Original subtitles

Hvert 90. sekund meldes en person savnet.

Mange vender hjem til deres familier, men for andre går noget grueligt galt.

En 17-årig pige er forsvundet.

Jeg ser på, hvor de sidst blev set, om vi har overvågning af dem.

Hun er gravid, og hendes mor er desperat.

Jayden håbede, en baby ville cementere deres forhold og gøre dem lykkeligere.

Hvad sker der i efterforskningen?

Det er ikke usædvanligt, at teenagepiger har en broget fortid.

Og ja, hun skændtes med sin familie.

Hvad sker der med familien?

Hun havde ikke kontaktet nogen, hvilket var usædvanligt.

Så melder de hende savnet. Og da begyndte jeg at gå i panik.

Jayden var forsvundet før. Og hver af de gange

havde hun inden for 24 til 48 timer foretaget en eller anden kontakt.

Jayden var finurlig, irriterende, sjov, smuk.

Hun kunne være din bedste ven,

din værste fjende.

Men 99,9 % af alle elskede hende.

Hun var min bedste ven og ikke blot min datter.

Hun var den yngste af tre.

Hun har to ældre søskende, en storesøster og en storebror.

Fra hun kunne tale, var det hvad, hvor, hvorfor, hvornår.

Hun var helt sin egen, fra da hun var lille.

Jeg var sammen med hendes far i perioder i 18 år.

Det forhold var hårdt.

Han var en mishandler, ikke kun mentalt, men også fysik.

Jeg gjorde mit bedste med alle tre.

De måtte få de venner, de ville, og de havde, hvad de skulle bruge.

Men de så mange grumme ting i deres opvækst,

som du som voksen

forsøger at beskytte dine børn fra, men det lykkes ikke 100 %.

Det kunne være svært.

Men jeg har aldrig fortrudt at have fået de tre.

De var mit liv, og det er de stadig i dag.

Jeg gik fra ham efter 13 timers misbrug,

hvor jeg blev spyttet på, slået, sparket, hevet rundt i håret.

Jayden var syv.

Han fik forældremyndigheden i familieretten,

fordi jeg ikke måtte tale om volden i hjemmet.

Vi ringede sammen hver anden dag.

Og jeg arrangerede at møde hende i hendes drømme,

hvor som helst i verden hun valgte.

Og klokken 20 hver aften

gav vi hinanden luftkys ud ad vinduet og fangede dem, uanset hvad.

Sådan var det. Jeg fik børnene så ofte som muligt.

Det var hårdt og hjerteskærende. Jeg plejede at hade det.

Da hun først begyndte at te sig,

var det ting som at drikke og ryge på skolen eller i byen med venner.

En af de venner er Jake Blakeley.

Jayden og Jakes venskab var som ethvert andet.

Han tog hjem til mig. De fjollede rundt.

På en af hans fødselsdage

har jeg et billede af ham, hvor han står i min stue

med hende på skuldrene, hvor han gør sådan. De var venner.

Jake har en storebror, Ben.

Jeg husker, jeg så ham uden for de lokale butikker.

Han sagde til hende: "Hva' så, Jade?"

idet han gik forbi med sin cykel.

Jeg sagde: "Hvem er det?" "Glem ham. Han er bare en rotte.

Det er Jakes bror. Han er sær."

Jeg tænkte ikke over det.

Og så begyndte han at hænge ud med en gruppe yngre børn,

og han drak og røg med dem og så videre.

Og det gik op for mig, at hun kunne lide ham.

I 2012 begynder 16-årige Jayden et forhold med Ben.

Han var meget velopdragen. "Ja, gerne. Tak."

Der var intet usædvanligt. Han så lidt underlig ud.

Det var sært, han kunne lide min datter.

Og det var sært den anden vej rundt. Men det kan man ikke selv styre.

Inden for få måneder bliver politiet opmærksom på Jayden og Bens forhold.

Først var forholdet meget kærligt.

Og han var glad for hende, men som tiden skred frem,

blev han meget kontrollerende.

Han blev aggressiv over for hende.

Først godkendte Jaydens familie Ben,

men de bemærkede en ændring i Jaydens adfærd.

