Original subtitles

Ikke det kort.

- Så giver Andersen næste runde. - Snydepelsen får hjælp.

- Hvad skal herrerne have? - Whisky.

Jeg tror, jeg skal...

Maren!

Skal vi ikke gå hjem?

Var det væmmeligt?

- Maren... - Så lad dog være!

Hvis du gerne vil hjem, kan du bare gå hjem.

Og en er for stor

en spiller kort

og en går på kroer

en er for splejset og en er for...

Hvad fanden er det for noget at komme hjem på det her tidspunkt?

Tag så den trøje på. Sigrid, lad så være med at skabe dig!

Se, hvad katten har slæbt ind.

- Hvor har du været? - Hos Helga.

Hvor har du det fra?

Stjæler du?

- Horer du også? - Hvorfor?

Så du kan sladre om mig sammen med de andre kællinger?

Du kan ikke komme på fabrikken sådan. Jeg siger, du er syg.

Du kan sige, hvad du vil. Jeg er ligeglad.

Du kan ikke fortsætte sådan, Maren.

Jeg skal give Dem dette brev fra direktør Christiansen.

- De må ikke fyre mig. - Det er direktørens beslutning.

Jeg laver næsten aldrig fejl.

De er kommet for sent ni gange og har sygemeldt Dem fire gange.

Må jeg få lov at tale med direktøren?

Jeg skal bede Dem pakke Deres ting.

- Maren. - Lad nu være.

Jeg taler med direktøren. Vi kan ikke klare os, hvis ikke du har arbejde.

Ejnar har aldrig arbejde. Smider du mig ud, hvis du ikke kan bruge mig?

Du ødelægger det for dig selv.

Jeg har ikke tænkt mig at rådne op på en systue ligesom dig.

Jeg kan sgu godt forstå, at far skred.

Undskyld.

Jeg prøver at hjælpe dig. Jeg er bange for, du ender på gaden.

Jeg kan godt klare mig selv.

- Goddag. - Dav. Er din mor hjemme?

Der er en dame, der vil tale med dig.

Goddag, fru Rasmussen. Jeg kommer fra børneværnet. Har De et øjeblik?

Ja, selvfølgelig.

Kaj, Ruth og Sigrid, kommer I lige med herind?

Sæt jer ned. I skal være stille. Forstår I?

Undskyld rodet.

Vil De ikke sidde?

Er Deres mand hjemme?

Jeg er her for at tale om Deres datter Maren.

Skal vi finde en dag, hvor Deres mand er hjemme?

Han...

Jeg ved ikke, hvor han er.

Er Maren hjemme?

Hvornår har hun sidst været hjemme?

Det er nogle dage siden.

Er det første gang, at hun vagabonderer?

Der er kommet anmærkninger fra sædelighedspolitiet.

Jeg kan forstå, at hun er blevet afskediget?

Vi vil jo gerne sætte ind nu, inden hun kommer på kant med loven.

Hun...

Hun er ikke... Hun er ikke prostitueret.

Flere af jeres naboer bekræfter desværre, at Maren er usædelig.

Så længe hun færdes på den måde, kan hun få en dom for løsgængeri.

Får hun en dom efter sit 18. år, tager fængselsvæsnet over.

Undskyld.

Det må heller ikke være nemt at være alene med børnene.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med Maren.

Hun...

Jeg kan ikke styre hende.

Hun har forsøgt at rømme to gange på fem dage.

Den ene gang var hun oppe at slås.

- Hun blev bragt tilbage af politiet. - Hvorfor er hun anbragt?

- Hun er usædelig og vagabonderende. - Og familien?

Faderen er drikfældig og også vagabonderende.

Der er fire søskende, men så vidt vides ingen åndssvaghed.

Skolegang?

Hun har gennemført grundskolen med anmærkninger.

Hun slog en lærerinde.

Goddag, Maren. Værsgo at tage plads.

Jeg er Hans Otto Wildenskov, overlæge på De Kellerske Anstalter.

Jeg er ikke åndssvag.

Jeg er kommet for at undersøge dig og vil stille dig en række spørgsmål.

- Forstår du, hvad jeg siger? - Ja. Forstår De, hvad jeg siger?

Jeg er ikke åndssvag.

Godt.

Kan du nævne ugens dage begyndende fra ugens første dag?

Hvad har det med noget at gøre?

Det er helt i orden, hvis ikke du kan svare.

Lad os prøve næste spørgsmål. Kan du tælle fra tyve ned til nul?

Kan du definere forskellen på glas og papir?

Det er meget enkle spørgsmål. Jeg er sikker på, du kan gøre det bedre.

