All language subtitles for Pancho Villa The Centaur of the North - S01E07 (2023) WEB.dan

Denne historie
er inspireret af virkelig hændelser.

Personer og begivenheder
har dramaturgiske formål.

Enhver lighed med virkeligheden
er tilfældig.

Tidligere.

Jeg giver betjentene mulighed
for at slutte sig til os.

-Og Los Colorados?
-Før dem ud af byen og henret dem.

Hvis vi slår os sammen,
kan vi bevæbne landet på et øjeblik.

Derfor tilbyder jeg Carranza
som konstitueret præsident.

Det er muligt, men han har en kommandør
i Sonora. Plutarco Elías Calles.

Præsident Eulalio Gutiérrez har sagt,
at hvis De ikke accepterer ham,

bliver De betragtet som forræder
mod den regering, han repræsenterer.

Det glæder mig at møde en mand,
der forstår at kæmpe.

Præsident Eulalio flygtede fra hovedstaden
for at mødes med Álvaro Obregón.

Hvad?

Søg dækning!

Afsted, general!

Den 9. juli 1915
20 km fra Aguascalientes.

Fremad!

-Det er retræten!
-Afsted! Løb!

-Hurtigt! Hurtigt!
-Kom så!

Hvordan kunne den nordlige deling
blive slået så hurtigt?

Hvorfor? Hvad gjorde vi galt?

Hvordan endte det med, at vi løb rundt
som kaniner jagtet af ulve?

Bær de sårede!

-Afsted, general!
-Bær dem!

Gør klar til at sprænge broen!

Hurtigt, general! Før de blokerer
den nordlige vej væk! Vi kan intet gøre.

Og hvad er så det næste?
Hvordan skal vi holde revolutionen i live?

PANCHO VILLA:
THE CENTAUR OF THE NORTH

Flere måneder før vores nederlag
var landet delt i to.

Carranzisterne regerede
på østkysten og mod syd,

og vores allierede, zapatisterne,
kunne ikke holde dem i skak.

Vi kontrollerede
det nordlige og vestlige Mexico.

Men vi mødte modstand fra alle sider,
og for at gøre ondt værre,

vidste amerikanerne stadig ikke,
hvilken fraktion de ville støtte,

da de var mere optagede af truslerne
fra Det Tyske Rige og krigen i Europa.

Álvaro Obregón rykker frem
mod midten af landet

for at sikre sig, at tog med våben
og forsyninger kan ankomme

fra havnen i Veracruz, hvor kujonen
Venustiano Carranza opholder sig.

Villisterne må slå sig sammen

og rykke til Celaya i Guanajuato,
hvor sporlinjerne krydser hinanden.

Obregón og jeg ved begge,

at de, der vinder Celaya,
får kontrol over forsyningerne af våben,

mad og tropper og derfor vil vinde krigen.

En undervandsbåd.

Fem måneder tidligere.

Sejler den under vandet
uden at lukke vand ind?

Og den kan skyde med missiler?

-Jeg kan ikke tro det.
-Det stemmer.

Hr. Villa, undervandsbåde
er den nyeste teknologi.

I Europa bliver de brugt
til at sænke fjendeskibe.

Hvis De har en undervandsbåd
liggende i Den Mexicanske Golf,

så kan Carranza ikke modtage noget
i sine havne.

Er det der prisen på en undervandsbåd?

Hvad hvis nogen trækker proppen op,
og den synker? Så mister vi mange penge.

Det er prisen for at vinde en borgerkrig.
Meget hurtigt.

Ja, men vi må prioritere.
Vi har brug for kul til togene.

Uniformer til de nye tropper.
Og vigtigst af alt: kugler.

Hjælp os med det,
så ser vi, hvad vi kan gøre.

I orden. Jeg forstår, hr. Villa.

Men de to fly, De bestilte,
er allerede på vej.

Naturligvis, hr. Sommerfeld.

Dem bestilte vi jo for at supplere dem,
vi har i Villas Kongelige Luftvåben.

Bare rolig, hr. Sommerfeld.
Jeg har Deres penge på mit kontor.

Pas på Dem selv.

Pancho, hvad mener du om Sommerfeld?