Og vi begyndte at indse, at hun havde været offer for,

at han tog billeder af hende, mens hun kom nøgen ud af badet.

Og det meldte hun til politiet, og politiet efterforskede det.

Jayden slog op med ham omkring den 21. november.

Og den 25 november ville han have hende tilbage.

Hun nægtede.

Men han truede med at uploade intime videoer af hende.

Og han troede, at når han gjorde det,

ville hun begå selvmord,

fordi hun ville være så ked af det.

Der gik ikke længe, før hans ægte jeg kom frem.

Men han så også andre piger bag Jaydens ryg.

Så han gik fra en pige til den næste,

og en pige gav ham penge til stoffer og mad,

og en anden gav ham penge til tøj og andre ting.

Og Jayden var den pige, han gik til,

som ville lave uartige ting med ham.

Såsom at stjæle bagage på tog og lignende.

Ben Blakeley i forhold til tidligere forhold til piger…

Han havde en historie med kontrollerende opførsel mod dem.

Tvangskontrol gøres

for at bevare så meget kontrol som muligt over nogen,

og endda for at skabe underkastelse.

Flere af de kvinder, vi talte med, blev også overfaldet.

Når han mistede besindelsen, var han meget voldelig,

og han greb dem om halsen og slog dem.

En person, der udøver tvangskontrol, det ekstra niveau af kontrol,

er en særskilt type person.

Det er ikke den slags, alle bare kan ende med at gøre.

Det er en person, som af en eller anden grund

har brug for så meget kontrol,

eller de føler sig berettiget til så meget kontrol.

Hun gik fra at elske glitter

og kjoler og høje hæle og makeup og den slags.

Det var først, da de fandt sammen, at det stoppede.

Hun var ikke piget længere.

Hun havde løse træningsbukser på,

træningssko, for store trøjer, al den slags.

Ændringen i Jaydens opførsel påvirker alle dele af hendes liv.

Hun var forsvundet fra skolen, så de ringede til politiet for at finde hende.

Hun var en pine for dem,

for hun forsvandt konstant, og jeg meldte det.

Og jeg blev virkelig træt af det.

Hun er ung pige, der vokser op.

Det er ikke usædvanligt, at teenagepiger har en broget fortid.

Og ja, hun skændtes med sin familie.

Men det var bare skænderier.

Hun og hendes familie ville altid finde sammen igen,

og de ville løse de problemer, de havde.

Hun blev mere tilbagetrukket og ret svær for familien at håndtere.

Der var mange skænderier om hendes forhold til Ben,

som kulminerede med, at hun forlod sit hjem

og flyttede ind i One Foot Forward i Oxford.

One Foot Forward er et hostel,

der hjælper unge hjemmeløse, såsom Jayden.

Det tog et par uger, før hun kom ud af sin skal.

Og så indså de, at hun var en sød pige, at hun havde haft det svært.

Og jeg forsøgte at hjælpe dem med at hjælpe hende.

Hun ville ikke tilbage og være til mere besvær med Ben.

Det stod klart, at han var kontrollerende over for Jayden,

og han havde beordret hende til ikke at forlade sit værelse.

Hun måtte ikke tale med nogen mænd eller have adgang til sin mobil.

Han havde faktisk stjålet hendes mobiltelefon,

og han kontrollerede hendes sociale medier.

Kontrolniveauet var så alvorligt, at han sagde til hende,

at ville hun på toilettet, skulle hun blive.

Så hun urinerede i beholdere i værelset,

så hun ikke skulle forlade det.

Ud af det blå ringer Jayden til sin mor Sam.

Jeg missede opkaldene. Hun blev ved…

"Jeg har noget vigtigt at fortælle. Ring tilbage."

Som jeg gjorde.

Og så var det ti minutter med, hvad der var galt.

"Er du løbet tør for penge? Er du i knibe?"

"Nej, jeg er gravid."

Jayden håbede vist, Ben nu ville slå sig ned,

stoppe med volden mod hende, at han var mindre kontrollerende,

at en baby ville cementere deres forhold og gøre dem lykkeligere.

