Original subtitles

Hej! Glædelig jul!

Hej! Godt at se dig!

Hej! Godmorgen! Glædelig jul!

Jeg troede, du skulle ind til byen.

Det skal jeg også. Jeg skulle bare hente nogle...

Red velvet-cupcakes. Din søster og Simons favorit.

-Den bedste i Utah. Tak, far. -Selvfølgelig.

Jeg har lige et par juleærinder mere, så går jeg.

Værsgo, Valerie. Varm kakao med pebermynte. Fire skumfiduser.

Du husker alles bestilling.

Men hvad hvis jeg pludselig havde lyst til to skumfiduser?

Det vil jeg ikke tilråde. Nej, fire er det perfekte tal.

Jeg ved det. Jeg har bestyret stedet, siden jeg var 16.

Siden hun var seks, hvis vi skal være ærlige.

Skal du stadig til Frankrig i år?

-Undskyld, var det en... -Det er okay.

Ja, jeg skal til Frankrig.

-Og kommer aldrig tilbage. -Far, hold op!

Det bliver lidt anderledes i år.

Onkel Dave og jeg tog dertil hvert år i det sidste årti-

-så det føles som en tradition nu, men jeg arbejder på detaljerne.

Skål for, at intet er det samme uden ham.

Skål for det.

-Hav en god dag. -I lige måde. Farvel.

Jeg ved, mor er modig. Hvordan har hun det virkelig?

Vi har haft mange samtaler om din onkels teater.

-Overvejer hun stadig at sælge det? -Vi har talt om det mange gange.

Hun mener, det er bedst sådan.

Swift-familien styrer. Vi er her alle for at støtte hende.

TAK FOR MINDERNE. TEATER TIL SALG

GRÆDEVÆRELSE

Se. Syng "Bjældeklang."

Bjældeklang!

En, to, tre. En, to, tre.

Og så har vi en blomst her!

Meg, fokuser. Vi har allerede øvet det.

Godt, Jen. Men der mangler noget.

Og hvis du bliver ved med at ændre det, bliver vi aldrig klar.

Du forstår virkelig at irritere din søster, hvad?

Vores dansenummer mangler noget.

Er det jetpacks? Jul i rummet?

Vi giver jer fiskebowler på hovedet og flyver jer rundt.

Vi giver det den gamle onkel Daves joie de vivre!

Åh! Jeg lyder som Maurice Chevalier.

Joie de vivre. Joie de vivre.

Jeg arbejder videre på det. Jeg ved, jeg har en god idé-

-men det tager lidt tid at finde ud af det.

Ved du, hvad jeg ville kalde teatret, da jeg åbnede det?

Hazelwood Show Palace. Ja, ikke?

Din mor ville kalde det noget betydningsfuldt.

-Så du kaldte det Madison? -Efter bedstefar Madison.

Pointen er, at din mor havde ret.

Og jeg er afhængig af hende til den slags.

Tak. Undskyld. Værsgo. Jeg har bred last.

Må jeg sætte den her? Tak.

Den er sød. Du godeste. Hold da op!

Hold da op.

Jeg sparede dig for ydmygelsen og 50 dollar.

Jeg havde nok reddet den selv. Jeg er kendt for katteagtige reflekser.

Virkelig? Jeg står ved værdien af min hjælp.

-Hvad er der i kassen? -Snacks.

Det er en tuba. Grundlaget for hornorkestre. Styrken i en god sang.

-Spiller du tuba? Professionelt? -Nej. Ikke professionelt.

Jeg spillede i gymnasiet. Men jeg nyder det.

Hvert år møder jeg min nevø og søster her til juleblæserkoncerten, så...

Undskyld. Jeg må tage den.

-Hallo. Undskyld. -Nej, fint.

Ja. Nej, vent. Hvornår skete det?

Jeg kommer straks. Jeg kommer med det samme.

Fedt. Det var rart at møde dig. Det var godt.

Jeg køber nogle hatte.

-Klassisk tante Meg. -Tante Meg.

Der er hun.

Jeg var den bedste tubaspiller i Hazelwoods musikkorps.

Så jeg fandt den her på loftet og tænkte...

-Hvor svært kan det være? -Hvor svært kan det være?

Meget svært viser det sig. Men jeres ansigtsudtryk... Det var det værd.

-Jeg har nogle sjove julehatte. -Hold da op! De er noget for sig!

-Her. -I to er nok.

Tag den på. Får man en julehat, skal man tage den på.

Har de omskrevet reglerne? Det står der ikke.

-Kom nu. -Tag den på.

-Du er så sød. -Se vores fyr!

-Det bliver godt. -Ikke kigge.

Du godeste!

Vi har ændret pynten i år, men jeg har brug for dit ærlige indtryk.

-Lover du det? -Ja. Jeg er bange.

Åh, det er smukt!

-Kan du lide det? -Det er enkelt.

Jeg gik ikke nødvendigvis efter enkelt-

-men mere moderne, elegant og underspillet.

-Det er utroligt. -Ja?

Ja, det er det, far altid taler om. Byg et samfund...

Og folket vil samles! Ja!

-Se. -Er den til mig?

Jeg købte den til mor til jul. Kom. Vi har noget arbejde her.

-Lad os pakke dem ind. -Åh! Simon.

Du kan måske ikke huske det, men onkel Dave satte små figurer frem-

-til hver af julens 12 dage.

Men to af dem mangler. Så de rigtige gaver er de nye.

Vi skal shoppe.

Og en lille snack fra køkkenet.

-Meg Swift! Altid en fornøjelse. -Hvad med dig?

Vær ærlig om hors d'oeuvrerne.

Joe, du har vist ikke mødt min søster Meg.

Meg, det er Joe. Vores nye leder. Næsten ny.

Vi har mødt hinanden før. Han kan lide tubaer, men er lidt klodset.

Så du er Jennifers søster? Reflekser som en kat.

-Fortæl mig om konkurrencen. -"Great Salt" er et lokalt blad.

Hvert år vælger de tre restauranter til at deltage i konkurrencen.

De konkurrerer om den bedste julefest.

-Hvem vælger vinderen? -Bladet.

Alle får reklame, og hvis du vinder-

-vil bladet donere 25.000 dollar til velgørenhed efter eget valg.

Og for os er det Big Mountain Food Bank.

Der ville være kø helt ud på gaden.

Det ville bringe os op på et helt nyt niveau. Det ville være fantastisk.

Det er så spændende. Og det her er lækkert. Er det kørvel?

-Kan du smage kørvel? -Professionel urtesmager.

Har Jen ikke sagt det?

Det var for sjov. Det var for sjov.

Jeg elsker det her.

Jeg elsker Hazelwood til jul. Men Salt Lake City...

-Ja, fantastisk, ikke? -Det føles så godt.

Bliv hængende i nogle dage.

Jeg tilbyder dig verdens mest upålidelige oppustelige seng.

Flad om morgenen. Hver gang!

Skal du stadig til Frankrig i år?

-Ja, uden onkel Dave. -I elskede at rejse sammen.

Jeg elskede at hænge ud med alle hans venner i Paris-

-og at han talte forfærdeligt fransk.

-Gone-joor. -Han sagde: Mare-si.

Han var den bedste.

Men jeg må hellere rejse. Jeg bliver der nok lidt.

Du har en hemmelig fransk kæreste, ikke?

Hvor vover du at nævne Jean-Louis nu?

Har du nogensinde følt, at du bare havde brug for det næste?

-Hele tiden. -Virkelig? Hvad er det næste?

Onkel Dave sagde, at store beslutninger tager tid.

For mig er det afstanden.

