Original subtitles

Grazie.

Herligt.

Tak.

Fred i vor tid!

Hvad foregår der?

Hvem har lyst til at lege Mord i mørket? Det er god spas.

- Colin, jeg er herovre! - Lulu!

- Edgar! - Nå, der var du, Mary.

- Vær standhaftige, venner... - Hvad foregår her?

- Vi har konstant strømudfald. - Javel.

- Fik du mit telegram om, at jeg kom? - Jeg er glad for, du kunne.

Jeg har rigtigt meget at berette. Men det kan vi tale om i morgen.

Skal vi danse?

Han kom helt fra Cannes for at se hende.

- Så har man stil. - Han tilbyder hende nok ægteskab.

- Er han ikke lidt gammel til hende? - Hans andre kvaliteter opvejer det.

- Og han er en vigtig mand i Indien. - Så gør hun bedst i at sige ja.

- Du får hende til at lyde fattig. - Det er lige, hvad hun er.

Hun ejer kun de smykker, hun har på. Villaen er til låns.

Sådan en pige kommer aldrig til at sulte. Nogen tager sig af hende.

Hvad når hun er 60, Harold?

Vil der så også være nogen til at tage sig af hende?

Det var meget irriterende. Men ellers var det en fornøjelig aften.

Jeg kører dig hjem. Og så tager jeg en taxi hjem til mit hotel.

- Strømmen er gået i hele Firenze. - Det ser sådan ud.

Hvad laver de?

- Alt vel? - Ja. Sådan noget er aldrig sket før.

Jeg forstår det ikke.

Nå, men der skete jo ikke noget. De er væk nu.

Mary, vil du gifte dig med mig?

- Kom spørgsmålet bag på dig? - Ja...

Eller jeg tænkte nok, at det ville komme, men nu, da du så spørger...

Du behøver ikke at svare med det samme.

- Må jeg tænke over det et par dage? - Selvfølgelig.

Hvis jeg kommer tilbage på tirsdag efter mine møder i Rom, er det nok?

Så ganske.

- Skal vi rykke ud på terrassen? - Meget vel.

- Jeg elsker morgenerne her. - Ja, de er herlige.

Jeg må af sted. Men før jeg smutter, vil jeg gerne give dig den her.

- Hvad er den til? - Den er til dig.

Hav den ved sengen. Men tag den med, hvis du går ud alene.

Jeg ved ikke engang, hvordan man bruger den.

Nu lægger jeg den her... Jeg vil ikke skræmme dig.

Men jeg må tale lige ud af posen.

Uanset hvad der sker med os to, vil jeg råde dig til at forlade Italien.

De fjendtlige mænd i går aftes bekræfter, hvad jeg hører.

Hvad hører du?

Ifølge udenrigsministeriet strejfer sultne arbejdsløse rundt på landet.

Og flygtninge strømmer ind i landet på flugt fra nazisterne.

Og en enlig kvinde er et nemt mål.

Uroen vil lægge sig efter Münchenaftalen.

Det er sødt af dig at bekymre dig. Jeg skal nok tage pistolen.

Men tro ikke på alt, hvad du hører.

Her føler man sig så tryg, at ingen låser sine døre om natten.

Jeg bekymrer mig for dig, uanset hvor du er.

I så fald bliver jeg her i haven, til du kommer tilbage. Tilfreds?

Jeg ønsker ikke at nægte dig Firenzes glæder.

Så længe du bare passer på.

Det er meget smukt, ikke sandt?

Guidebogen er ikke til nogen gavn. Især ikke den der. Den er håbløs.

Jeg kan fortælle Dem alt, hvad De bør vide.

Jeg vil ikke vide noget. Jeg er her for at kigge. Jeg nyder roen.

Ditto, min snut! Og røgelsen slører lugten af hvidløg og beskidte fødder.

I modsætning til på museerne.

De er her vel som turist, går jeg ud fra.

- Det er De tydeligvis ikke. - Det stemmer. Jeg bor her.

Hvor bor De, hvis jeg må spørge?

I nogle af mine venners villa. Kender De familien Rothman?

Ja, det gør jeg. Villa Cetinale. Herligt.

Jeg har ikke været der i årevis.

Men jeg bliver så heller ikke inviteret til festerne.

Siden De bor her, kunne De måske udpege interessante steder for mig?

Tjo, jeg har da nok en times tid tilovers. Efter Dem.

Firenze har først og fremmest altid været en øglerede for rænker og svig.

Goddag. Bliv bare siddende. Hvor var du i morges?

Jeg kom forbi, men du var her ikke. Nå, pyt...

Hvad skete der i går med sir Edgar? Jeg er ved at dø af nysgerrighed.

- Vi hyggede os fint, tak. - Og?

Der skete ikke noget. Jo, der var én ting...

På vej hjem i bilen var vi nær blevet overfaldet af nogle bøller.

- Det var ret uhyggeligt. - Firenze er Europas sikreste by!

Hvis du kender nogen til din fest i aften, -

-der kan følge mig hjem, ville det være rart.

Det gør jeg faktisk. En herlig amerikaner. Lige som mig.

Han er yderst respektabel. Sir Edgar ville sige god for ham.

Han ankom fra Paris i dag, men han er vokset op her, så han kender alle.

Han er rig og gift og følger dig hjem, hvis jeg beder ham.

- Det ville være dejligt. - Du kan jo ikke sygne hen her.

Jeg tog ind til byen i dag og mødte en mand ved navn Lucky Leadbetter.

Slog han kloen i dig?

Han elsker at vise troskyldige turister sit Firenze.

Han havde foretrukket en ung engelsk mand, men de kommer her ikke længere.

Skal jeg invitere ham i aften?

Det er svært at sammensætte gæster, nu hvor alle rejser herfra.

Snart er her kun bøsser og lesbiske tilbage. Men du er jo nok ligeglad.

- For du rejser vel snart. - Hvad mener du?

- Helt ærligt, Mary. - Hvad?

Sir Edgar Swift kom ikke hele vejen fra Cannes for at danse foxtrot.

Han friede til dig, ikke sandt?

- Jo. - Jeg vidste det.

Men jeg har ikke svaret ham endnu, så vær sød ikke at sige det til nogen.

Min mund er lukket med syv segl.

Hvorfor sagde du ikke ja på stedet?

Er du sådan en, der skal være forelsket?

- Elskede du ikke din mand? - Nej!

Han var så grim, at heste blev bange. Men han var rig, adelig og italiener.

Det tiltrak mig.

Han har mange fine kvaliteter. Jeg holder meget af ham.

Og jeg kan lide tanken om at blive hustru til guvernøren i Bengalen.

Hvad? Det har du da ikke fortalt mig. Guvernør i Bengalen...

Måske ender han som statholder.

Tænk på de unge adjudanter, der vil løbe rundt og gøre, hvad du siger.

Det bliver vist hårdt arbejde. Men der vil nok også blive fordele.

Ja, men bliver det kedeligt, kan du altid få dig en elsker.

Det gør anstændige mennesker da ikke.

Sludder. Jeg er anstændig, og jeg har haft et utal af elskere.

