Original subtitles

Den 12. december, præcis kl. 13.13 falder sneen i Chicago.

En bygesky danner et snefnug 3.000 m over Lincoln Park.

Det tager 45 minutter, før det når jorden.

Kl. 13.58 lander snefnugget på Edith Struits kind.

Til deres guldbryllup-

-vækker Ediths mand, Irv, hendes dyrebareste skat til live.

Den spilledåse, hendes mor gav dem til deres bryllup.

8 km væk venter Martin Hamilton besøg af sin søster, Clara-

-som han ikke har set de sidste ti år.

Hun giver ham en sort Labrador-

-som er den hund, Martin mistede otte måneder tidligere-

-og som nu er hjemme hos sin herre, som om intet var sket.

Ved Gold Coast tager Louis og Christina deres søn Matthew på 12 år-

-med ud på det, han tror, er en gåtur i måneskinnet.

Han kan ikke komme på rumlejr-

-og har siddet på sit værelse i en uge og læst "Air And Space Magazine".

Han fyldes med glæde, da han ser et splinternyt teleskop-

-der peger direkte mod den stjerne, der er opkaldt efter ham.

Et lille stykke af universet, der er hans, som han deler med alle andre.

Og i et smart og lækkert indrettet hus i det eftertragtede Vestchicago-

-tjekker Tom Jacobs sin mobil og smiler.

Tom opfylder folks drømme og nyder det færdige resultat-

-over en dejlig kop kaffe.

For Tom er det bare et arbejde, men et, han er rigtig god til.

Det ved jeg, for det er mig. Chicagos hemmelige julemand-

-der altid finder den perfekte gave, uanset hvor kræsen modtageren er.

Sådan har jeg fået mit kælenavn: Mr Christmas.

Jeg elsker virkelig Chicago. Her er så meget sjæl og historie.

Det er der jo også derhjemme.

I L.A. er en 80 år gammel pølsevogn historisk.

Jeg er glad for, at du er her.

Det var meget at bede dig om at gå glip af julen med din familie.

Jeg har sagt, du ikke skal tænke på det. Jeg vil gerne være her.

Nu får vi lov at opleve en jul med sne.

Pizza! Vi bør går en pizzatur. Skal vi gøre det i aften efter filmen?

Helt sikkert. Jeg skal lige hjem inden filmen.

Jeg har et telefonmøde om 25 minutter. Jeg må smutte nu.

Hej. Jeg henter dig kl. 14. Jeg henter billetterne!

Sojacappuccino til mr Christmas.

-Dejligt at se dig, Victoria. -Jeg vidste, du sad her.

Jeg fatter ikke, at en mand af din kaliber arbejder så pudsigt et sted.

Nej, det gør du næppe. Sid ned. Hvad skyldes æren?

Den gave, du købte til mor, gik rent ind.

Hun har ikke gnægget sådan, siden far døde.

Og hun er bortrejst så længe.

Så fik jeg også en gave. Jeg kan ikke takke dig nok.

Godt, du er tilfreds. Men du kunne bare have ringet.

Så havde jeg jo ikke set dit pæne ansigt.

Og jeg ville invitere dig på middag ansigt til ansigt.

-Middag? -Som sagt vil jeg gerne takke dig.

-Dit generøse honorar var tak nok. -Lad mig nu give dig et godt måltid.

Jeg får gåsehud over de rædsler, du tilbereder i mikroovnen hver aften.

Sig nu ja. Jeg er ikke kørt så langt for at blive vraget.

-Jeg er ikke noget vrag, Tom. -Det kan jeg jo ikke sige nej til.

Herligt. Hvad med lørdag? Vi kan spise hos mor-

-og hun er jo væk, så det bliver kun os to i det store, dejlige hus.

-Og tjenestefolkene. -De tæller da ikke.

Jeg smutter igen. Jeg er for skøn til at sidde stille.

Vi ses på lørdag. Nyd din kaffe.

Mange tak.

Hallo, Paul? Er du derinde? Paul?

Paul?

Hvad sker der? Jeg har ringet på i ti minutter.

Beklager. Fem minutter. Højst.

Vi skal nok klare det.

Ja, ja. Helt sikkert. Du siger bare til.

Ja, men nu er der andet i verden end ham, og det må han forstå.

Nej, jeg er vild med ham, men han rykker jo ikke.

Jimbo. Selvfølgelig. Nej, jeg er helt vild med dig. Du er fantastisk.

Ja, i løbet i dag. Det er en aftale.

-Beklager, jeg er slet ikke klar. -Det er fint.

Gå bare i biografen uden mig, så kan vi mødes senere.

-Vi kan gå den der pizzatur. -Det er helt i orden.

-Jeg burde være hjemme og pakke. -Nej, jeg er lige her, Jim.

-Elsker dig. -Elsker dig.

Ja...

Hør her, det skal nok gå. Sig, han skal komme i gang.