Du har ikke haft det nemt. Derfor prøver vi at hjælpe dig.

Jeg har ikke brug for hjælp. Jeg vil bare gerne tale med min mor.

Du er kommet under børneforsorgen.

Din mor bestemmer ikke længere over dig.

Hvad betyder det?

At børneforsorgen nu har forældreretten over dig.

Jeg skal finde ud af, hvordan vi bedst hjælper dig.

Skal vi prøve at starte forfra?

Tak.

Hun er lettere åndssvag og antisocial.

Da hun er usædelig og vagabonderende, -

- er vores ø-anstalt nok det rette sted for hende.

Jeg kan forhøre mig, om der er plads på Sprogø.

- Tak, overlæge Wildenskov. - Selv tak.

Kom. Tag fat.

- Inge og Karen, I tager den der. - I behøver ikke nøle sådan. Kom.

Goddag, Maren.

Jeg er frøken Nielsen, forstanderinde på Sprogø Kvindehjem.

- Skal jeg hjælpe dig? - Nej tak.

- Det er Maren. - Goddag.

Det er frøken Ahlefeldt-Laurvig. Hun er landbestyrer her på Sprogø.

Nu skal jeg vise dig, hvor du skal bo.

Jeg tror, der er sket en fejl. Jeg er ikke åndssvag.

Kom du med mig.

Havde du en fin rejse?

Sæt dig på bænken, så bærer jeg din kuffert op og henter Sørine.

I to skal dele værelse. Hun kan fortælle dig alt, hvad du skal vide.

Hvor længe skal jeg være her?

Lige nu skal du bare vente. Så finder jeg Sørine.

Hun er en rigtig sød pige. I skal nok komme fint ud af det med hinanden.

Du skulle vente i haven. Du må ikke røre noget, før du har været i bad.

- Jeg var i bad i går. - Alle skal i bad og afluses.

Jeg blev afluset på optagelseshjemmet.

Sådan er reglerne. Kom.

Kom.

Dit hår er meget filtret.

Her skal man kæmme håret hver dag. Frøken Nielsen holder øje.

Man tager bad en gang om ugen, og man skal sæbe sig ind i mindst et minut.

Du kan låne kjolen der, indtil du er kommet på plads.

- Jeg har selv kjoler med. - Dit eget tøj skal blive på depotet.

- Hvorfor det? - Sådan er reglerne.

Du kan sidde her.

Man sætter sig først, når alle er her.

Lille sommerfugl

lille sommerfugl flyv fra blomst til...

Hold nu kæft, Elise.

Du har ikke fået besked på at synge.

Undskyld. Jeg kan bare så godt lide den med sommerfuglen.

- Kan du også godt lide den? - Ja.

Når jeg ser på dig ak så tænker jeg

- Du skal ikke synge. - Nej! Nej!

- Åh nej. - Elise, lad mig om det.

Giv mig glasskåret. Hun har et glasskår i hænderne.

- Giv mig glasskåret. - Nej!

Så, nu er det nok, Elise.

Kom.

Sørine.

Sæt jer ned, piger.

- Hvad er der med hende Elise? - Du kan lægge tøjet sammen.

Ikke sådan. Du skal gøre det ordentligt.

Hvor tog de hende hen?

Hun er i betænkningsrummet, hvor hun kan falde til ro. Flyt dig.

Vi skal slukke lyset nu.

Godnat.

Her har vi systuen. Vi har mønstre til de modeller, der hænger herovre.

Nye får lov at sy tre nye kjoler til sig selv. Man vælger selv stoffet.

Skal man sy efter de modeller?

Nej, men de nye er glade for de modeller, fordi de er til at gå til.

Men man må gerne lave sin egen?

Ja, men de modeller er til at gå til. Men de er måske ikke gode nok?

Hvis jeg selv må vælge, vil jeg da gerne sy en, der er lidt pænere.

Der er ikke nogen regler for, hvilke kjoler vi skal sy.

Kunne jeg måske få lov at arbejde et andet sted end systuen?

Sørine, jeg troede, du var så glad for systuen.

- Er der sket noget? - Nej.

Måske var det godt, at jeg også blev dygtig til andre ting.

Jeg har jo ikke været i køkkenet i lang tid eller haven.

Nu skulle du jo lige til at hjælpe Maren med at falde godt til.

- Hjælpe hende med de nye kjoler. - Ja, selvfølgelig.

Det var også bare bagefter måske.

Er det svært med Maren?

Nej.

Nej, det er ikke det.

Jeg tror bare slet ikke, Maren vil have hjælp med kjolerne.

