Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Hvert 90. sekund meldes en person savnet.
Mange vender hjem til deres familier, men for andre går noget grueligt galt.
En britisk mand, der bor i en fjern del af Sydfrankrig,
ringer til sin steddatter i Lancashire.
Robert ringede og sagde: "Har du hørt fra din mor?"
Der var mange grunde til, at han var bekymret for, hun ikke kom hjem.
Hun ville ikke bare tage af sted og gøre folk bekymrede.
Sådan var hun bare ikke.
Men en frisk start i et nyt land bliver et mysterie over 12 år.
Det var svært at finde frem til sandheden.
Hvad sker der i efterforskningen?
Det ændrede alt, da hun blev fundet.
Hvad sker der med familien?
Det var forfærdeligt. Og ingen skal opleve det.
Min mor var en skøn og omsorgsfuld person.
Da vi voksede op,
var min mor altid den, der passede på alle.
Vi havde en del dyr. Heste, geder, hunde og katte.
Evelyn var ikke glad for tåber, men hun var rigtig sjov.
Hun var bare en rar, skøn og oprigtig person.
Evelyn er lykkeligt gift med Arthur, en succesfuld forretningsmand.
Min far var min mors eneste ene. Han var hendes sjælefrænde.
Vi var bare en normal familie.
Mor, far, tre søstre.
Vi var bare en normal lykkelig familie.
Men i 1991 bliver familielivet vendt på hovedet.
Min far fik kræft, og det ødelagde hende.
Hun var meget stærk og stærk over for alle,
og han døde fra kræft og så…
…var min mor tapper for os alle.
Det var som en hård facade, at hun var okay,
men indvendigt vidste vi, hun ikke var.
Arthur sikrer sig, at hans 44-årige kone
er økonomisk komfortabel,
men intet kan lindre smerten ved hans død.
Det ødelagde hende.
Det var en hård tid.
Efter min far døde, tror jeg ikke, min mor nogensinde var glad.
Og så mødte hun Robert Lund.
Min mor holdt en fest.
Hun boede på en gård på toppen af en bakke.
Et par boede i en hytte for neden.
De havde en logerende med en campingvogn.
Han holdt på deres grund. Han havde brudt med sin kone.
39-årige Robert, en træbehandler,
blev skilt efter 12 års ægteskab,
og han var flyttet ud af sit hjem med seks værelser.
Han spurgte, om hans logerende kunne komme.
Min mor sagde: "Ja, det er fint."
Han tog til festen, og derefter var han der bare konstant.
Og jeg tror, han bare kom ind i min mors liv på et sårbart tidspunkt.
Hun mødte Robert, mens hun stadig sørgede,
og det var sådan, han kom ind i hendes liv.
Min mor ville bare elskes.
Fra begyndelsen har Evelyns familie betænkeligheder ved Lund.
Jeg syntes bare, at han var meget arrogant,
ikke særlig rar nogle gange, meget sarkastisk over for folk.
Jeg tror meget på mavefornemmelse.
Alle havde det samme indtryk.
Evelyns familie betvivler Lunds motiver ved hans forhold til hende.
Jeg tror, Robert var motiveret af penge.
Han tog bare…
…hen til min mor, så det store hus, dyrene og bilerne,
og jeg tror, at han bare så penge for sig.
Da han mødte min mor, havde han lidt. Han havde mange kreditkort.
Min mor sagde en dag, hun havde afbetalt alle hans kreditkort.
Han virkede meget optaget af penge og den slags.
Han var god til at bruge min mors penge. Hun havde ikke mange ting.
Hun købte det nødvendige og brugte ikke unødvendigt på tøj og smykker.
Hun var ikke materialistisk, men Robert skulle have designer-gummistøvlerne,
designertrøjerne, designertøjet.
Han kom valsende op ad indkørslen.
Det var en facade, men for mine mors penge.
Selvom familien ikke er glade for Robert, vælger Evelyn at lade det udvikle sig.
De virkede til at have det her idylliske lille liv med…
En smuk hytte med skøn udsigt.
Hun havde heste og dyr, og hun virkede til at være glad.
Hun havde pigerne omkring sig.
Hun virkede til oprigtigt at tro, at hun havde fundet en person,
hun kunne dele et liv med, efter onkel Arthur døde.
