila død.

Men jeg var på flugt.

Fra en mand, der elskede mig så højt,
han blev en morder for at redde mit liv.

Nu hader han mig så meget,
at han først stopper, når jeg er død.

Men på en måde er Camila Duarte død.

For en kvinde med et nyt hjerte
bliver aldrig den samme.

Valeria Duque lever i mig.

Vi har sameksisteret med visheden om,
at vi elsker den samme mand.

Jeg prøvede at glemme Simón.

Jeg forsvandt fra Jordens overflade
og blev et spøgelse. Og nu...

...er det helvede tilbage.

KONGEMAGEREN BAG CÁRDENAS

CIENFUEGOS, EN AF DE MEST NAVNKUNDIGE
POLITISKE RÅDGIVERE I LATINAMERIKA

CIENFUEGOS NÆGTER AT TALE OM
SIN KONES MYSTISKE FORSVINDEN

MEXICO CITY

Stop, det er nok.

Du slår mig ihjel.

Jeg har en familie, to børn.
Stop, jeg beder dig.

Vær sød.

Cut, den er i hus!

Godt arbejde. 15 minutters pause.

Undskyld, har du et øjeblik?

Det er tredje optagelse med jer,
og jeg bliver altid dræbt.

Jeg tænkte på,
om der var et mere langsigtet projekt

eller en mere vigtig karakter.

Jeg skylder tre måneders husleje,
og det er stramt lige nu.

Tal med produceren.

Lav ikke den grimasse.

Jeg glæder mig til at se dig, skat.

I lige måde, skat. Jeg savner dig.

Du har ingen anelse.

Se, nogen vil hilse.

Sig hej, Polo.

Hey, Samantha!

- Hej, Polo.
- Hej, smukke!

Skat.

- Jeg har det skidt i dag.
- Hvorfor? Hvad er der galt?

Jeg ved det ikke.

Jeg savner dig nok for meget.

Jeg savner også dig meget.

Og jeg ved, at vi snart ses.
Det lover jeg.

Godt, du er optimistisk.

Men husk, at du er i Bogotá.

Og jeg er her i Mexico.
Og vi er begge flade.

Ja, men...

At give op er ikke en mulighed, skat.

Så snart jeg ikke er flad mere,
kommer jeg forbi og besøger dig.

- Hej!
- Skat, jeg må løbe.

Glem mig ikke, erstat mig ikke.
Jeg elsker dig.

Giv mig et virtuelt kys.

Godt.

Jeg elsker dig.

Farvel, jeg elsker dig.

- Hej, far. Går det godt?
- Ja. Jer?

- Godt.
- Hej far.

Far, har du vingummierne med?

"Jeg havde ikke penge nok."

Ja.

- Tak, far.
- Det var så lidt.

Lad os arbejde på
din tocifrede multiplikation.

Tamayo.

Din tid og min tålmodighed er løbet ud.
Giv mig min lejlighed.

- Hvabehar?
- Flyt ud, røvhul.

Giv mig min lejlighed nu.

Jeg betaler jo sidst på måneden.

- Jeg har lejere, der betaler et år forud.
- Det kan du ikke gøre. Jeg har børn.

- Jeg ville betale.
- Vi kan tvinge dig ud.

Vi opmagasinerer dit lort.

Du har en uge til at få alt ud,
ellers smider jeg det ud. Du får to timer.

De kalder mig den Tropiske Storm

Fordi

Jeg bringer uvejr over enhver

Jeg beder om tilgivelse

Aldrig om tilladelse

Det er måske svært at tro

Men jeg har ingen hæmninger

Jeg synger mine sange til live

Jeg synger for Celia

Da hun råbte "Azúcar"

Fik hun alle til at danse

Jeg kommer med fred

Men jeg fører krig om nødvendigt

De kalder mig Nicky

Nicky Guerra

Jeg har rytme, jeg har sjæl

Jeg har alle svarene, jeg ved det hele

De kalder mig Nicky

Nicky Guerra

Fra trommens og rytmens land

Du kommer med glæden
Jeg kommer med kraften

De kalder mig Nicky

Nicky Guerra

Jeg siger, hvad jeg vil

Hvordan jeg vil, når jeg vil

Tak.

Tak.

Nicky Guerra.

- Den Tropiske Storm!
- Ja.

Når jeg kommer her, kan jeg slappe af.

Stop så. Har du set tiden? Emilio ville
fyre dig, hvis du kom for sent igen.

- Det siger han altid...
- Kom.