Men, Sørine, du husker sikkert selv, hvor svært det var i starten.

Du vidste heller ikke altid, hvad der var bedst for dig selv.

Undskyld.

Undskyld.

Jeg føler mig så dum.

Sørine...

Når man er kommet så langt som dig, skal man også være der for andre.

Jeg er virkelig taknemmelig for alt, hvad De har lært mig, frøken Nielsen.

Jeg skal nok gøre mig umage med at hjælpe Maren.

Vi nejer, når vi siger goddag.

- Goddag, piger. - Goddag, hr. overlæge.

Jeg har en gave med til jer.

Goddag. Kom De med mig. Så skal jeg vise Dem, hvad der skal laves.

- Hvor er det betænksomt af Dem. - Ingen årsag, frøken Nielsen.

- Så, piger. Kom. Tag fat. - Kom, Maren.

- Hvor er det spændende. - Rolig, Elise.

Kan du ikke lide musik?

Ikke sådan noget kedelig musik, de spiller i radioen.

Pligterne kalder. Kan I sige tak til overlægen for den fine gave.

Tak, overlæge Wildenskov.

Det var meget betænksomt af Dem, overlæge Wildenskov.

Ja?

Goddag, Maren. Tag du bare plads.

Hvor længe skal jeg være her?

Tag du bare plads. Så kan vi tale om, hvordan det går.

- Vi er glade for... - Hvor længe skal jeg være her?

Det er det for tidligt at sige noget om.

- Hvornår kan De sige noget om det? - Vi er glade for at kunne hjælpe...

- Jeg kan godt klare mig selv. - Så havde du ikke været her.

Her på Sprogø -

- hjælper vi piger som dig med at komme under ordnede forhold.

Du får mulighed for at lære alle de dyder, der skal til -

- for at kunne klare dig i samfundet.

Men vi kan kun hjælpe dig, hvis du vælger at tage imod hjælp.

Forstår du det?

Godt.

Så vil jeg se frem til at følge dine fremskridt.

Den er virkelig flot syet.

Hvor længe har du været her?

- Jeg har været her i to år. - To år?

- Jeg har været her i 15 år. - Du har været her i fem år, Elise.

Hvor længe har du været her?

I seks år. Men vi har noget arbejde...

Martine har været her længst. Hun kom hertil fra Brejning i 1923.

Overlæge Wildenskov! Vil De ikke nok undersøge mig igen?

- Jeg er ikke åndssvag. - Maren, gå tilbage til systuen.

- De må undersøge mig igen. - Maren, giv slip.

- Der er sket en fejl. - Vær sød at give slip.

- Vil De ikke nok undersøge mig igen? - Du skal falde ned nu.

- Vær sød at give slip. - Det er en fejl!

- De skal undersøge mig igen! - Vær sød at give slip. Slip mig!

Der er sket en fejl! De skal undersøge mig igen. Nej!

Jeg er ikke åndssvag! Der er sket en fejl!

- Er De kommet noget til? - Nej! Slip mig! Slip mig!

Rolig nu, Elise.

De skal nok hjælpe hende. Ligesom de har hjulpet os, ikke?

Godmorgen, Maren.

Vi vil gerne løsne remmene, så du kan få noget at spise.

Kan jeg stole på, at du er faldet til ro?

Jeg vil gerne hjem.

Vi er her for at hjælpe dig.

Det er ikke godt for dig at være styret af dine impulser.

Jeg vil hjem. Jeg vil gerne hjem.

Så længe du kæmper imod, kan vi ikke gøre noget for dig.

Nej! Nej!

Kom tilbage!

Hvad dag er det?

Søndag.

Det er bedst, hvis man angrer med det samme.

Martine var engang i betænkningsrummet i 11 dage.

Hun mistede næsten forstanden.

Godnat.

Du skal ikke stå og vise dig frem på den der måde.

Er der aldrig nogen, der har prøvet at flygte?

Det kan man ikke.

Er der aldrig nogen, der har prøvet?

Du skal ikke stå sådan der.

Tror du ...? Vil du sy sådan en kjole til mig?

Jeg kunne bare så godt tænke mig sådan en.

- Jeg kan lære dig, hvordan man gør. - Vil du?

Så kom.

Armene op.

Armene ned.

Hvad foregår der? I skulle sy gardiner?

Elise ville gerne lære at sy en pæn kjole.

- Du har en meget flot figur, Elise. - Synes du?

- Den er lige til modebladene. - Nu stopper du.

Du skal ikke fordærve pigerne med høje tanker om sig selv.

Du giver Elise idéer og håb om ting, som er urealistiske.

Hvem siger, de er urealistiske?

