All language subtitles for The.Bromley.Boys.2018.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da

Endnu et tophit fra
de boblende 60'ere.

Noget for jer fodboldfans.

Jeg har Bromleys forward David Roberts
i studiet.

- En hilsen til fansene?
- Tak for jeres støtte på Hayes Lane.

Det lyder herligt, Dave.
Fortæl lidt om jeres klub, Bromley FC.

Tony, vi spiller i Isthmian-ligaen
og håber at rykke op år.

De seneste 15 sæson har været
skuffende, men vi fortsætter.

Din livret?

Friteret torsk og pomfritter,
når jeg slapper af.

Braiseret selleri og te
på kampdage.

Man skal være et forbillede
for børnene.

Interessant, Dave. Har du en hilsen
til dine kvindelige beundrere?

Giv mig dine sandwich.
Dine sandwich! Jeg er sulten.

Du vil ikke have dem. Virkelig.
Jeg har slikket pålægget af.

Du er fandeme tosset.

- Hej, piger!
- Hej, mrs Roberts.

Du glemte bananen på køkkenbordet,
så jeg tog den med.

Altså, du har noget brunt i ansigtet.
Kom her.

Det var bedre.

Herligt, Dave.
Nu sender vi direkte fra kampen.

Dave Roberts har bolden.
Folk troede, kampen var færdig.

Det er den nu!
Kom så, Bromley!

England mod Vesttyskland.

Vores historie begynder tre år tidligere,
i 1966.

Jeg havde været på ferie
og hørt England vinde VM.

Det er mig, der i teltet.

Fyren med pølsen er far.

Vi var på campingferie.

Mor mente, det ville være godt for os,
men hun kom sig derhjemme.

Hun har været syg, siden jeg
blev født sidelæns i 55.

- Der er mål!
- Ja! Kom så, England!

Da Hurst scorede det fjerde mål,
flippede jeg helt ud.

Vi var planetens bedste hold.

Jeg havde altid elsket fodbold,
men nu var min passion grænseløs.

Tag teltet af! David!

Hele vejen til hotellet
blev mestrene hyldet.

Koner, mødre og kærester var med.
Det var som et eventyr.

Aldrig før var spillere blevet tilbedt
på denne måde.

Jeg vil holde med West Ham.
Det gør alle mine venner.

- Kom nu, far.
- Du har ingen venner.

Hvad så med Tottenham?
Det er kun... en time med tog.

Du ved, hvad far mener om
offentlig transport.

- Nej, hvad synes du?
- Jeg er misfornøjet.

Hvad med klubben længere nede ad
gaden?

Bromley?

Ingen holder med Bromley.
De er noget bras.

Fodbold er noget bras.
En dag vil du forstå det. Tro mig.

Faktisk forbyder jeg
al snak om fodbold herhjemme.

Skriv det på listen, Gertrude.

Min gamle mor siger,
at jeg er blevet som far.

I 1966 kunne jeg ikke have forestillet
mig noget værre. Han hadede fodbold.

Hvem hader fodbold?
Nå ja, og hippier.

Man ville ikke få ham til
at tale om hippier.

Fra mor
Vores hemmelighed

Tottenham Hotspurs!

Skulle jeg endelig se
legenderne fra 1. Division?

Jimmy Greaves, Martin Chivers
og Alan Mullery.

Bromley. Du godeste.

Men, nej!
Det var Bromley FC i forkerte farver.

Det siges, at man ikke kan vælge,
hvem man forelsker sig i.

Og takket være min mor,
blev jeg smaskforelsket i dem.

Baseret på virkelige hændelser...

...og lidt rygter.

Det her handler om sæsonen 69/70.

Som jeg husker den.

Hvorfor går du så tidligt, skat?
Den er halv ni. Hvornår starter kampen?

Klokken 3. Det er West Ham.
Vi får måske publikumsrekord.

Ja, men så må du hellere
skynde dig.

- Hvad har du der?
- Fuglefoder. Denne uges projekt.

Han har sine praktiske færdigheder
efter dig, skat.

- Vi ses, mor.
- Vi ses.

Han er for gammel til at være spejder.
Det ved du vel godt?

Det var fodbold.
Min og mors hemmelighed.

I tre år måtte jeg lade,
som om jeg var spejder.

Jeg tog af sted så tidligt, fordi jeg
ville være sikker på at få en siddeplads.

Så jeg kunne fortælle mine børnebørn-

- at jeg så venskabskampen
mod West Ham United.

Klokken var 9,
og jeg skulle kun vente i seks timer til.

Jeg havde mine fodboldstøvler med,
hvis nu Bromley manglede en spiller.

Mor havde købt nogle billige i
Woolies. Jeg malede "Mitre" på siden.

Man vil jo ikke se dum ud.

En time før kampstart kom de.

Det her er de spillere, der vil levere
den succes, Bromley fortjener.

Og West Ham har ikke en chance.

Alan Stonebridge.
Bromleys topscorer og min helt.

En fremragende spiller. Han var
vores store håb. Han var Stoney.

Det øjeblik, jeg ikke troede, jeg skulle
opleve på Haze Lane, var kommet.

Jeg skulle møde VM-vindere.

- Undskyld, kommer Geoff Hurst?
- Nej, makker.

- Bobby More?
- Nej.

- Martin Peters?
- Vil du have en autograf, eller ej?

Nej, det tror jeg ikke. Tak.

- Har I nogen gode spillere med?
- Gå ad helvede til!

Jeg indså bagefter...
at det var lidt ufølsomt.

Vores formand, Charlie McQueen.
En selvlært millionær.

Det var ham, der skulle gøre det umulige.
Føre os til det forjættede land.

Southern League.

Mine damer og herrer.
Her følger nyheder om Bromley.

Holdopstillingen står i programmet-

- men Graham Browne bliver
erstattet af Ginger Warburton.

Grahams kone har ringet og sagt,
at han har ondt i maven.

Gud fader...

Charlie, jeg serverer te for dig.

Seks stykker sukker. Du får rådne
tænder. Jeg vil ikke kysse dig.

Okay, skat. Bla, bla...

Jeg elsker dette sted.
Det her var mit hold.

Det her var Bromley FC.

Den nye anfører, Jeff Barnes, -

- afløser hjemmesiddende Ted Moffat på
midtbanen.

Det skulle blive vores sæson.

Nu skulle vi bare have en god start.

Kom så, Bromley!

Inden venskabskampen
følte jeg en bølge af optimisme-

- som skyllede gennem mig,
som aldrig før.

Den mest malplacerede optimisme
i fodboldens historie.

Hvad havde jeg forventet?

West Hams venstre wing
havde kostet 20.000 pund.

Vores havde meldt sig syg
med ondt i maven.

Sådan begyndte det mest
begivenhedsrige år-

-i Bromleys fodboldhistorie.

Omkring jul var min optimisme
forsvundet.

Og forrådnelsen var begyndt.

Vi var dårlige. Forbandet dårlige.

Men det skulle blive meget værre.

Dum inter homines
sumus colamus humanitatem.

Malum consilium quod
mutari non potest.

