Original subtitles

Hvert 90. sekund meldes en person savnet.

Mange vender hjem til deres familier, men for andre går noget grueligt galt.

En 15-årig pige er forsvundet.

Jeg kunne ikke tro, hun ikke var i skole.

Da Linda Jones ringede 999,

havde hun været forsvundet hele dagen.

Det er straks en højrisiko-sag.

Det var snart sommerferie, og lokalsamfundet frygter en sexforbryder.

Hvad sker der i efterforskningen?

Vi identificerede 30 ofre over en periode på 20 år.

Hvad sker der med familien?

Du vil beskytte dine børn,

og jeg følte, jeg svigtede hende. Jeg beskyttede hende ikke.

Danielle var en meget genert pige,

som manglede selvtillid.

Men hun havde en stor vennegruppe.

Hun var en meget livlig pige.

Hun havde en god humor.

Bare en rigtig glad, livlig

teenagepige.

Hvis Danielle skulle mødes med venner eller shoppe,

var der aldrig et tidspunkt, hvor jeg ikke vidste, hvor hun var.

Hun sagde altid, hvor hun tog hen.

Hun spiste morgenmad.

Hun var altid sent på den. Altid.

Hun gik kl. 7.50 de fleste dage.

Hun gik ud ad døren som altid, sagde farvel som altid.

Danielles bror Mitchell holder øje fra vinduet.

Den morgen så han hende gå ud af porten,

dreje til venstre, som var ruten mod skolen.

Og få sekunder senere så han hende vende om

og gå tilbage forbi huset den anden vej, hvilket var usædvanligt.

Men på det tidspunkt sagde han det ikke. Hun…

Måske skulle hun hen til butikken.

Så på det tidspunkt nævnte han det ikke, for det var ikke relevant den morgen.

Jeg hørte intet, før klokken var omkring 14.30.

Skolen ringede og spurgte: "Er Danielle syg? Hun har ikke været i skole."

Og det skræmte mig, fordi det ville hun ikke gøre.

Hun var lidt skræmt. Ikke at hun ville blive straffet,

men hun havde aldrig turdet at gøre sådan noget.

Klokken blev 15.30, og jeg ringede til hendes kammerater.

Ingen af dem havde hørt fra hende, hvilket var meget underligt.

Det hele virkede bare slet ikke som hende.

Og da begyndte jeg nok at gå i panik.

Jeg ringede til politiet og forklarede, hun var gået i skole

den morgen som altid.

-Godaften. Politiet. Kan jeg hjælpe? -Ja, det kan du nok.

-Det omhandler min datter. -Ja. Hvor gammel er hun?

-Femten. -Femten?

-Hvor længe har hun været savnet? -Siden kl. otte.

Når et barn er savnet, er der altid muligheden for,

er der er hændt dem noget frygteligt.

Og det er derfor, savnede børn prioriteres så højt.

I den her sag havde Danielle aldrig været forsvundet før.

Og da Linda Jones ringede 999,

havde hun været savnet hele dagen og noget af aftenen.

Så Lindas panik var helt forståelig.

Først tog det lokale politi sagen som en højrisiko savnet person.

Hun var ikke så verdensklog. Hun var bange for mørket.

Og hun havde aldrig pjækket fra skolen før.

Savnede personer forsvinder af flere forskellige årsager.

Måske er det et råb om hjælp.

Især i tilfælde med børn

har de måske skændtes med deres forældre,

og forsvinder de, kan de stresse deres forældre

og løse de problemer, der er.

Jeg kunne ikke tro, hun ikke var i skole. Jeg kunne ikke fatte,

at hun ikke havde gjort som normalt.

Jeg troede ikke på, hun ville have droppet skolen.

Jeg vidste helt ærligt ikke, hvad jeg skulle tænkte.

Jeg troede, hun ville dukke op kl. 18

og sige: "Jeg gik ikke i skole."

Jeg troede, hun havde en historie.

Men jeg var bare helt vantro omkring, hvad der havde foregået den dag.

Jeg blev her med en god ven, hvis hun nu kom hjem.

Og venner og familie ledte rundt i gaderne,

gik til togstationen og ventede der for at se, om hun ville stige af.

Alle søgte det lokale område i timevis.