Hvad er der galt i at drømme om noget andet?

Nu stopper du!

Drømmer I slet ikke om noget?

Elise, hvad drømmer du om?

Jeg kunne godt tænke mig at komme til Amerika.

Ja, for fanden. Amerika. De ville elske dig i Amerika.

- Tror du? - Ja.

Karla, hvad drømmer du om?

Jeg vil gerne hjem til Kolding.

Sørine, hvad drømmer du om?

Jeg drømmer ikke om noget.

- Så kedelig er der ingen, der er. - Jo, det er der faktisk.

Karla? Hvornår kommer postbåden?

Tirsdag og torsdag.

Jeg tror godt, vi kan overtage styringen af båden.

Vi skal bare vide, hvordan man tænder motoren.

Det er en glødehovedmotor.

Den skal bare forvarmes med en blæselampe.

- Kan du sejle? - Ja.

Kom ind.

- Vi tager på danserestaurant. - Hvordan er det?

Vidunderligt. Et orkester spiller jazzmusik.

- Hvordan lyder det? - Det er bare, som om alt sitrer.

Og man kan ikke lade være med at danse.

Maren, er du sød at komme med mig?

Hvad får du ud af det?

Hvorfor sladrer du? Hvorfor skulle du hente frøken Nielsen?

De andre gør kun, hvad du siger, fordi de er bange for, at du sladrer.

Der er ikke nogen, der kan lide dig.

- Hvad er det? - Ikke noget.

- Giv mig det. - Nej!

Undskyld.

Er hun din?

Ja.

Hvad hedder hun?

Ellen.

Hun er sød.

Ja.

Hvor er hun nu?

På børnehjem.

Tog de hende bare fra dig?

Ja. Jeg kunne ikke tage mig af hende.

Jeg skal bruge hjælp i kælderen. Kom nu. En af jer.

Maren, du gør det.

Hvis du holder her.

Sådan. Hvis vandet begynder at løbe, strammer du til.

- Jeg løber op og tænder for vandet. - Ja.

Jeg kan ikke dreje den.

Her.

Sådan der.

Tak, Maren.

- Det drypper stadig. - Var det det sidste?

De kan ikke komme hjem, fordi det stormer.

Elise, spis din mad.

- Skal de sove her? - Elise.

Jeg tror ikke, du skal være her.

Kan du ikke tage mig med?

Vil du ikke tage mig med?

Hvis vi tager af sted nu, er der ingen, der opdager os.

Hvor skal du hen?

- De opdager dig, hvis... - Ikke hvis du ikke sladrer.

Men hvad er det, du tror? At han hjælper dig med at flygte?

Og hvad så, hvis det er?

Hvad er det, du selv tror?

At hvis du holder øje med os, så får du lov til at komme ud?

Siger hun også, du kan få lov til at besøge Ellen?

Maren?

Maren?

Forsvind.

Han kommer ikke.

Jeg vil ikke derind igen.

Kom nu, Maren.

Hold op, Elise.

Elise, hold op! Jeg synes ikke, det er sjovt!

Elise, lad være. Lad være.

Se, piger.

- Må jeg prøve at holde en? - Ja, hvis du er forsigtig.

Se her.

Vil I også holde en?

Åh, hvor er den sød.

Tak, frøken Ahlefeldt-Laurvig.

Nå...

Sørine, i morgen får vi besøg fra Vejle Amts Folkeblad.

Jeg vil gerne, hvis du kunne byde dem velkommen.

- Hvad skal de her? - Skrive en artikel om Sprogø.

Det er vigtigt, at vi viser dem hverdagen, som den er.

Sørine, hvis du kommer med mig, så går vi det igennem.

Maren, vil du holde den?

Jeg har det ikke så godt. Må jeg gå ned til vandet og få lidt frisk luft?

Ja, gør du bare det.

- Har I set Maren? - Du kan ikke bare give slip.

- Jeg blev forskrækket. - Hvor er Maren?

Hun gik ned til vandet. Hun har det vist lidt dårligt.

Elise. Kom nu.

Maren?

Jeg er med barn.

Åh, Maren...

Nu kommer jeg aldrig hjem.

Frøken Nielsen følger pigerne i deres daglige liv.

Hun er som en plejemor for dem.

Frøken Ahlefeldt-Laurvig, vores landbrugsleder.

Vi har et landbrug på 40 tønder land og en halv tønde land nyttehave.

- Goddag. - Goddag.

Pigerne bliver beskæftiget med rengøring, madlavning, vaskeri, -

- systue, have og landbrugsarbejde.

Goddag. Lad mig tage Deres hat og frakke.

