Original subtitles

Denne historie er inspireret af virkelig hændelser.

Personer og begivenheder har dramaturgiske formål.

Enhver lighed med virkeligheden er tilfældig.

Tidligere…

Præsident Wilson tilbyder Dem vores militære støtte

og vil stoppe forsyningerne til Carranza.

Pancho Villa forråder ikke Mexico.

Ingen re…

Jeg troede, at slaget ville blive kort,

men det forvandlede sig til et mareridt, der varede flere dage.

Retræte!

Vi blev stoppet igen og igen.

Der gik rygter om, at du tog røven på mig i det sidste slag.

Hvad betalte mineselskaberne dig for at forråde mig?

En fortrolig meddeler siger,

at hvis De vender tilbage, vil Villa dræbe Dem.

Læg pistolen. Jeg præsenterede dig for Pancho Villa.

Slutningen af 1915, Chihuahua-bjergene nær den nordlige grænse.

Folk snakker, forestiller sig, overdriver og opdigter.

De siger mange ting om mig.

Så mange ting, at jeg af og til ikke ved, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.

Han gik fra forstanden, da han tabte til Obregón.

Det siges, at han dræbte en af sine koner.

Han voldtager og dræber for sjov.

Han har endda spist sine fjenders tarme.

Han er gået fra forstanden. Han har et tomt blik.

Han er tosset.

Han er en tyv, der beholder alting selv.

Mor? Hvad laver du her?

Jeg tager mig af dig, min søn.

Ingen tager sig af dig længere. Du er helt alene.

Hvad er der sket?

-Hvad fanden var det? -Hvad sker der, general?

Hvad der sker? Spørg en af disse skide forrædere.

-Genkender du ham? -Nej.

Ikke med skudhullet i øjet. Han kan være hvem som helst.

Netop.

Han kan være hvem som helst.

Jeg har hørt rygter om, at nogle røvhuller vil forråde mig.

At de vil dræbe mig, overgive sig til Carranza og forlade revolutionen.

Oberst Pablo López?

-General. -Hvor er mine livvagter?

De gav alle Dorados tilladelse til at tage hjem til deres familier.

-Så få dem tilbage nu! -Hvad sker der, general?

General Candelario,

De skal afhøre alle disse røvhuller, der tillod drabsforsøget på mig.

Og hør så lige her.

Mit liv er måske nok værdiløst,

men uden Pancho Villa vil revolutionen dø.

Og det vil I også, røvhuller!

En mand uden idealer er mindre værd end en hund.

General, jeg forsikrer Dem…

De skal skyde den første skiderik, der vover at overveje at forlade kampen.

Og hvis De skal dræbe dem alle, så må det være sådan!

Om jeg så skal kæmpe alene.

Jeg overgiver mig ikke!

PANCHO VILLA: THE CENTAUR OF THE NORTH

Mens Mexico løb tør for ressourcer i den brutale borgerkrig,

var præsident Wilson mere end villig til at hjælpe

ved at støtte hvilken som helst side, der var gavnede Amerika bedst,

især mens de gjorde sig klar til Den Store Krig mod tyskerne.

Og de ville ikke have kampe i deres baghave.

Efter vores nederlag i det centrale og vestlige Mexico

havde Carranzas hær kontrol over næsten hele landet

med Álvaro Obregón og Plutarco Elías Calles som hærledere.

Emiliano Zapata kunne knap holde på syden.

Og imens trak vi os tilbage nord for Chihuahua

for at genoverveje et slag, der allerede var ulige.

Vi har mange nye ansigter.

Den nordlige deling har forandret sig.

Ángeles er her ikke længere.

Eller Raúl Madero.

Eller Roque.

Og selv min gode ven Urbina

er væk.

De forlod os som rotter flygter fra et skib.

De troede, at vores skib ville synke, men de tog fejl.

Revolutionen lever stadig,

takket være I tåbelige, stædige røvhuller, der end ikke frygter døden.

Det bliver risikabelt at få vendt revolutionen.

Vi må gøre vilde ting.

Hvad er planen, general Villa?

Vi starter med at angribe Calles i Sonora, heroppe nordpå.

De skal føre folk til Agua Prieta, som ligger tæt på byen Douglas.

Så blokerer vi for deres adgang til amerikanske våben.

Det forlyder, at gringoerne vil anerkende Carranza som statsoverhoved.

Pis.

Hvis det stemmer, bliver al støtte til os forbudt.

Fanden tage de gringorøvhuller.

Derfor skal vi knuse Carranzas styrker, før de samler kræfter

og når os her i Chihuahua.

General, vores spioner i Agua Prieta fortæller mig,

at Calles venter på os med meget få tropper og artilleri.

Han afventer Obregóns forstærkninger.