De første 24 timer er afgørende.

De sidste observationer.

Tog hun en mobil med,

tog hun skiftetøj med, tog hun kontanter med?

Var der mulighed for offentlig transport?

Kortlægge hendes bevægelser.

Danielle har været savnet hele dagen.

Hendes mor Linda og far Tony

taler med alle, der kender hende, venner og familie.

Mandag aften

var Tony gået hen til sin søsters hus

for at høre, om de havde hørt fra hende.

Og han fik ikke noget svar. Men han så, der var meget kameraudstyr,

hvilket han tænkte var en bizar ting at lave.

Og alle ledte, men ikke ham.

Det føltes meget forkert for Tony.

Da Tony kom hjem, var han ret oprevet over det.

Jeg tror ikke, jeg tænkte videre over det på det tidspunkt.

Min fokus var mest på, hvor er hun? Kommer hun hjem?

Jeg hørte, hvad han sagde, men da var det ikke så relevant for mig.

Jeg kerede mig om, hvor hun var, og hvorfor hun ikke kom hjem.

Mørket falder på, og Danielle er stadig savnet.

Den efterfølgende morgen blev jeg opmærksom på Danielle forsvinden.

Der blev ringet fra politiet, mener jeg.

Og den daværende redaktør og hans ledende medarbejder

var bekymrede for, hvad der var under opsejling.

Politiet kom tilbage den dag.

Politihundene kom og gik rundt på hele ejendommen,

og de kortlagde den rute, hun var gået.

De kunne se, hun var gået og så vendt om.

Det kunne de fastslå.

Og jeg var nok bare i chok over,

at en pige, der aldrig brød nogen regler

pludselig gik i skole i går

og ikke var kommet hjem.

Jeg tænkte ikke, noget skummelt var sket.

Jeg håbede bare, at hun ville komme hjem.

De første tre dage

henvendte vi os til hendes skolekammerater,

der blev foretaget ransagninger af hendes hjemmeadresse.

Men ingen relevante beviser blev fundet på det tidspunkt.

Efterhånden blev eftersøgningen udvidet.

Og alle huse i East Tilbury, den del hun boede i,

fik et besøg af politiet.

Og alle beboere på adresserne fik vi talt med,

og de skulle tjekke deres skure og udhuse for at sikre sig, at Danielle

ikke gemte sig der.

Men som timerne gik,

stod det klart for Grays Politi,

at der måtte være sket noget forfærdeligt.

Og da blev sagen henvist til hovedkvarteret

til efterforskningsafdelingen.

21. JUNI 2001

Danielle Jones har været savnet i tre dage.

Efterforskningen tager til.

Da de ankom, var det et chok.

For selvom der havde været politi siden den mandag,

tog det her det til et andet niveau.

Ed Mayo er kontaktbetjenten, for Jones-familien.

Du ved ikke, hvem familien er, hvordan dynamikken er i familien.

Du kender ikke forholdet mellem mor og far.

Er de stadig sammen? Er der nogen søskende?

Hvis vi skulle finde ud af,

hvordan Danielle var, hvad hendes rutine var,

hvor hun kunne lide at være, hvem hang hun ud med?

-Det skal komme fra familien. -Der kom flere betjente.

Jeg blev ført ovenpå og skulle afgive forklaring.

Tony sad hernede og skulle afgive forklaring.

Det var nu på et helt andet plan.

Jeg skulle høre alibier fra både Tony og Linda,

så de kunne udelukkes som mistænkte.

Vi gennemsøgte hendes værelse og hele huset.

Jeg skal hurtigt lave en rapport og få den nødvendige information.

Det, vi forsøger at opnå,

er at få mest mulig information om Danielle og familien.

Hun havde en tæt vennegruppe,

veninder, som lavede meget sammen. De shoppede, typiske teenagepiger.

Men Danielle var en ret naiv type.

Hun var en rigtig skøn pige.

De var bekymrede for

hendes forhold med sin onkel,

som de indtil det punkt

vist ikke havde været så bekymrede for.

Men nu hun var savnet,

tror jeg, de begyndte at blive meget bekymrede for,

hvad det forhold handlede om.

Danielle Jones har været savnet i tre dage.