Evelyn og Robert annoncerer det næste skridt i forholdet.
Omkring 18 måneder efter de mødtes,
blev de gift.
Det virkede hurtigt, at de blev gift.
Nu Robert snart bliver en del af familien,
har Patricia en samtale med sin mor.
Natten før min mor og Robert blev gift,
sad jeg hos hende, og hun græd.
Hun sagde, han slog hende i campingvognen, som holdt i indkørslen.
Han tæskede hende.
Jeg husker, at jeg sagde:
"Er du sikker på, du vil gøre det her?"
Hun kiggede på mig og sagde:
"Han har lovet, han ikke rører mig igen. Det var, fordi han drak."
Når han drak spiritus, blev han åbenbart ækel.
Jeg var vred, men min mor var meget… Hun var viljestærk.
Jeg spurgte, om det var det rette,
men hun havde sin egen frie vilje.
Evelyn gifter sig med Robert Lund.
Hendes døtre føler, hun gør det, fordi hun lider fra sin første mands død.
De ser kun Lund som en golddigger,
som går efter deres mors penge.
Det, der så sker, får flere alarmklokker til at ringe.
Da hun sagde, hun flyttede til Sydfrankrig,
blev vi alle overraskede,
for det var så langt væk fra os alle.
Robert forstod ikke det bånd, vi alle havde med min mor.
Og derfor overtalte han min mor. For at få hende væk fra alle os.
Hun skulle være lykkelig.
Det var en af de mest højprofilerede
og interessante historier, jeg dækkede i Frankrig.
Det var der, hvor der skete en britisk flugt til Frankrig,
hvor folk solgte alt i England og levede drømmen hernede.
Jeg følte, det var en lille lomme af himmelen, hun havde opdaget.
Hun forelskede sig i stedet og fandt et skønt hus.
Evelyn var glad og tænkte: "Det er skønt, det er smukt.
Jeg kan slå mig ned her."
Hun tænkte, vi kunne besøge hende,
og hele familien kunne komme på besøg.
Min mor var spændt, da hun tog af sted.
Det var udsigten til en ny start.
Jeg tænkte, det var noget, de havde besluttet at gøre,
og at de talte om det, og pigerne godkendte det også.
For Evelyn er der en øjeblikkelig og tydelig forhindring at klare.
Der var bare landeveje, og det lå meget fjernt.
Pludselig var hun alene i et land, hvor hun ikke rigtig kendte nogen.
Hun kunne ikke tale med nogen, fordi hun ikke kunne fransk.
Og hun var bare så langt væk fra os alle sammen.
Det var ikke godt for min mor. Hun var isoleret.
Frankrig, især den landlige del,
og det her er den ekstremt landlige del af Frankrig,
er meget anderledes i forhold til England.
Man får ikke nemt venner.
De venner, Evelyn efterhånden fik, var andre udlændinge.
Der var nogle få englændere.
Mange af dem var sære.
De drak for meget, og…
…der var bare ikke meget at lave derude.
Der er et eller to huse i nærheden.
Hun fik en rigtig god ven,
Marianne, som Robert ikke kunne lide, og det var nok,
fordi min mor havde et tæt venskab med hende.
Det er meget skræmmende at være i et fremmed land,
når du ikke taler sproget.
Hun tog fra sine børn og børnebørn
for at starte et liv med en mand, de ikke sagde god for.
Ensomhed og sprog er ikke det eneste, Evelyn skal håndtere.
Han var drevet af penge. Alt, han gjorde, var derfor.
Penge var ligegyldige for min mor. Hun ville være komfortabel og have dyr
og en, som elskede hende. Men det var ikke nok.
Robert ville have alt.
Jeg husker, at min mor sagde til mig, at han stjal penge fra hende.
Så snart pengene kom ind på kontoen,
tømte han hendes konto efter få dage,
og så sagde han, at hun gik fra forstanden, at hun brugte dem,
og han vendte alt tilbage mod hende.
Det havde han gjort i lang tid.
Roberts manipulerende opførsel tager en mere uhyggelig drejning.
Robert var begyndt at lave psykologiske spil med hende.
Når folk sendte julekort og fødselsdagskort,
gik han hen til postbuddet, og han fjernede dem.
Hun sagde: "Ingen sendte nogen kort."