Han har ikke svigtet os endnu.

Vi har travlt. Zapata har ikke kunnet
stoppe Obregón. Han rykker mod Celaya nu.

Ja, men amerikanerne stoler ikke på os.

De ønsker betaling forud, og vi har ikke
ret mange penge. Vi har brug for flere.

Jáuregui, vi skal til Sonora.
Få samlet mine- og jordejerne.

Fint, men hvad vi du gøre?

Hvad jeg vil gøre?

Hviske søde ting i deres ører.

Vil I sætte gang i minerne nu?

Revolutionen har brug for jeres støtte.

Ikke mere vrøvl.

Hr. Villa! Lad os nå til enighed
på en mere kultiveret måde.

I orden. Hvad er Deres navn?

-Hr. Guggenheim.
-Åh ja, Dem kender jeg.

De ejer de store miner,

hvor De behandler arbejderne dårligt
og ikke har betalt Deres krigskat.

Hr. Villa, krig er kompliceret.

De beder om støtte,
men det gør Carranzas folk også.

Ja, men de røvhuller
vil beholde pengene selv!

Jeg vil hjælpe folk med pengene.
De forældreløse.

Jeg er ligeglad med,
om I er tyskere eller gringoer.

I skal støtte min sag.

Ellers overtager jeg minerne.

-Og driver jer ud af landet.
-Det kan De da ikke!

Vores regeringer har indgået traktater.

-Vores præsident Wilson…
-Hvad med Wilson?

Problemet var, at jeg ikke vidste,
at hr. Guggen-hvad det nu var,

var ven af præsident Wilson.

-Hvis han vil beskytte jer…
-Og af avisejerne.

…så burde han få styr på Carranza
og støtte os.

Så ville der blive fred, ikke?

Det er løgne og historier.

Jeg har aldrig sagt, at hvis amerikanerne
angreb Carranza, ville jeg støtte dem.

Desuden, bare så I alle er helt med…

Hvis noget land angriber Mexico,
tøver jeg ikke med at forsvare det.

Mine ord blev naturligvis ikke
vel modtaget af gringoerne.

Desuden betalte det røvhul til Carranza
adskillige journalister

for at skrive, at mine mænd og jeg
blev rige på skatter og ekspropriation.

Hvor vover de at skrive det om mig?

Om Urbina, om min bror,
og endda om Dem, Ángeles?

Alle penge er altid
kun blevet brugt på sagen.

De er gået til kampen,
til folket, til enkerne.

Ja.

De bruger beskidte tricks
for at vinde folkets gunst.

Det vigtigste var at mindske spændingerne
med den amerikanske regering.

Jeg tror ikke, at vi gjorde det rette.

Ikke det?

Hvad skulle jeg så have gjort, Ángeles?
Vi har været uenige på det sidste.

Ligesom da De insisterede på,
at jeg skulle angribe Carranza i Veracruz

i stedet for at forstærke mod nord.

Sagt i al respekt, general:
Se, hvad der skete.

Zapatisterne fejlede,
og Obregón rykker frem med landets midte

med alle mulige støtter fra havnen.

Er det min skyld,
at den afskyelige Emiliano Zapata

ikke havde heldet med sig, eller hvad?

Undskyld mig, general?

Det er tid til Deres opkald
med Félix Sommerfeld fra New York.

Hvad fanden laver han der?
Hvor er kuglerne?

Hvorfor fanden vil de ikke sende dem?

Jáuregui har betalt depositum
for 1,5 millioner kugler.

Jeg må give Obregón igen!

General.

De ved,
at jeg altid overholder vores aftaler.

Men våbenkamrene insisterer på
at få betaling forud.

De ønsker ikke…

…at løbe nogen risiko.

At flytte sine tropper uden ammunition
er at løbe en risiko.

Hvis Obregón tager røven på os
på grund af Dem,

så sig til de skide gringoer,
at Pancho Villa kommer efter dem.

Led overalt.

Jeg har brug for, at min bror betaler
de amerikanske våbenkamre straks.

Naturligvis, Pancho. Det klarer vi.
Men hvad vil du gøre?

Jeg tager til Irapuato.
Før Obregón indtager Celaya.