Det mistænkes, at hendes onkel, Stuart Campbell, er impliceret.

Jeg tror, Tony var mistænksom, for han kendte til Campbells fortid.

Han havde en slags glamour-fotografi-forretning.

Selvom han var uddannet byggearbejder.

Familien er måske mistænksom,

men politiet skal finde beviser.

Indledende undersøgelser lavet af Grays Politi,

og så bekræftet af efterforskningsholdet,

handlede om en blå varevogn,

hvis chauffør var blevet set tale til en pige,

som lignede Danielle.

Et skænderi blev også set

mellem en, der matchede Danielle, og en mand i en blå varevogn.

Danielles onkel Stuart Campbell ejer en blå varevogn.

Da jeg blev gjort opmærksom på informationen om den blå varevogn,

bekræftede det min værste frygt.

At hun var blevet bortført.

Jeg husker, en pressekonference blev stablet på benene.

En kæmpe historie var på vej.

Der var national presse til stede.

Det var tydeligt, at der var meget bekymring for,

hvad der var hændt Danielle.

I en sag, hvor et barn forsvinder,

er politiet meget afhængig af, at medierne sender appellerer,

appellerer til vidner og information.

I årenes løb ser du forældre til pressekonferencer

til børn, der er forsvundet, og du føler med dem.

Og at du så pludselig er moren

og faren, og I selv skal gøre det er…

Det er uvirkeligt, at du skal tigge dit barn om

at komme hjem eller tigge den, som forhindrer det, til at lade det ske.

Det er en helt uvirkelig situation.

Det er fuldstændig frygteligt at skulle gennemgå.

Det er som at blive kastet ind til løverne.

Jeg mødte Stuart inden for få uger efter, jeg mødte Tony.

For han datede Tonys søster.

Han var lidt af en charmør, meget selvglad.

Men der var altid noget mellem dem, Tony ikke var 100 % sikker på.

Men han kunne stadig godt lide ham.

Stuarts forhold til børnene var godt, da de var små. Han legede med dem.

Han behandlede dem helt ens.

Og det var først et år, 18 måneder inden Danielle forsvandt,

at han blev mere interesseret i Danielle.

Drengene voksede op og var ikke så interesserede i

at leje fjollede spil med deres onkel.

Først gav han hende ikke meget opmærksomhed.

Men da hun blev teenager,

virkede han til at blive meget sød over for hende,

meget interesseret i, hvad hun lavede.

Det stod klart, at hendes onkel, Stuart Campbell,

var en stor skikkelse i hendes liv på det tidspunkt.

Jo mere du undersøgte Tony og Lindas forhold med Danielle,

blev det fra en outsiders perspektiv set som,

at han havde skadet forholdet mellem Danielle og Linda.

Og han havde sat sig i en position

som en trøstende onkel, men han havde flere intentioner.

Det var fint. Vi passede sammen som familie.

Der var ingen grund til ikke at stole på ham.

Det stod klart, at hendes venner tænkte,

at Danielle havde det,

de kaldte et upassende forhold med Stuart Campbell.

Vennerne sagde, at hun først ikke var ked af den opmærksomhed.

Som tiden gik,

blev hun tydeligvis mere frustreret

og bekymret for opmærksomheden, Stuart Campbell gav hende.

Han brugte meget tid på

at komme hen til huset og tale med Danielle.

De havde været i biografen sammen.

En ven sagde, de så dem holde i hånd.

Så det viste sig, at forholdet mellem en onkel og hans niece

måske ikke var, som det burde være.

Efterhånden som Campbell blev mere og mere interessant,

blev hans baggrund undersøgt.

Og det blev fastslået,

at han havde en tidligere dom et år tilbage

for bortførelse af en 14-årig pige,

og han modtog en betinget fængselsstraf.

Så vores bekymring angående ham som en sexforbryder var reel.

Og da vi undersøgte hans baggrund,

identificerede vi 30 ofre over en periode på 20 år.

Og Campbell havde en meget almindelig fremgangsmåde.

Han udgav sig for at være en glamourfotograf.

Og han gik hen til unge piger i Grays-området,

især når de var omkring 13, 14 år og var ved at blive unge kvinder.