De herrer, denne vej.

- Jeg kan ikke klare det. - Jo, du kan.

Jeg vil ikke have et barn.

Sådan bliver du ikke ved med at have det.

Du bliver nødt til at få hold på dig selv, mens dem fra avisen er her.

Kan du det?

De kommer nu.

- Goddag, piger. - Goddag.

Her har vi systuen, hvor pigerne bliver oplært i håndarbejde.

De lærer at sy, væve og strikke. Det er til gavn for dem senere hen.

Når de bliver udskrevet, kommer de i kontrolleret familiepleje.

De kan være i plads, samtidig med at vi har føling med, hvordan det går.

Sørine er en af de piger, som klarer sig rigtig pænt.

Hun er både arbejdsduelig og rar at være sammen med.

Hun har fået ansvaret for systuen.

Sørine kan formentlig snart komme ud i plads.

Hun havde født et uægte barn, -

- så vi er bekymrede for, om hun igen kommer i uføre.

- Er barnet også her? - Nej.

Vi kan ikke diagnosticere åndssvaghed så tidligt, -

- så spædbørn hører under børneforsorgen.

Men da alle studier viser, at lettere åndssvaghed er arveligt betinget, -

- får børn af lettere åndssvage forældre de bedste forudsætninger -

- ved at komme i pleje eller...

Lad hende være!

Jeg tror, vi holder her.

Det kan være overvældende med for meget postyr.

Især i Sørines tilfælde får den nye lov stor betydning.

For pigen, som slipper for unødvendig internering, -

- og for samfundet, da faren for degeneration forsvinder.

Pigerne har otte dages sommerferie.

De fleste ferierer i et lille hus på øens vestside.

Man må sige, der er sket fremskridt.

Da jeg var barn, stod de åndssvage ude i stalden.

Tak for besøget. Det har sikkert været en stor oplevelse for pigerne.

- Vil De ikke være med på billedet? - Jo. Hvis De synes.

I må gerne smile lidt, piger.

Maren, er der noget galt?

- Jeg blev bare lidt svimmel. - Gå op og læg dig.

Martine, kom over og tag Marens plads.

Undskyld.

Sørine, tilbage til arbejdet.

Tak.

Jeg tror, Maren er gravid.

Hun bliver ved med at få det dårligt.

Det kan hun da umuligt være.

- Nogle piger er blevet gravide før. - Ja, hvis de har været hjemme.

Maren har jo kun været her.

- Er du sikker? - Jeg tror det.

Det burde jo ikke kunne ske.

- Jeg tror, Sørine ved noget. - Så ville hun have sagt det.

De virker tætte.

Jeg tror, Maren påvirker de andre piger.

Kom ind.

- De ville tale med mig. - Ja, sæt dig ned, Sørine.

Har du bemærket noget anderledes ved Maren den sidste tid?

Det tror jeg ikke.

Er du sikker?

Var der noget særligt, jeg skulle holde øje med?

Nej.

Tak, Sørine.

- Skal jeg lukke døren? - Meget gerne. Tak.

Louise?

Gerda, kom og se.

- Kan du se, hvem det er? - Far. Hvad står der?

Rigsdagen har vedtaget en ny sterilisationslov.

Hvad er det?

En lov, der siger, åndssvage ikke må få børn.

Hvorfor ikke?

Fordi de ikke er i stand til at tage sig af børn.

- Det er frøken Nielsen. - Ja.

Goddag, frøken Nielsen.

Jeg håber virkelig, jeg tager fejl.

Jeg forstår ikke, hvordan det er sket.

De må virkelig undskylde.

Lad os nu først se, om der er noget at hidse sig sådan op over.

- Goddag, Maren. - Goddag.

Værsgo at tage plads.

Frøken Nielsen er bekymret for, om du kunne være svanger.

Kan du fortælle mig, hvornår du sidst har menstrueret?

Maren, du skal være sød at svare overlægen.

Du skal ikke sidde der og spille vigtig.

Du er her på grund af dine usædelige tendenser, -

- så det er naturligvis vores fejl, hvis du er blevet svanger.

- Vi gjorde ikke noget forkert. - Tal højere.

Vi gjorde ikke noget forkert.

Godt. Så fortæl mig, hvad der skete.

- Vi kunne bare godt lide hinanden. - Og så havde I samleje?

Hvornår skete det?

Hvornår skete det, Maren?

I januar.

Vil De give mig lov til at skrive et brev til ham og bede om ægteskab?

Ingen ugifte mænd får lov til at komme her på Sprogø.

Det gælder også hr. Karlo Jensen.