Det er bombesikkert. Ja, da...

Træk vejret, Max. Der er stadig et par måneder til valentinsdag.

Der er masser af tid. Tro mig. Jeg lever ligesom af det her.

Godt. Hvis du udfylder profilen, så klarer jeg resten. Vi tales ved.

-Tom Jacobs. -Paul?

-"Tau Sig"! -Hvad laver du her?

-Nå, ja. "Tau Sig". -Fedt. Må jeg komme ind?

Vil du ansætte mig? Hvor har du hørt om mig?

"Tau Sig". Overvej at reklamere. Ellers havde jeg aldrig fundet dig.

Kender du ordsproget, at det er tanken, der tæller?

Den perfekte gave bliver mindre perfekt-

-når modtageren opdager, at den er fra en vilkårlig fyr.

Får dine kunder den perfekte gave og hele æren for den?

-Ja. -Fedt. Det er det, jeg vil have.

Paul? Jeg arbejder ikke for folk, som jeg kender.

-Det bliver personligt og noget rod. -Jeg har virkelig brug for din hjælp.

Se hende lige.

-Hold da op. -Ja, ikke? Jeg er så vild med hende.

Der er kun gået et år. Hun flyttede til Chicago kort efter mig.

Vi bor ikke sammen, og det er fint.

Albuerum, selvstændighed og sådan, men på det seneste har stemningen...

Stemningen har været lidt anspændt.

Vi er ligesom gået i stå. Jeg har brug for at gøre noget stort-

-for at komme tilbage på sporet. Jeg finder næppe noget bedre end hende.

Jeg har brug for den ultimative julegave.

Der er under tre uger til jul. Det kan jeg ikke nå. Beklager.

-Vil du ikke nok? Storebror? -Jeg ved ikke...

-For din lillebrors skyld? -Jeg skal tænke over det.

-Men jeg lover ikke noget. -Jeg hører, hvad du siger.

Før jeg beslutter, om jeg kan hjælpe dig, skal du udfylde sådan en.

-Hvad er det? -Det er Jenny i en nøddeskal.

Hvad?

Folk er så enkle. Vi vil gerne tro, vi er som smukke, unikke snefnug.

Men vi er faktisk bare små variationer af den samme isklump.

VIL GIVE HENDE DEN PERFEKTE GAVE. ANER IKKE HVAD.

Tag nu det første spørgsmål: "Kan lide?" og "Kan ikke lide?"

Undersøgelser viser, at 52 procent af befolkningen kan lide hundehvalpe.

Utroligt.

Nogle er måske flottere end andre, men de er stadig bare isklumper.

Tak, Jimmy.

Ikke alle er lige gode til at dele deres inderste følelser.

Eller måske er deres partnere ikke så gode til at lytte.

BEDSTE BARNDOMSMINDE?

-Du skal udfylde det hele. -Jeg kender ikke hendes bedste minde.

Har du spurgt hende?

-Det smager godt. -Tak, skat.

Hvad er dit bedste barndomsminde?

Hvallejr

Nogle svar kræver lidt mere benarbejde.

Hvis man vil lære nogen at kende, skal man læse deres yndlingsbog.

Bøger = Deprimerende Men gode!

Spørgsmålene behøver ikke at være indviklede. Ligesom nummer fire.

Hvordan slapper de af?

Elsker: Naturen. Dyr. Heste?

Nogle gange kan de enkleste spørgsmål føre til de dybeste svar.

Men ikke hver gang.

Det hjælper at stille de store spørgsmål for at se-

-hvad der bevæger dem. Men det kræver diskretion.

Folk er ikke altid ærlige. Ikke engang over for sig selv.

Hvis man virkelig vil vide, hvad der driver folk-

-bliver man måske nødt til at opleve det selv.

Det kan føles umuligt at svare på spørgsmålene-

-men sammen med den rette, kan de jo ikke være tydeligere.

Nej, jeg giver ikke op. Men det er umuligt.

-Jeg troede, du var god til det her. -Ja, men det tager tid.

To uger er ikke nok til en, der er så spændende som Jenny.

Tillykke, hun er en vinder. Og meget sværere end mine andre kunder.

Ja, derfor skal du hjælpe mig.

Kom nu, Tom. Du giver da ikke bare op, vel?

-Hvad sker der? Klarer du dig? -Jeg træner. Det er en travl dag.

-Kunne du vente med det? -Gid, jeg kunne.

Jeg føler mig som et uhyre. Jeg skal falde ned. Bare snak videre.

-Hvad sagde du? -Det er umuligt.

Jeg er nødt til kun at fokusere på hende.

God idé. Så har du luret hende i løbet af nul komma fem.

-Kom til middag i morgen. -Hvorfor?

Så kan du møde hende og få alle oplysningerne.

-Paul har fortalt, du er konsulent. -Har han?

Da jeg fortalte Jenny, at du kom, spurgte hun, hvad du lavede, så...