Og jeg sagde: "Jeg gjorde."
Jeg talte med hendes venner, og de sendte alle kort og gaver.
Hun sagde, vi var ligeglade og ikke elskede hende.
Min mor ringede altid til mig og sagde:
"Hvorfor har du sagt det om mig? Robert fortalte om det." Det passede ikke.
Jeg havde hørt om, at han behandlede Evelyn dårligt,
såsom at tvinge hende til at svømme nøgen,
og han ydmygede hende foran venner uden nogen grund. For at vise sig frem.
Du tænker på, hvad der foregår, og hvad han siger
og gør, og hvad hun måtte finde sig i.
Han tog hende med til lægen,
og han talte med lægen på fransk,
og lægen ville give hende antidepressivt,
og hun sagde: "Jeg ved ikke, hvad han fortalte ham.
Jeg ved ikke, hvad jeg tager. Jeg vil ikke. Jeg bliver syg af det."
Det var, som om han forsøgte at presse hende ud over kanten
Parret har været i Frankrig i to år.
Evelyn har indset, at nok er nok.
Min mor bad ham flere gange om at tage af sted,
og han plejede altid at sige: "Du skal give mig halvdelen af din pension
og indkomst, og så har du ikke råd til dyrene."
Forholdet var ikke, som det så ud til at være i starten.
Han mobbede hende.
Evelyns tankegang på det tidspunkt var, at hun måtte væk fra ham.
Hun indså, hun begik en stor fejl,
og hun var nok klar til at vælge at forlade Robert.
Op til den jul havde hun ringet et par gange, og hun var færdig af gråd.
Hun var ikke glad for sit liv.
Det var et wakeupcall, da hendes børn ikke kom til jul.
Jeg tror, at hun indså, at hun måtte træffe en afgørelse.
Evelyn tager kontrol.
Hun ringede til skilsmisselinjen i Frankrig
og fandt ud af, han havde løjet en masse,
og at hun ikke skulle give ham halvdelen af sin pension,
og hun ville ikke være nødt til at skille sig af med dyrene.
Og han vidste, at det var slut. Han var færdig.
Men ved et tilfældigt forløb
bliver Evelyn mere isoleret end nogensinde før.
Vi talte sammen på Boxing Day.
Et par dage efter var der meget slemt uvejr
Alle telefonlinjerne var nede.
Patricias næste opkald fra Frankrig kommer ikke fra Evelyn.
Det var vist den 29. eller 30, da linjerne var oppe igen.
Der er bekymrende nyt.
Robert ringede og sagde: "Har du hørt fra din mor?"
Jeg sagde: "Hvad mener du? Er hun ikke der?"
"Nej, hun er forsvundet."
Jeg var fortvivlet. Det var en meget kold vinter.
Jorden var frossen. Der havde været slemt uvejr.
Og jeg frygtede det værste.
30. DECEMBER 1999
Hun tog til Marianne og kom ikke tilbage.
Jeg tænkte, hun måske tog på hotel for at falde ned.
"Har hun en håndtaske med?"
Hvis hun havde en håndtaske, havde hun penge og kort.
Han sagde: "Ja, ja, hun har en håndtaske."
Patricia spørger, hvad der skete, før hendes mor forsvandt.
Robert og min mor kom op at skændes,
og min mor stormede ud og kørte hen til Marianne.
Marianne Ramsey er Evelyns bedte ven i området.
Da hun ankom til Marianne, var hun meget oprevet.
Hun græd så meget, at der var dug på hendes brilleglas.
Marianne måtte give hende lommeletter for at rengøre dem.
De beroligede hende og gav min mor et værelse at sove i,
men min mor sov ikke.
Hun besluttede at gå med en besked om, at hun tog hjem for at fodre dyrene.
Robert sagde, hun ikke kom hjem.
Evelyn og hendes røde Toyota firehjulstrækker er forsvundet,
og hendes familie er forvirret.
Jeg tænkte, at hun ville have kontaktet pigerne.
Hun ville ikke bare tage af sted og gøre folk bekymrede.
Sådan var hun ikke som person.
Er hun i en grøft et sted? Kørte hun af vejen?
Skete der et uheld? Fryser hun ihjel? Er hun tilskadekommen?
Evelyns families øjeblikkelige panik
står i kontrast til, hvordan Robert opfører sig.