Og han var så selvsikker, at han fik dem med til sin hjemmeadresse,

hvor han tog upassende billeder af dem

på den forudsætning, at det blev modelfotografier.

Jeg vidste ikke, at han rigtig lavede fotografi.

Men vi fik at vide, at en ung pige var gået

til politiet, for han ville tage billeder af hende og ville ikke lukke hende ud.

Vi kendte ikke til alle detaljerne på det tidspunkt.

Han blev åbenbart afhørt, men slap for tiltale.

Og vi fik at vide: "Det var en stor misforståelse.

Hun blev hidsig og ville have taget fotos."

Det blev fejet ind under gulvtæppet.

Vi tænkte ikke over det. "Nå, det er en stor misforståelse."

Campbell havde overbevist dem om,

at han var et uskyldig offer, at han ikke var skyldig.

Så de kendte til det, men så bort fra det, indtil Danielle forsvandt.

Campbell var interessant for efterforskningen.

Han var en person af interesse, som vi havde brug for

enten at implicere eller udelukke.

De havde undersøgt ham og opdaget hans historie.

Og derfra tror jeg ikke, at der var andre mistænkte.

Der var gået en uge, siden Danielle forsvandt,

så lokalsamfundets bekymring var høj.

Det var snart sommerferie, og folk frygtede,

at en sexforbryder gik efter unge.

Alle verdens medier dækkede sagen, så det var meget intenst.

Og i baggrunden er dit mål at forsøge

at finde Danielle i sikkerhed og bringe hende hjem.

Vi overvågede ham den fredag den 22. juni

for at forsøge at finde ud af, hvor Danielle var.

Vi mente, han havde bortført hende, og vi kunne nemt have anholdt ham der.

Men der var håb om, at Danielle stadig var i live.

I de få timers søvn, du får i al denne tid,

og det var sjældent,

vågner du, og i det lille øjeblik

var tanken der ikke, og så rammer det dig som en kniv,

at Danielle ikke er hjemme.

Vi ved ikke, hvor hun er, eller hvad der skete.

Det er forfærdeligt.

Det er, som om du er i en…

Du er som en zombie, som ikke lever i en rigtig verden.

Du skal stadig få drengene i skole og opretholde normalitet.

Men du lever i en tyk tåge.

Han opførte sig underligt.

Sådan ville en bekymret onkel ikke normalt opføre sig.

Han brugte tid på at køre til parkeringspladser.

Han tog billeder af sølvbiler,

som matchede hans egen Nissan Primera.

Og på en bizar måde virkede han til at lave et alibi for sig selv.

Efter den overvågning, som varede flere timer,

blev han anholdt.

Campbell blev anholdt ved midnat.

Og han blev afhørt intenst.

De var bekymrede for dit forhold til Danielle.

Hvad handlede det om, Stuart? Hvorfor du ville være sammen med hende.

Ingen kommentar.

Hans alibi for den 18. juni var,

at han var kørt til en lokal isenkræmmer i Rayleigh,

og han tog direkte hjem,

og han lavede reparationsarbejde hos sin nabo senere den morgen.

Men at han sagde "ingen kommentar" gjorde, at vi tænkte,

at han var hovedmistænkt.

Jeg troede ikke på, at hun var død.

For jeg kunne nok ikke forestille mig, at hendes onkel ville skade hende.

Da tænkte jeg nok: "Han har hende et sted. Hvorfor gøre hende fortræd?"

Nu skete det, at Tony og Linda

så tilbage i tiden på det forhold, Stuart Campbell og Danielle havde

på adressen. Og jeg tror, visse ting faldt på plads,

som de nu havde bekymringer omkring.

Der var ikke nok beviser til at tiltale ham,

så han blev løsladt mod kaution.

Politiet graver dybere efter flere beviser.

Alt tjekkes og tjekkes igen.

Da de gennemsøgte Danielles værelse,

lå der to sedler i et penalhus, og der stod: "Hej, prinsesse."

Det var et kælenavn, Campbell havde givet til Danielle.

Det menes, at Campbell lagde dem på hendes værelse,

mens hun var på skoleudflugt.

For Campbell havde lavet arbejde på Tony og Lindas hus

og monterede en ny bagdør.

