Original subtitles

Subtitles by sub.Trader subscene.com

Af banen!

Fart på!

Fortsæt!

Stands ikke. Fortsæt fremad.

Skynd jer.

Kom nu, drenge. Det er bare et lig.

Vogn 27.

Hvorfor filmer du os? Det er ikke en opvisning.

Sluk kameraet.

Hvad laver skattebassen der?

Hvor samlede vi dig op?

Er han en af fyrene fra natklubben?

Vi dumpede dem på stationen. Han sov sikkert.

Beklager, min fejl.

Han er det sidste, vi har brug for nu. Ud med dig.

-Kom nu. -Vend dig om.

Hænderne.

Du er heldig. Du er fri.

Kom.

Tag dig sammen, okay?

Din rute er opdateret.

Vær opmærksom og følg instruktionerne.

DAGEN FØR

Tillykke. Du er kommet med i bureauet.

Det har sine ulemper. Du må ikke rejse udenlands et stykke tid.

Jeg er parat, Anton Vladimirovich.

Hav en god aften.

Kør.

Er du parat? Hun kommer.

Jeg er parat.

Se bort fra min egenrådighed og mine fejl og forvent ingen modvilje.

Saml dig, men skyd ikke mod mig i dit vågnende had

da jeg stræbte efter at bevise min kærligheds evige dyd.

Hvorfor egenrådighed, Kirill?

Det er bare en talemåde, Anna, en metafor.

-En metafor? -Ja.

Hele dit liv er en talemåde.

Eller en evig gentagelse.

-Hvad har du der? -Vent lidt.

Dine drømme skal blive opfyldt. Sol og varmt vand.

Forestil dig os i solen på stranden.

Vi spiser appelsin og mandarin. Til dig. Tillykke med fødselsdagen.

Tillykke med fødselsdagen?

Det var i går.

Du glemte det. Igen.

Ja, mor? Hallo?

-Hej, Kotya. -Hej.

-Hej, Anna. -Ja.

-Det er nok nu. -Jeg kan ikke snakke nu. Jeg ringer.

Tag det her. Du skaber nye verdener, men jeg er ikke en del af dem.

Giv slip på mig. Jeg har et nyt job og en ny kæreste.

Anna.

Venner, dette er ikke kun en kontrakt, men en ny start for vores studie.

Og "The Cloud Tower" er ikke kun et spil, men et mesterværk.

Tillykke, kære venner.

Nu er han her. Han er kommet.

Kirill, min bror, skaber af nye verdener. Tag jakken af.

-Hvor har du været? -Fest sammen med os.

Du trænger til et glas. Kom nu.

For dig og vores nye start. Hip, hip, hurra!

For os! Alle sammen!

-Jeg vil drikke med geniet. -Hold kontakten.

-Jeg vil tage et billede til Instagram. -Vi er i samme team.

Se hen mod mig.

Min ven, glem ikke, at tilbuddet fra kontoret i Californien står ved magt.

Giv lyd fra dig, hvis du ombestemmer dig.

Okay, det påskønner jeg.

-Undskyld mig. -Skål.

På din sundhed.

Jeg lovede dig jo en artikel og en forside.

Det er nok. Se dig selv. Dine øjne er røde, og du skal op klokken 7.

Hvad tænker du på?

-Kirill, jeg vil spørge dig om noget. -Tak.

-Vil du være sød... -Kirill Danilovich, hallo.

I dit spil... Eller noget andet...

Jeg havde mine tvivl, men nu tror jeg på dig. Tillykke.

Eller en fe.

-Tak. -Nu går vi.

Glem ikke at spise.

-Min kærligheds evige dyd. -Hvorfor egenrådighed, Kirill?

-Ved du, hvad jeg tror? -Hvad?

Anna er anderledes.

Hun har energien. Hun klatrede op ad karrierestigen.

I passer ikke sammen.

I bevæger jer ikke fremad. Man vil opgradere.

Vi går hjem nu. Jeg skal ud med hunden.

Alt sker af en grund, også i de bedste af verdener.

Cashew.

Kom, så går vi ud.

Cashew.

Hvor er du?

Cashew.

Hvem er du?

Og hvem er du?

Mig? Jeg bor her, hvis det ikke gør noget.

-Hvor tror du, at jeg bor? -Hvor som helst, men ikke her.

Jeg ringer til politiet. Jeg begynder at skrige.

Maximov Kirill Danilovich, 246 Galushkina. Stemmer det?

-Han har to billetter. -Det er mine.

Vi får se.

Jeg skal ikke følges med hende, men med en anden.

Jeg har aldrig set denne kvinde før.

Okay.

Vi går ind. Åbn døren.

Kom indenfor.

Jeg forstår det ikke.

Hvad nu?

Min rygsæk er forsvundet. Den er væk.

Det giver ingen mening.

Nej, hør nu. De møbler var har ikke for et øjeblik siden.

-Har du drukket? -Hvorfor spørger du? Jeg forstår det ikke.

-Er det din lejlighed? -Det er min, men...

Hvad er det her?

Gå ind og se dig om. Kom med, alle sammen.

Jeg havde helt andre møbler og tapet på væggene.

-Havde jeg ikke? -Du havde tapet. Det stemmer.

-Hvornår var du her sidst? -I morges.

Det er ligesom i tv-serien, hvor de renoverer alt på kun én dag.

Du har arbejdet med byggeri. Kan det her gøres på én dag?

Teoretisk set, ja. Hvis man køber god maling og lim.

I praksis, nej.

Vidner... Kan De fortælle os, hvem der bor her?

Kirill har boet her i tre år. Han arvede lejligheden efter sin mormor.

Det stemmer. Vi har aldrig set hende før.

Det stemmer.

Hvis du bor her, hvorfor kender de dig så ikke?

