Original subtitles

Krigsfangelejr Schlesien, marts 1945

Vågn op. Halløj, vågn op!

Rejs dig op.

Kom så op at stå.

Ud med ham!

- Smid ham ud. - Nej, nej! Lad mig være.

Vil De ikke nok lade mig være? Nej, nej!

Nej!

Op at stå.

Op med dig!

- Det går ikke. Hans fod er færdig. - Ud med ham.

Nej. Nej ...

- Kom så. - Nej!

Nej!

Nej!

Stop! Stop, stop! Vent lidt. Ikke ham.

Walter. Walter.

- Walter, du er i live! - Wolfgang!

Jeg kender ham. Jeg kender ham.

Det er Walter Proska. En god ven. Jeg står inde for ham.

Fint.

Overløberen Anden del

- Gør det ondt? - Nej, ikke slemt.

I næste uge må du gå selv.

Om et par dage krydser vi Oderen.

Vi vender hjem, og vi er stadig i live.

Har vi fortjent det?

Hvorfor? Skulle en god tysker dø i krigsfangenskab?

Jeg har tænkt over det.

Jeg tror, folk vil hade os.

- Hvem? - Alle. Selv russerne.

Ingen vil hade dig. Kun dig selv.

Vi gav vores ord.

Vi er overløbere, desertører, forrædere. Er det det?

- Ja. - Mændene her er som dig og mig.

Det er bønder, skomagere, snedkere og lærere. Vi vil alle sammen det samme.

Vi er ikke forrædere. Nu ved vi, hvem den rigtige fjende er.

Det er dem, der har sendt os herud og får bønder til at skyde på hinanden.

Fjenden, Walter, er inderkredsen i Berlin.

At være imod krig er at kæmpe imod at blive udryddet.

Vi udøver aktiv pacifisme.

Jeg fatter ikke, hvad der skal til, før du begynder at forstå det.

Wolfgang.

Wolfgang!

Wolfgang.

- Er du sikker? - På hvad?

- At det er det rigtige. - Helt sikker.

Godt. Regn med mig.

Du er nødt til at vise, at man kan stole på dig.

- Det ved du da. - Ja, men det gør russerne ikke.

- Hvordan går det? - Fint.

- Er De parat? - Ja.

Så går vi.

Giv mig mine plader.

Tag en, du godt kan lide.

- Hvad hedder den? - "En ven, en rigtig ven".

Så kom af sted.

Folkens.

Folkens! En af jeres brødre taler til jer.

En, der ved, hvordan det er. Hold op med at kæmpe. Det er slut.

Hvad er I?

Bønder, skræddere, snedkere, lærere? Ved I, hvem I skyder på?

På bønder, skræddere, snedkere og lærere.

Kig op i himlen.

Himlen er den samme over os alle. Og vi har alle sammen kun ét ønske.

Smid jeres geværer væk og kom ud.

... leende mål, en leende start, snart er vi oppe i fart.

Rom og Madrid tager vi med, livet suser af sted.

Ud over hav, ind over land, enige er alle mand.

En ven, en rigtig ven

det er det bedste, verden byde os kan.

En ven er altid klar

selvom hele verden synker i grus.

Du behøver ikke være blå, hvis du ser din pige gå.

En ven, en rigtig ven ...

Kom ud!

Stol på mig! Der sker jer ikke noget!

Walter!

Walter.

Hvad skal der ske med dem?

Det angår ikke dig, Proska.

Hvad savner De mest, Proska?

- Det kunne jeg snakke om i timevis. - Begynd bare.

Min søster. Hestene på gården.

At ride gennem skoven.

At grine højt uden at være bange for at blive skudt.

Min svogers pølser.

Selv at bestemme, hvad jeg vil lave i dag.

- Ved De, hvad man kalder det? - Nej, hvad?

Fred.

- Savner De ikke freden? - Jo.

Men krigen er mit erhverv, selvom den er forfærdelig.

Proska? Nu fejrer vi, at du er en af vore.

Wolfgang! Jeg skal tale med dig.

- Nu? - Ja, nu.

- Hvor ved du det fra? - Jegorow.

- Hvad skulle han ellers sige? - Jeg tror ham.

