All language subtitles for The Forger. 2022.danish(1)

BASERET PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER

HITTEGODSKONTOR

- Undskyld.
- De må pænt vente.

- Min tegnebog. Min hustru er på...
- Lad være med at spilde min tid.

PASFORFALSKEREN

Baseret på Cioma Schönhaus' erindringer

- Cioma...
- Kom indenfor.

- Er din familie sendt af sted?
- Ja, det er fem dage siden.

Mine forældre er også blevet sendt østpå.

- Må jeg bo hos dig et stykke tid?
- Lige så længe du vil. Kaffe?

Ja tak.

- Hvordan får du rationeringsmærker?
- Det gør jeg ikke.

Damerne på markedet giver mig mad.
Som betaling syr jeg tøj om for dem.

Jeg kan godt skaffe rigtige bønner,
så vi kan få os en rigtig kop kaffe.

Cioma!

- Du er da uddannet grafiker, ikke?
- Jeg startede kun.

Jeg kender en, der skal bruge
en. Er du sikker på hånden?

Det synes jeg.

Så De gik på tegneskole, før
De blev sat til at lave våben?

- Hvor længe gik De på skolen?
- I to år.

- Jeg ville have søgt på kunstakademiet.
- Hvorfor?

- For at studere kunst.
- Arkitektur havde været mere lønsomt.

Man vælger jo ikke selv,
hvad man brænder for.

Hvad man brænder for...

- De er enebarn, ikke?
- Jo.

Jeg læste jura, gjorde tjeneste
i krigen og fik flere ordener.

Derefter blev jeg forfremmet.

Jeg var en god tjenestemand
og tro mod Tyskland og retsstaten.

Tror De på Gud, unge mand?

Af og til kan jeg godt bede en bøn.

Kun for enebarnet eller
af og til også for andre?

Også for dem, men oftest...

...når jeg ønsker mig uopnåelige ting.

De tror kun, hvis De selv kan opnå noget.

- Det er for let.
- Formentlig, ja.

Godt.

Det her er et id-kort. Det skal have
nyt foto og det manglende stempel.

Gode forfalskninger er
egentlig små kunstværker.

Kan De løse opgaven?
Spørgsmålet er meget enkelt.

Det tror jeg bestemt.

Hvis det i morgen tidlig er de rare
folk fra Gestapo og ikke mælkemanden -

- der ringer på hos Dem og vil
gennemsøge Deres lejlighed -

- vil jeg indtrængende
anmode om, at De hænger Dem.

Javel.

Id-kortene bliver indsamlet i min
menigheds indsamlingsbøsse -

- i Bekenntniskirche.

På det sorte marked koster
id-kortene flere tusind rigsmark.

Men vi laver dem af lutter anstændighed.

Det er ikke noget, nogen tjener noget på.

Naturligvis.

- Og De bor alene i øjeblikket?
- Ja.

Bliv ved med det. Og lås
døren, når De arbejder på id-kort.

Gem slipset væk.

Det her er til Deres arbejde.

Væk med dem. Min kone kan
komme, hvornår det skal være.

Tusind tak.

Ved du, hvad jeg har her, Cioma?
En kylling fra damerne på markedet.

Stil din taske under min seng.
Underboen, fru Peters, snuser rundt her.

- Gælder det også jakken?
- Vi behøver ikke at overdrive.

- Hvor gammel er hende fru Peters?
- Under 30.

- Gift?
- Enke.

- Pas på med, hvad du fortæller hende.
- Jeg lader altid kvinderne tale.

"Kvinderne".

Har du et skvæt hvidvin
til kyllingen, Cioma?

Nej, desværre.

Hvad laver du?

Billedet er løsnet. En
øjepresse ville være rar.

- Det ene øje er gået i stykker.
- Forfalsker du id-kort?

Jeg prøver i hvert fald.

Tror du, man kan spørge, om
fru Peters har et skvæt hvidvin?

- Du får ikke noget ud af hende.
- Det tror jeg.

Heil Hitler. Det er kriminalpolitiet.
Jeg skal vurdere Deres mors ejendele.

Sig mig, har De et toilet?

Ja, værsgo.

Tak. Og De bliver stående der.

De må ikke gemme noget væk.

Sådan.

Så lad os se på det.
Hvem har hvilket værelse?

Det der er mit værelse, og
mine forældres... ligger herhenne.

Og det gør min bedstemors også.

Uret står ikke på listen.

Må jeg godt beholde fotografiet?

Tag det ud.

Forsvinder nogle af alle disse
ting, er jeg nødt til at anmelde det.

- Der tages ikke hensyn.
- Naturligvis.

- Hvor slukker man lyset?
- Her.

Hold lige den her.

Sådan...

- Så har jeg fyraften.
- Jeg henter Deres frakke til Dem.

- Heil Hitler.
- Heil Hitler.

Skal du i det mindste ikke låse
døren? Eller skal jeg gøre det for dig?

- Nej, det må vi hellere lade være med.
- Hvem forfalsker id for åben dør?