Hvis du lever med mennesker,
forsøg at være...

...menneskelig.

Det appellerer måske til dig, Roberts?

Jeg håber, det er vigtigt.

Vil nogen med til Bromley
mod Barking på lørdag? Jeg betaler.

Stop!

Stop så!

Luk døren, Roberts.

Stoney dribler forbi en, passer.
Skyder!

Sikke et mål af Alan Stonebridge.

Bromley vinder FA-cuppen.
Fantastiske scener.

Jeg købte Advertiser hver uge.

Jeg klippede alt ud om Bromley
og klistrede det ind i mit album.

Den eftermiddag skulle
min kærlighed til Bromley-

- og mit forsøg på at finde
ligesindede kollidere.

BROMLEYS MANAGER FÅR KRITIK

Det skal han. Vi skal lave mål.
Så enkelt er det.

- Hvad synes du, Roy?
- Jeg ved det ikke.

Som en kendt mand engang sagde:

Han, hvis mening er fremtvunget,
er slet ikke en mand.

Nej, sådan var det ikke.

- Lad ham med meninger være...
- Hvad?

- Hvem sagde det?
- Hvem sagde hvad?

- Hvad kan jeg hjælpe jer med, drenge?
- Ålepie og to mos.

Bønner til Roy
og tre kopper te, skat.

Ny frisure, Derek?

Vi taber ikke, hvis Ellis udtager Browne
og anbringer ham på hans rette plads.

Jeg havde taget Stonebridge ind
tidligere. Ladet ham ligge bag fløjene.

Han er god til at skabe plads,
og det ville gøre ham fri.

- Har I hørt Alf Ramsey derovre?
- Alf Ramsey er faktisk min morbror.

- Er han virkelig?
- Nej.

Vi er altså enige om,
at Dick Ellis skal væk.

Han ødelægger det for klubben.
Vi er nødt til at handle.

Jeg var ikke sikker på,
om det ville hjælpe holdet.

Men det var euforisk at knytte bånd
til andre mennesker.

- Vi kan boykotte kampen.
- Nej. Vi må sende et stærkt budskab.

Jeg har det. Jeg låner fars maling.
Vi kan chokere holdet totalt.

Vi kan chokere hele ligaen totalt.

Februar, 1970
15 kampe tilbage

Bromley mod Barking

Bromleys skæbne og mine venners
skæbne hvilede på mine skuldre.

Jeg var parat.

UD MED DICK

Nu gælder det.

Jeg satte mig på supporterlægteren.

Mens mine venner
placerede sig rundtomkring-

- ventede jeg på, at Dick Ellis skulle
sætte sig på bænken.

Forhåbentlig for sidste gang.

Dick havde ledet Brighton, Swindon
og nu senest Reading.

Ikke klubber, men trykkerier.
Når det gjaldt fodbold, var han grøn.

- Goddag.
- Hej, mr Ellis.

- Dejligt vejr.
- Ja. Jeg ville se kampen herfra i dag.

- Jeg håber, heldet vender.
- Jeg krydser fingre.

Fryser du? Du ligner en eskimo.

- Nej, jeg har bylder på armene.
- Så er jeg med.

- Smitter det?
- Nej, de må bare ikke få sol.

- Vi må håbe på en sejr til dig i dag.
- I lige måde. Held og lykke.

Stoney, husk at ligge langt tilbage.
Herbs har brug for plads.

Kom så!

Hvad havde jeg gang i?
Ellis virkede flink og rar.

Men jeg var nødt til at handle.
Jeg har aldrig været så nervøs.

Sikke en beslutning.
Skal jeg støtte den siddende manager.

Eller give efter for gruppepresset?

- Vil du holde den her, mr Ellis?
- Selvfølgelig.

Uheldigvis blev planen
mødt af forhindringer.

Jeg var ved at blive marmite-pålægget
på en Bromleysandwich.

Vi skal vinde i dag, Dick.
Sponsorerne er på nakken af mig.

Rossis Is vil ikke støtte os,
hvis vi rykker ned.

Jeg blev opmuntret af sidste uges
uafgjort mod Wycombe.

De spillede med ni mand,
og tre af dem virkede fulde.

Vind i dag, ellers er du færdig.

Perfekt, mr McQueen havde
udført mit beskidte arbejde.

Tab i dag, så får holdet
en bedre manager.

Jeg kunne endelig slappe af.

Slappe af er nok overdrevet.
Jeg var ved at drukne i mit eget sved.

Skal jeg have den her på?
Jeg ser jo tåbelig ud.

- Du vil støtte fars hold, ikke, skat?
- Nej, faktisk ikke.

- Må jeg tage hjem til mor bagefter?
- Nej, lørdag er du hos Anoushka og mig.

Sid ned og se kampen.
Og ti stille.

Kom så, Bromley!
Spil nu!

Jeg synes om din jakke.

- Tak.
- Har du det ikke varmt?

Jeg har bylder.

Efter George Best og Alan Stonebridge
var Ruby McQueen den smukkeste.

Men jeg havde et job at udføre
og fodboldfans at imponere.

- Ellis, tøm dit skrivebord.
- Mit skrivebord?

Jeg sagde det til McQueen. Giv ham
en sidste kamp og smid ham så ud.

God idé, min dreng, sagde McQueen.
Jeg sørger for, at han holder sit løfte.

Hvis jeg forstod dig korrekt,
så er Ellis færdig nu.

Ja, han osede. Jeg måtte skille dem d.
Jeg troede, McQueen ville slå ham ud.

Han sagde, at han ville tilbyde mig
jobbet som manager.

- Manager? Er du sikker, Dave?
- Ja...

Jeg tager måske jobbet.
Jeg må overveje mine muligheder.

Det her må jeg fortælle de andre.

Det kunne ikke være gået bedre. Ellis
var væk, og mine venner elskede mig.

Og Stoney... lavede mål.

Ja! Flot, Stoney!

Okay, vi lukkede syv ind...

VI ER BROMLEY BOYS
HEJA!

VI ER BROMLEY BOYS

Alan Soper. 140 kampe.
Fire gange rent bur. Traktormekaniker.

- Må jeg stille et par spørgsmål?
- Ingen problemer.

Hvad siger du til,
at formanden har fyret manageren?

Det er første gang, jeg hører det.

- Okay. Hvad er Stoneys livret?
- Aner det ikke.

En til. Foretrækker Alan Stonebridge
kogte æg eller røræg?

- Det ved jeg ikke...
- Røræg?

Spørg ham selv.

Hvor er Stoney?

Han venter på formanden i klubhuset.
Smut så.

Stop nu, Dick. Det er en spøg!
Ikke engang en spøg. Det er pinligt.

- De havde en dårlig dag.
- En dårlig dag? De tabte 7-1, kors...!

Ingen kan udføre dette job, McQueen.
Du spolerer denne værdiløse klub.

Jeg har set regnskabet.
Du spiller klubben væk. Alle ved det.

- Vi er fallit efter denne sæson.
- Jeg ville holde mund, hvis jeg var dig.

Gør dig selve en tjeneste og smut,
inden jeg bliver ond.

