Original subtitles

Er det et dyr, som lever i en skov?

Men jeg ved ikke helt, om det er et fantasidyr eller ikke.

Fordi det er faktisk noget med en edderkop og noget andet.

- Så det er to ting. - Er det Spider-Man?

Ja!

Sådan, far!

Men jeg ved ikke helt, om Spider-Man er et fantasidyr.

Fordi man ved ikke, om den lever, og hvis den bider en -

- om man så bliver til Spider-Man.

Det er en form for fantasidyr, ikke? Så tænker jeg på et dyr.

- Har den fire ben? - Nej.

Er det en slange?

Ja.

- Yes! - Ej...

Var det lige signalet, der røg? Så er vi fandeme off the grid.

Hold nu kæft...

Hej. Jeg har vand i min næse...

Ej, jeg har kæmpe snot.

- Se, jeg har kæmpe snot. - Ad...

Wow...

Tarzan!

- Kom, far. - Ej, prøv at se der, skat.

- Tror du, at man kan bo i det? - Det ved jeg da ikke.

Er du klar?

Okay, Stine. Så sidder vi her.

Stine smiler.

Vi sidder her i en svensk skov, fordi vi har trukket stikket.

Vi er ligesom så mange andre familier på Vesterbro blevet trætte af -

- at gå ned med stress på skift og ikke at have tid nok.

Og nu er vi simpelthen trætte af at høre os selv brokke os over det -

- så nu har vi taget konsekvensen og er taget herud.

Projektet er så at se, om vi kan klare os uden om civilisationen -

- og leve op til vores idealer om klima og bæredygtighed -

- og om vi kan finde en ny måde at være sammen på som familie.

Som par.

Det er introduktionen. Er det her pissehamrende naivt?

Ja.

- Det var det korte svar. - Det her er jo forkælet eskapisme.

Vi har jo muligheden for at lade være.

Jeg vil gerne starte med at spørge -

- om dine overvejelser i forhold til at skrive.

Du er jo uddannet forfatter fra Forfatterskolen i 2014.

Du blev dengang udråbt til at være et af de allerstørste nye talenter.

Du har skrevet for aviser og magasiner og skriver stadig på din første roman.

Hvad tror du, du finder her, som du ikke kunne finde derhjemme?

Jeg tror bare, at der har været for meget larm.

For mange distraktioner.

Her er der bare ro.

Enkelthed. Ingen at sammenligne sig med. Ingen telefoner.

Og forlag vil helst udgive dem, der allerede har bevist sig -

- eller de nye og spændende, og jeg havner midt imellem.

Det er også lidt det, jeg er oppe imod. Sådan er det bare.

- Okay. Fint. - Må jeg...

Jeg får lyst til at spørge dig, hvad du håber på, vi finder herude?

Jeg håber på at finde dig.

Helt banalt...

Hinanden.

Vi har trukket tæppet væk under os selv.

Ja. Vi skal være her et helt år. Og ud over de bånd, jeg sender tilbage -

- kommer vi slet ikke til at have nogen kontakt til omverdenen.

Der er jo også noget i mig, der synes, det lyder skræmmende. Hvad synes du?

Jeg synes, at det lyder som det eneste rigtige at gøre.

Det er en god afslutningsreplik.

Ej... Det er den mest narcissistiske præmis nogensinde.

Vil du fortælle vores lyttere, hvorfor du tænker det?

- Optager du stadig? - Ja.

Er der noget i dig, der også er bange for at fremstå narcissistisk?

Vi lovede hinanden at være ærlige, ikke?

Det er også nogle gange et begreb med modifikationer for dig.

Hvad tænker du på der?

For eksempel i forhold til dit arbejde. Der lyver du da tit.

Din redaktør må tro, at dig og Nemo har verdens dårligste immunforsvar.

Det bliver Emil glad for at høre. Især da han finansierer det her.

- Vi skulle jo være 100 % ærlige. - Emil lyver også altid for mig.

Mandeting. Gentlemen's agreement.

Men hvis man ser helt nøgternt på det, så er det patologisk adfærd.

Du fratager andre retten til at blive vrede på dig.