Det gør jeg, Det.

Måske skulle det foregå i parken.

Midt i menneskemængden ved højlys dag.

Det?

Ja?

Vil du lige komme herind et øjeblik?

- Hvad siger du til det?
- Jeg er ikke glad for det, Cioma.

Hvad så med det her?

Stemplet er mørkere i farven, og
den løber lidt sammen med resten.

Det har du ret i.

Tak.

Ja, det er ret godt.

Mon damerne på markedet
vil købe de her ting?

- Egentlig er de jo slet ikke dine mere.
- Teknisk set ejer ingen dem lige nu.

Jeg afleverer det færdige id-kort.

Jeg ville bede dem hente
det her, hvis jeg var dig, Cioma.

Jeg skynder mig lige at klæde om.

- Kan De lide det?
- Ja, meget.

Om to dage skal jeg tilbage til fronten.

Da De kom, antog jeg, at De
havde fået erklæret Dem uegnet.

- Uegnet?
- Uegnet til aktiv tjeneste.

Det er der rigtig mange unge mænd, der gør.

- Men hvordan vinder vi så krigen?
- Det har De fuldstændig ret i.

Jeg er helt enig.

BARBER & FRISØRSALON

- Heil Hitler. To personer til spisning?
- Heil Hitler. Jeg er alene, desværre.

Men selskab havde da været rart.

- Skal De tilbage til fronten?
- Javel.

Har vi ingen egnede til aktiv
tjeneste, taber vi jo krigen.

Det har De så evig ret i.

- Ingen hustru, der venter på Dem?
- Nej, desværre.

Tak. Jeg er kun 21, men har
allerede været soldat i tre år.

Ved De hvad? Spis, lige hvad
De vil. Jeg betaler regningen.

- Det er venligt af Dem, men...
- Jeg insisterer, unge mand.

De skal jo ud i kugleregnen.

Bestil nu. Ingen falsk beskedenhed.
Tag, lige hvad De lyster.

- De er en helt. Husk det.
- Jeg er en af mange.

De er en helt.

- Hvad er det for en fjoget frisure?
- Det kaldes mimicry.

Dyr beskytter sig ved at efterligne
farver og former, deres fjender frygter.

Den etymologiske oprindelse
er det oldgræskemímos.

- Havde De oldgræsk i skolen?
- Nej, heldigvis.

Har De det falske id-kort med? Vis mig det.

Det er altså det, De har præsteret.

Det ene øje er beskadiget.

Og cirklen i stemplet er ikke perfekt.

De sagde, at gode
forfalskninger er små kunstværker.

Der går lidt, før det her får
den status. Hvor lang tid tog det?

- Lidt over en time. Med afbrydelser.
- Afbrydelser?

Har De også forfalsket id til Dem selv?

Mere eller mindre.

Jeg har et post-id.

Et post-id? Jeg har altid troet,
man brugte det til teaterbilletter -

- biblioteket, eller når
man skulle hente en pakke.

Må jeg se Deres post-id?

Hvorfor er der så mange vandpletter på det?

Det er skrækkeligt, men vores
hushjælp vasker alt, hun får øje på.

Det må jeg nok sige. Der
står "Schönhausen" i det.

- Er De beslægtet med Bismarck?
- Nej.

Men han var en god ven af huset.

Forlad øjeblikkeligt mit hjem.

Af sted.

Og jeg vil råde Dem til at spadsere.

De må kun tage sporvognen
til arbejde. Det ved De godt.

Alle taler om Kaufmann.
Han er ikke ret påpasselig.

Vær glad for, at du ikke
skal lave flere af dem.

Jeg har tendens til at
overvurdere mig selv.

- Som en god ven burde du være uenig.
- Det ville kun en dårlig ven være.

Cioma? Nogle af damerne fra
markedet kigger forbi i morgen.

- Forhåbentlig ikke for mange.
- Hvor mange kommer?

Jeg sagde, de skulle komme i små grupper -

- men der var ikke nogen af dem, der
ville komme som nummer to eller tre.

Kan de være meget, meget stille?

Meget, meget stille?

Det kan de helt ærligt... ikke.

Schönhaus, Deres cigaret
stinker i hele ejendommen.

De kan hjælpe mig. Hæng den her op.

LYS TILTRÆKKER BOMBER

Efter skumringstid skal der være mørkt i
opgangen. Hvorfor bryder folk den regel?

Forleden var lyset tændt her.

Tænk, at jeg gider at tape
kontakterne til og lave opslag om det.

Og jeg ved også godt, at De ikke dækker
Deres ruder i det bageste rum helt til.

De har kun ét værelse tilbage, Schönhaus.

Resten tilhører Dem
ikke længere, ved De godt.

Og gæster må De heller ikke
invitere. Det ved De også godt ikke?

Naturligvis.

Godt.

Heil Hitler.

- Er De hr. Schönhaus?
- Ja. Godt, De kom.

Kom indenfor.

