All language subtitles for Parkers Trail 204

- Vi må bare gøre det.
- Det er sgu en stor vejspærring.

Vi skal af sted. En, to, tre!

Ja.

Den bliver fyldt op med vand!

Parker!

Hvor er Parker?

GULDFEBER I DET 21. ÅRHUNDREDE

- En klump guld fra Marudi?
- Ja.

En klump på 30 g. 97% ren.
Det bliver godt at komme derover.

FIRE VENNER

- Ja!
- Godt klaret.

Den næstbedste følelse på turen.
Nummer et bliver en bunke guld.

Hold venligst hænder og fødder
inde i køretøjet hele tiden.

DE OVERLEVER
I VERDENS STØRSTE JUNGLE

Kaimanen er til venstre for os.

- Stop!
- Der er en stor sten deroppe, Rick.

Jeg vil have en guldklump
på den størrelse.

Kan I se det?

Der er jungle, så langt øjet rækker.
Det bliver svært at komme rundt.

Parker Schnabel og hans hold
er i Guyana, Sydamerika-

-på vej til et legendarisk guldbjerg.

Hans mål: At lære
at udvinde guld som de lokale-

- sikre sig en jordlod
og grave guld op af jorden.

Der er ingen veje.
Der er kun jungle.

Vi befinder os meget længere
inde i junglen og landet.

Uudforsket. Der skulle ligge
et bjerg fyldt med guld dernede-

-og det skal vi prøve at finde.

Vi skal ikke hjem,
før vi har en bunke guld.

Parker har lært det basale
om guldgravning i junglen...

Parker!

Det er ret sejt
at søge på Guyana-manér.

Vi har fundet guld!

...og set, at guldholdig jord kan
være ti gange rigere end i Yukon.

Se der.
Vores første guld fra Guyana.

Men idet jorden er så god,
er det svært at finde en jordlod.

Ingen vil lease land til jer her
til arbejde.

Nu følger han et spor,
som fører dybere ind i junglen.

Rejs sydpå. Marudi-bjerget.
Marudi er som et bjerg af guld.

LANDSBYEN REWA

Fin landing.

Godt.

- Hej. Hvordan går det?
- Jeg hedder Horace. Davs.

Holdet møder en guldgraver,
der lige er vendt tilbage fra Marudi.

Man mener, at der er
en stor guldaflejring i det bjerg.

Jeg vil fortælle, hvordan jeg
arbejder. Dette er, hvad vi udvinder.

- En guldklump fra Marudi?
- Ja.

- Må jeg se den?
- Ja.

Du milde Moses.

- Det er et stort stykke guld.
- Hold da op.

Der må være over 30 g.

Og det er 97%. Procentdelen er
ret høj i guldet. Kvaliteten er god.

Guldet, vi finder, hvor vi graver,
er kun 84. En stor forskel.

Han har en stor klump,
som han påstår er fra Marudi.

Af og til ser man
folk med sådanne klumper.

Men det er sjældent. Jeg har altid
ønsket at finde de store klumper.

Og hvis Marudi har det,
så skal vi sgu til Marudi.

En klump på 30 g.
97% rent betyder enormt meget.

Tony og jeg skændes om royalties.
Guld, som er 84% rent.

13% forskel.
Det er næsten min royalty-rate.

Det lyder ufatteligt. Jeg glæder
mig til, at vi selv skal se det.

Holdet skal begive sig
fra landsbyen Rewa-

- 160 km op ad Rewa-floden,
hele vejen til landsbyen Shea.

Så skal de rejse
yderligere 100 km til lands-

-før de når Marudis guldområder.

Vi befinder os på floden.

Jeg tøvede med at gøre det.
Vi er lige startet. Det er spændende.

Marudi, her kommer vi. Med
en vaskepande til når vi er fremme.

Der er ingen bedre måde at rejse på.
Se engang, hvor smukt her er.

En kaiman er lige gået
i vandet til venstre for os.

Der er grupper af dem her. Mange
kaimaner. Et halvt dusin eller flere.

- Det er som en kaimanby.
- Det siger du ikke.

Deres hoveder dukker pludselig op.

Foruroligende. "Du så mig ikke."
Hvor mange af dem ser man mon ikke?

Ja, præcis. Uhyggeligt vandområde.

Ved Rewa-floden
bor der dødbringende kaimaner-

- kæmpe anakondaer
og kødædende piratfisk.

Her er jeres madding. Lad os fiske.