Det er bare bedre at stikke en hvid løgn indimellem -

- end at man tror, at man er ufejlbarlig.

- Synes du, jeg er ufejlbarlig? - Nej, men det tror du nogle gange selv.

Er det ikke bedre at prøve at leve op til en høj moral end at give op?

Medmindre den er så høj, at ingen kan leve op til den -

- og du derfor ender med at sidde heroppe og have foragt for alle.

- Skal jeg da komme ned på dit niveau? - Der er dejligt hernede, ja.

- Det er for meget. - Nej, det er fedt.

- Vil du sende det? - Ja. Det er det, vi skal frem til.

- Du er skidegod. - Det er for meget.

Gu' er det ej. Det er perfekt. Det er tilpas.

Det er fuldstændigt tilpas. Det er den ærlighed, vi skal have frem.

- Det er også meget selvoptaget, ikke? - Jo, jo.

Jeg kigger lige til Nemo.

- Far? - Ja.

- Og hvad med snegle? De spiser blade. - Hvad?

- Min snegl spiser blade. - Ja.

- Tror du, at der er snegle her? - Jeg tror, at der bor nogle frøer.

Ja...

Den her er sådan lidt...

Hvem er den klogeste af alle fugle?

- Ugle... - Ugle!

Jeg er vokset op i København.

Jeg kender navne på de fleste gader og stræder i byen.

Jeg kender navne på Michelin-restauranter.

Jeg kender fodboldspillere tilbage til 70'erne -

- og navne på cykelryttere, filosoffer, bilmærker og tøjmærker -

- men jeg kender ikke naturen.

Jeg har ikke sprog for den.

Jeg tror ikke, at jeg vil kunne kende forskel på en bøg og en ask.

Og for mig er blomster bare blomster. Der er gule blomster og blå blomster -

- men jeg ved ikke, hvad de hedder.

Den tyske filosof Ludwig Wittgenstein sagde:

'Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden.'

Hvis vi og Nemo skal lære naturen bedre at kende og få et forhold til den -

- så tror jeg, at det er fuldstændig afgørende, vi også får et sprog for den.

Det er vigtigt, det ikke bliver filtret, ikke?

- Hvis det... - Tænk, hvis vi fandt en ægte fisk.

En ægte fisk? Ja, vi håber på at finde en vaskeægte fisk.

Slip, slip. Kom, slip.

Kom så...

Hvad fanden...

- Teit? - Ja.

Prøv lige at komme.

- Prøv at se. - Hvad så?

Der. Der...

- Er det mennesker? - Ja. Hvad fanden laver de her?

Vores shelter var da det eneste, ikke?

Jo, det tror jeg.

Åh nej.

Nej, lad være med at vinke.

Kom. Teit, kom nu bare.

Det stod da også på hjemmesiden, ikke? At vi ville være helt isoleret.

Jo.

Ellers kunne vi have valgt et sommerhus.

- De er sikkert bare på vandretur. - Lad os håbe det.

- Ellers er det sgu falsk reklame. - Slap nu af.

Det dufter godt.

- Har du fået skrevet? - Ja, jeg har vist fået hul på noget.

- Er det rigtigt? - Ja.

Så kommer det jo lige så stille og roligt, ikke?

- Sover han allerede? - Han gik ud som et lys.

Prøv at se... hvad vi fandt.

- Lige herovre. Kæmpe område. - Hvor lækkert.

- Er de ikke flotte? - Helt vildt.

Skal vi ikke fejre det? Jeg så en flaske vin.

Stine?

- Gud, nej, nej. - Den lå derude.

- Det har de da ikke skrevet noget om. - Det er jo bare et redskab.

- Nej... - Der er også patroner.

- Det er ægte. - Hold kæft, hvor er den fed.

Måske jeg kan få ram på noget, mens vi er her.

Du ligner lidt en nonne, der holder på en sømands-pik.

Tak skal du have.

Jeg har et år til at få nedlagt noget. Det skal nok lykkes.

- Værsgo. - Tak.

Vi er så seje. Hvem ville ellers turde gøre det her?

Folk snakker og røven går.

Luk øjnene.

Prøv lige at lukke øjnene.

Stå stille. Øjnene er lukkede.

- Uha-da... Det er bare en duttelut.

Det er meget pænt, ikke?

Teit...

Okay.

Jeg tænkte, at vi skulle starte med at se tilbage på den sidste uge.

Hvordan har du det?

Det forstyrrer mig rigtig meget, at vi potentielt ikke er alene herude.

Jeg så røg på den anden side af søen i dag, så de bor her nok.

Eller er her i længere tid.

- Skal vi nævne det? - Hvorfor ikke? Lad os være ærlige.

Ja... Det undergraver bare ligesom præmissen for podcasten -

- og hele mit arbejde, ikke?

Præmissen er vel også, at vi skal være ærlige?

Jeg synes, at vi bliver nødt til at redefinere projektet.

- Redefinere det? - Vi er ikke så isolerede som planlagt.

Skal vi så potentielt tage hjem før tid?

Hvis præmissen har ændret sig for det, vi havde planlagt og var blevet lovet.

Vi er nødt til at være ærlige omkring det.

Man kan godt give et ærligt indblik i en tilstand -

- og så sortere nogle ting fra, som ikke er relevante.

Ja, du har magten over det. Du kan klippe det, som du vil.

Jeg synes, du redigerer virkeligheden til at lige en virkelighed, du vil have.

Jeg ved ikke, om jeg synes, at det er ærligt.

- Synes du, at du har været ærlig? - Ja. Det synes jeg.

Okay.

Hvad...

Refererer du til dengang, jeg var utro?

Er det ikke det? Du vil udstille mig som den store løgner, du synes, jeg er.

Er det ikke det, du sidder og hentyder til?

- Wow... - Wow.

Er det ikke det, du vil have mig til at sige? Hvad?

Jeg bruger det ikke. For fanden, Stine... Fuck...

Jeg bruger det ikke.

- Men kan vi ikke bygge det her? - Jo, det var jo det, vi var i gang med.

Hvordan skal den...

Jeg kan ikke huske, hvordan du havde lavet det, men vi må finde på noget nyt.

Sådan her var det. Det blev bygget mere og mere... sådan her.

Det var i al fald sådan her.

- Byg det færdigt, så skriver jeg lidt. - Nej...

Mor? Kom ned og leg med mig.

- Mor? - Hvad er der, skat?

- Kom ned og leg. - Skat, det kan jeg ikke.

Du må altså lige lege selv, ikke også?

Nej, skat. Nej, nej...

Nej, skat, lad være med det.

Nej, nej, vent lige. Det skal du altså ikke lige.

Det vil jeg ikke have. Det er mit arbejde.

Skat, jeg vil ikke have, at du gør det der.

Forstår du det?

Nemo? Nemo?

Hvor er du dog irriterende.

Her. En halv time.

Nemo? Nej!

Lad være med det der. Kom ind.

- Hvorfor er du ikke i gang med maden? - Du skulle lave mad.

Jeg har ikke været ude at løbe, siden vi kom, vel?

Sæt dig på numsen, kammerat.

- Du må tage ham hele dagen i morgen. - Jeg skal arbejde på podcasten.

Jeg får ikke lavet en skid, når jeg har ham.

- Det gør jeg heller ikke. - Nej, men jeg havde ham i dag.

For satan. Sid ordentligt, for fanden.

For satan!

Nemo? Nemo?

Kan du ikke bare lade ham gøre det? Jeg orker ikke mere nu.

- Skal vi bare lade ham se noget? - Nej, hvorfor dog det?

- Har vi en åben flaske vin? - Nej, det tror jeg ikke.

Ej, ad, ad, ad!

Du vil udstille mig som den store løgner, du synes, jeg er.

Er det ikke det, du sidder og hentyder til?

Den der var lidt dyb.

- Var den? - Ja.

- Skal vi prøve at få spindelvævet ud? - Nej.

Så har den ikke dens hjem mere.

Og så dør alle... Og alt er godt for naturen.

Så hvis der ikke er noget spindelvæv -

- så er det også, at edderkoppen ikke får noget mad.

- Det er rigtigt. - Og så dør frøerne.

Og så døde alle. Og så dør vi.

