Original subtitles

- Hvad synes du? - Hvabehar?

- Om det, jeg lige spillede. - Du klokkede lidt i det ...

- Jeg ved godt, det gik galt der. - Tempoet her var helt hen i vejret.

- Du har to forskellige sko på. - Ja ...

- Jeg har en lille smule klumpfod. - Klumpfod?

Kan man få i det Danmark? Jeg troede, man skulle være gravid -

- og drikke sådan noget plummervand i Cambodia.

- Det er vildt. Det anede jeg ikke. - Synes du, det er ulækkert?

Ja. Men spørgsmålet er, om vi skulle ...

Elin, vi har stadig ti minutter tilbage af timen.

Ej, du tuder ikke over det, vel? Det nytter simpelthen ikke.

Hvis en dirigent siger noget, begynder du så også at græde?

Det er jo din fod. Dem rundt om dig i orkestret kan måske se -

- at du har sådan en klovnesko.

- Du spurgte jo selv. - Jeg synes ikke, det er ulækkert.

Du skal jo ikke være danser, for fanden.

Du skal jo bare sidde nede i graven. Ej, nu må det kraftedeme ...

- Tobias fra klassen har kysset mig. - Det skal du ikke finde dig i.

- Jeg sagde, han skulle gøre det. - Så er det vel fint nok?

- Vi er faktisk kærester. - Okay. Er han sød, ham Tobias?

Ikke så irriterende som andre drenge. Han slår ikke så meget.

Det er rigtig godt. Jeg hader, når de slår.

- Hej, er det mig? - Godmorgen. Det er til dig.

- Kører vi sammen? - Nej, jeg møder først kl. 10.

- Det var sent. - Jeg har et møde ude i byen først.

- Har du ikke lidt mange af dem? - Jo. Kan du ikke lige hjælpe mig?

Sådan. Vi ses, ikke?

- Gider du at ordne den madpakke? - Øhm.

- Hej, hej! - Jeg skal også have drikkedunk med.

Drikkedunk ...

Hvordan er det lige, den ser ud?

Fedt, at du kunne holde roret et par dage, Jeppe.

Det er bare godt at have dig tilbage rask og frisk.

Helt fortroligt, ikke? Så har jeg slet ikke været rigtig syg.

Jeg har fået lavet nye bryster.

De andre blev sgu ret slatne, efter jeg fik børn.

- Er det ikke stedbørn, du har? - Potayto, potahto.

Har du prøvet at røre ved kunstige bryster?

- Jeg har ikke været klar over det. - Det skal du prøve.

- Nej, Gertrud. - Hold nu op, Jeppe.

Er du ikke lidt nysgerrig? De har kostet mig en formue.

Giv dem et lille klem, ikke? For min skyld. De skal da prøvekøres.

- Må jeg ikke godt ...? - Ej. De er helt følelsesløse.

- Mener du det? - Ja, selvfølgelig.

Hvad fanden laver du, dit svin!?

Ha, ha! Åh, Jeppe, Jeppe, Jeppe ...

Ja, vi ... Det var lige noget ledelsesmæssigt.

- Der mangler en masse struktur. - Disciplin.

Ingen dedikation.

Man øver, til det er perfekt.

Simon? Der er noget, jeg må fortælle dig om Bo.

Det er sjovt ...

Han spurgte, om jeg spiller cello nøgen.

- Hvad gjorde han? - Han spurgte mig ud af det blå ...

Det klamme svin! Det er uacceptabelt.

- Nej, nej. - Jeg taler med ham.

- Det tolerer jeg ikke. - Simon, bare glem det.

- Gertrud? Må jeg låne dig? - Hvad kan jeg gøre for dig, Simon?

- Det drejer sig om Bo Høxenhaven. - Hvad så?

Bo har spurgt Anastacia, om hun nogensinde spiller cello nøgen.

- Hvad svarede hun så? - Det er da lige meget!

Det rager ikke Bo eller andre!

- Lad os nu bevare proportionssansen. - Det er et ydmygende spørgsmål.

Det seksualiserer vores arbejdsplads og Anastacias personlige rum.

- Er det dine ord eller hendes? - Jeg er jo medarbejderrepræsentant.

En sag som den her er oplagt til at ende i Politiken.

Og snart er vores symfoniorkester reduceret til en kvartet.

Hvis ikke ...

... ledelsen bliver syndebukken. Det sker tit.

Selv om det kan virke uretfærdigt.

Jeppe! Kan jeg lige låne dig et øjeblik?

- Ja, selvfølgelig. - Du ved, jeg er generalisten, ikke?

Jeg skal have det store overblik og udstikke de overordnede linjer.

Du er ude i marken. Du er parat til at få skidt under neglene.

- Jo, ja. - Derfor er der også brug for dig nu.

Jamen ja, hvad har du brug for?