Fallit?

Hvad havde jeg gjort?

Jeg var gået ind i
det nordlige Kents fodboldepicenter.

Charlie McQueens kontor.

Stedet hvor spillerkarrierer
bliver købt og solgt.

Magtens virkelige trone.

Helt utroligt.
Jeg har afsløret selve kilden.

Jeg havde troet, at mine udklip var
opusset til Bromleys moderne tid.

Jeg tog fejl. Alt, man ville vide
om holdet, var her.

Pete Amato havde været gift tre gange.

Herbie har fået trukket
en visdomstand ud for nylig.

Jeff Barnes havde
kronis... latente hæmorroider.

En guldgrube. Jeg glædede mig til
at fortælle drengene det.

Her er den.
Hvad har Stoney lavet?

Ikke særlig meget.

"Tilbuddet fra Man U. Accepteret."

Du godeste.

Transfer aftalt

Det her kan da ikke stemme?

- Er du okay?
- Nej, faktisk ikke.

- Hvad laver du her?
- Sig det ikke. Han myrder mig.

Hvorfor står der "Ud med Dick"
på din bluse?

Dick Ellis.
Det skulle være en enmandsprotest.

Var det derfor, du havde jakken på?
Du har altså ikke bylder?

- Hej, jeg er Ruby McQueen. Hyggeligt.
- David, Dave Roberts.

Hvad laver du her?

- Ved du noget om Alan Stonebridge?
- Hvem?

- Stoney, vores centerforward.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder.

- Har han sagt noget om Manchester?
- Det tror jeg ikke.

Måske for nogle uger siden.
Han havde nogle forretninger nordpå.

- Hvilken slags?
- Han taler knap nok med mig.

- Hvad mener du?
- Mine forældre blev skilt i juni.

Mor siger, at far er gift med klubben.

Det er der da intet galt i.

Mor blev træt af hans spil.
Hun siger, at vi mister huset.

- Hvad laver du?
- Ingenting.

- Har du det godt?
- Nej.

Værsgo. Jeg bruger den næsten ikke.

- Hvorfor har jeg ikke normale forældre?
- Min far er underlig.

- Hvordan det?
- Han siger, at fodbold er spild af tid.

- Ja.
- Hør nu...

Det skal nok gå, Ruby.
Det var det, du hed, ikke?

Jeg kender ikke din mor,
men din far er en virkelig god...

...og meget flink.

Han er en dygtig formand...
og det siger ikke så lidt.

Tak, fordi du lyttede, David.

- Kom, far er tilbage om lidt.
- Et øjeblik.

Pokkers.

Jeg gik ikke bare min vej
fra en grædende pige.

Jo, det gjorde jeg, men jeg var
nødt til at tale med de andre.

David?

Min fodboldklub var på skideren.

David?

Ingen manager, på randen af konkurs.

Mulig nedrykning og indblandet
i fodboldhistoriens største handel.

Fodboldhistorie uden for ligaen.
Bromly-historie.

Hold nu bare mund!!

- Okay, nu tager vi det roligt.
- Kun én taler ad gangen.

- Roy, har du et spørgsmål til Dave?
- Ja.

Mr Roberts, du omtaler
flere interessante ting.

Jeg vil fokusere på den vigtigste.
Hvad er latente hæmorroider?

For helvede, Roy!
Fortæl, hvad du kom frem til, Dave.

Det er en katastrofe.
Manchester United køber Stoney.

Tilbuddet er allerede accepteret.
Han forlader os, ikke sandt?

Det lyder lidt langt ude.

Ruby siger, at hendes far har haft
hemmelige møder i Manchester.

Bromley er åbenbart fallit,
så vi har brug for pengene.

- Hvem påstår det?
- Dick Ellis.

- Siger han, at vi går nedenom og hjem?
- Jep.

De holder pressemøde i eftermiddag.
Vi burde være der.

- Det er vel ikke noget, du finder på?
- Nej.

Mine afsløringer havde høj status
blandt mine nye venner.

Pludselig blev jeg forward på Dereks
søndagshold. Hayesford Park Reserves.

Det viste sig snart, at jeg ikke
skulle ligge oppe foran.

Man besluttede, at min talent kunne
anvendes bedre som holdets målmand.

Efter et krisemøde i halvlegen blev jeg
forfremmet til det ultimative job:

Hayesford Park Reserves manager.

Hej, Dave. Du glemte din jakke.

- Det var ham, jeg fortalte om.
- Jeg forstår, hvad du mener.

- Har du været her længe?
- Nej. Spiller du fodbold?

Ja. Du missede lige mit hattrick.
Højre, venstre og med hovedet...

Åh, det må du undskylde.
Er den brækket?

Jeg henter en båre...
Nej, vi har jo ingen. Vent lidt.

Gå din vej!

Vi tabte kampen med 16-0. Derek
overtog målet og blev kampens spiller.

Roy, få nu fart på!

Jeg var ekstatisk over at lede et hold.

Jeg kom endda til at snakke med piger.

Okay, jeg var ved at slå en af dem ihjel,
men fodbold og piger...!

Det var det, man drømte om.

Dick har ydet et fint arbejde
for klubben de seneste tre år.

Men eftersom vi kæmper
i bunden af tabellen-

- følte jeg... føler vi, at det ville
være bedre, hvis han fokuserede...

...på sit trykkeri.

Han har bedt mig oplæse en kort
udtalelse, hvilket jeg er stolt over.

Hvis du bor i Orpington-området og skal
have noget trykt, stort eller småt-

- så kig ind på Ellis Master Print
og spørg efter Dick.

Nogen spørgsmål?

Tony Flood, Advertiser.
Hvem afløser Ellis som manager?

Holdet udtages nu af et udvalg af
bestyrelsesmedlemmer og mig.

Der bliver altså ingen manager?

En udvalgt komité af holdets udvalg
leder holdudtagelsesudvalget.

Tag dig sammen, Tony.
Det er ikke så indviklet.

Flere spørgsmål?

Derek Dobson fra supporterklubben.

Har I nogen planer
og salg af spillere?

Hvad taler du om?

Har I nogen planer angående A-holdet.

Jeg ved ikke, hvad du tror,
du ved, Derek.

Men du ved ingenting. Okay?

- Fortæl, hvad du ved.
- Klap i.

Klap selv i.

Godt så. Tak, fordi I kom.
Nu kan I gå igen.

I der! Kom herover.

Jeg synes ikke, at skal blande jer
...i mine sager!

Er det forstået?

- Ja, hr. Formand.
- Godt. Forsvind så!

Sæt dig ned, David.
Jeg vil sige noget.

- David, vis far lidt respekt. Sæt dig!
- Undskyld, mor.

Mor og jeg har talt med mr Travis
fra skolen.

Han siger, at du bevidst får andre
elever til at miste koncentrationen-

-på grund af dit vås.

- Flyt mig til et fodboldgymnasium.
- Nej, du bliver, hvor du er.

Du skal være kostskoleelev. Vi har lovet,
at din opførsel bliver bedre.

- Det kan I da ikke.
- Nu er det nok, David.