For normale personer, hvis din partner meldes savnet, kører du til politiet.
Du vil få folk til at lede efter hende. Ikke ham.
Han gjorde det modsatte af en normal person.
Og jeg måtte true ham med, at han ringede til politiet, eller jeg gør.
Endelig, tre dage efter Evelyns forsvinden
kontakter Lund politiet.
Evelyn forsvandt den 29. december.
Hr. Lund meldte hende først savnet den 1. januar.
Vejrforholdene var meget dårlige på det tidspunkt.
Der var mange grunde til at være bekymret for sin kone,
men hr. Lund virkede ikke bekymret.
Vi fik et indtryk af et par, som ofte kom op at skændes,
deriblandt et skænderi lige inden hun forsvandt,
og det her skænderi førte hende til Marianne Ramsey den 29.
Det franske politi var rigtig gode.
De søgte overalt efter bilen, parkeringspladser.
De søgte i de lokale områder. De kaldte hæren ind.
På det tidspunkt lavede vi et system,
hvor vi opdelte området i kvadranter.
Vi fik backup, som søgte i skoven og alle vejene fra Marianne Ramseys hus,
fordi frk. Ramsey var den sidste, der så frk. Lund.
Vi tjekkede frk. Lunds bildetaljer for at sikre os, der ikke var et uheld,
og at den ikke lå i en grøft et sted, fordi regionen har mange bakker.
Omkring 200 søer blev scannet af helikoptere med termiske kameraer,
og omkring 20 søer blev gennemsøgt af dykkere.
Vi uddelte omkring 5000 sedler i hele Tarn-regionen.
I min karriere var det den største efterforskning.
Mens det franske politi og hæren gennemsøger området efter tegn på Evelyn,
er Lunds opførsel meget sær.
Han forsøgte at få flest mulig penge
ud af bankkontiene, og vi ringede til banken
og spærrede alle kort.
Han troede, han bare kunne få adgang til alle pengene.
Jeg husker, han sagde, at efter syv år ville hun officielt blive set som død,
og så ville han automatisk få alt.
Han opførte sig meget irrationelt.
Han sagde, han ville afmelde hendes bilforsikring.
Og jeg sagde: "Hvis hun stadig kører i sin bil et sted,
kan du ikke afmelde den."
Hans opførsel var underlig.
Han virkede mere bekymret over, at hans bil manglede, ikke hans kone.
Robert Lunds handlinger er tydeligvis usædvanlige,
og det franske politis mistanke forstærkes,
da de gennemsøger huset.
Det, der eskalerede efterforskningen…
…var, at vi hurtigt fandt frk. Lunds håndtaske i hendes hus.
Det udelukkede muligheden for, at hun frivilligt forsvandt.
Hvis hun havde planlagt at rejse,
ville hun selvfølgelig have medbragt sin håndtaske, ID, kreditkort med mere.
Politiet gør også en anden opdagelse
med hensyn til Evelyns ejendele.
Det fremgik fra vores samtale med Ramsey,
at Evelyn ankom med briller på.
Hun kunne ikke køre uden sine briller.
Og det par briller blev fundet, da vi gennemsøgte hr. Lunds hus.
Politiet tror ikke, at Evelyn er forsvundet frivilligt.
Vi gennemgik en rutsjebane af følelser.
Vrede, frustration, tristhed. Du forsøger at komme videre med dit liv
og holde livet i gang for dine børn
for at holde det så normalt som muligt.
Det var forfærdeligt, og ingen skal gennemgå det.
Uvidenheden var det værste.
Det… tog hårdt på os alle.
Det værste er uvidenheden.
Det lyder slemt, men uanset udfaldet
så vil du bare vide besked på en eller anden måde.
Du ønsker, der kommer en afslutning,
om det så er det bedste eller det værste udfald.
Du vil bare vide det.
De var knust, fordi de vidste, at hun var savnet,
men de havde ingen svar.
Fransk politi vender alle sten i deres efterforskning
og beder britisk politi om hjælp.
Der kom meget frem om vold i hjemmet,
og at det var et stormfuldt forhold.
Og det var billedet, der kom frem.
I efterforskningen opdagede vi gradvist,
at deres forhold ikke var idyllisk.
Der var beviser for voldelige skænderier i mere end et tilfælde.