Han er gift og har to børn.

Samleje med anbragte er ulovligt, så vi melder det til politiet.

Jeg bliver nødt til at undersøge dig for at bekræfte svangerskabet.

Maren, hvis du kommer med mig.

Tag dine sko og dine underbenklæder af.

Hvis du sætter dig.

Svinger benene op.

Jeg elsker bare at være på ferie i Friheden.

Tænk, at ingen bestemmer over os.

Men jeg synes nu alligevel, at huset burde hedde Villa Strandly.

Kan du mærke den?

- Det kan være, den vender sig. - Skal den det?

Må jeg mærke?

- Frygter du ikke, fødslen gør ondt? - Lidt. Jeg har ikke tænkt over det.

- Gør det lige så ondt, som de siger? - Ja, det gør pisseondt.

Men det er ikke det, man husker.

Jeg tænker på Ellen hele tiden.

Jeg prøver at forestille mig...

hvordan hun ser ud nu.

Og hvor hun er henne.

Og hvordan hun har det.

Her er posten. Vil De være så venlig at købe nogle frimærker?

Og her er listen over de ting, vi mangler.

Der kommer en plejerske fra Brejning og tager imod hende inde i Nyborg.

Lover du at skrive?

Maren? Du kan godt klare det. Husk det.

Husk det.

- Held og lykke, Maren. - Tak, frøken Nielsen.

- Så er det vist godt. - Skriv, skriv.

Sørine, kom.

Kom igen. Lidt mere. Ned til mine fingre, Maren. Pres til.

Ja, og sidste gang. Pres til.

Ja, det er godt. Fint.

Så slipper vi.

Nu hviler du lidt.

Du får en kold klud på din pande.

Den kommer igen nu. Ja.

Så presser du. Pres lidt mere.

Og lidt mere. Der.

Maren, nu puster du ud. Pust ud.

Og pres lidt. Pres lidt.

Ja, så fint.

Så... Nu er hovedet født.

Ja.

Så.

Så har du født barnet.

Så sætter jeg klemmer på og afnavler.

Sådan.

Det er en lille pige, Maren.

Hej.

Så... Hej.

Jeg lægger en hånd på din livmoder. Jeg giver dig et tryk her.

Hvor er du fin.

Maren?

Maren?

Det er tid til, at vi skal prøve at lægge hende til.

Hvis du går op og sætter dig i stolen derovre.

Og knapper din skjorte op og tager tørklædet om skuldrene.

Ja.

Så støt hendes hoved med din arm.

Ja. Godt.

Så fint.

Ja.

- Skal det gøre så ondt? - Mælken skal lige løbe til.

Jeg kommer igen om lidt.

'Mine kære veninder fra Villa Strandly.

Jeg vil fortælle jer, at jeg nu har fået en lille pige.

Agnes hedder hun. I kan tro, hun er sød, -

- meget sødere, end jeg havde forestillet mig.

Nu forstår jeg ikke, at det har pint mig sådan, at det er gået sådan.

Hun har god appetit og vil spise hele tiden, -

- og får hun det ikke hurtigt nok, bliver hun så vred.

Jeg ville ønske, I kunne møde hende, for hun er ubeskrivelig kær.

Mange kærlige hilsner fra Maren.'

Kom ind.

- Vi har syet tøj til Marens pige. - Hvor betænksomt af jer.

- Jeg skal nok sende det til hende. - Tak.

Der var også noget andet.

Jeg vil høre Dem, om De tror, jeg kunne få lov til at besøge Ellen.

Det tror jeg desværre ikke kan lade sig gøre, Sørine.

Men De har selv sagt, at jeg klarer mig godt.

Du viser ikke, du er moden til det, når du insisterer sådan.

Det er ikke retfærdigt. De siger, jeg opfører mig pænt. Hvorfor ...?

Så er det godt, Sørine!

Du opfører dig som et lille barn, der ikke får sin vilje.

Undskyld, frøken Nielsen.

De har altid givet mig et håb om, at jeg kan få Ellen tilbage.

Var det bare løgn?

Jeg har aldrig løjet for dig.

- Tror De, jeg kan få Ellen tilbage? - Det skal du tale med overlægen om.

- Frida? - Kom ind.

Kom ind og luk døren.

Er der noget i vejen?

Kald mig ikke Frida, mens de hører det.

Hun kunne da ikke høre det.

Jeg vil ikke have, at du kalder mig ved fornavn.

- Det kan der ikke ske noget ved. - Jo, det kan der.

Frida...

Ikke her.

Maren?

Så er der en, der er blevet sulten.

Skal du have noget mad nu?

Så...