Perfekt, general. Som De ønsker.
Hvornår vil De afsted?

Dem? Hurtigst muligt.

Men uden mig.

Find præsident Wilson
og berolig ham for mig.

Det er det rette at gøre.
Det sagde De jo selv, ikke?

Den 6. april 1915.

Hvorfor fanden forlader Obregón Celaya?
Sammen med Yaqui-indianerne?

De kender vel området.

Kaptajn Durón?
Hvornår kan kanonerne være klar?

Ammunitionen er lige ankommet.
De fører dem op ad bjerget.

De må ikke slippe væk.

Kavaleriet skal følge efter dem. De skal
gøre sig klar og indtage deres positioner.

Skulle vi ikke vente, til vi var klar?
Urbina…

Den nordlige deling skjuler sig ikke.
De vinder altid, når de angriber.

Så gør kanonerne klar hurtigst muligt.

Så får vi at se, om De virkelig
er Ángeles' bedste elev. Gør Deres bedste.

Obregóns bevægelser skulle faktisk
lokke os til at forlade området

og tage til området uden for Celaya.

Kanon et klar! Lad den her.

-General?
-Klar?

Félix Sommerfeld venter på Dem i toget.
Han siger, at det er meget vigtigt.

Det har bare at være vigtigt. Men tak,
fordi De fik kuglerne frem i tide.

-Selv om vi har brug for mange flere.
-De kan stole på mig, general.

Men jeg har et spørgsmål.
Kan jeg stole på Dem?

Naturligvis.

Hvorfor er De så mystisk? Spyt ud.

Det, jeg har at sige, er meget alvorligt.

Det kommer fra regeringens øverste lag.
Men ingen må vide, at vi har talt sammen.

-Er det forstået?
-Mere eller mindre. Hvad er det?

Vi ved, at dette slag
er afgørende for krigens udfald.

Som…

…vores Gettysburg.

Det kender jeg ikke. Sig mig nu,
hvad den amerikanske regering vil med mig.

Præsident Wilson tilbyder Dem
vores militære støtte

og vil stoppe forsyningerne til Carranza.

Til gengæld vil de have
delstaterne Sonora og Chihuahua,

en stillehavshavn til vores skibe,

samt den togrute,
der krydser den mexicanske landtange.

Jaså. Ikke andet?

Lad mig sige Dem noget.

Mexico er for mexicanere.

Vores kampe er vores egne.

Jeg tigger ikke om noget.

Så sig til vedkommende, der har sendt Dem,
at Pancho Villa ikke forråder Mexico,

uanset hvor højt han ønsker at besejre
Carranza, Obregón og de andre røvhuller.

Okay.

Jeg forstår, hr. Villa.
De er jo en patriot.

Jeg respekterer Dem, general.

Hr. Sommerfeld.

Fik Carranza det samme tilbud?

Jeg blev kun sendt ud til Dem.

Er alle klar?

Kom så. Klar! Kanon et, fyr!

-Fyr!
-Træk jer ikke tilbage, røvhuller!

Træk jer ikke tilbage!

Kanon tre, fyr!

Nej! Vent! Vent!

I bliver ved med at skyde og genlade.
Kanon fire, fyr!

-Ryg frem!
-Retræte!

Fem, fyr!

-Fyr!
-Ingen retræte, røvhuller!

I trækker jer ikke tilbage, skiderikker!
Kan I ikke høre mig? Det…

Vi troede, vi kunne omringe
og besejre dem uden deres leder.

Men historien havde andre planer.

Hjælp! Hjælp! Hjælp!

Hold linjen!

Den fede mand, der reddede Obregón,
hed Heidrich Kloss.

To uger tidligere.

Disse barrikader vil beskytte jer.

Vi har brug for god krydsild.

Det her vil overraske dem.

Højere! Løft den højere op. Højere!

Kloss var en preussisk veteran,

der lige var ankommet med nye strategier,
som blev brugt i den europæiske krig.

Det var vores kavaleri ikke forberedt på.

Klar!

Sigt!

Fyr!

Stands! Det er en fælde!

Og vores soldater, hvoraf mange var nye,
forventede ikke så vanskeligt et angreb.

Stop!

Fyr!