- Og ingen støj i opgangen, tak.
- Vi skal nok være musestille.

Kom indenfor. Til venstre. Tusind tak.

Vi håber, vi får en dejlig dag.

Bare husk at være stille og rolige.

Hvis vi skal smide tøjet,
lukker jeg altså døren.

Hvor mange meter er der på den her?

- Over ti, vil jeg tro.
- Det tager jeg.

Det blåternede stof er mit. Hele rullen.

Hvad? Hele rullen?

- Ja, det var det, jeg sagde.
- Så tager jeg hele den her rulle.

Kom nu. Det er sidste chance.

- Må jeg bede om lidt mere?
- Ja, selvfølgelig.

- Jeg skal tisse.
- Nej.

...og så er det normalt, ikke sandt?

Goddag, mine herskaber.
Jeg vil nødig forstyrre.

Men alt det, De ser her,
tilhører ham ikke længere.

Så De kan godt tage den broche
af. Og få noget tøj på derhenne.

Hvor er Deres kollega?

Deres mor har jo selv afleveret
lister til den jødiske menighed -

- og overdraget sine
ejendele. De var selv til stede.

- Ja, det var jeg.
- Det, De gør...

Det kan De blive skudt
for. Det ved De godt.

De skal ikke dukke Dem derhenne!
Kig på mig. Også Dem. Og Dem.

De bliver her alle sammen -

- rydder pænt op og lægger
alting tilbage på deres pladser.

Ingen tager noget som helst med sig herfra.

Og De siger ikke et ord, mens De gør det.

De er musestille. Er det forstået?

Og De kommer med mig.

Hjælp mig. De pillede ved
ovnen og fik røgforgiftning.

De jødiske bedemænd kan ikke følge med.

Så indtil de kommer, må de ligge i Deres
kælderrum. Birnbaum havde ikke noget.

Nå?

Hold det tilbage.

Godaften, d'herrer. Må
jeg komme ind et øjeblik?

Det var ikke rart, men De forstår
vel, hvorfor jeg bad Dem gøre det.

Det er kun passende,
at man fjerner sine egne.

Min mand var blokvagt.

De kan ikke bare invitere
markedsdamer, der kagler løs på trappen -

- og fortæller alt og alle
om deres store indkøb.

Hvad tænkte De dog på?
Alle ville jo få det at vide.

Er De klar over, hvad folk så
ville tænke om vores ejendom?

Min søsters hus blev bombet -

- så nu sover hun og børnene
på det bare køkkengulv.

De senge derinde... er der
ingen, der skal bruge længere.

Vel?

Det hele kan sælges.

Gå ned i min lejlighed, for folk
vil ikke bryde sig om, at De er her.

Der er mange, som tjener på
deporterede menneskers ejendele.

Og pamperne rager mest til
sig. Jeg sælger tingene for Dem.

Derefter skal De
forsvinde herfra. Forstået?

Deres dispensation udløber.
Og De har ikke længere en, vel?

Når jeg har solgt Deres ting, er
det ud af vagten i en fart. Forstået?

- Må jeg høre?
- Forstået.

Godt. Så må d'herrer have en god aften.

Kommer De for sent igen, kan De glemme
alt om Deres dispensation, Schönhaus.

- Så afleverer jeg Dem i Levetzowstraße.
- Javel.

Skån mig for det pjat. Arbejdet kalder!

- Skal vi låne nogle uniformer?
- Uniformer?

- Jeg har arbejdet der i to år.
- Og hvad så?

En officer fra flåden... indleverer
sin ødelagte uniform til os.

Men så bliver staklen beordret
tilbage og får derfor en ny uniform.

Vi reparerer hans gamle
uniform, der jo bare hænger -

- og venter på at få en ny ejer.

Ved du hvad, Det? Flåden
er mere end blot militæret.

- Den er ens familie og frihed.
- Virkelig?

Ja.

Flåden er mere end blot militæret.

- Den er ens familie og frihed.
- En til?

Meget gerne.

Man vælger ikke selv flåden.

Flåden... vælger dig.

Overdriv det nu ikke, Cioma.

Man vælger ikke selv
flåden. Flåden vælger dig.

Har en af d'herrer lyst til at danse?

Meget gerne.

Må jeg have lov?

Flåden er mere end bare militæret.
Den er ens familie og frihed.

Man vælger ikke selv
flåden. Flåden vælger dig.

Er det rigtigt?

Tillader De?

Naturligvis.

Denne unge dame vil vise mig
billeder fra sin ferie i Italien, kammerat.

- Sørg nu for at komme hjem.
- Jeg er så godt som gået.

Hr. Schönhausen?

- De tabte Deres pung.
- Mange tak.

Har De og Deres id været fanget i en byge?

Vores hushjælp kom til at vaske det.

- Har De sådan en, når De er i flåden?
- Vil De have findeløn?

Rationeringsmærker?

Jeg har stadig nogle
tilovers fra min sidste ferie.

- Tager De på ferie?
- Af og til.

Det passer ikke.