Men han fortalte ikke så meget. Hvilken slags konsulent er du?

Jeg er inden for økonomi og branding. Det sædvanlige, du ved.

-Det lyder rigtig smart. -Ja, gør det ikke?

Arrangerer du også sammenkomster?

Du må have mange kontakter med din brede erfaring.

Ja, altså...

-Det er sket en sjælden gang. -Er det?

Perfekt. Det er lige dig, jeg skal bruge.

Jeg henter mere vin. Vil du have mere vin?

-Vil I have mere vin? -Det vil jeg gerne. Tak.

Hvad snakker hun om? Jeg kan ikke arrangere noget.

Hvorfor sagde du så, du kunne?

Jeg kunne godt bruge din hjælp, Tom.

Ja, da. Hvad har du brug for?

Paul har måske fortalt, at jeg har et velgørenhedsprojekt.

Ja, du skaffer husly til trængende familier.

Det så jeg på internettet.

Jeg står stadig for kontoret i L.A.-

-men jeg overvejer at udvide til Chicago.

Derfor vil jeg afholde et arrangement.

Det lyder fint. Så kan du bo her og stå for det.

Ja, måske... Julen er jo hjerternes fest-

-så jeg ville sprede budskabet med et stort julearrangement.

Og jeg er jo ny i byen, så jeg har brug for hjælp.

Du ved med økonomi og branding. Den slags ting.

Beder du ham om hjælp til et julevelgørenhedsarrangement?

Ja, det ville være skønt. Jeg ved, at to uger er kort tid.

Ja, det er kort varsel.

Men jeg tror, vi kan klare det. Hvis du vil.

Og så ville jeg faktisk have en ven her i byen-

-for vi skal jo nok være sammen hver dag.

Undskyld. Det var ikke min mening at overfalde dig.

Jeg har lige mødt dig, og nu prøver jeg at hverve dig.

-Det skal du ikke tænke på. -Bare glem det.

Nogle gange bliver jeg lidt ivrig.

Sig ja.

Ved du hvad? Jeg vil gerne hjælpe dig.

-Vil du? -Ja. Jeg kan da ikke andet.

-Hold da op. Tak. -Ja, mange tak, Tom.

Det var så lidt, Paul.

Nå, men da vi kun har kort tid, hvornår skal vi så begynde?

Hvad skal du i morgen?

Det bliver alle tiders.

Jeg forstår ikke, at det er positivt, at jeg har en ny opgave inden jul.

Du slår to fluer med ét smæk. Snak om arrangementet-

-og drej samtalen ind på hendes dybeste ønsker.

Og du tjener penge, så det går jo godt.

Vi har forskellige opfattelser af begrebet "godt".

Nu kommer hun. Jeg holder dig underrettet.

-Hej! -Hold da op. Krammer vi nu?

Undskyld forsinkelsen. Jeg gik forbi Rookery Building og måtte derind.

Skønt sted. Hvor er her bare pudsigt.

-Hvad er der? -En anden kunde brugte samme ord.

Det er sjovt, hvordan det samme ord kan lyde helt forskelligt.

-Er du tørstig? -Mon de har urtete her?

-Drikker du ikke kaffe? -Det gjorde jeg.

Paul og jeg prøver at undgå koffein. Så slapper han bedre af.

-Det trænger han vist til. -Han har prøvet alt.

-Massage, sovepiller, aromaterapi. -Hvad med et mindre stressende job?

Prøv at foreslå det og fortæl mig, hvordan det gik.

Har du hørt om ASMR? "Autonomous Sensory Meridian Response".

Det er videoer, der får en til at slappe af-

-med folk, der hvisker og vand, der koger.

-Ser Paul dem? -Han kan ikke sove uden.

Hvad vil du have?

Hold da op. Det er længe siden, jeg har fået koffein.

-Paul er her ikke, så slå dig løs. -Ja.

-Så tager jeg en sort kaffe. -Rolig nu!

-Justin, en sort kaffe mere, tak. -Selvfølgelig.

Lad os se på det.

Arrangementet er om to uger, så det vigtigste er at finde stedet.

-Hvad har du i tankerne? -Et stort sted.

Jeg håber, der kommer mange. Gerne et sted med sjæl.

Altså ikke en pandekagecafé.

Og gerne med betjening.

Så skal vi ikke betale ekstra for det.

Og der skal være et køkken, så vi kan lave mad. Tak.

Jeg har glemt, hvor godt kaffe smager.

-Så det, du søger, er... -Et stort sted med sjæl.

Inklusiv betjening og køkken.

Vi skal have det de næste to uger, selvom det er årets travleste tid.

-Og billigt. Det er jo umuligt. -Jeg tror, jeg kender et sted.

-Det er da løgn. -Vi kan måske se det i morgen.

-Det ville være fantastisk. -Perfekt.