Og jeg var rigtig glad, fordi…

…jeg kunne høre glæden i hendes stemme.

Det var ikke en ideel situation at befinde sig i,

for jeg vidste, at hvis hun blev hos ham, ville hun have mistet barnet.

Babyen ville straks stå på en i fare-liste.

Så de ville have overvåget hende via socialforvaltningen og politiet.

Og det vidste han,

for han havde allerede mistet to børn.

To andre kvinder fik babyer med ham. Han måtte ikke se nogen af dem.

Hun elskede børn.

Og jeg tror, hun ønskede det.

Hun ville elske noget, og hun ville elskes ubetinget.

Og det tænkte hun, hun ville få fra en baby.

Jayden og hendes mor aftaler at mødes inde i byen.

Sidste gang, jeg så hende, var uden for One Foot Forward.

Vi tog til pubben i Oxford.

Jeg købte en cola til hende. Jeg fik vist kaffe.

Vi talte om hendes graviditet.

Jeg gav hende £15.

Jeg kyssede og krammede hende.

Jeg sagde: "Kom hjem. Jeg passer på dig. Du skal have en baby."

Hun sagde: "Nej. Jeg vil ikke bringe flere problemer til din dør, mor."

December 2013.

17-årige Jayden Parkinson er gravid med Ben Blakeleys baby.

Hun bor på et hostel for unge,

selvom hendes mor Sam ønsker, at hun kommer hjem.

Den onsdag morgen bliver jeg ringet op af One Foot Forward,

som spørger, om Jayden var hos mig.

Det var hun ikke.

Så lagde de på og gjorde, hvad de skulle,

ringede så tilbage og sagde:

"Vi har måttet ringe til politiet og melde hende savnet."

Og da begyndte jeg at gå i panik.

Jeg satte sedler op med Missing People-foreningen.

Jeg lagde appeller ud på Facebook og Twitter.

Alt, jeg kunne dele, delte jeg.

Jaydens familie var bekymrede for hende.

Den nærmeste familie gjorde meget med hendes venner.

Hun havde et stort netværk af venner,

som hun dog var drevet væk fra,

fordi Ben havde været så kontrollerende.

Men de talte med vennerne om, hvor hun kunne være taget hen,

og hvor hun tog hen med Ben førhen.

Jeg vidste, at der var noget galt,

for hun så frem til at se mig den fredag.

Når en person forsvinder, leder vi det sidste sted, de var,

og vi undersøger overvågning derfra.

Og vi vidste ud fra kameraer,

fra efterforskningen og vidner hos One Foot Forward,

at hun skulle møde Ben den dag.

De mødtes på Cowley Road i Oxford og kørte så til Oxford Station.

Og der er kameraovervågning af, at de går

gennem stationen i Oxford og gennem portene.

Vi ved, de så kørte med tog til Didcot.

Og lige efter klokken 16

er det sidste gang, kameraer fanger Jayden,

hvor hun går gennem portene i Didcot station med Ben i hælene.

Hendes mor var bekymret angående Ben Blakeley.

Hun var mistænkelig.

Han var en ret voldelig, kontrollerende og skræmmende person,

som havde overfaldet Jayden førhen.

THAMES VALLEY POLITI

Mordafdelingen blev involveret, efter der var gået lige over en uge.

Jeg så på omstændighederne omkring hendes forsvinden

og også det faktum,

at hun slet ikke havde kontaktet sin familie,

som var usædvanligt, for Jayden var forsvundet før,

og ved de lejligheder havde hun inden for 24 til 48 timer

kontaktet dem enten på sociale medier, eller hun ringede til sin mor.

Det er hårdt, for du ved ikke, om hun har brug for dig,

om hun er kommet til skade, om hun holdes fanget af nogen.

Jeg kunne ikke sove. Jeg kørte på dampe.

Det var, som om jeg var i en tåge.

"Hvor er hun? Jeg må gøre alt for at finde hende.

Jeg må finde min datter."

Da jeg tog over, var Ben blevet anholdt på mistanke om bortførelse.

Han blev afhørt og benægtede det, og så blev han løsladt mod kaution.