Hvad gør russerne med vores mænd?

- Vi er russere nu. - Nej. Vi har russiske uniformer på.

- I krig er det det samme. - Bare krigen var slut.

Stoler du på mig?

- Stoler du på mig? - Selvfølgelig gør jeg det.

Godt. I dag har du reddet hundrede mænds liv.

Pyt med, om de er eller har været dine kammerater. Uden dig var de døde.

Du burde være stolt af dig selv.

Du gjorde det rigtige. Du er en helt.

Måske for første gang i den skide krig.

Kom.

Proska! Krigen har gjort os alle til tvivlere.

Jeg forstår dig godt, men hvis vi ikke tror på noget -

- hvordan skal det så nogensinde blive bedre?

Skål for dig, Proska.

- En god mand! - For Proska.

Kærligheden tilgiver alt.

Den forvandler sorg til smil.

Kærligheden forklarer alt

selv forræderi, løgn og synd.

Forbander du kærligheden

fordi den er ond og grum

så tilgiver kærligheden dig også det.

For kærligheden, min kære

er mig.

Hvis du elsker så inderligt som mig

så ømt og lidenskabeligt

til himmels, til vanvid, til alt hører op

så ligger bedraget og synden ligefor ...

... kærligheden

selvom du forbander den

når du er på fortvivlelsens rand.

For kærligheden, min kære

er mig.

Kammerater!

Der er ikke meget godt i denne krig, men der er denne skønne musik.

Vi har befriet Polen. Dermed har vi også befriet Wanda Jakubovna -

- fra fascisternes åg.

Hendes tak er sange, der giver os håb.

Og vi vil sejre! Sejren er nær!

- Wanda. - Stille.

Wanda?

Denne gang tog jeg fejl.

Jeg troede ikke, jeg fik dig at se igen.

Ville du gerne se mig igen?

Ja.

Og det har jeg hadet mig selv for.

Du har forandret dig meget.

Det har du også.

Er det virkelig dig?

Og er det dig?

Det ved jeg ikke.

Jeg ved ikke længere, hvem jeg er.

Det ved jeg.

Jeg har været bekymret for dig.

Wanda.

Du findes stadigvæk.

Hvornår skal I videre?

I overmorgen.

Vi har hele dagen fri. Hvad har du lyst til at lave?

Nu ved jeg det.

Vi forestiller os, at der ikke er krig -

- og laver ingenting.

Ikke noget særligt.

Ikke noget særligt.

At se på dig er det mest særlige nogensinde.

- Hvad er det? - Ikke noget.

De skyder til måls, når de er fulde.

Er det ikke forrykt, at du nu kæmper imod tyskerne?

Er det ikke forrykt, at man er studerende -

- og pludselig får et gevær i hånden og bliver sendt til et fremmed land -

- for at dræbe andre mennesker?

Forrykt.

Du skød min bror.

Og jeg ville sprænge det tog i luften, som du sad i.

Du ville ikke sprænge det i luften.

Jeg ville ikke slå din bror ihjel.

Det er længe siden, vi har gjort, hvad vi ville.

Godmorgen.

Godmorgen. Hvad er det?

Kærlighedsbreve.

Digte. Ægteskabstilbud.

Jeg kunne gifte mig med mindst tre russiske officerer om dagen.

Hvorfor har du ikke gjort det?

Den rigtige har ikke meldt sig.

Måske kommer den rigtige aldrig.

Måske er han her allerede.

Hvad med de andre?

Ikke så godt.

Hvad vil det sige?

De er døde.

Tyskerne blev taget til fange.

Vi blev stillet op på række og skudt uden videre.

Jeg tror, russerne hader partisanerne mere end jer tyskere.

Hvad med dig?

Jeg begyndte at synge nationalsangen, da de ville skyde mig.

Officeren blev stående foran mig.

Han lyttede, og ...

Nu er jeg her.

Ligesom dig.

Jeg er forræder.

Men jeg er i live.

Du tror, du er på den rigtige side nu, men der er ingen rigtig side mere.

Der er kun overlevelse. Eller død.

Officeren sagde, at de var blevet befriet.

Du skal ikke tro på dem.

- Man er nødt til at stole på folk. - Det siger dem, der lyver for en.