De spørgsmål, der blev spurgt,
lå i tråd med, hvordan man ville lave en mordefterforskning.
Tilbage i Frankrig, med så mange beviser mod Robert Lund,
beslutter myndighederne at anholde ham på mistanke om mord.
I forvaring blev han bedt om at forklare
alle de beviser, vi havde fundet, selvom vi ikke havde et lig.
Politiet afhørte Robert i 36 timer
og løslader ham så og vil efterforske videre.
På trods af en stærk mistanke om mord,
er deres hænder bundet.
Fransk lov sagde, at uden et lig kan ingen blive sigtet for mord.
Det var afgørende, at vi fandt liget.
Beviserne pegede mod Robert Lund. Ingen andre.
Han fastholdt altid, at hun ville dukke op,
at hun tog væk for at tænke.
Og det fastholdt han igennem forløbet,
og han stod fast på det.
13. OKTOBER 2001
Toogtyve måneder efter Evelyn Lund forsvandt,
er der nyt.
Ryttere på hest fandt den, efter vandstanden i søen var faldet.
De så taget komme frem fra vande
Bilen blev kun fundet, fordi vandstanden i søen
tilfældigvis faldt med ni meter, hvilket var helt uhørt.
De sagde, de havde fundet min mors bil,
og at de havde fjernet den fra vandet.
Bilen blev løftet ved hjælp af dykkere og kraner.
Og det blev bekræftet, at der var et lig på bagsædet.
Der blev fundet et lig på bagsædet
i en sø tæt på der, hvor de boede.
Det var surrealistisk.
Vi holdt fast i falsk håb.
Inderst inde vidste jeg det godt, men…
Det var bare en lille drøm.
Jeg var knust, for jeg vidste, at hun aldrig kom tilbage.
Det lyder underligt, men du er lettet over,
at du har et svar, men du er ekstremt oprørt over,
hvad det svar var.
Det lyder fjollet, men jeg var glad for, vi fandt hende.
Jeg kunne ikke forestille mig at leve mit liv uden at vide det.
Hvis nogen forsvinder, og de findes, og det viser sig at være mord,
så er det ikke, hvad du ønsker, men i det mindste får du en afslutning.
Mange får aldrig nogen afslutning.
Da sluttede savnet person-efterforskningen,
og mordefterforskningen begyndte.
OKTOBER 2001
Der er næsten gået to år, siden Evelyn forsvandt.
Det er begyndelsen på næste kapitel i efterforskningen.
Opdagelsen af Evelyns lig bekræftede vores mistanke om,
at hun ikke var forsvundet af egen fri vilje.
Nogen havde forårsaget hendes død.
Da hun blev fundet i bilen, ændrede det alt.
Vi vidste, at udover fundet af bilen og liget,
ville vi kun få flere beviser mod Robert.
Vi fortsatte med at indsamle så mange beviser som muligt,
så vi kunne tiltale Robert Lund.
Vi skulle være helt sikre på, at tiltalen holdt vand.
Der havde været en sag inden for de seneste år,
hvor nogen slap væk med noget lignende,
og de ville sikre, at det ikke skete igen.
Han var så arrogant. Han troede, han ville slippe af sted med det.
De var fast besluttede på at sikre, han blev dømt for mordet på hende.
Men de grundige undersøgelser tager tid.
Vi blev alle meget frustrerede, fordi alting tog så lang tid.
Endelig, tre år senere, bliver Robert tiltalt for mord.
Politiet anholdt Robert, men de varetægtsfængslede ham.
Dommeren var meget grundig.
Hun fik alt det kriminaltekniske udført nogle gange.
De eneste udestående problemer
var kriminaltekniske med hende og bilen.
De foretog mange tests på min mor og på bilen.
Dommeren bad mig om at aflevere en skriftlig rapport for at redegøre for,
om det var et uheld eller ej
for at kaste lys over,
hvordan en bil endte i søen
med en kvinde, der havde været savnet i næsten to år, på bagsædet.
Jeg måtte personligt besøge åstedet ved to lejligheder.
Først vurderer hr. Hazan lokationen.
Jeg forsøgte at komme direkte ned til der,
hvor køretøjet blev opdaget.
Der var en lille vej,
og jeg havde lidt svært ved at komme frem.
