Original subtitles

Denne historie er inspireret af virkelig hændelser.

Personer og begivenheder har dramaturgiske formål.

Enhver lighed med virkeligheden er tilfældig.

Tidligere…

Det forlyder, at gringoerne vil anerkende Carranza.

Hvis det stemmer, bliver al støtte til os forbudt.

Fanden tage de gringorøvhuller.

-Hvor er guldet? -Det var for tungt, så det sank til bunds.

Selv om han forrådte mig, gjorde Fierros død så ondt.

Vi kan ikke lade skiderikken Calles undslippe.

Giv ordren. Vi angriber.

Først var der den elektriske pigtråd. Og projektørerne.

Da vi angreb gringoerne ved Columbus,

sagde folk, at jeg ikke længere kunne frygte døden,

fordi jeg var død for længe siden.

Mange mennesker sagde, jeg spiste gringoerne levende i Columbus.

Men sådan var det ikke.

I Columbus var der en butiksejer, der hed Samuel Ravel.

En skiderik, som jeg gav mange penge for våben,

men som aldrig leverede noget.

Jeg ville have mine penge tilbage og hævne mig, fordi han røvrendte mig.

Men jeg kunne ikke åbne pengeskabet.

Selv om vi brændte butikken ned, blev Ravel aldrig fundet.

Den aften, den 10. marts 1916,

gik nogle af mine mænd til angreb

og gjorde lidt skade, mens de kæmpede mod gringoernes 13. regiment.

Retræte!

Slaget varede seks timer. Nogle gringoer og civile døde,

men vi mistede flere end dem, fordi lyset fra brandene afslørede os.

De kommer tilbage.

-General? -Candelario.

Da du var på rekognoscering, sagde du, at de kun havde få garnisoner.

Ja, men jeg tror, at vi talte forkert.

-Det var en komplet garnison. -Hvad hvis de jagter os hertil?

Det gør de ikke.

Hvis gringoerne krydsede grænsen, ville det være som at erklære krig.

Men det ville være fint at se, hvad Carranza og hans køtere gør.

Selv hvis bare én gringo krydser, så fyld ham med bly.

Som De ønsker, general.

Kom.

PANCHO VILLA: THE CENTAUR OF THE NORTH

Angrebet mod Columbus var det eneste angreb

på amerikansk jord begået af en fremmed magt.

Angrebet foranledigede en menneskejagt på mig.

Gringoerne kaldte det "Pancho Villa-ekspeditionen"

for at undgå at sige "invasion".

10.000 mænd under general John Pershings kommando invaderede Mexico

med kavaleri, motoriserede fartøjer og endda fly.

Pancho Villa-ekspeditionen var en trussel, der varede 11 måneder,

og som fik uventede følger for Mexico og resten af verden.

Gamle Carranza opdagede, at gringosoldater

begyndte at krydse grænsen uden tilladelse.

Det sætter os i et dårligt lys.

Som om vi triller tommelfingre, mens Amerika invaderer.

Vores officerer er heller ikke ligefrem glade for det.

Der findes en traktat fra forrige århundrede,

der tillader dem at fange fredløse på vores side inden for få kilometer.

Den kan retfærdiggøre det.

Jeg beordrede general Calles til at mobilisere sine tropper i brigader

og fange Villa, før de skide gringoer gør.

Det bliver ikke let.

Banditten kender hver en tomme af sit territorium.

Og han har stadig mange loyale støtter.

Det bekymrende er, at folk vil se ham som en helt, der invaderede Amerika.

Tja.

Måske vil denne "Pancho Villa-ekspedition"

hjælpe os af med den pestilens.

Giv ham hætten på, korporal.

De tilfangetagne fra Columbus blev dømt til døden.

Undskyld mig, general, men hvis Villa flygter længere sydpå,

skal vi så jagte ham helt til Guatemala eller endnu længere?

Patton, vores regering forventer at hænge den skiderik hurtigst muligt.

Det er kun én flygtning mod den amerikanske hær.

Pershing beordrede sine soldater i Mexico til at dele sig op i små grupper

for at undgå at blive opdaget.

Vi bør kunne slå ned på Villa, før han forsvinder.

Vi skjulte Pablo López, så han kunne komme sig.

Jeg sendte Jáuregui ud for at blande sig med folk

og få en fornemmelse af området nær gringoerne.

