Original subtitles

Teknisk set var det ikke min skyld.

Jeg er mindreårig og dermed ikke ansvarlig for mine handlinger.

Vent, vi må holde os til planen.

Men den slags skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

I vores tilfælde har jeg altid været den mest ansvarlige.

Nogen skal jo passe på ham.

FEM MÅNEDER TIDLIGERE

– Velkommen til McDonald's. – Jeg skal have en nr. 1.

Nej, jeg skal have en nr. 5 med kylling.

Men i stedet for cola skal jeg have en McFlurry med ekstra meget knas i.

Og så en nr. 1 med sennep, ketchup, agurk og salat.

Da min far blev indlagt, boede jeg alene i huset.

Det var ikke ligefrem normalt, men så havde jeg da en dagligdag.

Da vi boede sammen, kunne jeg aldrig rigtig slappe af.

Det føltes altid, som om noget snart ville gå galt.

BEHANDLINGSCENTER FOR SINDSLIDENDE

– Hvad er der? – Det er så mærkeligt.

Jeg ved ikke, om det er noget, jeg har drømt eller hørt i nyhederne.

Nøgne kinesere i massevis, der skyller op –

– på strandene i det sydlige Californien.

Ved solopgang.

Bådflygtninge. Båden stopper i internationalt farvand, –

– og med tøjet i plasticposer svømmer de så mod land.

Nøgne kinesere. Det er fandengalemig vildt.

Nøgne kinesere? For fanden da.

Bliver man ikke indlagt for at få det bedre?

Det ville have været nemmere bare at sælge huset.

Vi kunne have scoret kassen.

Men det er Charlies barndomshjem. Han nægtede at flytte.

Også selvom vi knap havde salt til et æg.

Da jeg blev født, havde han allerede levet flere liv –

– og igennem mange år undgået at blive far.

Jeg tror, jeg kom noget bag på ham.

Engang, hvor det gik ham skidt, måtte han pantsætte sin kontrabas.

Alt gik skævt for ham siden da, og han kom først ovenpå igen, –

– da han to år senere fandt den i en pantelånerbutik.

Siden flaskede alting sig for ham, sagde han.

Det ser man tydeligt.

– Hvad laver du? – Store ting.

Så nu var det bare op på den bipolare hest igen.

Nøgne kinesere ...

Pepper og Charlie turnerede sammen i en jazzkvintet i årevis.

Engang efter et job i Cincinnati spiste Pepper så mange pandekager, –

– at bordet måtte skrues af for at få ham fri.

Du ser godt ud, mand.

– Du har tabt dig. – Det er kemoens skyld.

Læg den bare væk. Jeg spiller ikke længere.

En anden gang, måske.

Jeg ryger heller ikke længere.

Du er jo en helt ny Charlie.

Hej, Miranda. Hvordan går du og har det?

Hvad fanden er det?

– Min uniform. – Har du et arbejde?

Burde du ikke gå i skole? Nej, vent ...

Har du juleferie?

Det er marts måned.

– Hvorfor går du så ikke i skole? – Jeg måtte gå ud af skolen.

Jeg skulle jo tjene penge, mens du var væk i to år.

Jeg er hjemme ved ti–tiden.

– Har du aftenvagter? – Ja.

Har du aftenvagter? Det sted er altså ikke sikkert.

Det er ikke den gamle McDonald's. Det er den nye på Crest Parkway.

Det er et helt nyt kvarter. Tierra Buena Estates, tror jeg.

Hvor fanden ligger det?

Kan jeg få et lift i morgen? Jeg skal til jobsamtale.

– Det er da løgn. – Jeg skal til samtale.

Du skal nok få et lift.

Mens Charlie var indlagt, –

– troede socialforvaltningen, jeg boede hos min mor, –

– og børneforsorgen troede, jeg boede hos min far.

Far troede, jeg boede hos mor. Mor troede, jeg var hos en plejefamilie.

Og en eller anden plejefamilie troede, jeg boede hos min far.

Ved at tage dobbeltvagter og spare kunne jeg købe en bil på eBay.

De anede ikke uråd.

En 15–årig uden kørekort ligner enhver anden på eBay.

