Original subtitles

"Drej, spin, rid p� hvirvelvinden."

"N�r trommerne stopper, bliver der ingen anden dans."

Poet fra Ulatempa, C.Y. 9825

Lige siden tiden p� magogskibet-

-har jeg f�lt mig fortabt og forvirret.

Jeg har ingen svar-

-men det er p� tide, at jeg begynder at sp�rge, hvad det end f�rer til.

Til vi ses igen, skal I huske dette:

Hvor min vej end m� f�re hen, selv til de m�rkeste steder-

-vil jeg b�re jer med mig i mit hjerte-

-og I vil altid oplyse min vej.

-Det var alt. -Jeg vidste ikke, at det var s� slemt.

-"De m�rkeste steder" l�d ikke godt. -Vi burde sl�be ham tilbage.

Han er jo faktisk en fri... skabning.

-Han har udtrykt sin vilje. -Hvor skulle vi lede?

Rev Bem klarer sig selv. Vi lader ham v�re i fred.

Det kan du sagtens sige.

Er du her, Harper? Jeg ved, at du er opr�rt...

Rev lovede at finde en m�de at f� magog�ggene ud af min krop.

Her, tag din medicin.

Den virker ikke.

Sinti! Slip mig ikke!

Hold fast! Jeg har dig!

Medicinsk n�dsituation i v�rksted 17!

- Hvad er der, Dylan? -Larverne i Harpers mave udkl�kkes.

Kom nu, Harper.

Han er en falden civilisations sidste vogter.

Men Dylan Hunt og hans bes�tning-

-vil genforene galakserne. P� skibet Andromeda lever h�bet.

Harper burde v�gne om en time, men det ser ikke godt ud.

Magoglarverne i Harpers mave er blevet immune over for medicinen.

De bliver ikke p�virket mere.

Der g�r h�jst en uge, f�r de bliver udkl�kket.

Det er jo alle tiders.

Sinti...

-Sinti. -Ja, perseiderne kan hj�lpe Harper.

Jeg er p� vej.

-Jeg skal... -Du skal hvile dig.

Larverne... Hvad der end sker...

Rolig, Harper. Jeg lader dem ikke blive udkl�kket.

Vi n�rmer os Sintis omr�de.

Send al information om Harpers tilstand til teknikchefen Hohne.

Bed ham om al tilg�ngelig hj�lp.

Av! Dobbelt av!

-Jeg har ledt overalt efter dig. -L�gnhals, du beh�ver aldrig lede.

Du finder altid det, du s�ger.

Okay, men som din l�ge synes jeg, at du b�r hvile dig.

Du er ikke en rigtig l�ge, Trance.

Godt for dig. Ellers havde du v�ret d�d for l�nge siden.

M�ske, men jeg vil bruge min sidste uge p� at finde en kur.

Hvor pokker er nanomanipulatoren?

Tak.

Du... Tak for alt.

-Jeg vil gerne v�re i fred nu. -Jeg g�r.

Ingeni�r, bliv helbredt.

-Tak, fordi du kom, Hohne. -Harper bliver sikkert glad.

Jeg burde takke for tilbuddet.

Jeg l�ste mr Harpers forslag om at tage magoglarverne ud. Forbl�ffende!

Banebrydende forskning med et villigt fors�gsobjekt.

Mr Harpers tilladelse giver os en sp�ndende mulighed.

-Dejligt at kunne v�re til tjeneste. -Undskyld os. Udstyret, Rekeeb.

Den, ja... Fort�l, hvor dygtig han er.

-En af vor tids skarpeste hjerner. -Og Harpers eneste h�b.

Bang, ikke flere magog. En mirakelkur.

-S� du vil mindske pladsen? -Alice-strenge og tesserakter...

Finder vi ud af, hvordan det virker, kan vi forme tid og rum, som vi vil.

Det er tanken. Men jeg bliver glad, hvis vi f�r mine ubudne g�ster ud.

Har du selv udviklet teknikken?

Jeg konfiskerede den fra nogle ubehagelige typer.

-Magogs menneskelige allierede. -Og deres skaber.

Jeg vil ogs� g� gennem v�gge... ind i maven.

Du forst�r jo knap nok teknikken. Hvis det ikke fungerer...

S� bliver jeg forvandlet til et abstrakt maleri.

Det er ikke noget at sp�ge med.

Jeg har intet at miste, Rommie.

-Har du et alternativ til hans plan? -Desv�rre ikke.