Stands!

Kompagni, rør.

Hr. borgmester, hvorfor er der ikke gjort noget for at fjerne gringoerne?

-Er der ingen rigtige mænd i Parral? -Kvinder ved ikke en døjt om politik.

Gå hjem og spil på Deres klaver, frøken Griensen.

Hvis ingen har bukserne på her, så har vi rigeligt med underskørter.

Slip ham. Kom så.

Ti mere. Afsted!

Som det var min skik,

delte vi os op og skjulte vores tropper, mens støvet lagde sig.

Men vi måtte forberede os på yderligere kampe mod carranzisterne,

og nu også gringoerne.

Her er alle de nye rekrutter, general.

Vi har brug for flere, men det er da en start.

Klargør to dyr, så vi kan brødføde mændene.

Hvad mener De med rekrutter?

Han er min søn. Han er 15 og aner intet om at dræbe.

Og de dyr er alt, hvad jeg har. Jeg beder Dem, hr. Villa.

Jeg kan fortælle Dem, at gringosoldaterne gør klar til at krydse grænsen

for at invadere vores land…

…i samarbejde med Carranza og de skide forrædere.

Det er ikke vores skyld!

De kan ikke bare tage vores dyr og vores børn.

Hør her. Jeg er ingen bandit.

Jeg beder Dem blot om at ofre Dem for revolutionen.

Desuden er disse unge mennesker ikke børn længere.

Det er på tide, at de bliver mænd.

Stærke mænd,

der kæmper for ædle formål.

-Jeg beder Dem. Min søn vil ikke… -Hvem af dem er din?

Træd frem.

Du vil altså ikke kæmpe ved min side? Er du hæderlig?

Vil du hellere kæmpe for Carranza?

Eller endnu værre, for gringoerne?

Nej, hr.

Der ser De, frue. Han vil gerne.

Og jeg tror, at resten tænker det samme. I er kvikke. Som ham her.

Men hvis nogen ikke vil deltage, så sig frem.

Så sørger jeg for, at I ikke kæmper med os, men heller ikke med andre.

Sådan kan jeg lide det.

Stærke mænd.

Nå, Candelario.

Tag to dyr og lav tørret kød med masser af salt, så det holder længe.

Resten hviler sig. Vi drager snart ud.

-De aber er allerede tæt på. -I hørte ham.

Rør.

Klargør de to dyr.

Den bør De ikke lege med. Den bliver brugt til at skyde oprørere.

Jeg ved, hvordan man bruger den.

-Jeg har dræbt mange pungrotter med et. -Det er noget andet at dræbe et menneske.

Kan De hjælpe os med de truende gringoer?

Jeg er kun kommet for at skaffe mad.

Hvad hedder De?

Elisa Griensen.

Jeg er musiklærerinde. Hvad hedder De?

Jeg… Jeg må gå.

Læg det våben væk, før det ender galt.

Hvem der?

General Félix Aristegui.

Kom ud med hænderne oppe, eller vi skyder.

Kom nu, kom nu.

Vi smadrer soldaternes kranier med disse sten, forstået?

Ja, lærerinde!

Hør efter! Gringoerne er fjendtlige indtrængende!

-Hvad er der gået af dem? -Og vi driver dem ud af byen! Ud!

Ud!

Forsvind! Ud!

Forsvind!

De ødelægger Deres skrøbelige hænder, tøs. Forsvind, og tag møgungerne med.

De gør intet for at forsvare os.

Jeg giver jer disse råvarer, hvis I driver gringoerne ud.

Ja! Forsvind!

Det er farligt, folkens! Hold inde!

Jeg er major Tompkins fra den amerikanske hær.

Hold linjen!

Forsvind herfra, skide gringoer!

Forsvind! Ud!

Forsvind!

Længe leve Villa, røvhuller!

Længe leve Villa!

Candelario, vi drager mod La Ascensión.

Fint.

Lad os se, hvor mange der dukker op på mødestedet.

Det er ligegyldigt. Vi organiserer os og smadrer de gringoer.

Carranzisterne overraskede os.

Og de ramte mig i det ene ben. Den skade kom til at ændre mine planer.

Af sted! Af sted!

Kom så! Fart på!

Beskyt landsbyboerne!