I dag satte jeg mig ind i bilen, og jeg kørte herhen-

-og jeg følte, at alt var muligt. Det næste bliver ikke i Hazelwood.

Når du er klar til at finde ud af det, er jeg her.

Det ved jeg.

-Se, hvem jeg fandt. -Hej. Hvad laver du her?

Er du på juleindkøb?

Jeg går en tur på markedet før middagstravlheden.

-Det er magi. Gå en tur med os. -Klart.

Simon og jeg skal købe en hemmelig julegave til nogen.

-Peger du på mig? Hun peger på mig. -Farvel! Vi ses!

En juleoverraskelse! Kom nu.

-Hvad er juletapas? -Det er umuligt at beskrive.

Det er en skiftende menu. Man ved kun, at det bliver lækkert.

Jeg tager rosmarinkartofler, og de grønne bønner ser gode ud.

-Julemiddag. -Ja!

Hej. Hvad skulle det være?

Det er svært at vælge. Har du en smagsprøve?

Ja. Hej. Du er tilbage. Du var her i går.

-Ja, det var jeg. -Og dagen før.

Korrekt. Alt her ser så godt ud.

Nej... Jeg mente, at alt ser så godt ud, og jeg tager smagsmenuen.

-To af dem? -Ja, tak. Tak.

-Du er virkelig glat. -Jeg er for tydelig.

Det er min superkraft.

Jeg har kombineret rød kartoffel-rosmarin-kroketter-

-med kalkun og sovs på en bolle og let krydrede grønne bønner.

-Mange tak. -Tak.

Sig det til jeres venner. Og kom igen.

-Vi ses i morgen. -Det regner jeg med.

-Tak, fordi du støtter mig. -Jeg gjorde ikke noget.

-Jeg stod der bare og fnisede. -Hvad kunne være mere nyttigt?

Hvorfor bliver du ikke lidt længere?

-Virkelig? -Ja. Bliv så længe, du vil.

Okay. Jeg ville elske det. Jeg skal måske låne noget tøj.

Jeg elsker, at du lader, som om du spørger.

-Du har en af mine sweatre på. -Pokkers.

Jeg bør også blive og hjælpe Joe og personalet med at planlægge festen.

Men jeg vil ikke skuffe mor og far.

Umber & Sprig føles som en velsmurt maskine.

Du fortjener at nyde det. Hvad laver du...

Det var bedre. Den passer til sweateren.

Jeg hjælper med Madison-

-og med mor og far, og du bliver og slapper lidt af.

Jeg er glad for, at du er her.

-Hvad sker der? -Det er så sødt.

Det er dit nye look. Det er den, du er nu.

Her. Giv dem til mor, og få hende til at åbne dem en ad gangen.

Det er en god idé. Det er så sødt.

Og tag i antikboden på julemarkedet. De har måske ting til julelandsbyen.

-Det skal jeg nok. Godt. -Simon, kør forsigtigt.

-Jeg elsker jer. -Elsker dig!

-Jeg elsker også dig. -Sikkerhedsseler.

Kom så, Simon!

-Det er meget mistelten. -Jeg troede, du skulle tilbage til...

Ny plan. Jeg bliver et par dage til.

-Hvad er det? -Jeg køber bare kristtjørn. Til festen.

Kristtjørn har røde bær. Det er mistelten.

Så medmindre temaet for festen er at kysse, hvilket lyder sjovt...

-Det ville folk elske. -Jeg troede, det var kristtjørn.

Ærlig fejl. Det sker, når det er grønt.

-Okay. Fyrrekrans. -Jeg har aldrig forstået mistelten.

I gymnasiet var jeg forelsket i Justin Leach.

Jeg tog til julefesten og stod under misteltenen i timevis-

-og ventede. Han er gift nu. Ikke med mig.

Med en kvinde, der er fantastisk. Skal jeg bære den?

Jeg kan bære den. Her.

Festen... Fortæl mig planen.

Jeg har arbejdet hårdt på at få os nomineret.

Jeg har lagt penge til side til et budget. Maden er klar, pynten og...

-Fotoautomat. -Fotoautomat?

-Skal du ikke have en fotoautomat? -Jeg havde ikke overvejet...

-De er lidt sentimentale. -Nej, især ikke til jul.

Holder du mange julefester?

Nogle gange, ja. Eller forlovelsesfester. Brudefester...

-Er du hende, der blander sig i alt? -Hvad? Nej.

Jeg har altid set mig selv som glad og hjælpsom.

Sådan tænker man nok, hvis man er hende, der blander sig i alt.

-Fotoautomaten er en god idé. Ja, ikke?

Okay, hold. Småkager, glasur.

-Og Meg Swift. -Kom her.

Og verdens dejligste lillesøster.

-Du kender også Victoria. -Ja.

Hun og Jennifer kom hjem fra college, og jeg fulgte efter dem som hvalpe.

Hun var sejere end os begge.

Vi startede en tradition sidste år.

Gratis småkager til alle bestillinger i julen.

Automatiske småkager. Hvem elsker ikke det?

Mange tak.

Træk den udad.

Det er så diskret.

-Dit rensdyr har en sweater på. -Hun er festlig.

Vi burde overveje en småkage-dekorationsstation.

-Ja! -Vi er enige om at gøre det enkelt.

-Stor mulighed for os og madbanken. -Du må slutte dig til os.

Det er et dejligt sted, men har ikke mange penge.

Meget gerne, og en anden ting, vi kan lave til julefesten...

Jeg sætter pris på din entusiasme, men Jennifer og jeg har en plan.

Mad til en fornem smag. Flere retter. Og strengemusik.

Snerpet victoriansk jul.

Jeg elsker stedet her, men det trænger til lidt liv.

Vi blev enige om en plan. Vi vil ikke tage munden for fuld.

Jeg er enig med Meg. Hvem stemmer for flere idéer?

Godt.

-Hvordan går det med dig? -Familien har det godt.

-Min søster skal have trillinger. -Tre gange så meget glæde.

Og tre gange tremmesenge og legetøj.

Jeg har også søgt et drømmejob, jeg aldrig får.

-Det er hos Naidre Miller. -Den Naidre Miller?

Ja. Det er i L.A. Tættere på min familie.

Selvom det ville føles, som om jeg ville efterlade din søster i knibe...

-...har hun været en stor støtte. -Ja, det er Jen.

Hun vil altid det bedste for andre.

-Jeg skal nok gøre mig nyttig. -Tak.

Hvor skal de hen? Bord 10.

Kate, hvor skal jeg hen?

-Goddag, den herre. -Du er ikke Jennifer.

Nej. Men jeg har hendes sweater på. Jeg er hendes søster Meg.

Ligheden er forbløffende.

-Jeg hedder Frank. -Hej, Frank. Du må være stamkunde.

Det er godt at have et lokalt sted. De tager sig af mig.

-De bruger meget rosmarin og... -Kørvel. Ja.

Vi voksede op i en restaurant, og min onkel drev en biograf.

-Det handler om folk, der kommer... -Meg. Må jeg...?

-Ja. Undskyld mig. -Jeg håber, vi ses igen, Meg.

I lige måde, Frank. Du er skøn.

-Flink fyr. -Mange spiser alene. Du kan bare...

Jeg var bare venlig. Vi kan begge lide urter.

Hør her. Du skal vide, at jeg har hørt dine idéer.

Og jeg er meget begejstret for de idéer.

-Men i det enkles interesse... -Jeg tænkte også enkelhed.

Jonglerende nisser. Julekaraoke. Klovne, som bowler i nissehuer.

Det var for sjov. Det var en vits. Du grinede ikke.