Jeg tænker jo bare, at det hele kan løses med en hurtig undskyldning.

Ville det være okay med dig, Anastacia? En undskyldning fra Bo?

Det ville være fint, men det betyder ikke så meget.

Okay. Så en undskyldning og selvfølgelig en garanti for ...

- Hvad er det, du gerne vil have? - Den der undskyldning ...

For det uskyldige spørgsmål? Hvorfor?

En undskyldning er en indrømmelse af skyld og en tilståelse.

Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg spiller selv tit nøgen.

Det har vi så ikke behov for at høre om ... eller tænke på.

Ved du, hvad jeg ikke har brug for? Dine bureaukratiske problemer!

Der sidder en elev og venter på mig. Ved du, hvad vi skal spille?

"Kvartet til tidens ende" af Messiaen. Og hvor er den skrevet?

Den er skrevet i en kz-lejr! Hvor folk rent faktisk led overlast.

Hvor der var rigtige problemer til. Skriv det ned i din lille lortebog.

Mere i forhold til undskyldningen ...

Jeg tror, at alt det her beror på en kulturel misforståelse.

Kultursammenstød. "Culture clash."

Jeppe, det er okay. Glem det.

- Er det virkelig okay? - Bare drop det.

Anastacia, du har lige reddet min dag. Perfekt. Tusind tak.

Farvel.

- Det er Bo. - Det er Elin. Jeg vil aflyse i dag.

Jeg har fundet en anden underviser.

- Hvad? Fundet en anden underviser? - Hans Fischer.

Hans Fischer! Er det ham, der sidder på Det Ny Teater og spiller "Cats"?

Nu siger jeg lige noget. Du træffer den forkerte beslutning.

Det er en rigtig lortebeslutning.

Elin? Hallo?

Satans ...

For helvede.

- Hej, Simon. - Du har talt med Bo og Anastacia?

Du har talt med Bo og Anastacia?

Ja, og der er faktisk fuldstændig styr på det nu.

Der er en protokol for den slags sager. Hun har krav på en bisidder.

Som medarbejderrepræsentant skal jeg være til stede.

Det var mit indtryk, at hun var helt okay med det.

Det kan du ikke være sikker på. Hun kan have følt sig presset -

- og sagt det, du ville høre, fordi der ikke var opbakning i rummet.

Det har du helt ret i. Jeg var sådan lidt: "Er den egentlig afsluttet?"

Hvis den sag ikke skal i Politiken, så skal du arrangere et nyt møde.

Ja, og jeg havde faktisk tænkt mig at sende en mødeinvitation i Outlook.

Det er godt. God aften.

Og fedt, vi lige ...

Nej, Bo, skat ... Hvad er der galt?

Det har bare været en rigtig dum dag, mor.

Men nu er jeg her, ikke? Nu skal du se.

Jeg har taget lidt godter med. Lidt af det sædvanlige:

Sultalex, Byxbysol og et lille potpourri af uppere og downere -

- og så dem der midtimellem, ikke?

Sig til, hvis du løber tør. Der er grænser for -

- hvor meget jeg kan hive ud, uden at der bliver stillet spørgsmål.

- Der er snart ikke mere kærnemælk. - Jeg skal nok løbe ned.

Giv ikke op, skat. Det kan godt være, de ikke sætter pris på dig -

- men du er altså orkestrets mest begavede musiker.

Måske er det netop derfor, de ikke sætter pris på dig?

De er simpelthen misundelige.

Men du er udvalgt, lille skat. Jo, du er.

- Modermærket på ryggen beviser det. - Hold nu op, mor.

Nej ... Et modermærke formet som Beethoven.

Hvis ikke det er et tegn eller et kald, så ved jeg snart ikke.

Synes du, jeg ligner én, der er udvalgt? Helt ærligt?

Du kan ikke se din ryg, Bo. Du har ikke øjne i nakken.

Er vi enige om det?

Ja ...

Bo ... Vil du ikke lægge ud? Du ved jo ligesom, hvorfor vi er her.

Ja, jeg ved godt, hvorfor vi er her. Jeg anerkender bare ikke årsagen.

I min datters klasse har de jo det, de kalder en "pyt-kasse".

Hvad siger I til at vaske tavlen ren og starte forfra i gensidig respekt?

Der er ikke noget at vaske rent. Mit spørgsmål var professionelt.

- Det var et fagligt spørgsmål. - Sådan oplevede hun det ikke ...

- Jeg er altså okay. - Anastacia, lad nu mig.

Der var ikke noget seksuelt i det. Punktum.

Lad være med at påstå, der ikke var noget seksuelt. Se på hende.

Er problemet spørgsmålet? Eller at jeg stillede det til en kvinde?

Kvinde, mand ... De binære kasser er simpelthen så reduktionistiske.