Sådan.

Chefen er ligeglad med dit lorteliv.

- Det har været et par hårde dage.
- Ja, jeg ved det.

Det er et nyt land, et nyt liv,
du kender ikke nogen.

Du har fortalt den historie i et år.

- Men her laver du mad...
- Udlejeren smed os ud.

Samantha og Lucas er ovenpå.
Vi er hjemløse.

- Hvad?
- Ja.

Pis.

I kan være hos mig.

- Okay, vi finder et andet sted senere.
- Bare rolig, vi snakker om det senere.

Du milde, skatter.
Hvornår vender du tilbage til livet?

Nogen bestak lykkens gudinde
til at være imod mig.

- Tror du på heksekunst?
- Nej.

Sikke en skam.
Jeg kender en dygtig troldkarl.

- Puder.
- Tak.

Lagener, håndklæder.

Undskyld, jeg har aldrig gæster.

Undskyld forstyrrelsen, gudmor.
Du er den bedste. Tak.

I kan aldrig forstyrre mig.

- Kom så.
- Hjælp.

Hent kufferten.

Og du får sofaen.

- Den der?
- Ja.

- Som da jeg sov hos jer engang.
- Ja.

Sådan.

Min mor plejede at sige... Kan du huske det?

Hun sagde, vi ville droppe ud.

Husker du, at alle sagde,

at det var skørt
at studere skuespil og sang?

Tja, her sidder vi begge og beviser,
at de havde ret.

Skål.

- For dem.
- Skål.

Den er god, ikke?

Hvor lang tid er der gået,
siden Valeria døde?

- Halvandet år.
- Savner du hende?

Ja, nogle gange får jeg...
en underlig følelse. Som om...

Jeg ved det ikke.
Som om hun er her hos os.

Og Camila? Savner du hende?

Ja. Meget.

I livet får vi alle
én ulykkelig kærlighed.

Camila er min.

Jeg savner hende,
og jeg ville elske at se hende.

Vores forhold var smukt,
men også meget stormfuldt.

Jøsses, skatter.

Alt skal nok snart ordne sig.

- Det håber jeg.
- Selv uheld har en udløbsdato.

Og når det går dårligt, drikker vi mezcal.

Også når det går godt.

ULV
LÅNTE LIV

Kan du ikke bare få mig til at sove?

Jeg vil sove og vågne,
når fortiden bliver i fortiden.

Det siger du altid, Samantha.

Du må lære at betragte dig selv udefra.

Du vågner, du lever dit liv,
du arbejder, du studerer.

Ja, men jeg gør det for min far.

Og så jeg ikke har skyldfølelse.

Ved du, hvor meget jeg hader at arbejde
i salonen? Det er forfærdeligt.

Men jeg kan godt lide at bringe ud.

På min cykel tænker jeg ikke.

Selvom...

Livet kan ændre sig,
selv når du leverer pizzaer.

Din fortid var forfærdelig,
men den er netop det. Fortiden.

Vil du høre om nutiden?

I går blev vi smidt ud af vores lejlighed.

Nu er vi her. Vi sover hos min gudmor.

Jeg fortsætter nok ikke med vores snakke.

Mental sundhed er en luksus,
jeg ikke har råd til.

Nej, jeg vil ikke forlade dig nu.

Depression er et alvorligt emne.

Du skal tage de piller, jeg sendte.
Jeg lover, du nok skal klare den.

Alle bliver chokerede over at finde ud af,
at den berømte Ulv er en kvinde.

Ingen må vide det.

Det var betingelserne.
Ingen interviews, ingen fotos.

Jeg kommer til udstillingen,
men kun som gæst.

Jeg vil anerkende personen,
der gjorde alt det her muligt.

Frk. Williams er stor fan af dit arbejde.

Jeg vil da gerne hilse på hende.
Jeg er meget taknemmelig.

- Men kun hun må vide det.
- Selvfølgelig.

Jeg er den bedste her

Hej!

Min stemme...

Hej.

Wow, den Tropiske Storm skærer tomater?

- Ja.
- Hvordan går det?

Nej, maden er ikke klar.

Det går godt. Som sædvanligt.
Bedre end de fleste.

Jeg ledte efter lejligheder.

Huslejen er hverken dyr eller billig.
Jeg tror, det går.

Slap af, skatter. Okay?
Jeg ved godt, mit sted er småt.

På et tidspunkt vil vi blive trætte
af hinanden. Det tager vi til den tid.

- Skal vi ikke... Stop.
- Vent.

