Original subtitles

Er det ikke lidt blasfemisk -

- at have sex i hovedarkivet mellem 300 års mesterværker?

- Jeg er måske ikke værdig? - Selvfølgelig er du værdig ...

Du er Giuseppe Verdi.

- Bo. - Regitze.

Det er i dag, du starter psykologsamtaler, ikke?

- Jo, det har du jo fået arrangeret. - Held og lykke.

Tak skal du have.

- Møgso. - Fjols.

- Hej. - Hej. Vi kommer med Bo Høxenhaven.

Hej, Bo. Jeg hedder Mette, og jeg er erhvervspsykolog. Kom indenfor.

Sid ned, Bo.

- Statuerer vi bare et eksempel her? - Det jo ikke os, der er skurkene.

Der er ikke plads til krænkelser og upassende sprog i vores hus.

Og jo, forhåbentligt statuerer vi også et eksempel.

Normalt anbefaler man fire-fem møder.

Men Gertrud mener, at vi skal snakke, til vi har gjort fremskridt.

Altså til du mener, at jeg har gjort tilstrækkeligt fremskridt?

- Sådan kan man også sige det. - Skal vi så ikke sige det sådan?

- Det her er et tilbud, Bo. - Et tilbud, jeg ikke kan afslå.

Nej, ikke hvis du vil beholde dit job. Men jeg vil bede dig om -

- at betragte det som et samarbejde. Forstår du, hvorfor du er her?

Bliver I undervist i at drikke te med to hænder?

Vi skal tale om, hvordan du omgås kollegaer og snakker til kvinder -

- i en ikke-seksuel tone.

- Bo! Hvad så? Gik det godt? - Om det gik godt?

Jeg har været udsat for justitsmord, og du spørger, om det gik godt? Nej.

Bo, det handler slet ikke om dig. Det handler om huset.

Huset skal være i fred med sig selv. Du er blevet offer for forvaltning.

Nu siger jeg bare noget, Bo. Hvis du havde gjort, som jeg sagde -

- og givet Anastacia en undskyldning, havde vi slet ikke stået her.

- Og hvad med din kone? - Jeg ved, du ikke elsker Regitze nu.

- Ja, det kan jeg love dig for. - Hun har fundet den bedste løsning.

Hvad med dig? Elsker du hende?

Hvad mener du?

- Ja, hvad mener jeg? - Ja, det ved jeg ikke.

Det ved jeg da heller ikke. Jeg er ikke gift, men det er du.

Jeg kan fortælle dig, at Regitze er min bedste ven -

- og min hustru. Så ja, jeg elsker hende, Bo.

Nå, jamen så er alt jo godt, ikke?

Mand ... Kvinde ...

Seksualitet ... Kærlighed.

Det er snart valentinsdag. Når I spiller "Tristan" -

- må I penetrere dramaet, musikken.

I skal kærtegne jeres instrument som en hengiven elsker.

Nogle gange som et forspil, følsomt.

Andre gange aggressivt.

Okay ... igen.

Hvis man nu, rent teoretisk, lå inde med nogle oplysninger -

- som kunne sørge for, at den bedste musiker fik det bedste job -

- ville man så ikke være forpligtet til at bruge dem?

Selv om vedkommende måske ikke fik den bedste plads på retfærdig vis?

Hvis man er den bedste til pladsen, så skal man have den.

Så er mellemregningerne fuldstændig ligegyldige.

Ja, det er de, er de ikke? Også selv om det er superufint.

Du vil da ikke lade dig styre af middelmådighedens moral -

- og svigte kunsten?

Nej, det vil jeg faktisk ikke.

Det ville være rigtig dumt at gøre.

Tre, to, en ... Ta-da!

- Nej ... - Glædelig valentinsdag.

- Ej, hvor er det ... En ballon! - Hvor er den bare flot!

Hvor er du sød, skat! Det er lidt som at vinde bamser fra et skydetelt.

Hvis du vinder bamser, skal jeg også have en.

- Værsgo. Så deler vi. - Tak! Den skal Tobias have.

Du er sød, skat. De er smukke.

Hallo ... Hallo!

Den skal jeg lige tage.

Det er Regitze.

Vi ved, at du er din mand utro med Simon Elliott.

Skal det forblive en hemmelighed, skal du fritstille Simon straks.

Ikke kun for din mands skyld, men for hele huset. Forstået?

Er det dig, Bo?

- Hallo? - Hej, Bo. Tak for dit opkald.

Hvem er det? Hvad? Jeg har ikke ringet til nogen.

- Jeg har skjult nummer i øvrigt. - Jeg kunne jo genkende din stemme.