Jeg tænder først lyset, når vi er
inde og har lukket døren bag os.

Min forlovede er ved fronten.

Har De rationeringsmærkerne?

- Får jeg dem alle sammen?
- Ja, som findeløn.

Så følger jeg efter dig igen
og håber, du taber mere.

Det skal du snart så,
for jeg taber tit noget.

- Gør du det?
- Ja.

Luk øjnene.

Nej, nej, nej!

- Hvad er der?
- Jeg skulle være mødt klokken 7.

Sig, du er syg.

Man må komme for sent to
gange om året, og det har jeg gjort.

Så nu fyrer han mig, og
så udløber min dispensation.

Hør nu her, flådesoldat med hushjælp -

- der i virkeligheden arbejder på fabrik.

Jeg hjælper dig, men så skal vi
dele dine næste rationeringsmærker.

- Dem alle sammen.
- I orden.

Hvad er dit rigtige navn?

Cioma Schönhaus.

- Hold op med at tænke.
- Holde op med det?

Ja. Jeg kan godt fornemme din hån.

Arbejder du hos Genschow,
skal du gå med stjerne.

Har du en?

Du kan få den her fra min gamle jakke.

Og den her skal du også
aflevere et eller andet sted.

Hvis blindtarmen er
betændt, gør det først ondt -

- når trykket på den letter.
Og det gør det... lige nu.

- Hvornår fik De så stærke smerter?
- Ved det ikke, men det gør ondt.

De sniger Dem ind til arbejdsbordet
halvanden time for sent -

- og det tror De ikke, jeg ser?

Jeg tror, De fik for meget at drikke i
går, men besøg gerne firmaets læge.

- Tak.
- Værsgo.

Kan De måske gå lidt hurtigere?

- Jep.
- Kan De sætte Dem op?

Sådan. De skal på hospitalet med det samme.

- Så slemt tror jeg ikke, det er.
- Der er ingen tid at spilde.

- Hvor skal De hen?
- Han skreg, da trykket lettede.

Det er blindtarmen, og han skal indlægges.

- Kom med mig.
- Nej, vi skal af sted nu.

- Det tager kun et øjeblik.
- Vær rar at sætte Dem ned.

De kører ikke det
jødesvin nogen steder hen.

Det er et spørgsmål om liv
og død. For Gud er vi alle lige.

- Hvor står det henne?
- I Bibelen.

Den vil jeg skide på.
Jøden kan tage bussen.

Det er jeg frygtelig ked af.

- Så... de har altså fyret dig?
- Ja.

- Sæt, du var kommet på hospitalet.
- Det gjorde jeg jo ikke.

Du kan ikke blive her.

Min forlovede er ved fronten.
Han tror, jeg vil giftes med ham.

Og det vil jeg måske også.
Hvis han kommer hjem i ét stykke.

Men hvis jeg vil have mad på
bordet, skal jeg have nogle aftaler.

- Du er nødt til at gå.
- Jeg har ikke længere nogen aftaler.

Men det har jeg.

Har du haft en god aften?

Hvorfor er du ikke hos Genschow?

Jeg sov over mig og fingerede
en blindtarmsbetændelse for godt.

Hvad så nu?

Uden arbejde ryger rationeringsmærker
såvel som dispensation.

Formentlig, ja.

Du ved da godt, hvad der er
på spil, Cioma. Gør du ikke?

Jeg går ned til damerne på markedet
og prøver at skaffe noget mad.

DET TYSKE RIGE ID-KORT

Lad mig sige det sådan her:
Det er ikke fuldstændig håbløst.

Walter Heymann har været her.
Han mente, De lå på hospitalet.

- Og at De var døden nær.
- Jeg løj for godt. Jeg sov over mig.

Her er fire id-kort. Der
er lagt pasfotos ind i dem.

Jeg skaffer Dem et værelse. De kan
ikke blive i Deres lejlighed meget længere.

Og Genschow havde fyret Dem uanset
hvad. De ansætter krigsveteraner nu.

Det her er også til Dem.

Lad være med at ses med nogen,
og påbegynd arbejdet med det samme.

Du får bare rationeringsmærkerne.

Hvad er der galt?

Fru Peters er i gang
med at sælge vores ting.

Værsgo, hr. Schönhaus. Det er til Dem.

- Betalte folk forud?
- Ja. Ting med mærker på bliver hentet.

Og min betaling der vil jeg
godt have en kvittering på.

De og Deres familie skulle nødig
troppe op og forlange Deres ting tilbage.

- Bare tag, hvad De vil have.
- Nej, jeg insisterer.

- Hvornår flytter De?
- Vi har fundet et lille værelse.

Det var da rart. Det
glæder mig på Deres vegne.

- Jeg ønsker Dem intet ondt. Tro mig.
- Det ved jeg godt.

Vil De så hænge lysekronen
op hos mig senere?

Nå, fik du hængt lysekronen op?

Ja. Den er hængt op.

Lad os komme af sted.

Ja, lad os det.

Kom indenfor.