Hvis gringoerne ikke var kommet for at lede efter Dem, var det her ikke sket.

De er yaqui.

Det siges, at I kan hele folk.

Deres stamme røvrendte os.

De kæmpede for Obregón og Celaya.

Jeg hedder Francisco Bernal. Jeg har altid kæmpet på Deres side.

Ligesom blandt jeres mænd er der forskelle på vores mænd.

Selv om vi ligner hinanden.

En kugle rikochetterede ind i mig.

Den sider vist derinde.

Det gør pisseondt.

Hvad vil De med den? Dræbe mig?

Jeg må åbne såret og dræne det syge blod. Så må vi se, om jeg kan fjerne kuglen.

-Hvad er den til? -Til at bide i, for det vil gøre ondt.

Den yaqui-indianer fjernede giften og lægede såret.

Men han kunne ikke fjerne kuglen.

General Pershing nærmede sig, så vi skjulte vores heste,

og jeg ledte mine mænd til at gemmested højt oppe på bjerget.

Et sted, jeg kendte fra mine dage som fredløs.

Coscomate-grotten.

Pas på. Forsigtig.

Der er fint. Lige der.

Jeg skjuler mig kun i kort tid. Indtil jeg kan bruge benet igen.

Hold udkig efter gringoer. Hvis de nærmer sig, så skyd dem.

Skræm dem væk.

Ingen kampe. Bare skræm dem væk.

Som De ønsker, general.

Vi tvinger dem til at gå i ring, indtil deres fede heste dratter om.

Er De sikker på, at vi ikke skal lade flere mænd blive tilbage?

Nej, Candelario.

For at bevare sin storhed må man af og til gøre sig selv lille.

Har man hørt magen! De lyder som en apachehøvding.

De har vist stadig høj feber, general.

Jáuregui, fik du min besked?

-Jeg vil vide alt, hvad der sker i Parral. -Der er meget nyt, general.

Godt. Se at komme afsted, mænd.

Sig til de andre, at vi ses om 30 dage.

Hvis noget ændrer sig, så sender jeg Jáuregui.

-Naturligvis, general. -Godt. Vi tales ved. Op med jer.

Afsted.

Imens nærmede gringoerne sig, men de begyndte at indse,

at det ikke ville blive så let at jagte Pancho Villa.

Gringoerne medbragte apacheguider, som forstod bjergene.

Men amerikanske bjerge.

Kortene var tegnet af deres fødder, så de gik i cirkler som tumper.

Stands.

Undskyld mig? Har De nogen anelse om, hvor vi er på vej hen?

Lad dem træde af, Patton. Vi har brug for hvile.

Rør, soldater.

Kom så, gutter. Læg kræfterne i.

I er så stærke som bøfler. Kom så, bøfler. Afsted!

Jeg vil ikke stå i regnen hele natten.

Få den lastvogn fri af mudderet. Kom så!

De var angiveligt meget moderne.

De havde lastvogne og biler med, der var dækket af kedler. Som suppegryder.

De, der ikke sad fast, løb tør for brændstof.

Og jo længere de rykkede frem, des sværere blev det.

Hvad fanden? De der.

Hvor er vandet?

Deres heste må have drukket det, idiot. De er for fede til ørkener og bjerge.

De må leje min hest, hvis De vil. Han holder længere end dem.

Skide gringo.

Hvor meget koster Deres skide hest?

Tiden gik, og de havde stadig ikke fundet mig.

Patton.

Hr.

Se. Penge. Jeg har mange penge. Jeg er din ven.

Bare fortæl mig, hvor Pancho Villa er.

Pershing bad om mange penge for at bestikke folk til at melde mig.

Fint nok, hr.

Jeg ved, hvor Pancho Villa er.

Virkelig? De narrer mig ikke?

Nej. Jeg så, at han var såret. Med mine egne øjne.

Han var i Guerrero.

Byen Guerrero?

Rapporter bekræfter, at han blev såret af Carranzas soldater i det område.

Det er ikke langt herfra.

-Godt. -Tak, hr.

Kom nu. Hvor er Villa?

Stille. Vi er her.

Han er dernede.

Hvor er han? Skjuler han sig her?

Han er død. Jeg så ham blive begravet.

Lige der under det træ er der en grav med hans navn.

De der. De kommer med os.

Er De gal? Villas mænd kan holde øje!