Vi fandt aldrig nøglerne, men vi mente, han havde nøgle til det hus,

og han havde nem adgang, når Tony og Linda var ude.

Der foretages også ransagninger af Stuart Campbells familiehjem.

Et hold foretog en grundig eftersøgning af Campbells hus,

blandt andet af hans loft.

Og på loftet lå der en pose

med en række vigtige genstande i.

Der blev fundet et par hvide hofteholdere.

Og på en af benstrømperne fandt vi en lille mængde blod.

Da det blev undersøgt nærmere,

var der en blandet DNA-profil med Danielle og Stuart Campbell i den blodplet.

Det var svært at forklare for Tony og Linda.

At der var en hofteholder i en pose,

som var af en seksuel karakter.

Og Danielles DNA var på hofteholderen.

Det var hårdt for Tony.

Han følte, han ikke kunne gøre noget, og det er forfærdeligt.

Men det er rigtig gode beviser, så han kan blive dømt.

Det hele peger på én konklusion.

Jeg tror, Campbell havde en besættelse

med hensyn til Danielle, som udviklede sig,

efter hun blev tennager.

Og hvordan det forhold var, ved vi stadig ikke.

Det var bestemt upassende og nok også ulovligt.

Vi tror, Danielle er blevet myrdet.

Campbell var vores hovedmistænkte.

Vi skulle bare bevise det.

Femtenårige Danielle Jones er forsvundet.

Politiet mener, hun er blevet myrdet af sin onkel, Stuart Campbell.

På det tidspunkt, fra den 23. juni,

var vi af den overbevisning, at vi havde personen, der var ansvarlig

for Danielles forsvinden.

Men vi kunne ikke sige det til offentligheden,

for vi må først navngive en mistænkt,

når de er tiltalt.

Der er fart i den her historie, og nu står det klart,

at det ikke længere er en savnet person-efterforskning.

Alvoren var tydelig.

Nu begyndte de at afsøge områder.

En søndag lavede de en søgning nede ved Themsen,

som er længere nede af vores vej.

Der var en uhyggelig stilhed og alvor blandt dem, der ledte.

Og de var fast besluttede på at forsøge at hjælpe familien

og finde nogle spor i søgningen. Det var… Det overraskede mig,

hvor mange mennesker, der rent faktisk kom

med så kort varsel.

Der var forventning om, at noget kunne dukke op når som helst,

som var et vigtigt bevis eller noget endnu værre.

Og der var altid den forhøjede fornemmelse

om de afsøgninger.

Den eneste, der ikke var med, var hendes onkel.

Han ville vel være den første, der var med,

fordi de havde et tæt forhold, og han var glad for hende.

Men han var nok den eneste person,

jeg kan komme på, som aldrig tog med ud og ledte.

Linda håbede altid på, at Danielle bare kom gående.

Linda indså, da vi begyndte at lede i dybt vand

og i nedlagte bygninger,

og det hele intensiverede,

at vi mente, at hypotesen var, at Danielle blev myrdet.

Vi leder efter et lig, og derfor søger vi der, vi gør.

De søgte i lokalområdet, og politiet dykkede i vandet.

Og det skubbede mig ud over kanten.

En del af mig vidste det,

men en større del af mig ville ikke vide det og acceptere,

at det var det her, det ville ende med.

Jo mere efterforskningen skred frem, og vi fik at vide,

så vidste jeg, hun var død, men du kan stadig ikke helt få det…

Der er et lille håb om, de tager fejl, og hun går ind.

Den første kontakt fra Danielle var ikke rettet mod os,

men til hendes onkel.

Han ville vise dem en tekstbesked,

han havde modtaget på sin mobil fra Danielle,

hvor der stod: "Hej Stu, hva' laver du? Jeg er i store problemer."

Bare det at høre, nogen havde kontakt, var en lettelse for mig.

Hun er i live. Alt skal nok gå.

Der vil være op- og nedture i mellemtiden, men hun er i live.

Og du klamrer dig til det håb i den tid, indtil du hører noget andet.

Jeg holdt fast i, at nogen havde hørt fra hende, så alt er fint.

Der er et problem, men hun er okay.

Og det var det eneste, jeg tænkte på i det øjeblik.

Linda er meget oprevet.