Jeg vidste, at vi ville mødes igen -

- da jeg så dig i toget.

Kan du huske det?

Jeg ved ikke hvorfor, men nu føler jeg, at det er vores sidste nat.

Nej.

Jo.

Hvad hvis vi stikker af?

Tør du det?

Hvordan?

I morgen tidlig. Vi skaffer nøglen til en bil.

Du stiger ind, og så kører vi væk. Ingen vil fatte mistanke.

- Og hvad så? - Så gemmer vi os.

Og venter, til krigen er forbi. Så kan vi bo hos min søster på gården.

Du er en drømmer.

På et eller andet tidspunkt må det være slut.

I morgen tidlig?

Ja?

Ja.

- Er du klar? - Ja.

Det skal nok gå.

- Jeg ved ikke ... - Men det gør jeg!

Se!

Det er os.

Walter.

Hvor skal du hen?

Du skuffer mig.

- Jeg er nødt til at gå tilbage. - Ti stille.

Casanova Proska. Sæt dig om bagi.

Hvad laver du herude? Gå ind igen.

- Øjeblik. - Omgående!

Ja.

Walter.

Kom og se.

Du må være sindssyg. Ville du bare stikke af?

Efter alt det, vi har gjort for dig?

Wanda sagde, der ikke blev taget nogen fanger.

- Tyskerne blev bare skudt. - Ja, ifølge Wanda.

- De stolede på mig. - Der er ikke sket dem noget.

Husk på, at jeg sagde god for dig.

- Næste gang er det mig. - Proska!

- Kürschner siger, du kender egnen. - Ja.

Broen her er væk. Hvordan kommer vi videre?

- Der er en vej her. - Der er da ingen vej.

Jo. Min svogers gård ligger i nærheden.

Vi kører næsten lige forbi. Vejen er helt fin.

Vil De hilse på ham?

- Nu? - Hvornår ellers?

Selvfølgelig vil han det.

- Ja. - Så lad os ikke spilde tiden.

Der er noget galt.

Ud, ud!

- Dækker du mig? - Ja.

Skyd ikke!

Hvis I kommer ud uden våben, sker der ikke noget.

Er der flere?

Jeg spørger, om der er flere!

De andre er døde.

Gå hen til vognene.

Lad os gå ind.

Maria? Kurt?

Hvad er det for nogle mennesker?

Folkestorm.

Hvor er min søster?

Walter!

Skyd ikke.

Skyd ikke. Nu sænker vi langsomt våbnene.

Du går ud til dine kammerater. Langsomt.

Fint.

Der sker ikke noget. Gå ud.

Skynd dig.

Måske er din familie flygtet.

Her ser roligt ud.

Jeg går først. Dæk mig.

Den strejfede dig kun. Det er ikke slemt.

Bliv her.

Er det din svoger?

Maria?

Maria?

Måske er hun her ikke længere.

Maria! Maria ...

Maria, Maria!

- Det er mig. - Lad mig være.

Lad mig være!

Maria.

Walter?

Jeg troede, du var død.

Jeg var sikker på, at du ikke kom tilbage.

Hvordan er det, du ser ud?

Hvad er der galt?

Sig noget.

Hvorfor skyder de på os?

Ved de ikke, at det er slut?

Hvor er Kurt?

- Har du set ham? - De er ikke i sikkerhed her.

- Det er vores hjem. - Vi bringer Dem i sikkerhed.

- Deres mand er taget i forvejen. - Walter ...

- Hvem er det? - Det er Wolfgang, en god ven.

- Kom med. - Walter ...

Kurt!

Kurt!

- Slip mig! - Slip hende.

Hvad skal vi gøre med hende?

Vi tager Dem med ind til byen. Der er Deres mand også, ikke, Walter?

- Tag hende med ind til byen. - Jeg går ikke uden Kurt.

Jeg har jo sagt, at Deres mand allerede er der!

Slip mig!

- Kurt! - Maria!

Hvad er der?

Er I gået over til russerne?

Det er slut, Maria.

Kurt er taget i forvejen.

Er det rigtigt?

- Hvad med dig? - Jeg kommer senere.

Kom.

Walter ...