- Dit nummer står på husets intra. - Det tror jeg så ikke.

- Vi må lige snakke det her igennem. - Ja, det er nok bedst.

Om en time, i kantinen.

Nå. Hvad skal jeg stille op med dig, Bo?

- Vi holder øje med dig. - Det er bare dig.

- Vi er en fraktion. - Hold nu op. Det er bare dig.

Og hvad så, hvis det er? Jeg skammer mig ikke.

Det er en skamplet, at Simon er soloklarinettist her.

Ikke kun for mig, men for huset og musikken generelt.

Vi mister anseelse internationalt.

Så jeg foreslår, at hvis du får Simon fyret, skal jeg sørge for -

- at Jeppe aldrig hører noget om din og Simons ...

- Affære. - Ja, sådan der.

Alle er klar over, at du er en langt bedre klarinettist end Simon.

Livet er en popularitetskonkurrence, og ingen kan holde dig ud.

Folk kan ikke lide dig. Men de kan lide Simon.

Det er så derfor, du er, hvor du er, og han er, hvor han er.

- Hvorfor kan de ikke lide mig? - Du er utiltalende og arrogant.

Og menneskefjendsk. Og så er du fuldkommen skruppelløs, Bo.

- Men de ved godt, jeg spiller bedre? - Tag de briller af, din nar!

Ej.

Jeppe er et godt menneske. Du skal ikke såre ham. Hold din kæft.

Lad være med at blande dig i ting, du ikke forstår, og som ikke rager dig.

Tak for snakken.

Seksualitet, intrige, et erotisk begær.

Hele anden akt af "Tristan og Isolde" handler om lidenskab.

Kig på personen ved siden af jer. Kig!

Mærk deres seksuelle energi.

Mærk varmen!

Går det godt hos psykologen, Bo?

Jeg vil se jeres safter på gulvet.

"Tristan og Isolde" er fire timers narrefisse.

Så kæl for min pik med jeres instrumenter!

Okay. Takt 29. Igen.

Ja!

Fuck, ja.

Bliv ved!

Får du lige en kop kaffe?

Jeg skal også have kaffe. Det er derfor, jeg er her.

Jeg har brug for noget stærk kaffe, for jeg er lidt ked af det.

Vi kan sagtens bare stå her. Vi behøver ikke at tale sammen.

En af musikerne talte på en seksuelt krænkende måde til en kollega.

Nu om dage skal man jo tænke på, hvordan man kommunikerer.

- Hvem er du? - Jeg er souschefen, Jeppe Nygren.

- Joppi? Revisoren, ikke også? - Nej, jeg er faktisk souschef.

Nyd din kaffe.

- Jeppe, hvad kan jeg gøre for dig? - Jeg ville lige tale om Marcellino.

Jeg er ikke sikker på, hans sprogbrug er i tråd med husets retningslinjer.

- Nå, det mener du? - Set i lyset af sagen med Bo ...

- Marcellino står nok til en fyring. - Jamen du kan ikke fyre ham.

- Du har ikke bemyndigelse. - Nej, men ...

Ja, jeg kan fyre ham. Det har jeg ikke tænkt mig.

Men der skal vel være orden i husets position?

Den er, at du lukker dine sarte ører. Han er en stor kunstner.

Han udtrykker sig dramatisk ligesom musikken, han skal frembringe.

Ville du sige, at du er et ensomt menneske?

Ensomhed er et grundvilkår. Du kan også spørge, om jeg trækker vejret.

Okay, det er et grundvilkår. Men tror du så, du er mere ensom end andre?

Hvis jeg er mere ensom end andre, er det, fordi jeg har valgt det.

- Jeg fokuserer på vigtigere ting. - Vigtigere end andre mennesker?

Jeg har endnu ikke mødt nogen, der er halvt så vigtig som Mahlers femte.

Måske er ensomhed roden til dit problem.

Du ved måske ikke, hvordan man taler til kvinder uden at krænke dem.

Gudfader bevares ...

Hvordan var din far som mandligt forbillede?

Jeg har ikke set min far, siden jeg var dreng.

Hej, Bo.

Du behøver ikke at hente mig hver dag fra skole.

Ja, det må du undskylde. Der var bare en ting, jeg ville vende med dig.

Marcellino, chefdirigenten, hans sprogbrug er lidt ...

- Som en gemen amatørpornograf. - Ja. Men ingen løfter et øjenbryn.

- Nej, selvfølgelig ikke. - Men hvorfor?

Hun burde jo ryge ud på røv og albuer eller komme ned til Mette.

Hør her: Marcellino er dirigent. Der er andre regler for dem.