Jeg bad betjente på efterforskningen

om at lede efter tegn på liv.

Der er omkring 30 eller 40 ting, en tjekliste, vi ville gå igennem.

Og den er lavet ud fra, at det næsten er umuligt

for en voksen at forsvinde og ikke efterlade spor,

hvis de er i live.

Det var ting som finansielle optegnelser,

brug af sociale medier,

brug af teknologi og mobiltelefoner.

Vi kan forsøge meget for at vise det sidste tegn på liv.

Og det sidste bevis på liv, vi havde,

var hende på Didcot-togstation med Ben Blakeley.

Nu blev det en mordefterforskning om en uges tid.

Chefen Chris Ward beslutter så,

at vi anholder ham for mord

Jeg husker, de kom forbi og sagde:

"Du vil høre i nyhederne og se i aviserne,

at vi har anholdt ham på mistanke om mord uden et lig."

Så fik jeg forklaret,

hvordan det fungerer i politiet.

At de første 24 timer er det vigtigste tidsrum at finde nogen,

og efter det har de ikke meget håb.

Og jeg skulle forberede mig på, at et lig dukkede op.

Sams reaktion var: "Jeg vidste det bare."

Og jeg tror…

Som mor, ud fra det, hun sagde, vidste hun det.

Da Ben blev anholdt, var han meget tavs.

Han sagde intet og besvarede ingen spørgsmål.

Lige efter klokken 22

fanger et kamera, at Ben forlader Didcot-togstation

den tredje.

Og det fremgår tydeligt, at der ikke er spor af Jayden.

Idet efterforskning skrider frem,

modtager politiet information fra en lokal taxachauffør.

Han forklarede til politiet,

at han havde hentet en mand fra en grusvej i Didcot

omkring klokken et om natten.

Den person havde en stor, blå kuffert,

som var dækket af mudder.

Og den var meget tung.

Og taxachaufføren var nu bekymret for, at den kuffert

og de omstændigheder, han hentede manden under

var meget mistænkelige.

Han kunne ikke selv løfte den og fik hjælp fra chaufføren.

Og taxachaufføren nævnte, at den var meget tung.

Han sagde: "Ja, min kæreste smed mig ud. Det er alt, jeg ejer i verden."

Det var min Jayden.

Taxaen blev bestilt under et falsk navn.

Men vi kunne undersøge telefonerne,

og vi så hurtigt, at opkaldet kom fra Ben Blakeleys mobiltelefon.

Taxachaufførens udtalelser betyder, politiet koncentrer sig

om en bygning, der lokalt kendes som den uhyggelige lade.

Selve laden ligger for enden af en grusvej i nærheden af en mark.

Den er ret forfalden.

Der blev fundet spor af, at folk drak alkohol i laden,

efterlod dåser og andre ting,

som antydede, at teenagere samledes der,

og de mødtes der og drak alkohol.

Så vi ledte i det område.

Og vi brugte politihunde,

som var trænet i at opfange kropslugt fra lig.

Og det første, de opdagede, var kropslugt på en serviet,

som var blevet smidt ud på marken ved laden.

Og de indikerede også,

at et lig havde været inde i laden for nylig.

December 2013. 17-årige Jayden Parkinson er savnet.

Politiet har anholdt Ben Blakeley på mistanke om mord.

De forbereder Jaydens mor Sam på det værste og leder efter et lig.

Efter vi fik de indikationer fra hundene ved den uhyggelige lade,

kontaktede vi en retsmedicinsk arkæolog.

I sådan en sag skal jeg først få så meget information som muligt

om det område, politiet er interesseret i,

så her kiggede jeg på landskabet ved byen Upton for at forstå det bedre.

Jeg brugte luftbilleder.

Jeg brugte moderne kort og historiske kort

for at få information,

som begynder med geologien.

Hvilke typer af sten, der ligger der, hvilken jord der ligger over.

Hvordan er området blevet benyttet i fortiden? Historisk og for nylig.

Så vi havde en lokation ud fra der, taxaen hentede ham.

Og fra den vej, som går østpå ud i landbruget,

bliver de andre områder mere tydelige.