Hvorfor smider I mig ud?
Hvorfor hader I mig så meget?

Vi hader dig ikke.

Det er faktisk lige modsat.

- Det bliver kostskole, basta.
- Nej, jeg nægter.

Det er ikke retfærdigt!

Det er ikke retfærdigt!

Jeg måtte anvende en taktik
som den mod Ellis.

Jeg besluttede
at tage sagen i egen hånd.

Med kun 12 kampe tilbage skulle jeg
spærres inde på Seven Oaks.

- Vil du have en sandwich?
- Nej tak, jeg sultestrejker.

- Hvorfor det, min dreng.
- Mine forældre sender mig på kostskole.

Det er ikke retfærdigt.

- En bolle med glasur?
- Ja, det vil jeg gerne have.

Jeg var ret sikker på, at der var en
undtagelse for boller i sultestrejker.

Det er ikke retfærdigt!

Luk den forbandede dør, Roberts!

Selv om jeg var ved at dø under
strejken, har jeg ikke sultet.

Jeg faldt ned fra taget, da jeg
ville fange undveget malteserhund.

Jeg skulle begynde på kostskolen.

Noget skulle forandre sig.

Bromley led endnu
et tragisk nederlag

I mit fravær blev holdet ved med-

- at levere de værste resultater i
klubbens historie.

Siden jul har vi spillet 10 kampe,
tabt 10, scoret 3 mål-

-og lukket 45 ind.

Min drøm om at vinde serien
var blevet middelmådig.

10 marts 1970
8 kampe tilbage

Bromley mod Maidstone United

Robert! Kom tilbage!

Jeg skulle tilbage til Hayes Lane.

Jeg var nødt til at bevise,
at jeg ikke var fuld af løgn.

Jeg ved, at mange synes,
at fodboldhysteriet er underligt.

Og salget af en deltidsspiller
kan måske virke uvæsentligt.

Men intet kan være længere
fra sandheden.

Når man elsker noget betingelsesløst,
og det forandrer sig-

- så går man op i det. Som at de spillede
med længere shorts end normalt.

Eller om Eddie Black havde mere
buskede bakkenbarter end sidste gang.

Så et stort bud fra et af verdens bedste
hold på holdets stjernespiller...

I forstår, hvad jeg mener.

Da anden halvleg kom,
dukkede en mulighed op-

- for at ansøge om min første
stilling som manager på Haze Lane.

Kioskmedhjælper.

- Hej, Dave. Jeg troede, du var død.
- Nej, jeg er på kostskole... Seven Oaks.

- Du kommer med avisen hver uge.
- Ja, Derek nævnte noget om det.

- Jeg hader det.
- Jeg kunne have fået en uddannelse.

- Jeg missede det. Det fortryder jeg nu.
- Hvad skete der?

Jeg blev forelsket i en pige.
Hun hed Audrey James.

Hun var en stor distraktion.

Jeg var 16, og hun var
så stor som et hus.

Nej, det stemmer ikke.
Hun var måske otte år.

- Det er endnu værre.
- Detaljerne er tågede.

Jeg tror, hun blev kørt ned
af to mælkebiler. Herlige minder.

Peter tror, du finder på det der med
Stonebridge for at få opmærksomhed.

- Det gør jeg ikke. Jeg vil bevise det.
- Ja, værsgo.

Det var synd! Kom nu!

Kom nu, Stoney!

Synd! Bare bliv ved!

Nede med 4-0. Helt utroligt.

- Hvordan går det med næsen?
- Den har det vist fint.

- Du har ikke været her længe.
- Kostskolen vil ikke lade mig gå.

- Jeg elsker skolen.
- Virkelig? Du er sær.

Mrs Mallard, min biologilærer-

- sagde til mine forældre, at jeg er
exceptionel. Skolen kan ikke følge med.

- Hvilken skole går du på?
- Langley Park.

Mor og far synes, at jeg skal
starte tidligt på universitetet.

- Jeg vil være læge.
- Jeg er kostelev på Seven Oaks.

- Er du også exceptionel?
- Jeg går ud fra, at jeg er...

Smidt ud! Jeg forstår, at det er
imod reglerne at dukke op kl. 03.30.

- Men er det her ikke lidt hårdt?
- Er det ikke nok med 50 piskeslag?

- Klap nu i, far.
- Ikke den tone til din far.

- Ikke her, Donald.
- Hvor var du i går aftes?

Jeg var i gang med mit kunstprojekt
til spejderne, "Sydlondon om natten".

Kunst hos spejderne?
Binder I ikke knuder?

- Du skal ikke lyve for mor.
- Ja, du føler dig misfornøjet.

Det der er det samme
som med offentlig transport.

Jeg beklager,
men min beslutning er endelig.

Jeg valgte at sige til vennerne,
at jeg stoppede i forståelse med skolen.

Det havde jeg hørt
fra fodboldmanagere.

Den gode nyhed. Mor havde en ven
i Langley Parks bestyrelse.

En ny skole, jeg vendte
tilbage til Haze Lane-

- og til min første stilling
som manager i klubben.

- Roy sagde, du ville tale med mig.
- Ja, hvad skal du efter kampen?

Ikke noget, hvorfor?

- Vil du invitere mig på en date?
- Ja, hvis du har lyst.

Vi kan se "Frankensteins blod",
den sene forestilling.

- Okay, det lyder sjovt.
- Først skal vi bryde ind på kontoret.

- Du har nøgler, ikke?
- Hvorfor?

- Vi skal se Stoneys papirer.
- "Vi"?

Inden I forsvinder. Vinder af
200-klubbens terningespil er... mig.

Mange tak.
Godnat.

- Ved Roy, hvad han laver?
- Ja, han har spejdet for pigespejderne.

- Hvorfor gik jeg med til det her?
- Okay, nu gør vi det.

Giv mig nøglerne.

- Vi har ikke hele aftenen.
- Fjollet. Hvornår begynder filmen?

Om en halv time.

Nu gælder det.

- Er den der?
- Rolig.

Jeg har den. Den er her stadig.

Kors i skuret!

Det her er utroligt.

Transfer aftalt

Du havde ret hele tiden.

Giv mig en blyant.

Det her så jeg i "Columbo".

Hvad står der?

Leeds bud
bekræftet med DR

- Milde moster!
- Leeds må have budt over.

- Han skal til Leeds. Helt utroligt.
- Had betyder "Bekræftet med DR"?

Don Revie.

Ruby. Ruby...
Har han nævnt noget om Don Revie?

- Hvem er han?
- Hvad?

I kvinder forbløffer mig!
Han er manager for Leeds United.

Landets bedste fodboldhold.

David havde ret.
Se kontoudtoget.

Klubben er fallit.

- Vi har brug for pengene for Stoney.
- Det sagde jeg jo.

Nu lægger vi tingene på plads.

Op med humøret, Dave. Stoney skal
væk. Se det fra den positive side.

Jeg ser ham aldrig spille igen.

Hvad vil du helst miste,
Stoney eller Bromley?

Du har sikkert ret.

David, filmen starter om 20 minutter.

Rolig, Ruby. Han er oprørt.