S� lader vi ham gennemf�re den.

-S�t nu vi m�... -Stoppe magog fra udkl�kning?

-...dr�be ham? -S� tager jeg mig af det.

Da du rekrutterede bes�tningen, syntes jeg, at de var up�lidelige...

Harper st�r mig n�rmere, end noget andet bes�tningsmedlem har gjort.

Han er som et familiemedlem. Det er de alle sammen.

Ogs� Tyr.

-Vi skulle have holdt afstand. -Det kunne vi ikke.

Vi havde brug for hinanden. De er alt, vi har.

S�dan. Oprethold kraftforsyningen og sig til, hvis vi kan g�re noget.

Send infoen om Harpers maskine til mit rum.

Rommie, var det dig...

-M�rkeligt... - Til kampposterne.

Stam? Thompson?

Thompson!

-Alle stationer er klar. - Tid: 3 minutter, 27 sekunder.

For langsomt!

Major Vance... Kylie!

Kylie!

Dylan, hvordan kom du herned?

-Det her er ikke d�k 10. - D�k 19.

Lige f�r var du 200 m herfra.

Jeg var blandt vores oprindelige bes�tning.

De levede og var om bord p� skibet.

Thompson, Stam og Kylie Vance var p� vej til kampposterne.

-Thompson var kun med i et slag. -Ja, ved Hephaistos.

Da nietzscheanerne l� i baghold.

-Han d�de. Jeg har bevis. -Jeg ved, hvad jeg s�.

-Kan det have v�ret en rejse i tiden? -Ikke kun i tiden.

Slaget fandt sted over 500.000 lys�r herfra.

-Er jeg ved at blive tosset? -M�ske.

-Det ville ikke v�re overraskende. -Det er typiske stresssymptomer.

En underdrivelse. Siden Hephaistos har min verden ligget i ruiner.

Hvis det var en hallucination, hvordan forsvandt jeg s� fra sensorerne?

-Hvordan kunne jeg flytte mig 200 m? -Jeg er ikke et forskningsskib.

Jeg er bedst til at spr�nge ting i luften. Rev Bem var vores fysiker.

Ja, og ogs� vores psykolog.

-Men han er her ikke. -Nej.

- Fungerer din maskine allerede? -Nej.

- Dylan var ude for noget m�rkeligt. -Ja, bare giv mig skylden.

Vi er knap nok kommet i gang. Maven g�r d�dondt, bogstaveligt.

Sig til, hvis du har brug for noget.

Hvad med en mave uden �g?

-Sig, at du har f�et alt ud. -Ikke alt, men det g�r fremad.

-Skal I bruge en fotonresonator? -Den kontrollerer strengrotationerne.

Ellers kom vi til at spille Alice-strengroulette.

-Det kan fungere. -Hvis du havde sagt for to �r siden...

...at jeg skulle udvikle den slags her sammen med et menneske-

-havde det v�ret lige s� sandsynligt som en byge af berylliummeteoritter.

Lad, som om I ikke morer jer. Mit liv h�nger i en tynd tr�d.

-En Alice�streng. -Det er det jeg mener, forskerhumor.

-Mr Anasazi... -Ville du noget, Tyr?

Det her er tydeligvis ikke mit rum.

Harper, jeg h�ber virkelig-

-at du og dine venner ikke agter at indblande mig i jeres eksperimenter.

Kan du huske magog�ggene?

Tyr, jeg lover, at du kommer absolut sidst p� listen over fors�gskaniner.

Var der nogen, der bem�rkede energiforstyrrelsen? Underligt.

Hul i skroget ved v�rksted 17.

V�rkstedet ligger jo 50 m fra skroget.

Jeg kan ikke lukke hullet. Noget forstyrrer mig.

Okay, forklar det her.

Er der nogen?

Du skal ikke v�re her!

-Hold fast! -Giv ikke slip p� mig.

Jeg har dig!

Vidunderligt.

-Der foreg�r noget underligt. -Han er en slags robot.

Det er ikke hvilken som helst robot.

Det er en af morderrobotterne fra Pax Magellanic.

-Har den gemt sig her lige siden? -N�ppe.

-Hvad gjorde du, Trance? -Ingenting, det lover jeg.

Giv mig en teori. Hvad tror du?

Nuv�rende og dav�rende Maru kan v�re koblet sammen p� en m�de-

-men i s� fald er der kun en mulig forklaring:

Tid og rum er blevet meget rodede.

-Endelig. -Kan nogen h�re os?

-At finde jer bliver sv�rt. -Alle d�re er lagt om.

Vi st�dte p� en af morderrobotterne fra Pax Magellanic.

-Trance tror, tiden er blevet fordrejet. -Det var kun et g�t.

-Det m� v�re Harpers maskine. - Den fungerer ikke endnu.

Hvis den kan omforme tid og rum, fordrejer den dem m�ske ogs�.

-N�r den er f�rdig, ja. -I fremtiden. Milde mamelukker...

S� n�r vi aktiverer den, for�rsager den chokb�lger i tiden.

-Tilbage i tiden, indtil nu. -Tidsstr�mme... manner!

Problemet er l�st. Vi demonterer den, straks.

Det g�r ikke. Lige nu er det sv�rt at finde rette v�rksted-

-og jeg tog mig den frihed at bygge minirobotter, som kan konstruere det.

S� den bygger sig selv? Fint.

Vi har et problem. Forstyrrelserne rammer ikke kun Andromeda.

De sker ogs� p� Sinti, kraftigere end her.

-De kan fl� planeten i stykker. -Det her bliver bedre og bedre.

Ikke observationsd�kket igen...

Vi har brug for en plan. Du der! Find p� noget.

Der m� v�re et matematisk m�nster, men jeg kan ikke finde det.

-Kaos... teorien? -Ti stille, hvis du ikke kan bidrage.

-Videnskabsm�nd giver mig hovedpine. -De giver mig mavesmerter.

Hvad i... Fremmede!

Det her er bare en lille misforst�else.

Nietzscheaner, slip v�benet, ellers d�r du.

-Hvad var det? -Monsunperioden p� Gehenna.

F�rte d�ren til en anden planet? Det kan ikke v�re godt.

Kalderanere. Tilbage!

D�k 57? Det her er som at styre en slipfighter med bind for �jnene.

Jeg kommer ikke p� AI'en. Den er spredt over seks d�k-

-og lige s� forvr�nget som skibet.

Vi g�r hver sin vej og fors�ger at n� v�rkstedet.

-Om ikke andet kan vi n� broen. -Og flyve v�k fra Sinti.

Af sted.

Du, Dylan...

Hvorfor er der kalderanere i mit skib? Det har der aldrig v�ret f�r.

F�r nu.

-Kommer de fra fremtiden? -Noget at gl�de sig til.

Hold nu op! Jeg er tr�t af hoppe omkring p� skibet!

Okay, nu g�r vi s�dan her:

Jeg beordrer dig til at lede til kommandobroen p� tre.

En, to, tre!

Det begynder at n�rme sig.

-Hvad sker der? -Jeg troede, at du vidste det!

-Overgiv dig, nietzscheaner! -Kylie!

Skyd ikke.

-Rapport�r, major Vance. -Hvad foreg�r der?

Vi bemandede kampposterne og fandt ham.

-Han n�gtede at give op, s� vi sk�d. -Og stillede ingen sp�rgsm�l.

-Korridorerne er anderledes. -Jeg forklarer senere. Lige nu skal...

-Hvad er der nu? -Kalderanere.

Hold kalderanerne v�k, major. Tyr, find v�rkstedet.

-Dylan Hunt - en af de tro. -Kylie...

Det er rart at se dig igen.

I h�rte kaptajnen!

Det her er bestemt ikke latrinen, hvilket jo er ret godt.

Hvem kunne vide, at maskinen ville have den slags bivirkninger?

-Jeg spekulerer p�, hvad vi gjorde. -Nej, hvad vi vil g�re.

Disse h�ndelser kommer fra fremtiden.

Du godeste...

Hold op med at sige s�dan.

Vi oplever forstyrrelserne nu, s� vi m� have haft fiasko i fremtiden.

Et klassisk pr�destinationsparadoks. Det er m�ske uundg�eligt.

Nu stoler jeg ikke engang p� densitet, bortset fra i perseidernes h�nder.

Jeg tror p� Seamus Zelazny Harper. Jeg cogito , derfor sum jeg.

Lige nu cogito jeg p�, at sum den der maskine til sm�stumper.

Du vil trodse sk�bnen med ren vilje.

Det kan du stole p�. Man skaber sin egen sk�bne.

Tillad mig.

Du milde, jeg m� have...

Harper!

-R�r dig ikke, Hohne. -Jeg har aldrig v�ret god til den slags.

-Godt klaret. -Tag fat i min skulder.

Jeg t�ller til tre, s� klatrer du.

En, to, tre!

Nej, Dylan ville sl� mig ihjel!

Vi kunne ikke g�re noget. Det var sk�bnen.

Sludder, det var uheld og dumhed.

Universet er forbundet p� kvanteniveau. Hvem ved, hvordan tingene h�nger sammen?

Alle h�ndelser er m�ske forudbestemte.

Klap nu i, ellers f�r du din egen hage i munden.

-Dine voldstendenser... -...er mindre end min st�dighed.

Vi skal finde maskinen, forhindre, at folk d�r-

-og intet skal stoppe os, end ikke lovene for tidsmekanik. Comprende ?

-Ud over alle fejlmarginaler. -Fint. G� i gang!

-T�nk, at vi skulle m�des her. -De hop f�lger et m�nster.

Det er en inverteret kurve.

Jo hurtigere vi bev�ger os mod m�let, desto kraftigere bliver hoppene.

-Vi m� g� i ret vinkel fra m�let. -Og lade tesserakterne f�re os dertil.

-Du m� g� forrest, Rommie. -Denne vej.

-Tak. -Det var s� lidt.

Du er jo... mig.

- Hj�lp, Beka! -Jeg n�r ikke at forklare nu. Vi ses.

Trance, g�t, hvem jeg lige har m�dt.

En uhyggelig fremtidsversion af dig? Hun gik den vej.

Bag jer!

-Trance? -Jeg glemte, hvor smuk du er, Beka.

Tak.

Du er mig... fra fremtiden.

-Blev alt, som det skulle? -Nej, det er slemt og bliver v�rre.

-Vil vi tabe? -I bedste fald vinder vi ikke.

-Du ved, hvad vi m� g�re. -Er det den eneste mulighed?

Der er en perfekt fremtid, men jeg har ikke set den.

Kan nogen overs�tte det her?

Jeg skal g�, Beka.

Men jeg rejser ikke v�k, jeg vil kun... forandre mig.

Det hele ordner sig.

-Hvor blev hun af? -Hun voksede op og blev mig.

Nu g�r vi.

-Jeg vil have en forklaring - nu. -Du ville ikke forst� det.

Fort�l, hvad der skete lige f�r.

Hvis jeg fort�ller dig alt... Det ville v�re farligt for os alle.

Denne h�ndelse er en vanddeler-

-og hvis vi ikke handler helt rigtigt, vil det g� galt.

Byttede du plads med dit andet jeg, fro at alt skal g� rigtigt?

Jeg kan ikke g�re alt rigtigt, men jeg ved, hvad der sker, hvis det g�r galt.

-Du vil ikke leve i den fremtid. -Man kan vel ikke p�virke fortiden?

Nej, men det her er nutiden, og jeg kan ordne den.

-Kan du se glimt af fremtiden? -Af og til.

S� ved du, hvad der sker, hvis du lyver for mig.

Det her var noget nyt.

Har du intet v�ben?

-Godt klaret, Rommie. -Jeg ser store forstyrrelser over Sinti.

Hovedcomputeren fungerer ikke.

G� over til manuelle kontroller.

-Vi har plasmal�kager overalt. -Jeg skal brug kraft for at flyve.

Kom nu, Rommie!

-Forstyrrelserne p� planeten aftager. -Sluk motorerne.

Plasmal�kagerne er under kontrol. Vi bev�ger os v�k fra Sinti.

Nu til det andet problem.

-Tag den her. -Jeg er kun forsker, jeg kan ikke!

Jo, du kan, Rekeeb.

Jeg har analyseret tesserakternes str�ling. Der kan v�re et m�nster.

Rekeeb... Det her er genialt.

Jeg tager alt tilbage, jeg sagde om dig. Skyd alle, du ser nu.

-Hvad laver du? -Redder vores skind, h�ber jeg.

-Du kontrollerer et tesseraktfelt! -Takket v�re dine cifre. Kom nu.

Men cifrene var kun teoretiske. Er de forkerte, kan du blive fl�et i stykker!

Det bliver jeg i forvejen, af magog�ggene.

Hvis det her hj�lper dig, s� t�nk s�dan her:

Du deltager i et sp�ndende eksperiment med et villigt fors�gsobjekt.

Hvis jeg eksperimenterer, hvordan kan jeg s� ogs� v�re objekt?

Det her er ikke v�rkstedet.

Harper... Gudskelov, jeg var s� urolig.

-Trance? -Det er mit nye jeg.

Tidsmekanik giver mig hovedpine.

S�dan et til, s� bliver jeg magogfar.

-F�lg mig. -F�lg dig? Vi kender dig slet ikke.

Jeg er stadig Trance. Hvis du vil overleve, b�r du g�re, som jeg siger.

Endelig v�rkstedet.

God timing, Beka... Er det dig, Trance?

For sidste gang: Jeg er Trance, bare �ldre.

Harper har kun minutter tilbage at leve i, s� t�nk hellere p� ham.

Tesseraktmaskinen er f�rdig.

Start den og tag �ggene ud, s� kan vi �del�gge den.

Det er ikke s� enkelt, Dylan.

Hohne d�de, fordi han fors�gte at hj�lpe mig.

-Sintis regering bliver nok rasende. -Vi kan ikke g�re det om.

Det gjorde du, ved at v�re her.

Tesserakterne laver tidsparadokser.

Det, vi g�r her, forandrer virkeligheden og fremtiden eller fortiden.

Hvad sker der, hvis vi ikke aktiverer den, men �del�gger den i stedet?

Forstyrrelserne forsvinder, og mit yngre jeg vender tilbage.

-Og Hohne f�r livet tilbage. -Men �ggene i Harpers mave udkl�kkes.

Hvis han aktiverer den, overlever han, men Hohne forbliver d�d.

Ingen bev�ger sig!

-V�r ikke dum. Slip v�benet. -Ikke mere galskab!

�del�g maskinen, ellers dr�ber jeg jer alle og g�r det selv!

Hvorfor h�rer vi ikke efter? Hohne var vor tids st�rste geni!

-Vi m� redde ham! -Bare for�g stresset.

R�r jer ikke. Jeg har v�benet, s� I skal g�re, som jeg siger.

�h nej...

Magog.

-Kom jeg ubelejligt? -Nej, snarere meget belejligt.

Mr Harper... Hvad vil du g�re med maskinen?

Jeg ved det ikke. Rekeeb har m�ske ret.

Jeg er kun en flot, klog ingeni�r. Hohne er et geni.

-Han er den vigtigste af os to. -Sig ikke s�dan.

Han var unik, han var den f�rste, der gik med i Forbundet...

Han var min ven. Jeg kan ikke v�lge mit eget liv frem for hans.

Vi �del�gger den, inden jeg ombestemmer mig.

Hvis vi �del�gger maskinen, ved du, hvad jeg m� g�re.

Hvad en af os m� g�re.

Jeg gav ham et l�fte. Jeg agter at holde det.

Tak. Men lad v�re med at nyde.

-S�dan. Det var bedre. -Trance?

-Hvad har du gjort? -Jeg reddede Harpers liv.

Vi ligger i kredsl�b. Tesserakternes effekter er oph�rt.

Kontakt Sintis ledelse. Vi m� fort�lle, hvad der er sket Hohne.

Seamus? Op med dig.

Jeg har ondt i mine smerter.

-Og larverne? -V�k, takket v�re Trance.

-Men det kostede Hohne livet. -Sket er sket.

Det vigtige er, at du lever. Du kan ikke g�re noget ved prisen for det.

Du kan kun g�re dig fortjent til det.

Ingen spor af hverken kalderanere eller magog.

-Hvad med Kylie? - Borte.

-Synd, hun er en god officer. - Det var hun.

Ja... S� har vi kun et ubesvaret sp�rgsm�l tilbage.

-Hvad skal jeg stille op med dig? -Beholde mig her, h�ber jeg.

-Jeg ser ingen god grund til det. -Du stoler ikke p� mig.

-Tillid er noget, man fortjener. -S� giv mig en chance.

Jeg vidste, at du havde egne planer-

-men jeg troede, de var som mine: Fred, orden, et bedre univers...

Mine m�l har ikke forandret sig.

Beka sagde, at din fremtid var d�rlig, og at du kom for at rette op p� tingene.

Og...?

Fort�l, hvordan det g�res, ved at redde Harper og ofre Hohne.

Jeg ved ikke, om det g�r det.

Jeg reddede ikke Harper for at forandre fremtiden.

-Hvorfor s�? -Af den vigtigste grund:

Hohne var en fremmed, og Harper er min ven.

Det var da en forandring. Nu er du �rlig.

-Du ved stadig ikke, hvad du skal g�re. -Nej.

Men det er en start.

Det er en start.