- Jeg hedder Jani.
- Cioma.

Vi er i gang med at indrette
en art falskneriværksted.

En af damerne fra min
menighed har taget ting fra til os -

- i sin afdøde mors købmandsbutik.

Krigen er slut.

Det vil folk udenfor bare ikke erkende.

Men folk tror, hvad de vil tro.

Hvad var det, De kaldte det? Mimicry.

Men vi må ikke blive uforsigtige.
De får hjælp af en hr. Lichtwitz.

Han er 20 år ældre end Dem og
siger kun noget, når han bliver talt til.

Men bliv bare ved med at fortælle
folk, hvad de vil høre, Schönhaus.

Ligesom Føreren har gjort det i årevis.

Kom ind.

- Nå, Helene.
- Her er de nye id-kort.

- Det er vores hr. Schönhaus.
- Helene... Jacobs.

- Fru Jacobs fra Splittergasse 8?
- Frøken Jacobs, Bonner Straße 2.

Jeg forveksler Dem med
en af min mors veninder.

- Deres adresse vedkommer ikke andre.
- Jeg har allerede glemt den.

Det ville jeg rigtig gerne tro på. Tak.

Nu arbejder De på et
vidundervåben, Schönhaus.

Men det må De ikke fortælle til nogen.

Nå, så det er en militærhemmelighed?

En militærhemmelighed? Af hvilken karakter?

Det må jeg desværre ikke fortælle.

Men forsvinder en af disse genstande,
skal jeg straks indrapportere det.

Det håber jeg, De forstår. Der
kan desværre ikke tages hensyn.

Tror du ikke, jeg kan høre dig, Hans?

Hænderne på knæene, og
jeg vil ikke høre en lyd fra dig.

Blokvagten og jeg er venner. Vi
er begge medlemmer af partiet.

Peter Schönhausen.

- Men det navn har De glemt igen.
- Naturligvis.

- Godt. Heil Hitler.
- Heil Hitler.

Jeg har stillet elektronikken i
skuret på hylden ved vinduet.

Skulle nogen kigge ind, ser
de hurtigt en masse dyrt grej.

Godt.

En øjepresse.

- Bare rolig. Jeg skriver til mig selv.
- Sender De postkort til Dem selv?

Nå da... Hr. Schönhausen.

"Hr... Schön...

...hausen."

"Jeg ønsker mig mere...

...end blot... at lykkes."

"Et nederlag...

...ville være intet mindre...
end en katastrofe."

- Vi har ikke engang en postkasse.
- Mon ikke det når frem alligevel?

Hr. Schönhausen.

Vil De indenfor et øjeblik?

Det er ikke min lejlighed. Så
du skal ikke snage i noget her.

Mens jeg laver kaffe, skal du
ikke kigge i nogen af skufferne.

Den eneste, du skal kigge på, er mig.

Du lugter også kun til mig.

Ja.

Mørklilla, lyslilla, hvid,
stribet, polkaprikket, brun -

- og blomsterblade.
Blomsterblade, der er stå store.

Nå, kære Johannes, vil De
ikke recitere et digt om tulipaner?

Vil du ikke godt fortælle
mig, hvad du hedder?

Hvorfor?

Jeg vil godt vide, hvem jeg
ligger ved siden af i sengen.

Ved siden af mig, selvfølgelig.
Eller ligger her andre?

Hvis du nu fik ny legitimation,
hvilket navn skulle der så stå?

Gitte eller Gerda.

Der gik tre Gerdaer på min skole.

Gerda Meyer -

- Gerda Schulze -

- og Gerda Weiss.

Gerda Weiss.

Hvor længe har De kendt hende?

- Ikke ret længe.
- "Ikke ret længe".

Og så kommer De hjem til mig -

- og har den frækhed at bede mig
om at skaffe hende et nyt id-kort?

Rudolf Neubauer her er sandelig smuk.

Billederne skal vist byttes rundt.

- Får De overhovedet noget søvn?
- Ikke ret meget.

Gør dem her klar til i morgen.
Så får De de nye id-kort.

De har hørt om de kvinder, der
stikker illegale jøder til Gestapo, ikke?

Har De stadig slipset?

Nævnte De nogen navne? Fortalte
De, hvor De får id-kortene fra?

Jeg nævnte hverken navne, id-kortenes
herkomst eller værkstedets adresse.

Jeg ved, De besøger kvinden igen.

Mange tak.

Du skal ikke give mig blomster.

Det kaldes mimicry.

Skal du have dem tilbage,
når vi er gået herfra igen?

Se på det på den her måde:
Du får blomster igen i morgen.

Jeg har taget imod et postkort
til Dem, hr. Schönhausen.

Tusind tak.

- Sker der fremskridt?
- Vi knokler.

Her i huset sørger vi for,
at De kan arbejde i fred.

Det påskønner jeg virkelig. Heil Hitler.

Heil Hitler.

Det her hus er en velsignelse.

Det ville to blanke id-kort
fra Værnemagten være.