Jeg kender heller ikke dem. De lever deres liv, og jeg lever mit.

-Jeg arbejder på skæve tider. -Tag det her.

Okay, forlad lejligheden.

Men jeg tager min hund med. Kom, Cashew.

-Det er min hund. -Den kender dig ikke.

-Hvad har hun... -Kom så, Kirill Danilovich.

Hvor skal jeg tage hen?

Kotya, undskyld, at jeg ringer så sent, men der er sket noget underligt.

Jeg fortæller dig det, når vi ses. Jeg har brug for et råd.

En øl?

Min ejerret er dokumenteret. Ingen udestående gæld.

Ingen lån eller kendelser imod mig.

Jeg har betalt alle skatter. Min mor ordner det.

Flot, mor!

Bedragerne er dumme.

De har brugt mange penge på at renovere, men jeg får lejligheden tilbage.

Klokken er 10 om formiddagen, den 10. november,

og vi er på vej til kommunen.

Vi vil vinde. Fjenden bliver besejret!

-Hurra! -Ja, mor.

Godmorgen. Jeg er okay.

Stop nu. Nej, jeg sov ikke over mig.

-Du står ikke i vores database. -Hvordan det? Jeg stod der i går.

Jeg ved ikke, hvor du var i går.

-Det her er en joke! -Nej, det er det ikke.

Det er registreret hos staten. Kan du ikke se ejerens navn?

Ivanova, Renata Ivanovna.

Du er ikke registreret nogen steder.

Hvornår kom du til Moskva?

Se. En mand bliver slettet fra sit eget liv.

Han eksisterede i går, men ingen vil huske ham i morgen.

Flyt dig, Tarantino.

Jeg kan ikke hjælpe dig. Dit navn står ikke i registeret.

Jeg forstår det ikke. Alle papirerne var korrekte.

Jeg viste dem mit pas. Jeg havde mit borgernummer.

Jeg fatter det ikke. De er så mægtige.

Har du sagt noget til dine forældre om det?

Selvfølgelig ikke. Jeg finder ud af det.

Okay.

Tanya, det er den sidste.

Hej, Tanya.

-Hej, hvad kan jeg hjælpe med? -Hvad kan du gøre?

-Er chefen her? -Andrey Viktorovich?

Et øjeblik.

Gæst?

Okay.

Chef, kan vi lige tale sammen?

Kan du overføre pengene tidligere?

Hvad mener du? Hvilke penge?

For "The Cloud Tower".

Jeg er havnet i en svær situation, men jeg få styr på det.

Jeg havner i situationer hele tiden.

Alle er svære, og de kræver altid penge.

Men jeg beder ikke dig om dem.

Men jeg er et geni. Jeg er en kreatør. Arkitekt af nye verdener.

Og præcis hvem er du?

Jeg leder verdensbillederne, Kirill Maximov. Vil du have mit visitkort?

En kreativ metode. Hvem fortalte dig om jobbet?

Hvad mener du?

Tag min e-mail. Send dit CV og portefølje.

Alle tiders idé. Farvel.

-Farvel. -Tanya, genkender du mig ikke?

-Er det dig? Natklubben Saigon? -Hvad taler du om?

For helvede!

Giv mig din mobil.

-8, 0... -Pjat med dig! Giv mig mobilen.

Vi var til festen i går, ikke? Vi tog billeder sammen.

-Giv mig min... -Lad os se. Kom. Kom og se.

Giv mig min mobil. Giv mig den.

De burde være her. Nej, ikke det.

Kan du ikke se, at du ikke er der?

Jeg forstår det ikke.

-Hvad er det her? -Giv mig nu min mobil.

-Giv mig min mobil! Vagt! -Hvor er billederne? Hvor er billederne?

-Hvad sker der? -Jeg stikker dig en!

Hvor er billederne, Tanya? Hvorfor har du slettet dem?

-Han er tosset. -Hvad er der?

-Er det her en spøg? -Forsvind.

Det er ikke morsomt!

Vil I gøre mig til grin? Få mig til at ligne en idiot?

-Vi glemmer det hele. Hvem gjorde det? -Hvad vil han?

-Andrej? Ljoka, mand til mand. -Han kender vores navne.

Ljoka.

Er du okay?

Kotya.

Din bedrager! Du spillede din rolle godt.

Hvem andre kan have gjort det? Du kender mine kodeord og adresser.

Og mine skeletter i garderoben. Er Anna sammen med dig?

Tak, min ven. Jeg kunne myrde dig!

Jeg har dem. Her.

-Tag dem. Jeg har ikke flere penge. -Det er ikke morsomt.

Er det en slags markedsføring? Fup en ven og få rabat?

Jeg forstår det ikke.

Tro mig, jeg har ikke flere penge. Jeg ringer ikke til politiet. Tag dem.

-Tag min bil. -Stod du bag alt det her?

Vi sender Kirill på gaden. Hvorfor ikke? Vi morer os og filmer det hele.

Hvem er Kirill? Jeg er ikke med.

Fanden tage dig!

Hej, far. Det er Kirill. Ja, din søn.

Far. Hej.

Hej, min søn. Jeg kommer nu. Okay, lad mig se.

Mange tak.

Far. Far.

-Er du okay? -Taler du til mig?

Vi talte i telefon for en halv time siden. Du vinkede til mig.

Nej. Jeg kender dig ikke.

Jeg er din søn, Kirill.

Hør her, unge mand. Jeg har ingen søn.

-Det her er en meget dårlig spøg. -Far.

Far.

Mor, det er Kirill.

Jeg har ringet forkert...

Du har ret. Undskyld.

Ja, unge mand?

-Renata, skal jeg ringe til politiet? -Nej, Galina.

Han er en gammel ven. Kom indenfor.