-Hvordan går det? -Der er styr på alt.

Du burde have givet mig ansvaret for længe siden.

-Er Chicago stadig magisk? -Ja, det sneede i dag.

-Arbejder jeg for en otteårig nu? -Fik du min mail?

Ja, det er en god idé, men kan det lade sig gøre?

Jeg har fundet en, der kan hjælpe.

En Pauls venner fra broderskabet.

-Er han pæn? -Meg?

-Hvad? -Vi har begge to kærester.

Hvorfor er det relevant?

-Ja, han er pæn. -Jeg vidste det.

Glem det. Jeg skal kun bruge hans ekspertise.

-Og hans krop. -Jeg lægger på nu.

-Vi tales ved. Jeg savner dig. -I lige måde. Hej.

-Hold da op. Hvor er det... -Pudsigt?

-Her er jo helt fantastisk. -Ja, det er næsten som et museum.

-Ja. -Lad mig hjælpe.

Glædelig jul til mig.

Hej, Victoria. Det er Jenny Stone. Den ven, jeg fortalte dig om.

-Dejligt at møde dig. Her er smukt. -Ja, mor har god smag.

Jeg går ud fra, det kan dække dit behov.

Det er perfekt. Tak, fordi vi må være her.

Hvis det betyder, jeg har krammet på Thomas, er det besværet værd.

Fortæl Jenny lidt om husets historie.

Det er bygget i 1870 og er blevet restaureret gennemgribende siden.

-Et år senere blev det ret kendt. -I 1871?

Siger du, at huset kan forbindes til den store brand i Chicago?

Nogle kalder det en vandrehistorie. Du kender vel årsagen.

Ja, mrs O'Learys ko væltede en lanterne i laden.

Ja, men det med koen er noget sludder.

Det hedder sig, at Margaret, fruen i huset-

-forelskede sig i en fattig skomagersøn, Nathaniel-

-men faderen fik hende forlovet med en rig families søn, Alexander.

Selvom Margaret var forlovet, var hun forelsket i Nathaniel-

-og ville have ham.

Så de mødtes i skjul i O'Learys lade.

I ugerne op til brylluppet blev Alexander mistroisk-

-fordi hans kommende kone forsvandt om natten. Han fulgte efter hende.

Han fandt de to elskende i laden.

Han blev rasende, greb sin pistol og dræbte Nathaniel.

Margaret kastede en lanterne mod Alexander og påsatte branden.

Hun låste laden, overlod ham til sin skæbne, ilede hjem-

-kastede en løkke over et spær i laden og hængte sig!

Hun ønskede kun at blive genforenet med sin elskede.

Hvis historien er sand, var hendes kærligheds ild så stærk-

-at den omsluttede hele byen-

-bortset fra hendes hus, der modstod branden.

I ved jo, hvad man siger om en kvindes vrede...

Det er den mest romantiske historie, jeg har hørt.

Enhver god romance bør indeholde mord og masseødelæggelse-

-men det er en herlig historie, der kan indlede omvisningen.

-Skal vi? -Ja, tak.

Vi har et fuldt udstyret køkken-

-og vores kok laver de skønneste hapsere.

De er med laks, estragonkylling og svampecappuccino.

Det lyder skønt, men jeg havde forestillet mig noget mere simpelt.

Ja, det havde du vel.

Godt så.

Det er musikværelset, hvor min far har spillet violin i årenes løb.

Det er balsalen. Den er perfekt til vals.

Wienervals, hvis man føler sig lidt dristig.

-Skal vi danse? -Ja.

Eller hvad det skal forestille.

Sikke et sted. Og så gratis. Hvordan klarede du det?

Victoria er en taknemlig kunde, som vist også er lidt lun på mig.

Det forstår jeg. Du er jo så uselvisk og praktisk. Ikke fordi...

Lad os skifte emne.

Jeg så, du skrev noget ned. Skal vi tale om det?

Nej, det var bare småting. Dem vil jeg ikke kede dig med.

Men vi bør tale om de store træk.

Jeg vil gerne høre mere om organisationen-

-så vi kan lægge en strategi for arrangementet.

Vil du med ind? Så kan du se, hvordan det foregår.

Det er de familier, vi har hjulpet.

Når det bliver hårdt, husker jeg på, at det er besværet værd.

-Det er et fint sted at arbejde. -Og bo. Min lejlighed er ovenpå.

Har du svært ved at adskille privatliv og arbejdsliv? Trist.

Dine kolleger må drive dig til vanvid.

Ja, dem alle sammen. Jeg driver mig selv til vanvid.

Jeg håber, der kommer flere til.

Det må have været svært at forlade dit tidligere liv.

Det er kun midlertidigt.

Her er masser af mulighed for vækst-

-men jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver. Det er godt at være tilbage.

-Tilbage? -Jeg er jo herfra.

Vi flyttede til L.A., da jeg var barn. Jeg har savnet det lige siden.