- Lad os ikke kønne samtalen. - Let's not sex the conversation.

- Det hedder "gender" - Let's not sex the gender.

Nu har vi siddet fem voksne og diskuteret semantik i hvor lang tid?

Uanset køn, Bo, så var dit spørgsmål krænkende.

- Anastacia er et menneske. - Ja, you're a human being.

- Jeg er en kvinde. - Men du er menneske først.

Kvinder er mennesker, og mennesker er kvinder.

- Jeg er sgu da ikke nogen kvinde. - Er der noget galt med kvinder?

Nej, Simon! Det har jeg overhovedet ikke sagt.

Hvis jeg var kvinde, ville jeg lege med mine babser dagen lang.

- Det var kraftedeme krænkende! - Det er sgu da mine babser!

- Du har ikke nogen babser. - Det ved jeg ikke, om vi kan sige.

Først bliver jeg falsk anklaget for sexchikane.

- Og så hånet, fordi jeg er fed? - Det er bodyshaming, Simon.

Jeg tænker en god, gammeldags undskyldning.

Det er ikke mit indtryk, at Anastacia rigtig har taget anstød.

Der kommer ingen undskyldning.

Det her er den skandinaviske voldtægtskultur!

Så er det godt.

Jeg er en kvinde. Jeg forstår engelsk og det meste dansk.

Jeg spiller cello, men aldrig nøgen, Bo.

Længere er den ikke. Nu må I have mig undskyldt. Jeg skal spille.

Det må jeg sgu sige. Jeg håber, I kigger indad og skammer jer.

- Jeg har intet at skamme mig over. - Anastacia?

Det vil jeg gerne have ført til protokols.

Det gik jo storslået. Den sag fik du lige sparket til hjørne.

Ja, jeg ved sgu ikke lige ...

Nu skal vi have en jurist indover. Din kone.

Det ville jeg fandeme gerne have undgået.

Ja, så er vi faktisk to.

Der er sgu lige kommet nogle udfordringer forbi mit skrivebord.

Ham der Bo Høxenhaven, andenklarinettisten ...

Det er sgu gået lidt i hårknude. Gertrud vil gerne have jura indover.

Så jeg sender lige en mødeindkaldelse, ikke, skat?

Jeg elsker jer ... så højt. Det ved du godt, ikke?

- Det ved I godt ... - Jo, det ved vi godt.

- Far? - Mm?

- Sover du? - Ikke endnu, skat. Men det skal vi.

Det kan altså godt være, du hører fra skolen.

Okay?

Fordi jeg stak en pind i numsen på Tobias.

Lille skat, det må man simpelthen ikke, vel?

Man må ikke gå og stikke ting op i numsen på andre.

- Det tager vi lige en god snak om. - Jeg har ikke mere at sige.

Men det har Tobias nok, for han er virkelig en sladrehank.

Fuck ...

Elin ...

Jeg har aflyst. Du er ikke min underviser mere.

Beklager, jeg kommer brasende. Jeg ved godt, du har aflyst -

- men der er noget, jeg bliver nødt til at vise dig.

Ej ...

Se.

Et kæmpestort modermærke.

Det synes nogle sikkert er ulækkert. Men kan du ikke se, hvad det ligner?

- Det er Beethoven. - Beethoven?

Det ligner fuldstændig Beethoven.

Når jeg bliver i tvivl om mit formål, så ved jeg, på grund af modermærket -

- at jeg er udvalgt, og at musikken har valgt mig, ikke omvendt.

Jeg har faktisk aldrig vist det til nogen før.

Har du ikke vist det til en kæreste eller et eller andet?

Nej, jeg har ikke lige p.t. nogen kæreste. Men du har da ret i -

- at mine andre kærester selvfølgelig har set det, når vi har dyrket sex.

Det er ikke det, det handler om. Der er ikke nogen, der er perfekt.

Vi er alle lidt klamme i det. Kun musikken er perfekt.

Og hvis du gerne vil blive bedre til det -

- så synes jeg ... Jeg gerne hjælpe dig, hvis det er.

Og er du ikke virkelig sød at aflyse med Hans Fischer? Please?

Han er simpelthen så dårlig, Elin. Og han er så dum.

Han kan kun lære dig at blive sindssygt dårlig til at spille.

Jeg vil bare gerne have den bedste, Bo.

Og jeg synes, du er den bedste, Bo. Du skal ikke tvivle på dit formål.

Det er jo indlysende for alle, der har hørt dig, at du er fantastisk.

Tak.

Skal vi så ikke bare gå videre med Messiaen?

- Jo, men du skal tale pænt til mig. - Det gør jeg fandeme også.

Han er ornitologisk interesseret. Det skal lyde ligesom en fugl.

Og så er det skrevet i en kz-lejr. Det må du lige få med.

Tekster: Mathias Bernbom Andersen Subline