Hvad vil du have, jeg skal sige?

Sandheden.

Sandheden er, at du er hjemløs.

Gjorde du det for at få lejligheden? Den ligger ikke engang centralt.

Nej, Kirill. Det handler om dig.

Du har ingen dokumentation eller ansættelse.

Ingen forældre, venner eller kæreste.

Du har ingenting.

Ikke engang en hund.

Nu ingen numre. Hvem står bag det her og hvorfor? Jeg mener det.

Ser du mange actionfilm?

Jeg elsker denne scene.

Din heks! Hvad fanden?

Nu er du parat.

Stop.

-Hjælp! -Idiot!

-Gør det. -Er du sindssyg?

-Han myrder mig! -Slip! Slip mig!

Gør det.

Du gjorde det.

Hjælp!

For helvede! Hvad fanden?

Hjælp!

-Hun gjorde det! Ring efter en ambulance! -Ja.

Din rute er opdateret. Vær opmærksom og følg instruktionerne.

Din rejse er slut. Du har nået din destination.

Hejsa. Der er post til dig.

-Mig? -Ja, dig.

-Godmorgen. -Hvordan kan...?

Tag det roligt, jeg lever. Vågn op.

Træk vejret.

Tag imod posten.

Min tvivl var ubegrundet. Tårnet synes om dig.

Skriv under her.

Held og lykke.

Jeg kan huske dette mønster, men jeg synes ikke om det.

Savner du din lejlighed?

-Hvad skete der i går? -Du blev genfødt.

Du skal blive her nu.

Du valgte en god dør. Den mest indbydende af alle kendte verdenen.

Vi kalder den Kimgim for menneskene.

-Du ville åbne den. -Nej, det ville jeg ikke.

Virkelig? Alle er velkomne her.

Det er fyldt af kærlighed, og det savner du.

Det, jeg savner, er mit liv, som du stjal fra mig.

Vær ikke så dramatisk. Klæd om.

Du har stadig mit blod på dig.

Du har alt, du skal bruge.

Bare ønsk, hvad du vil have. Tårnet er dit, og det synes om dig.

Det opfylder alle dine drømme.

-Det er tomt. -Prøv.

Idiot.

Godt klaret.

Dette er et knudepunkt mellem verdenerne.

-Hvorfor er jeg her? -Du er tolder.

Læs reglerne.

Jeg vil ikke læse dem. Jeg går hjem.

Ja, du finder sikkert et job,

en lejet lejlighed og indleder et nyt liv. Men...

...det fører ingen vegne.

Derude er du en morder.

Udmærket. Jeg kommer tilbage.

Vi foretog det rette valg. Ja.

Kimgim. Ja, kurator.

Hallo, Konstantin? Jeg hedder Kirill Maximov.

Jeg fik dit nummer fra Bit and Byte Studios.

Jeg vil gerne vise dig mit arbejde. Vil du se det?

Hallo? Kan du høre mig?

Ja, vi kan mødes.

Ved de tre rubler? Hvor er det?

Fint. Okay.

Jeg finder dig.

"Toldhåndbog."

Skat, takseringsniveauer, varer som kan eksporteres,

varer som ikke må eksporteres.

Konstantin.

Kirill.

-Hej. -Det er mig, hr.

Ingen formaliteter, tak.

Hvorfor skulle vi mødes her?

-Har du set trerubel-sedlen? -Nej.

Den har et billede af Kreml, som blev taget på dette sted.

Jeg synes om dine billeder. Jeg er meget imponeret.

Jeg vil gerne se originalerne, hvis det er muligt.

-Har du tid? -Masser.

-Så går vi. Det er ikke langt herfra. -Okay.

Er det her virkeligt? Jeg tror ikke mine egne øjne.

Må jeg få noget at drikke?

Hvad vil du have?

-Må jeg vælge? -Naturligvis.

Giv mig et øjeblik.

En Chateau Mouton-Rothschild 1941?

Det er verdens dyreste vin.

Hvad?! Chateau Mouton-Rothschild. Den koster 100.000 dollar.

-Virkelig? -Ja. Du er den udvalgte.

-Du er dygtig. -Bare jeg vidste hvorfor.

Jeg har ikke ansøgt om noget.

Kan dit tårn fremtrylle mad?

Jeg er på gennemrejse, hej.

Jeg har 40 rheniumlåg og 5 kilo tørret petroleum.

Lad mig se.

Det bliver 265 Kimgimrubler.

-Kan jeg betale med kort? -Naturligvis.

Luk mappen.

Undskyld. Tag den her.

-Tak. -Ja.

Undskyld. Værsgo.

Hvorfor blive her? Vi går en tur.

-Det kan vi ikke. Vi kan ikke. -Er du ikke nysgerrig?

Jeg kan ikke forlade tårnet. Det er et toldkontor.

Jeg kender ikke alle detaljerne endnu.

Virkelig? Lad os se.

-Hvad er en "junecork"? -Det er en plante.

Saften fra den anvendes til at smøre stempler og cylindre på dampmotorer.

Når den udsættes for alfastråler, lagres energi som ellers går tabt.

Hvordan vidste jeg det?

Hold lige det her.

-Hej. -Hej.

-Må vi komme ind? -Ja, kom indenfor.

-Skal I til Kimgim? -Er der andre muligheder?

-Kender I reglerne? -Vær ikke bange.

Lige igennem.

Det er nok.

-Formålet med jeres besøg? -Turisme.

Og middag på Den Hvide Rose.

Må jeg?

-Anna, hej. -Kotya. Hvorfor er du her?

Jeg besøger en ven.

Det må være rart at have sådanne venner.

Læste du noget om overtrædelser? Jeg foreslår, at du gør det.

Det er koldt udenfor.

Nå?

Først tager vi rundt i byen.