-Er du fra Chicago? -I den grad.

Det føles rigtig at være her. Som om jeg er kommet hjem.

Jeg er glad for, at du er her. Du finder måske en grund til at blive.

Ja, man ved jo aldrig. Det gør jeg måske.

Har du hjulpet alle de mennesker?

Ja, med at betale deres huse, finde arbejde og købe madvarer.

Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe. Vi har været heldige.

-Hvad er der? -Ikke noget.

Du gør virkelig et vigtigt stykke arbejde.

Tak.

Jeg bør smutte. Du har hængt nok på mig i dag.

Nej, det har været en dejlig dag.

Vil du med op og have varm kakao som tak for alt, hvad du har gjort?

Ja, tak.

Jeg elsker julen. Familiehygge og varm kakao.

-Sneen. -Den knitrende pejs.

Det er den bedste højtid, der findes.

Jeg er helt enig. Der er noget magisk ved den.

Og musikken. Jeg elsker julemusik.

-Hvad er din yndlingsjulesang? -"Baby Won't You Please Come Home?"

-Det er ikke en julesang. Prøv igen. -Jo, når min far sang den.

Så flettede han julen ind i den.

-Var din far musiker? -Han spillede blues.

Han var ikke berømt, men han spillede på bluesklubberne i Chicago.

-Jeg elsker triste sange. -Det gør jeg også.

Jeg voksede op med blues. Hvor er det sejt, din far spillede blues.

Ja, se. Jeg har et billede her. Undskyld.

Der er han og hans band. "Robert Stone And The Chicago Fire".

Det er min far i midten og så Sam Baker. Han var nærmest min onkel.

-Vent. Hvem er det? Er det dig? -Ja.

Hvor er du sød.

-Jeg ville gerne høre dem. -Det ville jeg også virkelig gerne.

Det var før internettet, så de har kun indspillet et par sange.

Jeg købte ikke deres plade, for jeg troede ikke, det var nødvendigt.

Jeg har ikke hørt min fars stemme i næsten 20 år.

Jeg var otte, da jeg kom med på klubberne og hørte ham spille.

Mor hadede det.

De elskede hinanden, men skændtes, så det bragede.

En dag havde min mor fået nok-

-så hun pakkede vores ting-

-og den 1. december flyttede vi til L.A. og begyndte på en frisk.

Nu er jeg med. "Baby Won't You Please Come Home For Christmas?"

Den handlede om, at hans livs kærlighed forlod ham.

Han ringede og sang den for hende hver dag.

Min mor var ved at blive skør, men det var så romantisk.

Vi tog aldrig tilbage til Chicago-

-men nogle år senere besøgte min far mig på min fødselsdag.

En uge senere omkom han i et biluheld. Jeg fik aldrig sagt farvel.

-Det gør mig ondt. Det er så trist. -Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det.

Jeg er glad for, at du sagde det.

-Jeg må hellere smutte. -Ja.

Endnu engang tak for hjælpen.

-Det var aldrig gået uden dig. -Det var så lidt.

Jeg må hellere gå.

Hvis vi skal mødes igen, ringer du bare.

Helt klart. Vi snakkes ved.

-Hej igen. Og tak. -Hej. Selv tak.

-Hav en god aften. -I lige måde.

Hvad er det, du laver?

Perfekt!

Kommer nu!

Kommer nu! Jeg kommer nu!

-Hvad er der? -Hej! Undskyld. Passer det dårligt?

Undskyld. Jeg fik din adresse af Paul og har ringet...

Nej, det er helt fint. Giv mig lige et øjeblik til at få en trøje på.

-Og nogle bukser måske? -Modtaget. Bukser.

Undskyld. Jeg er stadig ikke helt vågen.

Jeg er ikke rigtig morgenmand. Jeg er næsten klar. Vent lidt.

Det er helt i orden.

Sådan.

-Frisk levering fra Cafe Le Breton. -Tak.

-Hvor er du frisk. Hvad er klokken? -6.30.

-Om morgenen? -Er du funktionsdygtig?

Jeg blev så inspireret i går og ville så gerne dele det med dig.

Jeg fandt på et tema: Julen.

Det handler om at give, om familie og varme. Hvorfor gøre det indviklet?

Maden kan være folks livretter. Småkager og karameller.

-Vi kan lave peberkagehuse. -God idé.

Vi har en dato og et tema, så jeg kan sende invitationerne ud.

Vi har kun en uge, så vi skal skynde os.

-Har du en kuglepen? -Har jeg fortalt dig om min udsigt?

Det er byens bedste. Udsigten fra verandaen er helt fantastisk.

Gå bare derud.

Du vil elske solopgangen. Sådan, ja.

Hold da op. Du har ret. Her er fantastisk.

Gud, er det Lincoln Park Zoo? Der kom jeg altid som barn.

Gad vide, om det har forandret sig de sidste 20 år. Tom?