Hvis de ser mig med Dem, dræber de min familie. Jeg bliver her.

HER LIGGER PANCHO VILLA 1878 - 1916

Jeg sagde jo, at jeg så ham.

Skide…

Skyd ikke, Patton!

Jeg fik lavet grave med mit navn over det hele,

så de stakkels gringoer ikke skulle kede sig.

For helvede da!

$50.000 DUSØR FRANCISCO VILLA

Tak, Valentina.

De skyder godt.

Jeg har noget med til Dem.

VILLA DØD, SIGER MEXICANERNE

Det tror jeg ikke på. Det siges, at de sælger hans hoved, og at det taler.

Pancho Villa vil møde Dem.

Jeg fortalte, hvad De gjorde. Han beundrer Dem.

General Villa?

Er De da en af hans mænd, hr.…

Marcos Jáuregui. Hans højrehånd.

Nuvel, hr. Jáuregui. Bed general Villa om at komme her.

Eller er han bange for carranzistiske plyndrere?

Han kan ikke rejse lige nu.

Så?

De må komme med mig. Vi rejser tidligt i morgen.

En halv dag på hesteryg. De mødes med ham, og så er De hjemme igen før solnedgang.

Der er han.

Mange siger, at De er død.

Pancho Villa, i live og i fuldt vigør.

Stadig.

Frøken Griensen…

Jeg troede ikke, at De turde komme.

Sid ned.

Tak.

Min nysgerrighed drev mig.

De er ikke let at finde.

De løb en risiko ved at føre mig hertil.

Og De fordrev et regiment.

Et, der ledte efter mig.

Jeg gjorde det ikke alene. Mine elever fra skole 99 hjalp. Bare børn.

Og alle indbyggerne i Parral.

Da min spion fortalte mig, at De var meget ung, troede jeg ham ikke.

Deres spion?

Unge Marcos.

Hvad hvis jeg var spion for Carranza?

Så havde jeg allerede skudt Dem. Men De er lærerinde.

Uddannelse er det allervigtigste. Fortsæt endelig i Parral.

Jeg tager til Juárez. Der bor min familie.

Så vil jeg foreslå Dem at drikke en milkshake i El Paso.

Skål for mig i en med jordbær.

Naturligvis.

Nå. Kom med mig.

Jeg vil vise Dem noget.

Kan De høre det?

Af og til ser jeg gringoernes fly. De kæmper med bjergvindene.

Jeg tror, at de beskytter mig.

Jeg hører også soldater, der leder efter mig.

Men de kan ikke se mig.

Det tillader træerne ikke.

De beskytter os også.

Da Jáuregui fortalte, hvad De gjorde,

spekulerede jeg på, hvordan en pige kunne konfrontere gringoerne.

-Er det alt, De vil vide? -Ja.

Jeg gjorde det for mit land.

Det er takket være mennesker som Dem, at jeg ikke giver op.

På befaling fra vores krigsminister, general Álvaro Obregón, får De dette brev.

Han opfordrer til, at Deres tropper ikke fortsætter mod syd.

Min regering gav ordre til at fange Villa for enhver pris.

Beklager, general Calles.

Ifølge traktaten går grænsen ved 600 km, og den har general Tompkins overskredet.

Hvis der sker noget, er det Deres ansvar.

Nå.

Hvad gør vi, general?

Hvad ellers, løjtnant Patton? Vi er den amerikanske hær.

Vi fortsætter sydpå.

El Carrizal i Chihuahua Den 20. juni 1916

Hvad fanden?

Hvem er I?

-Vi er den mexicanske hær. -Lad os passere.

Jeg er general Félix Aristegui.

Den mexicanske regering forbyder, at I drager længere sydpå.

Jaså? Jeg har ordre til at finde Pancho Villa.

Så vi fortsætter.

Hvor vover De?

En garde!

Lad os passere. Nu!

Jeg advarer Dem. Mine mænd er klar til at kæmpe til døden.

Mexicanere ved også, hvordan man dør.

Jeg har hørt, at over 20 mexicanere døde i El Carrizal.

Der er dobbelt så mange døde og tilfangetagne gringoer.

Så mange?

Vi får se, om Wilson og Carranza lader, som om de er døde.

Det tror jeg ikke.

En fredskommission hentede de døde.