Vejen drejer, og der er hårnålesving.
Selvom du kørte i verdens mindste bil,
for at komme hen til der, hvor hun var,
måtte du lave en trepunktsvending.
Hvis du var oprørt og ville tænke over tingene,
så kørte du ikke ned ad en lille sti.
Personligt fandt jeg ud af, at stedet ikke var let tilgængeligt.
Så at komme derhen om dagen var svært nok,
men når man forsøgte om natten, var det meget svært.
Meget svært.
Du skulle kende området godt for at finde det.
Så skal hr. Hazan vurdere, om det var et uheld eller ej.
Det stod klart, at bilen ikke kunne være
faldet i vandet med meget kraft.
Den kørte ikke hurtigt.
Det er ikke muligt af den simple grund, at der ville være fundet
store skader på offeret.
Hr. Hazan skal nu fastslå,
om bilen blev kørt i søen.
Jeg foretog en komplet analyse af bilen,
hvor jeg skilte gearkassen ad og inspicerede den.
Jeg konkluderede, at den var i frigear,
da bilen endte i vandet, som antydede, at den blev skubbet.
Idéen om, at bilen blev skubbet, understøttes af
andre fakta om bilens tilstand, da den ramte vandet.
Hvis det her skete den 31. december,
antyder det kolde vejr,
at det er sært at have et vindue åbent.
For at skubbe bilen, mens du er i stand til at styre,
skal vinduet være åbent.
Det er ikke helt sikkert, men en mulighed.
Og det åbne vindue gør, at vand kommer ind i bilen.
Så jeg vil sige,
at den blev skubbet, da kvinden ikke var ved bevidsthed.
Jeg sagde ikke død. Hvorfor ikke ved bevidsthed?
Da bilen røg ned i vandet, sank den ikke med det samme.
Jeg ved, den røg ned med vinduet åbent.
Jeg regnede på, at det minimum tog to et halvt minut,
før bilen var helt under vand.
Der ville have været et øjeblik, hvor kvinden kunne have åbnet døren.
Hun kørte ikke bilen i vandet.
Hendes jordiske rester var meget velbevarede.
Så kriminalteknikerne kunne lave en grundig analyse.
Evelyn var sammensunket på bagsædet.
Der var blod på bagsædet.
Der var næsten intet vand i lungerne.
De tror, hun enten var død eller bevidstløs,
da hun var i vandet.
Det taler for sig selv. Du kan ikke køre i en sø, når du er bevidstløs.
Efter min mening var det en forsætlig handling. Punktum.
Det var ikke et uheld.
Alle de kriminaltekniske analyser tager yderligere tre år.
Robert er fortsat varetægtsfængslet.
Og endelig, næsten otte år efter Evelyn forsvandt,
kommer sagen for retten.
Retssagen fandt først sted mange år senere,
fordi de ville sikre sig, at sagen var meget stærk,
så han ikke slap godt fra det.
Retssagen optog lokalsamfundet.
Der var to særskilte faktioner i forbindelse med retssagen,
og der var hans støtter, og så var der Evelyns venner,
som var fortvivlede og så kede af,
at der var folk, som troede på ham.
Han kom godt ud af det med franskmændene.
De havde en anden opfattelse af ham end englænderne.
Englænderne gennemskuede ham, og de kunne ikke lide ham.
Retssagen varede i en uge,
og han benægtede alt hele vejen igennem.
Jeg husker, at vi alle sad oppe foran.
Hver gang, hver eneste dag og efter frokost,
hver pause, førte de ham forbi os.
Det var forfærdeligt, at han gik lige foran dig.
Jeg tror, at han troede, at han ikke ville blive dømt.
At han ville slippe af sted med det.
Nøglen for anklagemyndigheden
var at indsamle nok beviser til at udfordre Roberts version.
Efter Evelyn var hos Marianne den aften,
fastholdt han altid, at hun ikke kom hjem.
Det var svært at finde ud af, hvad sandheden var.
Der blev fremlagt mange beviser,
hovedsageligt fra anklagemyndigheden,
og de havde læst på lektien og fået styr på alle detaljerne.
Der var mange ting, hvor du tænkte:
"Hvis det vises til en jury
så er det sandsynligt, at de vil tænke som os,
at hun tog hjem, og der skete noget slemt."