Hun forstår ikke, hvorfor Danielle ikke har skrevet,

hvorfor hun ikke kom hjem, og hvorfor hun skrev til Stuart Campbell.

Som dagene gik,

og idet de blev klar over Stuart Campbells baggrund,

da indså de, at det her ikke var særlig positive nyheder,

det var faktisk uhyggeligt nyt.

Da efterforskningen skred frem,

søgte vi assistance fra flere forskellige eksperter.

Introduktionen af en telefonekspert bekræftede vores mening om,

at Stuart Campbell havde løjet om sit alibi den 18. juni.

Campbell sagde, at da Danielle forsvandt

på vej i skole den morgen,

var han hos en isenkræmmer i Rayleigh.

Og fordi han var der…

Han købte ikke noget, hvilket var mistænkeligt,

men da han kørte tilbage mod Grays-området,

blev han forsinket, og han ringede til sin kone.

Da der blev foretaget analyser

af det telefonopkald til sin kone,

blev det bevist, at hans telefon rent faktisk ikke var i Rayleigh,

men at opkaldet kom fra East Tilbury i Corringham-området.

Det var stærke beviser på, at Campbell løj.

Vi ansatte også en retsmedicinsk sprogforsker,

som skulle analysere sproget

hun brugte i de tekstbeskeder,

og sammenlignede dem med sprog, hun havde brugt

i andre tekstbeskeder, som vi vidste, blev sendt af hende,

og de var meget anderledes.

I en af beskeder, Campbell sendte til sin egen telefon som Danielle,

brugte han ordet "hvad", stavet "hva'".

Det gjorde Danielle aldrig, hun stavede det normalt.

Det, at telefonanalysen

beviste, at hans mobil og Danielle mobil

var så tæt på hinanden de første par dage,

hun var savnet, var vigtige beviser.

Da undersøgelsen blev udvidet med hensyn til Stuart Campbell,

da vi lærte mere om hans baggrund,

da vi identificerede

hans forkærlighed for piger på Danielles alder,

bekræftede det kun min frygt om, at hun var blevet myrdet.

Undersøgelserne fortsatte angående ham,

og andre forbrydelser, han havde begået, kom frem i lyset.

Undersøgelser af hans computer

viste, at han havde taget fotos

af andre unge kvinder, nogle gange uden samtykke.

Så den 17. august, da han betalte sin kaution,

blev han anholdt igen og tiltalt for de forbrydelser.

I baggrunden opbygger politiet dets sag mod Campbell for Danielles mord.

Vi havde så mange indicier,

så for os virkede sagen til at være meget stærk,

selvom Danielle ikke var blevet fundet.

Vi arbejdede med anklagemyndigheden.

Og fra november,

da han blev tiltalt for mord og kidnapning,

gik der næsten et år, før retssagen begyndte.

Jeg kan ikke fatte, at en person,

som havde set Danielle vokse op, fra hun var en baby…

…kunne gøre sådan noget.

Man går altid ud fra,

at når børn forsvinder, eller nogen myrdes,

så er det ret tilfældigt, hvor gerningsmanden er fremmed.

Jeg havde aldrig nogensinde drømt om, at en i min egen familie kunne gøre det.

Linda og Tony var meget vrede over, at de havde lukket

Campbell ind i deres hjem

og ladet det forhold udvikle sig uden at se det.

Folk spurgte, hvordan de ikke vidste, at det foregik.

Han var meget snu og manipulerende.

Han vidste, hvad han lavede, da han talte med Danielle

og skubbede til grænsen mellem hende og Linda.

Det er svært, for du ser det ikke.

Medmindre du er opmærksom på det, ser du det bare ikke.

Han var snu. Så der kom vreden fra,

at de kunne have stoppet det før,

men gjorde det ikke, fordi de ikke vidste det.

Lokalsamfundet var chokeret over,

at en onkel til Danielle

var blevet tiltalt for mordet og kidnapning.

På samme tid var der også en lettelse over,

at der ikke var en på fri fod,

som kunne være ansvarlig for at kidnappe unge piger.

Stuart Campbell er blevet tiltalt for kidnapning og mord.

Men observationer af Danielle rapporteres stadig til politiet.