Hør, hvis vi påtager os for meget og fejler, får vi ikke præmiepengene-

-eller omtalen. Forstår du?

Umber og Sprig skal tage det næste skridt.

-At vokse. -Ja, og det vil jeg også.

Det vil min søster også. Det lover jeg.

Men det er mere end det.

Vi har lidt tid før aftensmaden. Har du lyst til en udflugt?

BIG MOUNTAIN MADBANK

Her er det. Jeg har været frivillig her længe-

-og så begyndte din søster og hendes personale at komme en gang om ugen.

En stor, sjov gruppe.

Jeg lærte dem at kende og spurgte din søster-

-om hun havde brug for en til at drive stedet.

Ud af det blå ville du drive en restaurant?

Jeg har et CV. Det har altid været min ting.

Barer og restauranter. Det er altid de bedste jobs.

Og jobbet for din søster ville give mig tid til at være frivillig her.

Der er så meget behov lige nu. Så vi gør, hvad vi kan.

-Joe! Jeg ventede dig ikke. -Stedet ser godt ud. Og den sweater.

Ja, jeg er som slædeklokker og fornuftige sko. Hør her...

Du må være Jennifers søster. Jeg hedder Maryanne.

Meg. Rart at møde dig.

Vi blev udvalgt til konkurrencen, jeg fortalte dig om.

Vi kan vinde 25.000 dollar, som vi donerer til velgørenhed.

-Du har planer om at udvide. -Undskyld. Jeg vil ikke græde.

En hvilken som helst god gerning, og så bryder tårerne frem.

-Ud med det. Føl følelserne. -Vi har ikke vundet endnu.

Nej, men det ville betyde så meget.

Lige nu pakker vi kasser med mad til folk.

Det skal være som et supermarked, hvor folk kan komme og vælge.

-Det ville jeg elske. -Det dukker op overalt.

Der er en i Santa Barbara, en i Nashville.

De kalder det Butikken, men jeg kalder det at shoppe med værdighed.

Stadig gratis, men større udvalg.

-Vis hende stedet. -Ja! Kom med mig.

Rummet skal allerede justeres lidt.

Men vi kan have frugt og grønt her og kølediskene her.

Det er stort nok, ikke? Det ville være fantastisk.

Det kan præmien forhåbentlig tillade.

Med startpengene på 25.000 dollar-

-ville vi være kvalificeret til en masse legater og nonprofit-midler.

Det ville blive hårdt arbejde, men det er det værd.

Vi vil arbejde så hårdt for at få det til at ske.

Hvis vi spreder budskabet til folk nok og får den rette omtale...

Vi må ikke forhaste os.

Vi er en lille stab med begrænsede ressourcer.

-Men du har mig. -Hvor længe?

Hej, Joe. Har du et øjeblik?

Meg?

Kan du ikke se mit navn, når jeg ringer? Jeg står vel i din telefon.

-Meget morsomt. Hvordan går det? -Helt ærligt, det er fantastisk.

Jeg elsker denne by!

Joe viste mig madbanken, og jeg hygger mig virkelig.

-Maryanne er et energibundt, ikke? -Hun er fantastisk! Jeg elsker hende.

Og jeg vil hjælpe dit personale med at holde en kæmpe fest.

Hvad hvis jeg ikke tog tilbage til Hazelwood?

Det er klogt.

Bliver mor og far ikke kede af det, hvis jeg bliver her et par dage mere?

De vil nok være glade for, at du prøver noget nyt.

-Søsterbytte. Jeg elsker det! -Det gør jeg også.

Jeg fortæller Joe, at du hjælper, okay?

Nej. Lad mig. Jeg kan klare det.

Jeg elsker dig. Ring, hvis der sker noget.

-Det lover jeg. Jeg elsker også dig. -Farvel.

Og du får aldrig frakken tilbage.

Jeg har bare aldrig set dig tage fri før.

-Er alt okay? -Ja. Jeg har en date.

-Men hvis du har brug for mig... -Nej, nej.

Jeg er glad på dine vegne. Grib chancen.

-Held og lykke. -Tak.

Hejsa. Er det svarlisten til festen?

Det går langsomt, men vi indhenter det.

Vi bør lave en mailingliste og sende en e-mail ud.

Og i forhold til pynten... Hvad hvis vi gør det stort?

Er jeg gået glip af noget? Arbejder du her nu?

På en måde, ja. Jeg talte med Jennifer.

Jeg skal hjælpe med at planlægge festen.

Jeg vil ikke have seks meter mistelten.

Så lad os mødes i morgen tidlig og købe ind.

-Perfekt! -Perfekt!

-Hej. -Hej.

-Ville du møde mig her? -Ja. Kom ind.

Hold da op!

Min søster fortalte mig om installationen-

-men jeg vidste ikke, det ville være så smukt.

Ja. Folk kommer fra nær og fjern hvert år for at se det.

Vi bør få en kunstner til at lave en installation til festen.

-Meg... -Nej, kom nu.

Du sagde, folk kommer fra nær og fjern.

De vil flokkes til vores fest. Tilføj et par aktiviteter. Kom nu.

Efter i går er jeg lidt bekymret for, hvad du mener med aktiviteter.

En god julefest kræver aktiviteter. Tag bryllupper, for eksempel.

De er sjove, fordi man kan se gommen danse med sin mor.

Nogen kaster noget, du kan gribe. Kage i ansigtet!

-Ja, men til en julefest... -Det er det samme.

En fest, hvor man står op hele dagen i formelt tøj-

-er en fest, man forlader. Det er en mellemskolefest.

Var du til mellemskolefest?

-Var du ikke sjov? -Jeg var sjov.

Men min familie holdt julen enkel. Mine forældre elskede at rejse-

-og jeg kunne lide at arbejde som frivillig i julen.

Ja. Min søster fortalte mig om de ansattes juletraditioner.

Og uanset hvad sørgede jeg altid for, at det var for alle.

For vi skal bygge det lokalsamfund, vi ønsker, ikke?

Det er det, festen bør handle om. Den bør handle om fællesskab.

En stor fest.

-Få dem til at danse. -Få dem til at danse.

Danse, hvad?

Frokosttravlheden begynder snart-

-og det her er lidt større end de kristtjørnkranse, jeg tænkte på.

Jeg får et tilbud til julestjernerne.

-Han ser ud til at vide det. -Ja, men...

Hej, Frank. Havde du en god frokost i dag?

Som altid. En god rutine er nøglen til et sundt liv.

Nogle gange får man gratis småkager.

Skal du ud at rejse i julen?

Nej. Ikke så meget længere.

Jeg har en datter, men vi fejrer det hver for sig.

-Alex, hvordan gik daten? -Ja, det vil jeg også gerne vide.

Var det stressende at finde tøj? Det synes jeg.

-Hvor var I henne? -Det var sjovt. Og han er alle tiders.

Og jeg inviterede ham til vores frivillige vagt i morgen.

Så I skal tage det roligt, mor og far.

Er I frivillige? Sammen? Hvor?

Big Mountain Madbank. Vi tager en vagt en gang om ugen.

Kom og vær med en dag, Frank.

-Meget gerne. -Godt. I morgen tidlig kl. 8.00.

Og vi to har en aftale med kranse og træer.

Se lige den skønhed.

I en fantasiverden, ud over julestjernerne-

-hvad hvis vi har et stort træ, enormt, højt og fedt?

Hvor skal folk stå?

Har du set, hvem der kommer? Der kommer 18 personer.

Vi finder nok plads.

Et stort træ, vi kan pynte, ikke?

Som barn ønskede jeg mig et enormt træ.

Mine forældre ville ikke købe et, for det fyldte for meget i stuen.