Hold øje med gryderetten.
Jeg skal finde min oplader.

- Din mobil er død.
- Ja.

ULV
LÅNTE LIV

Jeg burde blive clairvoyant.

Jeg forudså,
det her ville blive et hit. Og se.

Frk. Williams er her.

Hun bad om at møde dig.

Gå bare. Og indånd din succes.
Selv hvis det er anonymt.

Det har kunstnere brug for, ikke?

Gå.

Hold da op. De må være dyre.

Min psykiater skaffede mig rabat.

Hun sender recepten, og jeg køber dem.

Hvordan går det med terapien online?

Tja.

Jeg gør det for min fars skyld.

Jeg vil ikke tale om fortiden efter alt,
der skete.

Så kom med mig.

Jeg skal hente min medicin.

Kom så.

Fantastisk.

Følsomt.

Originalt.

Tak, fordi du giver os din kunst, Ulv.

Tak, fordi du gør udstillingen mulig
med så kort varsel.

Det er det, jeg gør.

Jeg får det umulige til at ske.

Men der er ting,
selv ikke penge kan gøre mulige.

Såsom hvad?

Som at overbevise dig om
ikke at være anonym.

Jeg vil ikke prøve at overtale dig.

Jeg forstår, mysteriet er
en del af din identitet som kunstner.

Tak.

Men jeg vil bede dig om at tage
med mig til en forsamling senere.

En petit comité. Med indflydelsesrige
personer, der kan fremme din karriere.

Andre kunstnere,
galleriejere, kunstkritikere.

- Er du okay?
- Ja.

Ja, jeg har det fint.

Simón.

Det er længe siden.

Da jeg så dig, troede jeg,
jeg skulle besvime.

Hvordan fandt du mig?

En dag sagde du:

"Jeg elsker ulve.
De har den samme vane som mig."

De hyler til månen.

Du sagde, hvis du brugte et pseudonym,
så skulle det være det. "Ulv."

Og...

...byen er fyldt med tegn.

- Jeg ryster.
- Så er vi to.

Det, der skete, var skørt, ikke?

Du ser smuk ud.

I lige måde.

Jeg tænkte på dig dag og nat.

Sig ikke det.

Samantha? Og Lucas? Hvordan har de det?

Fint. Altså...

Så fint, de kan have det,
men det går bedre.

Hvad med dig?

Jeg levede mit liv med et andet navn.

Men jeg var skrækslagen.

Du ved, hvordan det er.

Jeg ville skrive til dig tusind gange,
men en usynlig hånd stoppede mig.

Jeg forsøgte også at skrive tusind gange.

- Jeg ville ikke bryde vores løfte.
- Afstand, tid og stilhed.

Så vi kunne komme os.

Og dit hjerte?

- Hvordan går det med det?
- Dette hjerte tilhører dig.

Det ved du.

Af mange grunde.

Din ven er sent på den.

Bare rolig.

Han sagde, han ville komme.

- Okay.
- Vil du prøve?

Nej.

- Hvad skete der, mand?
- Jeg er her nu.

- Har du pengene med?
- Har du sagerne?

Ja da.

Du hævede prisen.

- Løb!
- Afsted!

Politiet! Stop!

Pis.

Kom så!

- Stop!
- Kør!

- Simón.
- Kom med.

Kom nu.

Jeg kan ikke tro det.

Du er her nu. Hey, kig på mig.

Jeg elsker dig.

Der er folk udenfor.

Lad dem drikke champagne.

Kom her.

- Hey.
- Hvad?

- Jeg vil ikke miste dig.
- Jeg kunne ikke holde det ud.

Samantha!

Nicky!

- Hvad nu?
- Samantha.

- Hvad skete der?
- Ingen idé.

Samantha!

Sammy?

Bellissima.

Hvilket et er din favorit?

- Mit yndlingsfoto?
- Ja, hvilket et?

- Det her. Hvor tog du det henne?
- Istanbul.

Undskyld mig. Frk. Williams venter.

Sig, vi er på vej.

- Ja. Undskyld mig.
- Tak.

Kvinden, der finansierede det her,
holder en forsamling hos sig.

- Jeg må tage med.
- Bare rolig. Det er fint. Intet problem.

- Tag med mig.
- Seriøst?

Jeg generer dig ikke?

Det eneste, der generer mig, hr. Simón,
er, at du ikke er til stede.

Kom så.

- Ja?
- Ja.

Undskyld.

Det er Lucas.