De undervurderer vist verden udenfor
og overvurderer Deres rolle i den.

Jeg er så glad for den, at
jeg vil betyde noget for den.

Skal vi ses til frokost?

Ja.

- Må jeg spørge, hvor De skal hen?
- Bare ud at spise frokost.

- Jeg er tilbage igen om to timer.
- Hvad er der galt med det brød derovre?

Ingenting. Men på den her måde kan
jeg bringe de første færdige id-kort ud.

Jeg ville undgå at gå igennem
byen, hvis jeg var Dem.

I øvrigt er det også virkelig koldt.

Det har De ret i.

Så tager jeg bussen i stedet.

- Heil Hitler.
- Heil Hitler.

- Skal jeg hente en vase til blomsterne?
- Ja, meget gerne.

Hvor er jeg beæret over, at De
har blomster med til mig hver dag.

Det er mig en fornøjelse.

- Værsgo.
- Mange tak.

Undskyld?

- Har De chokoladekage i dag?
- Det er krigstider.

- Så det har De altså ikke?
- Verden er i krig.

- Jeg er desværre nødt til at gå, Cioma.
- Ja.

Hvad er der galt?

- Jeg havde den, da jeg sad i bussen.
- Kig i jakken.

Jeg har altid min pung i min
bukselomme. Hittegodskontoret!

- Jeg er tilbage om lidt.
- Ingen indleverer en tegnebog.

- Må jeg have lov?
- Ja tak.

Min forlovede er desværre slem
til at miste ting, han har med sig.

- Er der andet, De kunne tænke Dem?
- Ellers mange tak.

HITTEGODSKONTOR

- Undskyld.
- De må pænt vente.

- Min tegnebog. Min hustru er på...
- Lad være med at spilde min tid!

Jeg tager nøglen til lejligheden.

Hvor frækt.

- Heil Hitler.
- Heil Hitler.

- Hvornår flyttede hr. Schönhaus ud?
- Hvad? Bor han her ikke længere?

Han er vel gået under jorden.
Det har han da penge til.

- Fra salget af de beslaglagte ting.
- Har han solgt dem?

- Ja.
- Det var dog utroligt.

- Vi er nødt til at holde sammen.
- Det er vi.

- Heil Hitler.
- Heil Hitler.

Heil Hitler. Id-kort, tak.

Tak.

Værsgo.

Id-kort, tak.

- Tak.
- Værsgo.

Mange tak.

Skal han ikke kontrolleres?

- Han er jo helt tydeligt partimedlem.
- Partinåle sælges på det sorte marked.

Jeg har været medlem af partiet siden 1939.

Blev De først medlem, da krigen startede?

Hvorfor er De ikke ved fronten?

De ser jo ikke ret gammel ud.

Jeg gjorde tjeneste i 1.
Verdenskrig som 17-årig.

Erklæres alle uegnede til aktiv
tjeneste, taber vi krigen. Deres navne?

- Frieder Schulze.
- Albert Schwarz.

Må jeg se Deres legitimation?

Det gælder Dem begge, tak.

LEGITIMATIONSKORT KRIMINALPOLITIET BERLIN

De ser jo fine ud.

Denne gang melder jeg Dem ikke.

- Heil Hitler - Heil Hitler.

Undskyld, men har De fået indleveret
en tegnebog med initialerne "P.S."?

- Og "P.S." står for...?
- Peter Schönhausen.

Et øjeblik.

Er det den her?

Den blev indleveret for to timer siden.

Undskyld. Jeg mister alt,
der ikke er bundet fast til mig.

- Værsgo.
- Det, vores ven spiser...

- Det betaler jeg også.
- Chokoladekagen?

- Mange tak.
- Det er mig, der takker.

Jeg havde lagt min tegnebog i
bussen, men den var blevet indleveret.

Heil Hitler. Det sker ikke i
andre europæiske hovedstæder.

Kun i Berlin, hvor folks
hjerte sidder på rette sted.

- Nå, men mandag klokken 20?
- Det lyder godt.

- Dejligt.
- Der er betalt for Dem.

- Vi ses.
- Tak.

- Næste gang giver jeg.
- Meget gerne.

Jeg spørger hr. Kaufmann.

Han kender garanteret
en, du kan få husly hos.

Jeg skal nok skaffe dig id og penge,
så du kan komme til Schweiz, Gerda.

Du har jo ikke engang
selv ordentlig legitimation.

Dit forvaskede post-id er
til grin. Du er farlig for mig.

- Jeg skal nok hjælpe dig, Gerda.
- Det hedder jeg ikke! Og nej.

Jeg finder selv ud af det.

Lad nu være.

Lad være.

Gå med dig.

Ødelæg det nu ikke.

Må jeg spørge Dem om noget?

Hr. Kaufmann fortalte, at
Deres hustru har forladt Dem.

Ja, det er korrekt.

Hvorfor går De så stadig med vielsesring
og har et foto af hende stående?

Fordi jeg ikke har forladt hende endnu.