-Også mig. -Virkelig?

Men jeg ville altid sige, at vi kan skære bunden af...

-...og lave en krans. -Af resterne.

Store hjerner...

Er det, hvad juletraditioner i en lille by er?

Dig og en fra skipatruljen laver kranse sammen.

Jeg er fra en meget lille by, så der er én i skipatruljen-

-og han er ældre end min far. Hvad med dig?

Tager du mange kvinder med til kranseproduktionsbordet?

For at få hænderne fulde af plantesaft-

-og skabe noget i tvivlsom kunstnerisk smag et godt stævnemøde.

Intet slår duften af fyrretræ.

-Jeg må tage den. -Ja, klart. Vi er næsten færdige her.

Vi kan hænge dem op i restauranten.

Det bliver smukt. Vi kan hænge dem op på væggen og... Farvel.

Hallo?

Hej. Undskyld mig.

Kan du hjælpe mig med at finde et stort træ?

I dobbelt bredde, men det er en overraskelse.

Nej, det er intet problem. Godt. Tak. Glædelig jul.

Jeg leder efter et træ af dobbelt bredde.

-Som det her? Godt. -Ja. Det er en overraskelse. Så...

-Hej, Meg! -Hej, alle sammen. Jeg savner jer!

-Pynter I træet? -Det gør vi!

-Hvordan går det? -Altså...

Vent der.

Pludselig ramte det mig som en bølge.

Jeg ville gerne komme til deres store aften i teatret-

-men det ville jeg pludselig ikke. Jeg ville være her.

-Har du det okay med det? -Som altid lyttede Jen.

Og hun lod mig føle mine følelser. Og så sagde hun det helt rigtige.

-Søstre er fantastiske. -Søstre er fantastiske.

Tak, fordi I meldte jer frivilligt i morgen tidlig.

Det ville vi ikke gå glip af.

Meg, jeg mangler stadig et billede til e-mailinvitationen.

Du får den i morgen. Det lover jeg. Festen er om syv dage.

-Vi får ikke meget tid til det. -Det er det sjove ved det.

-Godnat. -Godnat.

Det var sjovt at lege nisse med dig i dag.

-Måske kan vi gå derned i morgen... -Tidligt.

Jeg lovede Maryanne at hente nogle forsyninger, før vi kommer.

-Og det er på vejen. -Vi ses i morgen.

-Godnat, Joe. -Godnat, Meg.

-"Godnat, Joe. " -Hold lige op.

Jeg vil ikke være uhøflig. Det er høfligt at sige godnat.

Jeg vil være professionel. Man siger godnat til sine kolleger.

-Det gør man! -Selvfølgelig gør man det.

Vi har en masse kasser at fylde.

Hej, Alex. Hvordan går det? Jule-tapas. Hvordan går det?

-Godt at se dig. -I lige måde.

-Joe. Velkommen om bord. -Tak.

Vi har muffins med.

-Se lige det hold. -Der er mange flere end normalt.

-Det er Martin. Og Frank. -Hej!

Tak, fordi I kom. Der er så meget at gøre, og jeg sætter pris på hjælpen.

-Sæt os i arbejde. Hvad mangler du? -Majs.

Ingen kan finde den røde frugtfarve. Men vi fandt den grønne.

-Vi tænkte, det var fint. -Var det ikke?

Nej. Men kun fordi jeg havde taget fejl af sukker og salt.

Så den var grøn, og den var salt.

Fremover kendt som den store Grinchkage-jul.

Du fortæller gode historier.

-Sådan er min Nia. -Er det din datter?

Ja. Så kunstnerisk. God med ord. Dygtig. Klog.

Men jeg var for streng. Det ved jeg nu.

Jeg bekymrer mig for meget. Jeg ville så gerne beskytte hende.

Men hun måtte sprede sine vinger, så hvis jeg skulle gøre det om...

Jeg vrøvler.

Er det derfor, du ikke fejrer jul med hende?

Det er ikke kun det. Vi er begge stædige. Og...

Jeg har en kasse mere her. Den er klar.

-Fortæller folk dig bare ting? -Ja. Sådan et ansigt har jeg.

Det betyder, at jeg hører nogle gode historier.

Hvad hvis vi forenede dem?

-Tag Franks datter med på caféen. -Jeg ved det ikke.

Det er meget venligt, men det føles som et skridt for langt.

Ja. Måske har du ret.

Vi er næsten færdige her. Jeg har et ærinde før frokosttravlheden.

Har du købt julegaver?

Det er så perfekt.

Værsgo. Mange tak. Glædelig jul!

Vi tilføjer til min onkels julelandsby som en gave til min mor.

Det er også en god måde for hende at huske ham på.

Tager du hjem i aften til åbningen?

Nej, og Jennifer har det fint med, at jeg må blive her.

Jeg kan ikke tage tilbage til biografen uden onkel Dave.

Han fortalte historier med lydeffekter og poppede popcorn.

Det føles også, som om der er noget her, jeg skal lære.

Da jeg startede her, følte jeg, at jeg hørte til her.

Jeg ved ikke hvorfor. Men der er bare-

-så mange ting, jeg ikke vidste, hvordan man gjorde.

Såsom?

Jeg lærte, at jeg kan lide at være en del af et hold.

At finde nye måder at skabe dybere forbindelser-

-med restauranten, fællesskabet.

Du ser virkelig det store billede, hvad?

Detaljerne på den anden side, pynten, omtalen.

Jeg er ved at lære det. Jeg bad Maryanne give mig donorlisten.

-Når Alex er færdig med den e-mail... -Invitationer ud.

Jeg hyggede mig virkelig i morges, Meg.

Jeg håber, vi vinder, så vi kan give endnu mere.

Præmiepengene skal gå til at udvide Food Bank til et gratis supermarked.

Madbanker er fantastiske, og der har folk endnu flere muligheder.

Det er fantastisk.

Jeg har en gave til dig, som du vil elske.

Det er et dobbelt bredt træ.

Og jeg har en gave til dig, som du vil elske.

Det er et dobbelt, dobbelt bredt træ.

Sælger vi dem nu?

Så du køber et træ til mig, og jeg køber et til dig.

To sjæle, én tanke. Vi bør sætte dem i vand.

Vent et øjeblik. Lad mig lige... Vent.

Frank. Rør dig ikke.

Det er et perfekt billede til e-mailkampagnen til donorlisten.

De vil elske det! Ja!

Se det billede! Det er så godt! Det er så godt.

Måske skulle vi koordinere vores fejl.

-Det var den bedst mulige fejl. -Jeg er enig.

Måske har du ret angående træerne i restauranten.

Måske skal de om bagved.

Middagen er klaret. Alle i køkkenet ved, hvad de skal gøre.

Stedet kan klare sig uden mig.

Det er godt, for jeg kunne godt bruge en pause. Skal vi gå en tur?

Se al den pynt.

Salt Lake ved, hvordan man gør. Noget nyt fra Jennifer?

Hun elsker at være sammen med Simon.

Jeg tror, biografen virkelig tændte noget inde i hende. Hvad?

Det er første jul uden din onkel-

-og godt, at Jennifer og Simon har det godt.

Jeg har det fint. Virkelig. Det har jeg. Jeg morer mig.

Jeg hjælper med festen, personalet. Jeg har ikke lyst til at rejse.

Men du skal til Frankrig, ikke?

Undskyld. Jeg må tage den.

-Ses vi på restauranten? -Ja.

Tag to. Jeg mener, det er jo jul.

Har du set, hvor mange der har svaret?

-Det er virkelig gode nyheder. -Alt for mange.

Det er mere, end restauranten har, og det vokser stadig.