Forestil dig, han har en slags moralsk diplomatpas.

Men nogen burde bare skide på det og sige: "Du er fyret!"

Det ville jeg nok holde for mig selv. Ellers bliver du selv fyret.

Bo?

Læg dig fladt ned og tal hende efter munden.

Ellers stopper det aldrig. Din retfærdighedssans siger noget andet -

- men det er ikke det værd. Bare et godt råd.

Det kunne jeg høre med det samme.

Jeg synes, du er en af de få ...

- Må jeg spørge dig om noget? - Du må spørge mig om alting.

Hvis nogen spurgte dig, om du spillede nøgen -

- ville du så blive krænket over det?

Nej, det synes jeg da ikke, du skal føle dig krænket over.

Vedkommende har sikkert bare været fascineret af dig -

- og beundret og begæret dig på afstand. Måske tænkt, at du ...

Der er sgu ingen, der har spurgt mig om det, Elin. Troede du det?

Nej, nej, nej. Jeg ville bare sige, at jeg gør det faktisk tit selv.

Der kan du bare se! Jeg bruger det tit, når jeg øver.

Det gør jeg nemlig også. Selv om jeg beholder en enkelt sko på.

Nå, på grund af din klumpfod ... Hvordan fungerer det egentlig?

- Er din fod ligesom en klump? - Nej ...

Jeg vil faktisk ikke høre om det. Skål, Elin. Glem, jeg spurgte.

Joppi, vil du sende Anastacia hen på mit kontor? Jeg skal tale med hende.

- Kan det ikke vente til i morgen? - Nu, Joppi.

Kom indenfor.

Gjorde jeg det ikke klart, at jeg ville se Anastacia? Ikke dig.

Ja, men hvad skal du helt præcis tale med hende om?

Det rager fandeme ikke dig! Gå så ud og hent hende, Joppi.

Ved du hvad? Jeg kan ikke acceptere den slags sprogbrug.

- Hun vil ikke mødes med dig alene. - Så få nogen andre herind.

Nej. Det har jeg ikke tænkt mig.

Faktisk tror jeg, at jeg fyrer dig lige på stedet.

Vi kan ikke tolerere din opførsel i vores orkester.

- Du kan ikke bevise det. - Det behøver jeg heller ikke.

Jeg skal bare anklage dig. Det ved du lige så godt, som jeg gør.

Ved du hvad?

Fuck det her job! Og fuck det her dumme orkester.

Jeg kan få arbejde hvor som helst.

Ethvert orkester i verden vil give mig den anerkendelse, jeg fortjener.

Så fuck dig, revisor.

Jeg er souschef!

Jeg er souschef, for fanden.

Uha ...

Hvad fanden har du lavet, Jeppe? Har du fyret Marcellino?

- Ja, det har jeg sådan set. - Ej, men for helvede, Jeppe.

Det vil støje mindre sådan her. Ellers var det endt med en skandale.

Hej.

Jeg har så lige fyret Marcellino.

Nej ... Det kan du sgu da ikke.

- Men det har jeg så gjort alligevel. - Jamen hvorfor dog det?

Jeg får sådan en juridisk hovedpine nu.

Han var totalt krænkende og upassende i sin opførsel.

Her tæller moral nok lidt højere end din arbejdsbyrde på mandag.

Basse ...

Fyrede du ham virkelig? Kom lige og læg dig her hos mig.

- Kom lige. - Er du en lille valentinsfrækkert?

- Jeg lover ikke at krænke dig. - Det synes jeg nu godt, du må.

Kom, jeg skal lige vise dig noget rigtig spændende ...

Som heteronormativ cismand har jeg været en ærgerlig eksponent -

- for et aggressivt, diskriminerende patriarkat -

- der er magtsygt og perverteret. Jeg har udvist toksisk maskulinitet.

Jeg har trådt på kvinder. Jeg har ikke respekteret deres grænser.

Jeg har krænket dem sprogligt for at dække over egne usikkerheder.

Men jeg sidder her foran dig som en rehabiliteret gerningsmand -

- der fordømmer den krænkerkultur, jeg selv har været eksponent for.

Når jeg går herfra i dag, vil jeg gå ud og se mine ofre i øjnene -

- og bede dem om tilgivelse, som jeg hverken fortjener eller har krav på.

Sådan, Bo. Sådan!

Men så må du passe godt på dig selv og være rigtig god ved andre.

- Tak skal du have. - Held og lykke.

Det har været en rigtig rejse.

Jeg siger til Gertrud, at vi har haft vores sidste samtale.

Kan du have det godt?

Tekster: Mathias Bernbom Subline