Ligesom med socialforvaltningen er der ingen, der ser en.

Ja, den er et vrag.

Men et trafiksikkert vrag.

Tilværelsen var meget anderledes, mens Charlie var væk. Nemmere.

På sæt og vis havde jeg det vidunderligt.

Kommer du altid så sent hjem?

– Det kommer ikke dig ved, Charlie. – Hvad med at kalde mig "far"?

Der dukkede dyr op de underligste steder.

En fra mit arbejde så en hjort i supermarkedets kosmetikafdeling.

Er det her, du skal til samtale?

Jeg har svært ved at forestille mig dig som ansat her.

Var samtalen ikke kl. tre?

Held og lykke.

Efter mor skred, –

– hjalp Charlie mig med mine skoleopgaver.

Han gjorde sit bedste, men det blev aldrig det samme i skolen.

Han havde sin egen opfattelse af tingene, –

– og når lærerne var uenige, sagde han, de kunne slå det op.

– Tror de, de vil kunne lide den? – De bliver ellevilde. Det ved jeg.

Hav en god dag, skat.

Den er flot, Ron. Nydeligt.

– Hvem er de små mennesker, Miranda? – Det er chumash–indianernes lig.

De døde af syfilis og influenza, som missionærerne bragte med sig.

Miranda, gå ud på gangen og vent på mig.

Vi har ikke haft nogen til samtale. Vi har ingen ledige stillinger.

Så må du undskylde.

Charlie!

– Charlie, for fanden ... – Hej, Miranda.

– Hvor har du været? – Bare lidt rundt og se mig om.

Hvad med jobbet?

Ved du, hvorfor folk kommer sådan nogle steder?

De er bange for det ukendte. Derinde er der ingen overraskelser.

Hvorfor skal du opdigte ting? Du søger jo ikke arbejde.

Du vil bare tusse rundt og gå på opdagelse. Det er også fint nok.

Men det ville være fint, hvis du fik et arbejde. Jeg tjener knap ...

Hold ind herhenne.

– Nej. Jeg har brugt den halve dag ... – Hold nu lige ind.

Nej, jeg lukker dig ikke ud.

– Miranda, jeg skal altså. – Hvad snakker du om?

Det er al den medicin. Jeg skal lade vandet hele tiden.

Undskyld.

Gider du bakke hen til buskadset?

Charlie?

Av, for fanden!

Charlie? Er du okay?

Jeg har det fint.

Stop!

Hvad er det, du skal?

Stjernerne står helt perfekt. Det sker kun én gang om året.

Jeg kan ikke stoppe dig, vel?

Tryl så for mig.

Den nordlige deklination fra Hundestjernen Sirius. Sådan!

– Det er her. – Hvad er her?

– Hvad laver du? – Kom nu med.

Helt ærligt ...

Jeg giver dig en hestesko.

Jeg skal altså på arbejde om syv timer.

Slap af. Du skal nok nå det.

Miranda ...

Dette er Excalibur 1000.

En metaldetektor?

Kan du høre det? Det kan være sølvpapir eller en 5–cent.

De giver den der dybe lyd.

Det kaldes "narreguld" blandt moderne skattejægere.

Skattejægere?

En højfrekvent lyd. Det kan være sølv. Sølv er en fremragende leder.

Det må være en gammel 25–cent. De nye indeholder ikke ret meget sølv.

Vi har lige straks nok til at dække vores overtræk.

Tag nu og sæt hovedtelefonerne til. Så slipper vi for at blive taget.

Så kan du jo ikke høre det, når den siger en lyd.

– Hent skovlen! Den er i tasken! – Vi bliver da arresteret.

– Vi gør ikke noget ulovligt. – Det må da være ulovligt.

Hvor er du dog lovlydig. Tænk, at jeg har opdraget dig til det.

Den mest højfrekvente tone –

– er forbeholdt den bedste leder af dem alle.

Eureka!

Kan vi tage hjem nu?

Vil du ikke engang vide, hvad det er?

Okay.

Hvad er det?

Det er en dublon.

– En hvad? – En dublon fra det 17. århundrede.