- Jeg kan hjælpe på dit humør.
- Kom nu!

Godaften, sir.

- Goddag, hr. Betjent.
- Hvad laver du?

Ikke noget særligt. Jeg får mig
en kop te. Vil I have en?

- Der er ikke meget tilbage. I må deles.
- Der er rapporteret om omstrejfere.

Du skal med os.

- Vent!
- Jeg er ikke en omstrejfer.

- Det er faktisk omvendt. Må jeg køre?
- Sæt dig ind bagi.

Hvordan føles det at være her,
David?

- Det føles godt.
- Du må give slip på ham.

- Du kan se ham på tv.
- Tja. Det havde jeg ikke tænkt på.

Vi burde ikke være her.
Det er sent. Kom nu.

- David, har du nøglen?
- Ja, et øjeblik.

Åh, nej.

Hvad er der, Dave?
Hvad har du gjort?

Jeg glemte den i døren...
på ydersiden.

- Du laver sjov!
- Undskyld, men jeg er deprimeret.

- Det her er et satans mareridt.
- Okay, ingen panik.

Roy er på den anden side af døren,
ikke sandt?

Vi skal bare gøre ham
opmærksom på vores situation.

Roy! Roy! Roy!

Roy!

Det er måske min far.

Hop ind.

Godmorgen.
Er det i orden, hvis jeg gør rent nu?

Det var ikke gået helt efter planen,
men mine venner troede mig.

Desværre måtte vi give slip på Stoney.

FIRE NEDERLAG:
23 MÅL LUKKET IND

Holdets forsøg på at standse nedturen
havde ikke båret frugt.

Nu lå vi sidst
med kun tre kampe tilbage.

Vi skulle måske rykke ned
i Kents søndagsliga.

Et liv uden Alan Stonebridge.

Stille, alle sammen! Stille!

Det her er David Roberts. Han er ny.
Få ham til at føle sig velkommen.

Vil nogen vise ham rundt i frikvarteret?
Nogen frivillige?

Sæt dig hos Ruby McQueen,
vores kommende læge.

Det her kunne ikke være gået bedre, vel?

Der tog I fejl.

Der er du, mr Lane.
Din nye elev, David Roberts.

- Godmorgen, David. Hvordan går det?
- Du er Herbie Lane fra Bromley FC.

Mr Lane i skolen, tak.
Sæt dig ned.

Frem med øvehæfterne.
I dag skal vi tale om pladetektonik.

Alle ser denne vej.

Det her var Herbie Lane. Han fulgte
Enfields Mikey Spatts råd om at stoppe-

- og koncentrere sig om
at reparere plæneklippere.

Mange mente, at "Herbs" havde været
den bedste midtbanespiller-

-uden for ligaen.

Sir, ved De noget om Stoneys
skift til Leeds United?

- Hvabehar?
- Stoney skal til Leeds, for 10 kilo.

McQueen har talt med Don Revie.
Tal ikke om det. Det er hemmeligt.

Eftersidning efter skole, Roberts!

- Kan vi klare det i morgen, sir?
- Ti stille.

- Hvorfor?
- Jeg kan tage min udklipsbog med.

I aften!

- Tak, fordi du ventede.
- Ingen fare. Var mr Lane vred?

Nej, faktisk ikke. Hans ven på avisen
ville undersøge sagen.

Jeg ved ikke, om han troede på mig.

- Må jeg spørge dig om noget?
- Ja. Hvad handler det om?

Der er noget, jeg vil vise dig...
eller sige til dig.

Okay... Det lyder spændende.

Okay. Jeg kan sige alle holdene
i Isthmian-ligaen på 10 sekunder.

Jeg har øvet mig længe. Jeg har tænkt
på at skrive til Norris McWhirter.

- Hvem er det?
- Bromley, Barking, Clapham...

Bromley, Barking, Clapham,
Dulwich Hamlet, Hendon.

Bromley, Barking...
Bromley, Barking, Clapham, Dulwich.

Jeg kan godt, Ruby.
Kom tilbage, Ruby!

Ruby! Kom tilbage!

Ruby!

9. April 1970
3 kampe tilbage

- Hvad vil du, Tony?
- Hur vil De kommentere nyheden?

Jeg har talt med en af
spillerne om transferen.

Mit kontor... nu!

Nyheden var ved at blive spredt globalt.

Kom nu!

Synd, Stoney! Op med humøret!

Du... kommer med mig nu.

Hvad med tekiosken?

Sæt dig der.

- Ved du, hvorfor du er her?
- Er det noget med Stoney?

Nej, det er ikke.
Glem ham nu et øjeblik.

Mrs Meredith, rengøringskonen.

Hun udpegede dig og sagde,
at du kidnappede min Ruby.

- Hvad gjorde du ved hende?
- Jeg satte hende i vasketøjskurven.

Jeg klædte mig ud som Stonebridge,
og vi fjollede, mens Derek var i bad.

Hvordan kom I ind?

- Hvad!
- Jeg har nummeret til Don Revie.

Hit med det.

Stoney?

Du... ud med dig.
Du er forvist fra Hayes Lane.

Og hold dig væk fra min datter.

- Må jeg tale med mr Don Revie, tak.
- Hør, jeg...

Ud!

Bortvist fra Haze Lane
og ind i fodboldens skærsild.

Ud med dig. Hold dig væk.
Ordre fra mr McQueen.

Det her var den ultimative katastrofe.

Jeg var tvunget til at overvære min klubs
nedrykning til Kents søndagsliga-

-med stor risiko for at gå konkurs.

Jeg skulle måske aldrig
se Bromley spille igen.

Trods advarslen fra McQueen var jeg
nødt til at høre en venlig stemme.

Jeg blev smidt ud af
en masse vagter. Der var otte.

Jeg klarede de seks første
med min karate. De sidste to...

- Hvad er der?
- Vil du med til fest på lørdag aften?

- Hvorhenne?
- Hos mig. Far har en overraskelse.

Han sagde, at jeg kunne
invitere nogle venner.

Jeg er nok ikke velkommen.
Jeg græd på hans kontor tidligere.

- Jeg sagde, at jeg kommer, hvis du må.
- Virkelig? Jeg tror ikke, jeg kan.

Alle spillerne kommer.
Og din ven... Stoney.

- Hvornår skal jeg komme?
- Ved 18-tiden. Ved du, hvor jeg bor?

Rosings, Falcon Avenue, Bickley.
Må jeg tage nogle venner med?

- Hvor har du adressen fra?
- Den står på kampprogrammerne.

- Bed din far ophæve bortvisningen.
- Stop nu. Vi ses på lørdag.

Farvel.

11. April 1970
2 kampe tilbage

Wycombe Wanderers mod Bromley

BROMLEY
TAK

Han kunne smide mig ud fra Haze Lane,
men ikke fra Loakes Park, Wycombe.

Bare et tog og tre busser, pærelet.

At komme hjem var ikke ligetil.

Jeg havde brugt alle pengene
på toget og busserne.

Jeg ventede halvanden time på et lift.

Men sikke et lift.