Ja...

Hvad? Kan du få ordentlig fat der?

Så fint.

- Frøken Andersen? - Ja?

Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det, der skal ske.

Det er nok bedst ikke at tænke for meget på det.

- Goddag. - Goddag.

Gerda.

- Goddag, hr. overlæge. - Du skal gå indenfor.

Jeg vil gerne tale med Dem. Kan jeg få lov til at beholde Agnes?

Det er blevet tid til, at du skal tage afsked med Agnes.

Det kan jeg ikke.

Jeg forstår godt, at det er svært.

Må jeg ikke godt beholde hende?

Nu synes jeg, du skal lægge Agnes stille og roligt over til mig.

Stop.

Så får du noget at sove på. Åbn munden.

Goddag, Maren.

Hvor er Agnes?

Maren, du er på hospitalet i Vejle.

Hvor er Agnes?

Du har været i fuld narkose under operationen og kan være omtåget.

- Operation? - Du er blevet steriliseret.

Det er vigtigt, at du forholder dig i ro, mens såret heler.

Maren. Du får lige lidt beroligende til at hvile.

Så kan du få sovet lidt.

Godt.

Ja.

Er det Maren?

- Maren! - Elise, lad være.

Du har fået dit eget værelse.

Du er sikkert træt efter rejsen. Du kan hvile dig indtil aftensmad.

- Frøken Nielsen? - Ja?

Jeg vil gerne skrive til min mor.

Jeg skal nok finde noget brevpapir.

- Tror De, hun kan få Agnes hjem? - Det ved jeg ikke, Maren.

Hun kan prøve at henvende sig til børneforsorgen.

Ja...

Velbekomme.

Hvordan kan alle bare lade som ingenting?

Hvad?

Hvordan kan vi alle sammen bare lade som ingenting?

Sørine.

Sørine, du skal gå tilbage til arbejdet nu.

Nej.

Du skal gå tilbage til arbejdet.

Hvordan kan De leve med Dem selv, frøken Nielsen?

Vi skal sy mørklægningsgardiner.

Der skal være filmfremvisning i spisesalen.

Filmoperatøren fra Korsør kommer herover.

Elise, kan du sejle? Eller var det bare noget, du sagde?

Kan du sejle?

- Goddag, Maren. - Goddag, hr. overlæge.

Jeg er glad for at se, du har det godt.

Tak.

Lad os gå indenfor.

De har sådan glædet sig. Jeg tror, alle er kommet.

Kan vi få lidt ro? Kan vi få lidt ro?

Jeg er vist ikke den eneste, der har set frem til i dag.

Vi har fået filmoperatøren fra Korsør Biograf herover i dag -

- for at vise os den nyeste film med Marguerite Viby, 'Skaf en sensation'.

Og jeg har hørt, at vi har fået besøg af selveste Marguerite Viby.

Godaften, alle sammen.

Det er første gang, jeg er her i Sprogø Biograf, -

- og sikke dog et bedårende sted.

Jeg har glædet mig til at besøge alle de yndige piger på Sprogø.

Så. Stil jer op på række, så vi kan komme ind og sidde i ro og mag.

Det var så fint, Karla. Så. Kom, piger.

Kom, piger.

Et til to hvor vi i fred og ro

kan hygge os i dagevis

lad regn og sne derude med stormen slås

husfred ha's der hos os

kom til mig når du forelsker dig

så åbner vi et paradis

kom til mig når du forelsker dig...

Karla, stop. Stop, Karla!

Karla...

Den er låst.

Flyt dig, Elise.

Skynd dig.

Her, Maren.

- Stenene. - De kommer.

- Elise, skynd dig. Vi skal af sted. - Den er ikke varm nok.

- Vi skal af sted nu! - Den er ikke varm nok!

- Stop! - Kom ned derfra!

Se så at komme ned fra den båd!

Stop!

- Hold op med det der. - Nej! Av!

- Stop! - Forsvind!

Stop!

Forsvind!

Den er tændt! Sørine, kast fortøjningerne!

Fortøjningen, Maren! Forsvind!

Nej!

Maren!

- Giv slip. - Fald ned.

Nej!

Fald ned!

- Forsvind! Forsvind! - Så er det ud!

Nej! Jeg vil ikke! Nej!

Nej! Nej!

Nej! Nej, jeg vil ikke!

Jeg vil ikke! Nej!

Av!

Jeg vil ikke! Jeg vil ikke!

Nej! Nej!

- Nej! Lys! - Maren!

- Lys! - Maren!

Lys! Lys!

- Tag hende væk. - Maren!

Nej! Maren! Maren!

Nej! Nej!

- Maren! - Ind med jer, piger. Ind!

- Kom så. Ind med jer. - Slip mig!

- Ind med jer. - Slip mig! Maren!

Nej... Maren!

Slip mig! Slip mig!

Slip mig!

- Nej, jeg vil ikke! - Sæt dig.

Nej! Nej! Nej!

Av! Nej!

Hun dør! Hun dør! Hun dør!

Nej...

Hun dør!

- Sørine, lig stille. - Nej!

Du får noget beroligende.

Hun må ikke dø, frøken Nielsen. Hun må ikke dø.

Hun må ikke dø.

Hun må ikke dø, frøken Nielsen. Hun må ikke dø.

De leder stadig efter hende. Frida, der er ikke mere, du kan gøre.

Der er ikke mere, du kan gøre.

Karlsen!

Har I fundet Maren?

Så svar dog, for helvede! Nej!

Nej!

Godmorgen, Sørine.

Vi er alle sammen meget berørte over Marens død.

I slog hende ihjel.

Sørine, det passer ikke.

Vi prøvede at hjælpe Maren.

Hun kunne ikke tage kontrollen over sin voldsomme natur.

Hvad med Dem?

Hvad med Dem, frøken Nielsen?

Er det lykkedes Dem at tage kontrol over Deres natur?

I al den tid har De fået mig til at skamme mig sådan over mig selv.

De fik mig til at tro, at hvis jeg bare var en god og dygtig pige, -

- så ville jeg komme i familiepleje.

Jeg tillod mig endda at få et håb om, -

- at jeg måske en dag ville få Ellen at se.

Men der er ikke noget håb.

Du er nødt til at rejse, Ursula.

Så tag med.

Frida...

Du skal være sød at gå nu.

Sørine? Frøken Nielsen siger, du skal komme ind på kontoret.

Kom ind.

- De ville tale med mig? - Ja. Tag du bare plads, Sørine.

Jeg har taget din sag op med overlægen.

Vi finder det rigtigt, at du kommer i kontrolleret familiepleje.

Et mindre landbrug ved Kalundborg.

Det er under forudsætning af, at du bliver steriliseret.

Operationen kommer til at foregå på sygehuset i Korsør.

Du skal med postbåden i morgen.

Her er din indlæggelsesseddel.

Der er penge til rejsen.

Tak.

Sørine?

Jeg ønsker dig al held og lykke fremover.

Operationen gik fint.

Det er vigtigt, at du forholder dig i ro, så såret kan hele.

Hvis du får brug for noget, så kan du kalde på os.

Undskyld? Jeg leder efter fru Anna Rasmussen.

- Hvem er De? - Mit navn er Frida Nielsen.

- Er De Anna Rasmussen? - Ja. Hvad drejer det sig om?

Jeg er forstanderinde på kvindehjemmet på Sprogø.

Maren skrev et brev til Dem, som hun ikke nåede at sende.

Jeg vil gerne udtrykke min dybeste beklagelse over det, der skete.

Farvel igen.

Farvel.

Kom indenfor.

Nu skal jeg tage Deres frakke.

Mange tak.

Værsgo.

Det er herinde.

Det er ikke meget, men det er, hvad vi har.

Tak.

Vi har ikke haft en pige i huset længe.

Men nu er Aksel så dårlig, at han næsten ingenting kan, -

- så vi er så glade for, at De er kommet.

Forstanderinden talte så pænt om Dem.

Ja, jeg snakker for meget. Min mor sagde altid:

'Piger skal ikke sådan kæfte op, Marie!'

Men Aksel er heldigvis ligeglad.

Ja...

Værsgo.

Luder!

Sørine!

Det er fra De Kellerske Anstalter.

Hvad skriver de?

Jeg er blevet udskrevet fra forsorg.

Må jeg se?

Ja, det ser ud til at være i orden.

Som jeg skrev, har vi igangsat en udredning af Ellen, -

- da hun er forsinket i sin udvikling.

Jeg har lagt et notat i Ellens sag om, -

- at børneforsorgen fremover kan kontakte Dem vedrørende Ellen.

- Tak. - Hun er udenfor.

Bro bro brille klokken ringer el've...

Bare kom.

Så hvidt som et kridt så sort som et kul

fare fare krigsmand døden skal du lide

den der kommer allersidst skal i den sorte gryde

første gang så la'r vi ham gå anden gang så ligeså...

- Hvem af dem er Ellen? - Det er hende på hinkeruden.

Ellen?

Det er din mor.

Goddag, Ellen.

Goddag.

Danske tekster: Rasmus Riis Scandinavian Text Service