-En vidunderlig overraskelse. -Kom.

Vi er parate.

Vent. Stop.

Den er fra mig. Jeg mener, fra tolden.

Tak.

-Den er meget blød. -Kør.

-Den Hvide Rose. -Det stemmer.

Bare vi havde nogle redskaber, som et termometer eller et barometer.

Så kunne vi tage prøver af sneen. Intet signal.

Kom.

-Herregud, dræb mig nu. -Hvad er der?

Det her er de tre rubler.

-Er vi i Moskva? -Ja.

-Hej. -Hej.

-Er det et andet århundrede? -Hvorfor? Det er det samme.

Det er det samme Moskva, men i en anden verden.

-Vi tager et billede. -Okay.

Okay.

De kender ikke til olie eller gas.

Denne verden undgik krige og revolutioner

og er stadig et imperium.

Og det er den mest imødekommende af alle kendte verdener.

Det der blev godt. Kom.

Det er en slags steam-punk-virkelighed. Se!

Sæt nu man begyndte at udvinde gas? Vi ville blive rige!

Nu går vi.

Det her er Den Hvide Rose.

Er her nogen?

Se der.

Jeg tror, den er i live.

Er du okay?

-Hvad? -Det der er dig.

Den tingest kunne have dræbt os, men du reddede os.

Alt sammen på tre sekunder.

-Hvor sendte du den hen? -Bare jeg vidste det.

Jeg kan ikke høre dig.

-Hun vil have vand. -Vand?

Här. Drick.

Forsigtig.

Din hals er...

Undskyld.

Jeg kunne ikke beskytte dig.

Jeg har set meget i mine 160 år.

Du overlevede en hård prøve.

Jeg har aldrig set nogen som dig.

-Hvorfor ville de dræbe dig? -Dræbe mig? De ville teste dig.

Jeg var imod det. Hvorfor gøre det på mit hotel?

Så de hævnede sig.

Hvem ville teste mig?

-Har inspektionsgruppen kontrolleret dig? -Nej. Hvad er inspektionsgruppen?

Hej.

Vi kan diskutere det senere.

-Du blev såret. -Det havde jeg ikke bemærket.

Mitka og Lisa!

-Gemmer I jer igen? -Undskyld.

-Skal jeg hjælpe dig? -Undskyld, det var så uhyggeligt.

-Tak. -Jeg hedder Konstantin.

Det betyder stabil på oldgræsk, men du kan kalde mig Kotya.

Tag dit tøj af. Det er blodigt.

Det er sket flere gange for nylig.

Jeg er ved at vænne mig til det.

-Hvad? -Det er bare en skramme.

Du bliver så god som ny.

Jo tættere en funktionær er på toppen,

desto hurtigere kommer han sig, hvis han drikker vand.

-Hvad er din funktion? -At blive her på Den Hvide Rose.

Er du virkelig 160?

Jeg er 27. Jeg blev indkaldt, da jeg var 27,

så jeg vil altid have den samme alder, ligesom dig. Dit bad venter.

Dit tøj er som nyt.

Tak.

Jeg husker mine første dage her.

Jeg var alene og bange.

Snart vil du eje denne verden.

Men sæt nu, jeg syntes om mit liv?

-Jeg har ikke bedt om det her. -Jeg har heller ikke.

Men nu lever jeg i min perfekte verden.

Sikkert.

Men hvad har din perfekte verden med mig at gøre?

Vi har alle en opgave. Kuratorerne overvågede os.

Da vi var parate, tildelte se os vores poster.

Så min opgave er at blive i tårnet?

Undervurder ikke din rolle.

At åbne nye verdener er vigtigt og ærefuldt.

Men hvorfor skulle jeg miste alt?

Det handler om nåde.

Du blev visket ud af dine nære og kæres liv.

Du vil aldrig dø, men det gør de.

Vær ikke urolig. Du glemmer dem snart.

Din metamorfose er allerede begyndt.

Du er ikke længere et menneske. Se.

Du skal kontrollere din energi.

Vær ikke bange. Kom nu, modstå det.

Modstå det.

Gør det.

Kom nu.

Det føles underligt.

Kom nu.

Nu er du uovervindelig.

Du bliver aldrig syg.

Du er næsten udødelig.

Rosa Davidovna.

Gæsterne.

-Rosa. -Jeg er glad for at se dig.

-Du ser fantastisk ud. -Føl jer som hjemme.

Vi ser os omkring. Tak.

For resten, hils på vores nyeste ansatte.

Han hedder Kirill. Hans toldkontor ligger ved den gamle mole.

Det er bekvemt, ikke sandt?

Vi har allerede mødt hinanden.

Jeg glemte at sige, at jeg hedder Anton, og dette er min ven, Anna.

Tårnet ligger faktisk tæt på vores kontor.

Arbejder du i Kreml?

Ikke langt derfra.

Jeg kigger snart ind.

Jeg håber, at rejsen var behagelig.

-Tak. -Her er menukortet.

-Vand skyller det meste væk. -Det ser lækkert ud.

En fremragende middag.

Må vi få lidt vand?

Naturligvis.

ANDEN DAG

Hej. Hvordan står det til?

Du begynder at føle dig godt tilpas.

Hvad vil du?

Skriv under her.

Du tilhører ikke længere min verden, men jeg holder kontakten med folk som dig.

Min opgave er at holde kontrol med dig.

Det er en standardprocedure.

Så længe du ikke bryder reglerne, sker der ikke noget.

Og tag aldrig til Arkan.

Du kunne have svaret hurtigere. Inspektionsgruppen.

-Hej. -Dima.

Jeg hedder Kirill.

Undskyld, hvor er han...?

Det hele ser fint ud. Toldkontoret er åbent.

Ingen formaliteter. Det er bare en almindelig inspektion.