Når man er gammel, kan man godt prale med det.

Men dengang skulle det være tys-tys. Det var jo en del af morskaben.

- Fandt ingen nogensinde ud af det? - Nej, men der verserede rygter.

Der florerer mange rygter i en andenrangs provinsby som den her.

- Fik du aldrig knust dit hjerte? - Nej.

Det hele var bare skæg og ballade. Sex og champagne om eftermiddagen!

I dag kan jeg ærligt talt knap holde rede i, hvem jeg havde eskapader med.

Men én vil jeg dog aldrig glemme. Det var for kort til at kaldes en affære.

Det var faktisk kun én nat. Ingen ville have gættet det.

Han var ung, fattig og ulykkelig. Han havde aldrig oplevet nydelse.

Han kendte ikke til glæder, penge kan give. Jeg gav ham én lykkelig nat.

Noget, han aldrig havde drømt om, og vi vidste, det aldrig ville ske igen.

Jeg var meget smuk. Alle begærede mig.

Jeg hengav mig på en måde, som jeg aldrig har hengivet mig til andre.

Og jeg følte mig helt og holdent ren og god bagefter.

Jeg er nødt til at gå, min snut.

Dr. Cohen kommer og behandler mit hjerte. Og han venter ikke.

Hvis du bliver syg, så er Cohen manden at gå til.

Han er jøde, men hvad så? Fascisterne vil gerne sparke ham ud.

Leopardi ville deportere ham. Det forhindrede jeg.

- Hvordan kunne du det? - Fordi prinsessen ved noget om alle.

Vi ses i aften.

- Skål. - Skål for dig, Harold.

- Nå, der har vi briterne. - Harold... Godt at se dig.

Mary! Jeg vidste godt, at du havde gode forbindelser, -

-men ikke, at din indflydelse var så stor.

Prinsesse San Ferdinando har ikke set til min side i 20 år.

I eftermiddag inviterede hun mig pludselig til middag.

Du må være katalysatoren for den vidunderlige udvikling.

Jeg tager gerne æren, men det var prinsessens idé.

Åh nej... Gad vide, hvad hun vil have mig til.

- Er det Il Duces mand derovre? - Ja.

Og den sleske type er Archibald Grey, leder af Det Britiske Institut.

Åh, han smisker på pinligste vis.

Han frygter, at Leopardi skal smide ham ud af landet.

- Mary! Kom lige herover. - Arrivederci.

Signore?

Prinsesse San Ferdinando bad mig give Dem dette. Godaften!

- Jeg hedder Beppino Leopardi. - Mary Panton.

Deres tilstedeværelse er en stor lettelse for mig, fru Panton.

Hvorfor?

De sænker gæsternes gennemsnitsalder med mindst 20 år.

Men De ville selvfølgelig skille Dem ud fra enhver mængde uanset alder.

Velkommen tilbage!

Lige, hvad jeg trængte til.

Mine damer og herrer, så er der mad.

Lad os sætte os til bords.

Signor Leopardi. Signor Leopardi! De skal sidde her. Ved siden af mig.

- Goddag, signor Leopardi. - Rowley.

Du skal sidde ved siden af Mary.

Sidder alle godt? Champagnen var god. Forhåbentlig er maden det også.

Jeg hedder Rowley Flint. Jeg skal eskortere Dem hjem.

- Goddag. - Ja, den er god. Når jeg sidder her.

- Og Leopardi sidder dernede. - Fru Panton?

Fru Panton, var det sir Edgar Swift, De var ledsaget af til ballet i går?

- Ja. - Det mente jeg nok.

Jeg kendte ham for længe siden i Indien. Jeg burde have hilst.

Det var Edgar Swift, Archibald.

- Er han stadig i Indien? - Han er guvernør i Bengalen.

- Død og pine! Det er et drømmejob. - Jeg har altid ønsket at bo i Indien.

Måske skulle du gifte dig med ham. Han er jo single.

- Nå, er han ikke gift? - Ikke endnu.

Det ville være et passende forbund.

De ville næppe bryde Dem om klimaet i Calcutta.

I min alder foretrækker jeg midlertidige forbund.

Derfor har jeg sådan et svagt punkt for Rowley.

Han har altid kun haft slette hensigter.

Du skulle have været her til festen i går.

Du kunne have skændet mig under strømudfaldet.

- Det havde været mig en fornøjelse. - Der er strømudfald næsten hver dag.

Det koster en formue i stearinlys.

Våbenfabrikkerne bruger nok strømmen.

De arbejder i døgndrift i oprustning til krigen.

Smil, Leopardi. Det var kun for sjov.

Der bliver jo ikke krig efter Münchenaftalen.

I det mindste har vi fabrikker nu i modsætning til under De Liberale.

Nu er det vist tid til at høre vores sanger. Han har en pragtfuld stemme.

Fyldt med miskmask og følelser.

Bed manden om at synge den der sang, han sang den anden aften.

Sangeren...

Er han ikke kommet? Hvor kedeligt! Mine venner skulle jo have hørt ham.

- Har du ikke noget andet? - Jo. Jeg har en wunderbar violin.

Fint. Jeg har fået for mange martinier til selv at synge for jer.

- Prinsessen har fortalt mig om Dem. - Nå? Døm mig nu ikke efter det.

Jeg vil ikke dømme Dem efter, hvad hun fortalte om Dem.

- Hvad sagde hun da? - Det skal De ikke bekymre Dem om.

De skal vide, at hun gav Dem et godt skudsmål.

Men da hun åbenbart ikke er til at stole på, bør De måske selv berette.

- De ville nok komme til at kede Dem. - Så siger jeg til.

- Prego, signora. - Tak.

Engelsk enke. Særdeles intelligent.

Særdeles køn. Ugift i Firenze på ubestemt tid.

Sådan beskrev prinsessen Dem.

Jeg forventede en blegfed matrone, der aldrig bliver budt på date.

Men mændene må falde over deres egne ben for at følge Dem hjem.

Jeg plejer at køre selv.

Jeg tror, at De er den smukkeste kvinde, jeg har set.

Hvor mange kvinder har De sagt det til?

Ret mange. Men det gør det ikke mindre sandt nu.

Det gør det vel ikke. Men skal vi ikke lade emnet ligge?

Hvorfor? Det er da et vældigt interessant emne.

Den slags tale optog mig som yngre.

Men nu da jeg er ældre og klogere, interesserer emnet mig ikke så meget.

- De er en forstandig kvinde. - Nu bliver jeg mere smigret.

Det var ikke min hensigt.

Ikke det? Det lyder ellers som en indledning, jeg tit har hørt før.

Giv en grim kvinde en hat og en køn kvinde en bog. Er det ikke tanken?

Signore, signori, wunderbar musica.

Tak! Peppino...

- Det lyder skrækkeligt, Peppino. - Nej, det lyder ikke godt. Undskyld.

- Sangeren kan komme i morgen. - Vi kan ikke vente til i morgen.

Nå, men kom med næste ret og mere vin, så drukner vi vores sorger.

Det beklager jeg. Det var værre end Jack Benny, ikke sandt?