En dagbog ført af fader Juan Florismartes Torres i 1651.

Jeg faldt over bogen på hospitalets bibliotek, og den satte tanker i gang.

Var du ikke indlagt for at holde op med at tænke?

– Og så fandt jeg nogle andre bøger. – Endnu flere bøger.

Ud over et krucifiks af guld og en statue af Jomfru Maria –

– medbragte fader Torres' ekspedition –

– en anselig mængde gulddubloner.

Disse dubloner var præget med årstal.

Det er svært at se.

Der står ... 1624.

Lad mig se.

Det er 24 karat.

Jeg har dokumenter fra det spanske finansministerium ...

Hvordan fanden fik du fat i dem på anstalten?

Internettet. Nu skal jeg vise dig det.

Se selv.

Fader Torres' dubloner var præget med årstal.

Mønter slået i 1624 –

– blev medbragt til dækning af udgifter, men Torres mistede dem.

Her boede ingen dengang, så de må være hans.

At dømme efter fundet og rygterne om de underjordiske grotter ...

Vi skal bare følge dagbogen.

Så vil den føre os til skatten.

Den ligger bare og venter på at blive fundet.

Du mener det alvorligt.

Hvorfor er skatten aldrig blevet fundet?

Der er mange, der har prøvet. Det hele er veldokumenteret.

Jeg har læst alle deres beretninger.

Men ingen forstod, hvor enestående fader Torres var.

Der var ingen, der undersøgte hans baggrund.

De folk ligner jo alle sammen tumper.

Jeg går i seng. Du er bare for meget.

– Jeg er ikke i tøjet. – Luk nu op, Miranda.

Nogle gange, når jeg vågner, ved jeg ikke, om jeg er mig.

– Det er derfor, du får medicin. – Jeg ved godt, jeg er mig.

Jeg ved bare ikke, om jeg er til.

– Hør nu her ... – Jeg lytter.

Jeg har ikke altid gjort det, jeg burde have gjort.

Men hvis jeg gør det her, så vil jeg være sikker.

– På at du er til? – Ja.

Du ryster. Du trænger til noget at spise.

– Læs bogen. – Det er for åndssvagt.

Vil du ikke nok?

Jeg skal nok læse den, hvis du spiser noget.

Den er til dig.

Forældre har en klemme på os. Vi vil så gerne tro på dem.

Og når vi ikke tror på dem, –

– vil vi stadig bare gerne være sammen med dem.

I sine unge dage var Torres matematiker i Sevilla.

Han blev muligvis sendt til den nye verden, –

– fordi hans ideer blev anset for at være kætterske.

Men det er ikke det vigtige. Det vigtige er, –

– at han hellere kommunikerede med tal end med ord.

Det gik op for mig en aften, mens de andre patienter så JAG.

– Kan de lide den serie? – De er vilde med den.

Jeg bemærkede, at visse passager i bogen blev gentaget.

Hvorfor skulle nogen ude i ødemarken –

– med kun små mængder blæk til rådighed gentage sig selv?

Senilitet?

Han skrev i kode. Det tog lang tid, men det lykkedes mig at bryde den.

Jeg må af sted.

Jeg studerede Torres' beskrivelse af området.

Det ligger 39 km længere mod nord, end han troede.

Charlie mente, vores dublon var blevet tabt, –

– da ekspeditionen var blevet overfaldet og massakreret.

Han mente, at Torres måtte være draget mod nordvest derefter.

Dagbog ført af fader Juan Florismartes Torres.

Den 18. oktober, det Herrens år 1624:

"Vi nåede toppen og så ned i Santa Corita–dalen.

Det var et syn så smukt, som noget menneske kan forestille sig.

Vi så en stor, grøn eng, flere tusind hektar stor.

Den var omkranset af små bjerge, hvor egetræer voksede i massevis.

Det var som en stor, prægtig have som dem, man læser om i eventyr.

Vi gik under træernes svajende grene, –

– og det var smukt som lofterne i vore fornemste katedraler.

Vi meddelte sakramentet ved en stor sten, –

– der var som skabt til formålet.

Jeg lod smeden hugge de tre Golgata–kors ind i stenen."

