Original subtitles

Den Andrea, som gik derind den aften ...

... var ikke den samme Andrea, der gik derfra.

- Vi søger efter spansk flue. - Hun ændrede sig.

- Noget må være en galt. - Fysisk ændrede hun sig drastisk.

- Hvis man tager en lille dråbe ... - Hæld det i colaen.

Så drikker pigen det. Hej, Amerika.

Jeg var 15, da jeg mødte Cosby for første gang.

- Jeg var kun 16 år gammel. - Han begyndte at ae mit hår.

Jeg vidste, at jeg blev voldtaget.

Man bliver aldrig igen en, som Cosby ikke har udnyttet og voldtaget ...

- Det var ikke min skyld. - Jeg vidste ikke, jeg blev bedøvet.

De fleste traumer begås af folk, der kender personen.

Hun kan intet gøre. Han har kontrollen.

Jeg blev aldrig mig selv igen, for jeg blev gjort tavs.

Hun sagde, at Cosby havde bedøvet og voldtaget hende.

Sagsøgeren hed Andrea Constand.

Hun havde alvorlige beskyldninger om overgreb.

Jeg ville se Bill Cosby i fængsel.

Men du voldtog kvinder, Bill Cosby.

Bill Cosby er blevet anmeldt.

Det er hans egen skyld. Nu skal mr. Cosby tage konsekvenserne.

Søstrene, der sagde fra, fik skylden og blev ydmyget.

Bebrejd kvinderne. Kalde dem grådige og løgnhalse.

Fortæl hende sandheden.

For ham er jeg en løgner, men for mig er han ham, der voldtog mig.

Tryk på mellemrum og fortæl, hvad vi ser.

Det er Bill Cosbys hus.

Her er indkørslen, jeg kørte ind ad.

Her parkerede jeg min bil.

Her gik jeg ind ad køkkendøren omme bagved.

Her er værelset, som han førte mig til.

Da Andrea fortalte mig det, blev jeg stiv af skræk.

Jeg blev chokeret. Jeg blev fuldstændig chokeret.

Hun ændrede sig drastisk.

Mr. Cosby havde tre blå piller i hånden.

Han sagde: "Det er dine venner, Andrea. Bare slug dem."

Så det gjorde jeg.

Ikke alle overlever seksuelle overgreb.

At komme ud af det og håndtere traumet er meget svært.

Den er godt tung.

Den bliver god.

Jeg begyndte at lave den slags pinde en dag, da jeg var i skoven.

De minder mig om overlevere -

- for det ene øjeblik er vi hele som et træ -

- og derefter ligger vi døde på jorden.

Jeg begyndte genoplive dem, ligesom jeg vil genoplives.

Jeg tog Andrea med ud på golfbanen, da hun var 17-18 år.

Hun slog bolden 220 meter, men hun begyndte aldrig at spille.

Hun var et naturtalent til golf. Hun er høj og atletisk.

Som otteårig var hun vores bolddreng.

Jeg plejede at tage hende med til basket, da hun var ni eller ti.

Som barn var Andrea hyperaktiv.

Hun kunne gå, da hun var otte måneder.

Hun havde myrer i bukserne.

Hun kunne ikke sidde stille, så jeg fik hende til at spille sport.

Andrea var som den søn, jeg aldrig havde.

Det første basketballhold, jeg spillede på, var et drengehold.

Der var ingen pigebaskethold her.

Jeg husker det som i går.

Efter kampen sagde dommeren: "Er nr. 33 din datter?"

Jeg sagde ja. Han sagde, hun bliver til noget stort.

Nr. 33: Andrea Constand.

I highschool tog de til USA for at spille mod de bedste skoler i USA.

Alle i USA lærte Andrea at kende.

Inden man vidste af det, rangerede hun i top ti i USA.

Sidst i gymnasiet fik Andrea mange universitetstilbud.

Jeg valgte University of Arizona.

Homoseksuelle kvindelige spillere levede et hemmeligt liv.

Homoseksualitet blev aldrig diskuteret i min familie.

Jeg kunne tale med min mor. Hun var den første hørte, at jeg var lesbisk.

Hun blev knust.

Jeg blev chokeret. Jeg troede, det var en fase.

Det overraskede mig ikke, hun var lesbisk. Jeg blev ikke vred.

Hendes far støttede hende nok mere end mig.

Han fornemmede det måske, for han stod hende nær.

Efter jeg gik på University of Arizona -

- kom jeg på Canadas landshold for kvinder -

- og der blev jeg rekrutteret til et hold i Italien.

Jeg havde en ven, der præsenterede mig for Dawn Staley -

- som var cheftræner for Temple Universitys kvindebasket.

Hun spillede i WNBA. Hun var olympisk mester.

- Hvad skal vi nu? - Vi skal spille!

At komme til Philadelphia var en helt ny verden.

Det var en ny by for mig.

Kulturen i Temple var en mesterskaberskultur -

- fra jeg gik på banen.

Jeg blev tilbudt at blive chef for basketafdelingen.

Jeg blev nødt til at køre hårdt på, for Dawn styrede med jernhånd.

De er meget kloge mennesker.

De kunne have studeret hvor som helst. De valgte Temple.

Cosby har været en stor del af universitetet i årevis.

Han sad i bestyrelsen mellem 1982 og ...

Både på Temples campus og nationalt var han velanset -

- ikke kun for sit talent som entertainer -

- men også for hans filantropiske og humanitære indsatser.

Jeg vidste ikke meget om Bill Cosbys historie i Philadelphia.

Jeg fandt ud af, at han var en vigtig person på campus.

Han var en af skolens mest fremstående elever.

Bill Cosby støttede også kvindebasketholdet i Temple.

Han var en velgører, der hjalp til -

- med nogle af omkostningerne for en vis sport.

Jeg kendte ikke så meget om, hvem Bill Cosby var -

- eller programmerne som han arbejdede med.

Han var ikke blot et kulturelt ikon. Jeg syntes, jeg kendte ham.

Jeg har set alle afsnit af "Cosby og co.".

- Hvad skal jeg sige til hende? - Fortæl hende sandheden.

Ny gelé-is.

Hejsa!

- Jeg har lavet et minde om mig. - Nå?

Folk, der lignede mig på tv som barn, havde ikke intakte familier.

Folk, der lignede min bror, var narkomaner eller pushere.

Medierne og offentligheden viste ikke sorte, som jeg så dem.

Vi spoler frem til Bill Cosby, "Cosby & Co.".

Det var en intakt familie med to sorte arbejdere -

- som levede et normalt liv. Sådan voksede jeg også op.

Jeg inviterer dig på din yndlingsrestaurant.

Han var USA's far.

Han var en sort amerikaner på tv, der sagde, at man skulle gøre det rette.

Jeg lyttede med åbne ører.

De fleste traumer begås af folk, der kender offeret.

Jeg mødte Cosby gennem mit modelbureau.

Han kom til byen for at indspille "Picture Pages" -

- og havde fundet flere ansigter.

Jeg begyndte som model for et agentur. De ringede -

- og bad mig møde Cosby i Elvis-suiten på Old Hilton.

Jeg mødte Bill Cosby gennem en pige, der boede over for mig.

Jeg var kun 16 år gammel. Jeg begyndte tidligt som model.

Hun havde fotograferet mig og givet ham fotografiet.

Da jeg kom ind, var bordet bag ham dækket af ansigter.

Efter det første møde ringede han hjem til mig.

Han talte med min mor og far. De var mor og far.

Han hørte, at min mor var psykolog, og han nød det virkelig.

Han talte med hende i telefonen i flere timer.

Han ringede til min mor og spurgte, om jeg kunne komme til Pittsburgh -

- og indspille nogle afsnit af "Picture Pages".

Han fremstillede det, som om han kunne hjælpe mig i min modelkarriere.

Cosby vidste, at jeg var model, og sagde: "Du kan være med i 'Cosby'."

Samme dag, jeg så indspilningen, kom jeg med i programmet.

Han fantaserer om at groome folk gennem længere tid.

Han brugte timer, dage, uger, måneder, år på at groome folk.

Det sætter offeret op mod familien, for familien siger:

"Han er så rar. Det kan ikke være sket."

Fedter man sig ind i nogens familie, tænker ingen på, hvad man gør -

- for man er blevet et familiemedlem, der bidrager -

- til det unge menneskes succes.

Ja, han kaldte mig sin datter:

Skumle ting, der får én til at føle sig som en del af ham -

- eller at man har en forbindelse til ham.

Han fedtede for min familie.

Han tog dem med på ferie i Las Vegas.

Han skulle komme ind i familien for at få fat i den unge pige, altså mig.

Han var som en far, en mentor, en guide -

- men for ham var det noget helt andet.

Jeg troede, jeg ville miste min sjæl til ham.

Du må forstå, at kærlighed gør ondt.

Hun valgte Temple.

Vi blev præsenteret af en anden ansat fra Temple University

Jeg så intet galt i det.

Jeg troede bare, at mr. Cosby ville se -

- det splinternye omklædningsrum.

Jeg talte ikke med Cosby igen, før han ringede til basketkontoret.

Det var nok et par uger senere.

Han ville tale med mig.

Hvis traumet er et sår og ikke årsagen til såret -

- kan såret heles. Hændelsen ændrer sig ikke.

Så alle, der er traumatiserede -

- hvis de er åbne nok, og hvis den rette hjælp er tilgængelig -

- hvilket er to vigtige krav, kan hele.

TRAUMECENTRET SUNSHINE COAST

Ja, kom.

Hold da op!

Traumet er ikke det, der skete med jer.

Trauma er ikke det, I oplevede som børn.

Traumet er ikke det, Bill Cosby udsatte jer for.

Det er traumatisk, men det er ikke traumet.

Traumer opstår inden i en som et resultat af det, der skete.

Så hvis jeg tager en kniv og skærer -

- er traumet ikke, at man skærer, men selve såret.

Et sår danner arvæv.

Hvordan er arvæv? Det er hårdt. Det er stift.

Det mangler følelse. Der er ingen nerver der. Man kan ikke mærke noget.

En traumatiseret personlighed har svært ved at vokse følelsesmæssigt -

- fordi den er fuld af arvæv.

Traumers største effekt er, at man mister kontakten med sig selv.

Man bliver aldrig igen en, som Cosby ikke har udnyttet og voldtaget ...

Så det var ingen fejltagelse at fjerne os fra os selv.

Det var en genial strategi. Vi gjorde det ikke med vilje -

- men vi frakobler, fordi det er for smertefuldt at huske.

Det er det gode ved at forstå, hvad et traume er, for det kan heles.

Man er ikke ven med en, der virker upålidelig.

Man forventer ikke at blive overfaldet af en ven.

De opfører sig ikke som voldtægtsforbrydere, men angriber så.

Den, der blev angrebet, vil have det sociale forhold tilbage -

- for der følte de sig trygge.

Han ringede, og jeg ... Han begyndte at spørge til min familie -

- min basketkarriere, og hvad jeg studerede på college.

Han kunne ringe for at høre om en basketkamp hver måned.

Der kunne gå to-tre måneder, uden at vi talte sammen.

Han tænkte, at jeg måske ville lave sportsudsendelser.

Jeg opbyggede et forhold til ham omkring det.

Første gang, jeg blev inviteret til Bill Cosbys hjem -

- blev jeg indbudt til at skabe netværk og møde andre mennesker.

Jeg tænkte: "Hvorfor er jeg inviteret? Hvem kommer?"

Han sagde: "Slap af, og mor dig. Du arbejder hårdt."

Han sagde: "Sådan kan du slappe af." Så tilbød han mig alkohol.

Jeg fik alt det alkohol, jeg ville, da jeg var 16.

Jeg husker, at jeg tog billeder døddrukken.

Jeg talte med folk, og nogle gange gik han ud -

- og ventede nok, til det begyndte at virke.

Så drak jeg konstant.

Jeg fortalte ingen det, for jeg skammede mig. Det var min skyld.

Det var min mørke hemmelighed. Det var min.

Det må være min skyld. Jeg er en slet person.

Jeg vil ikke tro på alt det der længere.

Jeg vil ikke tro, det var min skyld.

Jeg vil ikke tro, at jeg var ond, og at jeg ikke hører hjemme her.

Lad os lave en øvelse. Vil du det?

- Ja. - Okay.

Du skal se os i øjnene, og fortælle dem, hvad du føler.

"Jeg tror ikke, jeg hører hjemme her" -

- eller "jeg tror, jeg hører hjemme her".

- Okay? Skal vi prøve det? - Ja.

Vi ser, hvad der sker. Begynd med, hvem du vil.

Lisa, jeg tror faktisk ikke, jeg hører hjemme her.

Dona ... det tror jeg ikke.

Det har jeg vist aldrig troet.

Andrea, jeg hører ikke hjemme her.

Stacey, jeg hører ikke hjemme her.

Traumers fundamentale effekt er en løsrivelse fra jeget.

Det giver en også et skambaseret selvværd.

Hvis der sker noget slemt, er det min skyld.

Tredje gang, jeg tog hjem til Bill Cosby -

- blev jeg inviteret for at diskutere min karriere -

- hvilke beslutninger, jeg skulle træffe. Jeg var stresset.

Jeg tror, han fornemmede min nervøsitet.

Han sagde: "Tag de her piller. De er dine venner."

"De tager kanten af det hele."

Andrea var altid meget glad.

Pludselig ændrede det sig.

Før vi vidste af det, sagde hun, hun ville tilbage til Toronto.

Jeg holdt op med at se mange venner. Jeg forlod abrupt Philadelphia.

Da Andrea kom hjem -

- havde hun ikke længere sin energiske personlighed -

- som ville være sammen med os.

Jeg talte med min mor om det.

Jeg begyndte at få en fornemmelse af, at noget var galt.

Der var sket noget. Hun forandrede sig som person.

Fysisk ændrede hun sig drastisk.

Hun tabte sig ikke kun. Det kom så vidt -

- at når jeg besøgte mine forældre, blev hun på sit værelse.

Vi begyndte at høre hende skrige i søvne.

Det var en del af en række mareridt.

Jeg vil ikke have, at det sker for andre.

Det, der skete, var forkert.

Men det tog tid at forstå, at det tog livet af mig at skjule det.

Et øjeblik ...

Hun sagde, at Cosby havde bedøvet og voldtaget hende.

Som hendes mor krammede jeg hende og sagde, vi ville støtte hende.

Vi ville gøre alt, hvad der skulle til.

CHELTENHAM POLITI, PENNSYLVANIA

Det var den 18. januar 2005.

Assistenten af 1. grad kaldte mig ind på sit kontor.

De gav mig et dokument fra Philadelphia.

Det var et sammendrag af en hændelse. Sagsøgeren hed Andrea Constand.

Hun kom med alvorlige beskyldninger om voldtægt.

Jeg troede ikke, at de ville tro mig -

- fordi de ville nok bare tænke, at det var Bill Cosby.

Bed mig ikke om at styre mig. Jeg er en voksen mand i mit eget hus.

Næste skridt i sagen førte til Bill Cosby.

Vi tog til New York, og en flok advokater satte sig med mr. Cosby -

- og vi afhørte ham.

Man spurgte, om et samleje med penis var sket.

Jeg glemmer aldrig Cosbys svar.

Han sagde noget med "hverken i søvne eller vågen".

Han burde have sagt: "Nej, der var intet samleje."

"Hverken i søvne eller vågen" er ikke et normalt svar.

Efterforskningen stod på i omkring en måned.

Til sidst besluttede distriktsanklageren Bruce Castor -

- at han ikke ville rejse tiltale.

Castor har besluttet ikke at tiltale mr. Cosby og skriver -

- at anklageren kun ser utilstrækkelige beviser -

- så en sigtelse mod mr. Cosby ville ikke kunne føre til en dom.

Jeg var ikke enig i Castors vurdering.

Der var nok til at sigte og fælde Bill Cosby.

Han fortalte ikke Andrea Constand om den frafaldne tiltale.

Jeg burde have fået at vide af Bruce Castor -

- at han ikke ville rejse tiltale.

I stedet hørte vi det i en pressemeddelelse.

Et offer skal ikke høre det som den sidste.

Det var vores fejl. Vi fik fakta, lige før det skulle udsendes.

Da Castor kom med udtalelser, som jeg så i nyhederne -

- om at Andrea havde ventet for længe og manglede beviser -

- blev jeg som anklager med speciale i sexforbrydelser bekymret -

- for normen er at melde det sent.

Vi ved, at kun fire ud af ti ofre melder det.

Melder man det straks, var gerningsmanden en fremmed.

Når det er familiemedlemmer eller bekendte, kommer afsløringerne sent.

Efter efterforskningen blev nedlagt -

- stævnede mine advokater Bill Cosby i et civilt søgsmål.

Jeg ønskede, at retfærdigheden skulle ske fyldest.

Jeg ville have Bill Cosby fængslet for det.

Det kunne jeg ikke opnå mere.

Bruce Castor ønskede, at Andrea Constand kunne lave en civilsag -

- så han indgik en aftale med Bill Cosby.

Hvis han vidnede i Andrea Constands civilretssag -

- ville han aldrig sigte ham for forbrydelsen.

Jeg ved, at de intet havde på skrift.

Jeg ved, at intet blev vist for en dommer.

Der var ingen papirer på aftalen.

CONSTANDS CIVILSAG PHILADELPHIA, 2005

Søgsmålet var meget afdæmpet. Cosby blev afhørt og fortalte sin version.

Han behøvede ikke at tale så længe.

Det var underligt, at han sad i så mange dage og fortalte så meget.

Jeg troede, jeg var den eneste.

Så hørte jeg ham sige, at han bedøvede kvinder med piller -

- for at dyrke sex med dem.

Så syntes han eller advokaterne, at han ikke skulle sige mere -

- for han indgik forlig.

Vi skrev en fortrolighedsaftale om, at de her fakta ikke måtte afsløres.

Jeg gik ind med en hemmelighed og kom ud med en endnu større en:

At jeg ikke var alene.

Jeg bar på den hemmelighed i ti år mere.

Antallet af kvinder, der stod frem, var exceptionelt.

Vi må forstå baggrunden. Hannibal Buress-videoen brød tavsheden.

Bill Cosby er den mest selvtilfredse gamle sorte kendis, jeg hader.

Det kan man lægge ud på nettet.

Jeg tænkte straks: "En ung sort komiker gør nar ad Bill Cosby."

Jeg tog straks kameraet frem.

"Træk bukserne op, alle sorte. Jeg var på tv i 80'erne."

"Jeg kan håne dig, for jeg havde en succesrig komedieserie."

Men du har voldtaget kvinder, Cosby. Det sænker niveauet lidt.

Jeg var journalist på Philadelphia Magazine.

Bagefter tænkte jeg, det var nyheder.

Det var starten på de næste fem år.

Google "Bill Cosby voldtægt". Det er ikke sjovt.

Flere resultater end Hannibal Buress.

Hvis folk googler "Bill Cosby voldtægtsmand", hvad finder de så?

De ser mig.

På meget kort tid kunne man se den overalt.

Man skaber nyheder med den slags kommentarer om Bill Cosby.

Komikeren Hannibal Buress sagde noget, der gik viralt.

Det var YouTube-videoen, der fik medierne til at lytte -

- på alle de kvinder, der fortalte den slags, men ikke blev vist frem.

Han er en serievoldtægtsmand.

- Han forgreb sig på mig. - Bedøvede mig.

- Tvang mig til oralsex. - På mit værelse.

I min egen seng i mit eget hjem.

Han gav mig vin og en pille.

Det sidste, jeg husker, er, at jeg mærkede ham ae mit hoved.

Det var nok Barbara, der fik mig til at indse, at han voldtog kvinder.

Barbara Bowman skrev en debatartikel.

Jeg vågnede forvirret og halvpåklædt -

- og vidste, at min krop var blevet rørt uden min tilladelse.

Folk så ham ikke nødvendigvis som skyldig.

Det var ikke deres syn på Cosby, der ændrede sig -

- men holdningen begyndte at ændre sig. Nu blev de unge kvinder hørt.

Jeg vidste, at jeg var blevet voldtaget.

Jeg skulle bevare fatningen.

Jeg er et barn!

Jeg var 16 år gammel.

Jeg blev bevidstløs, da han var 5 cm over mit ansigt.

Da jeg hørte om kvinderne, der stod frem -

- og som Bill Cosby havde udnyttet, så blev jeg vred.

Hvorfor er det vigtigt at føle vrede? Hvorfor giver naturen os det her?

- Er det en måde at forsvare sig på? - Nemlig. Det er selvforsvar.

Det her er en øvelse. Der er kun én regel.

Du må ikke forlade din plads.

Stedet, hvor du sidder, repræsenterer dit liv.

Dona, spørgsmålet er, om du er bekvem med afstanden -

- mellem dig og mig? Er det okay, at jeg sidder her, og du der?

- Ja. - Okay, fint. Så ...

Er den her afstand okay, hvis jeg sad her hele dagen?

- Du er lidt tæt på, men det er okay. - Okay.

- Er den her afstand okay? - Hele dagen?

- Nej. - Okay. Hvad ville du så gøre?

- Jeg kan ikke gøre så meget nu. - Det passer ikke.

Jeg kan sige stop. Jeg kan bede dig flytte dig, men det gør du ikke.

- Jeg kan råbe. - Ja, det kan du. Ikke sandt?

Det er sund vrede. Man forsvarer sine grænser.

Hvad ville der ske med dig, hvis den ikke var tilgængelig?

Jeg ville vende mig indad.

Hvad sker der med vrede, der ikke forsvinder, når man undertrykker den?

- Hvad sker der med den? - Den bliver i kroppen.

- Den koger. - Den bygger op.

- Den forvandles. - Det vender sig mod en selv.

Den bliver til selvforagt og skam.

Det samme sker med immunsystemet. Når man undertrykker sund vrede -

- kan man også undertrykke immunsystemet -

- som bagefter kan vendes mod en.

Ved I, hvorfor kvinder har 80 % af alle autoimmune sygdomme -

- hvor immunsystemet angriber kroppen -

- såsom kronisk træthed, leddegigt og multipel sklerose?

Kvinder er programmeret til at undertrykke deres vrede.

Mine læber er forseglede.

Den afholdte komiker er anklaget for at have voldtaget -

- over to dusin kvinder, og nu øges presset.

Vidneudsagnet fra det civile søgsmål blev forseglet i ti år.

Associated Press mente, at der var vigtig information -

- i vidneudsagnet, som offentligheden skulle høre.

De søgte om at få fjernet forseglingen.

Dommeren svarede Associated Press -

- at uddragene var vigtige i debatten i betragtning af Cosbys standpunkt.

Dommer Rubino syntes, at Bill Cosbys status som offentlig person -

- især en, der tog rollen som en moralsk autoritet -

- ikke gav ham ret til at tilbageholde den slags informationer.

I unge og gamle mænd må holde op med at tæve jeres kvinder -

- bare fordi I ikke kan få et job, og fordi I ikke gad tage en uddannelse.

Mens han talte om sorte mænds fiaskoer -

- og mødres fiaskoer med at opfostre deres sønner, voldtog han kvinder -

- og udviste noget af den adfærd, som han advarede mod.

Tak, alle sammen. Hav en god eftermiddag.

Vi fik vidneudsagnet i New York Times.

Jeg husker, da det ankom til min computer på redaktionen.

Vi læste hans egne ord om hans jagt på kvinder -

- og at han bedøvede kvinder i jagt på sex.

Vi skrev om det.

Jeg husker lørdag aften, da vi udgav det, og det var vanvittigt.

Advokaten spurgte Cosby: "Da De købte metakvalonen -

- ville De så bruge metakvalonen på kvinder -

- som De ville dyrke sex med?" Cosby svarede ja.

Da beviserne kom ud, begyndte vi at se på sagen igen.

Den daværende distriktsanklager hed Risa Vetri Fuhrman:

Bruce Castors efterfølger.

Hun vidste, at Hannibal Buress, en komiker -

- fremlagde materiale om spørgsmålene omkring Cosby.

I marts 2015 fik jeg en mail fra min chef fra anklageren. Han spurgte ...

Jeg ledte sexforbrydelsesenheden. Han spurgte til forældelsesfristen -

- på grov seksuel udnyttelse, der skete i 2004.

Det var al informationen. Jeg syntes, det var et underligt spørgsmål.

Forældelsesfristen for den forbrydelse er 12 år.

Det var sensommer, og min advokat Dolores ringede.

Det var underligt. Jeg havde ikke talt med Dolores i årevis.

Hun spurgte, om jeg ville samarbejde med distriktsanklager Kevin Steele.

Jeg vidste ikke, hvem Kevin Steele var.

Kevin Steele stillede op til valget, og han blev valgt.

Så traf Kevin beslutningen om at gå videre med sagen.

30. DECEMBER 2015: EN UGE FØR ANDREAS SAG BLEV FORÆLDET ...

Vi er her for at meddele -

- de sigtelser, der lige er blevet rejst mod William Henry Cosby.

Det er hans egen skyld. Nu må mr. Cosby tage konsekvenserne.

Jeg ville gøre det rette for Andreas skyld. Jeg ville fælde en person -

- som jeg kunne bevise var en sexforbryder.

Mr. Cosby, bedøvede De kvinden?

Halvandet år efter sin anholdelse -

- blev komikeren Bill Cosby stillet for retten nær Philadelphia.

Cosby er tiltalt for tre punkter, som hver kan give 10 års fængsel.

Andrea Constand siger, hun blev bedøvet og voldtaget.

Cosby sagde, hun samtykkede.

Constand fortæller sin version offentligt for første gang.

Forsvarets hovedargument i den første retssag var -

- at de havde et samtykkende seksuelt forhold -

- og at Andrea var en krænket elskerinde.

En forladt elsker. Det gik ikke til, som hun påstod.

At der er gået så lang tid -

- kan svække nøglevidnernes troværdighed.

Det skal bevises ud over al rimelig tvivl.

Hvad angår forsvarets svage punkter -

- havde den her sag flere forskellige elementer -

- der gjorde det mindre troværdigt.

Vi ser på omstændighederne ved, hvordan det skete.

Lad os antage, at hun samtykkede til sex.

Alle var enige om, at han forlod hende på sofaen -

- i en dagligstue i et koldt palæ med rodet tøj -

- og hendes top trukket op over brysterne.

Jeg synes ikke, der tyder på samtykke.

Anklagerens første vidne var Kelly Johnson -

- en tidligere ansat hos Cosbys agent.

Retten lod os indkalde andre tidligere vidner -

- så vi kunne indkalde et andet offer som vidne.

Hun vidnede detaljeret om, at Cosby i 1996 -

- fik hende til at tage en pille, så det føltes, som at være under vand -

- før han forgreb sig på hende.

Cosbys advokat gik til modangreb og viste modsigelser i historien -

- og sagde, hun led af selektiv hukommelsestab.

Det teatralske forsvar forbavsede mig ikke.

Jeg forventer meget chikane.

Nogle vil se forsvaret angribe Andrea Constand og hendes mor.

Andreas mor var virkelig sej.

Hun var nervøs, men som vidne så man det slet ikke.

Jeg var meget vred. Som mor kom det hele op til overfladen.

Hun var som en bjørnemor. Hun var vred.

Hun var Andreas stærke forkæmper.

Hun var følelsesladet. Det er hendes datter.

Hun nævnte et vigtigt bevis: den optagede telefonsamtale.

Hun sagde: "Andrea, giv mig hans nummer nu."

Vi ved, hvordan min mor håndterede det. Hun ringede.

Hun ville komme til bunds i det og konfrontere Bill Cosby.

I 2004, da han var mest kendt -

- talte han i telefon i tre timer med Gianna Constand.

Ved den første samtale var jeg rasende.

Jeg spurgte: "Hvorfor gjorde du det?"

Hvis du havde optaget den første samtale ...?

Hvis jeg havde optaget det, var der næppe blevet nogen retssag.

Få mig ud herfra.

Jeg drikker aldrig mere.

Han fortalte mig om alt, han havde gjort mod hende.

Mens han gjorde det, var Andrea i telefonen.

Han sagde: "Ja, det passer, men mor ..."

"Mor, hun fik endda en orgasme."

"Hun fik en orgasme," sagde han.

Så forstod jeg, at han var syg.

Så forstod jeg, at han var en voldtægtsforbryder.

I første samtale sagde han: "Om et par dage ringer jeg og ser til dig."

Så jeg bestemte mig for at optage det.

Jeg ville ringe for at høre, om Andrea -

- stadig er interesseret i -

- at arbejde med sportsreportage eller noget på tv?

- Det er jeg bare interesseret i. - Det må du spørge hende om.

Anden gang ville han råde bod på det ved at betale for hendes uddannelse.

Han var villig til at betale for, at hun fik terapi.

Jeg er villig til at betale for uddannelsen.

Så længe hun får et snit på 3,0, vil hun klare sig fint.

Så indså han nok, at samtalen blev optaget.

Hans adfærd ændrede sig, og samtalen blev meget kort.

Han afbrød samtalen.

Bipper det i din telefon?

Nej, slet ikke. Jeg har en papegøje.

- Jeg hørte et bip. - Nej, jeg har en papegøje.

Pennsylvania er en meget svær delstat at optage noget i uden deres viden.

Begge parter skal vide, at de optages.

Juridisk set afhang det af, hvor hun optog det.

Hun var i Canada, men hvor var Cosby?

Vi fandt ud af, at han var i Californien.

Brød hun hverken loven i Canada eller Californien, gik det i Pennsylvania.

Folk har prøvet at forlade det her hus -

- men de bliver suget tilbage.

Voldtægtsforbrydere skal opføre sig som dem.

De skal springe ud af buske og være onde bagefter.

Ofrenes ulogiske adfærd -

- drives af gerningsmændenes ulogiske adfærd.

De er søde både før og efter.

De forvirrer en ved at lade, som om intet var sket.

Jeg tror ikke, at Bill Cosby tænkte:

"Lad os gøre Dona Spears liv frygteligt og gøre hende vanvittig."

Det var nok ikke personligt.

- Nej, det var narcissistisk. - Ja.

- Han tænkte ikke på andre. - Nej.

De fremviser en vis personlighed.

De fremstiller sig som flinke. "Hvordan kan du sige sådan noget?"

Her kunne en berømthed, som spiller læge og er skuespiller -

- til en vis grad manipulere med os alle.

Jeg kom til Temple University. Jeg havde en stemme, da jeg mødte Cosby -

- men efter det blev jeg aldrig mig selv igen, for jeg blev gjort tavs.

Mange sexforbrydere mener ikke, at de har gjort noget forkert.

Andre ser det og synes, det virkede ægte -

- så det må være sandt. De investerer i personligheden og forsvarer den.

Jeg kan ikke forklare mekanismen, men de ved også, at de er skyldige.

De siger, de er skyldige, men er vrede over anklagerne.

I slutningen af samtalen, efter vi havde talt så længe -

- sagde han, han var syg, og at kun Andrea kunne standse ham.

Du måtte være meget stærk.

Ikke kun stærk, men også magtfuld.

Giver du nu til dags nogensinde slip på din styrke?

- Jeg tror, at jeg prøver. - Andrea, det er et afslørende ord.

- Skal vi arbejde med det? - Ja.

Prøv at rejse dig op.

Prøv at rejse dig op. Du prøver ikke, du rejser dig.

Jeg beder dig om at prøve at stå op.

Det kan jeg ikke. Enten gør man det eller ej.

Dine ord er ikke meningsløse.

Jeg gør ikke nar ad dem -

- men det er svært for dig ikke at være stærk.

Du har svært ved at sige nej til at være stærk.

- Ja, det har jeg. - Okay.

Trods alle mine forberedelser for at blive parat følelsesmæssigt -

- og mentalt ... Da jeg trådte ind i retssalen -

- blev jeg overvældet og bange, meget bange.

Jeg blev presset fra alle retninger. Det var hårdt.

I sådan en situation vil man ikke dømmes.

Man er der for at sige sandheden.

Man åbner sit hjerte og husker noget traumatisk.

Jeg var nødt til at ... få vejret, da jeg satte mig i vidneskranken.

Det, der skete den aften, var følelsesladet. Lad os tale om det.

Jeg kan huske, jeg sad ved bordet efter at have taget pillerne.

Vi begyndte at snakke. Først mærkede jeg, at jeg så sløret.

Jeg kiggede hen over bordet.

Efter 20-30 minutter så jeg, at jeg så dobbelt.

Jeg så to Bill Cosbyer foran mig. Jeg blev tør i munden.

Jeg havde aldrig oplevet det før, men jeg blev tør i munden.

Jeg begyndte at tale sløret.

Så forstod jeg, at noget var galt. Jeg blev bange.

Jeg sagde: "Jeg får det dårligt. Der sker noget."

Så rejste han sig. Jeg rejste mig. Han hjalp mig over til sofaen.

Den var måske 15-20 meter fra køkkenbordet.

Han lagde mig på venstre side og lagde en pude under mit hoved.

Jeg mistede bevidstheden omkring kl. 22.00 eller 22.30.

Da jeg vågnede, indså jeg, hvad han gjorde.

Jeg kunne ikke kæmpe imod. Jeg kunne ikke skubbe ham væk.

Jeg kunne hverken sparke, bevæge mig eller skrige.

Min stemme var helt lammet. Jeg kunne ikke bede ham holde op.

Han kørte hånden ind og ud af min skede.

Han trak bukserne ned -

- og lagde min hånd oven på sin hånd og onanerede med min hånd.

Jeg var kun ved bevidsthed et kort øjeblik.

Jeg ved ikke engang hvor længe -

- men jeg vågnede op, og det var det, der skete.

Så mistede jeg bevidstheden igen -

- nok i flere timer indtil kl. 5 om morgenen.

Jeg havde det virkelig skidt, da jeg rejste mig op.

Det var meget svært. Jeg var chokeret.

I det øjeblik var jeg virkelig ydmyget og chokeret.

Men jeg sagde ingenting. Jeg rejste mig og vidste bare, at jeg ville væk.

Jeg ville ikke snakke. Jeg ville ikke sige eller gøre noget ondskabsfuldt.

Jeg må indrømme, at jeg var forvirret.

Når man vågner fra sådan en sindstilstand, er man forvirret.

Men jeg vidste, at jeg kunne køre hjem selv.

Jeg vidste, jeg kunne køre mig selv hjem.

Han stod der i morgenkåbe.

Han kiggede på mig og sagde, at der var en muffin på bordet.

"Det er te, hvis du vil have noget." Han vinkede til mig -

- til at gå ud til køkkenbordet, hvor vi havde talt sammen.

Jeg sagde: "Jeg bliver nødt til at gå. Jeg kan ikke blive."

Jeg tog en serviet, der lå der. Jeg var sulten.

Jeg skulle spise noget, for jeg havde ikke spist aftenen før.

Jeg skulle have noget. Jeg rullede muffinen i en serviet.

Jeg tror ikke, jeg drak te -

- men jeg gik så hurtigt jeg kunne -

- med min ydmygelse og skam.

Den Andrea, der gik derind den aften ...

... var ikke den samme Andrea, som gik derfra.

Og mit liv ...

... har aldrig været det samme siden.

Men jeg tror og har en tro på ...

... at det skal nok blive bedre.

Tekster: Anders Pedersen Iyuno