Hun havde noget andet tøj på,
da vi fandt hende, end det hun havde på hos Marianne.
Da hun blev fundet i bilen, var hun iklædt til
at fodre dyr en stormfuld aften.
Hun havde jodhpurs på og små gummistøvler.
De sad forkert på fødderne,
som om nogen gav hende dem hurtigt på.
Der var blod i hendes sko.
Hvis man bløder i vand,
ville blodet bare sprede sig i vandet.
Ikke ende i skoen.
Hun havde blødt, før hun endte i vandet.
Hendes håndtaske var på gården,
og hendes briller lå også i, og Marianne husker tydeligt,
at hun fik lommeletter til at tørre dem.
For at sikre, at det var de præcis samme briller,
blev de vist til frk. Ramsey sammen med et dusin andre briller,
og hun udpegede dem som Evelyns.
Det er den mest logiske forklaring på, at skænderierne fortsatte derhjemme.
For Patricia er der et øjeblik,
der udløste dette fatale hændelsesforløb.
Politiet har optagelser af min mors opkald til skilsmisselinjen.
Hun vidste, at hun kunne forlade ham, og…
Da vidste han, at det var slut.
Det var nu eller aldrig.
Endelig, seks år efter Evelyns lig blev fundet i søen,
skal en fransk domstol til at afsige dom.
Der var intet overhovedet, der pegede på noget andet,
end at Evelyn kom hjem, hvor hun blev dræbt.
Der var altid,
hvad hvis der var en lille tvivl, og han slap af sted med det, og…
Vi var meget følelsesladede.
Det var surrealistisk.
Og den sidste dag, da vi
bare ventede på, juryen vendte tilbage. Det var…
Det var forfærdeligt. Du anede ikke dine levende råd.
Du gik frem og tilbage og ventede på opkaldet,
hvor de sagde, at juryen var tilbage.
Vi gik ind igen. De førte Robert ud og afsagde dommen.
Jeg husker, han blev hvid og rystede
og spildte sit vand.
Og han blev fundet skyldig.
Han benægter det stadig.
I sidste ende blev han dømt for manddrab.
Robert Lund dømmes for ufrivilligt drab, som minder om manddrab.
Han fik 12 år.
Der kom et stort brøl fra de bageste rækker.
Det var landsbyboerne og alle dem,
der oprindeligt havde sagt pæne ting om min mor,
som så ændrede historien, idet de blev venner med Robert.
Selv da vi gik ud, råbte de ad os,
som om vi havde gjort noget forkert. Forfærdeligt.
På trods af domstolens afgørelse fastholder Robert Lund sin uskyld.
Der var en lov i Frankrig om,
at alle kunne anke og få en til retssag.
Så lige efter den første retssag ankede han dommen.
Så vi vidste, vi skulle gennemgå det hele igen.
Roberts anden retssag slutter,
men han kan anke igen på grund af et lovpunkt.
Derfor skal der være en tredje retssag efter den.
Ti år efter Evelyns lig blev fundet i bilen i søen,
afsluttes sagen endelig.
Hver gang han ankede, fik han stort set besked på
at tage i fængsel, hvor han hørte til.
Jeg er glad for, at han blev dømt.
Men jeg synes ikke, han fik nok år.
Og han burde været blevet dømt for mord og have fået meget lang tid.
Han burde ikke gå rundt på gaden nu.
Vi tog hendes aske med til Burnley,
hvor vi spredte dem ud,
hvor vi spredte min fars aske.
Hvor mine bedsteforældre er begravet. Det er vores mindesmærke.
Der står en lille besked nederst til minde om min mor.
Min bedstemor og min bedstefar var alle ofre for Robert.
Ofrene spredte sig bare ud.
Der var for mange af os.
Han dræbte min mor,
og han ødelagde ikke kun hendes liv.
Han ødelagde alle de år,
hun skulle have haft sammen med sine børnebørn.
De blev frarøvet deres bedstemor.
Jeg er stoppet med at være vred, for det ødelægger en. Man skal videre.
ROBERT LUND VAR I FÆNGSEL I NI ÅR UD AF SIN DOM PÅ TOLV ÅR.
HAN BLEV LØSLADT FRA FÆNGSLET I 2013.
Tekster af: Niels M. R. Jensen
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.