Zoologisk have, ja. Det er fint, hvis man er til dyr.

-Er alt i orden? -Ja, da. Hvorfor?

Tja, du opfører dig lidt...

-Reserveret? Sejt? -Tosset.

Jeg forventede ikke, en smuk kvinde kom, mens jeg var iført undertøj.

-Derfor er jeg lidt nervøs. -Sagde du "smuk"?

Tom er færdig med at være pinlig nu, så lad os se på planerne.

-Lavede du alt det i går? -Og i morges.

Der er forslag til pynt, gaver, opskrifter, peberkagekonstruktioner.

Vent. Det er en artikel fra "Architectural Digest".

-Jeg er ret grundig i min research. -Det må man sige.

Der er meget, vi skal nå på kort tid.

Jeg håber, Victoria kan lide gratis julepynt.

Ja.

Godt, hit med en sløjfe. Kom så.

Lige der, ja.

-Hej! -Paul? Hej.

-Hvem er det? -Kæresten.

-Herligt. -Hvor er her flot.

Skulle du ikke arbejde?

Jo, men jeg var tidligt færdig, så jeg ville se, hvordan det gik.

-Perfekt timing. Vi er færdige. -I kender mig jo.

Jeg kommer i sidste øjeblik og tager æren.

-Paul. Vi har ikke hilst på hinanden. -Victoria Stole. En fornøjelse.

Vi skulle lige til at spise. Vil du spise med?

-Jeg vil ikke forstyrre. -Jeg insisterer.

Det bliver rart med en mand mere.

Jeg har følt mig som det tredje hjul hele dagen.

Utroligt. Efter et år flytter du tværs over landet til ham.

-Jeg ved ikke helt, om... -Det må være meget alvorligt.

Tror du ikke, Tom? Er de ikke et skønt par?

Jo, hun er skøn. De er skønne. I er skønne.

Trist, du ikke har politiske ambitioner. Sikke et par.

Det her er hyggeligt. Er det ikke hyggeligt?

Tak, fordi Jenny må holde sit velgørenhedshalløj her.

-Her er fantastisk. -Det er ikke mit hus endnu.

Ikke så længe mor klamrer sig til livet som en stædig koalabjørn.

Hun er sjov.

-Det er sådan et hus, jeg talte om. -Jeg kan nu godt lide min lejlighed.

Den er fin, men man kan ikke opdrage fem børn i en lejlighed.

-Fem børn? -Ja, fem børn kræver et hus.

Familier har brug for plads. Han er et godt parti.

En mand med en plan for fremtiden. Hold godt fast i ham.

Se dig godt om. Det er sådan noget, vi skal stræbe efter.

Endnu engang tak, Victoria. Vi tales nok ved, Tom.

-Vi ses snart. -Hej, hej.

Mange tak for mad. Jeg må også hellere komme hjem.

Vil du have en godnatdrink? Jeg kan vist ikke køre hjem nu.

-Nej, tak. En anden gang? -Kom nu. Bliv nu her.

Du må også gerne overnatte. Vælg det værelse, der passer til dit humør.

Farvel, Victoria.

Hvor var det fedt. Jeg føler-

-at jeg kun nåede at se en brøkdel af huset. Hyggede du dig? Skat?

Jenny, hvad er der?

Fem børn? Helt ærligt. Fem? Hvor kom det fra?

Jeg kommer fra en stor familie og har altid ønsket mig fem børn.

Fint. Så tal med mig om det ansigt til ansigt. Ikke foran fremmede.

Jeg troede ikke, det var så slemt. Det skal jo ikke være lige nu.

Jeg har aldrig hørt dig sige det før.

Jeg kan godt nøjes med fire, hvis det er bedre.

Det var en god vits. Det var en god... Det var...

...ikke nogen god vits. Undskyld.

Jeg blev bare revet med. Jeg ville ikke gøre dig forlegen.

Det er da ikke så slemt, at jeg tænker på vores fremtid, vel?

Du skal bare vide, at jeg er bombesikker på vores forhold.

Jeg har store planer for os.

Jeg vidste, det ville ske.

-Jeg er lidt ude af den. -Det kan jeg se.

-Stop nu med de armbøjninger, Paul. -Du skulle have hørt hende i bilen.

Hun begyndte at sno sig. Som en orm.

Gjorde hun det? Få nu styr på det her.

Du kan takle det meget bedre, hvis du bare-

-holder op med at lave... armbøjninger.

-Fem børn? -Ja, ikke?

Det er ikke kun de fem børn, men det, at han overhovedet taler om børn.

Vores fremtid. Frier han nu til mig?

Vildt. Hvad skal jeg med den oplysning?

Det er da godt, han taler om fremtiden.

Ja, men han planlægger den uden mig. Fem børn?

Jeg troede, kvinder var vilde med den slags. Ægteskab og børn-

-og en fyr, der tænker på fremtiden.