Som resultat af alle appellerne, Essex Politi kom med,

var der 830 forskellige observationer,

påståede observationer, af Danielle i hele England,

Storbritannien, Europa

og andre steder i verden.

Der var hundredvis af observationer,

og det fortsatte i månedsvis.

Jeg tror, det i starten gav mig håb, at hun er blevet set.

Men når jeg så selv gik omkring

og så piger bagfra,

så tænkte jeg af og til selv, det var hende,

men ingen så hende vist rigtigt.

Det gav et enormt logistisk problem

for Essex Politi,

især efter Campbell blev tiltalt for mord.

For alle observationer

skulle efterforskes og udelukkes.

For var der den mindste chance for,

at Danielle var i live,

og den specifikke observation ikke blev ordentligt efterforsket,

ville det have været nemt for forsvaret

at fremhæve det under retssagen og kaste noget tvivl over,

om Danielle stadig var i live.

Og derfor kunne mordanklagen ikke blive bevist.

43-årige Stuart Campbell er blevet tiltalt for kidnapningen

og mordet på sin 15-årige niece, Danielle.

Hendes brødre skal vide, hvad der er sket.

Da vi måtte fortælle drengene,

at deres onkel var blevet anholdt

og var ansvarlig for Danielles forsvinden, var det en svær tid.

Mitchell var nok lige blevet 11, og Ryan var 13.

Hvordan fortæller du…

Hvordan fortæller du dine sønner, at…

…ikke kun er jeres søster død, men jeres onkel er ansvarlig?

Hvordan formulerer man det?

Vores kontaktbetjente kom,

og vi bad dem om at være der, når vi fortalte dem det.

Og vi fortalte dem netop det.

Jeres søster er blevet myrdet, og her er den ansvarlige.

Mitchell forstod det vist ikke helt, men Ryan gjorde vist.

Og de forsvandt ovenpå, og vores kontaktbetjent gik op

og talte med dem, og de havde det fint.

Men jeg troede aldrig, jeg skulle fortælle mine sønner, at deres søster var død.

Og fortælle, at det var et familiemedlem, som var den ansvarlige.

Det var nok der, jeg indså,

at jeg måtte acceptere,

at det er sket, og jeg ser hende aldrig igen.

14. OKTOBER 2002

Næsten et år efter Danielle forsvinder,

skal Stuart Campbell for retten for kidnapning og mord.

Da retssagen kom i november,

havde vi indsamlet enorme mængder af indicier.

Vi havde ikke et lig i denne sag eller et deponeringssted.

Men vi havde et åsted, fordi vi havde ransaget

Stuart Campbells adresse.

Fordi der intet lig var, måtte vi bevise negativer.

Vi skulle vise, at en 15-årig pige, Danielle, ikke var verdensklog.

Hun var bange for mørket.

Hun ville ikke bare være stukket af.

Vi skulle bevise, at hun ikke medbragte sin mobiloplader

eller noget skiftetøj, og hun havde ingen penge.

Det ville en ung person tage med,

hvis de ville stikke af hjemmefra.

Jeg kom hver retsdag, og Tony kom 90 % af tiden,

men han skulle arbejde. Så jeg tog derhen hver dag.

Og jeg hørte ting, jeg ikke havde lyst til.

Men du føler næsten, at du er nødt til at høre det.

Det var ikke rart.

Men der var ikke meget andet, der kunne gøre os oprevne længere.

Den første dag, jeg tog til retssagen,

så jeg straks hen imod der, hvor Campbell sad i en kasse.

Og jeg husker, at han var…

Han virkede til at være selvsikker,

og han virkede upåvirket af det, der foregik omkring ham.

Hvad anklageren sagde, hvad han blev tiltalt for.

Det grænsede nærmest til arrogance.

Jeg kiggede vist slet ikke på ham. Jeg kunne ikke.

Bare det faktum, at han var der, var ret hårdt.

Jeg husker Linda på tilhørerpladserne,

og jeg husker tydeligt, hvor oprevet

og traumatiseret Linda virkede til at være,

og man fik ondt af hende. Det var… en meget følelsesladet tid.

Campbell var meget stille.

Og han ville altid være i kontakt med sine forsvarsadvokater.

Han gav dem sedler.