Det var gavmildt.

Han så så stakkels ud og spillede så dårligt.

Lad os køre en tur. Eller er De træt?

- Ja, det er jeg faktisk. - Så tager jeg en genvej.

Vi må skulle have været den anden vej.

Har De noget imod, at vi lige tager et kig på det her sted?

Det har jeg vel ikke.

Det ligner en gammel kirke.

De flytter åbenbart citrontræerne herind, når det bliver koldere.

- Her er fredfyldt, ikke? - Jo.

Hvor længe bliver De i Firenze?

Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke lide at lægge faste planer.

- Hvad siger Deres kone til det? - Det har hun ikke noget imod.

- Vi fører uafhængige liv. - Hvor yderst moderne.

Har De tænkt Dem at gifte Dem med ham der Swift?

Det er et meget pågående spørgsmål fra en person, jeg lige har mødt.

Jeg kan personligt godt lide at dele betroelser med fremmede.

Jeg tænkte, at det kunne De måske også.

De kender ikke Edgar Swift, vel?

Nej.

- Men jeg har hørt lidt om ham. - Utvivlsomt fra prinsessen.

Ja, jeg har tænkt mig at gifte mig med ham.

Elsker De ham?

Nej.

Bliver det mon sjovt at være gift uden kærlighed?

Jeg er ikke ude efter kærlighed.

Det er noget meget mærkeligt noget at sige.

Nej. Jeg er ikke ude efter kærlighed, for jeg blev ydmyget af den i årevis.

Jeg var dødeligt forelsket i min mand.

Han begik langsomt selvmord med druk og hasardspil og efterlod kun gæld.

- Hvor længe var De gift? - I 12 år.

Alle advarede mig imod at gifte mig med ham, men jeg var ligeglad.

Da var han rig, men jeg havde giftet mig, om han ikke havde ejet en klink.

Han var så sjov at være sammen med og havde masser af venner, -

-og vi var frygteligt forelskede.

Men til sidst gik han fallit og havde ingen venner, bortset fra rosset, -

-som nassede på og plyndrede ham, og kvinderne, han var sammen med...

...når han var fuld i byen.

Jeg foretrak det faktisk sådan.

I starten blev jeg jaloux og vred, men til sidst indså jeg, -

-at uden dem ville han komme hjem og tage mig med whiskyånde, -

-forvredent ansigt og skrutryg.

Jeg vidste, at lysten ikke kom af kærlighed, men af druk.

Det gjorde ingen forskel, om det var mig eller en anden kvinde.

Hans kys gav mig kvalme, og hans begær skræmte mig fra vid og sans.

Jeg burde have forladt ham, men jeg kunne ikke.

Selv ikke når jeg troede, at jeg skulle dø af skam, og selv ikke...

...når han blev voldelig. Jeg blev stadig hos ham.

Jeg vidste, at kun jeg stod mellem ham og det totale forfald.

Han var heldigvis alene i bilen, da han kørte galt.

Han kørte 100 km i timen på en glat vej og kørte lige ind i et træ.

Jeg nåede frem, før han døde.

Hans sidste ord var: Jeg har altid elsket dig, Mary.

Det knuste mit hjerte. For trods alt det skete, så elskede jeg ham stadig.

Nå...

Der fik De sandelig lidt mere, end De forventede, da De kørte mig herop.

Nuvel...

Må jeg bede om en cigaret?

Det var rart at lette sit hjerte.

- Jeg skal nok køre. - Nej, jeg vil gerne køre.

De var uheldig med ham Deres ægtemand.

Må jeg sige en enkelt ting, før vi helt dropper emnet?

De bør ikke gifte Dem med Swift. De vil føle Dem lige så fanget igen.

- Find en, der kan gøre Dem lykkelig. - Edgar vil gøre mig lykkelig.

Han er alt, hvad jeg kunne ønske mig. Jeg har kendt ham hele mit liv.

Han er stærk, begavet, pålidelig og ambitiøs. Han vil aldrig svigte mig.

Han lyder som alt det, jeg ikke er.

Men jeg tør vædde med, at jeg ville være nemmere at leve sammen med.

Jeg må tro Dem på ordet.

Klokken er mange. Vi må af sted.

Ville De stadig have ham, hvis De for eksempel var eventyrligt rig?

Men det er jeg jo ikke.

De kan umuligt forestille Dem et liv i afhængighed af andres gavmildhed.

- Uanset hvor villigt der gives. - Nej, det kan jeg ikke.

Men et kærlighedsløst ægteskab og dets følger kender jeg på egen krop.

Derfor bør De vente, -

-indtil De møder én, der får Deres nervesystem til at bryde sammen, -

-og gør Dem tør i munden, når Deres blikke mødes.

Kan De huske den følelse?

Det kan ske...

...på et øjeblik.

De samler på den slags øjeblikke, ikke sandt, Rowley Flint?

Jeg kommer ikke til at blive et af dem.

Så siger vi det.

Nu overreagerer De.

Så gift Dem da med Deres aldrende imperiebygger og bliv fortabt!

Det må De altså undskylde!

Jeg så Dem slet ikke. Det er jeg virkelig ked af.

Der skete ikke noget. De må ikke blive bange.

Jeg gør Dem ikke noget.

- De er violinisten fra restauranten. - Og De er damen, der var så gavmild.

Hvad laver De her?

Jeg bor i en hytte neden for Deres villa.

- Hvor ved De fra, hvor jeg bor? - Jeg har set Dem i Deres bil.

De kører meget stærkt, men jeg ved, at De har en dejlig have-

-og et smukt fløjalter med et dommedagsmotiv.

- Har De set det? - Nej, nej...

Hvordan skulle jeg kunne det? Bønderne har fortalt mig om det.

Kunne De tænke Dem at se haven og maleriet?

Det er det mindste, jeg kan gøre, når jeg nu var lige ved at slå Dem ihjel.

Det ville jeg meget gerne, men jeg rejser desværre fra Firenze i morgen.

Så kom nu.

- Nu? - Hvorfor ikke?

Haven er umådeligt smuk i fuldmånens skær.

- Det vil jeg meget gerne. - Hop ind, så kører vi.

Det er derinde, jeg bor.

Det er helt fantastisk.

- Kan jeg byde på et glas vin? - Nej, tak.

Det stiger mig til hovedet.

- De har ikke spist, vel? - Det er lige meget.

Vi går ud i køkkenet og ser, hvad vi kan finde.

Det er lige gået op for mig, at jeg ikke ved, hvad De hedder.

- Karl Richter, kunststuderende. - Jeg troede, at De var italiener.

- Det lyder tysk. - Nej. Jeg er ikke tysker.

Jeg er østriger. Eller det var jeg, da landet stadig fandtes.

De er flygtning.

Ja.

- Hvornår kom De? - For et halvt år siden.

Efter Anschluss.

Nogle af os studerende demonstrerede imod den tyske magtovertagelse.

Vi ville lave en modstandsbevægelse. Det var dumt. For det var jo håbløst.

Det endte med, at to af os blev skudt og resten kørt i koncentrationslejr.