Ja, nogle kvinder. Men er Jenny den type?

Det tror jeg, men er det dét, jeg vil have?

Et eller andet føles lidt forkert.

-Det skal måske ikke være med ham. -Hvad mener du?

Der er kun gået et år. Slå bremsen i.

Jeg har ikke ansat dig for at slå bremsen i.

Du skal finde den gave.

Du skal måske lægge planer for fremtiden med en anden.

-Nej, det er skørt. Du er skør. -Jeg nævner det bare.

Tom er ikke perfekt. Han er sød og nuttet, men... Det er lige meget.

-Hvorfor? -Jeg har kun kendt Tom en uge.

Jeg er jo stadig sammen med Paul-

-og det smider man ikke bare væk. Jeg flyttede til Chicago for hans skyld.

Du er i Chicago, fordi du skal lave forretninger.

Og han har ikke friet til dig. Du er fri, søde.

-Din sjæl er ikke knust. -Jo. Og mit hjerte sygner hen.

Hold op med at være så dramatisk. I er nok bare lidt forvirrede.

Du har nok ret. Jeg tænker for meget over det og forhaster mig.

Slap af et øjeblik, lad det bundfælde sig, og så er du klar igen.

-Bare tag dig god tid. -Du har nok ret.

Det skal nok gå. Vil du hjælpe mig med at gøre det godt igen?

I skal stadig planlægge det der arrangement, ikke?

Er det forkert, at jeg glæder mig til at se ham?

Jeg ønsker jo det bedste for dig.

-Hvad vil du selv? -Aner det ikke!

Jeg aner det ikke. Jeg er så forvirret. Men du har nok ret.

Jeg skal bare slappe af og se, hvad der sker.

-Prøv at slippe det. -Tak, Meg.

-Du er en stjerne. Vi tales ved. -Godt, boss. Vi tales ved. Hej.

Det var dejligt, du ringede. Jeg var ved at blive skør på kontoret.

-Det er lige, hvad jeg trængte til. -Fornøjelsen er på min side.

Det er endt med at blive en dejlig dag alligevel.

Tænk, at pladebutikken stadig ligger her.

Det er Chicagos bedste pladebutik.

Hvis nogen kan finde et Robert Stone-album, er det dem.

Du har da prøvet at finde det, ikke?

Jo, for et år siden, men det lykkedes ikke, så jeg tog det som et tegn.

Du er måske heldig nu.

Hej, Rosie. Vi skal have hjælp til at finde et bluesalbum.

Hvad leder I efter? Hvis det er blues, så finder vi det.

Min vens far spillede i et band, der indspillede et album.

-Havde det band et navn? -Du har næppe hørt om dem.

-Det ved man aldrig. -"Robert Stone And The Chicago Fire"?

-Dem har jeg aldrig hørt om. -Hvad sagde jeg?

Men du kan finde det, ikke?

-"Robert Stone And"... -"The Chicago Fire".

-Lad mig se, hvad jeg kan gøre. -Tak.

Men du finder næppe noget.

Jeg har mange venner i byen. Du skal ikke opgive endnu.

Jeg tror på dig, Rosie. Ring, hvis du finder noget.

Jeg elsker det her sted. Jeg har så mange minder herfra.

Min far og jeg gik den her tur hver søndag på vej til pladebutikken.

Se lige. Man kan se vandet genspejle sig i det.

Det er længe siden, du har været her. Det kom op for syv-otte år siden.

-Hvad så? -Paul skal arbejde over. Igen.

-Han må virkelig elske sit arbejde. -Ja, nogle gange bliver jeg jaloux.

Vi skulle gå en pizzatur i aften.

Det er tredje gang, han aflyser i den her uge.

Ja, jeg skal ikke noget.

Jeg ville alligevel følge dig hjem. Så spiser vi pizza imens.

Tænk, at du bedre kan lide Pizano's end Lou Malnati's.

Jeg sagde, jeg stadig kan smage den. Din mening tæller ikke-

-for dine smagsløg er blevet ødelagt af de såkaldte pizzaer i L.A.

-Jeg tænker stadig på Pequod's. -Smagte vi den?

Det gør vi næste gang. Så skal vi smage dem med tynd bund.

Det er min drøm! Du skal ikke lege med mit hjerte.

-Du elsker at være her, hvad? -Ja, jeg gør.

Gid, jeg aldrig var flyttet. Det føltes som at være 12 år igen.

Vi gjorde alt det, jeg elsker. Musikken, maden, historien, folkene.

-Så, så. -Det må du undskylde.

Det er helt i orden.

Det har været sådan en dag, jeg havde med min far.

Og for første gang længe følte jeg, han var med mig igen.

Han ville nok have været stolt af den, du er nu.

Jeg mener det.

Du er helt fantastisk. Du giver uden at forvente noget til gengæld.