Så må vi gøre det af med dem i en fart.

Sådan får vi kontrol over norden. Derefter tager vi ned til Zapata.

Vi vinder eller dør.

Ja.

Sagt i al respekt, general,

vi bør ikke gabe over så meget.

Vi mangler ressourcer, forsyninger og mænd.

De af os, der er her, er nok.

-Ikke sandt? -Jo.

Desuden er Fierro på vej. Han slutter sig til os.

Han må være tæt på.

Du tjekker den, så tjekker jeg her.

To uger tidligere.

Fierro!

-Ja? -Hvad fandt du?

Intet. Man kan ikke komme igennem her.

Så lad os se at komme væk. Her er ingenting.

Ja.

-Fart på. -Ja, ja, jeg kommer.

DYNAMIT

Den 13. oktober 1915.

Dette er ruten for rigtige mænd,

der rider på rigtige heste.

General, jorden er for mudret for hestene.

Vi må hellere vende om og ride langs bredden.

Vi skal ikke vende om.

Hvis I er bange,

så kan I bare vende om og smutte.

Folk siger mange ting, og jeg kunne ikke lide det, folk sagde om Fierro.

Kom så. Flot.

Kom så!

Videre! Gå så!

Kom så! Afsted!

-Den vej. -Pas på!

-Flå ikke i hende. Hun bliver viklet ind. -Jeg ved, hvad jeg laver!

Gem jeres råd til gamle damer!

Kom så! Den vej! Afsted!

Hold ud, general Fierro! Hold ud!

Afsted!

Hvis han tog op til grotterne, må han være på vej tilbage. Jeg viste ham vejen.

-Tror De, at han fandt guldet? -Det siger rygtet.

Jeg tror, det passer. Alene tanken gør mig vred.

Hvor er guldet?

Der er intet, general. Det var for tungt, så det sank til bunds.

Selv om han forrådte mig, gjorde Fierros død så ondt,

at det føltes, som om en del af mig var død.

Jeg begyndte at føle, at alle dem, der fulgte mig, endte med at dø.

Som om jeg havde forbandet dem, jeg drev i graven.

Vi delte os op i små grupper for at kunne bevæge os nemmere

og undgå at blive set af fjenden, men vi havde kun lidt mad og vand.

Da vi endelig ankom til Agua Prieta,

havde vi mistet næsten en tredjedel af vores folk, en masse heste og artilleri.

Hvorfor ser I sådan ud?

General,

Wilson har gjort det.

Han anerkender Carranza.

Væk!

Rolig.

General Villa.

Jeg kommer desværre med dårligt nyt. Forstærkningerne kommer ikke.

De fleste deserterede, da de hørte, at amerikanerne støtter Carranza.

Har de afbrudt strømmen i Agua Prieta?

Vores mænd har afbrudt strømmen og vandforsyningen.

-Sprængte de alle sporlinjerne? -Ja, general. Som De befalede.

Forstærkningerne kan ikke komme igennem sydfra.

Er vores mænd klar?

Tja…

Ja. De, der er tilbage, ja.

Godt, general.

Vi kan ikke tillade, at skiderikken Calles undslipper.

Giv ordren. Vi angriber med alt, hvad vi har.

I tider med sladder, intriger og løgne, er der fordele ved at have viden.

Og general Calles vidste så meget, som vi ikke vidste.

Først var der den elektriske pigtråd.

Og projektørerne.

Men hvor fik de elektriciteten fra, når vi havde afbrudt den?

Fra samme sted som Obregóns forstærkninger.

De befandt sig akkurat på Amerikas territorium,

som tillod Obregóns tropper at ankomme dertil med tog

for at hjælpe Calles, når han krydsede grænsen.

General.

-Er vi klar, general? -Klar.

Vi har al den nødvendige støtte.

Over de næste par timer prøvede vi at omringe dem,

men deres artilleri og minefelterne flåede ikke bare vores soldater i stumper,

men fratog os også viljen til at kæmpe videre.

General.

Jáuregui.

Og hvem er ham parfumefransen?

Mineselskabet i nærheden sendte denne læge til at hjælpe de sårede.

Hvorfor er De så stille?

-Han taler knap spansk. -Jeg taler knap engelsk, så vi er kvit.

Men vi rejser allerede videre. Ved I hvorfor?

Fordi hans præsident Wilson blander sig i noget, der ikke rager ham.

I mexicanske kampe.

Vi har ikke engang drikkevand.

Vandet her er lort.

Lort.

Det forstår han.

Lort! Lort!

-Lort for Pancho Villa og hans mænd! -Fald ned, general. Vi får problemer.

Flere end vi har allerede?

-Jeg tror, at den blonde skid er spion. -Jeg tænker det samme, general.