Retræte! Retræte!

Retræte!

Denne gang var det ikke en ond drøm.
Jeg troede, at slaget ville blive kort,

men det forvandlede sig til et mareridt,
der varede flere dage, og siden uger.

Vi blev stoppet igen og igen
og måtte trække os tilbage til andre byer,

blot for at blive besejret igen.

Jeg beklager, min ven.
Men vi undslap knap nok.

Hvad skete der?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro.

Mine mænd siger, at de kugler,
gringoerne sendte, ikke virker.

Nogle var endda af træ.
Selv de bedste flyver end ikke 30 meter.

Tror De, at amerikanerne snød os?

Aner det ikke.

De sidste par dage har de sagt,

at den nordlige deling
ikke er den samme længere.

Hvorfor siger de det?

Fordi jeg sendte Ángeles
til gringoernes præsident.

Raúl Madero blev for at beskytte norden.

Og i forhold til slutfasen…

…ankommer du sent og svag.

Beklager, min ven.

Jeg beklager, men jeg har ikke
hoved og hjerte i det længere.

Jeg er nedtrykt.

Jeg har resterne af mine mænd med.

Og ved du hvad?

Jeg vil bede dig om en særlig tjeneste.

Du har været ved min side
i dårlige tider og i værre tider.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Hør her, min ven…

Jeg har en dårlig fornemmelse.

Jeg vil hjem.

Til farmen i Las Nieves,
så jeg kan komme mig og se min hustru.

Og mine børn.

Og hvis jeg skal, så…

…for at forberede mig på at dø.
Sammen med dig.

Mand til mand:

Tro ikke, at jeg forlader dig.

Der er general Santos.

Han forbliver ved kommandoen.

Men lad mig tage hjem og sige farvel.

I orden.

Tak.

Hvad siger du så, Fierro? Vi har været
nødt til at trække kvinder ind i kampen.

Måske kæmper de bedre end de røvhuller,
der flygter, når de får lidt modgang.

Tænk ikke på os, general Villa.

De fleste af vores mænd er blevet dræbt,
og vi vil have hævn.

Vi kvinder har lige så meget gejst og mod
som mænd.

-Ikke, damer?
-Jo, general!

Jeg er så stolt over at have jer her.

-Hvad er dit navn?
-Refugio. Ikke andet.

Mit efternavn døde
sammen med min mand i Jalisco.

Jeg var sikker på,
at de øjne var jaliscanske.

Hvis vi slipper levende fra det her,
så kan du være mit refugium. Som dit navn.

Og jeg kan være dit.

Afsted, damer.

De er modige.

Afsted! På dem!

Første maskingevær.

Vi må dele os op.

Før dine mænd derover!
Jeg tager mine herover.

Overraskende nok overlevede Obregón,
selv om han mistede en arm.

Men det forhindrede ham ikke i
at bringe ved til bålet med nye teknikker.

Dræb hver og en!

Skiderikker!

Obregón førte Yaqui-indianere
med op nordpå.

Og deres huler i jorden
overraskede vores mænd.

Røvhuller!

Andet maskingevær!

Afvent!

Urbinas brigade med Santos i front
blev splittet næsten uden kamp.

-Nu var min mand nødt til at svare igen.
-Santos! Santos!

-Retræte, Santos! Santos!
-Santos!

End ikke vores luftvåben kunne stoppe dem.

Jeg var fast besluttet på
at røvrende Obregón på én dag.

Fyr!

Men han endte med at røvrende mig.
Langsomt.

Og med hjælp udefra.
Mere end selv jeg havde troet.

Herovre! Retræte!

Spræng broen!

Spræng broen!

Kom så, general.

Jeg er træt af at stikke af.

Uden at kæmpe. Efter i ugevis
at have skjult os for Obregón.

Mens hans general Calles forberedte
dødsstødet mod os oppe nordpå.

Det fortalte general Ángeles Dem,
og De sendte ham til amerikanerne.

Ser De også ned på mig?

Han tager ikke fejl, general.
Men Jáuregui er stadig her ved din side.

Som kun få er.

Tak, general Fierro.

Hvis ikke, havde jeg skudt Dem allerede
for at irettesætte general Villa.

Men jeg må også sige, i al respekt,

og med stor forståelse,
at du lytter mindre og mindre til råd.

Jeg lytter.

-Hvad vil du sige? Sig det ligeud.
-Intet, du ikke allerede har hørt.

Vi kan ikke fortsætte sådan her.
Uden våben, penge og mænd.

De har dræbt så mange af os.

Tror du ikke, at jeg ved det, Fierro?
Men det kan ordnes med penge.

Vi ledere, der stadig er her, burde mødes.

Hvad skete der med min mand, Urbina?

Han kan hjælpe os.
Men han har været væk længe.

Jáuregui, tal med Ángeles.
Spørg, hvornår han kommer tilbage.

Og tjek med Raúl Madero,
hvor mange han har tilbage i sin brigade.

El Paso i Texas.

Jeg advarede Villa om, at han ville tabe,
hvis han kæmpede under de forhold.

Han ignorerede mig.

Deres mænd var ikke så trætte som vores.
Og de havde mere ammunition.

Men det nytter ikke at angre det.
Hvordan det gik med præsident Wilson?

Han ville ikke mødes med mig.

Jeg talte med hans udenrigsminister,
men missionen fejlede.

Jeg tror,
at Wilson vil anerkende Carranza.

Det er en af grundene til,
at jeg ikke vender tilbage.

Jeg tror,
ligesom min afdøde bror, Francisco,

at vi kun kan stoppe volden
ved at organisere landet retfærdigt.

Og jeg er ikke den eneste.
Mange har forladt Villa.

Obregón mistede sin arm,
men ikke sin styrke.

General Ángeles.

Hvad fanden laver du her, Sommerfeld?
Dine kugler var ubrugelige!

Jeg bad ham om at komme
af en anden årsag.

Jeg vidste ikke det med kuglerne.

Jeg var blot mellemmand. Ikke fabrikant.
Men hvis De tillader,

general Ángeles, så vil jeg meget gerne
tale med Dem, før De krydser grænsen.

Det…

…er prekært.

Jeg må forlange absolut diskretion
angående det, jeg nu vil sige.

En fortrolig meddeler fra min regering

hørte direkte fra en kilde,
at hvis De vender tilbage,

vil Villa dræbe Dem.

Og skal jeg bare tro
på Deres fortrolige meddeler?

Hvis De ønsker at blive i vores land,
er De velkommen her.

De er blevet advaret.
Deres liv er i fare i Mexico.

En dag vil Villa dræbe Dem.

Han er blevet skør efter nederlaget.

Men… det er op til Dem.

General, der er kommet et brev
fra Raúl Madero og Felipe Ángeles.

Har du åbnet og læst det, som jeg bad om?

Mærker du sitren i fingrene
eller andet besynderligt?

Brevet er ikke forgiftet, general.

Gift? Hvad taler du om, Marquitos?

Jeg bad ham om at tjekke alt,
hvad han giver mig.

Jeg har så mange fjender nu,
og de vil gøre alt for at dræbe mig.

Drop det pjat.

Hvad siger mine yndlingsgeneraler så?
Hvornår skal vi i kamp igen?

Jeg er bange for, at nyheden ikke er god.

De skulle blot krydse grænsen
for at glemme alt om revolutionen.

Det er tid for desertion.
Folk er trætte af at kæmpe.

Ja.

Det er tid for desertion.

Men det er også tid for mod.

Og helte.

Jeg har stadig dig.

Og Fierro. Og min ven, Urbina.

Selv om sidder derhjemme,
fortabt i en flaske.

Jeg får ham talt til fornuft.

Ja.

Kom her, Mara. Lad os danse.

Kom her, tøs. Jeg er sulten.

Nej, mig.

Nej. Åh, pis.

-Et. Et.
-Nej.

Urbina!

Forrædere!

General Santos.

Jeg forventede ikke at se Dem her.
Så fin på den.

Kan De lide at danse? Sidst, jeg så Dem,
forlod De slaget sammen med Obregón.

Og overlod os
til at danse med den grimme pige.

Hvorfor blev du ikke hos mig, min ven?

Fordi jeg var træt.

Hvorfor er du rig nu?