-Nu er det en rigtig fest. -Hvor skal alle de mennesker være?

Hvor meget julestemning kan vi sprede, hvis alle venter udenfor?

Det er et godt problem at have.

Nogle vil endda mene, at det er et julemirakel.

-Bare jeg havde din optimisme. -Bare du havde.

Meg. Joe. Jeg har nyheder.

Først: Jeg fik jobbet!

-Naidre Miller? -Tillykke, Victoria!

-Vi ved, hvor meget du ønskede det. -Tak.

Det er forfærdeligt for os. Vi bliver aldrig de samme igen.

Men vi er glade, Victoria. Vi er glade på dine vegne.

Og min søster Jane skal have trillinger.

Ja! Jeg glæder mig til at købe matchende tøj til dem.

Nej, nej, nej. Hun får dem lige nu. Lige nu.

-Lige nu? Er alt i orden? -Ja. Trillingerne kommer tidligt.

Det er normalt, men hun får brug for hjælp, og jobbet begynder snart-

-og jeg skal rejse i morgen.

-I morgen. -Rejser du?

-Ja. -Du tager af sted.

-Godt. -Godt.

Naturligvis. Tillykke.

Det er godt nyt. Ja. Jeg er glad på dine vegne. Det er stort.

-Og tænk ikke på det her. -Ja.

-Vi har styr på det. -Vi har totalt styr på det.

Tak, venner.

Ingen kok.

Det er tid til at ringe til Jennifer.

Nej, hun skal være der. Mine forældre har brug for hende.

Biografen åbner i aften. Vi kan klare det.

-Hvordan? Hvad er planen? -Det ved jeg ikke endnu.

-Hej. -Jeg har kaffe med.

-Ikke kakao? -Kakao er lækkert. Jeg elsker kakao.

Men hvorfor får jeg aldrig tilbudt andet i december?

Hvorfor må vi ikke drikke kaffe?

Det lyder, som om du kunne bruge en kop kaffe. Kom ind. Tak.

Jeg kom for at sige, at jeg ikke har fortalt Jennifer det endnu.

Godt. Jeg siger det ved juletræstændingen i Hazelwood Park.

Men jeg skal sige det i dag.

Hvis hun finder ud af, at vi har erstattet en ny chefkok...

Det ville ikke gøre mig god til mit job, vel?

Bare sig, at jeg har afholdt samtaler hele tiden.

Det har du. Ja.

Jeg ringer til hende og siger, at eftersøgningen er i gang.

Så fortæller jeg den gode nyhed om, at vi har fået så mange svar-

-at vi er vokset fra restauranten.

Det føles ikke bedre.

-Jeg har fundet en ny kok. -Har du?

-Jesse Collins. -Jeg kender det navn.

Chefkok på Chez Barrel. Michelinstjerne. Vandt en pris for...

Revolutionerede den grillede ostesandwich. Han byggede den...

Det er Jennifer. Du må svare. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!

-Hej, Jennifer! -Meg.

Jeg ved ikke, hvad du siger. Skriv det ned.

Lad mig spørge dig om noget.

Når du ringer til mig, hvad står der så om mig?

Står der mit navn? Står der Meg? Er det mit navn, du klikker på?

Hvad er udløbsdatoen på din telefon? Er det snart?

Nej, det er det ikke.

-Hvordan var Madison? -Der var ti grader derinde.

Og projektoren gik i stykker. Der var også en lille brand.

Og så ringede Victoria, min nu tidligere chefkok-

-som jeg er glad for, men også...

Ja. Jeg ville ringe til dig.

Jeg ville ringe til dig, men jeg måtte ikke for Joe.

-Hvad? -Hov!

-Laver du sjov? -Ja. Jeg laver sjov.

Han ville ringe til dig, men jeg sagde nej på grund af Madison.

Vi taler om det, når jeg er der.

-Bare sig mig... -Kommer du tilbage?

Ja. Jeg skal finde en køkkenchef.

Jeg skal se til julefesten og sikre mig, at personalet er okay.

Nej. Joe har fundet en kok.

-Tussy... Lollins. -Hvad?

Collins... Jes... Jesse Collins.

-Ham med grillet ostesandwichen? -Ja. Med Michelin-asterisker.

Nummertegn. Jeg mener stjerner. Stjerner.

Vi har helt styr på det.

-Okay, men hvis mere går galt... -Så ringer jeg til dig.

Selvfølgelig. Jeg elsker dig.

-Jeg elsker også dig. -Farvel.

Den er klaret.

Lidt til venstre. Ja. Det er godt. Det er perfekt!

-Hvad gør vi med pynten? -Lige til tiden.

Det ser godt ud herinde. Og jeg har pynten med.

Madbankkunder. Folk køber gaver til børnene på julepynten.

Jeg har altid villet lave et engletræ.

Jeg har aldrig haft tid til at sætte et op.

Bestyrelsen har bedt mig hyre hjælp i årevis.

Jeg er enig med bestyrelsen. Du har brug for hjælp.

Venner. Kom her.

Jesse Collins er her. Kryds fingre.

Hvis du kan få Jesse Collins som kok, skal jeg nok blande mig i alting-

-og sørge for, at der kan være 200 herinde til festen.

Godt. Okay. Jesse! Jesse?

Hvis du har brug for et større sted til din fest, kan du bruge mit.

Madbanken er en stor bygning. Der er plads til 300.

Du er som en genial fru Julemand med en virkelig flot frisure.

Tak, Maryanne.

Hej, Meg.

Hej. Velkommen til Umber og Sprig. Bord til en?

-Det her vil lyde lidt underligt. -Den slags elsker jeg.

Jeg fik en e-mail fra Madbanken, der inviterede mig til jeres julefest.

Vi elsker personlige svar.

-Småkage? -Jeg genkendte faktisk min far.

Du må være Franks datter. Du må være Nina.

Ja. Han lagde en besked for et par dage siden.

Og så det her billede... Jeg tænkte faktisk-

-at hvis jeg kom... Jeg ved ikke, hvad jeg troede.

Joe. Kom her!

Det er Nina. Det er Franks datter. Han er på vej.

Han har fortalt mig om dig. Jeg tror, han savner dig.

Jeg er ikke sikker på, det her var en god idé. Jeg må hellere gå.

-Det her var en fejl. -Du behøver ikke gå.

Bare vi kunne føre dem sammen igen.

Det er sødt af dig, men jeg ved ikke, om Frank vil dukke op-

-og se sin datter ud af det blå.

Frank skal ikke holde jul helt alene.

Hvem siger, han skal det?

Juleaften vil jeg spise middag her i restauranten med de ansatte.

Juledag deler jeg kaffe og kanelsnegle ud i Madbanken.

Bare fordi man ikke fejrer jul med familien, er man ikke alene.

Nå, ja.

Ser du slet ikke familien?

I januar. Når der er mindre travlt, er det nemmere at slippe væk.

I aften er det Victorias sidste vagt, og vi har en idé.

-Overraskelse! -Åh gud!

Tillykke! Kom og få et kram!

Glædelig jul. Okay.

-Hej. Jeg har en forfriskning med. -Hej.

-Tak. -Det var så lidt.

Jesse Collins afviste os desværre. Han kan lide, hvor han er.

Åh nej. Ringede han ved midnat?

Det er kokkens arbejdstid. Nu sker alt det sjove.

Hvorfor vil han ikke hænge ud med dem?

-Jeg mener, byg et fællesskab... -Og folket vil samles.

-Det siger din søster hele tiden. -Hun fik det fra min far.

Det og hans evne til at pynte op. Han går hele vejen. Det er smukt.

Jeg aflyser min tur til juletræstændingen-

-og hjælper dig med at finde en kok.

Ja. Den berømte Hazelwood-juletræstænding.

Vent lidt. Hazelwood ligger en time herfra.

-Ja. -Og vi ville køre igennem...

Skal vi køre en tur? Jeg har en idé.

Så du tager bare træet med dig overalt nu?

Vi kan finde et sted til det i Hazelwood.

Forklar mig din plan med turen.

Halvvejs mellem her og Hazelwood ligger Fort Morgan-gården.

-Jeg har aldrig været der. -Køreture og fotos med julemanden.

-Karamelæbler med julesmag. -Jeg elsker karamelæbler. Fortsæt.

Jeg har en ven der. Hun hedder Julie Spencer.

Hun arbejder på deltid der. Jeg tænkte, vi kunne smage maden.

-Hvis du kan lide den, kan vi... -Spørge hende, om hun vil med?

Ikke fuldtid. Bare til festen, indtil vi finder en permanent.

-Og så vil du til Hazelwood? -Ikke rigtig.

Men jeg ved, hvor vigtig juletræstændingen er for dig.

Tak. Joe.

Vi har allerede et juletræ i Hazelwood Park.

-Du behøvede ikke tage dit eget med. -Vi kan stadig finde et sted til det.

Måske nogen i din familie.

Og hvis alt går vel, kan vi give Jennifer gode nyheder.

Julepynt, og se hestene!

-Vi bør køre tur i hestevogn! -Fokuser.

-Det er så svært. -Hør her.

Hvis Julie kommer til Umber & Sprig, indtil vi finder en ny kok...

Er problemet løst. Vi kan fejre det med karamelæbler!

-Og hvis hun siger nej... -Spiser vi æblerne og vores følelser.

Joe Miller! Se dig lige! Du sagde ikke, du kom.

-Jeg har det fint. Hvad med dig? -Det er godt at se dig.

-Du ser godt ud. Det er længe siden. -Ja.

-Hej. -Glædelig jul.

-Rart at møde dig. Meg. -I lige måde. Så...

Meg og jeg kørte op fra Salt Lake-

-fordi vi har noget spændende at tale med dig om.

Åh! Godt. Frokosttravlheden taget lidt tid.

-Kan I komme tilbage? -Ja. Vi kan underholde os selv.

-Det kan vi. -Godt.

Det er svært at slappe af, når der skal arbejdes, men se os. Vi smiler.

Det er det, folk med fritid og sociale liv gør.

-Forestil dig at snuppe en bid mad. -Tage på date.

-Ja, ikke? -Hvornår var din sidste gode date?

Det er længe siden. Eller længere. Jeg har intet imod dem.

Jeg føler bare, jeg må finde ud af, hvad jeg skal nu-

-før jeg fokuserer på at dele det med nogen.

-Overtænker jeg det? -Nej. Jeg forstår.

Jeg vil møde en og stifte familie.

Men på de fleste dates har alle så travlt.

Hvis I var kommet før, havde jeg sagt ja.

Men de øgede mine timer i sidste uge. Beklager.

Lad os købe nogle af dine karamelæbler til festen.

-Ja. -Klart.

-Ingen kok. -Victoria har arrangeret det godt.

Jeg stoler på personalet. I hvert fald i et par dage.

Her er det. Hjertet af Hazelwood. Mine forældres bageri.

Det ser så fint ud med lys på.

Jeg tror, jeg ved, hvad vi skal gøre med det træ.

Lad os køre videre.

Det er det perfekte sted til det. Var der altid et træ i biografen?

Det er vist spansk.

-Nej. El er spansk. La er fransk. -Ligesom falalalala?

Men det kommer fra næsen. Det skal være... La.

Ja. Luk næseborene.

Se? Uanset hvad man siger, forstår de det.

Dit dårlige franske har bragt os til de værste steder med de bedste folk.

Jeg glæder mig til at se dem. De er gode venner.

-Hvis jeg kunne bo... -Hvorfor gør du det ikke?

Flytter til Paris? Tingene er gået i en anden retning.

Hvis jeg havde muligheden, så måske.

Men jeg har det her. Jeg elsker at være her.

-Jeg mener, det er mit hjem. -La hjem.

Ikke? La hjem.

Det er meget mærkeligt.

-Meg? -Ja.

Ja. Der var altid et træ i Madison-biografen.

-Hvorfor gav han den ikke til dig? -Vi talte om det.

Min familie har altid haft restauranter og biografer-

-som blev til små fællesskaber.

-Er det ikke dig? -Det er totalt mig.

Jeg lever for den slags.

Dette sted har altid føltes, som om det var hans.

Det er også svært at være her, når han ikke er her.

Er han ikke?

Han var vist ret god til detaljer.

-Det er noget, man lever for. -Det gjorde han. Ja.

Folk efterlader dele af sig selv.

Ikke kun steder. Men hos dem, de elsker.

En del af mig føler, at jeg kunne have overtaget den.

Se lige billetten.

Juletræstændingen begynder. Jeg slutter mig til dem.

Hazelwood, er I klar til at tænde juletræet?

En, to, tre, fire...

-Meg. Vi er herovre! -Hej! Hej Jen!

Meg og Joe? Vent lidt... Hvem driver restauranten?

-Alex står for køkkenet. -Vi tog til Fort Morgan-gården.

Vent. En ad gangen. Hvad sker der?

-Jesse Collins afviste os. -Du sagde, alt var under kontrol!

Det lyder værre, end det er. Det lover jeg. Vi har en plan.

Har I andre kandidater til stillingen som kok?

Skal vi forfremme nogen?

Ingen er klar til at overtage jobbet, men jeg har et par idéer.

Hvad tænkte jeg på? Jeg skulle aldrig være taget af sted så længe.

Vi tager tilbage til byen. Vi må finde ud af det.

Hvad med biografen?

-Du behøver ikke... -Vi har styr på det. Seriøst.

Undskyld, Meg, men kan du forstå, at det ikke virker sådan for mig?

Undskyld mig et øjeblik.

Simon, jeg forstår, men...

Du prøver at finde ud af, hvad vi skal.

Hvis vi skal tilbage til Salt Lake, og det bare var en drøm, er det fint.

Jeg vil bare være sikker på, at vi kan gøre det i morgen.

Jeg kommer tilbage, så snart jeg har styr på alt.

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker også dig.

Meg. Du kan komme ud nu.

Hvad? Nej... Jeg ville bare sikre mig, at pælen var sikker.

Hele konstruktionen er...

-Klart. -Kritisk. Hvordan opdagede du mig?

Jeg ser meget mere, end folk tror. Kom nu.

Så du bliver i Hazelwood?

-Hvad handler det om? -Jeg elsker det her.

Vi har næsten fået biografen op at køre.

Mor er gladere og mere afslappet end i årevis.

Med undtagelse af i aftes. Det er min skyld.

Det skal du ikke bekymre dig om. I får altid det bedste frem i hinanden.

Hej! Mor, har du de latter til Joe og mig?

Godt at se dig ved juletræstændingen.

Jeg hyggede mig. Tak, fordi I lånte Joe sofaen.

-Joe, vi håber, du lå godt. -Det var perfekt.

Hvor ofte sover man ved siden af et juletræ?

-Vi elskede at have dig her. -Tak.

Jo mere vi kan se dig, før du tager til Frankrig-

-jo bedre. Har du købt returbilletten?

-Jeg ved, I synes, jeg er dumdristig. -Det har vi ikke sagt.

Hvis du er sikker på, at det er det, du vil, så støtter vi dig.

Tak.

Vi må hellere komme af sted.

-Mr og mrs Swift. -Farvel.

-Det var en fornøjelse. -Godt at møde dig.

De spiller klassiske julesange. Vil du ikke synge med?

Jeg tænker på det med kokken. Måske kan du sende en fra Paris.

Jeg er bare overrasket over, at du slet ikke har nævnt turen.

Jeg prøvede ikke at holde det hemmeligt.

Jeg ved ikke, om det er det, jeg vil.

Der må være nogen lige for næsen af os.

-Til jobbet som kok. En, vi ikke... -Vent. Jeg har en idé.

Hej. Det er mig.

Du skal finde min søster Jennifers artikel-

-fra bladet "Great Salt" fra sidste år.

Fortæl mig om red velvet-donuts.

-Tror du, det er vores nye kok? -Martin er fantastisk.

Men han er vist ikke klar til et køkken som vores.

Hans mad er den bedste, jeg har smagt her.

Vi ved, at han passer ind, hvilket altid er et sats, når man hyrer folk.

Hej, alle sammen. Vent, du er Jennifer Swift.

Ja.

Din artikel sidste år i "Great Salt" om gæstfrihed-

-og fællesskabsopbygning.

Det har jeg altid ment, restauranter kan være.

-Mange tak. -Selv tak.

Vi tager en af hver.

Hold da op!

-Jeg ville komme her hver dag! -Selvfølgelig!

Ved I hvad? Vi har brug for en med det samme.

Lad os gøre det. Lad os give ham et tilbud.

Godt. Jeg giver ham et tilbud.

-Er I to...? Er der...? -Mellem os?

Hvad? Noget romantisk? Nej. Vi er... Vi arbejder i butikken.

Jeg henter lige noget vand.

-Hej, Joe. Hvad sker der? -Du kender din søsters vision.

Og derudover presser du tingene til et nyt niveau.

Det har været fantastisk at se. Og nyttigt.

Martin kan lave mad. Personalet og jeg kan hjælpe ham-

-med at finde rundt i et større køkken.

Hvad foregår der?

Jeg tænkte for mig selv i går på turen i hestevognen, at du og jeg...

-Vi passer sammen. -Ja.

Jeg tænkte det også, men du sagde, du ville have noget permanent.

Det ved jeg. Du skal til Frankrig, og...

Måske ikke.

Uanset hvad...

Uanset hvad har jeg en kok, jeg skal hyre og oplære.

-Så vi ses i... -Du...

-Hej. -Hej. Det er kompliceret.

Kom. Undskyld, jeg ikke stolede på dig. Du ved, hvad du laver, Meg.

Tak.

-Klarer du dig derovre? -Ja.

Jeg tænker, at i stedet for at tage til Frankrig-

-burde jeg bruge de penge på at starte mit eget.

Jeg frygter, at Frankrig vil føles som Hazelwood uden onkel Dave.

Men med bedre ost.

En ting, jeg ved om sorg, er, at man kommer over den anden side.

Og det er godt at gøre, hvad der føles bedst-

-mens du bevæger dig igennem det. For dig er det måske ost.

Lige nu føles det bedst at sidde her med dig.

-Jeg er glad for, du kom tilbage. -Også mig.

Jeg glæder mig til at sidde ved siden af dig i morgen aften og se en film.

Det er et rigtig godt sted.

Hej!

-Jeg bruger str. 38. -Perfekt.

-Hej, Meg Swift. -Hej!

Meg! Ja!

Kom så!

Godt...

-Klarer du den? -Ja. Det går fint.

-Ingen Jennifer? -Hun skulle tilbage til Hazelwood.

-Jeg sagde, vi klarer den. -Ja, så længe du holder fast i mig.

Morer du dig med at stå på skøjter?

-Jeg har det så sjovt. -Det ser sådan ud.

Er du sikker på, at du gerne vil arbejde sammen med mig?

Som jeg ser det, er vi begge kloge og fornuftige mennesker.

Jeg vil bare ikke risikere, hvad det her end er, for...

Tag jobbet. Vi finder ud af, hvad der sker.

-Ikke? -Okay.

-Jeg sagde det jo. -Nej, du gjorde ej.

Jo, jeg gjorde.

Godt, find en partner, for det er tid til misteltenskøjteløbet.

Tak!

-Det, du sagde tidligere... -Som du før har sagt.

For at tilføje nogen til ens liv, skal man vide, hvad man leder efter.

Det er tydeligt, at du stadig leder.

Så vil vi holde den bedste julefest nogensinde.

Ja.

Jeg vil ikke forstyrre noget, men tænk over det.

Det skal jeg nok. Tak, Maryanne.

-Hej. Er alt i orden? -Ja. Jeg tænker bare over noget.

-Her er rart, ikke? -Jo. Du havde ret.

Kransene og guirlanderne er smukke. Simple, smagfulde.

Ikke snerpede eller victorianske?

Ikke før vi kommer med småbitte kager med små, udsmykkede skeer.

Er alt i orden mellem os?

Ja. Jeg tror, du har ret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu.

Men jo mere, jeg tænker over det...

Se lige det her sted.

Det har været en mindeværdig tid.

Jo mere jeg tænker over min fremtid, jo mere tror jeg, den er her.

Restauranten, menneskene...

Og så tænker jeg: "Godt gået, Meg."

"Du forestiller dig selv i din storesøsters liv."

Og det ønsker jeg ikke. Jeg vil have noget, der er mit.

Det kører rundt og rundt i mit hoved.

Jeg er nødt til at gå.

Jeg skal forbi restauranten, før jeg tager til Hazelwood.

Jeg kører med. Jeg skal hente et par ting.

-Frokosttravlheden er lidt... -Hun er her.

-Franks datter venter ved hans bord. -Godt. Godt.

-Vi skal være cool. -Ja.

Frank er her. Han er her. Hej, Frank. Hvordan går det?

Vi har nogle spændende ting på menuen i dag, som du vil elske.

Nina?

Hvordan går det?

-Godt. -Nej, vent.

Bliv her. Tag det roligt. Lad os mærke det.

Jeg anede ikke, du ville være her.

-Jeg fortæller det til alle. -Det lyder godt.

Lad os sende det bedste ud til Frank og hans datter.

Vi starter med juletapas og går videre til suppen.

-Måske med lidt pynt... -Jeg har styr på det.

Virkelig? Godt.

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. -Nina, vent.

Jeg kom her af kærlighed, og du gør det her hver gang.

-Hvorfor skal du være så hidsig? -Far, du ændrer dig aldrig.

-Hej. -Nogle ting... tager længere tid.

-Er der noget, vi kan gøre for dig? -Nej. Tænk ikke på mig.

Jeg er tilbage i morgen. Men i dag... er jeg bare ikke sulten.

-Skal vi gå efter ham? -Nej. Jeg har gjort nok for i dag.

Jeg må til Hazelwood.

-Ingen i familien gør noget alene. -Ja!

Jeg kommer tilbage.

Folk lytter ikke altid til dine idéer eller skifter mening.

Men det betyder ikke, at du holder op med at tro på dem.

Det kræver tålmodighed. Man skal finde det rette tidspunkt.

Og så viser du dem, hvad du kan.

Der kan du se. I to arbejder sammen. Altid den bedste plan.

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker også dig.

Hvad hvis vi beholdt alt, som det er nu?

To søde, gamle damer på en disk.

-Med tryk på "gamle". -Sandt.

Jeg har bare brug for dig, mig og et behageligt sted at sidde.

-Og snacks. Åh, snacks! -Ja!

Sådan.

Har du været nede i kælderen? Den er enorm.

Den er stor nok til et køkken i restaurantstørrelse.

En biograf/restaurant er en god idé.

-Ja, ikke? -Jeg har aflyst mit fly.

-Hvad? -Jeg elsker Salt Lake.

Min fremtid ligger i den by. Hvis jeg kan arbejde for dig lidt...

Helt ærligt bør vi nok starte en forretning sammen.

-Vent. Betyder det, at vi... -Samler vores ressourcer, mens...

-Vi driver restauranten sammen og... -Du bygger køkkenet.

Vi holder Madison i familien.

-Og så bygger vi det næste... -Sammen.

Tid til at lave brownies og hygge dig-

-foran din yndlings-hyggefilm, for du skal ingen steder.

En snestorm har skabt trafikprop i regionen.

Vi forventer, at den varer til i morgen i centrum af Salt Lake City.

Det er virkelig koldt!

-Luk øjnene. -Du godeste.

-Kom med mig. -Er det en spøg?

-Bliver jeg sprøjtet med vand? -Hvorfor skulle jeg det?

Bare kom med mig. Stå her.

Du havde ret. En god fest har brug for noget, folk kan lave-

-så vores hold og jeg fandt på nogle af dem. Voilà.

Først har vi en småkagepyntestation. Dit forslag.

Jeg vil lave en hel flåde af rensdyrsmåkager-

-med bittesmå, grimme julesweatre.

-Du sagde, fotoautomater var billige! -Og det står jeg ved.

-Virker den? -Selvfølgelig. Her. Værsgo.

Du skal bare trykke på knappen. Her, sid her.

-Klar? Sig appelsin! -Appelsin!

-Jeg elsker det! -Se? Vi er et godt team, ikke?

-Jo. Apropos... -Der er noget, jeg vil fortælle dig.

Jeg tager ikke til Frankrig. Jeg bliver. Lige her.

Detaljerne er stadig under udarbejdelse-

-men jeg starter en forretning med min søster.

-Hold da op. Så du bliver. -Ja.

Det er godt nyt for os. Håber jeg.

Der er du. Vi har et problem.

Vejene er sneet til, og de spørger alle-

-som ikke behøver rejse om at blive hjemme.

-Kan folk komme i aften? -Det ved jeg ikke.

Det er lige meget. Bladet har lige aflyst alt.

Som trøst for de aflyste fester-

-deler Great Salt præmiepengene mellem de udvalgte.

Så vi får stadig en masse penge.

Det lyder sådan. Er det nok til at starte butikken?

Sikkert ikke, men den kan brødføde flere end sidste år.

Joe, når du er med på fuld tid-

-kan vi bruge pengene til at starte det program, du ville starte.

Fuld tid?

Jeg har ting, jeg skal.

Maryanne tilbød mig et fuldtidsjob.

Det er mere tid end på restauranten, men det er det, jeg vil-

-så jeg sagde ja.

Hun sagde, jeg kunne blive, indtil Jennifer finder en.

-Men siden det bliver dig... -Det er fantastisk.

Du bliver så glad. Det er perfekt!

-Vi bør nok finde ud af... -Festen.

Jeg skal alligevel ringe til restauranten og...

Hvad betyder det... Hvad betyder det for os?

Dig og mig?

-Hvad er det? -Rosmarin-kartoffelkroketter.

Og en lille kalkun og fyld på kiks med en tranebærreduktion.

Har I ikke hørt om...

Vi så opslaget om, at festen blev aflyst på vej herhen.

Lad os se, om Maryanne kan finde ud af at distribuere dem.

Al den mad skal ikke gå til spilde.

Vent. Jeg har en idé. Jeg skal lige ringe. Jeg skal...

Ved I hvad? Jeg kommer tilbage. Ingen rører sig.

-Okay, vi må af sted. -Ja.

Tag julepynten ned, og stil maden i køleskabet.

Hvis problemet er transport, kunne vi måske kombinere vores ressourcer.

Så Meg bliver. Det er...

-Gør hun? -Meg tager beslutninger hurtigere...

...end nogen anden, jeg har mødt.

Siger ham, der skiftede job på et øjeblik.

Hvad er det, du laver?

Har du plads til os alle? Fedt!

Godt.

Du sagde, jeg skulle blotte mig. Igen og igen.

-Du er faktisk pinlig. -Men det her er anderledes.

Nej, det er ej. Det er det samme.

Måske går det lidt for hurtigt, men sådan er det bare.

Hvis du forpasser denne chance, får du måske ikke en ny.

Ja...

Pak det hele sammen! Festen bliver afholdt!

Okay.

-I kan begynde herovre. -Vi kan ikke bruge hele pladsen.

Der skal være plads til de andre restauranter.

Hun kombinerede kræfter, så folk kan gå her.

Uanset hvor dårlige vejene er...

En fest. Alle er velkomne.

Ikke en gæsteliste, ikke et blad med en mystisk fordømmende redaktion.

Alle, der kan komme sikkert frem, er velkomne.

-Det ser fantastisk ud! -Venner!

-Hvordan kan I være her? -Vejene var forfærdelige.

Men vi er bjergfolk, og vi kan sætter snekæder på dækkene.

Det ville vi ikke gå glip af. Det tog bare lidt længere tid.

Mor, du hader at køre i sneen. Det var modigt!

Det der? I piger bliver ved med at gøre ting, der inspirerer jer.

De ting hjælper altid andre. Det, mine kære, er mod.

-Hej. -Hej!

Hej! Kom ind!

Godt at se dig!

-Tak, Meg. -Åh, Maryanne.

Jeg ville ønske, vi havde vundet de penge. Beklager.

Vi finder ud af det på den ene eller anden måde.

Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg hyrede Joe til at styre Madbanken.

Han er perfekt. Som jeg går ud fra, du allerede ved.

Han er perfekt, og jeg er så glad på jeres vegne.

Og nu får jeg min søster. Også perfekt!

-Undskyld mig et øjeblik. -Klart.

Du er her.

Far ringede igen. Jeg tænkte over det-

-og denne gang ringede jeg tilbage. Han inviterede mig hertil.

Nina!

Jeg... Tak.

Det er jul, og den er bedre med familien. Og jeg har savnet dig, far.

Hej, alle sammen. Glædelig jul.

På vegne af The Big Mountain Madbank-

-og andre velgørenhedsorganisationer, som er her i dag-

-vil jeg gerne takke disse tre fantastiske restauranter-

-fordi I arrangerede festen. Og alle jer, fordi I trodsede sneen.

Og nu vil en ny ven af Madbanken gerne sige et par ord.

Hej, alle sammen.

Denne jul, takket være alles opmærksomhed og omsorg-

-hos Umber og Sprig, er jeg ikke alene.

Jeg er her med nogle venner, og jeg har min datter Nina.

Til ære for den venlighed går jeg med til at finansiere udgifterne-

-til at forvandle Big Mountain Madbank til det sted, de ønsker.

Der kan folk, som ikke har råd til mad, få, hvad de har brug for.

Far...

Og jeg er villig til at danse med hvem som helst.

-Hej. -Hej! Vil du tage et billede med mig?

-Det er din yndlingsting. -Det er hele mit liv.

-Du trykker på knappen. -Man trykker bare på...

-Nå. Så du vil bare... -Kys mig.

-Vil du holde jul med mig? -Meget gerne.

Jeg må finde min søster.

Hvad?

-Vent, har du... -Jeg kyssede Joe!

-Regler for sæsonen? -Du ved det!

Fem, seks, syv...

-Vi gjorde det, søster! -Det gjorde vi!

-Glædelig jul! -Glædelig jul!

SLUTNINGEN...

...ER KUN BEGYNDELSEN