-Er du bekvem? -Ja, tak.

Følger vi proceduren?

-Som sædvanlig. -Udmærket.

Hver ny funktionær åbner nye muligheder for folket.

Vi arbejder som en gruppe.

Jeg skal til Kimgim.

-Ja, værsgo. -Jeg skal til et møde.

Hvad venter du på? Du åbner dørene.

-Undskyld. -Farvel. En fornøjelse at mødes.

-Hvad er det? -Derovre? En strand.

Virkelig?

Du åbnede en anden dør. Du er god.

Stol ikke på andre...

...end dit folk.

Så siger vi det. Hvor mange funktionærer er der derude?

Flere end 100 i Moskva. Og kun 9 i Kimgim.

Vi har ikke brug for flere.

Velstand mindsker ondskab.

-Hvad er det? -En gave til dig.

-Hvad er hagen? -Der er ingen hage. Kun en nuance.

Du er Superman i tårnet.

Men jo længere væk du rejser, desto svagere bliver du.

Hvor går grænsen?

Det afhænger af mange ting. I øjeblikket er det 15 kilometer.

-Hvor mange? -15.

Det er usædvanligt langt for en grønskolling.

Men du åbnede to døre.

Vi kalder den der for en snor.

Snor Hvad sker der, hvis jeg forlader Moskva?

Hvornår gjorde du det sidst?

Spiller det nogen rolle? Sæt nu jeg gerne vil.

Du skal ikke forsøge. Du bliver dræbt.

Der er mange verdener derude. Åbn dørene og rejs.

I snor?

Bare så du ved det, var jeg imod kampprøven på Den Hvide Rose.

Men kuratoren insisterede.

Hvem er kuratoren?

Nu går vi.

Rosa holder en fest for dig i morgen. Det er vores lille tradition.

For inderkredsen.

Du vil møde nye mennesker. De vil synes om dig.

Jeg har ikke haft ferie i to år.

Se, hvordan han ødelagde sit liv.

Han tager syntetiske stoffer.

Hvad fanden? Det vil jeg ikke gøre længere.

Rolig.

Før mig ind mod centrum.

-Hvad siger han? -Han vil ind til centrum.

Skal vi ringe efter en ambulance?

-Nej. Nej, jeg klarer mig. -Som du vil.

-Mange tak. -Du forskrækkede os.

-Hej, Daniel Sergeyevich. -Godaften.

-Hvem er det, Daniel? -Det ved jeg ikke.

Nina Dmitrievna, Tillykke fra fakultetet.

-Mine yndlingsblomster. -De har aldrig givet gaver før.

Hvordan vidste de det?

-Jeg har brug for vand. -Ja. Tak.

Hvad hedder du?

-Må jeg få mere? -Hvorfor vand? Vi byder på te.

Kirill. Jeg tog doktoreksamen hos professor Kogan, uden for campus.

De er smukke.

-Må jeg få mere vand? -Naturligvis.

Jeg hjælper med at dække bord.

Her er vandet.

Hun valgte min yndlingskop. Jeg er tilbage om lidt.

Jeg havde hovedpine og ville tage en pille, men det gik over.

Jeg har læst dine bøger. Jeg synes om bogen om middelalderen.

"Middelalderen i Rusland"? Tak.

Hvad studerer du?

Jeg tror, at historikere undervurderer tilfældets indflydelse på historien.

Hvad var der sket, hvis Sofia havde besejret Peter Den Store?

Eller hvis Lenins barnepige have kvalt ham i vuggen?

Interessant. Jeg mener det.

Jeg har arbejdet med alternativ historie.

Læs det her, når du har tid.

Tak.

Skal vi tage en drink med vores charmerende gæst?

Vi har været sammen i mere end 25 år.

Han gav mig ikke noget valg.

Han ryddede alle mine kærester af vejen.

-Kæmpede du for Ninas gunst? -Ja, mod hele campus.

Eftersom vi studerer historiens dynamik...

Der er to drivkræfter i verden.

Kampen om magt og kampen om en kvinde. I aften ærer vi kvinderne.

Jeg må indrømme, at jeg har været heldig. Jeg fandt min kvinde...

...og vandt hendes hjerte.

Jeg ønsker dig det samme.

Godaften. Jeg håber ikke, det gør noget.

-Nej. -Anna.

Anton Vladimirovich lovede at vise mig noget nyt.

-Udmærket. -God fornøjelse.

Værsgo.

Det kan ikke passe.

-Det er en drøm, der bliver opfyldt. -Vidunderligt.

Anton kommer om lidt.

Hvad nu?

-Hvad sker der? -Vi følger reglerne.

Oplys dit navn, alder, rolle og arbejdsplads.

Anton Belezki, 37, offentlig tjenestemand.

-Og din ægteskabelige status? -Skilt.

Hvor mødte du din rejsekammerat?

Er hun årsagen til det her?

Vi undersøgte sagen. Hun er en af os. Det er sandheden.

Er du utro?

-Hvorfor spørger du, tolder? -Svar på mit spørgsmål.

Hvad føler du for hende?

Ingenting.

I øjeblikket.

Hej!

Kom. Det er bedre end en pool.

-Bank, bank. -Dig.

Har du en aftale?

Sandheden er, at jeg vil invitere dig ud.

Men jeg må være ærlig.

Jeg kan ikke tag dig med på weekend i Sankt Petersborg.

Jeg kan ikke forlade tårnet.

Jeg kan ikke præsentere dig for mine venner

for jeg er blevet slettet af deres hukommelse.

Men jeg ville have elsket det.

Men vi kan se sagen fra en anden vinkel. For eksempel...

Anna, jeg åbnede døren til reservatet, fordi jeg tænkte på dig.

Forstår du det ikke?