Men det lykkedes mig at flygte...

...over bjergene og ind i Italien.

Min familie er stadig i Østrig. Mine forældre og min lillesøster.

Jeg ved ikke, om...

Jeg har mareridt om, at nazisterne har dræbt dem på grund af mig.

Men det vil jeg ikke tænke på lige nu.

Jeg vil bare nyde at være her i den her drøm med mad og vin...

...og smukke omgivelser.

Kom, lad os gå ud og kigge på haven.

- Det er en wienervals. - Kan De danse?

Ja, i hvert fald bedre end jeg spiller violin.

Lad mig se.

Kom, denne vej.

Her er så smukt, at det næsten ikke er til at bære.

- De må være glad for at bo her. - Det har jeg også været.

Godt. Det fortjener De.

De er ikke som nogen, jeg har mødt.

De er venlig og medmenneskelig. De er et smukt menneske.

De har fortjent alt, hvad De ønsker Dem i hele verden.

Jeg har i hvert fald alt, hvad jeg har ret til at håbe på.

Jeg kunne godt dø nu. Jeg vil huske i aften resten af livet.

Uanset hvad der sker, vil jeg altid have denne aften som et minde.

Et glimt af Deres skønhed og erindringen af dette dejlige sted.

Jeg vil huske Dem som en gudinde.

Tak.

- Godnat. - Farvel.

Farvel.

Hvor er de fra? Der ligger ikke et kort ved.

Det ved jeg ikke. De lå ved døren, da jeg ankom til morgen.

Så jeg satte dem i en vase. Det er vilde blomster, ikke fra en butik.

- Det er også lige meget. - Havde De en gæst i går?

- Nej. - Der stod tallerkener i spisestuen.

Nå ja, det var mig. Undskyld, Nina. Jeg skulle have ryddet op efter mig.

Det gør ikke noget, signora.

De bedes melde Dem hos præfekt Beppino Leopardi klokken 11 i dag.

- Si, signora? - Si, si...

- Goddag. Hvad drejer det her sig om? - Vi aner det ikke.

Nå! Der er Ducky og Pussy Daltry! Jeg troede, for længst de var døde.

Det er de også.

Saluto!

Tak, fordi De kom. Jeg beklager at indkalde Dem med så kort varsel, -

-men jeg ville tale med Dem, før De hører følgende fra en anden kilde.

Fra nu på mandag skal alle udlændinge, der bor i Firenze, -

-komme og vise deres papirer og registrere navn og adresse-

-på politistationen en gang om ugen.

Men jeg beder Dem... De må endelig ikke blive urolige.

Ud over at hjælpe politiet i deres arbejde-

-er forholdsreglen også med til at sikre Deres ophold i liljens by.

Det var det hele.

Er der nogen spørgsmål?

Hvorfor?

Hvorfor sikrer det vores ophold, at myndighederne altid ved, hvor vi er?

Jeg ville ikke gøre Dem urolige ved at gå i detaljer om vores beslutning.

Men siden De spørger, vil jeg forklare Dem det.

Som De ved, -

-har vi oplevet en tilstrømning af flygtninge i de seneste måneder.

Mange af disse mennesker har ingen papirer eller anbefalinger.

De ankommer med en forventning om at få mad, tøj og arbejde.

Hvad disse uønskede personer ikke får serveret på et sølvfad, -

-vil de ofte tage med vold og røveri.

Det kan ikke tolereres.

Det kan ikke tolereres!

Så vi sender et budskab til landstrygere og vagabonder om, -

-at de ikke er velkomne i Firenze.

Besvarer det Deres spørgsmål, hr. Flint?

Godt.

Tak, mine damer og herrer. Der er te og sandwiches i foyeren.

Mary?

Mary! Fik du blomsterne?

- Var det dig, der havde sendt dem? - Ja.

Eller jeg havde faktisk selv plukket dem.

Jeg var alligevel ude og spadsere i de tidlige morgentimer.

Det må du undskylde.

Var du oppe ved villaen?

Jeg ville sikre mig, at du var kommet sikkert hjem. Bilen overbeviste mig.

Jeg overvejede at smide småsten på din rude-

-men så kom jeg på bedre tanker og efterlod bare blomsterne.

Det må have taget dig timer at komme tilbage til byen.

Det gav mig tid til eftertanke. Det har jeg aldrig prøvet før.

At blive efterladt langt ude på landet midt om natten.

- Jeg er ikke stolt af det. - Det er jeg heller ikke.

Du var i din fulde ret til at sætte mig på plads.

- Mange tak for de pæne blomster. - Det var så lidt.

Jeg holder middagsselskab for nogle venner i aften. Tag med.

- Det kan jeg desværre ikke. - Kom nu...

Jeg ville virkelig gerne, men jeg tror, at det ville være uklogt.

Bare som ven. Som en forsoningsgestus.

Vær nu sød at sige ja.

Nej, det går ikke. Nej.

Der sker ikke noget uacceptabelt. Det lover jeg.

Vær nu sød bare at lade mig være i fred.

Hvis du siger, at det er det, du ønsker.

Det gør jeg.

Jeg bor på Hotel Bristol, hvis du ombestemmer dig.

Det kommer jeg ikke til.

Prinsessen ringede igen. Jeg sagde, at De ville ringe tilbage i morgen.

Tak.

Jeg har låst overalt. Kan jeg gøre mere?

Nej, gå du i seng nu, Nina.

Han er tilbage om to dage, signora.

Nå! Ja, det ved jeg godt.

- Gå i seng. - Ja.

Karl?!

- Ja. - Hvad laver du her?

Bare rolig, hun er gået i seng. Og jeg forguder dig.

- Nej, du bliver nødt til at gå. - Nej, jeg har ventet hele dagen.

- Du har gjort mig så lykkelig. - Det er jeg da glad for.

- Men skulle du ikke rejse i dag? - Nej, jeg valgte at blive.

Jeg kunne ikke rejse, når du er her. Du har givet mig noget at leve for.

Nej, lad være med det.

Det kan ikke lade sig gøre.

Det troede jeg, at du forstod.

Vi kan ikke ses mere.

Jeg er ikke ledig.

Jeg rejser snart herfra.

Jeg skal giftes.

Vi kan desværre umuligt se hinanden igen.

Men jeg bliver nødt til at se dig igen. Ellers dør jeg.

Det var en uskreven aftale mellem os.

Jeg beder dig, det er umuligt.

Men jeg elsker dig!

Elsker du ikke mig?

Nej.

Hvorfor forførte du mig så?

Fordi jeg ville give dig glæde.

Mit hjerte var fyldt med ømhed og medynk.

Jeg har aldrig bedt om din medynk. Hvorfor lod du mig ikke være i fred?

Du viste mig himlen, og nu vil du kaste mig tilbage i helvede?

Nej.

Nej...

Nej!

Jeg har såret dig. Det gør mig ondt. Jeg vil gerne gøre det godt igen.

Hvad er du ude på nu? Vil du tilbyde mig penge?

Hvor meget har du her?

2000-3000 lire.

Det er nok til at komme til Schweiz.