Hvis han ikke var tilfreds med et af vidnerne,

skrev han hurtigt en seddel.

Han ville tydeligvis have en vis kontrol

over de spørgsmål, der blev stillet.

Vi kom aldrig igennem det uden støtten fra familie og venner.

Men støtten fra vores kontaktbetjente var fremragende.

Vi var ikke kommet igennem det uden dem.

Det var en meget lang retssag. Den var foruroligende.

19. DECEMBER 2002

Den 11 uger lange retssag lakker endelig mod enden.

Efter juryens drøftelser

kom der en flertalsdom,

som var skyldig i mord og kidnapning af Danielle.

Jeg kan ikke tænke på en situation,

som er værre end at have en person,

du har betroet med dine børn,

lukket ind i dit hjem, som har været en del af dit liv,

gøre noget så forfærdeligt mod en, de angiveligt holdt rigtig meget af.

Hvordan?

Jeg kan heller ikke forstå det nu.

Livstid bør være livstid.

Men han fik en dom på 23 år.

Jeg var glad. Mest af alt for Tony og Linda,

men også for efterforskerne

og alle hos Essex Politi,

som havde arbejdet så hårdt i næsten to år.

Jeg føler meget skyld, for du skal beskytte dine børn.

Du mener, du beskytter dine børn,

og jeg føler, jeg svigtede hende. Jeg beskyttede hende ikke.

Havde jeg vidst, hvad hun gennemgik, kunne jeg have gjort noget ved det.

Men det gjorde jeg ikke og føler skyld, fordi jeg ikke vidste det.

Og jeg føler skyld over, jeg ikke kunne beskytte hende.

Som mor er det dit job.

Og jeg udførte det ikke for hende.

Han er stadig i live og vil slippe ud og kan leve et liv bagefter.

Det vil hun aldrig.

For at sige hvor liget er, skal han indrømme det.

Og det tror jeg ikke, at han nogensinde vil.

Men vi har ikke fået vores datter tilbage, og det er tortur.

Efter retssagen

holdt jeg en pressekonference

med medierne.

Og da proklamerede jeg,

at Essex Politi aldrig ville stoppe med at lede

efter Danielles lig.

Indtil Danielles lig findes, forbliver denne sag åben.

I maj 2017,

16 år efter hun forsvandt,

får politiet et tip om et muligt begravelsessted.

Sidste år kom der oplysninger frem.

Og flere garager blev revet ned

og gravet op i håb om, at det var her,

vi ville finde Danielle.

Så jeg var hos familien igen.

og jeg informerede dem om situationen.

Jeg husker, jeg var ret optimistisk om,

at Danielles lig ville blive fundet,

og der ville være en afslutning for Linda, Tony og resten af Danielles familie.

Vi håbede alle, vi fandt beviser, men jeg var ikke selvsikker,

for eftersøgningen var så grundig i efterforskningens 12 måneder.

Efter alle politiets anstrengelser blev der ikke fundet noget lig,

og jeg kunne ikke lade være at tænke på,

hvor forfærdeligt det måttet have været for Tony, Linda

og deres andre børn.

At Danielle ikke blev fundet,

og de kunne ikke stede hende til hvile, som de ønskede.

Linda er desperat for at få Danielle tilbage. Selv nu.

Hun ønsker bare at få Danielle tilbage og bringe hende hjem.

100 % retfærdighed ville være at få hende tilbage.

Uden det er vi blevet frarøvet noget af den retfærdighed,

som hun fortjener, og den fortjener hun.

Hun fortjener at blive bragt hjem og…

…og ligge et rart sted, ikke bare blive kasseret, som hun blev.

Jeg vil sige til ham, hvis han vil lytte efter,

er at gøre det rigtige.

For en gangs skyld

og give hende tilbage til os.

DA DANIELLE FORSVANDT, VAR 900 BETJENTE OG ANDRE TEAMS

INVOLVERET I EFTERSØGNINGEN AF HENDE PÅ 1.500 LOKATIONER.

INDTIL HENDES LIG FINDES OG RETURNERES TIL FAMILIEN,

VIL DANIELLES MORDSAG FORBLIVE ÅBEN.

Tekster af: Niels M. R. Jensen