Original subtitles

Legetid.

Legetid!

Stop nu!

Det er midnat. Vi begynder, kære lyttere, med en kvinde klædt som brud, og så...

totalt mørke. Drag ikke forhastede konklusioner.

00.02, vi gør som vi plejer. Den, der ikke vil have mareridt, slukker radioen.

Parat? En...

to... tre.

Jeg hedder Candy Blue. Velkommen til Nightmare Radio

hvor gyserhistorierne aldrig ender.

Jeg elsker at høre din stemme... Jack

Kære lyttere, jeg udfordrer jer til at vælge et tema til dagens program.

Fortæl om den vildeste situation, du har oplevet.

Du afgør, hvad vild indebærer.

Du er måske havnet i et slagsmål mellem to rivaliserende bander.

Har hoppet rundt i mudder ved en punkkoncert.

Eller du er måske blevet jaget af en puma i junglen.

Men historien skal være interessant, og du skal selv have oplevet den.

Nummeret er 2015137. Ring nu, tøv ikke.

Vi taler om vilde historier, så nu vil jeg gerne fortælle en.

Den handler om en ensom kvinde, der keder sig.

Hun føler, der mangler noget i hendes liv.

Ellen Foley Photography. Hej, Mary!

Vi kan finde en anden tid, hvis du...

Nej, det forstår jeg.

Tak, fordi du ringede.

Du må enten få flere opgaver eller finde et andet job.

Vi har kun en indkomst, og vores opsparing er væk.

Ellen! Hører du efter?

Sidst, jeg lyttede til dig, købte vi dette hus.

Jeg tog det der.

James.

Ellen?

Ellen? Har du glemt din søster?

- Nej, vi er fanget her. - Hvad så med Ellens firma?

Hun må reklamere. Du skal annoncere, Ellen.

Folk skal vide, at du er her. Jeg kan hjælpe dig.

Ellen?

Farvel.

Hvad er der i vejen?

Ellen?

Ellen?

Ellen, vågn op.

Du er rablende sindssyg!

Ellen!

SAVNET

Klokken er 1, og du lytter til Nightmare Radio.

Historier for folk, der ikke kan sove og som ikke vil sove. Ring til 2015137.

Vi har en lytter i telefonen. Hallo?

- Hej, hvordan har du det? - Ikke dårligt. Hvad hedder du?

- Jack. - Jack...

- Ja, som Jack the Ripper. - Sjovt.

- Vil du fortælle en historie, Jack? - Ja.

Men jeg foretrækker at se på dig, når du fortæller historier.

- Se på mig, når jeg fortæller? - Ja. Jeg kan se dig nu.

- Du er meget køn. - Okay.

Hvilket øje blinkede jeg med nu? Højre eller venstre?

- Det kan jeg ikke se herfra. - Nej...

- Du har sendt en gave, ikke? - Jo.

- Jeg er glad for, at du synes om den. - Hvordan ved du det?

Du har den jo på, skat. Tager jeg fejl?

- Du tager fejl. Lad os høre din historie. - Sikker på, at du ikke har den på?

Nu keder jeg mig. Tak, fordi du ringede.

Skiderik.

Jeg skal pakke sammen, og jeg er udmattet. I må more jer uden mig.

Okay, vi ses i morgen.

- Da jeg rørte ved maven, blødte den. - Ikke dårligt, Bob.

- Du skal jo selv have oplevet det. - Det skete for mig!

Hvis du drømte det, tæller det ikke. Men tak, fordi du ringede.

Klokken er næsten 2, og vi har en ny lytter. Hvem der?

- Hej, søde Candy. Det er mig. - Igen?

Du lod mig ikke fortælle det, jeg ville sige.

- Jeg har ikke tid. Har du en historie? - Selvfølgelig.

Så fortæl den.

Det skete for en måned siden. Hovedkarakteren er en ung, køn pige.

- Med mange venner og et godt job. - Det skal være en personlig historie.

- Vær tålmodig, min søde Candy. - Okay, fortsæt.

Denne pige går ind på en bar med nogle venner fra jobbet.

Stedet var proppet den aften.

En fyr vil byde hende på en drink, men hun siger nej.

Men han insisterer, og til sidst går hun med til det.

Hun vælger den mest luksuriøse drink, som baren serverer,

en fin, fransk vin, som er meget dyr.

Han bruger halvdelen af sin løn på hende.

Hun siger: 'Vent her, jeg skal på toilettet.'

Han bliver stående, og pigen kommer ikke tilbage.

Så ser han pigen og hendes venner forlade baren med flasken.

De ler meget højt.

Frækt, ikke sandt?

Og det værste er, at hun sikkert ikke kan huske ham nu.

Jeg tror, at hun kan huske det, Jack. Og hun fortryder.

Hun var sikkert beruset og ville ikke gøre det igen.

Tror du ikke det? Måske...

Sæt nu fyren ikke var så dum, som hun troede?

Sæt nu hun ydmygede den forkerte?

Sæt nu pigen er dødsdømt og ikke er klar over det?

Interessant, ikke?

Jeg synes, at fyren skulle komme videre. Det var jo ikke noget særligt.

- Men tak, fordi du ringede. - Vov ikke at afbryde, skat.

- Hvad sagde du? - Vov ikke at afbryde.

Farvel, narrøv! Her er det mig, der bestemmer. Nu tager nogle reklamer.

Jeg er ked af, at vi måtte bruge bagdøren.

- Den eneste indgang, der ikke er spærret. - Det gør ikke noget.

Jeg er bare glad for, at du ville vise mig stedet.

Godt... efter mig!

Pas på, hvor du går.

Her har vi det. Wavell Hills kronjuvel.

Bygget i 1827, kun fem år før koleraepidemien udbrød...

1832.

Det er charmerende.

Her er selvfølgelig ingen strøm, og heller ingen varme.

Kommunen har ikke råd til at have varme på.

Men vi kan tænde for den, hvis du vil indspille film her.

Nej, det er fint, som det er.

Godt! Vi må hellere komme videre.

Hvis du følger med mig...

Hver sygeplejerske tog sig af en etage. Hun kunne have et par hjælpere under sig.

På den måde fungerede tingene for alle.

- Stedet er jo enormt! - Ja, tre afdelinger, 46.000 kvm.

Og udstyr til at kunne behandle flere hundrede patienter.

Det ser ikke ud til at være 200 år gammelt.

Bygningen er blevet renoveret gennem årene.

Lige indtil kommunen lukkede stedet for 32 år siden.

Vi kan gå ind her.

Hvad er der sket her?

Intet, som du ikke har vist i dine film, mr Winchester.

- Kender du til mit arbejde? - Ja, lidt.

Du er modig.

Denne institution har hjulpet mange mennesker.

- De var vist ikke altid så optimistiske. - Som min far plejede at sige:

'Man kan ikke lave omelet uden at knække æg.'

Nej, det er sandt.

Ja!

Velkommen til dårehuset! Jeg vil lige filme lidt.

Fint.

Godt... Så kører vi.

Hej til mit fremtidige jeg og producenterne, som kigger med.

Hej, mor.

Jeg er på et af de mest skumle steder, jeg har set meget længe.

Wavell Hill sanatorium, West Virginia.

Heldigvis er ikke alt deprimerende her.

Se, mormors møbelstof!

Ifølge en ven, som bor her, blev Wavell Hill berygtet

for sine frygtelige eksperimenter på patienter

i årene fra 1925 til 1928.

Det mest kendte tilfælde er Mary Weaver.

Det siges, at Mary stadig hjemsøger stedet i jagt på noget.

Klassisk! Der er hun!

Kom, denne vej.

Så ifølge sygehusjournalerne

lå Mary på stue 502.

Det burde være for enden af denne korridor.

- Her er den. - Det her er fantastisk!

Manner! Ikke engang en dum B-film ville have noget så indlysende.

Det her er godt.

- Gjorde du det her for min skyld? - Bild dig ikke noget ind.

- Hjælp mig lige med det her. - Okay.

Det er noget skidt.

- Hvad havde du håbet på? - Tja... Noget mere sexet.

Vil du præsentere dig for kameraet?

Hej, jeg hedder Sarah Davis. Jeg arbejder i Tucker Kommune i West Virginia.

Fortæl, hvor vi er.

Vi er på stue 502 på Wavell Hill sanatorium.

Kan du forklare seerne, hvorfor jeg så gerne ville herind?

På grund af historien om Mary Weaver.

Og hvordan lyder den?

I 1927 fandt man liget af Mary Weaver på denne stue.

Hun lå i en blodpøl, og det siges, at hun begik selvmord,

efter et psykotisk sammenbrud efter mordet på hendes baby.

Da hun blev gravid, blev hun indlagt her på grund af sin angst.

Den behandlende læge troede, at hun ventede djævelens barn.

Så straks efter barnets fødsel skar han halsen over på det, foran Mary.

Han havde ikke engang klippet navlestrengen over først.

Hun gik fra forstanden og blev låst inde her for at rådne op.

Hun skulle have gynget frem og tilbage og bedt om sit barn.

En nat lykkedes det hende at knuse vinduet, og ved hjælp af et glasskår

skar hun sine indvolde ud.

Stop! Du er søreme god!

Det var rigtig godt.

- Og de andre rum? - Infirmeriet er længere nede ad gangen.

Den er jeg med på.

Er det sandt, at man af og til kan høre hende nynne for sit døde barn?

Ja, det er en del af myten om stedet her.

Men det er mest uhyggelige historier, som man kan skræmme børn med.

Det var en skam. Hvis vi er heldige, kan vi måske høre noget.

Mary? Mary?

Se der! Det kan virke meget skræmmende.

Sarah...

- Du! Jeg tror, jeg har fundet det. - For pokker, altså!

Kom, følg efter mig.

Okay.

Nu begynder det at ligne noget.

Tror du, det var her, lægen dræbte barnet?

Det er muligt.

Hvis jeg husker rigtigt, kunne kvinderne kun føde herinde.

- Du ved meget om stedet her. - Ja.

Min far tog mig ofte med hertil, da jeg var barn, inden det blev lukket.

Jaså? Arbejdede han her?

Ligesom hans far og farfar før ham.

Jeg er den eneste, som ikke har læst...

medicin.

Kan din oldefar have arbejdet her, da det med Mary fandt sted?

Ja, det tror jeg.

Jeg har faktisk ikke tænkt over det.

Det der er min oldefar.

Han er den eneste læge på alle fotografierne.

Ja, her var kun ham. Kommunen havde ikke råd til flere læger.

For dælen! Så lægen, der dræbte Marys barn, må have været...

Min oldefar.

Det der var sgu da ikke at nynne! For fanden!

Vi er nødt til at gå nu.

Hvad helvede var det?

Hvem er det?

Hvem er det, sagde jeg!

Fandens!

Mit barn...

Det er kraftedeme løgn, mand!

Hvorfor kan man ikke åbne den?

Hvad vil du mig?

Lad mig være...

Giv mig mit barn tilbage.

Chad?

Chad?

Gode Gud!

Mit barn.

Sarah.

Giv mig mit barn tilbage.

Mit barn...

Giv mig mit barn tilbage!

- Jeg tror dig ikke. - Jeg sværger, at det er sandt.

Det var okay frem til det med vinduet. Slutningen var noget fis.

Jeg har ikke fundet på det. Min ven fortalte, at hendes ven...

Maria, det skete ikke for nogens ven. Det er en vandrehistorie.

- Det kan ikke stemme. - Hvad hedder din vens ven?

- Det husker jeg ikke, men hun sagde det. - Find ud af det og ring igen.

En time tilbage, og jeg hører gerne flere af jeres historier. Vi har en lytter med.

Hej, Candy.

- Stop dog. Er det her en joke? - Ikke en joke, min pige.

Du skylder mig noget.

Tror du, jeg er bange for dig? Du ser for mange film.

Du tror, du kan skræmme mig med din psykopatstemme.

Du bor sikkert hjemme hos mor. Tager jeg fejl?

Det her vil du fortryde. Jeg kommer og tager dig...

Så hold dog kæft og hør efter, din skiderik!

Jeg kender godt perverse svin som dig. Du gør intet, for du tør ikke.

Din chikane slutter her! Ringer du igen, sporer vi samtalen.

Jeg vil ødelægge dit liv!

Undskyld, lyttere. Han gjorde mig vred.

Nu tager vi lidt musik. Vi har en halv time tilbage.

Hallo?

Jeg ringer til politiet, skiderik.

Hallo?

Candy?

Candy?

Hvor er du?

Jeg skal nok finde dig, Candy.

Candy?

Jeg ved, at du er derinde.

Jeg vil fortælle en historie.

Den handler om kvinder, der går ud om aftenen.

Det er mørkt, og de er helt alene.

Jeg sagde: 'Jeg så dig på skadestuen i sidste uge.'

Så forstod jeg, at han ville have selskab.

Tænk at være så ensom, at man vil have ting stukket op i rumpen!

Det er også helt utrolige øjeblikke.

Jeg hjælper jo folk, og det er alt besværet værd.

Oftest skifter man bare bækken...

- Hvor langt væk flyttede hun? - Ikke langt nok.

- Har du en gave med til hende? - Kun dig.

Vent... Man skal vist dreje fra her.

- Ser du meget til hende? - Et par gange.

- Et par gange? - Nej, det er næste frakørsel.

Liz, otte måneder. Et par gange?

En gang.

Hun forsøger ikke engang at foregive noget længere.

Lige siden du forsvandt, har der været fotos af dig overalt.

Det er lidt komisk, faktisk. Ikke et eneste foto af mig.

Jeg magter ikke den kvinde uden dig.

Jeg vil have tyggegummi.

Det sidste, hun sagde til mig, var, at jeg er uduelig.

Du har aldrig været uduelig.

Politi! Politi, sagde jeg!

Han har min søster.

Vej 72, tæt på affartsvej Ridge Road, tror jeg.

Tæt på...

Ellie! Nej!

Der ser du, Candy. Skinnet kan bedrage.

Pas på med at dømme andre.

Man kan tage fejl. Tingene kan gå meget galt.

Candy.

Er du parat til mig?

Candy?

Hvordan kunne ende sådan her?

Lige siden den aften i baren har jeg tænkt på dig.

Jeg skal bare have dig.

Og jeg får dig.

Uanset om du vil eller ej.

Dette er dine to muligheder. Hører du efter, Candy?

Mulighed A: Du åbner døren og lukker mig ind.

Du lader mig få dig.

Og så...

lader jeg dig være.

Jeg skåner dit liv og går væk herfra.

Lyder det ikke godt?

Mulighed B: Jeg smadrer døren og tager dig med vold.

Så dræber jeg dig, og jeg giver mig god tid.

Hvordan vil du have det?

Mulighed A eller mulighed B?

Du skal vælge en af dem, Candy. Hvad foretrækker du?

A eller B? Jeg tæller til tre.

En...

to...

tre.

Få det overstået og gå så din vej.

Er det her hele udbyttet?

Vi må tage flere end en ad gangen.

Far, jeg kan hjælpe...

For helvede, Nicolas!

Hun får det værre.

- Er det her Château Sauvignon? - Ja.

Har I stadig åbent?

- Ja, det klarer vi. Jeg kommer om lidt. - Tak!

- Vi har fået gæster. - Send dem væk. Klokken er mange.

Men vi har brug for deres...

Send dem væk. Det er sent.

Synes I om det, I ser?

- Sig til, hvis I har spørgsmål. - Må vi smage husets vin?

- I er heldige. - Hvordan det?

Det er gratis for dagens sidste kunder.

Tak.

Så skål for min kommende, lille læge,

og en herlig weekend sammen.

Tillykke! Det er jo stort.

Fyld det op.

- Nåede du at nyde det? - Nej, mor.

Hvilken rolle spiller det?

Har I rejst langt?

Montreal, faktisk.

Jeg skal faktisk lukke for i dag,

men jeg kan give jer en rundtur i vores grotte med egefade.

Spændende!

Franske huguenotter bosatte sig i området i 1600-tallet og dyrkede vin her.

Det gør Château Sauvignon til en af de ældste vingårde i Den Nye Verden.

Vi anvender de europæiske ranker i vores eksperimentelle fremstilling.

På den måde sørger vi for, at de unikke og nuancerede smage bliver bevaret.

Hvorfor er det eksperimentelt?

Lugt.

Det lugter næsten...

Kødagtigt.

Gode Gud!

Mor? Mor?

Vågn op!

Gå ad helvede til!

Gå ad...

For helvede!

Vil du gøre det? Kom herhen.

Nu!

Find pulsåren.

Læg en vinkel.

Vær nu ikke sådan.

Han har brug for det her.

Klokken er 3.

Det her er slutningen.

Vi plejer at afslutte udsendelsen med en historie, men ikke i aften.

Ikke fordi jeg ikke har en historie. Men jeg har ikke lyst til at fortælle den.

Dette er Nightmare Radio,

hvor gyserhistorierne aldrig ender.

Tekster: Alex Huus OrdioVision Group 2023