Men de ville kun have deres hvide mænd.

Selv om de fleste var sorte. "Bøffelsoldater", som de kalder dem.

Hvad hed carranzisternes general?

Félix Aristegui.

Han døde.

En skam.

Der er altid hæderlige mænd på begge sider.

Hvis han stod foran mig…

…havde jeg ikke skudt ham.

General, det ser ikke godt ud.

-Lad mig hente en anden læge. -Nej.

De må ikke vide, hvor jeg er.

Mange lande støtter forsvaret af vores suverænitet.

Takket være general Aristeguis offer,

selv om han havde ordre til at advare, ikke konfrontere.

Det er et fedt nu.

Jeg krævede, at Wilson fik ekspeditionen til at forlade vores land.

Han vil indføre betingelser.

At vi lader deres miner og olieselskaber være.

Accepterer vi de betingelser?

Spørgsmålet er, hvad Wilson vil acceptere?

Den gamle ged tøvede,

for i disse måneder begyndte et indviklet og dødbringende spionspil.

Krigen i Europa hærgede, og den tyske kejser, Wilhelm 2.,

var interesseret i havnene i Den Mexicanske Golf.

Der kunne han tage for sig af vores olie og angribe Amerika med sine ubåde.

En kamp med Mexico som allieret ville holde gringoerne travlt beskæftiget.

De fik den tyske udenrigsminister, Arthur Zimmerman,

til at sende et krypteret telegram til sine kontakter i Mexico

via den tyske ambassade.

"Vi har til hensigt at starte en uindskrænket ubådskrig

mod Amerika den 1. februar.

Vi foreslår en alliance med Mexico i krigstid

med økonomisk støtte og billigelse til, at Mexico genvinder

deres tabte territorier i Texas, New Mexico og Arizona."

Hr. Kloss,

jeg stoler på Deres gode hensigter, men jeg må spørge:

Hvorfor skulle jeg ønske at gå i krig med Amerika?

Som tysker kan jeg garantere Dem triumf.

De ville gå over i historien som en stor mexicansk helt.

Som den præsident, der vandt halvdelen af det land tilbage,

som Amerika stjal fra jer i sidste århundrede.

De kan regne med min diskretion. Tak den tyske ambassadør på mine vegne.

Lad mig drøfte det med mine ministre.

England Room 40, det britiske admiralitet.

Hvad tyskerne ikke vidste, var,

at briterne kunne knække koden i Zimmermans telegram,

og at de senere lækkede informationerne til præsident Wilson.

Carranza præsenterede en ny forfatning den 5. februar 1917.

Den følgende dag forlod Pancho Villa-ekspeditionen landet.

MEXICOS FORENEDE STATERS FORFATNING - 1917

Undskyld? Hr.? Gringo!

Se, hvad der sker, når du ikke lejer min hest.

Amerika erklærede krig mod Tyskland, så Pershing måtte vende hjem.

Han ankom som en ørn, men forlod landet som en våd kylling.

Hvem der?

Du kan ikke skjule dig for mig.

Jeg kender alle dine gemmesteder.

Jeg kan ikke løbe. Mit ben er stadig smadret.

Drop dit brok.

Tænk, hvis jeg var en bøffelsoldat.

Så ville du falde ud fra en klippe.

Gør ikke nar ad mig.

Selv om det gør ondt, kan jeg stadig give dig en røvfuld.

Slap bare af.

Du har ikke den såkaldte "revolution" i dig længere.

Emiliano Zapata,

hvad laver du her?

Det er præcis mit spørgsmål, Pancho. Hvad laver du her?

Du burde kæmpe, som mig, nede sydpå.

Jeg holder stadig Carranza og Obregón stangen.

Vi må forene vores styrker igen…

…for at banke de fine forrædere.

Jeg må bare komme mig.

Dine problemer sidder ikke i benet.

De sidder i dit hoved.

Du må i gang med at dræbe igen.

Hvis ikke, så dør du.

Vi er tilbage!

Kære præsident Venustiano Carranza

og krigsminister Álvaro Obregón.

Det glæder mig at kunne oplyse Dem…

…at jeg kan bekræfte, at Pancho Villa er i live.

Han er alle og ingen vegne.

Bernal!

-Lad os komme væk herfra. -Afsted!

Tekster af: Mille Dyre Egegaard