Bare giv orden…

…så tager jeg mig af ham.

General Pershing, Deres regering har intet at gøre her.

Alt, hvad der sker tæt på vores grænser, vedkommer os.

Vi vil ikke have kugler på vores territorium. Det er derfor, jeg er her.

Men vi respekterer Dem. Dette er blot en sikkerhedsforanstaltning.

En foranstaltning, der gør, at Calles ikke mister Agua Prieta?

Hvis De respekterede mig,

ville De være retfærdig og lade mine mænd krydse grænsen.

De ved, at det ikke må ske.

Må det ikke? De lod da Carranzas korrupte mænd krydse.

Slap af, Villa.

Her er Deres lægespion.

Hvis jeg ønskede at dræbe ham, var han død.

Mineselskabet, der sendte ham, har betalt løsesummen.

Dette er en nådehandling.

Og det vil ikke ske igen. For nogen. Er det forstået?

Efter det møde stod det fuldstændig klart, hvem vores sande fjende var.

Og det gjorde jeg klart for alle mine mænd.

Det nordlige Mexico var ikke på nogens hænder.

Vi søgte støtter.

Og carranzisterne overtog hele byer for at eliminere Villa-sympatisørerne.

Bare gå videre, præst.

Værsgo, general.

Er det her, rotten skjuler sig? I kjole?

Har De ingen skam, siden De kommer her til Guds hus?

De kræver betaling for at komme i himlen og støtter ikke revolutionen.

Eller vil De støtte den?

Vi har ikke flere penge. Carranzisterne tog dem alle.

Før alle herud.

Nu!

Hent alle mænd over 15 år til mig.

Som De vil, general.

I hørte ham. Lad os hente alle mænd her i byen.

Kom så!

Vi har lige kæmpet på alle jeres vegne.

Og så vil I ikke slutte jer til vores sag?

Skyd dem!

Det er for skørt. De kan ikke dræbe dem. Deres ry vil lide.

Stop nedslagtningen!

Har vi dræbt en mand endnu?

Der står min far og min bror.

Er det derfor, De ser så vredt på mig?

De ville allerede have dræbt mig, hvis De kunne, ikke?

Vi har alle lyst til at dræbe Dem!

-Jer alle? -Ja. Ja.

Så dræb dem. Skyd!

-De skulle dø på den måde, morder! -Få den kvinde væk!

-De gør mig vred. -Jeg har dem.

Skyd de næste!

I hørte ham. De næste!

Dræb mig ikke. Jeg beder Dem.

Jeg er ikke præst. Jeg er klædt sådan for at undslippe Calles' mænd.

Jeg er musiker. Pianist. Jeg sværger.

Kom.

-Kan De spille "Las Tres Pelonas"? -Ja, general.

Hvis De ikke kan, dræber jeg Dem.

Jeg kender dens tilblivelse.

Jaså? Fortæl mig om den.

En far, der var bange for indkommende soldater,

barberede håret af sine tre piger

og sagde, at de havde tyfus, så de ikke ville blive voldtaget.

Kvik fyr.

Spil.

Tre skaldede piger sad i en stol

De sagde til hinanden

Længe leve Francisco Villa

-Klar! -Tre skaldede piger sad i et hjørne

De sagde til hinanden

Længe leve Tomás Urbina

General.

Helt ærligt, general, Jáuregui har ret.

Jeg har jo sagt, at vi ikke har tid til tårer.

Dræb dem alle.

Hvis en af dem bare rykker på foden, så skyd den for sjov.

Og brænd så byen ned.

Og kvinderne?

Gør, hvad I vil, med dem.

Men lad dem leve, så de kan fortælle, hvad der skete her.

Som De vil, general.

De der!

Spil den igen.

-Sigt! -Tre skaldede piger sad i en stol

-De sagde til hinanden -Skyd!

Spil videre, røvhul!

Længe leve Francisco Villa

Tre skaldede piger sad i et hjørne

Francisco.

-Gudskelov, at du er uskadt. -Det er jeg.

Græd ikke. Det ser skidt ud.

Der bliver sagt så meget. Noget af det er grufuldt.

At du er død mange gange, Pancho.

At du gør forfærdelige ting over det hele.

Det siges endda, at jeg flygtede til Amerika med pengene og forrådte dig.

Jeg ved det.

Jeg er træt af alle løgnene.

Jeg er træt af alt. Af kritikken.

Men det hjælper ikke at græde. Vi har travlt.

Vi må ikke blive taget med bukserne nede.

Vi må gøre noget.

Hipólito.

Jeg har arrangeret, at vores familier kan krydse grænsen.

De tager op til kysten og sejler over til Cuba.

Der kan de bo, indtil der falder ro på her.

Jeg lægger Lucitas og mine børns liv i dine hænder.