Det er her.

– Ja, måske. – Det er her. Se de gamle træer.

De vil selvfølgelig være godt slidt. De er jo mere end 300 år gamle.

Se her.

Det her. Se engang.

Se! Se!

– Det kan godt være dem. – Det er dem!

Stenen må have flyttet sig.

Det kan skyldes et jordskælv.

Vent lige lidt.

Jeg synes, jeg kan se dem.

De vender på hovedet. Det var derfor, jeg ikke så dem straks.

– Kan jeg hjælpe Dem med noget? – Vi må hellere gå.

Hvorfor spørger de altid, om de kan hjælpe? Det er det sidste, de gider.

Og de siger "De" til folk, som om de havde respekt for en.

Er De medlem af golfklubben?

– Tager du pis på mig? – Så må jeg bede Dem gå.

Er du lykkelig? Jeg vil bare gerne vide, om du er lykkelig.

Er han Deres far?

Lad mig se dine øjne. Jeg kunne ikke se, hvilken farve de var.

Først troede jeg, de var brune, men nu ser de meget grønne ud.

Det må være alt løvet.

De er virkelig smukke.

De er nøddebrune.

Nøddebrune.

Jeg er meget ked af at have været til besvær.

Nu skal jeg nok gå min vej.

– Gav du hende vores telefonnummer? – Tænk, hvis hun ringer.

Når hun smider den skudsikre vest, må hun være en rigtig godte.

Lad os nu sige, at guldet er der. Skal vi så give det til et museum?

Ikke nødvendigvis. Jeg kender mange, der vil købe det.

– Men du misforstår pointen. – Hvilken pointe?

– Jeg er ikke ude efter penge. – Du arbejder heller ikke for dem.

Definér arbejde.

Nogle folk lever i en tro på, at de vil vinde i lotto.

Det har jeg altid syntes, var tosset.

– 10 minutter mere, Randy. – Jeg hedder Miranda.

Charlie havde i det mindste en plan.

Hvem vil ikke gerne tro på, at der findes begravede skatte?

Måske skulle jeg alligevel ikke have bakket ham op.

Fra fader Torres' dagbog, den 21. november 1624:

"De indfødte lader til at være et enfoldigt, fredeligt folk.

De ligner så mange andre vilde i andre nyopdagede lande.

De udviste ingen aggressivitet, før en af vore soldater –

– lod sig inspirere til at forføre en af deres unge kvinder.

Det undrer mig, at deres kvinder alle er så decideret utiltrækkende.

Det udløste et ramaskrig, og vi blev tvunget længere ind i landet."

Fra stenen og videre fulgte ekspeditionen Santa Clarita–floden.

Men floden fandtes ikke længere. Den var blevet omdirigeret.

Men Charlie mente at kunne regne sig frem til, hvor den løb.

Han sagde, jeg kunne slå det op, hvis jeg ikke troede på ham.

Hvad skal jeg sige?

Ikke et hak. Vi har ret til at være her.

Tak for tippet.

Kører I med en 302'er?

Er det en 302'er? Gravkoen.

Nå, den? Ja.

– Det er en kraftkarl af en maskine. – Det er det nemlig.

Du milde himmel! Potteskår!

– Du må have mig undskyldt. – Fint nok.

Knuste vandkrukker af den slags, ekspeditionen ville have haft med.

– Skal vi gå til en arkæolog med dem? – Så de kan ødelægge det hele?

De kan det der kul–halløj ...

Kulstof 14–datering. Det er blevet modbevist for længe siden.

"Hvad videnskab angår, er tusind lærde mænds ord ikke mere værd –

– end det enkelte individs ræsonnement." Galilei!

Miranda, mærk det engang.

Hold det i hænderne, og mærk, hvor gammelt det er.

Charlie mente, at den gamle flodseng ville føre os til den grotte, –

– hvor fader Torres og hans mænd havde måttet skjule guldet.

Der var bare ét problem.

49,2 grader mod nord. Det er denne vej.

– Skal du ikke have en vogn? – Vi kigger bare.

Nu skal jeg bruge dig. Du skal trække den her ud –

– præcis 20,4 meter.

