Original subtitles

TIDLIGERE I CARNIVAL ROW

Hør her.

I evigheder var feernes hjemverden fri,

indtil menneskehedens imperier ankom.

Midt i den konflikt

fandt to sjæle en uventet kærlighed.

Det er alfen, du er vild med.

Jeg er ikke den eneste med en hemmelighed, vel?

Hun vil dø for dig.

Hun elsker dig.

Jeg har set, hvad der venter.

Hvis du elsker hende,

vil du ikke give hende valget.

SYV ÅR SENERE

-Hvortil, inspektør? - The Row.

Vi har en morder på fri fod.

Damerne, der fandt hende, siger, hun hed Aisling Querelle.

Hun blev dræbt af noget ondt. Hverken menneske eller fe.

Kan du ikke være ligeglad?

Hvorfor er du så glad for dem?

Du behøver ikke komme hver dag.

Det kunne have været mig, der sad bag tremmer.

Darius!

Er du okay?

Jeg har det fint.

Okay.

Jeg er din.

Navn.

Vignette. Vignette Stonemoss.

Tourmaline!

- Du godeste, ved du det ikke? - Ved hvad?

Du er i live.

Jeg ville aldrig såre dig.

Du knuste mig.

Jeg vil ikke tilbage dertil.

Jeg må ikke arbejde her. Hvad så?

De kalder sig Sortravne.

Byens love er ikke vores.

De beskytter os ikke.

Jeg gør, hvad du ønsker.

Jeg tilgiver aldrig mig selv, hvis du bliver dræbt som Sortravn.

Hvor har du været? Vel ikke på Carnival Row?

- Naturligvis ikke. - Du er kanslerens søn, Jonah.

Du kan ikke give din fars fjender ammunition.

- Hvem er det? - Longerbanes datter, Sophie.

En stor bølge af vrede bruser ind over byen.

Det er gode mennesker, der har fået nok!

Du er Jonah Breakspear.

Det var vel uundgåeligt, at vi ville mødes.

Jeg er hyret som din lærer.

Jeg fordobler din løn.

Tro ikke, du kan betale mig

for at lyve for dig.

Er husets herre hjemme?

Jeg er herren her.

Jeg fornemmede, at du mangler

en rigtig invitation til samfundet her.

Og du fornemmede, der var en handel i det.

Der må være en grænse for, hvad han kan forlange!

Selvfølgelig.

Du er helt ulig enhver,

jeg før har mødt, hr. Agreus.

Rejs dig.

- Imogen, hvad laver du? - Vi må væk.

De signalerer til os.

Ignorer dem. Lad dem jage os, hvis de vil.

- Hvilken kurs skal vi lægge? - Langt væk.

Jeg ved, hvem du er.

Er hun stadig i live?

Tiden er ved at løbe ud. Gå.

Dine ar...

Du er halvt fe.

- Jeg kan ikke tro det. En halvblods? - Lige for næsen af os.

Bring ham ind.

Rycroft Philostrate,

du er anholdt.

Tænker du nogensinde på Tirnanoc?

Konstant.

Bare jeg aldrig var rejst.

Vent.

Jeg dræbte ikke min mor. Jeg vidste ikke engang, hvem hun var.

Men jeg kan spørge dig, fader.

Du er ikke Krik.

Jeg har ikke længere brug for din undervisning.

Jeg forstår.

Men jeg har brug for en ærlig mand.

Sir?

Specialrådgiver for kansleren.

Tak.

Ærede oppositionsleder,

vil du stå med mig?

Det vil jeg.

- Du skal tilbage til The Row. - Hvorfor?

Alle kreaturer skal afsondres i The Row.

Kun kreaturer. Afsted.

Jeg er et kreatur.

Hørte du det?

Ja. Hvad var det?

Det ved jeg ikke.

Noget bevæger sig.

Slap af.

Bare duer, makker.

Kom.

Okay!

Ro på, elendige pak!

Jeres onkel Boz har en særlig gave til jer i aften.

Hvem vil se en fucking panser få som fortjent?

Lad mig præsentere

Rycroft Philostrate!

Fuck dig, din skide panser.

Men vent nu lige.

Vores kæmpere her er trætte.

De kan da ikke bekæmpe en panser

helt alene, vel?

En fucking trow? Det var ikke en del af aftalen.

Nej.

Men teknisk set inden for reglerne.

Og de gælder stadig dig, panser.

Hvis du føler dig skrøbelig, kan du give op.

Kom så, hvad siger du?

Kæmp eller flygt?

Kæmp! Kæmp!

Vignette!

Er du okay?

Kom så.

Stop, rør jer ikke.

Hey, slambert!

Fucking halvblod.

Heroppe! Skynd jer!

Det er en Sortravn.

Vi må stoppe hende.

Lad hende ikke slippe væk. Skyd hende.

MEDICIN TIL BURGUES MILITÆRHOSPITAL

Der er mere herovre.

Tag alt, hvad I kan bære.

Tjek næste vogn!

Kreaturkælling!

- Din kujonagtige lille lort. - Lad være.

- Han ville skyde mig i ryggen. - Vi blev enige. Ingen drab.

Phaedra.

Hug ham én, Geza!

Fuck.

Du skal betale.

Det er kun rimeligt.

Vi satsede ikke penge.

Tag gyldenerne og pis af.

Vi havde en aftale.

Aftalen var, at hvis jeg vandt, ville du gøre mig en tjeneste.

En særlig tjeneste.

Eller holder Boz Ghaidos ikke længere, hvad han lover?

Okay. Forestillingen er forbi.

Philostrate har vundet,

og jeg ærer vores aftale.

Det er kun rimeligt.

I morgen middag, tidligere inspektør.

Sid stille.

Hvad vil Dahlia gøre, når hun finder ud af, vi tog på rov?

Jeg ved det ikke. Jeg fokuserede på ikke at dø.

Hun bliver utilfreds.

Jeg er ligeglad, hvad Dahlia synes om.

Folk har brug for medicin. Vi skaffede det.

Hvis hun vil lave ballade, så fuck hende.

Klart. Vi gjorde det rette.

Hun vil forstå det.

Tak.

Jeg giver hende det.

Jeg må tilbage.

Beklager, jeg...

Jeg beklager.

Du gjorde noget godt i dag.

Ikke godt nok.

Lidt smertestillende kan ikke kurere Bás Dubh, vel?

Det letter deres lidelser.

Det er nok for nu.

Hvor mange flere kom ind?

Fem siden i går.

I alfer bryder jer ikke om disse forhold, vel?

Vi bør flyve,

ikke vælte os i lort som dem på ben.

På nær dig.

Det er en lille trøst, at sygdommen kun rører dit folk.

Hvis det var faunerne, der led, ville I tage jer os af. Det ved jeg.

- Nej, nej... - Kom nu.

Stakler.

Er hun hans udvalgte?

Kaine og Oona valgte hinanden sammen med tre andre.

For en måned siden talte de fem om, hvor mange børn de ville få.

Du er så irriterende, at du ved det.

Nu er der kun to tilbage.

Når Oona er borte, vil Kaine være alene.

Jeg hørte, du fløj lidt i går aftes.

Hvordan går det?

Fint.

Bortset fra, at mine venner går på rov uden mig.

Snart. Når du har det bedre.

Godt.

Det er elendigt herinde.

Der er intet at lave.

Hun vil ikke tage dem.

Hvad? Hvorfor?

Hvis du havde glemt det, så er jeg Sortravn,

så jeg kan udstå lidt smerte,

når der ikke er nok medicin til alle.

Jeg er næppe den værst tilredte. Jeg klarer mig.

Hvis nogen af jer overvejer at kalde mig modig,

får I én på skrinet.

Elskede, forbarm dig.

Vi har haft en lang nat. Vi røvede et tog.

Okay, jeg lader dig være.

For nu.

Er du okay?

Et par skrammer, det er alt.

Du er værre tilredt. Se dig lige.

Jeg fik det, jeg ønskede.

Hvis Darius vidste, hvad du gør for ham...

Jeg skylder ham.

Er du så færdig med at slås?

Hvis Boz holder sit løfte.

Har du medicinen?

Så er vi begge færdige.

Medicinen vil ikke vare en uge.

Og der er endnu et forsyningstog om to dage.

De er klar, hvis du prøver igen. Det kan jeg ikke lide.

Hvor mange alfer kom, fordi jeg sagde, vi ville være sikre i The Burgue?