Kirill...

Kender vi hinanden?

Ja.

Det vidste jeg godt.

Kirill.

Hej.

Giv mig et øjeblik, okay?

Kotya, kan vi tale sammen?

Du, kan du komme forbi i morgen? Jeg har en date.

Rosa Davidovna, de kommer.

Lisa.

Kirill. Vores kære gæst er her.

Friske. Direkte fra træet.

Anna, lad mig vise dig damernes. Det har et fantastisk spejl.

Hvorfor tog du hende med? Jeg bliver jaloux.

Meget morsomt.

Hvorfor kan du ikke lægge fortiden bag dig?

-Hun er ikke min fortid. Det er alt. -Kom.

Kære venner, hils på vores nye kollega.

Han driver det 12. toldkontor i Moskva: Kirill Maximov.

-Folk bærer kedeligt tøj i din verden. -Kun gråt.

-Virkelig? -Ja.

Intet chickt?

Du skal more dig. Bliv forelsket.

Du synes om Anton Vladimirovich, ikke sandt?

Vi manglede smykker.

For resten, Kirill er funktionær.

Jeg vil drikke med geniet.

Okay.

Skål.

-Synes du om moderne kunst? -Det tror jeg.

-Så besøg mit kunstgalleri. -Det vil jeg gøre.

Jeg vil hente ting hjem fra Antik. Det taler vi om senere.

-Gifter dit folk sig? -Jeg har aldrig hørt om det.

Vi er udødelige. At tilbringe hundreder, tusinder af år

med den samme mand er for meget for mig.

Og funktionærer kan ikke få børn.

-Rosa. -Vidste du det ikke?

Kokken har brug for dig.

Undskyld mig.

Gjorde hun dig ked af det?

Er det sandt at funktionærer ikke kan få børn?

Ja. Vi er ikke mennesker.

-Lisa, har du set Anna? -Nej.

Kirill! Kirill, hvad er dit efternavn?

Danilovich. Kirill Danilovich.

Hvor ligger dit kontor?

-Bolotnayatorvet, ved broen. -Min restaurant ligger ved Chistoprudni.

Du er altid velkommen. Alle kender Rogow.

Kom gerne forbi. Jeg serverer svampe med... fisketærte.

Jeg venter på dig, okay? På dig.

-Felix. -Kirill.

Jeg var også mester.

Jeg åbnede fire døre den første uge. 28 den første måned.

De troede, du var bedre, et geni. De skilte sig af med mig.

Jeg har følt mig tom indvendigt i et par år. Jeg er ligeglad.

Toldtjenestemanden drives af sine interne resurser.

Hans følelser, tanker og begær.

Du får et boost, og to døre åbnes med lethed.

Alle roser dig. Du er en stjerne.

Nye verdener er meget værdsatte.

Jeg åbnede 28.

Det er det eneste, der betyder noget.

Ingen rejser nogensinde dertil.

Hvem vil have alle verdener?

Jeg går ud fra, at det er for Arkans skyld.

-Alle taler om Arkan. -Men ingen har været der.

Folk tror, det er en legende. Vil du...?

Og ingen kommer derind.

Men jeg tror, at Arkan findes, og at de styrer alle andre verdener.

Hvordan kan Arkan styre alt gennem lukkede døre?

Det er det, kuratorerne er til for. Vi har alle en.

Men du vil ikke møde dem.

Kan man fornægte sin rolle?

Du kan gøre dig fri af snoren.

Men de fleste, der har gjort det...

...mistede sig selv.

Der er lejre for rebeller i nogle af verdenerne.

Hvis nogen hørte vores samtale, ville vi havne der.

Eller hvis vi forsøgte at gøre os fri.

Skal vi forsøge?

At spille?

Han hører hjemme her.

Men det gør du ikke.

Skal jeg gå?

Det ville være det rette.

Værsgo.

Hvordan genkender man sin kurator?

Drenge, hvorfor er I så alvorlige?

Jeg forklarer ham spillets regler.

Felix, vær ikke så selvisk. Alle vi møde Kirill.

Det var dejligt at møde dig.

Kom, alle sammen.

Du er den mest cool toldtjenestemand, jeg har mødt.

Hvor er Anna?

Kirill...

Hun ved, at hun ikke hører hjemme her.

Kirill, jeg ejer magasinet "Nye ansigter". Vi vil have dig på forsiden.

-Vi vil tage et billede. -Okay.

Skynd jer.

Nu er det nok. Det er nok.

Kirill, jeg ser frem til vores næste møde.

Tak.

Se.

Tak for drinken.

Vi må gøre noget.

Det bliver gjort.

Anna!

Vent!

Vent!

Gå ikke. Det bliver for sent.

Glem mig. Jeg beder dig.

Fint.

Godaften.

Anton Vladimirovich bad mig køre dig hjem.

-Dig... -Godaften.

Jeg kiggede i din journal.

Jeg ser, at du er en god person og meget passioneret.

-Hvilken journal? -Jeg lånte den af Renata.

Hun kunne ikke nægte mig det på grund af vores regler.

Du vil være anderledes om en uge, og jeg har allerede set metamorfosen.

Men der er stadig tid til at handle.

-Afbestille min parkeringsplads? -Ingen morsomheder.

Du er nødt til at åbne døren til Arkan.

Hvor fører du mig hen?

Jeg vil hjem.

-Så det er ikke en myte? -Nej.

Gennem de seneste 60 år har ingen kunnet åbne døre til Arkan.

Den eneste kendte portal var tilgængelig i Orenburg i sovjettiden.

Khrustjov troede, at højrefløjen ville sejre i Arkan og valgte at gribe ind.

Undskyld.

Kirill, vent. Det her er vigtigt.

Jeg er tilbage om lidt.

MISTET OPKALD

Beklager.

Så de kastede en atombombe.

Portalen blev lukket, og nu er der kun et hul tilbage.

Operationen blev arkiveret som "træningsmanøvre i Totsk".

Alle dokumenter var hemmeligstemplede.

Stands bilen. Jeg vil ud.

Abonnenten har ingen dækning. Ring venligst senere.

-Arkan? -Det er en præcis kopi af vores verden...

...men den er omkring 30 år foran os.

Vi kan anvende den som et udkast til vores egen verden.

Vi kan lære af deres fejl for at undgå konflikter og katastrofer.

Kirill, du kan gøre vores verden til den endelige. Er det ikke fantastisk?

Men jeg kan ikke åbne verdenerne på begæring?

Hvorfor er du så sikker på det?

Kan du ikke forsøge?

Godt, jeg forsøger.

Undskyld mig.

Vær venlig at stoppe bilen.

Vær stille.

Abonnenten har ingen dækning. Ring venligst senere.

ANNAS HJEMMENUMMER

FJERDE DAG

Abonnenten har ingen dækning. Ring venligst senere.

Du vil modtage en legemsdel. En hånd, der holder en enhed.

Arkæologer fandt den for nylig i Canyonverdenen

i nærheden af Novosibirsk.

Vi har kontrolleret alt. Du kan rapportere, at rumvæsener gjorde det.

-Gør NASA glade. -Hvad skal jeg gøre?

-Kan du forhindre nedstyrtningen? -Nej.

-Og redde folket? -Udelukket.

Abonnenten har ikke dækning...

Og en ting til. Anna er forsvundet.

-Hvad mener du? -Hun var en trussel.

Du overskrider dine beføjelser. Du ejer mig ikke.

Du er min funktionær. Vi hjalp dig med din karriere.

Lad os undgå problemer. Underskriv papirerne.

Nøglerne. Nu.

Tester udstyret. Afstand 15 kilometer.

Bak.

Nu skal du hjælpe mig.

-Vand. -Forstået?

Nik, hvis du forstår.

Vand.

Hvor er Anna?

Hvor er Anna?

Ikke i dette lokale.

Hej, store fyr.

Hej, nabo. Jeg hedder Vasilisa.

Og jeg hedder Kirill.

Undskyld. Jeg er...

-Hvad laver du? -Et skjold for at beskytte vores rødder.

Du kan tage det nu.

-Mod hvem? -Mod hvem? Mod fjenden.

Du er ikke en af dem.

Du er en gæst.

Se her. Jeg laver en gave til dig.

Kammerat Vasilisa, din underskrift.

Nå?

Ved min hvisken fremmaner jeg kraft for en dag eller to,

men indtil jeg lever, er min skygge i vandet i mig.

-Hvad er dit efternavn? -Maximov.

Kirill Maximov, lad det være sådan og kun sådan.

Vil den acceptere dig?

Prøv.

Så er deres ord ikke sande.

Folk tror, at du er speciel.

-Er der ikke andre måder? -Nej.

Okay.

Det var godt.

Det kræver en drink.

Nå, lad os drikke.

-Kan du mærke duften af pollen? -Den er overalt.

Funktionærer er ligeglade med det.

Men det forvandler folk til zombier.

Hvorfor bliver de her, hvis de har det så dårligt?

De har det sådan fra starten.

Men når de har absorberet det, elsker de det.

Pollen gør dem lykkelige.

Jeg driver et helseanlæg. Hvis nogen siger noget dårligt...

...eller gør noget forkert, som at overtræde reglerne,

bliver han eller hun sendt til mig.

Er det en speciallejr? Gulag?

Det er ikke nødvendigt. Se ikke ned på os. Folk er lykkelige.

Jeg er ikke god til at skab verdener. En er steghed...

...og en anden er frossen, så jeg opbevare grøntsager der.

Det er alt, jeg kan overkomme.

Mit Nirvana er ikke for de levende. Det er et fængsel.

Derfor besøger ingen mig.

For at holde din krop og sjæl ung.

Du er god, Kirill.

Jeg ville bare ønske, at du ikke var så ung.

Jeg vil ikke forføre dig... endnu.

Kammerat Vasilisa, nytilkomne. Vi skal mærke dem.

-Gør det hurtigt. Hvor mange? -Syv.

-Sådan. -Jeg har et spørgsmål.

-Jeg er tilbage om lidt. -Kontroller mit ID.

Det er en misforståelse. Hjælp mig.

-Slip mig. -Stå stille.

-Stå stille. -Rør jer ikke.

-Hvor skal du hen? -Stå stille.

Hvad er du?

Vend jer om.

-Vi fortsætter om lidt. -Kom nu, af sted.

-Gå! -Jeg har et spørgsmål. Virkelig.

Jeg har et spørgsmål.

Hør her, nabo...

Vil du holde en tale ved mødet?

Jeg vil præsentere dig for folket.

Selv kål har brug for at drikke.

Nu drikker vi.

Okay vi går til mødet.

Kammerater.

Endnu en dag...

...med glædesfyldt arbejde er kommet til sin slutning.

Vi føler os beærede og stolte over at have opfyldt vores forpligtelser.

Hurra, kammerater!

I dag har vi en særlig gæst, kammerat Kirill.

Han vil fortælle, hvor god Nirvana er

og hvor forfærdelige de andre verdener er.

Din tur, kammerat Kirill.

Kære venner.

Kammerater.

Kammerater.

I denne verden af lykke og glæde...

...glemmer I, hvad der er sket tidligere.

I vil ikke huske fortiden. Kun en bedre morgendag.

Hurra, kammerater!

Kom nærmere. Endnu nærmere. Nærmere.

Vær ikke bange.

I betræder en ny vej, og ingen farer skræmmer jer.

Hurra, kammerater.

Hvem gav jer adgang til denne verden?

Har I spurgt jer selv om det?

Her står hun.

Vores helt og denne verdens mor.

Så nu kaster vi hende højt op i luften.

Kom. Vi gør det!

-Det er ikke nødvendigt. -Vi kaster hende.

Kast mig ikke! Gør det ikke!

Rør mig ikke!

Hvor skal du hen? Vent!

Hun hører ikke hjemme her.

Du må ikke gå!

Kom nu, fortsæt.

Hvor skal du hen?

Denne verden tilhører mig.

Det her er mit folk, og hun er også min.

Forstået?

Du er en toldtjenestemand. Du skal lade folk passere mellem verdenerne.

Kom nu, lad os gå.

Tåbe.

Hun dør af abstinenser.

Men her vil hun altid være lykkelig.

Aldrig.

Synd, at jeg nu mister en nabo.

Du bad selv om det.

Kan vi løse det her på en anden måde?

Jeg kan ikke lade dig gå. Min kurator ville ikke synes om det.

Og man kan ikke narre en kurator.

Slip mig!

Stop!

Visse ting forandrer sig aldrig.

Når man vil have noget gjort...

...må man selv gøre det.

-Kuratoren? -Det er mig.

-Kuratoren Kotya? -Jeg troede, at du vidste det.

Din straf for at forsøge at skære snoren over.

Det er en fin kniv. Fra Vasilisa?

Jeg har også en.

Og det her er for at kidnappe en fange.

Du må forstå, Kirill,

at du bliver her, til jeg befrier dig.

Ikke flere numre. Jeg er geniet, og du er min tjener.

Hvad er grænsen?

50 meter.

Du er tilgivet for overfaldet på kuratoren.

Vand.

Dette er din verden.

Du får det snart bedre.

-Kun påfuglefjer i dag. -Jeg beklager, men vi har lukket.

-Hvornår åbner I? -Aldrig.

JEG KOMMER TILBAGE VÆR IKKE BANGE

Velkommen til Arkan, Kirill Danilovich.

-Er vi i Arkan? -Ja, det er vi.

For resten...

Jeg hedder Kirill Alexandrovich.

Skal vi gå? Jeg giver en øl.

Er dit besøg koblet til dagens dato?

-Hvilken dag er det? -I dag er den 22. juni, 1941.

Hvad?

Så du siger, at vi er i 1941?

Den dag, Hitler angreb Sovjetunionen i din verden.

Og i din?

Han bor i Wien og maler landskaber, fordi han blev advaret om sin fremtid.

Imponerende.

Ligger din verden efter min?

Vi er bagud tidsmæssigt, men langt foran jer på alle andre områder.

Vi går denne vej.

Vent.

Denne vej.

Smag. Jeg elsker dette mærke. De udviklede opskriften i Handynastiet.

-Vi har ikke noget, der ligner. -Og I får det aldrig.

Er du også en funktionær?

Mere end det. Vi er kolleger. Jeg passede også et toldkontor.

Jeg ledte Beria og Stalin til andre verdener.

I 1954 i din verden forbød Arkan kommunistpartiet

og oprettede grænsekontroller.

Dit folk værdsatte det ikke, og vi fik ikke en krig

for jeg satte ikke soldater ind.

Men mit kontor blev ødelagt.

Sprængt af en atombombe.

Betyder det, at I var isolerede i mange år?

Nej, men det var I.

Arkan skabte andre verdener.

Og Arkan kontrollerer dem.

Vi benytter os af viden og udfører eksperimenter her.

Er min verden kun et udkast for jer?

Netop. Et udkast.

Alle jeres krige, epidemier og katastrofer sker

fordi vi vil undgå dem her.

Det er jo genialt.

Hvor er folk blevet af?

-De ville ikke være i vejen. -Og det betyder?

Vi vil ikke have nogen ulovlig indvandring.

Tak, Kirill Alexandrovich.

Hvis du er i Wien, så bed Hitler blive i Arkan langt fra min verden.

Jeg skal hjem.

Aldrig. Det kan du ikke.

Hvordan var din gåtur?

-Hvor er Anna? -Forsøg at finde hende.

Anna!

Hvor er hun?

Jeg sendte hende et sted hen.

Hvorhen? Sig det! Sig det!

Du angriber en toldtjenestemand.

Jeg udsletter dig.

Jeg kontrollerer tårnet nu.

Men du kontrollerer ikke mig.

Hent Anna, så forlader jeg dig.

-Jeg beder dig være medmenneskelig. -Men jeg er ikke menneskelig.

Tak for påmindelsen.

Tåbe.

Kuratoren kommer...

...og afslutter det her.

Ja, mor?

Jeg har det fint. Og du? Er du okay?

Jeg forsøger at mindske arbejdsbyrden.

Okay, vi ses i aften.

Hej.

Kom du for at dræbe mig?

Jeg burde gøre det.

Giv mig den.

Jeg kan ikke finde Anna uden døren.

Hør her... Portaler bliver lukket.

Verdener forsvinder. Arkan er uden for rækkevidde.

Jeg har brug for dig, geni.

Vores verden er også truet.

Vent.

Renata sendte Anna en anden verden, og jeg skal finde hende.

Jeg skal bruge en dør. En hvilken som helst portal.

-Jeg går nu. Hvor kan du tage hen? -Ikke flere rejser til dig.

Utroligt.

Du var den stærkeste funktionær nogensinde.

Jeg er ligeglad.

Vi besøger Felix i Sokolniki.

Du må forstå, at du ikke kan finde Anna uden at redde denne verden.

Kotya...

Hvorfor går du med briller?

Jeg ved det ikke. Pigerne synes om det.

Skal vi gå?

Subtitles by sub.Trader subscene.com