Hej, Lucas. Hvad?

Hvad skete der?

Okay, hør her. Er Nicky hjemme?

- Jeg kommer.
- Hvad skete der?

Samantha besvimede.

Hvorfor? Er hun syg?

Nej, men hun har haft det dårligt
et par måneder.

Tag hen til hende. Hvis du er klar senere,
venter jeg på dig derhenne.

- Okay.
- Jeg sender lokationen.

- Jeg kan ikke tro det.
- Heller ikke mig.

Gå.

Nicky.

- Er alt okay?
- Ja, rolig. Hun har det bedre.

- Hun fik suppe og hviler sig.
- Okay.

- Far.
- Jeg passer hende.

- Tak.
- Det var så lidt.

- Hej, far.
- Hvordan har du det?

- Jeg har det bedre.
- Ja?

Ja, Nicky overreagerede.

Jeg tror, jeg besvimede,
fordi jeg ikke havde spist meget.

Jeg fik ikke meget morgenmad.

- Hvad?
- Stoffer igen?

Hvad? Nej.

Jeg spørger ikke,
men det vil ikke hjælpe dig.

Jeg tager ikke stoffer.

- Er du sikker?
- Ja.

Jeg tager kun pillerne fra lægen.

Måske var det en bivirkning ved medicinen.

- Det er svært at glemme.
- Ja.

Men du får det bedre.

- Lucas!
- Jeg kommer.

Hej, lillemand.

Sid ned.

Jeg vil fortælle jer, at jeg mødte nogen.

Hvem?

Camila.

Så du Camila?

Hvorfor tog du hende ikke med hertil?

Camila holdt en udstilling.

Vi løb ind i hinanden.

Hun inviterede mig med
til en event, der holdes nu.

- Hvorfor tog du ikke med?
- Du ringede og fortalte om Samantha.

- Jeg har det fint, far.
- Ja.

- Tag hen til Camila.
- Det er du nødt til.

Vent.

Hej, Simón. Hvordan har Samantha det?

Jeg håber, det er okay,
og du kan komme senere. Hils fra mig.

- Hvor sødt. Tag afsted.
- Seriøst.

Er I sikre?

- Ja, gå nu bare.
- Hun er okay.

Ja, jeg har det fint.

- Jeg elsker jer.
- Vi ses.

- Hils hende fra os.
- Mor dig.

Tak.

Camila.

Kom indenfor.

Fra i dag bliver dit liv meget anderledes.

Fernando og Dominic ejer
et kunstgalleri i Madrid.

En fornøjelse.

Den berømte Ulv viste sig
at være en kvinde.

Jeg ser frem til at arbejde med Dem.

Nyd din succes.

Tak.

Tak.

- Skål.
- Skål.

Hej.

- Hvad så?
- Alt er fint.

Du er hr. Simón Duque, ikke?

- Ja.
- De venter på dig. Velkommen.

Tak for det.

Undskyld mig.

Velkommen, hr. Duque.

Hej, jeg skal se...

Camila er her om et øjeblik.

- En drink?
- Nej tak.

- Velkommen.
- Undskyld mig.

Hvad så, Checo?

Det er længe siden, røvhul.

Har du set et spøgelse?
Det er bare mig, røvhul.

Flytter du til mit land uden at sige det?

Ikke engang en WhatsApp-besked?
Vi var venner, ikke?

Luk mig forbi.

Forsigtig.

- Prøv ikke på det.
- Hvad så?

Prøv ikke på det,

fordi Saturno og Garabato her
er hurtigere end en kugle.

Kan det friste?

Afsted! Kom så!

Slap af.

Stop så med det pis.

Mariachi gjorde det klart.
Han vil have ham i ét stykke.

Næste gang skyder jeg ham i hovedet.

Simón, hvor er du?
Hvorfor er du her ikke endnu?

Folk her er så kedelige.
Jeg savner dig og vil se dig.

Græd ikke, Checo. Vær ikke en tøs.

Det var bare et blødt slag, mand.

Nogen vil se dig.

Kom så.

Åh, Michael.

Hej.

Wow.

Jeg elsker dit smil.

Eva?

Hvad laver du her?

Velkommen til Mexico.

Nogen vil elske at se dig.

Du ser godt ud for en,
der har været død i et år...

...min kone.

Jeg vidste, du også ville være glad.

Tillykke med udstillingen,

Ulv.

Det hele var planlagt fra begyndelsen.

Hvert eneste minut.

Tekster af: Niels M. R. Jensen