Betaler du altid dine elskere? Tror du, at nogle få lire er nok for mig?

- Så giv mig også dine smykker. - De er i skuffen.

Jeg vil ikke have dem! Var jeg til fals, var nazisterne ikke et problem.

Så havde jeg ikke været hjemløs eller måttet sulte!

Jeg ville være sød, men jeg gjorde dig vist fortræd.

Har jeg krænket dig, beder jeg om forladelse. Jeg mente det kun godt.

Du... Du er en doven, vellystig, uduelig kvinde.

- Hvilken gavn har du gjort? - Jeg er virkelig ked af det.

Du begik en fejl. Du begik en stor fejl.

Det er farligt at invitere en fremmed mand ind i sit hjem.

Jeg anså dig for en gudinde. Men så er du bare en skøge.

Måske skulle jeg have skåret halsen over på dig, så du ikke sårede flere.

Og det kunne jeg godt have gjort. Hvem ville have mistænkt mig?

Hvis du ikke går med det samme, så affyrer jeg pistolen.

Hvis du kommer et skridt nærmere, så skyder jeg.

Skyd bare. Tror du, at livet betyder noget for mig?

Du ville blot berøve mig en ulidelig byrde.

Skynd dig, skyd.

Jeg vil tilgive dig alt. Skyd!

Svigtede modet? Stakkels barn.

Du er så tåbelig.

Meget tåbelig. Meget tåbelig.

Kom...

Du må ikke lege med mænds følelser, lige som du legede med mine.

Du bad mig om ikke at glemme dig.

Jeg kommer til at glemme det her.

- Men det gør du ikke. - Vær sød at lade være.

- Hvad er der? - Er alt vel? Jeg hørte en lyd.

Jeg har ikke hørt noget. Gå i seng.

Javel.

Hvordan nåede du frem så hurtigt?

Natportieren sov, så jeg lånte hans cykel.

- Hvad drejer det sig dog om? - Vær sød ikke at sige et ord. Kom.

Hvem er han?

Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig set ham før.

Hvad skete der her? Begik han selvmord?

Tror du, at jeg dræbte ham?

Det ved jeg ikke. Hvad skete der her?

Vær sød ikke at spørge.

- Er det hans pistol? - Nej.

- Er det din? - Nej. Den tilhører Edgar.

- Han lånte mig den. - Javel.

Og hvordan fik han fat i den?

Du er nødt til at tage dig sammen og fortælle mig præcis, hvad der skete.

- Er du blevet ...? - Nej, men jeg frygtede at blive det.

Det var skrækkeligt. Det var så uhyggeligt.

- Vi må ringe til politiet. - Nej, det kan vi ikke!

Jeg kendte ham godt. Det var violinisten fra forleden.

Du gode gud...

Du gode gud!

Der bliver skandale! Edgar ...! Edgars ry bliver ødelagt...

Stå stille og fortæl mig, hvad der skete.

I går aftes var jeg ved at køre ham ned på vej hjem.

Vi snakkede sammen, og han havde hørt om maleriet og haven.

Og jeg havde ondt af ham. Så jeg inviterede ham herhjem.

Og så var det, at jeg...

Jeg... Vi... Og så...

Javel.

Nej, du forstår det ikke. Han var så ensom og ulykkelig.

Jeg troede, at jeg gjorde en god gerning.

Jeg troede, han ville slå mig ihjel. Men så begik han selvmord i stedet.

Jeg ville ønske, at han havde slået mig ihjel.

Hold hovedet koldt, så finder vi ud af det. Ellers er spillet ude.

Du lå og sov...

Da du vågnede, stod der en mand her. Tydeligvis en indbrudstyv.

Han havde en pistol. I kom i håndgemæng, og pistolen gik af.

Du skød ham, eller han skød sig selv, det er ligegyldigt.

Han var ingen tyv. Jeg vil ikke volde ham mere ondt ved at tilsværte ham.

Det er ligegyldigt, hvad du siger. Du slog ham jo ikke ihjel.

Det skal nok virke at sige, at du skød ham i selvforsvar. Eller...

Han var trængt op i en krog og begik selvmord for ikke at blive pågrebet.

Nej, Nina hørte skuddet. Hun kom til min dør og spurgte, -

-om der var noget galt, og jeg sagde nej. Det vil hun sige til politiet.

Hvorfor skulle han også gøre det her ...?

Det er løsningen! Vi må få det til at se ud, som om det ikke skete her.

Hvordan?

Vi flytter liget, så du ikke kan forbindes med hans død.

Tag noget tøj på og hjælp mig.

Stå ud.

Hjælp mig med ham.

Åh nej!

Bevar roen, så sker der ikke noget. Sæt dig ind.

Hvis vi sidder tæt, tror de, at vi kysser.

Skal vi køre?

Det er et godt sted.

Vi må af sted. Kom.

Det er snart lyst. Jeg må hellere gå.

- Jeg følger dig ud til porten. - Nej, gå ind, ryd op og gå i seng.

- Du skal være dig selv i morgen. - Jeg kan ikke overskue i morgen.

Søvn vil gøre dig godt. Du skal med på Lulu Goods skovtur, ikke?

Det kan jeg da ikke! Jeg melder mig syg.

Du skal tage med. Og du skal opføre dig helt ubekymret.

I fald du skulle blive mistænkt, må der intet være i din adfærd, -

-som kan tyde på dårlig samvittighed. Er du med?

Jeg tager og renser Swifts pistol og giver dig den tilbage i morgen.

Hvis de finder liget, vil de så ikke undre sig over, hvor pistolen er?

Nej, for nu går jeg ud i skoven, og affyrer min egen pistol, -

-og så lægger jeg den ved liget. Swift havde ret.

Det er godt at have en pistol i Italien i dag.

Men han er lovlydig, så han har registreret sin.

Min er uofficiel.

Den kan ikke spores.

Du har tænkt på alt. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal takke dig.

Jeg havde gjort det for alle mine venner.

Men...

...jeg har særligt nydt at gøre det for dig.

- Gå i seng. - Kommer du i morgen?

Medmindre jeg får et bedre tilbud. Jeg spøger. Jeg skal nok komme.

Vær nu forsigtig.

Bare rolig, djævelen passer godt på sine egne.

Signora.

- Signora! - Hvad er der?

Klokken er mange. Den er næsten tolv.

Jeg prøvede at vække Dem tidligere. Prinsessen er her snart.

Jeg kunne ikke falde i søvn, efter du vækkede mig, så jeg tog en sovepille.

Undskyld. Jeg hørte en lyd, så jeg ville bare se, om der var noget galt.

Det var nok bare en bil på vejen. Alt er mere lydt om natten.

Ja. Der er et telegram på Deres bakke. Det kom her til morgen.

Tak.

ANKOMMER I TOG FRA ROM I MORGEN AFTEN. EDGAR.

Åh, Mary, man har fundet et lig nede ved Kolossen.

Og vi kender ham endda!

Jeg ankom netop, da de slæbte liget ud fra skoven, -

-og lagenet blev ved med at glide ned. Liget var helt blodigt.

- Skrækkeligt! - Ja. Han var skudt lige i hjertet.

- Ved man, hvem han var? - Ja. Hans udlejer fandt ham.

Han var ude for at sætte snarer. Han boede i hytten neden for Marys villa.

Han spillede violin på Peppino's. Vi var der forleden aften.

Han spillede for os. Han var ret elendig, ikke, Mary?

- Han spillede ikke godt. - Mildest talt!

Hvis jeg spillede så dårligt, så havde jeg også skudt mig selv.

Det var temmelig taktløst sagt.

Du har nok ret. Jeg har det faktisk skidt over det.

Jeg brokkede mig så meget, at han blev fyret.

Og i dag fandt jeg så ud af, at han var flygtning.

- Han så interessant ud, ikke, Mary? - Jeg lagde ikke meget mærke til ham.

Men nogen gjorde. Ifølge Peppino gav nogen ham 100 lire i drikkepenge.

Jeg troede, at kun du ville være så sød. Men det var ikke dig?

Det var mig, der gjorde det.

Jeg gav ham pengene, fordi jeg havde så ondt af ham.

Du er så god af dig, Mary.

Måske for god af dig. Nu vil de alle have mere i drikkepenge fra nu af.

Du gjorde en god gerning. For han betalte sin udlejer som det sidste.

- Og så skød han sig selv. - Vil du have lidt vand?

- Kaldte politiet det selvmord? - Ja, han holdt stadig pistolen.

Kan vi ikke tale om noget rarere nu?

Jo!

Tak, Lulu. Det er en herlig skovtur.

Det er herligt, at I er her.

Det klarede du fantastisk. Du skal ikke være ked af det.

Vær lettet. Politiet har ingen mistanke.

Jeg kan ikke være lettet, når jeg kun kan tænke på den stakkels dreng.

Jeg ville gerne vide, hvorfor han gjorde det.

Mænd er forfængelige, Mary. Især unge mænd.

Du gav ham himlen, og derefter kasserede du ham bare.

Så speciel er jeg ikke. Og man skulle tro, -

-han ville skyde mig og ikke sig selv.

Du har ret. Det har du. Hvis det var mig, havde jeg ikke skudt mig selv.

Jeg holder for meget af livet. Han må have haft et ønske om at dø.

Hvis det ikke havde været for dig, havde noget andet drevet ham til det.

Jeg prøver at opmuntre dig.

Det er mit bedste forklaringsforslag. Desuden er der kun ét, der tæller.

Han er død. Vi må bare være glade for, -

-at vi ikke blev taget i at skille os af med liget.

Hvis vi var blevet taget, ved jeg ikke, om vi kunne have bevist, -

-at en af os ikke havde slået ham ihjel.

Hvorfor skulle du have dræbt ham?

En italiensk politimand var nok kommet på snesevis af gode grunde.

Jeg har et skidt ry, hvad kvinder angår.

Og du er et næsten perfekt eksemplar af kønnet.

Hvordan kunne vi have bevist, at der ikke var noget mellem os?

Måske tog jeg ham på fersk gerning hos dig og dræbte ham af jalousi.

Eller han overraskede os i et kompromitterende øjeblik, -

-og så dræbte jeg ham for at værne om dit ry.

Folk gør nogle dumme ting.

Det var lige så vanvittigt af dig at hjælpe mig.

Hvad sjovt er der ved at leve, hvis man ikke tager en chance af og til?

Det er jo hele pointen med livet. Er det ikke?

Det sidste døgn har givet mig nok spænding for et helt liv.

Jeg kommer hjem til dig ved firetiden med pistolen.

- Jeg har renset den fuldstændigt. - Tak.

Har I en lille tête-a-tête? Sladderen vil gå, hvis I to ikke passer på.

Jeg kunne aldrig finde på at være dig utro, prinsesse. Det ved du da.

Nå, hej... Jeg faldt i søvn. Hvad er klokken?

Goddag, fru Panton. Jeg er ked af at forstyrre Dem.

Signor Leopardi! Goddag.

Jeg beklager, at jeg kommer uanmeldt, men jeg må tale med Dem.

- Naturligvis. - Jeg kan se, at De venter besøg.

- Men jeg vil ikke opholde Dem længe. - Kom med ind i dagligstuen.

Javel.

Sæt Dem endelig ned.

Hr. Flint siger, at De gav ham den her.

Er det korrekt?

Man fandt den på ham i dag, da han blev stoppet på gaden.

Den tilhører sir Edgar Swift.

Han registrerede den for nylig, da han kom til landet.

- Men det ved De allerede, ikke? - Jo.

Sir Edgar gav mig den, før han tog til Rom.

Og jeg lånte den videre til hr. Flint.

- Hvorfor gjorde De det? - Så han kunne beskytte sig selv.

Hvor han kommer, har han vist mere brug for den, end jeg har.

Jeg er bange for, at jeg ikke var helt oprigtig over for Dem.

Flint sagde ikke, at De gav ham pistolen.

Faktisk tværtimod.

Han hævder, at han købte pistolen af en person på gaden i Firenze.

Har Flint inddraget Dem i ulovlige aktiviteter, fru Panton?

Jeg er ked af, at jeg sådan narrede Dem.

Men jeg vidste, at Flint løj, og jeg måtte finde ud af, hvad der foregik.

De har intet at frygte fra min side. Jeg er en stor beundrer af Dem.

Men sig nu sandheden, -

-for ellers begynder jeg at tro, at De og Flint har mere at skjule.

Der er ikke noget at sige... Hr. Flint må formodes at vide, -

-at man ikke må låne skydevåben ud til venner og ville vel beskytte mig.

Jeg er vis på, at hvis han hører, hvad jeg har sagt, vil han tilstå.

Jeg er ganske vis på, at Flint aldrig har beskyttet andre end sig selv.

Jeg har kendt ham i mange år.

Og jeg kan godt fortælle Dem, at han er en mand uden rygrad-

-moralfølelse eller retskaffenhed.

Han er modsætningen til det nye Italiens redelige, respektable mand.

Hans glatte stil ser dog ud til at have en vis succes-

-hos butiksjomfruer og servitricer.

De kan ikke lide ham, men det gør ham jo ikke kriminel.

Nej, men med den her bliver det nemt at argumentere for, at han er det.

Hvor er hr. Flint nu?

I fængsel. Der tror jeg, at vi beholder ham.

I det mindste indtil sir Edgar Swift kommer tilbage. Hvornår ankommer han?

- I morgen. - Godt.

Bed ham melde sig på mit kontor. Jeg vil gerne tale med ham.

Han har intet at sige. Sir Edgar Swift er uskyldig i den her sag.

Der tager De fejl.

Ved at låne Dem sin pistol, har han svigtet en tillid, -

-som både vores og hans regering har vist ham.

Det er ulovligt. Overordnede britiske embedsmænd er ikke hævet over loven.

I hvert fald ikke i Italien.

- Hvad er det, De skjuler for mig? - Ikke noget.

De skal ikke tro, at jeg er dum. For det er jeg ikke.

Nå, men...

Skifter De mening og får lyst til at tale ud, så er De altid velkommen.

Jeg finder selv ud.

- Mary! Vi troede næsten, du var død. - Du er ikke klædt om. Vi mangler en.

- Jeg kan ikke. Jeg har hovedpine. - Jamen kære ...! Skyldes det vejret?

Formentlig. Har I set prinsesse San Ferdinando?

Nå, vi spiller videre. Lad os i det mindste vinde et enkelt parti.

- Hej, min snut. - Hej.

Det er meget varmt, ikke?

- Hvad drikker du? - Bare tonic.

Med et stænk gin i. Det er meget svalende.

Vil du have en til?

Vi vil gerne have to til.

Ih, du store...

- Drik ud, prinsesse. Isen smelter. - Tak.

Så var der dengang, partichefens kone stak af med den engelske chauffør.

De tog Bugattien midt om natten og flygtede til Sydfrankrig.

- Vældigt romantisk. - Det var altså Leopardis kone?

Nej! Hvem ville gifte sig med ham?

Og han har kun været partichef i ti år. Det var længe før.

Så forstår man bedre, at han ikke har giftet sig. Det er for risikabelt.

Flot slag, Harold!

Han er det nye Italiens forbillede. Han har ingen skeletter i skabet.

- Det ville jeg nu ikke sige. - Er han ikke retskaffenheden selv?

Fik pingerne i Rom nys om, hvad han bedriver, blev han skudt ved daggry.

Nå? Det er svært at forestille sig.

Det er bare et rygte, men nu skal du høre...

I Firenze bliver der ikke bygget et hus, uden han får en bid af kagen.

- Hvorfor har ingen opdaget noget? - Der er ingen beviser, min snut.

Du kunne næppe have forhindret din læges deportation uden beviser.

Du er ikke bare et kønt ansigt, hvad? Men det er jeg heller ikke.

Nå, skidt. Du skal jo alligevel rejse.

Cecil Budminster fortalte mig alt. Han ejede et stenbrud i Carrara.

En dag for cirka tre år siden kom Cecil hjem til mig med en pakke-

-med papirer, der beviste det hele. Han gav mig dem alle sammen.

Han var døende og havde ikke brug for dem der, hvor han skulle hen.

Det er bare en bunke lapper med segl og underskrifter på, -

-men hvis blot en enkelt kommer frem, betyder det... Leopardi.

Så da de ville deportere Cohen, -

-sendte jeg bare en af lapperne til Leopardi. Anonymt.

Sammen med et brev. Det havde en mirakuløs virkning.

- Hvor herligt. - Ja, det var det.

Når nazisterne invaderer Italien, bliver jeg måske nødt til-

-at gå i skrivebordet og tage en lap til frem for at redde mit eget skind.

Jeg er så træt af italiensk opera.

Drak du mig fuld med vilje, Mary? Jeg er stangdrukken.

- Er du? - Ja. Salute.

- Mary, hvor skal du hen? - Kom tilbage senere, Mary.

- Buongiorno. - Buongiorno. Blomster til prinsessen.

Mary, hvad laver du her?

Jeg så nogle af de liljer, du er så vild med. Så jeg købte en buket.

- De står på dit skrivebord. - Min terrasse er fyldt med blomster.

- Det var bare et indfald. - Så vil jeg da ikke protestere.

Vil du blive? For ellers er jeg nødt til at sove.

Nej, jeg må hellere komme videre. Ellers tak.

Fru Panton. Det glæder mig, at De har skiftet mening.

Jeg er her for at bede Dem om at løslade hr. Flint.

- Hvorfor skulle jeg det? - Han ville bare beskytte mig.

Det har De sagt. Vær sød at tage plads.

- Rør mig ikke. - Udmærket...

De skal løslade hr. Flint med det samme.

Efter vores snak i går gennemgik jeg de registrerede forbrydelser-

-begået med skydevåben i de sidste tre dage.

Der var kun to.

En jaloux ægtemand, der skød sin kone i benet, og så et væbnet røveri.

Den eneste anden bemærkelsesværdige episode var et selvmord.

Det skete tæt på Deres villa.

Jeg vil slet ikke vide, hvad De antyder.

- Jeg er med. - Nej, jeg tror ikke, at De er med.

- Hvor har De det fra? - Det kan være lige meget.

Men der er flere af de papirer, hvor de kommer fra, -

-og påskønner De Deres karriere, bør De tage truslen alvorligt.

- Det er intet. Jeg kan forklare det. - Fint.

- Det er normal praksis i Italien! - Nå, er det det?

Selv i det nye Italien? Ville Il Duce gå med til det, tror De?

- De er en afskyelig afpresser. - Og De stjæler fra Deres eget folk.

- Ud med Dem! - Jeg går ikke uden hr. Flint.

Udmærket. Tag Deres kæreste og skrid!

Jeg vil også have pistolen.

Værsgo at gå ind.

Mary?

Rowley...

Hvordan er du kommet ind? Hvad har du sagt til dem?

- De lader mig gå. - Jeg forklarer senere.

Nu går vi. Jeg følger dig tilbage til dit hotel.

Hvordan har du det?

Jeg er sulten.

Klokken er fem. Jeg må se at komme hjem til villaen.

Edgar kommer tilbage i aften. Han er formentlig allerede ankommet.

- Mary, bliv min. Bliv hos mig. - Det vil jeg gerne.

Det vil jeg rigtigt gerne.

Men jeg ved ikke... Jeg ved ikke, hvad jeg laver.

Jeg roder rundt... Jeg handlede skrækkeligt over for den unge mand.

Og du udsatte dig selv for stor fare. Og Edgar...

Jeg vil ikke gøre noget værre. Jeg må tænke mig om og ikke handle spontant.

Problemet er, at du tænker dig om.

Kan du ikke bare leve fra dag til dag-

-og lade dig lede af dine følelser?

Vi kan tage med et tog i morgen og så bare se, hvor det fører os hen.

Jeg kan ikke være sammen med en mand som dig, Rowley.

Jeg har brug for en, jeg kan regne med for evigt.

Og du er gift.

Hvad ville vi to komme til at leve for et liv?

Vi ville få det sjovt.

Jeg elsker dig.

Er det ikke nok?

Jo, men hvad så, når du går tilbage til din kone eller finder en ny?

Jeg går i hvert fald ikke tilbage til min kone, kan jeg godt sige dig.

Jeg kan ikke love dig, at det bliver for evigt.

Men findes der nogen, der kan det?

Det kan Edgar.

Så bør du gifte dig med ham.

Du har ret med hensyn til mig, Mary.

Jeg er skabt til medgang. Det er sådan, jeg er.

Jeg kan ikke give dig en garanti.

Netop, og derfor beder jeg dig heller ikke om én.

Vi passer bare ikke til hinanden.

Du har nok ret.

Jeg er nødt til at gå.

- Det er nok bedst sådan, ikke? - Jo.

- Farvel, Mary. - Farvel.

- Kære Mary, hvordan har du det? - Jeg har det godt.

- Du ser dejlig ud. - Hvordan gik det i Rom?

- Særdeles godt. Hvad har du lavet? - Hvad sagde lord Seafair?

Lord Seafair sagde, at det var vigtigt at anbringe én på posten, -

-som var forsonlig og resolut på én og samme tid.

Og han kendte ingen, der kombinerede de to kvaliteter bedre end mig.

Det var meget smigrende. Jeg har jo kæmpet længe for det.

Så det føles godt at ende næsten øverst på rangstigen.

Men glæden, jeg føler med udsigt til den forestående spænding og hæder, -

-ville ikke være halvt så stor uden dig at dele den med.

Du lovede at give mig dit svar i dag.

Jeg har noget at sige til dig, som nok vil skuffe dig bitterligt.

Og hvad er det?

Kan jeg bede dig om at lytte uden at afbryde?

Javist.

Måske burde jeg ikke have sagt det.

Men det ville altid have trykket min samvittighed.

Jeg ville aldrig have fundet fred.

Det gør mig virkelig ondt.

Jeg tror, at jeg elsker dig højt nok til at forstå og tilgive.

Du er et lille, romantisk pjathoved.

Du har nok bare følt i situationen, at det var det rigtige at gøre.

Vil du stadig giftes med mig?

Troede du, at jeg bare ville lade dig i stikken? Det kunne jeg aldrig gøre.

Nej, jeg vil gerne giftes med dig. Karrieren betyder ikke alt.

- Hvad mener du? - Det ændrer jo lidt på det hele.

Hvis jeg tager jobbet i Indien, og det her slipper ud, -

-kunne det ende katastrofalt.

Men jeg siger bare, at jeg skal giftes og ikke kan tage til Indien.

Jeg kan ikke tilbyde den status, jeg havde håbet på, -

-men vi kan stadig få et godt liv.

Du kan ikke opgive alt for min skyld.

Hør her, jobbet ville kræve al min kløgt og sindsro.

Tog jeg imod det nu, ville jeg altid ængstes for, om noget blev opdaget.

- Hvad kan der blive opdaget? - Det er jo også Flints hemmelighed.

- Rowley ville aldrig sige noget. - Måske i fortrolighed til en kvinde.

Først en og så en til. Før man vidste af det, ville rygterne nå til Indien.

- Den type kan ikke holde mund. - Du tager fejl, Edgar.

Du tager fejl af ham.

Han er vild og ubesindig, men ellers havde han heller ikke hjulpet mig.

Men han ville hellere dø end at svigte mig.

Du er meget blåøjet.

Lad os ikke skændes. Jeg må spille ærligt spil.

Der må intet være at udsætte på min og min kones karakter.

Situationen i Indien afhænger af administratorernes anseelse.

Hvis jeg må tage min afsked i unåde, kan det få svare følger.

Jeg må gøre, hvad jeg er overbevist om, er det rigtige.

Edgar...

Vi må ikke kun tænke på os selv. De har brug for dig i Indien.

Du må ikke opgive dit embede, når din tilstedeværelse er så vigtig.

Det virker så svagt.

Der er ikke andet at gøre.

Jo, der er. Du er ikke tvunget til at gifte dig med mig.

Du er en vidunderlig mand. Men jeg elsker dig ikke.

Jeg troede, at mine fortrin kunne kompensere for aldersforskellen.

Jeg er ked af, hvis mine fortrin ikke længere er nok til at opveje den.

Nej, det er slet ikke sådan, det er.

Du forelskede dig i en lille pige, hvis barnlige uskyld fascinerede dig.

Jeg er ikke det barn længere. Jeg er langt fra perfekt.

Og det ved du nu.

Og derfor vil vores forhold aldrig være det samme igen.

Og derfor kan jeg ikke gifte mig med dig.

Som du vil, kære Mary. Det lyder ikke, som om der er mere at tale om.

Det er der ingen grund til.

Jeg rejser til London i aften.

Så jeg må vel hellere tage afsked nu.

Farvel, Edgar. Tilgiv mig.

- Hej, min snut. - Hej.

Jeg ringede og ringede. Du tog den ikke, så jeg kom i stedet. Rejser du?

- Ja. - Hvad med sir Edgar?

Han er rejst.

Som skudt ud af en kanon efter forlydende. Du sagde nej.

Vi besluttede os for ikke at gifte os.

Hvor taktfuldt formuleret.

Jeg rådede dig til at gifte dig med ham. Hvorfor fulgte du ikke mit råd?

Efter vores snak havde jeg faktisk til hensigt at gøre det, -

-men så skete der noget, der ændrede alt.

Hvad?

Rowley Flint.

Droppede du sir Edgar Swift til fordel for Rowley Flint? Genialt...

Du har nægtet dig selv et perfekt liv til fordel for en gift mand, -

-der går fra dig, så snart noget bedre dukker op.

- Jeg er ikke så praktisk som dig. - Nej. Men dum havde jeg ikke troet.

Vi har alle valg at træffe. Du traf det gale valg.

Ja, du har ret, men det var ikke at sige nej til Edgar.

Hvad skal det betyde?

Straks jeg mødte Rowley, vidste jeg, at han var den rigtige.

Men jeg var fast besluttet på ikke at stå ved det.

Faktisk så fast besluttet, at jeg gik i seng med en anden.

Kan du huske, du fortalte mig om din affære med en fattig og ensom mand?

Ja.

Den havde jeg i tankerne, da jeg tog violinisten fra Peppino's med hjem.

Jeg tog mig også en elsker for en nat, men min kom tilbage, -

-og da jeg sagde, at jeg ikke ville have ham, skød han sig selv.

Han gjorde det lige her i det her værelse.

Jeg smed liget i skoven, så ingen skulle finde ud af det.

Hvem kender til det her?

Edgar.

Rowley.

Og nu dig. Men sig det, til hvem du vil. Jeg vil ikke skjule det længere.

- Farvel. - Farvel.

Og bare så du ved det: Den historie om min elsker...

...var opdigtet.

Kommer du og besøger mig i min etværelseslejlighed et sted?

Kun hvis der bliver krig. Så kan jeg endda blive nødt til at bo hos dig.

Udslidte hjerte i en forældet tid, frigør dig af sædernes net.

Le igen, hjerte, i den grå skumring. Suk igen, når morgenduggen falder.

Yeats.

Du skal nok klare dig. Det ved jeg.

Du skal ikke vente. Du bør ikke blive set i mit selskab.

Bare rolig, min snut. I modsætning til dig har jeg ikke et ry at miste.

Farvel.

Arrivederci.

Vil du have en hånd?

Jeg skal til Paris. Hvad med dig?

Jeg skal til London. Jeg skifter tog i Paris.

Kom ind.

- Har du en kupé? - Nej, jeg skal sidde her.

- Vidste du, at jeg skulle med toget? - Nej.

- Men jeg hørte om det med... - Edgar.

Jeg sidder nede i den anden ende.

Måske kan vi tage en drink på turen?

- Det er en lang tur. - Ja, det vil jeg da gerne.

Hvad med nu?

Medmindre du har andre planer.

Jeg lægger aldrig faste planer. Det ved du da.

Oversættelse: Lars Knudsen Scandinavian Text Service 2016