Der gik rygter om,
at du tog røven på mig i det sidste slag.

Hvad betalte mineselskaberne dig
for at forråde mig?

Eller var det Obregón?

Jeg forrådte dig ikke.

Jeg har ikke skiftet side.

Hvis jeg deserterede,
var det kun for min egen skyld.

Ikke for at såre dig.

Jeg har altid elsket dig som en bror.

Og nu vil du dræbe mig?

Hvad tror du selv?

Jeg låser dig inde i Chihuahua,
mens jeg afgør, hvad jeg gør med dig.

Det er ikke så let at slippe af med dig.

Afsted.

Hvad tænker du, Fierro?

Intet. Jeg tror, at vi er ramt af uheld.

Jeg tror, at Urbina bliver vores død,
fordi vi ikke dræbte ham.

Forklar.

Når man overlever sådan et slagsmål,
vil andre følge efter.

Og en forræder vil altid dræbe dem,

der ønskede at dræbe ham,
men som tilgav ham.

Altid.

Stands! Så, rolig.

Stop.

Hvad sker der, Fierro?

Læg pistolen.

Jeg var din første øverstkommanderende.
Jeg præsenterede dig for Pancho Villa.

Jeg reddede dig endda.
Eller har du glemt det?

Hvad skulle der til, før du forrådte os?

De er fulde af dollar.

-Der er ikke flere smykker.
-Det er det hele, general.

Det er ikke meget.

Hvad skete der?

Urbina fik det dårligt.

Han bad mig om at stede ham til hvile.

Så det gjorde jeg. Tung om hjertet.

Kom her, tøs.

Fortæl mig, hvor smykkerne,
guldet og pengene er gemt.

Ellers steder han dig til hvile
sammen med din mand.

I finder intet her. Tomás var på vej
til Guanaceví for at skjule sine ting.

Men han efterlod et kort,
da der er mange huler.

Så stik mig det.

På én betingelse.

I skal love at lade mig tage til Torreón,
hvor min datter befinder sig.

Jeg tror ikke på, at det kort findes.
Guanaceví er meget langt væk.

Tomás skjulte kortet. Jeg så hvor.

-Hvis I dræber mig, finder I det aldrig.
-I orden.

Kom med kortet. Så sætter jeg dig
på toget til Torreón i morgen.

Jeg sværger.

Basaseachi.

Tarahumara-territoriet.

Nå, Marquitos, tæl alt kvæg
og alt af værdi på farmen.

Hold øje med damen,
indtil vi kommer tilbage.

Men De lovede.

Jeg lader nogle Dorados blive tilbage.
Hvis nu damen bliver uterlig.

Unge mand.

Jeg beder Dem.

Lad mig sende et telegram
til min datters bedstemor.

Så hun ved, at jeg kommer.
Jeg kan se, at du er anderledes.

Jeg beder Dem. I Jomfru Marias navn.

Kom her.

-Her har vi allerede været. Hvad nu?
-Det er nok med det.

BILLETKONTOR

TELEGRAF

Kortet var ubrugeligt.

Vi ledte overalt og fandt ingenting.

-Jeg ved ikke noget.
-Nå, nu ved du intet?

Hvad vil du?

Jeg har et hastetelegram
til fru Mara de Urbina.

Hun er her. Jeg giver hende det.

Skrub af.

Jeg bad dig om at holde øje med damen.

Fru Mara bad mig om at tage hende med hen

for at sende et telegram
til sin datter i Torreón.

Bare "til hendes lille pige i Torreón".

Hun har vist allerede svaret.

Læs det.

Telegrammet er fra Venustiano Carranza.

Det lader til,
at fru Mara tilbyder at afsløre,

hvor den skjulte skat er gemt
mod at få beskyttelse og penge.

Hvad er du så bange for?
Du har set mange mennesker dø.

Hvis hun vidste, hvordan man læste kortet…

Nu finder vi aldrig general Urbinas skat.

Så er det her værdiløst nu.

Han er død og begravet.

Nu er det Pancho Villas skat.

Og jeg finder den.

Om jeg så skal sælge min sjæl til djævlen.

Og bagefter…

…sender vi alle dem,
der har forrådt os, i helvede.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard