Original subtitles

...og derefter en proklamation fra Hans Majestæt Kongen.

"Under disse for vort fædreland så alvorlige forhold –"

– opfordrer jeg alle i by og på land –

– til at bevare en fuldt ud korrekt og værdig optræden, –

– da enhver uoverlagt handling eller ytring –

– kan have de alvorligste følger.

Gud bevare Dem alle.

Gud bevare Danmark.

"Christian Rex, Amalienborg, den 9. april 1940."

Løjtnanten har bedt mig køre Dem direkte ud til øvelsesterrænet.

Der er en spændt stemning på kasernen.

De har kommunikeret med København. Men ingen vil sige noget.

Jeg ved lige så lidt som Dem, hr. Sergent.

Så svarer hun ikke, så jeg læner mig forsigtigt ind mod hende.

– Ved du, hvad hun så siger? – Nej.

Hun vil fandeme ikke have en soldat.

Vi skal op i tempo. Vi har travlt.

– Hvad har du lavet? – Arbejdet sammen med min far.

Jeg har ikke fået set Ingrid så meget.

Du ser hende snart igen.

– Hvad med dig, Gram? – Ja, hvad med mig?

– Ja, hvad har du lavet? – Det kunne du lide at vide.

Så kunne du komme med en rask replik på min bekostning.

– Du tror altid det værste om mig. – Ja.

Kom nu, Gram. Fortæl os det nu.

Hvis I gerne vil vide det, –

– så har jeg såmænd bare været hjemme ved mine forældre. Fået vasket tøj.

Læst en bog.

Nogle gange bliver jeg helt trist på dine vegne, Gram.

Gram?

Hvorfor tror du, vores orlov er blevet inddraget?

Du har vel fået samme besked. Det er prøvealarmering.

Det er bare en øvelse.

(skud og kommandoer i baggrunden)

– Sekondløjtnant. – Hr. Løjtnant.

Så er vi på den igen. Endnu en omgang ulven kommer.

Jeg tænkte nok, det ikke kun var en øvelse.

Vi har efterretninger om natlige lastninger af krigsmateriel i Kiel.

Et tog er set fyldt med tropper på vej nordpå mod grænsen.

Det tegner ikke godt.

Generalstaben deler Deres bekymring, så al orlov er inddraget.

De har sendt en motorcykeldeling herned, som vi skal være støtte til.

Anført af en sergent Bundgaard.

225 med følge melder sig.

I kommer for sent. Stil kufferten, hent våben. Indgå i skydeøvelsen.

De tre menige der. Giv dem køkkentjeneste resten af ugen.

Modtaget, hr. Løjtnant. Køkkentjeneste i en uge.

Udmærket.

221, afgiv skud.

Godt skudt.

212, afgiv et skud.

Forsøg igen.

212, tag Dem sammen. Det er ikke i sjov, vi er herude.

Jeg ved ikke, hvem jeg er mest bange for. Lassen eller tyskerne.

– Jeg kan ikke, hvis I griner ad mig. – Du rammer ikke noget alligevel.

Noget at drikke?

– Kaffe, tak. – Cognac.

Tyskerne er på vej mod Norge.

De vil have de norske farvande. Danmark har ingen betydning.

Nu har vores naboer sydpå ikke ligefrem været forudsigelige.

Tak.

De må være udmattet. Hvornår stod De op?

Klokken tre.

Jeg forsøgte at snige mig ud, men endte med at vække hele hjemmet.

Nu gjorde De vel ikke Deres hustru unødigt bekymret?

Jeg sagde ikke noget, men min hustru kender mig for godt.

Det er ikke første gang, tyskerne rumsterer, uden der er sket noget.

– Lad os nu se. – Vi afslutter skydeøvelsen.

Næste øvelse foregår oppe ved cyklerne. Op til cyklerne! Afgang!

– Mojn, Gram. – Godt at se dig.

– Er du blevet bedre til at ramme? – Hurtigere op til cyklerne!

– Klar, hr. Sergent. – Klar, hr. Sergent.

Udmærket. Første øvelse. Skift af fordæk. To minutter. Iværksæt.

– Har du dem? – Ja.

Hjælp lige. Kom nu.

– Ræk mig dækket. – Hurtigere. Kom nu.

– Hold den her. – Se at få sat det hjul på igen.

– Hold fast. Op med det. – Se nu at få skruet de møtrikker i.

– Klar, hr. Sergent. – Klar, hr. Sergent.

Tak for det.

– Hr. Løjtnant. – Gør det igen.

– Gør det på under halvandet minut. – Under halvandet minut? Javel.

Udmærket. Vi gør det igen. Denne gang på halvandet minut. Sæt i gang.

Hvad venter I på?

– Kom så, Lassen. – Hurtigere.

– Der blev sagt halvandet minut. – Han må have drukket af natpotten.

Kolding, skal du have mere af det brød der?

– Ja, Justesen. Det skal jeg. – Er der plads til mere?

Rolig nu. Du skal ikke rulle hjem.

Sjovt, hvor store i munden I københavnere er, når I er flere.

Men når I er alene, –

– bliver I stille som mus.

Hvor lang tid tror du, vi skal blive ved, Gram?

Indtil vi kan gøre det på under halvandet minut.

Vi har forsøgt. Det kommer ikke til at ske.

Sekondløjtnanten vil bare gerne se os knokle.

Konen har nok ikke været så gavmild, som han havde håbet på.

Det er din overordnede, du snakker om.

Han kan sgu da ikke høre mig.

Medmindre du har tænkt dig at sladre, hr. Stueformand.

(motorlyd)

Hr. Løjtnant, jeg har en vigtig meddelelse fra oberstløjtnanten.

Øvelsen skal afbrydes, og alle skal vende tilbage til kasernen.

Efter et måltid skal de feltmæssigt i seng.

– Hvad er der sket? – Der er nye efterretninger.

En tysk kolonne –

– bevæger sig op mod grænsen. Den skulle være flere kilometer lang.

Oberstløjtnanten ønsker ikke at skabe uro, –

– og derfor skal det fortsat omtales som en del af øvelsen.

Sergent Klostergaard, afbryd måltidet! Vi kører til kasernen.

I hørte løjtnanten! Op at stå med jer! Over til cyklerne!

Se lige ud!

Umiddelbart herefter får I udleveret 40 patroner og en forbindingspakke.

Derefter går I direkte op på stuen og går i seng feltmæssigt.

I skal have uniform og støvler på. Udrustningen skal være klar, –

– og fra nu af bærer I jeres hundetegn om halsen hele tiden.

Højre om!

Iværksæt!

40 patroner til hver?

Tror du stadig, det er en øvelse, Gram?

De fortjener at vide, hvad der foregår.

Ja. Men nu er det ikke vores beslutning, hr. Sekondløjtnant.

Grænsepost 3 her. Der foregår nu massiv aktivitet på den anden side.

Jeg gentager. Massiv aktivitet på tysk side. Kan I høre mig?

Det er modtaget. Har tyskerne overskredet grænsen?

Nej, grænsen er ikke overskredet, men vi hører massiv aktivitet.

– Hvor stor er styrken? – Hvor stor en styrke er der tale om?

Det er svært at se. Vi kan ikke se noget. Vi kan kun høre dem.

Hvad vil oberstløjtnanten, at vi gør?

De skal forholde sig i ro, til de hører andet.

Grænsepost 3, bliv ved jeres post. Forhold jer i ro, og afvent ordre.

– Javel. Det er modtaget. – Padborg, Kruså og nu Rens.

Der kan vist ikke længere herske tvivl om hensigten.

Giv mig chefen for Jyske Division igen.

Haderslev og Sønderborg er også i alarmberedskab.

De afventer tilladelse til at forlade kasernerne.

De er 50 kilometer væk. Den første time afhænger af os.

Hr. Oberstløjtnant? Chefen for Jyske Division.

Slå højttaleren fra.

Hr. Generalmajor? Vi har meldinger om tiltagende troppeaktivitet.

Jeg anmoder om at få lov til at sende mine tropper mod grænsen –

– og lade dem gå i forsvarsstillinger.

Det er jeg klar over, generalmajor, men vi er ti kilometer fra grænsen.

Venter vi, til grænsen overskrides, har vi ikke tid til at gå i stilling.

Har generalstaben overvejet at tale ministeren til fornuft?

Den seneste optrapning taget i betragtning ...

Javel, hr. Generalmajor.

Vi skal gøre vores bedste.

Der er foreløbig intet nyt. Vi forbliver i beredskab indtil videre.

Det er statsministerens vurdering, at enhver dansk mobilisering –

– kan ses som en konfrontation og forværre situationen.

Forsvarsmanøvrer er en provokation? Og tyskernes opmarch er ikke?

Hr. Løjtnant, har De et problem med ordren, så hold det for Dem selv.

De herrer. Se til, at jeres mænd er klar til afgang.

Javel, hr. Oberstløjtnant.

– Sergent Klostergaard. – Javel.

– Inspektion af sovesalen. – Javel.

Burde vi ikke være gået i stilling?

Jo. Det kan De takke Deres statsminister for, at vi ikke er.

Må jeg se billedet?

– Må jeg få det tilbage? – Ja ja. Rolig.

Der er ikke så meget, vi kan gøre.

Det er ikke alle, der skyder lige godt. Kom.

Hej, Lassen. Får du sovet?

Ikke så meget, nej.

– Er du nervøs, Lassen? – Ja.

Det er ikke hver dag, vi får udleveret ammunition på den her måde.

– 40 patroner til hver er ikke meget. – Nej, det er ikke meget.

Kan vi ikke få nogle af dine?

Det er ikke til mig. Jeg har rekylgeværet. Det er til Lundgren.

Det tror jeg ikke, vi har tilladelse til, Andersen.

Lassen, du er jo ikke den bedste skytte her, vel?

Men Lundgren ... Vi ved, hvad han kan med en riffel.

– Bare halvdelen. – Præcis. 20 patroner.

Det er for vores alle sammens skyld.

– Jo. – Godt.

Lassen, lad være. Du skal ikke gøre det.

Vi har fået 40 patroner hver. Ingen her skal have mere eller mindre.

– Og I to burde ligge i jeres senge. – Javel, hr. Stueformand.

– Jeg mener det. – Gram, det er i orden.

– Jeg har intet imod det. – Ja, hvad er problemet?

Det er ikke jeres beslutning, og det ved du godt.

– Gram, vil du ikke vinde? – Jo, selvfølgelig vil jeg det.

Du er tysker, ikke? Måske er du ikke interesseret i en sejr.

Jeg er stolt af at kunne kalde mig for dansk.

– Men du er jo ikke dansk. – Det er lige præcis det, jeg er.

– Din far er tysker, ikke? – Jo.

– Så er du sgu da også tysk. – Du er dummere, end jeg troede.

Det er altså ikke en leg.

Skulle vi nu ikke lige spare på kræfterne derovre?

– Læg dig til at sove igen. – Det er svært, når I ævler.

Ingen talte til dig, Justesen.

Jeg mener det, Andersen. Du lægger dig ned lige nu.

– Ellers hvad? – Læg dig nu bare ned i din seng.

– Hvad foregår der her? – Giv agt!

I skulle gå feltmæssigt i seng!

Så ser I sådan her ud! Jeg har andet at lave end at holde øje med jer!

Hvor svært kan det være at knappe en jakke?

Du har knappet den forkert!

225, De er stueformand. Det er Deres ansvar. Tag Dem sammen!

Javel, hr. Sergent.

Få nu knappet de jakker.

223, gør det brev færdigt, og få noget søvn.

To minutter, så er den her stue helt stille!

Fortsæt!

– Mangler De ild, hr. Sekondløjtnant? – Det gør jeg vist.

– Sover Deres mænd? – De forsøger.

Svært med uniform på.

Jeg troede, den ordre gjaldt for alle –

– på nær befalingsmændene.

– De er Bundgaard? – Jo.

Jeg kan forstå, vi skal være støtte til jeres deling.

– Hvis grænsen overskrides. – Når den overskrides.

Vi bliver nok de første til at møde dem.

Nogen skal jo være de første.

– Giver De? – Selvfølgelig.

Jamen, øh ... Træd til i pedalerne på vej derned.

– Vi får brug for jer. – Vi skal nok være der.

Vi er hurtigere, end man tror.

– Behold De bare tændstikkerne. – Tak.

– Sergent Bundgaard. – Hr. Sekondløjtnant.

Hvis tyskerne ville angribe os, havde de gjort det for længst.

Der er nogle, der forhandler lige nu.

Der er ingen af parterne, der er interesserede i en konflikt.

Der sker noget i radiorummet.

Grænsepost 3, kom igen. Gentag.

Jeg gentager. De tyske tropper er i bevægelse.

Hvad kan De se?

Vi kan se infanteri og pansrede køretøjer.

– De er på vej lige imod os. – Har tyskerne overskredet grænsen?

Grænsepost 3.

Grænseoverskridning! Vi bliver overrumplet! Hvad vil ...?

Grænsepost 3, gentag melding. Grænsepost 3, kom ind.

I hørte det selv. Fjenden har overskredet grænsen.

Danmark er i krig.

Mine herrer. Det er nu, vi skal vise, hvad vi er gjort af.

Alarm! Alarmering! Kom så!

Hen til cyklerne! Fart på!

Værsgo, Kolding.

– Gør klar til afgang! – Javel, hr. Sergent!

Næste.

Hr. Sekondløjtnant. 219, 4. kompagni, 2. deling. Rekylgevær.

Næste.

Hr. Sekondløjtnant. 223, 4. kompagni, 2. deling, hjælper.

– Næste mand. – 217, 4. kompagni, 2. deling.

– Hjælper. – Næste.

– 233, hjælp med trefoden. – Javel.

– Klar? – Javel!

– 217, er De klar? Er De klar, 212? – Javel, hr. Sergent!

Få det gevær sat ordentligt op. 219, er De parat?

Javel, hr. Sergent!

Tyskerne har brudt grænsen tre steder, deriblandt ved Kruså.

De er på vej lige imod os ad hovedvej 10.

Har vi den, er det svært for tyskerne at rykke nordpå.

Nogen meldinger?

Haderslev og Sønderborg skulle være på vej.

Vi skal standse fjenden, indtil forstærkningerne kommer.

Når det sker, skubber vi tyskerne tilbage.

Sønder Hostrup. Nyeste ordrer og meldinger kommer herfra.

Vi mødes ved Lundtoftebjerg. I må holde stand så længe.

Vi vil gøre vores bedste, hr. Løjtnant. Hr. Løjtnant.

Giv agt!

– Deling klar til afgang. – Modtaget, hr. Sergent.

En tysk panserdivision har brudt grænsen!

Det her, det er ikke en øvelse! Danmark er i krig!

Kæmp godt!

Deling, følg efter mig!

Deling! Klar til at sidde op!

Sid op!

Hurtigere!

– Holdt! – Holdt! Afstigning!

Vær parat!

Det er afværgedelingen.

– Måske er det overstået. – Det tror jeg ikke.

Holdt!

Hr. Løjtnant. Vi nåede kun lige at komme i stilling.

Vi standsede et par panservogne. Vi fik også nogle fodfolk.

– Men presset blev for stort. – Hvor stor er styrken?

Et eller to motoriserede kompagnier assisteret af panservogne.

Vi trækker nordpå, så vi kan lave en ordentlig stilling.

– Vi skal holde Lundtoftebjerg. – Lundtoftebjerg er faldet.

– Så må vi tage opstilling her. – Terrænet er for åbent. Kom med os.

Vi skal holde Lundtoftebjerg, indtil Haderslev og Sønderborg kommer.

– De har ikke set, hvad der kommer. – De kan gøre, hvad De vil.

Jeg gradbøjer ikke min ordre. Der er ikke tid til det her.

Sand. De er nødt til at tale med ham.

– Jeg er enig med ham. – Pas på jer selv, sekondløjtnant.

Afværgedeling, vi fortsætter.

Hvad foregår der?

– Sergent Klostergaard! – Javel!

Rekylgeværerne er vores bedste chance mod deres panser.

Vi kunne splitte os i tre og fange dem i krydsild.

Hvor lang tid, inden vi kan regne med forstærkninger?

– Mindst 20 minutter. – Godt.

Sand, første gruppe, i trælinjen. Jeg tager anden gruppe med ned i grøften.

Tredje gruppe, på højen. Rekylgeværerne afventer mit signal.

Karabinerne skyder først, når infanteriet er inden for rækkevidde.

– Javel. – Iværksæt.

– Første gruppe med mig! – Anden gruppe afventer løjtnanten!

Tredje gruppe, efter mig.

Anden gruppe!

219, gå i stilling ved træet der! 212, assistér rekylgeværgruppen!

Passér 50 meter den vej!

– Vi går i stilling her, 225! – Javel.

Her.

Der ligger De godt, 219. Vi venter på løjtnantens ordre.

Korte, kontrollerede byger mod deres panser.

Modtaget, hr. Sekondløjtnant.

Hvor skulle motorcykeldelingen hen?

Jeg har brug for al Deres opmærksomhed på den vej der.

Indforstået.

Jeg er simpelthen så sulten. Ikke engang kaffe har vi fået i dag.

– Er det virkelig det, du tænker på? – Jeg mener det, Gram.

Jeg fungerer ikke uden min første kop kaffe.

Dig og din kaffe.

233, gå i position. Det er kun rekylgeværet, der skyder ved signal.

I andre venter, indtil infanteriet viser sig.

Der er modvind.

Solen er lige stået op.

– Gode forhold, hvis vi var på jagt. – Shh, Kolding.

Vent.

– Længere ned, 225. – Modtaget.

Klar.

– Skyd! – Skyd!

– Andersen, de preller af! – Jeg ved det!

Nyt magasin!

233, vent, til infanteriet viser sig.

Skyd!

Jeg lader!

De går mod rekylgeværet! 225, dæk højre flanke!

212, det gælder også Dem!

To pansrede køretøjer til højre på vejen!

Modtaget!

Nyt magasin!

– Kom nu, 233! – Javel, hr. Sekondløjtnant.

212, er De der?

– Jeg lader! – 233, kom nu! Dæk vejen!

Javel, sekondløjtnant!

Hr. Sekondløjtnant, hjælp os!

Jeg trækker mig tilbage!

Vi trækker os tilbage!

Kom nu! Tilbage! 212, efter dem!

219, vi trækker os tilbage!

– Du ramte den! – Jeg fik den fandeme!

Skyd dem! Skyd dem! Skyd dem, Kolding!

Kolding, ned!

Nørreskov, hjælp ham!

– Er det slemt? – Ja, det er slemt!

Vi har brug for hjælp!

Nørreskov!

Vi trækker os tilbage!

– Vi er nødt til at få ham væk. – Kolding.

– Hr. Sekondløjtnant, vi skal væk! – Kolding, se på mig.

223, tag ammunitionstasken! Gør det nu! Tag de ammunitionstasker!

223, tag ammunitionstasken! Gør det nu! Tag de ammunitionstasker!

Der er ikke mere at gøre her! Der er ikke mere at gøre! Kom nu!

219, tag rekylgeværet! Efterlad trefoden!

Kom nu!

Andersen, hvad har I gjort af Kolding?

- Hvor er Kolding henne? - Kom så. Følg mig.

- Hvor er Kolding henne? - Behersk Dem!

- Sig mig, hvor er han? - Kolding er død! Følg mig! Kom nu!

Kom nu!

- Kom så. - Nørreskov!

Den her vej!

Ned til gården der.

- 212, få alle cykler ind i skuret. - Javel.

Kom nu. Fart på.

Kom nu, 212.

Ind i huset.

219, tag vinduet her.

223, gå over og tag det vindue derovre.

- 225, tag det vindue der. - Javel.

Giv mig det gevær.

Tag dig sammen, så vi kan komme levende ud af det her.

- Her! Hvis I ser noget ... - Hvad laver I her?

- Nej! - Rolig! Rolig!

- Ned på gulvet, frue, nu! Ned! - Åh nej.

Frue, forhold Dem i ro.

- Vi er her ikke længe. - Ja ja.

219, kommer der nogen?

Jeg kan ikke se nogen.

- Stadig ikke nogen? - Nej.

Jeg tror ikke, der kommer nogen.

Undskyld, frue, har De et sted, hvor De kan give soldaten vand i hovedet?

- Ja ja. - 223.

- Ham der? - Ja.

Så. Kom.

225.

Vi fortsætter. Vi fortsætter nordpå. Op til Sønder Hostrup.

Få fat i oberstløjtnanten. Der er kommandocentralen.

- Der kan vi få vores nye ordrer. - Så vi fortsætter?

Hvad havde De ellers forestillet Dem, 233?

Ingenting, hr. Sekondløjtnant. Jeg er klar.

225.

Jeg har brug for en næstkommanderende.

Det er Dem.

219, giv 233 hans gevær tilbage.

Kom her.

Så. Nu er du fin, ja. Søde dreng.

Så.

Der er afgang.

- Vi fortsætter. - Javel. De herrer.

- Frue. - I kan godt gemme jer her.

I kan få høloftet. Der er ingen, der vil finde jer der.

- Og hvad skulle det hjælpe? - Det ville spare de unges liv.

Jeg værner om de mænd med alt, jeg har.

Jeg vil ikke gemme dem, mens krigen fortsætter. Det ønsker de ikke.

For 20 år siden hed det her Tyskland, og nu hedder det Danmark.

Jeg skulle nok være flov, men det har aldrig betydet en forskel for mig.

Det betyder meget for mig.

Mange tak for Deres hjælp.

Giv agt!

Jeg ved ikke, hvad der er sket med løjtnanten, -

- sergent Klostergaard eller resten af delingen.

Vi er, hvad der er tilbage. Nu ved vi, hvad vi er oppe imod.

Vi har i dag mistet en god soldat.

217.

Han kæmpede og måtte bøje sig for Guds vilje.

Lad hans død være en stærk tale for, at vi alle må være rede.

Efter mig.

2. deling, 4. kompagni.

Holdt!

219, se, om De kan skaffe noget ammunition. Resten, I venter her.

Der er stadig ingen kontakt.

- Hr. Oberstløjtnant. - Hr. Sekondløjtnant.

Sønder Hostrup kalder. Kom ind. Kom ind. Kan I høre mig?

Jeg gentager. Sønder Hostrup her. Kom ind.

- De var ved Lundtoftebjerg? - Ja. Vi holdt ikke stillingen længe.

Overmagten var for stor. Vi blev angrebet af både panser og infanteri.

- Hvor er Deres løjtnant? - Jeg er ikke sikker.

Mit indtryk er, at løjtnanten blev tilfangetaget -

- eller overgav sig med resten af delingen.

Hvad med afværgedelingen?

Sergent Bundgaard valgte at rykke deres stilling længere nordpå.

Men vi er langtfra slagne. Vi er klar til den næste ordre.

Få radioen op i vognen. Kom, kom!

Bryder De op?

Følg med her.

Tak.

- Cigaret? - Ja tak.

Vi har meldinger både fra Haderslev og Sønderborg.

- De kommer ikke, hr. Sekondløjtnant. - Der kommer ingen forstærkninger?

Med hvilken begrundelse?

Meldingen var, at de ville gøre mere gavn i deres nærområde.

Det var det sidste, vi hørte, før al kommunikation ophørte.

Telefonlinjerne er højst sandsynligt blevet saboteret af fjenden.

- Hvad med den fælles forsvarslinje? - Der bliver ikke nogen hernede.

Grænseområdet er tabt. Alle enheder har trukket sig tilbage -

- eller har overgivet sig, så kampen skal føres længere nordpå.

- Noget nyt fra København? - Nej. Vi har ingen kontakt til dem.

Så hvad er den nye ordre, hr. Oberstløjtnant?

Vi trækker os tilbage til Haderslev, tilslutter os garnisonen.

Så vil der blive oprettet en ny forsvarslinje der.

Det bliver en lang dag, Sand.

- Hr. Sekondløjtnant. - Hr. Oberstløjtnant.

Giv agt.

Der er kommet nye meldinger.

Forstærkningerne fra Haderslev kommer ikke alligevel.

Heller ikke fra Sønderborg.

Vi skal søge mod Haderslev -

- og assistere garnisonen med at forsvare byen.

Må man stille et spørgsmål?

Nej, 233, det må man ikke. Vi skyder genvej gennem skoven.

Så bør vi kunne nå til Haderslev før tyskerne. Forstået?

- Javel, hr. Sekondløjtnant. - Følg mig.

Hr. Sekondløjtnant?

- Ja, 212. - Mit bagdæk er punkteret.

Vi gør et kort ophold her. 219, De hjælper.

233, hold vagt derovre. 223, derovre.

- 225, De er fra området, ikke? - Javel, hr. Sekondløjtnant.

Den hurtigste vej til Haderslev? Jeg vil gerne undgå hovedvejen.

Og jeg vil ikke ud i det åbne. Hvad tænker De?

Hvis vi fortsætter den vej, vi kører, så rammer vi den her vej, -

- og så kommer vi gennem Aabenraa, -

- og derfra kan vi køre direkte videre til Haderslev.

- Det burde kunne lade sig gøre. - Godt. Det gør vi.

- Hr. Sekondløjtnant? - Ja.

223. Nørreskov. Kolding, 217. De ... han var en nær ven.

- Sørg for, de skynder sig. - Javel, hr. Sekondløjtnant.

212, 219. Det skal gå hurtigt, det der.

Fortsæt.

Havde De en god orlov?

- Ja, hr. Sekondløjtnant. - Har De familie?

En forlovet.

- Var det hende, De skrev brev til? - Ja.

Har De sat en dato?

Ikke endnu, men forhåbentlig engang til sommer.

Så må vi hellere få Dem hjem igen.

Nørreskov, De er en del af 4. kompagni, 2. cykeldeling.

De er ikke alene.

Modtaget.

Og det sidste. Kom så.

- Vi er der næsten. - Få nu lidt fart på.

- Kom nu. - Giv os lidt mere tid.

Jeg har ikke mere tid at give jer.

- Krigen venter ikke på dig. - Jeg kan ikke gøre det hurtigere.

- Det skal du sgu. - Hvem fanden tror du, du er?

- Kom nu i gang. - Hvad?

- Hvad er problemet? - Jeg forsøg...

- Er I i tvivl om noget? - Nej.

- Har I glemt, hvad jeres opgave er? - Nej.

- Nej, hr. Sekondløjtnant. - Så færdiggør den cykel nu.

Javel.

- Aldrig diskutere en ordre. - Javel, hr. Sekondløjtnant.

- Klar, hr. Sekondløjtnant. - Vi fortsætter. 233, 223.

2. deling, 4. kompagni.

- Giver I en hånd? - 223, 233, hjælp dem!

Følg mig.

225, De går med mig.

- I bliver her. - Javel.

Hej. Vil I købe noget billig mælk? Kun to kroner.

Halløj, hvad laver du her?

Vil du købe noget billig mælk? Kun to kroner.

- Sergent Bundgaard. - Ja.

- Hvad foregår der? - Hr. Sekondløjtnant.

Planen var at sætte en stilling op her, men de lokale strømmer til.

De nægter at tage hjem. Hvordan gik det med Lundtoftebjerg?

- Vi holdt ikke længe. - Nogen tab?

Én mand. Kolding.

Der kommer ikke forstærkninger.

- Hverken Haderslev eller Sønderborg? - Nej.

- Hvad er ordren så? - Vi etablerer en linje i Haderslev.

En forsvarslinje så langt oppe i landet har ingen effekt.

Sådan lød ordren.

Jeg vil ikke ofre mine mænd for en håbløs kamp.

Saml Deres mænd og ryk mod Haderslev. Er det forstået?

- Er det forstået? - Ja.

- Må jeg lige se, hvad De har her? - Ja.

- Hvor har De fået det fra? - Tyske flyvere har kastet det ned.

Hr. Sekondløjtnant. Tyske fly, de har smidt dem her ned over hele området.

"Oprop! Til Danmarks soldater og Danmarks folk."

En opfordring om ikke at gøre modstand. På norsk.

Tyskerne kommer!

Tyskerne kommer!

- Afværgedeling i stilling! - Kom væk fra vejen!

- Få de børn væk derfra! - Hr. Sekondløjtnant! Hvad er ordren?

219, få rekylgeværet op! 212, begynd at få folk af vejen!

- Hurtigere. - Kom nu væk!

Få folk væk herfra nu!

Kom nu væk!

- Kom nu, for helvede! - Frederik!

- Kom nu! - Frederik!

- Frederik! - Kom væk!

Slip mig! Frederik!

Kom nu væk!

Panser!

I dækning!

Lassen, få hende væk!

Hr. Sekondløjtnant, hvad er ordren?

- Cykeldeling, vi trækker os tilbage! - Kom nu! Vi trækker os tilbage!

Kom nu, kom nu, kom nu!

- Hvem kan køre lastbil? - Det kan jeg.

- 219, hjælp med at få cyklerne op. - Javel.

Kom nu! Kom så op, alle sammen!

- Kom nu! - Få den op.

- Få os væk fra hovedvejen. - Ja.

- Fly! Fly! - Kør ind til siden.

Vi fortsætter mod Haderslev.

Hvis vi kører ad Løgumklostervej, bør vi kunne undgå tyskerne.

Gør det.

- De kender området? - Født og opvokset i Haderslev.

- Så De skal hjem nu? - Det ser sådan ud.

De har gjort det godt i dag.

Med al respekt, så er militæret bare noget, der skal overstås.

Hvad vil De i stedet?

Jeg vil gerne være brugsuddeler, hr. Sekondløjtnant.

- Brugsuddeler? - Brugsuddeler.

Finde mig en sød pige, få en masse børn.

Jeg kan godt lide det enkelt.

Hvis De kan lide det enkelt, så er militæret da lige noget for Dem.

I kunne have vendt de motorcykler ti gange, mens vi har stået her.

Ja, ned mod tyskerne. De kommer nu.

Så må I hellere skynde jer. Sidevejene er lukket.

- Bundgaard. Hr. Kaptajn. - Kaptajnen vil ikke lukke os ind.

I står i vores skudlinje. I må køre rundt om byen.

- De kan være her når som helst. - Ingen kommer ind sydvejsfra.

- Jeg skal tale med jeres oberst nu. - Oberst Hartz finder De på torvet.

Ham kan De tale med, når De har fjernet Deres køretøj.

Jeg har informationer om tyskernes fremmarch.

Og jeg har mine ordrer, sekondløjtnant.

- De har ikke været i kamp endnu? - Ikke endnu, nej.

Det tænkte jeg nok.

Vi har mistet kammerater nede ved grænsen, mens vi ventede på jer.

Vi har brug for lidt medvind.

Luk lige akkurat op, så lastbilen kan komme igennem.

- Tak. - Kør.

Vi hjælper med at befæste kasernen.

Vi melder vores ankomst til obersten.

Jeg fik dem her af en venlig sjæl. I har snart fortjent en rygepause.

- Tak. - Hr. Sekondløjtnant.

Sæt i gang!

...i Vojens, som har hørt det over radioen, oberst.

- Afsidning. - Hold det for Dem selv.

- Forsøg at få det verificeret. - Alle telefonlinjer er døde.

Så find en anden telefon eller en radio.

Oberst Hartz? Sekondløjtnant Sand, 4. kompagni, 2. cykeldeling.

Oberstløjtnant Hintz har bedt mig melde mig hos Dem.

De har haft en travl morgen. Beklager, jeg ikke kunne hjælpe, -

- men vi fik ordre om at blive her og forsvare byen.

Tyske fly har smidt dem her ud over danske byer hele morgenen.

Jeg har set det før, men det er et stykke papir, og det ændrer intet.

Tyskerne vil ankomme med motoriseret infanteri og panservogne.

- Det er ikke en lige kamp. - De ved, hvordan det er.

- En ordre er en ordre. Nielsen? - Hr. Oberst.

Vis Sand og hans mænd op til stillingerne ved indfaldsvejen.

De kunne godt bruge lidt assistance.

Javel, hr. Oberst. En af mine mænd har mistet sit våben.

- Og vi mangler også ammunition. - Sørg for det.

Gud, konge og fædreland.

Obersten har henvist os til en ny stilling. Smid tornystret.

Andersen, De får et nyt gevær. I andre får ny ammunition. Iværksæt.

- Gevær? - Det er mig.

- Tak. - Ammunition?

Del det ud ligeligt mellem jer.

Kom nu. Fart på!

Følg mig!

Vi har mænd i stilling her. Og vi har mænd i stilling her.

Kommer der nye ordrer, skal vi have besked med det samme. Følg mig.

Jeg må bede jer om at trække væk fra vejen nu.

Væk herfra!

Obersten har bedt os assistere her. Hvilken slags våben har I?

Rekylgeværer her, men kun rifler på den anden.

Vi har brug for to skytter derovre. Andersen, Nørreskov.

Gå i stilling der.

Andersen, De har kommandoen. Pas på Dem selv.

- Javel, hr. Sekondløjtnant. - Gå i stilling.

Følg med!

- Hvad foregår der? - Tyskerne er på vej!

Gå væk fra vinduet!

Kom med!

Synes I selv, der er tid til det der? Aflever kopperne.

- Lige en kop kaffe. - Så skal det gå hurtigt, Justesen.

Jeg overtager kommandoen. Gram, Lassen, der.

Gram oppe, Lassen nede. Justesen, tag stilling ved døren.

De tager der og går i stilling. De tager stilling ved hjørnet der.

Lassen, De må rykke længere ind. Man kan se Dem.

- Jeg har et perfekt udsyn herfra. - Gør, hvad der bliver sagt, soldat.

Panser!

De er for tæt på! Vi trækker os tilbage!

Gå i stilling der!

- Jeg trækker mig tilbage! Dæk mig! - Jeg dækker!

Nørreskov, kom!

Vi skal videre nu!

- Andersen, jeg dækker dig! - Andersen! Løb! Løb!

- Løb! - Sørg for at dække ham!

Kom nu ind!

Skyd ham!

- Hr. Sekondløjtnant! - Andersen, Nørreskov, tilbage!

Træk tilbage! Tilbage i ny stilling her! Kom nu, dæk dem!

Nu! Dæk nu! Kom ind her!

- Hold dem, så længe I kan! - Javel!

Jeg har ikke mere ammunition!

- Få nu ram på det maskingevær! - Sidste tre!

Vi har brug for ammunition, hr. Sekondløjtnant!

Her.

Vi trækker os tilbage! Lassen!

- Kommer! - Løb, Lassen!

Justesen, så er det dig. Tilbage!

Gram, De skal dække Justesen fra højre side af vejen!

Justesen! Justesen!

Lassen, De løber ud og tager Justesen!

Gram, De må dække os!

- Dæk os, Gram! - Få ham væk!

Soldater, dæk os! Lassen, vi skal ud nu! Nu!

Lassen, tag ham her!

Lassen! Kom nu! Vi slæber ham tilbage.

Læg ham her! Læg ham her! Stands blødningen!

Hører De mig? Stands blødningen!

Fald tilbage. Om bag mig!

Kom nu!

- Hr. Sekondløjtnant, Nørreskov! - Hvad skal vi gøre?

Gram, træk tilbage! Nu! Nu! Nu!

Se på mig. Træk vejret! Træk vejret!

Sekondløjtnant!

Hr. Sekondløjtnant, vi mister ham!

Vi har nærmest ikke mere ammunition tilbage!

- Justesen, se på mig. - Hr. Sekondløjtnant, hvad gør vi?

Hr. Sekondløjtnant, hvad er ordren?

Hr. Sekondløjtnant, vi har brug for noget grundigere behandling her.

- Se på mig, Justesen. - Hr. Sekondløjtnant!

- Jeg vil ikke dø! - Hvad er ordren, hr. Sekondløjtnant?

Det er overstået.

Det er overstået!

Smid jeres våben. Smid jeres våben!

Læg de våben! Hænderne op!

Hvordan siger man "ikke skyde" og "vi kapitulerer"?

Nicht schiessen. Wir kapitulieren.

Nicht schiessen. Wir kapitulieren.

Nicht schiessen! Nicht schiessen!

- Nicht schiessen! - Wir kapitulieren!

- Nicht schiessen! - Hold dine hænder højt.

Nicht schiessen! Wir kapitulieren! Nicht schiessen!

- Hände hoch! Hände hoch! - Bare hold hænderne højt.

- Kom om bag mig, soldater. - Hände hoch!

- Nicht schiessen! - Kom om bag mig. Om bag mig.

- Nicht schiessen. - Keine Waffen! Wir kapitulieren!

Aufstehen! Aufstehen!

- Die Gefangene wegführen. Jetzt! - Op at stå, alle sammen.

- To og to efter mig. - Los! Vorwärts.

Alle, march!

Leutnant, spricht jemand bei Ihnen Deutsch?

- Gram. - Ich spreche Deutsch.

- Das ist nicht notwendig. - Det er ikke nødvendigt.

Ich bin Oberleutnant Becker von der 170. Infanteriedivision.

Jeg er Oberleutnant Becker fra den 170. infanteridivision.

- Sekondløjtnant Sand. - Das ist Leutnant Sand.

Sie unterstehen meiner Obhut und werden in die Kaserne gebracht.

I er i min varetægt, og I vil blive sendt tilbage til jeres kaserne.

Ich hätte eine Frage.

Warum um alles haben Sie so lange gekämpft?

Han vil gerne vide, hvorfor vi blev ved med at kæmpe så længe.

Jeg forstår ikke. Hvad mener De?

Es war nicht notwendig, dass so viele das Leben lassen mussten.

Ihre Regierung hat bereits kapituliert.

Det har været et unødvendigt spild af liv, -

- da vores regering længe har overgivet sig.

Das wussten Sie nicht?

Vidste I ikke det?

Nej, det vidste jeg ikke. Hvornår har vi kapituleret?

Wann haben wir kapituliert?

- Vor ein paar Stunden. - Det er et par timer siden.

Gut. Sie können gerne in meinem Wagen mit in die Kaserne fahren.

De skal være velkommen til at køre med ham tilbage til kasernen.

Nej tak, jeg vil gerne have lov at køre med mine mænd.

Nein, danke. Er möchte gerne mit seinen Männern fahren.

Ich verstehe.

Ja, det var egentlig både en skuffelse -

- og rart, at det var overstået så hurtigt, -

- uden der var så mange danskere, der faldt.

Vi måtte overgive os. Vi kunne ikke klare Tyskland.

Selvfølgelig kunne vi ikke lide det. Det er da klart.

De skulle jo ikke sådan komme og besætte vores land.

Det er ikke noget at være stolt af, at slå mennesker ihjel.

Og det er jo det, det drejer sig om.

Jo flere du slår ihjel, jo lettere har du ved at vinde sejren.

Jeg kan ikke sådan lige kaste det fra mig, for der var ting og sager, -

- som jeg synes, var lidt hårdt. Men, øh ...

...der er ikke at gøre ved det.

Ikke at gøre ved det. Det var en situation, jeg kom igennem.

Min far kender alle mine kammerater. Så sagde han:

"Ja, det vil jeg sige jer."

Jeg vil hellere have hørt, eller høre, -

"- Frode skulle være falden, end at I ikke har kæmpet."

Du er jo alene og har hverken kærester eller koner eller børn, -

- så hvis det værste skulle ske, -

- så var det ligesom ikke den helt store katastrofe.

Fra den øverste side, der sagde de selvfølgelig:

Det var ikke forgæves.

Men prisen, -

- den var høj. Det var den.