Vi tog prøver ved laden og i skoven,

og så lavede vi en ring tilbage

for at få så meget som muligt af området med.

Den retsmedicinske arkæolog er meget vigtig i sagen,

for de kan give en ekspertvurdering af,

hvilke områder, der er blevet forstyrret,

og hvor det er mest sandsynligt,

at nogen ville begynde at grave for at begrave nogen.

Politiet vil være sikre på,

at det var Ben Blakeley, som rejste med taxaen

og havde den blå kuffert.

Betjent gik fra hus til hus.

I et af de huse, de bankede på hos, boede Ben og Jakes bedstemor.

Ben var kommet hjem til hende et par dage forinden.

Han var meget ophidset.

Han skulle bruge en kuffert.

Han tog en kuffert,

tømte indholdet ud på gulvet og kom så tilbage nogle timer senere

og smed kufferten ind i hendes skur.

Den var dækket til af mudder, og der var den.

Jeg mente, Jaydens lig var blevet skjult i den kuffert,

og Ben havde benyttet den til at fragte hendes lig.

Politiet modtager et uventet opkald fra en borger.

En dame ringede og sagde:

"Bens bror bor hos mig," så det er Jake Blakeley.

"Han bor hos mig.

Han har lige fortalt mig, at han har kasseret og skjult tøj

for sin bror."

Hun tænkte, det var mistænkeligt, så hun ringede.

Han blev også anholdt på mistanke om mord på Jayden,

og han blev også afhørt, og han sagde intet.

Vi havde nu vidner, som havde set

både Jake og Ben på mountainbikes

omkring den 9. december.

Og de blev beskrevet som at være dækket til af tykt mudder.

Så jeg mistænkte, at selvom Jake ikke var indblandet i mordet,

så vidste han, hvor hun var, eller havde en god idé om det.

I forhold til beviserne… Vi havde stadig ikke fundet Jaydens lig,

der var ikke noget tegn på, at Jayden var i live,

og anklagemyndigheden besluttede

at tiltale Ben og Jake med mordet på Jayden,

selvom vi ikke havde liget.

Politiet er fast besluttet på at finde Jaydens lig og stopper ikke.

En anden vigtig metode var,

at vi brugte ressourcer fra luftvåbnet

til at flyve over nogle af fokusområderne.

Og vi ledte efter tegn på, at jorden var blevet gravet op,

for vi mente, at Jayden var blevet begravet,

fordi vi havde fundet mudder.

Vi fandt også spader ved bedstemorens hjem,

som var dækket af tykt ler.

Så vi fik luftvåbnet til at filme oppefra,

så vi kunne se, om jorden var gravet op de steder.

De identificerede ti områder.

Og den retsmedicinske arkæolog gennemgik hver af de områder.

Og et af de områder var St. Mary's Church

på kirkegården, hvor der var fodaftryk rundt om en af gravene.

Der er beviser, og Didcot kirkegård var deres fokuspunkt.

Da Jake blev tiltalt for mordet, brød han sammen.

Han konsulterede med sin advokat, og han skrev en seddel i hånden.

Der stod, at så vidt Jake vidste,

var liget af Jayden Parkinson begravet i hans onkel Alans grav,

som var på kirkegården ved St. Mary's Church i Didcot.

17. DECEMBER 2013

Tidligt på eftermiddagen ville vi fortælle Jaydens familie,

at vi havde afgørende information,

og at vi ville påbegynde arbejdet på kirkegården

i håb om, at vi kunne finde Jayden.

Man ville forvente, at en flere år gammel grav

ville være tilvokset, men der var klumper af jord på toppen,

som om den var blevet udgravet for nylig.

Så først opsatte vi et telt rundt om graven.

Så politiet og arkæologen kunne arbejde

uden at blive filmet for at respektere Jaydens lig,

hvis det lå i graven.

Under udgravningen finder du flere typer af beviser.

Her fandt vi grønne blade, der var mikset ind i jorden.

Så kan du med sikkerhed sige, der er sket noget for nylig

Alle grønne blade fra da onklen blev begravet,

ville være rådnet for længe siden.