Er du okay, makker?
Du ser ud til at fryse.

Jeg er meget okay.

- Vil du køre med til Bromley?
- Ja, det vil jeg gerne.

Det her havde jeg drømt om i årevis.

Jeg manglede en smart
og sofistikeret åbningsreplik.

Hvis du har meget stramme bukser på
til en fest, har du så underbukser på?

- Man skal altid have underbukser på.
- Ja, det tænkte jeg nok.

Stoney? Hvad har du af tanker
inden næste sæson?

Formanden siger, at jeg skal sælges
for at hjælpe på økonomien.

- Hvorhen?
- Carshalton er vist interesserede.

Du er alt for god til dem.

- Er det fint her?
- Ja.

Godt.

- Vent lidt, David.
- Hvad?

Tag dem her.

Som en gave fra mig.

Jeg indså noget på turen hjem
fra Wycombe.

Jeg var nødt til at slippe ham.

Jeg var nødt til at lade ham blomstre op
til den stjerne, han kunne blive.

Det var det mindste, jeg kunne gøre.

Jeg glædede mig til at fortælle,
hvad jeg vidste.

Det skulle blive en fantastisk aften.

- Hej, Alan.
- Dav, David.

- Alt er vel li orden?
- Ja. Har McQueen sagt noget?

Nej, han venter nok på datteren.

- Hvad vil han mon sige?
- Vi må håbe, det er noget godt.

Er det hende?

Har du nogensinde kysset en pige?

Ikke rigtigt, nej.

Hvad mener du med "ikke rigtigt"?

Jeg klippede et billede ud af Una Stubbs
og satte det på en stegepande...

Altså...!

Kom her...

Undskyld.

Ro, alle sammen! Ro, ro!

Kan alle samles omkring fjernsynet?

Sådan. Kom, drenge.

Der sluttede en barsk FA-cupfinal mellem
Chelsea og Leeds med 2-2.

Inden vi fortsætter med resultater
under ligaen, skal vi se på Bromley FC-

- og høre lidt mere om den historie, som
kan ruske op i Englands topklubber.

Barry Stringer undersøger sagen.

- Fin sejr i dag, Charlie.
- Tak, Barry.

Wycombe er gode, men vores drenge
kæmper hårdt for ikke at ryge ud.

Det må være en spændende tid for jer.
Fortæl, hvad der sker!

Ja, det er helt utroligt, Barry.

Vi har lige fået et bud
fra Leeds United-

-på vores topspiller Alan Stonebridge.

Utroligt! Hvordan tror du,
det vi gå for ham?

Nu skal kontrakten underskrives først-

- men det kan blive et rekordbeløb
for en spiller under liganiveau.

Vi har nogle Bromleyfans her,
som giver os deres syn på sagen.

- I vil måske præsentere jer?
- Selvfølgelig, Barry!

Derek Dobson,
formand for Bromley Supporters Club.

Hej. Peter Batchelor,
fanklubbens næstformand.

Roy Oliver,
anden næstformand in spe.

Hvordan føltes det, da du hørte
det her, Roy? Blev du betaget?

Roy? Blev du betaget?

Jo, de tog mig med,
men jeg blev hurtigt løsladt.

En mand, der lignede mig,
havde udspioneret nogle damer.

Hvad mener du om Stonebridge?

Jeg har aldrig udspioneret Stonebridge
eller andre holdmedlemmer.

Jeg vil bede dig
trække den påstand tilbage.

Nå, men tak, gutter,
og tak til Charlie McQueen.

Tilbage til studiet.

Don Revie kunne ikke kommentere
sagen.

Sådan. Vil Alan Stonebridge
komme herhen?

Og min smukke datter Ruby!

Godt klaret!

Kom her, skat!

Som I lige har set,
er der sket noget ganske særligt.

Takket være det kan Anousjka og jeg
sige to herlige ting:

Først og fremmest skal Leeds United
betale et stort beløb for Stoney her.

Og det betyder, at vores
elskede fodboldklubs fremtid er sikret!

Uanset om vi ryger ned eller ej!

Og for det andet, for det andet...

...betyder det også,
at jeg nu har råd til...

...at sende min Ruby
på universitetet!

Efter en meget lang rejse nordpå-

- kom et første tilbud fra
Manchester University.

Et første tilbud fra
Manchester University...

Manchester University...

Manchester University...

TILBUD FRA MAN. U. ACCEPTERET

Selv om hun var optaget på Manchester-

- skulle vi stadig
diskutere vilkårene.

Diskutere vilkår...

Diskutere vilkår... Diskutere vilkår...

DISKUTERE VILKÅR

- For pokker.
- Og som om det ikke var nok...

...har vi fået
et andet tilbud fra...

- Leeds University.
- Leeds University!

Det er jo en stor beslutning,
så jeg talte med dr. Hartman.

Doktor Hartman... doktor Hartman...

LEEDS BUD BEKRÆFT MED DR

"Doktor"-DR stod for "doktor", ikke
Don Revie. Selvfølgelig ikke Don Revie!

Og han sagde,
vi burde vælge Manchester!

Tak, far. Jeg elsker dig.

Så nu vil jeg udbringe en skål.

Jeg vil skåle for unge Alan
og hans lyse fremtid.

Og for min smukke datter Ruby.

Og selvfølgelig for Bromley FC!

- Kan du fatte det?!
- Nej, det kan jeg faktisk ikke.

Jeg skal være læge, David!
Jeg kan kurere astma!

Hvad er der?
Er du ikke glad på mine vegne?

Selvfølgelig er jeg det!
Jeg skal bare ordne noget.

Mr McQueen...

...og så sagde min nye lærer, Herbie
Lane, det til pressen. Undskyld.

Herbie Lane? Hvad har han at gøre med...

Hvad er det, du siger?

Der er intet tilbud fra Leeds United.

Nej, det kan ikke passe.

Hvad så med fyren fra tv?

- Talte De nogensinde med Don Revie?
- Nej.

Han gjorde klar til cupfinalen.

Jeg ventede på, at han skulle
ringe... tilbage. Åh, for pokker.

Der stod jo "transferering aftalt"
på Stoneys mappe.

Ja, for jeg blev enig med Carshalton om-

- at de skulle tage ham. Det troede jeg,
I vidste ved pressemødet.

Han skal da ikke dertil?
Han er alt for god til dem!

Jeg har lige sagt til min datter,
at hun skal på universitetet!

Hvad skal jeg gøre?! Store idiot!

- Kan hun ikke læse alligevel?
- Nej.

Det var det, Stonebridge-pengene
skulle gå til.

- Hvor meget var det?
- Nok.

Ja, så er det vel sket?

Jeg har mistet alt.
Huset. Klubben, holdet.

Og russeren bliver her nok ikke,
når jeg bor i et hul, vel?

Og jeg er nødt til at sige det
til min Ruby.

Nej, gør ikke det. Jeg gør det.

Nej, du har skabt
problemer nok allerede.

Jeg siger det.

Bare gå...

En tanke slog mig på min vej hjem
over Hayes Lanes hellige bane.