Som du vil, Pancho.

Jeg vil beskytte deres liv med mit eget.

Hvorfor bliver du her helt alene?

Hvorfor tager du ikke med? Så kan vi starte forfra langt fra alle disse drab.

Jeg bliver her.

I rejser i morgen. Punktum.

Francisco.

En enkelt mand kan ikke bære en revolution.

Vi får se.

Vi får se.

Hun er i dine hænder.

-Afsted. -Hyp. Kom så.

Hvilket mareridt kommer De fra?

Fra Deres.

Jeg er general Zarco, og jeg er loven.

Loven, min bare.

Mange jagter Dem, og De er ikke bange for mig.

Sådan er revolutionen.

Man lever eller dør.

Skrid.

Skrid, sagde jeg!

General.

Sagt i al respekt…

Jeg er bekymret for Dem.

Det er flere dage siden,

at De har sovet og spist.

Det er skidt for Deres krop, men endnu værre for Deres sind.

General, hørte De mig?

Du har ret, Jáuregui.

Jeg har været isoleret her længe.

Jeg må afsted.

Saml vores folk.

Alle.

Jeg venter på dem.

Hvor skal du hen?

Væk, Marquitos.

Uden for Chihuahua er jeg ikke så meget værd.

Jeg vil bo på min ejendom.

Jeg giver besked, når jeg har klaret tankerne, så du kan slutte dig til mig.

Dem igen?

Følge De efter mig eller hvad?

Det Hellige Barn vil se Dem.

Fordi De vil se hende.

Jeg har været her mange gange.

Gud og alle de hellige ånder ønsker Dem en god dag.

Jeg kom, fordi Deres ven sagde, at De ville tale med mig.

På grund af en drøm.

Sid ned. Fortæl mig om den.

Jeg drømte…

…om en rig persons palæ.

Der var et stort spejl.

Jeg stod foran det…

…men kunne ikke se mig selv.

Jeg tænkte…

…at det skyldtes mine fjenders heksekunster.

Drømmen har ret, men De tager fejl.

De er Deres eneste fjende.

Jeg mener…

Har De ingen fjender?

Mine fjender er dem, der mener, at jeg er en heks,

penge jeg ikke har brug for og læger, der tror, at jeg er skør.

Hvad hvis det forgifter mig?

Det er perlemor, mit spyt og urter.

De kunne ikke se Dem selv i spejlet, fordi De ikke kender Dem selv.

Men jeg kan læse Deres fremtid.

Månen vil tale med Deres mund.

Noget dukkede lige op.

Tag aldrig til El Parral, medmindre De ønsker at dø.

Jeg er ikke let at narre.

De…

…er måske spåkone.

Jeg kender folk.

Jeg frygter ikke døden.

Måske har De brug for en ny frygt, general Villa.

Det har jeg allerede.

Alle, der har kæmpet ved min side,

har forladt mig.

Men jeg frygter stadig ikke kugler.

De frygter gifte, at sove samme sted og at glemme.

Måske har De brug for en beskytter, så kuglerne ikke gennemborer Dem.

Et spøgelse, for eksempel.

Jeg kan beskytte Dem, hvis De ønsker.

Jeg kommer langvejs fra.

Lad os indgå en pagt.

-Jeg redder Dem fra kuglerne. -Hvem der?

Følg mig.

Følg mig. Følg mig. Følg mig.

Følg mig.

Der er De, general.

Hvem der?

Har De det godt?

General.

Rolig, rolig.

Vi fandt Deres motorcykel. Den er helt smadret.

Det er godt, at De har fundet ly. Et uvejr kom forbi.

Åh, Marquitos, uvejr finder mig altid. Pis.

Hvordan kom I til Sahuaripa?

Ligger det ikke i Sonora?

Hvor er vi?

I Chihuahua.

De sendte et telegram til Jáuregui. Vi skulle møde Dem her.

Hvor er her?

Man kalder den Djævlegrotten.

-De venter udenfor. -Hvem?

Gå ud og se.

Forsigtig.

General.

Vi er her. Som De bad om.

Tungskallerne. De, der ikke frygter at dø.

De, der ønsker at fortsætte revolutionen sammen med Dem.

Folk snakker, opdigter, overdriver.

Længe leve general Pancho Villa!

De beskyldte mig endda for at indgå en pagt med djævlen.

Jeg ved ikke, hvad det var,

men genstanden for mit had ville snart få min vrede at føle.

Da vi angreb gringoerne ved Columbus,

sagde folk, at jeg ikke længere kunne frygte døden,

fordi jeg var død for længe siden.

De sagde, at jeg ikke kunne frygte djævlen, fordi jeg var djævlen.

Men nej, sådan var det ikke.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard