Original subtitles

-Kan du se Vint, mor? -Ja.

Kan du se den bluse, jeg købte til ham? Han skulle være fin, når du er her.

Den er pæn, men ikke min stil.

-Din far ville ikke vise sig i sådan en. -Nej, mor.

Hvor længe vil du spille komedie? Vi ved, hvorfor du tog ham.

Skal vi glemme det her i dag? Har vi ikke noget rart at tale om?

-Jo, hvornår hælder du ham ud? -Kan vi tale om noget andet?

Man skal også børste tænder.

Ellers får man huller, og tænderne rådner.

Jeg var bryder i high school og skulle tabe mig-det der gav mig fire huller.

Nogle gange besvimede jeg. Det er ikke godt.

-Hvad vil du? -Jeg gik bare herud for at ryge.

Begge mine forældre ryger, så du behøver ikke gemme dig.

Det ved jeg. Jeg orker bare ikke alle de kommentarer.

Nå... hvordan er det at være gift?

Gud, du er 16 år. Du er for ung til det der.

Nå, nu vågnede du. Okay.

Ved du hvad? Jeg vil afpresse dig.

Giv mig 5 dollar til smøger, så siger jeg intet Kay om din dødsmaskine.

Ved du, hvad jeg gør med folk, der ikke betaler tilbage?

Drejer-og smæk!

Hvad leder du efter?

-Søen, jeg vil ikke holde for langt væk. -Du godeste...

Toiletterne er der, så parker nu bare.

"Ikke holde for langt væk"? Vi skal på vandretur!

Jeg... Hvad? Jeg vil ikke...

-Har du sovet i telt i en skov? -Ja.

Vent, jeg går med.

-Skal vi forsøge at få en god tur? -Ja, det her bliver dejligt.

Check ind, så finder jeg toilettet. Prøv i det mindste.

Hej, hvordan går det?

Nå, nu fik du den der "hvad er der nu?"-mine!

Bare så der ikke bliver vrøvl, vil du flytte til et andet sted?

Ellers bliver det svært for mig at bakke ud i morgen.

Ja, gerne. Jeg flytter bilen.

-Hvor kommer I fra? -Østkysten.

-Det tænkte jeg nok. -Hvad mener du?

Der er ikke mange som dig.

-Du er sjov. Er du her hele ugen? -Ja.

-Og derfor har du autocamperen? -Ja. Her sker der virkelig noget.

-Her er kønt. -Ja, der er smukt. Ja.

Lad os så se...

Det var ikke så slemt i dag, vel? Mia så godt ud.

-Er hun stadig i terapi? -Hvad snakker du om?

Hun så ikke ud til at have det godt.

Jeg tror, forsikringen dækker det. Men hvad angår det dig?

Jeg spurgte bare.

Ja, læg den der!

Er du der, skat? Hallo?

-Hvem er det? -Det skal du ikke tænke på.

-Sig det! -Det er ligegyldigt, og det ved du.

Hallo, hvad laver du? Der er lang vej tilbage, kom nu!

-Kan vi hjælpe dig? -Nej, jeg skal nok på hospitalet.

-Vi kører dig. Kan du sidde op? -Rejs ham op, Vint!

Kom, Vint! Pas på, hvor du går, ellers skader du ham!

-Nu er vi der næsten. -Ind i bilen. Vær nu forsigtig!

Vær forsigtig!

-Find et hospital! -Til højre.

Drej til højre. Til højre!

Kør hurtigere, Vint!

-Fandens! -Højre eller venstre?

-Kør ligeud. Hurtigere! -Jeg forsøger jo!

Hallo! Stop!

Hallo! Vent!

Vil du sige noget?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Hvad er der sket?

Nogen overfaldt dig. Og... Kay er forsvundet.

Hvad? Kay?

Kay-din kone Kay.

Du har ligget i koma i tre måneder-

-og politiet sagde... Efter en uge går man ud fra, at folk er døde.

Sludder. Det der er noget sludder.

Du ved godt, hvem jeg er, ikke?

Jeg vil bare have det her overstået.

Det ved jeg.

TILLYKKE, VINT!

-Hej. -Dav.

Jeg har boet ovenpå, siden du kom på hospitalet.

Det er i orden.

Jeg har haft travlt med... ikke at dø.

Jeg ville spørge, hvordan du har det, men du ser herrens ud.

Tak. Det skyldes sikkert håret. Jeg er lige vågnet.

Jeg går nu.

-Har du en plan? -Nej, jeg går op efter mine ting.

Vil du virkelig manipulere med mig på den måde?

Jeg gætter på, at din eneste mulighed er at flytte hjem igen, ikke?

Jeg tror ikke engang, at det er muligt længere.

Du kan blive ovenpå.

Jeg kommer alligevel aldrig derop.

Okay. Tak.

Åh Gud! Vint! Vint! Vågn op, kom nu!

Kom nu! Sæt dig op! Op!

Hvad fanden har du lavet? Hvad har du gjort?

Sig nu noget!

-Hvad har du gjort? -Hold op.

-Hvor mange har du taget? -Bare lad det ske.

-Lade hvad ske? -Bare lad tingene ske.

Hør...

Hvis jeg dør...

...så dør jeg.

Overlever jeg til i morgen, så er jeg stadig noget værd.

Okay?

Du? Gå.

Jeg kalder på dig, hvis jeg mangler noget.

Hvor skal du hen?

Jeg vil tæve ham.

Ja, sikkert.

-Du kan ikke huske mig. -Nej.

Det generer mig ikke. Jeg husker det heller ikke særlig godt.

Jeg hørte, hvad du var ude for.

Ja, men nu er du tilbage. Tillykke.

Her er din præmie. Tag den!

Hvem fortalte dig det?

En kvinde... i telefonen, herude.

Jeg hørte det, mens jeg lyttede til Stones.

Udenfor her. Pigen, som bor hos dig.

Hun talte skidehøjt klokken 2 om natten.

Jeg var på vej for at sige noget, for jeg ville gerne sove!

Jeg hader folk, der gør sådan. Hader dem, men...

Det er i orden, for jeg er et tilgivende menneske.

-Så du husker mig slet ikke? -Nej.

Det burde du måske ikke gøre. Vil du have lidt af den der?

Vent lidt. Du må hellere lade være.

Det sætter dig måske i koma igen. Og det ville jo være surt, ikke?

Vi havde knap nok talt sammen.

Sidst vi sås, havde jeg inviteret dig til min fødselsdagsfest.

-Kom jeg? -Nej. Det gjorde du ikke.

Du kom ikke.

Jeg misunder dig.

Du husker ikke de fejl, du har begået.

Bliv ikke ked af det, hvis dine minder aldrig vender tilbage.

Du får en ny start! Få noget ud af den.

Ja, for fanden... en ny start.

Før elskede jeg at tage på arbejde.

Nu orker jeg det ikke.

Du! Hvis du mangler et sted at sove, så har jeg plads!

-Tak. -Fint nok.

Hvad pokker er det der?

Det er mig. Det der er dig. Og jeg stikker dig ned.

-På skitur? -På skitur.

Okay så.

Utroligt hvor vigtig man bliver, når man dør. Eller som i mit tilfælde næsten dør

-Har du det godt? -Fint. Hvorfor?

Jeg troede bare, at jeg skulle vække og finde dig dør nedenunder i dag.

Tak, fordi du spørger, men nej, jeg er ikke død nedenunder.

Jeg er jo død forneden, men ligger ikke død på gulvet.

Jeg tænker på, hvordan du har tid til at være her. Vel ikke for min skyld?

Nej. Det er ikke for din skyld.

Jeg har ikke noget arbejde lige nu.

Og jeg forsøger at flytte hjemmefra, så...

-Hvad? -"Hvad".

Nå ja, din mor har ringet. Din fysioterapeut kommer i morgen.

Vær forsigtig med den der. Jeg fik den af far, da jeg fyldte 14.

-Jeg ville bare... -Jeg laver sjov!

Det er noget lort, ligesom han var.

Når jeg tænker over det, kan du gøre med den, hvad du vil.

Behold den, sælg den, smid den ud. Jeg er ligeglad. Men den er gammel.

Man skal tage hårdt fat, når man spænder hanen.

Kays slægt solgte min 45'er med alt andet, jeg ejede.

Fanden tage dem.

Den, der har flest ting, når han dør... han dør stadig.

Det betyder ikke en skid.

For pokker... Sæt dig ned. Slap af.

Du er en omvandrende død. Ligesom mig.

Verden vil vist ikke beholde os ret meget længere, vel?

Vi kan lige så godt få det bedste ud af det, vi har tilbage.

Geværet der...

Det er uvurderligt i den betydning, at det ikke har nogen værdi.

Det betyder ingenting for mig.

Nej, ingenting.

Jeg fik det af et røvhul, og du får det af et andet røvhul!

Ja, du skal vel bruge et gevær. Hvad har du tænkt dig?

Har du et slag at udkæmpe eller din egen lille krig?

Både og.

Og hvad er dit mål, min ven?

Jeg ved det ikke. Jeg lader det finde mig.

Hør her. Jeg vil visa dig noget.

Slap af! Jeg gør dig ikke noget.

Jeg troede ikke, at man lavede så grimme ar længere. Det er fandeme grimt!

Og det er et klart og tydeligt motiv, du har der.

Ved du, hvad jeg tror? Jeg tror, at hvis man har lidt...

Hvis man oplevet tab, er man mere åben for at forstå det.

Men du er vel mere åben for at gøre noget ved det, ikke?

Måske.

Jeg kan knap nok huske noget.

Jeg ved ikke engang, hvad jeg roder mig ud i.

Noget må du kunne huske, siden du bryder ind for at stjæle et af mine våben.

Ja... kom nu. Jeg sagde jo, at det er gammelt.

Det var pokkers... Det er ladt. Værsgo!

-Mener du det? -Ja, jeg har fire til ovenpå.

Du behøver ingen instrukser til det.

Men sigt ikke på din hund. Eller dine fødder, for det er effektivt.

Ja...

Jeg vil bare sige...

Den dæmon, du vil angribe, sørg for at dræbe den!

Okay? For jeg dræbte ikke min, og nu hjemsøger den mig hver nat!

-Jeg troede, at jeg vækkede dig. -Ja, ja.

Jeg sov dybt og drømte om dette øjeblik.

Lige her. Lige her.

Stop! Nej, stop.

-Giv mig det! -Hvad laver du?!

-Hvad laver du hernede? -Jeg ledte efter dig.

-Mens du vaskede? -Ja, jeg vasker, og hvad så?

Hvad laver du her, og hvad skal du med et gevær?

Jeg ville lægge det i bilen og køre en tur, men så tog du det.

Og hvor skal du hen? Du har ikke engang undersøgt tingene. Du er bare dum!

Indtil du har gennemgået en tiendedel af, hvad jeg har, så hør på mig.

-Indtil da er jeg ligeglad! -Helt ærligt? Jeg har mistet min søster!

-Jeg aner ikke, hvor hun er! -Ingen af os to er perfekt!

Jeg er måske for hurtig, men jeg gør ikke noget nu... Men jeg tager mit liv!

-Nej. -Mia.

-Nej. -Stop nu, Mia! For fanden, stop!

For helvede! Stop så!

Hvad laver du? Vint!

Vint?

Herregud...

Hvor skal du hen? Hallo!

Du ville med, så nu skal du være mine øjne. Jeg kører ikke på fuld kraft.

-Helt ærligt? -Vær opmærksom på alt, du ser.

Vær som en kat.

Miau.

-Hvordan går det? -Fint.

Hvad kan I give mig for dem her?

Et gevær med randtænding...

Du kan røve en diligence med det, men du skal nok ikke affyre det.

Vil du have det?

Du kan få dem begge for det, du kan give mig fra montren her.

Jeg vil give dig 45'eren for dem.

Ja. Det er i orden.

Jeg skal lave et baggrundstjek.

Hør... Glem det. Jeg skal lige ordne noget. Jeg kommer tilbage.

-Hvorfor har du så travlt? -Det har jeg ikke. Må jeg ikke sige nej?

Ombestemmer du dig, har vi længe åbent.

Hvorfor tror du, at I tog derind?

Det må vi have gjort. Om morgenen kørte vi direkte til festen.

Ja, Kay fortalte om det.

Vi overnattede et sted, og det her er det nærmeste hotel.

Skulle jeg gøre noget ulovligt, ville jeg ikke vælge en hotelkæde.

Politiet forsøgte forgæves at spore samtalen. Taletidskort.

Men de kunne fastslå, at hun ringede fra et nummer herfra.

Så er det her jo en god start.

Jeg er snart tilbage, have telefonen parat.

-Jeg går med. -Nej, tro mig: Du gør mere gavn her.

Okay.

Dav.

-Er det her byens eneste hotel? -I princippet, ja.

Øh... ser jeg bekendt ud?

Fra måske for tre måneder siden?

Hvordan skulle jeg vide, hvem du er?

Jeg har måske lejet et værelse af dig. Jeg var med en kvinde i 30'erne. Blond.

Ved du ikke, om du har lejet et værelse her eller ej?

Bare glem, hvad jeg sagde. Jeg tager et værelse.

Jeg skal se ID, og det er 45 dollar kontant. Jeg tager ikke kort endnu.

Hvis jeg giver dig et værelse, får vi begge to problemer.

Så jeg foreslår, at du finder et andet sted.

Okay... Det kan jeg godt.

Kan du fortælle mig noget, så giver mig min tid her større udbytte?

Det kunne jeg godt, men jeg er glad for at være her...

Den mindste hvisken er et skrig her i byen.

Du går ikke på Burketsville High, vel?

-Hvad? -Du udspionerer os vel ikke?

Vi skaffer flest penge i distriktet hvert år. Andre skoler er misundelige.

Engang udgav en fyr fra Hickory sig som... Udmærket.

Du er ikke herfra, vel? Jeg kender alle her, og ville kunne huske dig.

Undskyld, at jeg forstyrrede dig. Jeg går nu.

Hallo, vent lige! Vil du hjælpe mig med noget?

-Du har vist noget at fortælle mig. -Ja, ham fyren...

-Hviken fyr? -Han samlede penge ind til sin skole.

-Du spurgte ikke, hvad han hed? -Nej, han kom hen for at flirte.

Men jeg fik et navn og en adresse. Måske på kvinden, der fandt jer.

-Hvad er adressen? -145 Pleasant...

...Valley Road. Fint, lad os køre.

Øjeblik... Kører vi ud til en adresse, som fremmede har givet os?

-Ja. -Ja, hvorfor ikke.

-Her er nok ikke nogen. -Hold udkig efter den mindste bevægelse.

Jeg tror ikke, at her er nogen. Helt ærligt.

-Her. Jeg ringer og beder dig hente mig. -Hvad nu?

Har du ikke hørt noget om en halv time, ringer du til politiet.

Okay...

Jeg ved snart ikke...

Aner det ikke. Jeg kan ikke genkende noget af det her.

Det er ikke det rette sted. Jeg husker intet af det her.

Det var måske ikke lige her, men vi må være tæt på. Så meget husker du jo.

Det kan ikke være langt herfra. Vi kan ikke give op og køre hjem.

-Skal vi lede i hver eneste lade? -Ja, hvis det er nødvendigt.

Jeg vil vide, hvad der skete med min søster, og med dig.

Hvad fanden?

Hvor er skytten?

Fandens, jeg kan ikke se noget...

Giv mig geværet. Jeg ser godt.

-Nej, du får hovedet skudt af. -Slap nu af, okay?

-Hvad skete der? -Jeg missede ham, lad det.

Lad det igen.

Jeg kan ikke se ham længere. Jeg tror, at jeg fik ham.

Hallo! Jeg kan se dig!

Rejs dig op!

Hvorfor skød du mod os? Hvad havde du gang i?

Kom herover nu, og så nosser vi ikke i det denne gang.

Hallo? Hallo? Fandens!

Bliv her og se, hvad der sker udenfor.

-Hvor skal du hen? -Jeg går ovenpå.

Du ved, hvem jeg er, ikke?

Fint, jeg vil jo ikke ødelægge en familie ved en fejltagelse!

Fortæl! Hvor skal jeg gå hen? Giv mig navne på folk!

-Jeg ved ikke, hvad fanden... -Knyt! Jeg vil ikke være her!

Hvis det gælder pengene, er de væk, jeg er flad!

-Hvilke penge?! -Du ved udmærket, hvad jeg taler om!

-Hvem betalte dig? -Det ved jeg ikke!

Hvem taler du med her? Navn og adresse!

-Hvad er det, du vil? -Springer man så langt ned, ved man det.

Nej! Nej, jeg ved ikke noget.

Jeg hedder Irene Kirshner.

Jeg bor i Eldersville i Pennsylvania.

Hvad er det, du vil vide?!

Jeg vil vide, om min kone...

...er død eller levende.

Jeg ved ikke, hvad du taler om. Vi er hæderlige, så lad os være!

Din familie er langt fra hæderlig.

Nu må jeg finde den unge dreng. Han er sikkert den eneste hæderlige.

Nej!

Nej, ikke min dreng!

Du kan ikke efterlade mig her!

Nøglerne sidder i.

Jeg overvejede at køre.

Vi skal til sted mere.

Hvordan ved du det?

Familien her er indblandet, men det er ikke dem, der bestemmer.

Manden ovenpå talte i telefon med nogen, men ikke med politiet.

Lokal samtale.

-Ring til det. -Nej.

Hvem det end var, så er de i nærheden.

Vi så jo knægten fra huset. Vi finder ham, og så fører han os til dem.

-Bare det så er det rette sted. -Det er det.

Det er et familieanliggende.

Hej, hvor skal du hen? Du kan køre med os.

Ja, vi skal vist samme vej.

Du bestemmer. Sig, hvor du vil hen.

Kan I høre mig hjem til farfar?

-Ved du, hvor vi skal hen? -Ja.

Jeg begynder at se klart nu.

-Det er huset derhenne, ikke? -Jo.

-Max, hvem er det, der bor der? -Min farfar.

-Ja, men hvem flere? -Onkel Bob, Suzy, Peggy.

Er du stadig med?

Hvad vil du gøre?

-Farfar har sådan et. -Jaså?

Fint.

De ved, at vi kommer.

-Hvordan ved du det? -Max Sr ringede til en, da jeg kom op.

Så vi får sikkert ballade.

Og en ting til: Tak.

Fint nok.

Må jeg åbne den nu, farfar?

Hvem ved, hvem jeg er, og hvad jeg laver her?

Vi ved ikke, hvad du laver her, så fortæl os det.

Har I ikke et gæt? Kom nu. Kan ingen af jer gætte det?

Tag, hvad du vil have, og lad os være.

Så du tror, at jeg kom for at tage noget fra jer. Tror du virkelig det?

Det undrer mig, at du tror, jeg vil tage noget fra jer.

-Hvad med dig? -Ville du skræmme os, lykkedes det.

Vælg din kamp... Sig, hvad du vil... eller lad os være.

Kender du en Kay?

-Kay? -Det lyder ikke bekendt. Nej.

Hvad så med mit ansigt? Ser det bekendt ud?

Jeg kan huske dig.

Jeg kan huske, hvad du var ude for. Det kan hele byen.

Du reddede mit liv.

Du kørte mig til Washington Hospital. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Ud fra det, du lige sagde, må jeg takke dig.

Nu ved jeg med sikkerhed, at det var det her værd!

Gå. Tag dem med ind ved siden af.

Gå, børn. En mands styrke viser sig ved, hvordan han håndterer prøvelser.

Jeg går ikke uden en slags bevis!

Hvad med dig, min ven? Hvordan fik han dig med i det her?

Jeg er Kays søster, og jeg vil vide, hvad der skete med hende.

Du virker mere bange end os.

Du har været igennem meget, men du kan gå.

Jeg taler først med politiet i morgen, og jeg nævner ikke, at du var med.

Det sværger jeg... ved mine børns liv.

Jeg er ikke uskyldig. Jeg er nok den mest onde af alle her.

Du har en flot, ny bil derude.

Tror du, vi lever i overflod her?

Se dig omkring. Ser du noget nyt her? Ja, vi havde fest.

Bedre end det bliver det ikke.

Og så kommer du og beskylder mig for noget så sygt, knægt...

-Den er 90 dollar værd. -Ikke til salg.

Det eneste, jeg har fået af Kays far. Han fandt den i vejkanten.

Jeg havde min e-cigaretter i etuiet, og leder jeg, er de her sikkert også!

-Det er mine... -Sig, hvor min kone er!

Jeg ved, at du ikke tror mig, men jeg sværger at lade din familie gå.

Livet er forbandelsen.

Søvnen er lettelsen.

Døden er kuren.

Hvad så nu?

Det var det her værd, ikke sandt? Var det ikke?!

Hvorfor gjorde I det ikke ordentligt?

Jeg holdt ikke øje med tingene. De sagde, at de havde ordnet dig.

-Hvor meget tog du? -Så meget som de ville give.

For hvad?

Du kan virkelig ikke huske noget, vel?

Noget meget ubehageligt. Sygt. Fra en elendig skabning.

Nej... nej.

Du tager fejl.

Jeg er ikke sådan.

Jeg kommer væk herfra. Jeg vil leve.

Det der går ikke længere, knægt. Beklager.

Er Kay dernede?

Du skal snart møde hende. Det ved jeg da.

Hun var også en skønhed.

I to var det perfekte par.

-Nej! Hjælp! Hjælp! -Hold så din kæft!

Svin.

Dit forbandede svin.

Hvad er der, søs? Har du set et spøgelse?

Du har sikkert spørgsmål, men jeg skal hente papirer, så mor kan sælge huset.

Men låsene var blevet udskiftet, så jeg kravlede ind gennem et vindue.

-Ved mor og far, hvad du gør? -Ja, jeg har fortalt det hele.

Det havde været cool at gå til min egen begravelse.

Vint døde, mens han ledte efter dig!

Det var jo en skam.

-Men han fik, hvad han fortjente. -Hvad fanden mener du med det?

-Han forsøgte at dræbe mig. -Det tror jeg ikke på!

Vint er død, og du er på ferie! Ved du, hvor mange der er døde på grund af dig?

Det er muligt, men livet er hårdt. Ondt.

Men jeg er her-resten er ligegyldigt.

Hvordan fanden bar du dig ad med det?

Betaler man folk dobbelt, kan man få hvem som helst-

-især en mand, til at gøre alt.

Har du mødt Adam? Det har du... Han er alle tiders fyr.

Du aner ikke, hvad du har gjort.

Ved du, hvorfor du ikke var med i det her? Fordi du stadig er et barn.

Jeg havde det elendigt, men nu er jeg lykkelig, jeg har en mand og et liv-

-og et fly, der letter om tre timer, så sig nu, hvor mine smykker er.

-Så kan jeg... Har du det godt? -De er i gæsteværelset.

Hvad fanden laver de der?

Tekster: Torben Christensen www.ordiovision.com

Vil du have en pandekage?