Der var mærker efter værktøj ved siden af graven.

De var meget sprøde og friske og ekstremt dybe.

Og det lignede, de blev til via stor energi med et værktøj.

Ved en dybde på omkring 40 til 50 centimeter

blev jorden, vi gravede op, løsere.

Og så bliver huden på Jaydens krop synlig.

Hendes ben var bundet om på ryggen

og strammet til med hendes undertøj.

Og da var vi sikre på, at det lig var Jayden.

Vi måtte fortælle hende, at vi mente, vi havde fundet Jayden.

Men vi vidste, at hun vidste det, men vi skulle stadig…

Det skulle stadig bekræftes helt.

Dagen de sagde: "Vi tror, vi har fundet hende,"

da husker jeg, jeg faldt sammen.

Og det var det. Min krop og hoved slog bare fra.

Hvis du så på graven, ville du ikke tro, hendes lig lå der,

for de havde taget det øverste lag af, gravet ned

og fordelt den ekstra jord rundt om på kirkegården.

Jeg husker, jeg tog til kirken, og jeg så blomsterne udenfor.

Jeg gik hen til porten, og jeg gik hen til betjentene.

Og de tog deres hatte af.

De sagde, det var deres ære at stå ved hende og passe på hende.

Og jeg kunne se i deres øjne, at de var sårede.

De var kede af det.

Og…

Jeg glemmer aldrig, hvor taknemmelig jeg er over for dem.

Hvordan de i hendes død viste mere respekt,

end han havde vist hende i live og endda i hendes død.

Ud fra obduceringen stod det klart, at Jayden var blevet kvalt.

Der var mærker på hendes hals.

Og de kom sandsynligvis fra, at Ben Blakeley kvalte hende.

Hun var gravid og ville forlade ham.

Og det var katalysatoren.

Det er bare forfærdeligt.

En, der er så ung og smuk,

som lige er begyndt på livet, og det hele rives væk.

Hun var bekymret for, at hun fik den her baby

og aldrig slap for Ben Blakeley, og hun ville væk fra ham.

De fandt hendes armbånd, og vi har identiske eksemplarer.

Det blev fundet i et træ.

Ben havde fjernet alt hendes tøj…

Alt undtagen en vest og et par trusser,

og han stoppede hendes fødder ned i hendes trusser.

Han ville aldrig have, hun blev fundet.

Han ville holde det over familien, så længe han kunne.

Men godt, politiet ikke gav ham det.

Godt, de fandt hende. Jeg kan aldrig takke dem nok

20. DECEMBER 2013

Som Jaydens nærmeste pårørende

har hendes mor Sam stadig et uhyggeligt ansvar.

Jeg husker, jeg tog til JR Hospital og sad i ventelokalet,

jeg husker lugten og farverne i lokalet.

Og jeg gik igennem døren med hovedet nede,

for hun var der, og jeg kunne ikke kigge på hende.

Hvis jeg gjorde, så var det ægte.

Og jeg kiggede op, og det var min Jayden.

Det lignede, at hun sov. Og det vidste jeg, hun ikke gjorde.

Det eneste synlige var hendes ansigt og arme.

Og jeg måtte kigge på tatoveringen og sige: "Ja, det er min datter."

De er tiltalt for mordet på Jayden. Ben og Jake Blakeley afventer en retssag.

Hendes mor Sam sørger.

Du ved ikke, hvad der foregår. Livet flyver bare forbi.

Og du sidder bare fast i det øjeblik.

Jeg sad fast i den dag, jeg identificerede hendes lig.

Der sad jeg fast.

Og jeg blev ved at se det igen og igen.

Og vi fik Jaydens lig udleveret

ugen før min fødselsdag, som er den 1. februar.

Da ville jeg begrave hende, og alle talte mig fra det.

Og hun blev i stedet begravet den 8. februar i Kent.

Jeg valgte Kent,

fordi hverken ham eller nogen i hans familie skulle kunne besøge graven,

for Kent var for langt væk. Så skal de arrangere det.

Hun fik et mindesmærke i Didcot.

Kirken var fuld, og du kunne ikke komme ind.

Folk stod udenfor og også til hendes begravelse.

Så fyldt var der. Hun var elsket og savnet.

Hun fik en lilla kiste.

Der var legetøj fra mine niecer og nevøer i kisten.

Hendes ven gav hende en forlovelsesring. Hun fik halskæden, jeg købte til hende.

Og nu ligger hun begravet med sin oldemor.

Idet forberedelserne til retssagen fortsætter,

kontakter Ben Blakeley politiet.

Vi nærmer os retssagen og får information fra fængslet om,

at Ben har tilstået mordet på Jayden.

Så modtog vi et brev fra Ben,

hvor der stod, at han var involveret i Jaydens død.

Det var ikke bevidst. De skændtes, mens de var på en bro,

vi identificerede som broen, der var i nærheden af der,

hvor taxaen havde hentet den her mystiske person.

Den mystiske person var Ben Blakeley.

Han indrømmede, han begravede hendes lig der

og lod det ligge nogle dage,

indtil han vendte tilbage og flyttede hendes lig til graven.

Men han sagde, at han var angerfuld, at han forsøgte at genoplive hende,

men han troede, hun døde fra et fald fra broen.

Den her gangbro var kun nogle centimeter over jorden.

Det krævede ikke en ekspert at se,

at man nemt kunne falde af uden at pådrage sig nogen skade.

Og obduktionen viste, hun blev kvalt, og der var mærker på hendes hals.

Der var ingen alvorlige hovedskader.

Han indså, at det var slut,

og at vi kunne bevise, at han dræbte Jayden,

og han brugte nu disse undskyldninger til at retfærdiggøre hendes død

og rense sig selv for nogen forbrydelse.

23. JUNI 2014

Politiet og anklagemyndigheden

vil sikre, at Ben Blakeley ikke slipper af sted med mord.

Jeg var der hver dag undtagen én.

Jaydens venner var der, familie, mine søster, min far.

Vi fik besked på ikke at græde,

ikke at kigge på juryen,

ikke at kigge på Ben eller Jake, ikke tale og være højlydte og græde.

Mens retssagen foregik, skulle vi sidde der og bide det i os.

Bens opførsel antydede, at han var ligeglad. Han udviste ingen anger.

Han var der og havde ingen respekt.

Og han havde ingen respekt for nogen eller noget.

Han var bare ligeglad.

Det var som et cirkus.

I al den tid vi sad i retssalen

og ventede på juryen eller dommeren,

så sad ham og hans bror og grinede

og fik sig en god snak.

Så snart de sagde: "Rejs jer for dommeren" eller juryen,

ville de to straks sidde alene igen.

I retten sagde han, at han havde overfaldet hende.

Vi vidste, at han havde overfaldet og kontrolleret hende

og været aggressiv over for hende.

Og han havde forsøgt at kvæle hende før.

Han sagde: "Jeg har haft hænderne om tidligere kæresters halse.

De døde ikke. Hvorfor er det anderledes?"

Og familien var meget oprørte over det.

Og her gjorde han præcis det samme.

Han lagde hænderne om hendes hals,

men han troede, hun jokede, da hun faldt sammen.

Da han blev krydsforhørt af anklagemyndigheden,

blev han meget defensiv og irriteret.

Han blev meget vred, og han blev meget grov.

Dommeren måtte ofte holde en pause, så han kunne falde ned.

Han bandede og råbte

og var aggressiv over for anklagemyndighedens advokat.

Og det, han faktisk gjorde, var at vise sit sande jeg.

Jake var meget stille i forhold til sin bror,

meget sagtmodig og mild.

Ud fra hans opførsel fik jeg indtryk af, at han var bange for Ben.

En stor del af min rolle i at give beviser

er at male et så klart billede som muligt for juryen

ud fra, at jeg har brugt en længerevarende periode

i det meget vigtige område.

Den retsmedicinske arkæolog kunne knytte mudderet på spaden

til mudderet på marken.

Han kunne også knytte mudderet på kufferten til den tykke ler på marken.

Og…

Og han kunne fastslå, hvor lang tid det tog at grave graven.