Verden falder fra hinanden,

og jeg kan ikke sidde her uden at gøre noget.

Det ved jeg.

Godt.

Hvis det er okay med dig, kunne jeg godt bruge et bad.

Ja, jeg ville ikke sige noget, men...

Fuck af. Du har mere brug for et, end jeg har.

- Ja, sikkert. - Nej, seriøst. Du stinker virkelig.

- Kom så, ind med dig. - Damerne først.

De her vinger vasker ikke sig selv.

BURGUE HERALD DEN ØKONOMISKE NEDGANG FORVÆRRES

Mine venner.

I kom i dag for at bevidne retfærdighed i aktion.

Ja, retfærdighed!

Jeg står foran jer,

ikke blot som jeres kansler, men som en sørgende søn.

Dette er pukkerne, der dræbte Absalom og Piety Breakspear.

Mine forældre.

Min far var en stor mand.

En generøs og civiliseret mand.

Som så mange af os,

bød han kreaturflygtninge velkommen i sin by.

Endda ind i sit hjem.

Han gav dem mad, arbejde og husly.

Han troede på en fundamental anstændighed i ethvert levende væsen.

Og hans venlighed blev tilbagebetalt

med forræderi og mord.

Brægende æsel!

Disse ekstremistiske kreaturer tog min mor og far fra mig.

Men de tog noget mere fra jer.

De tog jeres kansler.

En stor leder.

Og hans kone,

min mor,

vores nations blide hjerte.

Hvordan kunne jeg dræbe din mor?

- Jeg sad i fængsel! - Hun gjorde ikke nogen noget.

- Du ved, det ikke kan passe! - Hun blev myrdet. På brutal vis.

Skjulte, afslør dig for dine tjenere.

Og kun Martyren ved, hvad der blev gjort af hendes lig.

Jeg kan ikke engang lægge hende til hvile.

Som en sørgende søn,

som min fars søn,

er mit instinkt at forsøge at forstå.

At besvare vildskab med barmhjertighed.

Vis barmhjertighed, jeg beder!

Men som kansler er det min pligt at opretholde loven.

For at beskytte vores dyrebare nation.

For at sende en meddelelse til ethvert kreatur, der overvejer oprør.

Udlever du stadig dine lyster på The Row?

Vores nation er under angreb både indefra og udefra!

Hey! Fortæl dem om alfen, du knep...

De bortfører vores kvinder!

Min far var tilgivende,

og det kostede ham hans liv.

Hans søn vil ikke begå den samme fejl.

Kansleren længe leve!

- Kansleren længe leve! - Kansleren længe leve!

Kansler, et øjeblik, om jeg må bede.

Hvad nu, hr. Millworthy?

Det var stærke ord deromme.

Din far ville have været...

Tja.

Har du haft tid til at overveje

samtalen, vi havde i går.

Nej, jeg har ikke haft tid.

Pagtambassadøren ankommer i morgen.

Kreaturterroristerne bliver dristigere hver dag.

De har lige røvet et tog. Jeg har ikke sovet godt i ugevis,

og nu beordrer jeg halshugninger for måske at sende et budskab.

- Jeg gider ikke en forelæsning. - Ingen forelæsning.

Jeg ville bare fortælle dig, at det er arrangeret, at...

Så er det nok. Jeg besøger ikke officielt The Row.

Vagterne har arbejdet uden pusterum i ugevis.

Så et kort besøg fra deres kansler

ville styrke moralen.

Jeg er tydeligvis ikke, hr. Millworthy, en kløgtig fyr som dig,

men hvis jeg var en kløgtig fyr,

ville jeg spekulere på, om du forsøger at lokke mig til The Row

for selv at se betingelserne der

og måske endda ændre min mening.

Nej. Det ville være absurd.

Der er absolut ingen hensigt om...

- Nej? - Nej.

Godt.

Hvis der er et problem med moralen,

så giv mændene en dobbelt ration brændevin.

Tourmaline.

Hvordan går det?

Godt. Godt.

Jeg har stadig en lille bunke gemt væk, så jeg klarer mig.

Og du har vist fundet nyt arbejde.

Et stenkast fra det gamle.

Jeg lærer de små at læse. Det betaler ikke lige så godt,

men hvad kan man gøre, sådan som folk dør på den anden side af muren?

Jeg gad vide, om de savner os.

Narrøve.

Narrøve er det rette ord.

Undskyld mig. Gider du...

Hvad går det her ud på?

Det er en gave.

En gave fra kansleren til godtfolket i The Row.

Det er ulækkert. Du kan ikke komme og...

Så det kan jeg ikke? Sig ikke, hvad jeg kan, kreatur.

Jeg beder.

Betjent, vores børn bør ikke se den slags.

Hør, frue, hvis du har nogen klager,

hvis nogen af jer har nogen klager,

så kan I tale med ham om det.

Longerbane.

Vi bliver stadig hundset rundt med af et pigebarn, Marlow.

Jeg tåler det ikke.

Det er tre måneder siden, at Longerbane besøgte Martyren.

Hun er færdig med at sørge i tide til et lederskabsvalg.

- Bare vent. - Det kan du tro.

Planlægger du at smide din hat i ringen?

Hvis unge Breakspears politik ikke ruinerer os først.

Nogen må stoppe ham.

En stabil hånd ved rorpinden.

I sidste ende er politik for mænd.

Den jamrende møgunge vil nok glædes over at kunne lege med sine dukker igen.

Kansler, jeg må insistere på vi diskuterer de nye takster.

Vores havne kan ikke holde til denne yderligere beskatning.

De herrer, giv mig et øjeblik med oppositionslederen?

Får du ikke brug for en chaperone?

Hun ligner én, der vil slå dig med sin håndtaske.

Tak, Winetrout. Jeg klarer det.

Du klarede dig fremragende.

Og uærligt.

Pukkerne dræbte ikke mine forældre.

Det havde de bestemt til hensigt.

Det var snusket, Sophie.

Jeg var et svin.

Det var en magtdemonstration.

En bestemt én.

Og godt timet.

Pagtambassadøren ankommer i morgen,

og der er allerede hvisken blandt begge vores partier.

Hvisken?

Ingen af os er i sikkerhed, Jonah. Det ved du.

Vi arvede vores pladser, ikke vores magt.

Når sorgperioden er forbi,

vil mit parti stille spørgsmålstegn ved mit lederskab.

Og det vil dit også.

Det bør de måske også.

Jeg bad aldrig om det her.

Tror du, du kan blive en større mand end din far?

Det tror jeg.

Jeg skulle aldrig have fortalt dig om den forbandede profeti.

Desuden er jeg ikke hans rigtige søn, vel?

Absalom Breakspear var din far på alle måder, der betød noget...

Du lyder ligesom min mor!

Der er storhed i dig, Jonah.

Jeg kan se det.

Og det vil de andre også.

Når du er klar.

Gå videre.

Undskyld, sir.

Kanslerens mand. Lad ham passere.

Tak.

Lad mig hjælpe dig.

Tak.

Op. Sådan.

Hej.

Hr. Erodan. Godt at se dig igen.

Nej!

Far! Jeg beder dig.

Jeg beder dig! Nej!

- Slip mig. - Jeg ved det. Beklager.

Far! Nej!

Philo...

- Han kommer ikke? - Jeg prøvede.

Hvis han selv kunne se den skade, som hans politik forårsager...

Så ville han pludselig ændre mening?

Det er det lidt for sent til.

Din halvbror er stadig i stand til at gøre godt.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, du syntes om svinet.

Mænd kan ændre sig, Philo, og jeg håber stadig for ham.

Nej. Vi er nødt til at gøre noget.

Klart. Hvad har du i tankerne?

Han har kun jobbet, fordi han er Breakspears ældste søn, ikke?

Men det er han ikke, vel?

Det er jeg.

Du siger vel ikke, du vil offentliggøre det?

Du er vanvittig. Ingen ville tro dig.

De ville aldrig udpege en halvt alf-horeunge som kansler.

Selvfølgelig ikke.

Men skandalen vil ødelægge ham.

- Afløseren kan næsten ikke være værre. - Det ved jeg nu ikke.

At afsløre dig selv, Philo, er selvmorderisk tåbeligt.

Det er sindsforvirret. Det...

Okay.

Har du besluttet en fremgangsmåde?

Jeg er åben for forslag.

Den eneste løsning er at offentliggøre det foran det rette publikum.

Martyr.

Der er en statslig banket til ære for Pagtambassadøren.

- Hvornår? - I morgen.

Hjælper du?

Du skal nødig komme i knibe på grund af mig.

Jeg er allerede i knibe.

Nu kan jeg i det mindste vælge, hvilken slags knibe det skal være.

Vi gør det i morgen.

Du skal bare røre døren.

Hvad er du så bange for?

Jeg er ikke bange.

Så gør det.

Nej.

Gør det.

Jeg tager hjem til min kone.

Jeg er din kone, din dumrian.

Hvor har du så været?

Travl. Hvad rager det dig?

Dahlia er væk,

og de andre vil ære dig med deagh-nós.

Fuck af.

Toget gjorde os til helte, og det var din idé.

Du fortjener det.

Mig? Deagh-nós?

Dahlia ville aldrig tillade det.

Som jeg sagde, er hun her ikke.

Og når det er gjort, kan hun ikke gøre det om.

Vil du have vores respekt eller ej?

Gå bag min ryg igen, så klipper jeg vingerne af dig, kælling.

Prøv bare.

- Stå stille. - Det gør ondt.

Sådan går det, når man tilslutter sig Sortravnene. Ingen tvang dig.

Du introducerede mig.

Ja, fordi du spurgte.

Sjov måde at vise respekt, hva'? Rituel tortur.

Hvis det er sådan, de morer sig bedst, så dømmer jeg ikke.

Jo, du gør.

Okay, måske en lille smule.

Hvordan morer du dig for tiden?

Jeg mener...

Jeg har ikke set dig i evigheder.

Har du nogensinde en slags...

...syg følelse af, at der vil ske noget virkelig skrækkeligt?

Ja, såsom hvad Philo vil gøre, når han ser det her.

Ja, præcis.

Beklager. Jeg ville ikke være uforskammet.

Fortæl, hvad er der?

Bare standard tungsind og indre pine.

Du er færdig.

Er du okay?

Mig?

Jeg har det super.

Du har vist glemt, jeg kan læse dig som en åben bog.

Sig, hvad det er, ellers bliver jeg bekymret.

Det er ikke mig, der røver toge,

så måske bør du bekymre dig om dig selv.

En runde til?

Det er lidt sent for mig. En anden gang måske.

Farvel.

Farvel.

Anders! Kom her.

Okay, jeg er på vej.

Hvad er der med dig?

- Undskyld? Hvad? - Min kat!

Hvorfor gjorde du det?

Jeg gjorde ikke...

- Hvad fanden? - Rycroft Philostrate?

- Ja. - Du kommer med os.

Hvad er anklagen?

At være et skide kreatur.

Åbn porten.

Tak, gutter.

I må gerne gå.

Det er godt at se dig igen...

...inspektør.

Beklager den hårde behandling.

Nej, du kender mig, Berwick.

Jeg elsker en overraskelse.

Det kan fandeme ikke passe.

Er du gået fra forstanden?

Hav os undskyldt.

Din klamme kreatur-elsker.

Altid en fornøjelse at se jer, drenge.

Hvad handler det her om?

Vi har et problem. Jeg tænkte, du kunne hjælpe.

Med hvad?

Det er nyt.

Pigtråd.

Flyvetråd.

Det er det, de har dækket The Row i.

Ofret var løjtnant Anders fra Det Femte Ingeniørkorps.

- Har du hørt om ham? - Burde jeg det?

Han var udstationeret på et tog, som blev røvet i går aftes.

Virkelig?

Gerningsmanden må have husket hans ansigt

og taget tilbage for at afslutte det.

Der er kun én type kreatur, som kunne flyve ham derop.

Tror du, en alf gjorde det?

Eller en Sortravn, nærmere betegnet.

Hvem ellers?

De håner os. Ler ad os.

Det er meget muligt.

Men hvorfor?

Du er inspektøren. Fortæl du mig det.

Hvad er så din plan med at bringe mig hertil?

Ingen plan. De smed dig ud på grund af, hvad du er.

For mig at se er du en fremragende inspektør.

Den bedste, jeg har arbejdet med.

Det er det eneste af betydning. For mig.

Hvis jeg blev stikker,

hvor længe ville jeg mon overleve i The Row?

Jeg har hørt, du kan slå fra dig.

Du plejede at bære denne uniform.

Beklager, Berwick.

Der er en kone og to børn.

Jeg kan ikke hjælpe.

Hvis vi ikke finder den skyldige, slår hæren ned på The Row.

Og jeg kan ikke stoppe dem.

Siden hvornår bekymrer du dig om feer?

Siden en, jeg holder af, blev en.

Det kan du fandeme ikke mene.

Hvad laver han her?

Han er vores eneste øjne og ører på deres side af muren.

"Vi"? Han er et fucking kreatur.

- Han er ikke én af os. - Det har han aldrig været.

Du har lukket ham ud af hans aflukke. Du må være vanvittig.

- Du må hellere passe på. - Dombey.

Du gør stadig uniformen ære, ser jeg.

Rolig.

Han kan hjælpe os med at fange de skyldige.

Kom herover. Kom herover!

Tag kreaturet tilbage, hvor han hører til.

Kom, lad os gå.

Alt er stille

Alt er vel

Frygt ikke nattens mørke

Du slumrer ikke helt alene

Jeg er her til morgens gry

Ezra?

Ulykkelig kærlighed skærer

Langt skarpere end en kniv

Vores eget hjerteblod flyder mod

Det næste fortryllede liv

Agreus!

Er alt i orden, kære søster?

Undskyld. Sparkede jeg dig?

Nej.

- Er du okay? - Ja. Jeg har det fint.

Skal jeg tage lyserød eller grøn kjole på i dag?

Frk. Imogen, stop nu.

Agreus, nu ikke så forskræmt. Du har set mit undertøj før.

Det har jeg, men det har holdet ikke.

Hvad hvis forvalteren kommer ind?

Foretrækker du mig i lyserødt eller grønt?

Jeg foretrækker dig...

...i noget nyt.

Din garderobe er ved at være lidt slidt, kære.

Det er fint med mig.

Når vi når kysten,

får jeg dem til at lave dig en helt ny garderobe.

Vi hyrer den fineste syerske. Hvad end du ønsker.

- Jeg vil ikke forkæles. - Men jeg vil forkæle dig.

Kjolen er ikke vigtig.

Det er hvem, der tager den af.

Snart, frk. Imogen,

lægger vi til havn.

Vi er stoppet i fire havne.

- Og har aldrig betrådt landjorden. - Det behøver vi ikke.

De bringer os alt, vi har brug for, i både.

På nær vores værdighed.

Imogen...

Jeg er træt af at være på flugt.

Jeg forstår.

- Gør du? - Ja!

Jeg ser sådan her på sagen: Du er en fin dame, og jeg er en rig mand.

Vi har ret til at bygge et hjem sammen.

Et rigtigt hjem, hvor jeg kan forkæle dig med tøj.

Vi kunne leve hvor som helst. Sig til, så sætter vi sejl.

Det bliver pragtfuldt.

Pragtfuldt, når vi er alene måske.

Går du så meget op i, hvad fremmede tænker?

Nej! Det gør jeg ikke, jeg er bare...

Det, vi har her, er enkelt, og jeg kan lide det.

- Ingen tjenestepiger. - Det er fint.

- Mit tøj er plettet. - Det er fint.

Der er snudebiller i brødet.

Men vi er frie her, Agreus.

Hele mit liv har jeg levet i en slags...

...labyrint,

omgivet af usynlige vægge...

...indtil jeg en dag trådte igennem dem.

Kan vi ikke blive til søs lidt længere?

Lidt længere.

Så længe du vil.

For evigt, hvis det er det, du ønsker.

Nå...

...skal vi spise morgenmad?

Ja.

Til helvede med snudebillerne.

Rejs masten!

Hvad sker der?

Kaptajn.

Ved Martyren.

Skriften er sær,

men hun er en af Pagtens krigsskibe, ellers er jeg en trow.

Et af Pagtens luftskibe så langt ude?

Ja, hr. Astrayon. De beder os følge efter.

- Kan vi stikke af? - Hun er dobbelt så hurtig som os.

Bomber!

Skal jeg ændre kurs og følge hende, sir?

Tekster af: Jonas Kloch

Kreativ supervisor Lotte Udsen