Selv om alt gik galt for
den fodboldklub, jeg elskede over alt-

- så gjorde det mest ondt
at svigte Ruby og mine venner.

Noget havde forandret sig.

Det var tid til at sige farvel.

Er alt okay?

Faktisk ikke.

Jeg er meget ked af det.

- Af hvad?
- Alt det her.

At dit skift til Leeds var tom snak.
Jeg har det forfærdeligt.

Hør... Det var godt,
så længe det varede.

I omkring fire minutter.

Du er god nok, du kan sikkert
spille for dem en dag.

Tak.

Det ordner sig. Det lover jeg.

Jeg skulle have ladet dig spille
bag de to forreste.

Hvad?

Det har jeg altid sagt. Du er god til
at skabe plads-så var det lykkedes.

Du kunne have lavet en masse mål.

Du burde være med i omklædningsrummet.

Vi ses på lørdag!

Mor?

Mor? Far?

- Har mor det godt?
- Nej, og ved du hvorfor?

Hun har ledt efter dig i timevis ude
i kulden! Klokken er 3 om natten!

- Tænk på andre! Hvor har du været?
- Hayes Lane, fodboldklubben.

- Hvad mener du?
- Jeg klarer mig, gå du bare i seng.

Han skal forklare sig først.
Hvor skal du hen?

Jeg tænker på andre.
Jeg elsker dig, mor.

Mr McQueen?

Mr McQueen?!

Mr McQueen!

Hvad helvede var det?

Det er fandeme frækt af dig
at møde op her!

- Kom med noget godt.
- Hvor mange penge har De?

- Hvad?
- I kontanter.

- Hvad kommer det dig ved?
- Pyt, hvor mange?

Ingen, alt er væk.
Jeg har spillet pengene op.

- Så slemt kan det da ikke være?
- Hvis vi taber og rykker ned på lørdag...

...så er det sket, game over.
Klubben går rabundus.

- Hvad med bilen?
- Hvad?

De kan sælge den. Eller pantsætte den.

Pantsæt den og sæt alle pengene på,
at vi slår Enfield på lørdag!

Dem slår vi aldrig!
Har du set stillingen?

Og hvem ville tage sådan et
væddemål?!

Vi finder nogen.

Og lad mig klare holdet på lørdag.
Lad mig tage snakken med spillerne.

- Det er min skæbne!
- Du... Men... Hvorfor?

Fordi jeg har en masse gode idéer...
Og De har ikke noget valg.

Taber vi er alt som før.

Ruby vil ikke give Dem skylden,
og hun vil aldrig tale med mig igen.

Hør, mr McQueen... lad mig forsøge.

Jeg kan klare det.
Jeg kender Bromley!

Og De er en spiller, så kom nu. Spil!

Hvorfor taler du med ham?
Han har ødelagt mit liv.

- Gå ind igen, skat.
- Forsvind, David!

Nej, det er i orden.
Din far og jeg klarer det hele!

- Hvad er det, jeg ved mest om?
- Jeg ved ikke...

- Hvordan man er en narrøv?
- Bortset fra det.

Bromley, ikke sandt?

Bromley vil klare det hele.

Ruby? Ruby?!

Mr McQueen? Mr Mc...

EN KAMP TILBAGE

- Odds på at Bromley slår Enfield?
- 5 til 1.

- 20? 40? 12?
- 5. 5. 5, Charlie.

10 til 1?

Charlie?

- Tilbage til Moskva?
- Nej.

Chiswick.

Hele sæsonen havde jeg nederlag
efter nederlag haft et svar.

Hvorfor det gik dårligt,
og hvordan jeg kunne have klaret det.

Men nu da alt afhang af
en enkelt kamp, denne kamp-

- kunne jeg kun sige til Jeff Barnes,
at kan skulle tage sig sammen.

Og ærligt talt var det
en smule uretfærdigt.

Hans hæmorroider var åbenbart
blomstret op igen.

Hvis det her virkelig skulle blive
Stoneys sidste kamp for Bromley FC-

-så skulle den blive noget helt særligt.

Et sidste magisk øjeblik
fra min helt.

Tre år!
I tre år har I løjet, begge to!

"Gør dit bedste" -halløjet!

- Kan du ikke bare sige det til ham?
- Nej!

Hvad har du at fortælle?
Alt det her slutter nu!

Så længe du bor her, nærmer du dig ikke
den fodboldklub, du følger!

Jeg følger den ikke, far.

Jeg er deres træner.

David?
Jeg vil fortælle dig noget.

David!

Jeg vil fortælle dig noget, David!

Bill Shankley sagde "fodbold gælder
ikke liv eller død, det er større."

Og denne skæbnesvangre morgen i
Sydlondon indså jeg, hvad han mente.

Åh, Gud! Han tog min lædermappe,
Gertrude! Den brune!

David? Hvorfor er du forklædt
som en brugtvognssælger?

Det er mit trænerdress,
det vækker respekt.

Nu får vi se.

- Hvad er der i mappen?
- Aner det ikke.

- Har du indgået væddemålet?
- Det hele er ordnet.

Jeg tjener tre kilo, hvis vi vinder.

Jeg køber dig en ny jakke.

Sidste uges resultat gjorde,
at situationen var krystalklar:

Sejr mod topholdet Enfield indebar
endnu en sæson i Isthmian-ligaen.

Og Bromley skulle overleve.

Hør efter, hør efter!

Vigtig kamp i dag, drenge.

Vinder I den, så bliver vi her.

Faktum er, at vinder I,
så får I en bonus.

Okay?
Vi har en mindre ændring i dag.

Vi har en ung dreng, en supporter,
som står for snakken med jer.

- Hvad?
- Han vandt en konkurrence i sin skole.

Så han skal være Bromley FC's træner
for en dag.

Her er Dave Roberts!

Er det ikke ham,
der spolerede din fest?

Jeg har ikke hørt om nogen
konkurrence.

Det var i søndagsskolen.

- Han er kun en knægt.
- Klap nu i, Ginger!

Staklen har "leukæminia".

Hør efter! I kunne jo lære noget.
Dave, gå i gang.

Ja... Først af alt, er det nogen,
der er irriteret over noget?

Ja, at få ordrer af en 12-årig.

- Jeg er 15.
- Sikkert.

Jo, jeg tænkte,
at vi skulle begynde kampen-

-med en fleksibel 4-4-2-formation.

Ginger, du spiller i højre side i dag.
Mr Lane fylder hullet bag Ginger.

Og Stoney falder tilbage
bag de to forreste.

Hvem skal forsvare? Stump,
tænker du bedre, hvis du får noget slik?

Hold op, Jeff.

- Graham Browne kan gøre det.
- Så bliver der tomt bagtil.

Jeg ved godt, at forsvar ikke er
vores stærke side. Eller angreb.

- Han kommer og sviner os til!
- Han har jo en pointe.

Kan du ikke lade os spille, som
vi er vant til? Du ved jo ingenting!

Okay...

Spil som mod Gravesend.

Stoney i front. Men Eddie Black
overtager for Jeff Barnes.

Hvabehar? Laver du sjov med mig?

Jeg kan ikke lade dit besværlige anus
styre en så vigtig kamp!

Nu går vi ud og varmer op!

Vent, jeg er ikke færdig...
Hallo, drenge!

Tag det roligt, du klarede det fint.

Min eneste chance for at redde klubben
blev forvandlet til en katastrofe.

De burde have lyttet til mig!

Så havde Jeff Barnes ikke
lavet selvmål i 12. Minut... Bagud igen.

JUNIOREN ROBERTS SCORER TO MÅL

ROBERTS BRÆKKER BENET
I JUNIOR-LANDSHOLDSKAMP

Det var hans hemmelighed!
Fodbold havde ødelagt min fars liv!

Og nu forsøgte han at forhindre,
at jeg skulle ødelægge mit.

Han ville forhindre, at jeg spildte min
ungdom og ikke fik en uddannelse.

Evig skuffelse og hjertesorg, en
meningsløs og ikke gengældt kærlighed.

For sent.

Træt af at få tæv af skolebørn!

- Der står kun 1-0, vi kan komme igen.
- Vi er jo elendige!

Vi skal spille bredere! Og Stoney,
hvad pokker er der med dig?!

Stop nu, jeg er jo hele alene
oppe foran!

Hvad er det her?

BROMLEYS ROBERTS SLÅR IGENNEM

Er du okay, makker?

Du burde falde lidt tilbage, Stoney.
Lad Ginger klare centerbacken.

- Hvad ved den lille lort om det?
- Klap i, Jeff. Han har ret.

Hvad er det for nogle udklip, Dave?

Ingenting.
Det er bare noget af min fars.

Ved han lige så meget om fodbold,
som du gør?

Far spillede for England, Jeff.

Lad ham tale.

Okay...

I må lægge mere pres på dem.

Giv dem mindre boldbesiddelse. Du
tager dig af deres centerback, Ginger.

- Graham markerer jo to af dem nu.
- Det har jeg sagt hele sæsonen!

Spiller Eddie inden for Ginger,
giver det plads til Stoney og mr Lane.

Han har ret-han har sgu ret!

Selvfølgelig har jeg ret!

Jeg har set alle jeres kampe
i fire år! Fire forbandede år!

Jeg ved alt om jer! I er mine helte!

Jeg har klippet alle artikler om jer
ud af alle aviser i London.

Jeg har tegnet diagrammer over
alle jeres mål. For pokker!

Jeg malede Eddie Blacks overskæg
på en fyr i et fodboldspil!

Jeg cyklede 40 km til en Kent Floodlit
Cup-kamp i november sidste år!

40 km!

I tabte med 7-1.

Og jeg har faktisk ikke leukæmi, okay?
Men jeg er syg.

Sygt træt af denne sæson!
Alle i skolen kalder mig underlig.

De holder med Leeds eller West Ham,
for det er jo let!

Det er let at holde med vindere-
men jeg holder med jer!

Og hvad får jeg ud af det? Hvad?

Intet. Bortset fra en fornemmelse af
sammenhold og at høre til.

Og jeg er ikke den eneste! I må indse,
at jeres kampe betyder noget for folk!

For jer er det bare
en kamp på en lørdag.

Men jeg elsker Bromley Football Club!

Jeg elsker jer. I må ikke rykke ned.

Lad ikke klubben forsvinde!

Hvad skal jeg så stille op
med mine lørdage?

Så må jeg følge Chislehurst
Wanderers... og de serverer ikke te.

Knægten skal have sin te.

I hørte, hvad han sagde-nu tæver vi dem!

- Kom så, drenge!
- Nu tæver vi dem!

Kom!

Kom så, Bromley!

- Hvorfor ligner du en bil-sælger?
- Jeg måtte gøre blødgøre Ruby.

- Vil hun stadig ikke tale med dig?
- Nej...

Det er mærkeligt, men da vi var bagud,
var alt okay. Jeg var rolig.

Så udlignede vi-og jeg har aldrig
været så nervøs i hele mit liv!

Hvad laver du?
Hvorfor er du her sammen med far?

Det er en lang historie.
Det er stressende lige nu.

Det er kun fodbold, David!
Bliv dog voksen!

Også jer! I er værre end ham
på mange måder!

- Han ved i det mindste, at han er sær.
- Hvad? Det er jeg da ikke!

- Hvor lang tid er der tilbage?
- To minutter. Vi taber sikkert.

Nej, vi skal vinde!

- Kom nu...
- Skyd.

Kom nu! Fortsæt...

Skyd!

Det tydeligste straffe,
jeg har set.

Men han dømte ikke straffe,
han dømte frispark!

Nej, mr Lane-nej! Stoney!

Nu gjaldt det.
Alan Stonebridge skulle gøre noget-

- som ingen Bromley-spiller havde klaret
siden den 4. Oktober 1964:

At score mål på frispark.

Hvis nogen kunne gøre det,
var det ham.

Et skud, et frispark,
for at redde vores fodboldklub.

Flot, Stoney!

Du skal på universitetet!
Jeg klarede det, alt ordnede sig!

Jeg er ikke med.

Hvordan, Dave? Hvordan?!

Kom! Kom!

- Kom her, dit tøj ser herrens ud!
- Ja, jeg er jo fodboldtræner nu.

Ja. Det ved jeg.

Jeg så, hvad der lå i mappen.
Hvorfor sagde du ikke noget?

Jeg ønskede ikke, at dit liv blev
ødelagt af sporten-ligesom mit.

"Ødelagt"? Se!

Kom... Kom, far.

Hvad har jeg lært af alt det her?

Jo, at familie, venner og kærester
skal komme først.

Og at fodbold ikke er
alting begyndelse og slutning.

Bill Shankley tog fejl.

Det er ikke det vigtigste her i verden.

Hvad fabler jeg om?
Selvfølgelig er det dét.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Derek Dobson arbejdede som fan indtil
1981, hvor han blev fodbolddommer.

Han har et revisionsfirma
i Bromley-

- og har fået udgivet
sin opmuntrende poesi og prosa.

Peter Bacher fortsatte med at
være en gåde, og ifølge rygterne-

- i Bromley-området
blev han spion i MI6.

Rygterne blev startet af Dave.

Roy Oliver har solgt Golden Goal-
billetter på Hayes Lane i 40 år.

Han følger stadig Bromley,
både på hjemme-og udebane.

I 1990 lagde Alan Stonebridge støvlerne
på hylden efter 92 må og 429 kampe-

- for Bromley, Carlshalton,
Swanley og Woolwich Town.

Han fortsatte
som idrætslærer i Somerset.

Hans søn blev fodboldprof
og spillede for England på U18-niveau.

Dave Roberts har haft 73 forskellige job,
fra reklamechef til togfører.

Han er nu en succesrig forfatter
med fem bøger bag sig...

...hovedsageligt om Bromley FC.

Efter hovedsageligt at have ligget
på lavere niveauer i 125 år-

- lykkedes det i 2015 Bromley FC
at rykke op i National League.

Det højeste niveau
under ligafodbold.

Dave skrev en bog om det.

SLUT

Eller?

Tekster: Torben Christensen