Så er du sød.

Ikke røre! I guder ... Jeg er så tæt på.

Undskyld ... Jeg anede ikke, at vi solgte den slags.

– Dem her? I har jo alt. – Ja, det er rigtigt.

– Er De tilfreds med den? – Bestemt.

Hold lige den her.

Krydset viser vej.

Det er for vildt. Den spanske konges dubloner, –

– der gik tabt for 300 år siden, ligger begravet under et varehus.

Skæbnen ville det altså ikke.

Det er kun to meter under jorden.

– Kun to meter? – To en halv, måske.

Det vil tage to personer fire timer med det rette udstyr.

Er du vanvittig?

– Undskyld. Men vær nu realistisk. – Det er jeg også. Nu skal du høre ...

Nej. Glem det, Charlie. Du gjorde dit bedste.

Jeg lader mig ikke besejre af en smule beton! Næ, du kan tro nej!

Slap dog af.

Mor var håndmodel.

Et arbejde forbeholdt voksne kvinder med uhyggeligt ungdommelige hænder.

Den slags hænger ikke på træerne, så de tjener ganske godt.

Hun måtte være forsigtig. Hendes hænder var vores eneste indtægt.

Du rører ikke mine hænder!

Efter hun skred, var det kun mig og Charlie.

Livet var pludselig meget sjovere.

Det var som et eventyr.

Mit arsenal af legetøj var dog knap så stort.

Men vi klarede os.

Jeg ved ikke, hvad folk skal med sådan en tingest.

Som om det er så hårdt at vaske op i hånden.

På gammeldags manér.

Godmorgen.

Miranda?

Hvor er min bil? Har du smadret den?

Jeg havde ikke til lejen af gravkoen. Din bil var et nødvendigt offer.

Men vi er lige straks ved målet, Miranda.

For helvede ...

Undskyld.

Jeg tænkte mig ikke ordentligt om.

– Det gør du aldrig. – Jeg skal nok skaffe den tilbage.

– Hvordan det? – Jeg finder på noget.

Så må jeg jo tage bussen.

– Kan du ikke få et lift af en ven? – Jeg har ikke nogen venner.

Hvad med hende den tynde, der kun spiser gulerødder?

– Gulerødder og kildevand–Julia? – Ja.

Hun havde en spiseforstyrrelse. Hun blev indlagt og døde.

Så gå ned og få bilen tilbage. Det vrag er næppe blevet solgt.

Hold op!

– Jeg elskede den bil. – Det ved jeg godt.

Nej, du gør ej, for du hører aldrig efter, hvad jeg siger.

– Jeg er et røvhul. Det er bevist. – Ikke i det omfang, det bliver nu.

– Du gør nar ad mig og ad mit job. – Jeg er da stolt af, at du arbejder.

– Det er mig, der betaler regningerne. – Ja, det er flippet. Synes du ikke?

Du tager intet alvorligt. Du tror, verden er til for din skyld.

– Se engang på verden. – Det gør jeg også.

Men i modsætning til dig er jeg nødt til at leve i den.

Jeg fatter det ikke. Du er så intelligent.

Hvordan kan du blive ved med det her år ud og år ind?

Skatten er ligesom alle dine jazzorkestre.

Ligesom turistbåden, der sank, og den mexicanske doktorgrad i holisme.

Ligesom dit ægteskab.

Hvorfor kan du ikke se det? Det kan alle andre.

Der er noget alvorligt galt med dig.

Hvordan fanden kunne du sælge min bil?!

Velkommen til Orange Grove Estates' familie nr. 1.000. Giv dem en hånd.

Velkommen til McDonald's.

Hav en god dag, skat.

Da han fandt sin kontrabas i pantelånerbutikken, –

– svor Charlie, at han aldrig ville pantsætte den igen.

Han ville hellere pantsætte sin egen mor end den kontrabas.

Charlie ...

Har du spist noget?

– Jeg laver noget mad. – Nej, pyt med det.

Sid ned.

Når man så den vej i gamle dage, så man ét, måske to lys.

Din mor –

– brokkede sig altid over at skulle bo på syvende kartoffelrække.

Det er stadig syvende kartoffelrække. Her er bare mange flere mennesker nu.

Du havde ikke behøvet sælge kontrabassen og dine plader.

Man skal vide, hvornår man skal give op.

Lad være med at give op.

Jeg har jo sagt, jeg er færdig med musikken.

Det er ikke det, jeg taler om.

MEDARBEJDERE SØGES

– Undskyld ... – Hej.

Vil De smage vores fiskesuppe?

Lad mig så høre.

Der skulle være alarm på dørene, men det er der ikke.

– Hvor ved du det fra? – Jeg åbnede en.

REGNSKABSRUM

Vi skal nok få gjort en lovbryder af dig.

TRAPPE NR. 1

FROKOSTSTUE

KLAM FYR – De fleste er rigtigt søde.

Jeg kan regne med lønforhøjelse, og der er fine frynsegoder.

Nok om det. Fortæl mig om sikkerhedsvagterne.

Der er to. De er kun på arbejde i dagtimerne.

Den ene hedder Mike.

Den anden hedder Bruce.

De har universalnøgler, –

– men bestyreren er den eneste, der har den helt store nøgle.

Den kan åbne hver eneste dør. Han kalder den Gudenøglen.

– Du klarer dig rigtig flot. – Tak.

Kelly og jeg tager ofte på stranden om lørdagen.

– Vi griller og spiller volleyball. – Det er kun dig, der spiller.

Jeg hører bare Jimmy Buffet og soler mig.

– Kan du lide at tage på stranden? – Det er hundrede år siden sidst.

Du er garanteret et skår i bikini.

– Miranda ... – Lad mig fortælle færdig.

Synes du ...

... at der var noget underligt ved de to?

På en måde.

Det er, fordi de er swingere.

Hvad?

– Skal jeg skære det ud i pap? – Hvad snakker du om?

– Du aner det virkelig ikke. – Nej.

Hvor er det dog fint, at du ikke ved alt. Swingere ...

Det er mennesker, der kan lide at sætte krydderi på tilværelsen –

– med forskellige partnere.

De talte i swinger–kode.

Gud, hvor er det ulækkert! Hvad skal jeg gøre?

– Hvad er der galt? – De har inviteret mig til grillfest.

Du sagde, jeg skulle tage imod alle invitationer og lære folk at kende.

– Da ikke på den måde. – Jeg vidste ikke, de var swingere.

Det er helt i orden. Du behøver ikke tage derhen.

Jeg har lovet det. Og måske kan jeg få fat i Dougs nøgler.

Gudenøglen.

– Nej, det går ikke. – Jeg kan klare mig selv, Charlie.

Det kunne være rart, hvis du ville kalde mig "far".

– Jeg kan klare mig selv, far. – Tak. Hvad er du, 18 år?

Jeg fylder 17 om tre uger.

Fylder du 17? Det må jeg skrive ned. Hvor er du dog ung.

– Men du virker så voksen og ... – Fremmelig?

Jeg forbyder dig at tage til den grillfest. Er du med?

– Du skal love mig det. – Okay så.

Et frynsegode ved at være bestyrer:

Fisk og skaldyr til halv pris. Spis, inden de bliver dårlige.

Den er alkoholfri. Med skovbær.

– Har du husket din badedragt? – Nej.

– I har da ikke nogen swimmingpool. – Jacuzzi!

Doug! Vi mangler stole!

Okay, Leonid. Øjeblik. I må have mig undskyldt.

Vil du se mine badedragter? Jeg har en hel masse.

Vi bruger nok nogenlunde samme størrelse.

Jeg tror, jeg springer jacuzzien over.

Er du sikker? Det er ellers så dejligt.

Vandet er med frugtduft. Ananas.

– Hør, jacuzzi lyder som en god ide. – Ja, gør det ikke? Kom med mig.

G–streng er nok ikke lige dig.

Jeg har det helt rigtige.

– Stroptrusse? – Hvad? Nej ...

– Se den lige. – Nej, nej, nej.

Papegøjer? Dyrk dem lige.

Nej? En til.

Jeg håber, du kan lide den her.

Se engang.

Slap nu bare af.

Er du sikker på, den er alkoholfri?

Ved du hvad?

– Du godeste. – Undskyld ...

Hvad sker der?

Se, hvad jeg har anskaffet til dig.

– Et med dit eget navn på. – Fedt nok. Nej tak.

– Din kreditværdighed er da god. – Nej, Charlie ...

– Har du det godt nok? – Jeg har det fint.

Pepper her har engang arbejdet for en fabrikant af alarmsystemer.

– Før eller efter hans spjældtur? – Før.

Og Pepper ved, hvordan sådan nogle alarmsystemer fungerer.

Charlie ... Hvor meget har han fortalt dig?

Charlie?

Er det det, jeg tror, det er?

Charlie, hvad har du gjort?

Jeg var bagud med afdragene på vores tredje realkreditlån.

Det tredje dækker det andet, som dækker det første. Hvor fik du den?

De tager alt.

Tog du af sted til det orgie?

Det var en grillfest.

Er du sikker på, der ikke skete noget?

Der skete noget, ikke? Swingerne lokkede dig med, ikke?

Hvad fanden har jeg gjort? Din far har smidt dig for ulvene.

Nej, det var min egen ide.

Da du var i banken, hvad sagde du så, vi skulle låne penge til?

Renovering.

Hvad så med anden gang?

En swimmingpool.

Men timingen er perfekt.

Hvornår er det et perfekt tidspunkt at blive sat på gaden på?

Tænk over det.

Det er en kinesisk tankegang.

Katastrofe –

– er lig med muligheder.

Hallo? I skal ud nu.

Fra fader Torres' dagbog, den 30. november 1624:

"Når de vilde ikke kunne høres, var vi allermest bange.

De sad ved grottens indgang og ventede på, at vi blev så sultne, –

– at vi ville blive tvunget til at komme ud.

Ofte var soldaterne nødt til at bruge deres musketter –

– og skyde hen over de indfødtes hoveder."

Jeg tror virkelig på det.

Jeg kan næsten ikke tro, det er sandt.

Nej, vent! Vi er nødt til at holde os til planen.

Det er herhenne!

Heroppe.

– Hvor er mine briller? – Oppe på dit hoved.

Sådan.

– Hvor er propanet? – Herhenne.

Her!

Det skulle kunne gøre det.

– Hvor skal du hen? – Udenfor.

Hvad laver du?

– Er du sikker på, det vil virke? – Ja, selvfølgelig.

Pepper pillede ved alarmen, så det fremstår som et gasudslip.

Det skulle være et gasudslip. Kan du lugte noget?

Jeg har fundet det. Nogle utætte propanflasker.

Perfekt.

Vent. Det er nok bedst at blive her.

At begå indbrud får alting til at smage anderledes.

Får det til at smage mere intenst.

I gamle dage –

– brugte de fyrretræsfakler.

Det må da være her et sted.

– Kan du lugte noget? – Hvad?

Ammoniak. De må have vasket dit kryds af.

Det var så det.

Jeg ved, hvor vi skal grave.

Det er lige her.

– Her? – Ja.

Nej.

Det er her. Miranda, vi graver her.

Er du sikker?

Det må vi håbe, jeg er.

– Har du walkie–talkien? – Ja.

– Er kysten klar, Pepper? – Ja.

Kom ind, Charlie. Charlie, kom ind.

Godaften. Hvad er problemet? Vil motorcyklen ikke køre?

En stålstang.

Måske har jeg druknet den.

– Gashåndtaget er der. – Det ved jeg godt.

Lad mig prøve engang.

Miranda ...

Du skal ikke stille dig der.

Halløjsa.

Hvad er det for en stank?

Du må have ramt kloakken.

Nej, den løber på den anden side af butikken, under PetCare.

Strømmen er stærkere end forventet.

Det ligner nu ellers kloakvand.

Det er den underjordiske flod, ligesom der stod i dagbogen.

Hvor skal du hen?

Hallo! Hold nu op. De bruger al Deres benzin.

Pepper?

Kom ind, Pepper.

– Charlie? – Den her biks har bare alt.

– Hvad laver du? – Det burde være langt nok.

