All language subtitles for Andromeda.S02E12.Ouroborous.DVDRip.x264-DAMiANA

"Drej, spin, rid p� hvirvelvinden."

"N�r trommerne stopper,
bliver der ingen anden dans."

Poet fra Ulatempa, C.Y. 9825

Lige siden tiden p� magogskibet-

-har jeg f�lt mig fortabt
og forvirret.

Jeg har ingen svar-

-men det er p� tide, at jeg begynder
at sp�rge, hvad det end f�rer til.

Til vi ses igen, skal I huske dette:

Hvor min vej end m� f�re hen,
selv til de m�rkeste steder-

-vil jeg b�re jer med mig
i mit hjerte-

-og I vil altid
oplyse min vej.

-Det var alt.
-Jeg vidste ikke, at det var s� slemt.

-"De m�rkeste steder" l�d ikke godt.
-Vi burde sl�be ham tilbage.

Han er jo faktisk en fri... skabning.

-Han har udtrykt sin vilje.
-Hvor skulle vi lede?

Rev Bem klarer sig selv.
Vi lader ham v�re i fred.

Det kan du sagtens sige.

Er du her, Harper?
Jeg ved, at du er opr�rt...

Rev lovede at finde en m�de
at f� magog�ggene ud af min krop.

Her, tag din medicin.

Den virker ikke.

Sinti! Slip mig ikke!

Hold fast! Jeg har dig!

Medicinsk n�dsituation i v�rksted 17!

- Hvad er der, Dylan?
-Larverne i Harpers mave udkl�kkes.

Kom nu, Harper.

Han er en falden
civilisations sidste vogter.

Men Dylan Hunt
og hans bes�tning-

-vil genforene galakserne.
P� skibet Andromeda lever h�bet.

Harper burde v�gne om en time,
men det ser ikke godt ud.

Magoglarverne i Harpers mave
er blevet immune over for medicinen.

De bliver ikke p�virket mere.

Der g�r h�jst en uge,
f�r de bliver udkl�kket.

Det er jo alle tiders.

Sinti...

-Sinti.
-Ja, perseiderne kan hj�lpe Harper.

Jeg er p� vej.

-Jeg skal...
-Du skal hvile dig.

Larverne... Hvad der end sker...

Rolig, Harper.
Jeg lader dem ikke blive udkl�kket.

Vi n�rmer os Sintis omr�de.

Send al information om Harpers
tilstand til teknikchefen Hohne.

Bed ham om al tilg�ngelig hj�lp.

Av! Dobbelt av!

-Jeg har ledt overalt efter dig.
-L�gnhals, du beh�ver aldrig lede.

Du finder altid det, du s�ger.

Okay, men som din l�ge
synes jeg, at du b�r hvile dig.

Du er ikke en rigtig l�ge, Trance.

Godt for dig. Ellers havde du
v�ret d�d for l�nge siden.

M�ske, men jeg vil bruge
min sidste uge p� at finde en kur.

Hvor pokker er nanomanipulatoren?

Tak.

Du... Tak for alt.

-Jeg vil gerne v�re i fred nu.
-Jeg g�r.

Ingeni�r, bliv helbredt.

-Tak, fordi du kom, Hohne.
-Harper bliver sikkert glad.

Jeg burde takke for tilbuddet.

Jeg l�ste mr Harpers forslag om at
tage magoglarverne ud. Forbl�ffende!

Banebrydende forskning
med et villigt fors�gsobjekt.

Mr Harpers tilladelse giver os
en sp�ndende mulighed.

-Dejligt at kunne v�re til tjeneste.
-Undskyld os. Udstyret, Rekeeb.

Den, ja...
Fort�l, hvor dygtig han er.

-En af vor tids skarpeste hjerner.
-Og Harpers eneste h�b.

Bang, ikke flere magog.
En mirakelkur.

-S� du vil mindske pladsen?
-Alice-strenge og tesserakter...

Finder vi ud af, hvordan det virker,
kan vi forme tid og rum, som vi vil.

Det er tanken. Men jeg bliver glad,
hvis vi f�r mine ubudne g�ster ud.

Har du selv udviklet teknikken?

Jeg konfiskerede den
fra nogle ubehagelige typer.

-Magogs menneskelige allierede.
-Og deres skaber.

Jeg vil ogs� g� gennem v�gge...
ind i maven.

Du forst�r jo knap nok teknikken.
Hvis det ikke fungerer...

S� bliver jeg forvandlet
til et abstrakt maleri.

Det er ikke noget at sp�ge med.

Jeg har intet at miste, Rommie.