- Vi ses i morgen.
- Ja, det gør vi.

Sig mig, hvor skal De hen?

Jeg... var på vej op til fru Lange.

- Hun bor på 1. sal.
- Jamen...

- Så går jeg ned igen.
- Gør det.

Tak.

De bliver kun tyndere. Ikke tykkere.
Men så behøver jeg da ikke slagte dem.

- Bliv dog. Vent nu og se.
- Tak. De har allerede hjulpet os meget.

- Kan vi ikke sætte farten op, Cioma?
- Vi gemmer os jo ikke, Det.

Jo, vi gør da.

Nå...

Hvad er der?

- Det var faktisk gået op.
- Meget morsomt, Cioma.

Her skal vi ikke sove.

Nej, vi sover i skuret.

Der er også en anden ting om Kaufmann.

Var det ikke, fordi hans mor var jøde -

- gjorde han tjeneste i Værnemagten
og skød vores folk ned østpå.

Jeg fryser afsindig meget.

I sidste ende er det ligegyldigt,
hvorfor folk gør gode gerninger.

Jeg gør det for at få rationeringsmærker.

Er det kun derfor, du hjælper?

Det er irrelevant. Uden dem
var vi for længst sultet ihjel.

Måske har vi bare brug for
varme og noget godt at spise.

Formentlig.

Jeg lægger mig op ad den kolde væg.

- Har De forfalsket fødselsdatoen her?
- Hvordan kan De se det?

Det kan jeg ikke. Jeg ved
tilfældigvis bare, hvor gammel han er.

Vi kæmpede sammen i krigen og er venner.
Jeg blev nervøs, da han er 20 år yngre -

- end den oprindelige
indehaver af id-kortet

Ja, det var jeg også bekymret for.

- Hvordan fik De ændret tallet?
- Slettelak. Jeg så metoden i biografen.

- Giver Deres post-id adgang til den?
- Jeg kender...

Det vil jeg ikke vide noget om. Og
De spadserer garanteret ikke herfra.

Det påstår De kun for at pacificere
mig. De benytter fortsat bus og sporvogn.

Gåturen tager tre timer.

Jeg skal gøre mit bedste for at finde
to blanke id-kort fra Værnemagten.

Det er ikke et tomt løfte blot
for at holde Deres mod oppe.

Jeg skal nok gøre mit bedste.

Det ved jeg godt.

Det her er et lille kunstværk.

Afgang.

Mange tak.

Heil Hitler. Vi serverer kun
mad mod rationeringsmærker.

- Og vi har ikke alt på kortet.
- Naturligvis.

Jeg har nogle ferierationeringsmærker.
Jeg er på gennemrejse.

Er De på gennemrejse?

Ja, min families hus blev
bombet. Jeg bor hos en ven.

Og Deres rejse?

Den går til Köln. Der bor min tante.

Må jeg se Deres id-kort?

- Ja, selvfølgelig.
- Tilbage i hovedstaden?

- Ja, Rhinlandet er slet ikke mig.
- Forståeligt nok. Spiser De her i dag?

Nej, jeg vil godt bede om
varm kakao med et mål rom i.

Kakaoen er desværre fortyndet med vand.

Det her er mine rationeringsmærker og...

Jeg må have glemt mit id-kort derhjemme.

Det er helt i orden. Vil De
gå med mig udenfor et øjeblik?

Ja, naturligvis.

Et øjeblik.

- Værsgo.
- Mange tak.

Jeg vil godt betale.

- Beklager. Andet, De kunne tænke Dem?
- Ellers tak.

Nej. De har nærmest ikke drukket noget.

- Har De det godt?
- Jeg har det fint, tak.

Vi skal have en original.
Ellers er id-kortene ubrugelige.

- Lad os spørge Kaufmann.
- Det kan vi ikke.

Han kan blive arresteret,
hvert øjeblik det skal være.

Jeg spørger Kaufmann.

Jeg kender ingen soldater,
der vil låne os deres id-kort.

Jeg gik på en jødisk skole. Han
har forbindelser i Værnemagten.

Jeg bor i en vens kælder. Jeg
kan ikke bevæge mig frit rundt.

Jeg finder nogen.

- Nej.
- Vær nu rar.

Jeg begynder at skrige. Jeg skriger.

Lukker De mig ikke ind, fortæller
jeg, at De solgte alle vores ting.

- Tror De, man ville tro på Dem?
- Formentlig ikke.

Det her har jeg fået, så jeg kan hænge mig.

- Hjælp mig, ellers hænger jeg mig her.
- Det tør De da ikke.

- De må ikke sende mig væk.
- Jeg nægter at gemme Dem.

Jeg mangler et id-kort fra Værnemagten.
Kender De nogen, jeg kan låne et af?

- Så De kan forfalske det? Er De tosset?
- Jeg afslører Dem ikke.

Jeg hjalp Dem kun, fordi
partipamperne er grådige.

Jeg har aldrig snydt nogen.
Mine forældre lærte mig at...

Hjælp mig.