- Det er så rigtigt. Du er så sød. - Ved du, hvordan frøerne fanger dem?

- Men dens tunge. - Er det rigtigt?

Endnu længere.

Bliv lige her. Bliv lige i to sekunder.

Ah, min finger er gået af.

Nu har jeg kun tre fingre...

Nemo?

Nemo?

Nej, nej, nej...

Nemo!

Nemo!

Skat...

Nemo!

Nemo!

Nemo!

Nemo!

Nemo!

Nemo!

Nemo!

Nemo! Skat...

Nemo, kig lige på mig.

Hej... Hvad er der med dig?

Jeg får lyst til at spørge dig, hvad du håber på, vi finder herude?

- Det kunne jeg godt tænke mig at høre. - Jeg håber på at finde dig.

- Hvad sker der? Hvor er han? - Derinde.

- Hvad er der galt? Har han slået sig? - Måske.

Jeg kan slet ikke komme i kontakt med ham. Kan du ikke lige gå ind...

- Hvorfor er han sådan der? - Det skal nok gå over.

Jeg går derind igen om lidt.

Hej, skat... Hej...

Hvad så? Prøv lige at sætte dig op, skat.

Ikke?

Hej, hvad er det, du kigger på?

Nemo? Så du noget ude i skoven?

Du skal sige til mig, hvis der skete noget derude.

Jeg vil have min mor.

Jamen jeg er lige her.

Du er ikke min mor.

- Jo, jeg er, skat. - Nej.

- Nu skal du lægge dig ned, ikke? - Nej.

Jo, du skal lægge dig ned, skat. Nemo, kig lige på mig.

Av! Du må altså ikke slå mig. Stop så. Nu skal du stoppe.

- Nej. - Kig lige på mig.

- Du er ikke min rigtige mor. - Jo, jeg er din mor. Nemo, kig på mig.

- Du er ikke min rigtige mor. - Jo, jeg er din mor. Læg dig nu ned.

Du er ikke min rigtige mor.

Nemo, stop så! Stop så.

- Kom, Nemo. - Du er ikke min mor.

Nu skal du simpelthen stoppe med at sige det der. Stop!

Lad være!

Jeg er lige inde ved siden af, skat. Jeg kommer ind igen om lidt.

Hvad er det, der sker? Hvad er det, der foregår?

- Hvorfor siger han hele tiden det der? - Jeg ved det ikke.

Han siger hele tiden til mig, at jeg ikke er hans mor.

Det er, som om jeg ikke kan kende ham.

Sig ikke sådan noget. Tænk, hvis han hører dig?

- Hvad fanden gør vi? - Teit?

Han forsvandt ude i skoven.

- Hvad mener du? - Han har været sådan der lige siden.

Jeg så en anden kvinde. Det var, som om hun holdt øje med os.

Jeg ville bare lige hurtigt følge efter hende. Da jeg kom tilbage, var Nemo væk.

- Tænk, hvis du ikke havde fundet ham. - Det behøver du ikke at sige, Teit.

Jeg føler mig som verdens værste mor.

Han opfører sig mærkeligt, fordi han er traumatiseret.

Jamen der er noget helt galt. Han er ikke sig selv.

- Hvorfor har du ikke fortalt mig det? - Jeg vidste, du ville være fordømmende.

Hvad gør vi? Okay...

- Hvad skete der med hende den anden? - Hun forsvandt.

Og jeg sværger, at hun også kaldte på Nemo.

- Hun kaldte på vores søn? - Ja. Det var fucking klamt.

Jeg har sådan en mærkelig følelse af, at de prøver at sabotere det for os.

Der er nogen, der prøver... Jeg vil gerne hjem.

Det er det, det handler om, ikke? Du vil finde en undskyldning for at komme væk.

- Nej. - Jo. Du vil ikke prøve.

Jeg prøver. Det er ikke fair. Jeg prøver.

- Men der er noget galt med vores dreng. - Du vil ikke tilgive mig.

- Hvor smålig tror du, at jeg er? - Jeg har ikke set nogen grænser.

- Hvad? - Jeg har ikke set nogen grænser.

Fuck, hvor er du ussel!

Er det det, du klynger dig til? At min verden ville vælte af dit sidespring?

- Du er syg i hovedet. - Mig? Hvem er syg i hovedet?

Din søn blev væk, han fik et traume og ligger græder, og du tænker på dig selv.

Vi skulle fucking aldrig være taget herud.

Mor...

Mor...

Der sker ikke noget.

Bare læg dig ned igen.

- Hvad laver du? - Jeg vil hjem.

- Det kan vi ikke. - Så bliv her. Jeg tager Nemo med.

- Nej, det gør du fandeme ikke. - Jo.

- Lad være. Hvad vil du gøre? - Du tager ikke min søn.

- Slip mig! - Du tager ikke min søn.

Jeg får lyst til at spørge dig, hvad du håber på, vi finder herude?

- Det kunne jeg godt tænke mig at høre. - Jeg håber på at finde dig.

Helt banalt...

Hinanden.

Jeg får lyst til at spørge...

Hvad du håber på, vi finder herude?

Jeg håber på, at vi finder os selv.

Og hinanden.

Jeg håber på at finde dig.

Jeg håber på, at vi finder os selv.

Okay, vi kører.

Hvad fanden?

Hvad er det?

Har vi ikke lige kørt her?

- Hvad? Jeg har jo ikke drejet? - Det må du have gjort.

- Det har jeg ikke. - Det har du jo.

Vend bilen.

- Pas på træet. - Jeg har styr på det.

Hold øje med, at vejen ikke deler sig.

Nej, nej, nej... Teit.

- Hvad fanden sker der? - Det kan ikke passe.

Vi må ligge og køre i ring. Vi skal have fat i et kort.

Bare lad ham sove.

Tarzan? Tarzan, kom.

- Hvor er kortet? - Jeg ved det ikke.

Hvor fanden er det?

Pis!

- Hallo? - Hallo?

- Hvem er det? - Hvem er det?

- Hallo? - Hallo?

Vi er i et shelter på den sydlige...

Hvem fanden var det? Har vi fanget et eller andet signal?

Kan det være dem, vi så? Dem på den anden side?

Det kan være, at de kan hjælpe os.

- Jeg er ikke tryg ved det. - Hvad fanden skal vi så gøre?

Jeg ved det ikke.

- Okay. - Jeg henter Nemo.

- Har du ham? - Ja. Vi skal have riflen med.

Vi kan ikke komme anstigende med et gevær og bede om hjælp.

Det er dit ansvar så.

Hvad med Tarzan?

Ah, fuck...

- Var hun inde? - Nej.

Hun skal nok klare den.

Vi kommer snart tilbage, ikke?

Hvad fanden sker der? Hvorfor er vi kommet tilbage.

Vi havde sgu da ikke trukket gardinerne fra.

Hallo?

Er her nogen?

Hallo?

Jeg kan ikke huske, at jeg har skrevet det her.

Okay, jeg lægger lige ham her. Så finder vi ud af, hvad vi gør.

Okay?

Teit! Teit!

Hvad sker der?

Hvad sker der?

- Nemo, gå ind. - Kom her, skat.

Hvad sker der? Hvor skal de hen?

- Stine... - Nej, nej, nej.

- Teit! - Stop!

Bliv der!

Giv ham til mig.

Giv ham til mig.

- Nej. - Aflever ham.

- Aflever ham! - Vi skyder hende.

- Løb, Teit. - Bliv her. Giv slip på min dreng.

- Nej. - Nej...

Teit!

Nemo!

Nemo! Nej...

Hvem er I? Hvorfor ligner I os fuldstændig?

Jeg ved det ikke. Vi kommer fra et hus, der er magen til det her.

Vi sejlede over søen og kom hertil.

Vi ved heller ikke, hvad fanden der sker.

- Hvor fandt I Nemo henne? - Han er vores søn.

Lad være med at lyve. Hvor fandt I Nemo?

- Han er vores dreng. - Hold kæft. Du skal holde din kæft nu.

Ellers plaffer jeg hovedet af dig. Vend jer rundt.

Tag din jakke af. Og smykker.

Og dine briller. Kom.

Den vej. Kom nu, den vej der.

Hvorfor lod du dem tage ham?

Dig.

Læn dig frem.

Kom med.

Stine...

Få fat i det gevær.

Kom ud.

Gå om bagved. Gå om bagved.

Stil dig der. Derhenne.

Ned på jorden.

Hvorfor har du taget min søn?

Vi vidste det ikke. Vi har ikke taget noget med vilje.

Du skal holde din kæft nu. Forstår du det? Hvorfor ligner du mig?

Hvad hed din mor? Hed hun Marianne?

Hun døde af brystkræft, ikke?

Hvor ved du det fra? Har I fulgt efter os?

Nej, nej...

- Hvorfor gør I det her? - Jeg vil bare gerne se min søn.

Hold kæft! Nemo er min søn. Forstår du det?

Stine! Hvad sker der?

Stine!

Nej!

Stine!

I rører hende ikke! Stine!

Er du okay? Hvad sker der?

Jeg er okay.

Stine?

Teit...

- Hvad laver du? - Hun overfaldt mig.

- Hun var helt sindssyg. - Hvorfor tog du hende herud?

Jeg ville udspørge hende. Jeg ville høre, hvem fanden de er.

Okay, hun er i live.

- Giv mig det her. - Teit, hun angreb mig.

Giv mig det.

Det er ikke ladt, for fanden.

Vi skal have hende ind i annekset, inden hun vågner.

Kan du ikke lige...

Kom så.

Stine...

Hvad fanden laver du? Vi har Nemo. Hvorfor truer du hende med et gevær?

Hun siger, at... Hun blev ved med at sige...

Hvad sker der?

Hej, skat.

Hej, Nemski.

Jeg tager ham lige ind.

Nemo? Prøv at kigge på mig.

Er du også min mor?

Ja, det er jeg. Jeg ved godt, at det hele er lidt underligt.

- Vil du ikke blive? - Selvfølgelig, skat.

Vi skal nok finde ud af det.

Teit, vi finder ud af det.

Hvorfor kommer du og siger det nu?

Vi skal skilles. Var det ikke det, du ville?

Jeg vil gerne prøve at finde ud af det. - Hvorfor? Du kan ikke engang lide mig.

- Det passer ikke. - Jo.

- Du var mig utro. - Ja, men du elskede mig ikke.

Det er meget værre.

Teit...

Du skal ikke røre ved mig.

Jeg vil gerne sige undskyld.

Jeg tror, at jeg er bange.

Jeg er bange for...

Jeg er bange for, at du går fra mig -

- hvis jeg virkelig giver mig hen.

At...

At du måske ikke ville elske mig, hvis du virkelig kendte mig.

Det er rigtigt. Jeg har straffet dig.

Jeg tilgav dig aldrig.

Du skulle bare føle dig lige så lille og uelsket, som du fik mig til at føle.

Kan vi ikke starte forfra?

Jeg har ikke sagt hele sandheden til dig.

Jeg blev ved med at skrive til hende.

Selvom jeg sagde, at jeg ikke gjorde.

Okay.

Tror du, at vi bliver straffet?

For ikke at være der for Nemo?

Hvad hvis det er deres dreng, vi har taget? Hvis der også er to af ham?

Nej, han er vores dreng. Det er vores dreng.

Det er vores søn.

Kig på mig.

Mor?

Mor?

Hey, skat... Shy...

- Hvor skal du hen? - Jeg skal ingen steder, skat.

Bare sov videre, ikke også?

Du er ikke min kone.

Du har ladt geværet.

Hvorfor har du ikke brugt det?

Mente du så noget af det, du sagde i går?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det sådan her.

Hold da kæft, der tog du røven på mig.

Kom her. Er du okay?

- Hvor er Nemo? - Han er derinde.

Han sover. Er du okay?

- Hun skal ind i annekset. - Nej.

- Vi skal ikke true hinanden. - Hun slog mig ned.

- Vi ved ikke, hvad de kan finde på. - Slap nu af!

Er der nogen, der har en forklaring eller en teori om, hvad der foregår?

Nej.

Der er ikke nogen rationel eller logisk forklaring på det her.

Det kan da godt være, at der er det.

Ja, okay, og hvad er det?

Det kan være, jeg har fået en psykose.

Og I kun eksisterer i mit hoved. Eller også er det en straf.

Det kan være, at det er helvede.

Andre fede idéer?

Jeg...

Jeg hørte engang en teori om parallel-universer.

Engang jeg researchede til en artikel.

Måske er vi os i to verdener, der på en eller anden måde overlapper hinanden.

'Superposition'. Hed det det?

Så verden skulle have delt sig i to?

Men så skulle Nemo også have delt sig.

Ingen af os ved, hvad fanden der foregår, men...

Jeg tror ikke, at det er sandsynligt, at der er en anden version af Nemo.

Vi har ledt alle vegne.

I halvandet døgn.

Vi føler jo alle sammen, at han er vores. Hvordan kommer vi så videre?

Stine?

Stine? Tag tøj på, og kom med.

- Hvad sker der? - Jeg har båden klar.

- Den ligger lige hernede. - Hvad mener du?

Vi kan hente vores gevær og komme tilbage.

- Vores gevær? - Vi skal kunne forsvare os.

Vi har lige aftalt, at vi skal gøre det her på en civiliseret måde.

- Vi har lige aftalt det. - De har spærret os inde og truet os.

- Hvorfor forsvarer du dem? - Det gør jeg da heller ikke.

- Det gør jeg ikke! - Er det ham?

Nej, det er ikke ham. Jeg forstår godt, du er forvirret omkring, hvad der skete.

- Men jeg kunne ikke forlade Nemo. - Prøvede du at få mig ud?

Ja. Lad være med at kigge sådan på mg.

- Prøvede du at få fat i geværet? - Jeg kunne ikke få fat i patronerne.

- Fuck det. Nu tager vi af sted. - Nemo kan ikke være alene.

Vi kommer tilbage, inden han vågner.

Jeg har brug for dig. Jeg kan ikke gøre det her selv. Vi må stå sammen.

Okay.

Jeg ved godt, at det er kørt skævt imellem os to.

Og jeg ved også godt, at det er min skyld meget af det.

Du ville have ladet mig blive derinde, hvis han ikke havde lukket mig ud. Ikke?

- Nej. - Du er pisseligeglad med mig.

Lad være med at stå og spille offer.

Hvem er det, der spiller offer?

- Det var dig, der lod dem tage ham. - Hold kæft, hvor er det usselt sagt.

Men det er sandheden. Indrøm det dog.

Luk røven med det pis. Det er jo ikke rigtigt.

Hvem var det, der mistede vores søn i skoven?

Det var dig.

Ved du godt selv, du er en dårlig mor? At miste sit barn? Du er egocentret.

- En fucking egoist. - Snak ikke sådan til mig!

Jeg siger jo bare sandheden. Er det hårdt for dig at høre den?

Jeg er faktisk ligeglad med dig, for du er et småt og afstumpet menneske.

- Skal du ind og sutte pik? - Hvor er du klam.

- Det så hyggeligt ud. - Du sover ikke?

Jeg kan ikke.

Det samme her.

Der ligger en skarp køkkenkniv i øverste skuffe, men...

Det har du måske overvejet?

Skal du have et glas med?

Er det ikke utroligt, at man bliver i det?

- I et så dysfunktionelt parforhold. - Hvad skulle man ellers gøre?

Gå fra ham? Har du aldrig overvejet det?

Jeg tror måske, at jeg bliver ved med at håbe på -

- at det bliver bedre.

At han på magisk vis ændrer sig og begynder at fatte noget.

Hvis jeg havde en krone -

- for hver gang jeg har forestillet mig at placere en økse i Teits hoved.

Så ville du blive indlagt.

Ja.

Bliver du ikke træt af hele tiden at skulle lave dig selv om?

Gå på kompromis, når det ikke gør dig glad?

Det ser hyggeligt ud.

Har I noget, der er stærkere end det der?

- Der er noget hjemmebrændt i skuret. - Fedt.

Han leger også martyr.

Teit tror oprigtigt, at hans følelser er mere rigtige end mine.

Sådan helt objektivt. Jeg har prøvet at overbevise ham om -

- at det er der ikke noget, der hedder. Nogle gange forstår han det.

Og så i næste diskussion har han fuldstændig glemt alt om det.

Har du det på samme måde?

Det er sgu vildt nok.

Vi bliver nødt til at dokumentere det her.

Okay, jeg sidder her -

- over for en eksakt kopi af mig selv.

Det er som at sidde og kigge ind i et spejl.

Hvordan skal jeg beskrive dig?

Mørkt hår, smalle grågrønne øjne...

Overdrevet kælen stemme -

- som dækker over et kæmpe mindreværd?

Det tror jeg, at vi begge har.

Alligevel er det, som om der er en lille forskel på os to.

Er det ikke, som om du er lidt tyndere i tindingerne, end jeg er?

Og hvad sker der med de små hår på næsen og ørerne? Det har jeg sgu da ikke.

Ej, vi tager et billede. Vi tager et billede af jer.

Kom nu.

Her. Okay...

Ja, bare kig ind i kameraet. Det ser så sindssygt ud. Kig her.

- Jeg er lidt højere end dig, ikke? - Kig i kameraet.

- Prøv at vende ansigterne mod hinanden. - Begge to?

- Ja. - Lige præcis.

- Fedt, fedt, fedt. - Lad os se her.

Okay... Prøv lige at se.

Det er grineren. Han laver det samme dumme Teit-hoved på alle billederne.

Man kan seriøst ikke tage et billede, uden at han gør det.

Hold kæft, hvor ser det vanvittigt ud.

Lad være. Lad være med det der, for fanden.

Åh, Teit...

Han snød mig.

Han lod, som om han var en blød og loyal mand, som man kunne stole på -

- og som altid ville være der.

Klippe.

Kæft, det er så usselt, den position han sætter mig i. Det er helt vildt.

Jeg har opgivet alt for den her familie.

Fuldstændig.

Jeg kunne reelt set have været færdig med min bog, var det ikke for ham.

Jeg tog ham kun, fordi jeg troede, at han var tryg at være sammen med.

Du må da også have det sådan.

Tænker du ikke, at noget af det er dit ansvar også?

Selvfølgelig har jeg da del i det. Det ved jeg da godt.

Men det er jo Teit, der har løjet.

Han har ikke været ærlig.

Det må du sgu da også have oplevet.

Tarzan!

Tarzan?

Nej, nej, nej... Tarzan?

Rolig, Tarzan...

- Kom så her. - Tarzan, kom her.

Hvad sker der? Hvordan er hun kommet over? Rolig, skat.

Tarzan!

Tarzan!

Hvad...

- Hvor blev hun af? - Hvad sker der?

Hun forsvandt.

Hvorfor kan jeg bare gå igennem?

Hvordan kom hun ud?

Vi kan komme væk.

Hvis den anden version af os er død.

Nej...

Nej, nej, nej...

Det er for sindssygt. Det kan vi ikke...

Vi bliver nødt til at sige det her til de andre.

Stoler du på hende?

Stoler du på ham?

Hvad hvis det er vores mulighed for at komme væk?

Vi kan ikke slå nogen ihjel.

Det kan vi ikke. Det skal vi ikke.

Du spurgte, om jeg mente det, jeg sagde.

Det gjorde jeg.

Fandt I den anden?

Nej.

Men vi...

Vi fandt noget andet, som du skal se.

Jeg skal vise dig det.

Hvad er det?

Hvad har du på hovedet?

Det er en robot, og det er altid godt.

En robot, det er godt, og den siger 'åh yeah'.

Hvad skete der derude?

Det var Tarzan.

Vores Tarzan.

Er hun...

Er hun i live?

Hun er død.

Hvordan?

Jeg ved det ikke.

Hun må have fundet en måde at komme over på.

- Alting er ødelagt. - Teit...

Teit... Nej...

Nej...

Du skal aldrig nogensinde røre ved mig igen.

- Mor, jeg vil hjem. - Vi skal hjem nu, skat.

- Stop bilen. - Hvad er der?

- Hvad var det? - Ikke noget. Bare kør.

Danske tekster: Louise Andersen Oneliner