Det sovjetiske kommandantskab Berlin, oktober 1945

Gode mænd og kvinder, kammerater!

Centraliseringen af transportområdet -

- postvæsenet, telefonvæsenet, energiforsyningen, forretningslivet -

- industri, skov- og landbrug, finansverden -

- sociale myndigheder, folkeoplysning og retsvæsen er et vigtigt tiltag -

- i den sovjetisk besatte zone efter befrielsen.

Vi skylder vores sovjetiske brødre en dybfølt tak for -

- at vi må lære af dem.

Vi skal opbygge en socialistisk stat. Til det skal vi bruge mænd som Dem.

De har kæmpet på vores side. Nu fortsætter kampen.

Der venter os en stor opgave, kammerater.

- Skål. - Skål.

Proska.

Jeg ved, hvad du tænker på, når du er så trist.

Kürschner siger, vi skal finde den lille polak. Proskas hjerte ...

- Hvad hedder det? Er i stykker? - Er knust.

- Det er knust. - Er det hjertesorg?

Vi leder, og vi skal nok finde hende.

- Op med hovedet. Du er en god mand. - Tak.

Obersten har vist meget høje tanker om Dem.

"Proska, en god mand".

De har udvist stort mod. De er en god mand.

Hvad laver De nu?

- Jeg udsteder passersedler. - Så er De på rette sted.

Det tyske folk må gøre op med dem, der har styrtet dem i ulykke.

Industrifyrsterne og godsejerne kryber i skjul nu.

Har vi ikke alle sammen gjort noget?

Kan man anklage en bonde for at have været medlem af partiet?

Kunne han frit vælge?

Vi må finde de brodne kar, ellers kommer vi ikke videre.

Et socialistisk samfund står ikke stille. Det gør kun et borgerligt.

Og derfor lider spidsborgeren af ringmuskelkrampe!

De uddeler passersedler. Fint. Hold øjne og ører åbne.

Et samfund har brug for forposter, bølgebrydere, lynafledere, spejdere.

De er lynafleder i det nye Tyskland. En af fremtidens spejdere.

Vi har brug for Dem, Proska. Glem ikke, at De også har brug for os.

"Bølgebrydere, lynafledere, spejdere".

Hvad er det, han vil? Jeg udsteder passersedler!

Nazistpartiet havde 8½ mio. medlemmer. Det er 10% af befolkningen.

Og hvad så?

Du sorterer kun 3% af ansøgerne fra. Det burde være mindst 10%.

Er det vigtigste, at det er 10%?

Du ser folks pas og deres legitimationskort.

Du ved, hvad de har gjort.

Du sorterer de brodne kar fra.

Og hvad sker der så med dem?

Det skal du ikke bekymre dig om.

- Krigen er jo for længst slut. - Kan eller vil De ikke huske det?

Jeg har allerede sagt det tre gange.

Vi blev transporteret ind til byen for at arbejde på fabrikken.

Nu er krigen slut. Jeg vil gerne hjem.

Jeg skal bruge en passerseddel. Det er derfor, jeg er kommet.

- Jeg vil bare gerne hjem. - Hvor ligger Deres hjem?

Forstår De ikke spørgsmålet?

Wattenscheidt. Bochum.

- Det er briternes. Det ved De vel. - Ved De, hvad briterne har i sinde?

De lader landet smuldre. De lader det forbløde.

Vi bygger noget nyt op.

Det kan De tage del i. Hvad taler imod det?

Ikke noget.

- Eller har De gjort noget? - Nej.

- Alle har gjort noget, ikke? - Jeg har ikke gjort noget.

- Hvor arbejdede De? - På fabrikken.

- Hvilken fabrik? - Rheinmetall-Borsig.

Jernbanemateriel.

- Havde De en formand? - Ja.

Var han medlem af partiet?

Var De medlem af partiet?

- Nej. - Hvorfor lyver De?

Jeg har aldrig været medlem af partiet.

- Kom igen i morgen. - Tak.

Tak.

- Havde vi boret lidt mere ... - Der var ikke mere.

Det tror jeg nu, der var.

Frøken Roth?

Den næste.

Hvis du fandt ud af noget, selv dårligt nyt, ville du så sige det?

Altså om Wanda?

Selvfølgelig.

- Hun kan da ikke bare forsvinde. - Der er ikke noget centralregister.

Men vi leder efter hende.

- Måske tager jeg selv af sted. - Til Polen? Det er den visse død.

Vi må se fremad.

Gør dit arbejde, så skal jeg nok finde hende. Og din søster.

Godmorgen.

Godmorgen.

Sikken dejlig morgen. Vi ses.

- Den er vel nok smuk. - Ja.

Klæder farven mig?

Hvad koster den?

- Har De mærker? - Jeg har penge.

Jeg har mærker.

Beklager.

- Godmorgen, hr. Proska. - Godmorgen.

- Tak. - Det var så lidt.

- Hvor har De den fra? - Jeg har familie på landet.

Der bytter man sig frem.

Man må arrangere sig, hvis man vil have noget, ikke?

Min mand er på amerikanernes lazaret. De siger, at han ikke har langt igen.

Var Deres mand medlem af partiet?

Vi skynder os.

Kom, Edmund. Tak.

Jeg tror, han var partimedlem.

Brevet er to uger gammelt. Tror De, han stadig er i live?

Næste!

Sid ned.

Vil De søge om en passerseddel?

Har De Deres papirer med?

Sid ned.

Deres navn?

Wilhelm Stehauf.

Stehauf.

- Hvor vil De gerne rejse hen? - Til Köln.

- Er De fra Köln? Har De familie? - Forhåbentlig stadig en søn.

- Var De medlem af partiet? - Ja.

Hvad lavede De?

Jeg var ved østfronten.

Derefter krigsfangenskab. Fangelejr.

Jeg stak af og blev fanget. Fangelejr igen.

Hvad lavede De?

Hvilken rang?

Sergent.

Forbandede svamp.

Har De ild?

Vi ved alle, hvad vi har lavet.

Alle har gjort noget.

Den ene på én måde -

- og den anden på en anden.

Vi må kigge nærmere på Deres sag. Deres papirer bliver her.

Kom igen næste uge.

Deres kort.

Kender De ham?

Jeg tager mig af det.

Undskyld. Jeg ville ikke forstyrre så sent.

De forstyrrer ikke.

De kunne jo godt lide kaffen, og jeg har rigeligt.

Tak.

- Vi ses i morgen. - Må ...

Må jeg byde på en kop af Deres kaffe?

Ja tak.

Det er en lejlighed, jeg er blevet tildelt. Det er ikke min.

- Det gør ikke noget. - Jeg er her ikke så tit.

Det er slet ikke til at se.

Kaffen ...

- Lad mig. - Nej, sæt Dem bare.

- Lagnerne. - Nå ja.

Jeg hedder Hildegard. Hilde.

Walter. Bare Walter.

Hvad med dig? Har du nogen tilbage?

Ja. En søster.

Men jeg ved ikke, hvor hun er.

Der er intet spor efter hende. Ingen ved, hvad der er sket med hende.

Har du ledt efter hende?

Ja.

Det er faktisk værre, hvis jeg finder hende.

Du har ingen idé om alt det, jeg har gjort.

Selv mod min egen søster.

Og hun ved det ikke engang.

Du kan roligt sige det til mig.

Ingen får det at vide.

Kjolen ...

Er det din søsters?

Nej.

Det er heller ikke vigtigt. Jeg må hellere komme hjem.

Bliv bare siddende. Jeg håber, du nyder kaffen og marmeladen.

- Farvel, Walter. - Farvel.

Her er det samlede antal ansøgninger.

Og det antal, der er bevilget.

- Det er stadig for få. - Der er ikke flere.

De hørte, hvad Menzel sagde. De har ødelagt Tyskland. Det er mindst 10%.

Hvis det ikke fungerer, så er De ikke på rette hylde.

Må jeg tale med dig alene?

- Kunkel, vil De have os undskyldt? - Naturligvis.

Hvad?

Jeg ønsker det samme som dig.

Bedre tider. Et nyt Tyskland.

Men jeg er hverken politiet eller nogen juridisk myndighed -

- og det er du heller ikke.

Vi ville jo skabe forandringer.

Afskaffe inderkredsen og stikkerne.

Vi ville have, at man igen kunne være lykkelig.

Ja.

Hvad er der?

- Mine forældres hus ... - Det blev bombet, ikke?

Jeg troede, at de var løbet ned i beskyttelsesrummet.

Murbrokkerne er blevet ryddet.

Der blev fundet to lig i kælderen. To gamle mennesker.

De blev kvalt, uden at nogen opdagede det.

Det gør mig ondt.

Proska.

Endelig kan jeg huske dit navn.

Forsvind.

Jeg har brug for din hjælp.

Kan du huske Kowolski? Og dynamitten, der ikke var der?

Og alt det andet?

Nu er det din tur.

Først stikker du halen mellem benene, og nu spiller du stor på den?

Jeg har udstået min straf. I lejren.

Jeg har taget min del af ansvaret.

Først og fremmest har jeg holdt ord som officer. Hvad har du?

Hvis du tror, du er uskyldig og bare kan tage en anden uniform på -

- og blive vasket ren ...

Ti stille.

Jeg har en søn.

Jeg vil vide, om han lever endnu.

Stå. Bliv nu stående.

Du må ikke vælte. Så får du med mig at bestille.

Først det ene ben, og så ...

Du skal altså høre efter. En gang til.

Nu er det sidste gang! Hvis du ikke gør, som jeg siger -

- bliver du straffet. Så finder jeg en anden.

Hvis man ikke vil høre, må man føle.

Hvis du tror, du er uskyldig og bare kan tage en anden uniform på -

- og blive vasket ren ...

- Godmorgen. - Godmorgen.

Har du fået nys om Hildes kaffe? Hvad bringer dig hid?

Vi har talt om tallene. Jeg siger til Menzel: "Walter er god nok.

Vi kan stole på ham. Han leverer. Det garanterer jeg."

- Spørg Kunkel. - Det har jeg gjort.

- Det er i skuffen. - Og den er låst.

- Du ved vist, hvad der ligger i den. - Lås den op.

Kunkel.

- Var Stehauf din kammerat? - Jeg ville overveje det.

Hvorfor? Du ved jo, hvad han har gjort.

Jeg har også gjort noget. Hvordan kan vi gøre os til dommere?

Vi bygger et nyt Tyskland op. Svin som Stehauf skal ikke slippe.

Hvor er han registreret? Det står der ikke.

Det ved jeg godt.

I alle lokaler her sidder to personer. Tror du ikke, jeg har bemærket det?

Hvorfor har du sat Kunkel til at overvåge mig?

- Hvor bor han? - Hvad sker der med ham?

Ved du, hvorfor jeg er kommet herind i dag?

Hver tjeneste koster. Når vi beder russerne om noget -

- så forventer de at få noget igen. Jeg tigger og beder Menzel.

Menzel stoler på mig, så han gør mig den tjeneste at spørge russerne.

Og han får også svar på sit spørgsmål.

Wanda?

Wanda.

- Er hun i live? - Ja.

- Hvor er hun? - Hvor er Stehauf?

Vent! Kom med.

Hurtigt væk. Kom.

Nu skal han til Hohenschönhausen. Så får han da tag over hovedet.

- Hvor er Wanda? - Hun er i Polen.

De tvangsforflytter en halv million fra Ukraine og Litauen.

Men vi har fundet hende. Det er Menzels fortjeneste.

Det tager tid, men sagen kører.

Kør bare.

Tak.

- Godmorgen. - Godmorgen.

De må sige det til ham.

- Det er hans egen skyld. - De var også med.

- Revolutionen kræver ... - De og Deres revolution!

- Sig det til ham. - Hvem tror De egentlig, De er?

Ingen har fundet den kvinde, du leder efter i Polen.

Ingen har spurgt efter hende. Det kommer de heller ikke til.

- Vil De sørge for en vogn? - Hvor skal De hen?

Hohenschönhausen.

Kürschner og Kunkel har begået fejl, men det der nytter ikke noget.

Måske behøver alt ikke at nytte noget.

Han har selv rodet sig ud i det. Og det har De også!

Kammerat Kürschner, tak.

- Jeg skal hente en til forhør. - Navn?

Stehauf, Wilhelm.

- Ikke mere! - Tag det roligt.

- Lad være! - Tag det roligt.

- Ikke mere ... - Du kommer ud herfra nu.

- Dig? - Kom med.

Kom.

Tager du mig med til dit nye Tyskland?

- Ti stille. - Så er jeg slet ikke skyld i noget.

Tag dig sammen og gå normalt.

Gå! Løb, løb!

Flyt dig.

Han må ikke slippe væk! Skyd!

Skyd!

Hvad er der sket med dig?

Har vi ikke oplevet det her før og kæmpet imod det?

Ved du, hvorfor aber ikke udvikler sig? Fordi de ikke udøver hygiejne.

- Se fremad. - Fortiden kan ikke vaskes væk.

Det er ikke hygiejne, men selvbedrag.

- Du forstår det ikke. - Skal jeg ikke bare derind?

Ti stille! Du er overkørt.

Gå hjem.

Walter.

- Hvad laver du her? - De leder efter dig.

Du må ikke tage ind på kontoret eller op i lejligheden. De venter på dig.

- Er du sikker? - Fuldstændig sikker, Walter.

De vil også tale med mig om kontrarevolutionær virksomhed.

Vi skal væk.

Her er alt, hvad du skal bruge.

Vi rejser det første stykke alene. Det hele står her. Vi mødes senere.

Walter!

Vi skal den vej.

- Skal jeg tage din rygsæk? - Nej, det går.

De gentager det samme forløb.

Nu møder de hinanden. Så kommer bilen.

Det er det rigtige øjeblik. Lige nu.

Når vi er kommet over grænsen, er vi i sikkerhed.

Der er ikke noget hegn. De henter os bare.

Nej. Det er den britiske zone. Derovre er vi i sikkerhed.

Vi venter, til det bliver mørkt, og så gør vi det.

Fint.

Kvinden, du leder efter, er polsk, ikke?

Jo.

Jeg har hørt om en lejr med polakker tæt på Hamburg.

- Men hvis hun ... - Der er hun ikke.

Jeg ved, at du elsker hende.

Måske vil du altid elske hende. Men hun er her ikke.

Jeg er her, Walter.

- Jeg tager din rygsæk. - Det går fint.

- Lad mig ... - Jeg skriger!

Så er det nu.

- Du trådte på stregen. - Det passer ikke!

Hamburg, maj 1956

- Klaus og Angelika, kom ind. - Vi vil lege mere.

I skal ind nu.

Nummer et, nummer to. I kan lege mere i morgen.

Og før I går i seng, skal I lige hilse på.

Ellers bliver jeg skuffet.

Klaus. Angelika.

Godaften, hr. Lüdicke.

- Godaften. - Godaften, hr. Lüdicke.

- Godaften, fru Lüdicke. - Godaften, Angelika.

Fint. Og nu skal I i seng.

Værsgo.

Værsgo.

Godaften, mine damer og herrer, her i studiet i Hamburg og hjemme i stuerne.

- Walter, det starter nu. - Jeg kommer.

Vi har brug for noget i glassene!

Skal vi forkæles?

- Har du vundet i lotteriet? - Vi flotter os i dag.

- Sådan. - Tak.

Fordi vi har fortjent det.

- Skål. - Skål.

- Skål. - Jeg får slet ikke set Freddy Quinn.

Intet bygger bro som musik.

Intet forbinder os tættere på tværs af grænser end musik.

Fortidens grøfter skiller os fra vores naboer, men musikken ...

Fortiden var slem nok. Hvorfor skal de altid køre rundt i det?

Nej, hvad gør det godt for? Vi må slippe det -

- og se fremad i stedet for.

Kærligheden tilgiver alt.

Den forvandler sorg til smil.

Kærligheden forklarer alt

selv forræderi, løgn og synd.

Forbander du kærligheden

fordi den er ond og grum

så tilgiver kærligheden dig også det.

For kærligheden, min kære, er mig.

Hvis du elsker så inderligt som mig

så ømt og så lidenskabeligt

til himmels, til vanvid, til alt hører op ...

Nu skal vi også høre polske folkesange i fjernsynet.

Jeg skruer lidt ned.

Walter?

Øjeblik.

Walter?

Vil du ikke blive her?