Ben indkaldte alle de kvindelige vidner,

narkomaner, ludere,

og han sagde, at de løj.

Han truede med at slå vores advokat, Richard Latham,

fordi Richard Latham bad ham om, at kigge på ham, når han talte til ham.

Og han sagde rend mig i røven, og at han ville slå ham,

hvis han ikke gik væk fra ham.

De piger, som han tidligere fik børn med,

måtte vidne bag en skærm.

Så bange var de for at blive set i retten.

Ja, han var et svin,

og han stod og var så selvtilfreds i den retssal,

og han lavede Hitler-tegnet.

Og retssalen gik helt amok.

Og fra da af vidste jeg, at han var… Han var roden til det hele.

For ham handlede det om at være berygtet.

Han var berømt for noget.

Selvom det var for noget så afskyeligt, så tænkte han, det var godt.

De afspillede overvågningen af hende og ham ved Oxford Station,

da de gik gennem portene.

Hun går altid seks skridt bag ham.

Så viser de hende og ham…

…i Didcot.

Han fulgte hende i døden den aften, hen til marken,

og han vidste, at der, han førte hende hen,

ville det, han gjorde, ikke blive hørt eller set.

Den aften dækker han kun hendes lig

med buske og lidt af et træ.

Derefter ses han på overvågning tage tilbage til Reading.

Retssagen varede seks uger, og ved afslutningen af den

blev Ben Blakeley dømt for at have myrdet Jayden Parkinson.

Jake Blakeley havde erklæret sig skyldig i at modarbejde efterforskningen,

fordi han løj for politiet under mordefterforskningen,

og han bortskaffede også noget tøj,

men han blev frifundet i at være med til

at skille sig af med liget på kirkegården i Didcot.

Ben Blakeley fik minimum 20 års fængsel for mordet.

Og Jake Blakeley fik tre år for at modarbejde sagen.

Det var den første sag i landet,

hvor et mordoffer var blevet gemt

i en eksisterende grav.

Han fik et minimum på 20 år, før han kan søge om prøveløsladelse.

Han had siddet inde i fem. Jeg har 15 år tilbage.

Mine børnebørn vil være en vis alder til den tid.

Og jeg er bange på deres vegne, for han har al den tid til

at sidde og planlægge og tænke.

Og det ved jeg, han vil gøre, for jeg ved, hvor syg han er.

Det var den sværeste opgave, jeg nogensinde har haft.

Det er rigtig vigtigt,

at hvis du oplever lignende vold…

Det behøver ikke være vold, men følelsesmæssig kontrol.

Men hvis der er kontrol, så findes der hjælp derude.

Og du skal bare lede. Du må tænke på din egen sikkerhed.

Der er mennesker og organisationer, som vil hjælpe dig.

Jeg tror på…

Som familie tror vi stadig på,

at selv hvis det ikke skete da, ville det være sket før eller siden.

Der vil ikke gå en dag, hvor hun ikke tænker på Jayden.

Jeg er med i en gruppe, som ingen nogensinde vil være med i,

og som vi ikke kan vælge at være med i.

Du tror aldrig, at sådan noget vil ske for dit barn.

Jeg har ikke noget liv. Jeg eksisterer fra dag til dag.

Det, der hjemsøger mig mest, er da jeg identificerede hende,

og jeg tænker, hvad hun tænkte på, da han dræbte hende.

Håbede hun på,

at hendes mor var der til at redde hende?

Og det var jeg ikke.

Tænkte hun: "Jeg vil ikke dø. Jeg skal føde. Jeg vil være mor"?

Det hjemsøger mig.

Hver dag står jeg op, og jeg ville ønske, jeg ikke gjorde,

og jeg går i seng i håb om, jeg ikke vågner.

SIDEN JAYDENS DØD HAR SAM VÆRET AKTIV PÅ SOCIALE MEDIER

OG GJORT OPMÆRKSOM PÅ EFFEKTERNE VED TVANGSKONTROL.

I APRIL 2015 ÅBNEDE JAYDENS MINDEHAVE I DIDCOT,

SKABT AF VENNER TIL HENDES MINDE.

Tekster af: Niels M. R. Jensen