De har ingen mad, så de
skal stoppe og fiske for at overleve.

Sådan, sådan.
Flot, Rick. Du har ham.

Piratfisk jager
i grupper på op til 100 fisk.

Jeg fik en piratfisk.

Så de er lette at fange,
hvis man finder en stime.

Det var hurtigt. Der gik få sekunder.

Sådan.
De fisk ønsker at blive fanget.

- Se de kæber.
- Det ser brutalt ud.

Og man ser musklerne i ansigtet
til at tilintetgøre en.

Det ville give en skramme.

DAG 1 - KL. 15:30
TO TIMER FØR SOLNEDGANG

Vi slår lejr her.
Der er et godt bålsted lavt nede.

Vi kan slå lejr hernede eller øverst
oppe. Der er godt og fladt her.

Ja?

Den glor på mig.

Den æder vores kokosnød.

Det er vildt. Det er en stor satan.

Jeg har aldrig set noget lignende.

Du milde Moses!

Min hængekøje
hænger 5 m fra vandkanten.

Jeg holder til langt oppe ad bakken.

DAG 1 - KL. 20:00

Vi skal ud
for at jage og fiske om natten.

Det er sjovt at kigge
efter øjne om natten.

Jeg har aldrig jaget i mørket.
Hvad er det værste, der kan ske?

Der er enorme kaimaner overalt
i floden. Hvor er det uvirkeligt.

Karla og jeg har bue og pile.

Bue og pil er sejt.
Skydevåben er for...

Når Karla ikke kører transportkøretøj
for Parker, er hun jagtguide.

Er der noget der?

Kan du se det?

- Fik du ham?
- Det ved jeg ikke.

- Du fik den, hvad?
- Det er løgn.

Ufatteligt. Se her!

- Begynderheld.
- Kan jeg mon gøre det igen?

- Du fik ham.
- Ja!

Ja, du fik ram på den.
Det er sgu en vampyrfisk.

Bed den dig?

Det er mit blod.

- Har fisk rabies?
- Nej.

- Dræb ham.
- Vær ikke sur på fisken.

- Du skød ham lige med bue og pil.
- Se de tænder!

Fedt.
Han er god madding til i morgen.

Skal vi stoppe for i nat?

Jeg har aldrig været
i et tredjeverdensland.

Det er et helt andet livssyn end det,
jeg er vant til.

Min bedstefar og far...
Alle, som jeg har haft i mit liv-

-har altid været der i lang tid.

Man tænker langsigtet og planlægger.
Sådan er det ikke herude.

Du spiser det, du hiver ud af jorden.

Du spiser godt, hvis du finder guld,
og ellers spiser du ingenting.

Det er en helt anden verden.
Det vil ændre mit livssyn.

Jeg vil se det her land og møde
menneskene her. Jeg vil se guldet.

Det vil forandre mit liv.

DAG 2 - KL. 9:00
TEMPERATUR: 30 GRADER

Vi overlevede
heldigvis alle kaimanbyen.

En af dem er her stadig,
men det gør ikke noget.

Nu skal vi fortsætte rejsen.

De sejler op ad en af Guyanas mest
ugæstfri floder for at finde Marudi-

-det legendariske guldbjerg.

- Hvad skete der?
- Det er en sten.

- Det er en kæmpe sten.
- Undskyld. Jeg så den ikke.

Er den overhovedet ved at komme fri?

Ja, det hjælper.

Vi kom fri.

Hvis vi havde sejlet hurtigere,
var der kommet et hul.

Vi skal hen til bredden.
Det her er ikke en normal flod.

Vi er midt i ødemarken.

Vi kan ikke gå hjem herfra.

Vandet er fyldt med dyr, som vil æde
en, så vi skal passe på båden.

Vi kan ikke blive ved med
at støde på sten sådan.

Det bliver hårdt, men...

- Hvis du kigger over boven.
- Sejl langsomt.

- Hold op med at kigge på os.
- Lad være med at være en...

Det prøver jeg ikke at være.

Ja, ja. I midten.

Det er ret afgørende,
at du lader kaptajnen træffe...

Så hjælp med at træffe
den større beslutning.

Lad kaptajnen træffe en beslutning,
og så skal det være den rette.

Ikke en beslutning med fire
muligheder, mens vi nærmer os sten.

- Det er Ricks job. Han er kaptajn.
- Du har også øjne, så hjælp til.

Jeg træffer ikke
beslutninger i den situation.