-Har du et alternativ til hans plan?
-Desv�rre ikke.

S� lader vi ham gennemf�re den.

-S�t nu vi m�...
-Stoppe magog fra udkl�kning?

-...dr�be ham?
-S� tager jeg mig af det.

Da du rekrutterede bes�tningen,
syntes jeg, at de var up�lidelige...

Harper st�r mig n�rmere, end noget
andet bes�tningsmedlem har gjort.

Han er som et familiemedlem.
Det er de alle sammen.

Ogs� Tyr.

-Vi skulle have holdt afstand.
-Det kunne vi ikke.

Vi havde brug for hinanden.
De er alt, vi har.

S�dan. Oprethold kraftforsyningen
og sig til, hvis vi kan g�re noget.

Send infoen
om Harpers maskine til mit rum.

Rommie, var det dig...

-M�rkeligt...
- Til kampposterne.

Stam? Thompson?

Thompson!

-Alle stationer er klar.
- Tid: 3 minutter, 27 sekunder.

For langsomt!

Major Vance... Kylie!

Kylie!

Dylan, hvordan kom du herned?

-Det her er ikke d�k 10.
- D�k 19.

Lige f�r var du 200 m herfra.

Jeg var blandt
vores oprindelige bes�tning.

De levede
og var om bord p� skibet.

Thompson, Stam og Kylie Vance
var p� vej til kampposterne.

-Thompson var kun med i et slag.
-Ja, ved Hephaistos.

Da nietzscheanerne l� i baghold.

-Han d�de. Jeg har bevis.
-Jeg ved, hvad jeg s�.

-Kan det have v�ret en rejse i tiden?
-Ikke kun i tiden.

Slaget fandt sted
over 500.000 lys�r herfra.

-Er jeg ved at blive tosset?
-M�ske.

-Det ville ikke v�re overraskende.
-Det er typiske stresssymptomer.

En underdrivelse. Siden Hephaistos
har min verden ligget i ruiner.

Hvis det var en hallucination,
hvordan forsvandt jeg s� fra sensorerne?

-Hvordan kunne jeg flytte mig 200 m?
-Jeg er ikke et forskningsskib.

Jeg er bedst til at spr�nge ting
i luften. Rev Bem var vores fysiker.

Ja, og ogs� vores psykolog.

-Men han er her ikke.
-Nej.

- Fungerer din maskine allerede?
-Nej.

- Dylan var ude for noget m�rkeligt.
-Ja, bare giv mig skylden.

Vi er knap nok kommet i gang.
Maven g�r d�dondt, bogstaveligt.

Sig til, hvis du har brug for noget.

Hvad med en mave uden �g?

-Sig, at du har f�et alt ud.
-Ikke alt, men det g�r fremad.

-Skal I bruge en fotonresonator?
-Den kontrollerer strengrotationerne.

Ellers kom vi til at spille
Alice-strengroulette.

-Det kan fungere.
-Hvis du havde sagt for to �r siden...

...at jeg skulle udvikle den slags her
sammen med et menneske-

-havde det v�ret lige s� sandsynligt
som en byge af berylliummeteoritter.

Lad, som om I ikke morer jer.
Mit liv h�nger i en tynd tr�d.

-En Alice�streng.
-Det er det jeg mener, forskerhumor.

-Mr Anasazi...
-Ville du noget, Tyr?

Det her er tydeligvis ikke mit rum.

Harper, jeg h�ber virkelig-

-at du og dine venner ikke agter
at indblande mig i jeres eksperimenter.

Kan du huske magog�ggene?

Tyr, jeg lover, at du kommer absolut
sidst p� listen over fors�gskaniner.

Var der nogen, der bem�rkede
energiforstyrrelsen? Underligt.

Hul i skroget ved v�rksted 17.

V�rkstedet ligger jo
50 m fra skroget.

Jeg kan ikke lukke hullet.
Noget forstyrrer mig.

Okay, forklar det her.

Er der nogen?

Du skal ikke v�re her!

-Hold fast!
-Giv ikke slip p� mig.

Jeg har dig!

Vidunderligt.

-Der foreg�r noget underligt.
-Han er en slags robot.

Det er ikke hvilken som helst robot.

Det er en af morderrobotterne
fra Pax Magellanic.

-Har den gemt sig her lige siden?
-N�ppe.

-Hvad gjorde du, Trance?
-Ingenting, det lover jeg.

Giv mig en teori. Hvad tror du?

Nuv�rende og dav�rende Maru
kan v�re koblet sammen p� en m�de-

-men i s� fald er der kun
en mulig forklaring:

Tid og rum er blevet
meget rodede.

-Endelig.
-Kan nogen h�re os?

-At finde jer bliver sv�rt.
-Alle d�re er lagt om.

Vi st�dte p� en af morderrobotterne
fra Pax Magellanic.

-Trance tror, tiden er blevet fordrejet.
-Det var kun et g�t.

-Det m� v�re Harpers maskine.
- Den fungerer ikke endnu.

Hvis den kan omforme tid og rum,
fordrejer den dem m�ske ogs�.

-N�r den er f�rdig, ja.
-I fremtiden. Milde mamelukker...

S� n�r vi aktiverer den,
for�rsager den chokb�lger i tiden.

-Tilbage i tiden, indtil nu.
-Tidsstr�mme... manner!

Problemet er l�st.
Vi demonterer den, straks.

Det g�r ikke. Lige nu er det sv�rt
at finde rette v�rksted-

-og jeg tog mig den frihed at bygge
minirobotter, som kan konstruere det.

S� den bygger sig selv? Fint.

Vi har et problem. Forstyrrelserne
rammer ikke kun Andromeda.

De sker ogs� p� Sinti,
kraftigere end her.

-De kan fl� planeten i stykker.
-Det her bliver bedre og bedre.

Ikke observationsd�kket igen...

Vi har brug for en plan.
Du der! Find p� noget.

Der m� v�re et matematisk m�nster,
men jeg kan ikke finde det.

-Kaos... teorien?
-Ti stille, hvis du ikke kan bidrage.

-Videnskabsm�nd giver mig hovedpine.
-De giver mig mavesmerter.

Hvad i... Fremmede!

Det her er bare
en lille misforst�else.

Nietzscheaner, slip v�benet,
ellers d�r du.

-Hvad var det?
-Monsunperioden p� Gehenna.

F�rte d�ren til en anden planet?
Det kan ikke v�re godt.

Kalderanere. Tilbage!

D�k 57? Det her er som at styre
en slipfighter med bind for �jnene.

Jeg kommer ikke p� AI'en.
Den er spredt over seks d�k-

-og lige s� forvr�nget som skibet.

Vi g�r hver sin vej
og fors�ger at n� v�rkstedet.

-Om ikke andet kan vi n� broen.
-Og flyve v�k fra Sinti.

Af sted.

Du, Dylan...

Hvorfor er der kalderanere i mit skib?
Det har der aldrig v�ret f�r.

F�r nu.

-Kommer de fra fremtiden?
-Noget at gl�de sig til.

Hold nu op! Jeg er tr�t af
hoppe omkring p� skibet!

Okay, nu g�r vi s�dan her:

Jeg beordrer dig til at lede
til kommandobroen p� tre.

En, to, tre!

Det begynder at n�rme sig.

-Hvad sker der?
-Jeg troede, at du vidste det!

-Overgiv dig, nietzscheaner!
-Kylie!

Skyd ikke.

-Rapport�r, major Vance.
-Hvad foreg�r der?

Vi bemandede kampposterne
og fandt ham.

-Han n�gtede at give op, s� vi sk�d.
-Og stillede ingen sp�rgsm�l.

-Korridorerne er anderledes.
-Jeg forklarer senere. Lige nu skal...

-Hvad er der nu?
-Kalderanere.

Hold kalderanerne v�k, major.
Tyr, find v�rkstedet.

-Dylan Hunt - en af de tro.
-Kylie...

Det er rart at se dig igen.

I h�rte kaptajnen!

Det her er bestemt ikke latrinen,
hvilket jo er ret godt.

Hvem kunne vide, at maskinen
ville have den slags bivirkninger?

-Jeg spekulerer p�, hvad vi gjorde.
-Nej, hvad vi vil g�re.

Disse h�ndelser
kommer fra fremtiden.

Du godeste...

Hold op med at sige s�dan.

Vi oplever forstyrrelserne nu, s� vi
m� have haft fiasko i fremtiden.

Et klassisk pr�destinationsparadoks.
Det er m�ske uundg�eligt.

Nu stoler jeg ikke engang p� densitet,
bortset fra i perseidernes h�nder.

Jeg tror p� Seamus Zelazny Harper.
Jeg cogito , derfor sum jeg.

Lige nu cogito jeg p�, at sum
den der maskine til sm�stumper.

Du vil trodse sk�bnen med ren vilje.

Det kan du stole p�.
Man skaber sin egen sk�bne.

Tillad mig.

Du milde, jeg m� have...

Harper!

-R�r dig ikke, Hohne.
-Jeg har aldrig v�ret god til den slags.

-Godt klaret.
-Tag fat i min skulder.

Jeg t�ller til tre, s� klatrer du.

En, to, tre!

Nej, Dylan ville sl� mig ihjel!

Vi kunne ikke g�re noget.
Det var sk�bnen.

Sludder, det var uheld og dumhed.

Universet er forbundet p� kvanteniveau.
Hvem ved, hvordan tingene h�nger sammen?

Alle h�ndelser
er m�ske forudbestemte.

Klap nu i,
ellers f�r du din egen hage i munden.

-Dine voldstendenser...
-...er mindre end min st�dighed.

Vi skal finde maskinen,
forhindre, at folk d�r-

-og intet skal stoppe os, end ikke
lovene for tidsmekanik. Comprende ?

-Ud over alle fejlmarginaler.
-Fint. G� i gang!

-T�nk, at vi skulle m�des her.
-De hop f�lger et m�nster.

Det er en inverteret kurve.

Jo hurtigere vi bev�ger os mod m�let,
desto kraftigere bliver hoppene.

-Vi m� g� i ret vinkel fra m�let.
-Og lade tesserakterne f�re os dertil.

-Du m� g� forrest, Rommie.
-Denne vej.

-Tak.
-Det var s� lidt.

Du er jo... mig.

- Hj�lp, Beka!
-Jeg n�r ikke at forklare nu. Vi ses.

Trance, g�t, hvem jeg lige har m�dt.

En uhyggelig fremtidsversion af dig?
Hun gik den vej.

Bag jer!

-Trance?
-Jeg glemte, hvor smuk du er, Beka.

Tak.

Du er mig... fra fremtiden.

-Blev alt, som det skulle?
-Nej, det er slemt og bliver v�rre.

-Vil vi tabe?
-I bedste fald vinder vi ikke.

-Du ved, hvad vi m� g�re.
-Er det den eneste mulighed?

Der er en perfekt fremtid,
men jeg har ikke set den.

Kan nogen overs�tte det her?

Jeg skal g�, Beka.

Men jeg rejser ikke v�k,
jeg vil kun... forandre mig.

Det hele ordner sig.

-Hvor blev hun af?
-Hun voksede op og blev mig.

Nu g�r vi.

-Jeg vil have en forklaring - nu.
-Du ville ikke forst� det.

Fort�l, hvad der skete lige f�r.

Hvis jeg fort�ller dig alt...
Det ville v�re farligt for os alle.

Denne h�ndelse er en vanddeler-

-og hvis vi ikke handler helt rigtigt,
vil det g� galt.

Byttede du plads med dit andet jeg,
fro at alt skal g� rigtigt?

Jeg kan ikke g�re alt rigtigt, men jeg
ved, hvad der sker, hvis det g�r galt.

-Du vil ikke leve i den fremtid.
-Man kan vel ikke p�virke fortiden?

Nej, men det her er nutiden,
og jeg kan ordne den.

-Kan du se glimt af fremtiden?
-Af og til.

S� ved du, hvad der sker,
hvis du lyver for mig.

Det her var noget nyt.

Har du intet v�ben?

-Godt klaret, Rommie.
-Jeg ser store forstyrrelser over Sinti.

Hovedcomputeren fungerer ikke.

G� over til manuelle kontroller.

-Vi har plasmal�kager overalt.
-Jeg skal brug kraft for at flyve.

Kom nu, Rommie!

-Forstyrrelserne p� planeten aftager.
-Sluk motorerne.

Plasmal�kagerne er under kontrol.
Vi bev�ger os v�k fra Sinti.

Nu til det andet problem.

-Tag den her.
-Jeg er kun forsker, jeg kan ikke!

Jo, du kan, Rekeeb.

Jeg har analyseret tesserakternes
str�ling. Der kan v�re et m�nster.

Rekeeb... Det her er genialt.

Jeg tager alt tilbage, jeg sagde
om dig. Skyd alle, du ser nu.

-Hvad laver du?
-Redder vores skind, h�ber jeg.

-Du kontrollerer et tesseraktfelt!
-Takket v�re dine cifre. Kom nu.

Men cifrene var kun teoretiske. Er de
forkerte, kan du blive fl�et i stykker!

Det bliver jeg i forvejen,
af magog�ggene.

Hvis det her hj�lper dig,
s� t�nk s�dan her:

Du deltager i et sp�ndende eksperiment
med et villigt fors�gsobjekt.

Hvis jeg eksperimenterer,
hvordan kan jeg s� ogs� v�re objekt?

Det her er ikke v�rkstedet.

Harper...
Gudskelov, jeg var s� urolig.

-Trance?
-Det er mit nye jeg.

Tidsmekanik giver mig hovedpine.

S�dan et til, s� bliver jeg magogfar.

-F�lg mig.
-F�lg dig? Vi kender dig slet ikke.

Jeg er stadig Trance. Hvis du vil
overleve, b�r du g�re, som jeg siger.

Endelig v�rkstedet.

God timing, Beka...
Er det dig, Trance?

For sidste gang:
Jeg er Trance, bare �ldre.

Harper har kun minutter tilbage
at leve i, s� t�nk hellere p� ham.

Tesseraktmaskinen er f�rdig.

Start den og tag �ggene ud,
s� kan vi �del�gge den.

Det er ikke s� enkelt, Dylan.

Hohne d�de,
fordi han fors�gte at hj�lpe mig.

-Sintis regering bliver nok rasende.
-Vi kan ikke g�re det om.

Det gjorde du, ved at v�re her.

Tesserakterne laver tidsparadokser.

Det, vi g�r her, forandrer virkeligheden
og fremtiden eller fortiden.

Hvad sker der, hvis vi ikke aktiverer
den, men �del�gger den i stedet?

Forstyrrelserne forsvinder,
og mit yngre jeg vender tilbage.

-Og Hohne f�r livet tilbage.
-Men �ggene i Harpers mave udkl�kkes.

Hvis han aktiverer den, overlever han,
men Hohne forbliver d�d.

Ingen bev�ger sig!

-V�r ikke dum. Slip v�benet.
-Ikke mere galskab!

�del�g maskinen, ellers dr�ber jeg
jer alle og g�r det selv!

Hvorfor h�rer vi ikke efter?
Hohne var vor tids st�rste geni!

-Vi m� redde ham!
-Bare for�g stresset.

R�r jer ikke. Jeg har v�benet,
s� I skal g�re, som jeg siger.

�h nej...

Magog.

-Kom jeg ubelejligt?
-Nej, snarere meget belejligt.

Mr Harper...
Hvad vil du g�re med maskinen?

Jeg ved det ikke.
Rekeeb har m�ske ret.

Jeg er kun en flot, klog ingeni�r.
Hohne er et geni.

-Han er den vigtigste af os to.
-Sig ikke s�dan.

Han var unik, han var den f�rste,
der gik med i Forbundet...

Han var min ven. Jeg kan ikke
v�lge mit eget liv frem for hans.

Vi �del�gger den,
inden jeg ombestemmer mig.

Hvis vi �del�gger maskinen,
ved du, hvad jeg m� g�re.

Hvad en af os m� g�re.

Jeg gav ham et l�fte.
Jeg agter at holde det.

Tak. Men lad v�re med at nyde.

-S�dan. Det var bedre.
-Trance?

-Hvad har du gjort?
-Jeg reddede Harpers liv.

Vi ligger i kredsl�b.
Tesserakternes effekter er oph�rt.

Kontakt Sintis ledelse. Vi m�
fort�lle, hvad der er sket Hohne.

Seamus? Op med dig.

Jeg har ondt i mine smerter.

-Og larverne?
-V�k, takket v�re Trance.

-Men det kostede Hohne livet.
-Sket er sket.

Det vigtige er, at du lever. Du kan
ikke g�re noget ved prisen for det.

Du kan kun g�re dig fortjent til det.

Ingen spor af
hverken kalderanere eller magog.

-Hvad med Kylie?
- Borte.

-Synd, hun er en god officer.
- Det var hun.

Ja... S� har vi kun
et ubesvaret sp�rgsm�l tilbage.

-Hvad skal jeg stille op med dig?
-Beholde mig her, h�ber jeg.

-Jeg ser ingen god grund til det.
-Du stoler ikke p� mig.

-Tillid er noget, man fortjener.
-S� giv mig en chance.

Jeg vidste, at du havde egne planer-

-men jeg troede, de var som mine:
Fred, orden, et bedre univers...

Mine m�l har ikke forandret sig.

Beka sagde, at din fremtid var d�rlig,
og at du kom for at rette op p� tingene.

Og...?

Fort�l, hvordan det g�res,
ved at redde Harper og ofre Hohne.

Jeg ved ikke, om det g�r det.

Jeg reddede ikke Harper
for at forandre fremtiden.

-Hvorfor s�?
-Af den vigtigste grund:

Hohne var en fremmed,
og Harper er min ven.

Det var da en forandring.
Nu er du �rlig.

-Du ved stadig ikke, hvad du skal g�re.
-Nej.

Men det er en start.

Det er en start.