I dagbogen står der, at grotten er cirka 40 barras.

Det er spansk og svarer nogenlunde til vores meter.

– Folk omkommer af den slags. – Du skal holde rebet stramt.

Du hopper ned i spildevand.

Det er ikke spildevand, men svovl.

Jeg bemærkede, at vandet er varmere end stuetemperatur.

Og den brune farve vidner om jernsulfid fra en varm kilde.

– Du har da også bare svar på alt. – Det irriterer dig virkelig.

Jeg håbede virkelig, jeg ikke behøvede at sige det her.

Der er ikke noget guld. Der er ingen skat. Du er på vej ned i kloakken.

Det hele er ren indbildning!

Stræk armene ud til siden.

Stræk armene helt ud til siden som Jesus på korset. Ja, sådan.

Pepper? Kom ind, Pepper.

Jeg har brug for hjælp.

– Er du der? – Vend ham om.

Knappen sidder på siden.

Tryk på knappen, Pepper.

Ventura 105 til alle vogne. Der er muligvis en 459 i gang hos CostCo.

Tilkalder alle ledige vogne.

Fandens også.

Pepper, hvor bliver du af?

Pepper?

Pepper, kom nu ind. Hvor er du?

Fra fader Torres' dagbog, den 9. februar 1624:

Sidste indførsel.

"Vi var fanget i en grotte udsmykket med barnagtige tegninger.

En grotte, der blev anvendt til hedenske ritualer, –

– som dette vildfarne folk fandt på at gennemføre.

Jeg savner mit hjem og vil bare væk fra dette galskabens land."

Jeg fandt den!

Kom her, min lille sæk kartofler.

Du stinker.

Jeg fandt den.

Jeg fik ikke den hele med op. Der er meget mere dernede.

Jeg må derned igen.

Tror du på mig?

– Hvad gør vi? – Du bliver der.

Hvad med dig?

Mens jeg var indlagt, læste jeg en masse biografier om store mænd.

Deres fædre var alle sammen nogle værre tabere.

Og jeg kom frem til, –

– at jeg hele mit liv har forsøgt at udrette noget stort.

Men så gik det op for mig, at jeg blot beredte vejen for dig.

Så du kan udrette noget stort, –

– eller hvad ved jeg.

Men din far var også en værre taber.

Det er jo bare en teori.

Hvad gør vi?

Den her er meget vigtig.

– Du må ikke miste den. – Hvor skal du hen?

Bare fortæl dem, at jeg tvang dig til det her. At jeg er et dumt svin.

Charlie, hold nu op ...

Jeg tror ikke, –

– at jeg nogensinde har takket dig –

– for alt det, du har gjort for mig.

Tak.

Tak.

Vent. Charlie!

Og lad dig ikke tryne af dem.

Charlie, lad nu være!

Charlie, vent! Kom tilbage!

Far!

Hallo, du der!

De ledte hele natten, –

– men de fandt aldrig Charlies lig.

En af betjentene spurgte mig, hvorfor Charlie sprang i igen.

Jeg svarede, at det var der, hvor Charlie gerne ville hen.

Det sted, han altid havde ønsket sig hen.

Betjenten gloede vantro på mig og stillede ikke flere spørgsmål.

Hvad jeg ikke fortalte dem, var, at havde Charlie ikke bundet mig, –

– var jeg sikkert fulgt efter ham.

Vil I vide, hvordan Californien fik sit navn?

Det er ikke opkaldt efter en opdagelsesrejsende eller en konge.

Der var en, der bare fandt på det. En forfatter.

Det opstod ud af hans fantasi i det 16. århundrede i Spanien.

Han opdigtede et sted, hvor det flød med guld og perler, –

– og hvor smukke amazoner bar guldrustninger og red på vilde dyr.

Han kaldte det Californien.

Det er sandt. Det var en bestseller dengang.

Det fortalte Charlie mig.

Han sagde, jeg kunne slå det op, hvis jeg ikke troede på ham.

Men det var ikke nødvendigt.

– Hvabehar? – Er det her Californien?

Ja.

Velkommen til.

Oversættelse: Henrik Thøgersen Scandinavian Text Service 2008