Rick, der er hurtigt vand forude.

Strømfald.

Nu er der sten overalt.
Det er ret farligt.

- Pas på strømhvirvler.
- Der er nogle der.

Lidt til venstre, lidt til venstre!
Lidt til højre.

Hvis vi mister motorkraft,
så er vi på vej mod problemer.

- Der er en stor sten, Rick.
- Sten! Stop, Rick.

- Du skal tilbage.
- Tilbage.

- Pas på stenene derovre.
- Ja.

Vi ramte en sten,
men vi har stadig motorkraft.

- Skal vi gasse op?
- Det bliver vi nødt til.

- Bare giv den fuld skrue.
- Gør det.

Det er den maksimale kraft.

Midten, midten. Ja, ja.

For satan da.

Vent, vent.

Ih du milde.

- Skal vi sidde bagerst?
- Det burde vi ikke have gjort.

- Men godt klaret.
- Tak.

Her virker meget roligere.

Mit hjerte banker hektisk.

Flot klaret, Rick.

DAG 2 - KL. 15:00

Vi bør lede efter et sted
at slå lejr, især hvis vi vil fiske.

Hvorfor stopper vi så tidligt?

Vi skal slå lejr,
og vi har meget at gøre.

Vi prøver at nå langt her.

Jeg prøver at få mad ned i maven.

Vi burde fortsætte, så længe der
er lyst. Men så siger vi bare det.

Det er da cool,
at vi boede på en flodbred i Guyana-

- men vi kom her altså
for at finde guld.

Har du prøvet dage uden proteiner?

Jeg vejer 113 kg,
så hvad tror du selv?

- Måske prøvede du et eksperiment.
- Nej sgu.

Når jeg er hjemme, spiser jeg
12 æg og fire bøffer om dagen.

Det kræver
meget tålmodighed at leve sådan her.

Vi er løbet tør for mad.

Og forhåbentlig
vil vi få noget held i sprøjten.

Parker fisker fra bredden, mens Rick
og Karla prøver lykken fra båden.

Ja!

- Han kappede min snøre.
- Lad os se.

Det var en stor en.

Piratfisken gnavede den over.
Det er sgu en tyk snøre.

Der er gået 18 timer
siden deres sidste måltid.

- Har vi to timer før skumringen?
- Nej, vi har en time.

- Her er der noget madding, Rick.
- Fisk.

Stik en stor krog gennem den
og prøv at fange en stor fisk.

- Held og lykke, Rick.
- Tak.

Jeg vil ikke miste den.

Jeg vil have en piratfisk-buffet.

Vi fiskede i går og fangede
en masse fisk. Det virkede let.

Det går ikke så godt nu. Jeg synes
ikke, at jeg gør noget anderledes.

Pokkers.

- Vi har under en times sollys.
- Okay.

Selv med madding
har det ikke været en succes.

Hvad er vores alternativ?

At vaske os, tænde bål-

- drikke noget vand
og gå sultne i seng.

Jeg vælger et muligt måltid over
et bad, selv om chancen kun er 10%.

Jeg tror ikke, at vi kan nå det.

Godt. Så tag et bad og tænd bål.

DAG 2 - KL. 17:30

Jeg er temmelig smadret.
Det er et hårdt miljø.

Det har handlet om at finde jord.
Guldet er i jorden. Vi har set det.

Men her er intet, der svarer
til vores guldgravning i Yukon.

- Gå du ud, hvor der er så dybt?
- Ja.

Modigt!

- Jeg holder mig til bredden.
- Samme her.

Jeg gider ikke slås med
en 5 m lang kaiman.

- Som befinder sig 1,5 m fra dig?
- Nej, den gør ej.

Hvor modigt!

Der kunne lige så godt hænge
en rå høne ud af røven på dig.

Jeg gør det i en fart,
og så skal jeg op herfra.

Han vender sig.

Det er altså slemt. Hvorfor
skal vi bade tæt på en kaiman?

Fordi vi kom til junglen.

- Om lidt:
- Hvad er det?

- Guld.
- Guld?

- Værsgo.
- Betaler du for drinks med guld?

- Det er fedt.
- Skål.

Jeg har aldrig set noget lignende.
Det her er en rigtig guldfeber.

Hvad siger du, Rick?

- Jeg er sulten.
- Det er vi vist alle fire.

Parker og hans hold
har i de sidste to dage-

- rejst op ad Rewa-floden
i Guyana, Sydamerika.

- Så hvad har I?
- Hvad angår mad?

Salt og de to småkager i min taske,
som jeg ville spise en anden gang.

Jeg ser dine to småkager
og forhøjer med en myslibar.

Jeg ser din myslibar, Rick.

Og jeg forhøjer indsatsen
med en pakke peanuts.

Rick, vi er gået fra at drive
en minedrift på 22 mand-

- til at opdele
en myslibar og en pakke peanuts.

Vi har kastet os ud
i en helt anden verden.

Jeg er vild efter at se landet-

- og se,
hvordan guyanerne graver guld.

Jeg vil sige én ting.
At komme herned-

- og se, hvad de gennemgår,
otte af dem...

At de deler 30-60 g om ugen.

Det giver et helt nyt perspektiv på,
hvad hårdt arbejde er-

-og hvad folk er i stand til.

Men vi skal prøve
at få noget guld med.

Denne dag var endnu en fiasko.

Vi fiskede i nat, uden held.
Jeg ved ikke, hvad der gik galt.

Det gik skidt med at fiske,
og det har vi ikke brug for herude.

At gå sultne i seng.

Kan vi spise nogle af kameraets dele?

Måske læderhåndtaget.

Der er ikke et.

Det er svært nok
at kunne enes herude-

- med fyldte mave,
og det bliver interessant at se-

- hvordan folk opfører sig
med tomme maver.

Hvorfor gjorde vi det her?

Jeg ville give hvad som helst
for at være et andet sted nu.

Hvorfor kom vi dog her?

DAG 3 - KL. 7:00
TEMPERATUR: 26 GRADER

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Fik du sovet, Rick?
- Ja.

Hvorfor hvæsser du
din machete så højlydt?

- Karla!
- Undskyld.

I guder.

Har I tænkt jer
at brokke jer mere fra nu af?

Ja.

Jeg er ikke engang begyndt.

Holdet har ikke spist
et ordentligt måltid i 33 timer.

Der er bid.

- Det er vist en stor en?
- Ja.

- Lad den flygte!
- Ja.

Ja.

Du milde Moses. Se det uhyre.
Vi skal have mad.

- Godt klaret, mand.
- Flot.

Gudskelov.

Det er bare en stor lettelse.

Det er smukt.
Beklager, min ven. Du er middag.

Det er råt.

Hvor er du henne?

Endnu et uhyre.

De største zungaro-maller
kan veje over 10 kg.

- Så vi har en at røge og en at spise?
- Ja.

Parret er kun halvt så store,
men de er ganske kærkomne.

I min pyjamas!

- Lad os spise godt.
- Ja.

Husker I, at jeg nævnte
en fiskebuffet? Her er den.

Tak.

Det her bliver nok
den næstbedste følelse på hele turen.

Nummer et
bliver en bunke guld ved Marudi.

Det overgik enhver restaurant.
Det var sgu fænomenalt.

De er kommet 80 km op
ad Rewa-floden.

Men der er yderligere
200 km til Marudi, guldbjerget.

Godt, hop i.

Der er en sten til højre.
Kan du se den?

Siger jeg ting, som er for åbenlyse?

Stamme!

Det bliver svært.

For pokker.

Tre dage med tre timers søvn per nat,
og så ender vi her.

Det er sgu en stor vejspærring.

Hvad er vores valgmuligheder?

- Skil båden ad og find ud af det.
- Vi får den sgu ingen vegne.

Jeg ser ingen andre muligheder.

Hvad siger du, Rick?

Det ser slemt ud.
Stenene er virkelig glatte.

Ikke fordi de er våde,
men overfladen er glat.

Vi må prøve at slæbe båden op.

Der er den vej op og den der.

Godt. Lad os tage motoren af.

- Lad os skille båden ad.
- Er alt ude?

Den eneste løsning er
at bære den 200 kg tunge båd-

- op langs siden
på det 6 m høje vandfald.

Ja, ja.

Pas på, Karla.

Man har godt fodfæste her.

Giv ikke slip. Lad os prøve
at få den hen til det mos.

Gå derop.

- Har du rebet?
- Ja.

- Jeg kommer op for at hjælpe.
- Jeg har fat, Rick.

- Gå bag den, Karla.
- Ja.

Kom så, venner. Hiv. Kom så!

- Kom så.
- Kom så.

- Kom så.
- Kom så, kom så!

Den bliver fyldt op med vand!

Pas på, Parker!

Parker!

Hvor er Parker?

Den bliver fyldt med vand!

Pas på, Parker!

Parker!

Hvor er Parker?

Parker.

Hold fast i båden!

- Har du det godt?
- Det her er noget møg!

På vej
til det guldholdige bjerg Marudi-

- prøver holdet at slæbe deres båd
op langs et vandfalds side.

Det er ikke godt at være
under båden ved et vandfald.

Men jeg har det godt. Jeg gled,
og heldigvis ramte jeg ingen sten.

Og båden ramte ikke mig.
Så lad os prøve igen. En, to, tre.

En, to, tre, nu.

- Pas på.
- For pokker, Rick.

Kom nu. Det sidste stykke.
Få den så derop!

Jeg kan ikke mere.

Vi har lige trukket
en båd op ad et vandfald.

Lige når man tror, det er slut,
så skal man videre.

DAG 3 - KL. 16:00
155 KM TIL MARUDI-BJERGET

- Det er mit.
- Nej, jeg har taget det.

- Det er mit sted.
- Sagde jeg det ikke først?

Så må jeg dele det med dig.

Det bliver hyggeligt.
Jeg prøver det der.

- Gå derover.
- Jeg prøver.

Forstået. Jeg fatter ikke,
at du ville tage mit sted.

Lad os slå lejr, organisere ting
og så skaffe noget mad.

Forudså du det her, da jeg begyndte
at arbejde for dig for seks år siden?

- At sidde på en sten i Sydamerika?
- Ja, med kviste.

Fiskesnøre og orme.

- Det har været seks utrolige år.
- Ja.

Parker og Rick står ved en skillevej.

Før de rejste til junglen, havde
Rick en rystende bekendtgørelse.

Det første, jeg ville sige,
var en temmelig stor nyhed.

Jeg vil grave
efter guld på egen hånd.

Jeg har fået en mulighed,
og jeg tager imod den.

I guder.

De to venner
har samarbejdet siden 2012.

Vi gør tit hinanden sure.

Det har ærligt talt tæret
meget på mig. Det har det virkelig.

De sidste par uger
har fået mig til at tænke over...

...om vi er venner efter det her,
så sentimentalt som det lyder.

Jeg tror, at det nok skal gå fint.

Og jeg har ikke
onde hensigter med det her.

Nej.

Det vil jeg ikke gøre det til.

Det svære ved at arbejde for dig er,
at du er den sværeste at aflæse.

En af dine D10ere kan implodere,
og så griner du.

Men hvis vaskeanlægget går i stå
i to sekunder, så eksploderer du.

Forstår du, hvad jeg mener?

Jeg har ikke mange venner.

Jeg bruger ti måneder af året,
ni måneder, på at arbejde.

Det er dæleme let at blive paranoid-

- selv om jeg har prøvet
at forhindre det i at ske.

Til slut er alle omkring en
til stede for at få løn, ikke?

Det er let at anfægte alles motiver.
Hvorfor er de der?

Og det tror jeg
er mit største problem.

At jeg hænger mig
i alle den slags detaljer.

Og det kan stikke dybt.

Rick og jeg samarbejder
nok ikke igen efter den her tur.

Vi havde en ret god samtale i dag.

Jeg var sgu ærlig,
da jeg sagde, at jeg er ensom.

Det er hårdt,
og det er let at blive paranoid.

Det er let at blive paranoid
af minearbejdet og kameraerne.

Og det kan til tider meget let gøre
en til et giftigt menneske.

Det har jeg bestemt været.

At ligge i en flod fyldt med kaimaner
her får en til at tænke over livet.

Vi er på den sidste etape,
så det er godt.

Er det en gruppe både?

Der er en bunke både.
Det må være her.

113 KM TIL MARUDI-BJERGET

- Har du fat?
- Ja.

- Vi nåede frem.
- Civilisation!

- Flot klaret.
- Beklager alle stenene.

Det var hårdt,
men du klarede dig fantastisk.

- Er I parate?
- Ja.

Ja, lad os vandre mod Marudi.

- Luftforandring.
- Ja.

Stor savanne.

Holdet er stadig over
100 km væk fra Marudis guldområder.

Lad os finde noget transport.

- Hej.
- Hvordan går det?

- Er det din lastbil?
- Jeg hedder Parker.

Jeg hedder Bigfoot. Det kalder
alle mig, for jeg har store fødder.

Hvor er du på vej hen?

Vi skal op ad Abebjerget. Vi kommer
her for fisk, og vi køber tørret kød.

- Bjerget.
- I den modsatte retning af Marudi.

Marudi ligger i den retning.
Vi skal i den retning.

Er der ellers nogen med lastbiler?

Nej.
Jeg er den eneste her med lastbiler.

Hvor meget tager du
for at køre os til Marudi i dag?

- Tja... 450.
- 450 dollar?

Det er mange penge.

Der kan tjenes meget i Marudi, så
lokale chauffører kræver høje priser.

- Hvad er vores valgmuligheder?
- Ja.

Vi sparer mindst en dag.

Det er mange penge,
men lad os bare nå frem.

Ja. Hver dag er... Ja.

Det er en aftale. Tak, mand.
Lad os komme af sted.

Ja, lad os køre.

Vi er endelig på vejen til Marudi.
Det føles godt.

Vi får ikke civilisationen at se
igen, før vi finder Marudi-guld.

Jeg vil have
en guldklump på den størrelse.

Afsnit 2 af "Rick Ness sover
overalt", midt i Guyanas guldområder.

Sengen består af frugt, fisk og kød,
og han sover tungt.

Parker og holdet
er endelig ved at være tæt på.

Nu er vi i junglen.

Hold venligst hænder og fødder
inde i køretøjet hele tiden.

Junglen er ved at blive tættere.
Vejen er ved at blive værre.

- Det her er en supertæt jungle.
- Der kommer ranker.

Vi skraber mod alle træerne
med lastbilen. Det kan jeg ikke lide.

Det er bestemt ret hardcore.

Det her er...

Hvad sker der, Bigfoot?

- Vi sidder fast.
- Sidder vi fast?

Ja. Vi har et spil. Mere
skal der ikke til for at komme fri.

Bigfoots spil er deres eneste håb
om at få lastbilen ud af grøften.

- Hvor skal vi hen?
- Det hvide træ.

Det er sgu langt væk.

Spillet er fastgjort til det her træ.
Det står nok 100 m foran lastbilen.

Forhåbentlig kommer vi fri.

- Er vi klar til at gå i gang?
- Ja.

Stram det.

I guder.

Det er vanvid.

Parker, pas på med tovet okay?

- Han har nosser.
- Ja, han hjælper mig meget.

Med at trække ståltovet.

- Klarer vi den?
- Ja, vi gør.

Tak. Du har bløde hænder,
som om du ikke kan pukle.

Men jeg ved,
at du kan trække tov og den slags.

- Er I klar til at køre?
- Vi er alle klar.

Vi er helt oppe at køre.

- Hvad nu, Bigfoot?
- Det her er jeres knudepunkt.

Det er jeres destination.

Vi er i ødemarken. Hvor er bjerget?

- Det ligger ikke langt herfra.
- Hvad i...?

- Det var en lang køretur.
- Ja.

- Kan I høre det?
- Ja.

- Det lyder som en fest.
- Ja.

- Kan I se lysene?
- Ja. Det lyder som en bar.

Efter en 300 km lang tur på den
turbulente flod og farlige grusveje-

- er de fremme
ved Marudis guldområder.

- Hvad tænker du på, Rick?
- Én ting. Kold øl.

- Ja.
- Går vi ind, mr Ness?

- Vi er midt i ødemarken.
- Vi er fremme.

- Skål.
- Skål.

Det her er fedt.

- Hvordan går det?
- Godt.

- Hvad er det?
- Guld.

Guld? Må jeg se det?

- Værsgo.
- Betaler du for drinks med guld?

Manner! Det er fedt.

Vi er trådt ind i grænseområdet.

Det her er Dawson City i 1890.
Det er et flashback.

Jeg har aldrig set noget lignende.
Det her er en rigtig guldfeber.

Når folk betaler med guld, så er
man vist kommet til det rette sted.

Vi er fremme. Vi har kolde øller.

Vi har knap to uger til
at finde guld. Livet er herligt.

Vi gemmer bekymringerne til i morgen.

I næste afsnit:

- Er det bjerget?
- Guldbjerget.

Nu skal der graves.

Så er vi i gang.
Nu håber jeg bare, at her er guld.

- Kom med nedenunder.
- Jeg har aldrig været sådan et sted.

Følg årerne.
Inde i klipperne finder I jeres guld.

- Det er smukt.
- Jeg er så glad!

Det er den bedste vaskepande,
siden vi kom til Guyana.

Tage Poulsen
www.btistudios.com