Så kan De fortælle Deres
børn, at De reddede mit liv.

Det kan jeg da ikke fortælle nogen.

- De er et godt menneske.
- Hold så op.

Skal jeg skaffe Dem et id-kort,
vil jeg have noget til gengæld.

Alle de rationeringsmærker, De har tilbage.

Guderne må vide, hvor
De har alle de mærker fra.

Jeg sulter, og så kommer De her
med fire ferierationeringsmærker.

Gå op i Deres lejlighed.

Har jeg ikke banket på før
daggry, er der ingen id at få.

Og så forsvinder De igen,
inden det bliver mørkt. Forstået?

De får ingen mad, De må ikke
bruge toilettet og ikke gå rundt...

...og De må heller ikke tænde
for vandhanen. Forstået?

Ja.

Jeg fik fat i et. Jeg skal
have det igen om tre dage.

Mange tak.

- Kunne De måske låne mig et tæppe?
- Nej!

Mine ting må ikke blive fundet
heroppe. De har fået id-kortet.

Bliv i lejligheden. Jeg låser Dem inde.
Bliv her, til jeg henter Dem. Forstået?

De har en sort plet i
ansigtet. Kig i spejlet.

Her er ikke længere nogen spejle.

VÆRNEMAGTEN

"... på session og undersøgt af læge."

"Egnet til aktiv tjeneste."

Heil Hitler, hr. Dietrich.
Kan jeg hjælpe Dem?

Kan De fortælle mig, hvor
Cioma Schönhaus opholder sig?

Hvor skulle jeg vide det fra?
Jeg er ikke hans tjenestepige.

Så er De måske nære bekendte.

Det formoder jeg, siden De har den
smukke lampe hængende i Deres stue.

Ved De godt, at han forfalsker id-kort?
Vi antager, han har forfalsket over 300.

Til personer, der nu er
forsvundet i den blå luft.

- Men nu går jeg ind i lejligheden.
- De må ikke slå døren ind.

Jeg har nøgle dertil.
Fra rigssikkerhedspolitiet.

- Fint. Jamen, så gå bare derop.
- Det gør jeg skam også. Heil Hitler.

Alle mand ned i beskyttelsesrummet!
Ned i beskyttelsesrummet.

- Det gælder også Dem.
- Ja, ja, ja.

Alle mand ned i beskyttelsesrummet!

Alle mand ned i beskyttelsesrummet!

Åh nej...

HVERVEKONTORET I BERLIN

- Heil Hitler.
- Godaften.

Nå, så De er krigshelt.

Krigshelt? Overhovedet ikke.

En kammerat skød mig i
knæet, da han rensede sit gevær.

HVERVEKONTORET I BERLIN

Er De blevet færdig?

Fortæl manden, at jeg er ham
evig taknemlig. Efter krigen...

De kunne godt tænke
Dem, at krigen var slut.

- Den unge mand er i øvrigt død.
- Det gør mig ondt.

Nej, det gør ikke.

Hvorfor tror De det?

Hvorfor?

Det er fuldstændig
ligegyldigt, hvorfor jeg siger det.

De har fået det, De bad om,
så nu må jeg bede Dem gå.

Altså...

...den lampe, De købte for én
rigsmark, er 100 gange så meget værd.

- De kvitterede for salget.
- Ja, men...

De må få den.

Bare rolig. Jeg vil aldrig
banke på Deres dør -

- eller bede om at få noget tilbage.

Jeg har ikke brug for noget som
helst. Fra nogen overhovedet.

Med lidt held får det her
id-kort mig igennem krigen -

- og så giver jeg alle
fornemmelsen af, at alt er i orden.

- Alt er i orden.
- Find et sted at sove.

Jeg vil ikke sove, men
være vågen, til jeg dør.

Så dør De nok snart. Med den opførsel
skulle man tro, De var blevet skør.

Det er en dejlig dag.

- Så vil jeg gå.
- Hvis De vil være så venlig.

Jeg holder ikke på Dem.

- De skal have mange tak.
- Jeg har ikke gjort noget.

Nej, naturligvis ikke.

Helene Jacobs skjulte Cioma i
sin lejlighed i Bonner Straße 2.

Da hun blev anholdt, flygtede Cioma.

Han cyklede gennem
Tyskland og videre til Schweiz.

Der blev han grafiker og fik fire sønner.

Cioma blev 92 år.

Det Kassriel blev deporteret til
Auschwitz, hvor han blev dræbt.

Gerda blev deporteret og
døde i en koncentrationslejr.

Den 17. februar 1944 blev Franz
Kaufmann skudt i kz-lejren Sachsenhausen.

Ciomas forældre, Boris og Fanja,
og hans bedstemor Marie Bermann -

- blev deporteret og dræbt i
lejrene Sobibór og Majdanek.

Ludwig Lichtwitz blev
arresteret i september 1943.

17. november 1943 flygtede han og
fandt sammen med sin hustru igen.

Danske tekster: Martin Ringtved Oneliner