Du følger dit hjerte, hvor det end fører dig hen-

-og ikke ret mange har det mod og den lidenskab.

Vi bør ikke gøre det her. Jeg er jo sammen med Paul.

Det må du undskylde.

Luk op! Kom nu, det er mig.

-Hvad så? Du virker anspændt. -Det kan man godt kalde det.

Det er ikke, som du tror.

Den er jeg med på! Jeg aner ikke, hvad jeg tror.

Jeg kan ikke vente længere. Sig nu, at du har fundet en gave.

-Handler det om gaven? -Ja.

Sig det nu. Ved du, hvad hun skal have?

-Nej, ikke endnu. -Det er bare ikke godt.

Jenny har været fjern på det seneste. Jeg ved ikke...

Jeg er desperat. Og jeg har måske gjort noget lidt for spontant.

-Paul, den er... -Stor, ja. Og vildt dyr.

Det er måske det, jeg har brug for, hvis jeg skal få styr på det her.

Og hvis der er tvivl om, hvorvidt hun siger ja-

-så får din gave den til at forsvinde helt.

Ikke?

Tom? Er alt i orden?

Nej, jeg synes ikke, det er en god idé.

Gaven er sikkert genial. Du er jo mr Christmas.

Nej, jeg tror ikke, jeg skal hjælpe dig. Føles det ikke forkert for dig?

Jeg vil ikke narre Jenny til at gifte sig med dig. Det er jo det, vi gør.

Vi narrer hende til at tro, at du kender hende godt, men det er løgn.

-Jeg kender hende da. -Gør du?

-Hvad er hendes yndlingssang? -"Don't Stop Believin'".

Nej, det er ingens yndlingssang. Det er din yndlingssang.

Tænk, at jeg har gjort det her! Gør jeg det ved alle mine kunder?

Nej, du hjælper dem, ligesom du hjælper mig. Det er jo dit arbejde.

-Ikke længere. Jeg siger op. -Hvad?

Jeg kender ikke hendes yndlingssang, og hvad så?

-Hun har fortjent bedre, Paul. -Hvad angår det dig?

Undskyld. Det var ikke meningen, det skulle ske-

-men jo bedre, jeg lærte hende at kende, desto...

Er der sket noget mellem jer?

Jeg... kyssede hende i aftes.

Undskyld. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle...

Du er noget af en storebror, hvad?

-Kyssede I? -Ja! Det skete bare.

Vi gik gennem byen, og mine barndomsminder kom tilbage-

-og så fortalte jeg om min far. Så sneede det.

-Den perfekte storm. -Ja.

Så sagde han en masse vidunderlige ting til mig, som folk aldrig siger-

-og så gav jeg efter.

Hvordan var det så?

Det var perfekt og frygteligt og magisk og helt forkert-

-og alle de modstridende følelser-

-samlet i et eneste vidunderligt frygteligt øjeblik.

-Tænk, at jeg gjorde det. -Sikke et kys.

Ja. Hvad skal jeg gøre?

Har du fortalt Paul det?

Nej.

-Gør du det? -Ja, da. Men hvad skal jeg sige?

Han har ringet forgæves seks gange, for jeg vil ikke lyve for ham.

-Jeg er et virkelig dårligt menneske. -Sludder.

Du er bare havnet i en indviklet situation.

Det må man sige.

-Hvornår skal du se Tom igen? -Til arrangementet om tre dage.

Så har du tre dage til at regne resten af dit liv ud.

Tak, Meg. Du er en stjerne.

Jeg ved, du træffer den rigtige beslutning. Elsker dig.

-I lige måde. Vi tales ved. -Vi tales ved, søde.

-Jeg har prøvet at ringe til dig. -Ja, undskyld.

-Vi skal tale sammen. -Ja, det skal vi.

Jeg ved ikke, hvad der er sket de sidste par uger.

Eller de sidste par måneder faktisk. Vi har været...

...ude af balance. Men det vil jeg gerne rette op på.

Gøre det godt igen for altid. Jenny...

...vil du gifte dig med mig?

Er det chokket over det?

-Hvad foregår der? -Paul...

Paul, jeg kan ikke gifte mig med dig.

Ja...

Jeg vidste, at det var et skud i tågen, men jeg var nødt til at prøve.

Det, der skete mellem os, var bare-

-to mennesker, der indså, at de ikke passede sammen.

Jeg klamrede mig til dig og kvalte dig.

Det gjorde vi begge to.

Og på et tidspunkt havde vi indset det.

Men det er ikke kun det, vel?

Tom.

Han har fortalt mig, hvad der skete.

Det gør mig så ondt, Paul. Det er min skyld. Du må ikke bebrejde ham.

Jeg har allerede givet ham en på skrinet.

Nu er jeg for trist til at være sur. Undskyld, hvis jeg pressede dig til-

-at flytte til Chicago.

Du skal ikke sige undskyld. Jeg elsker den her by.

Det er jeg glad for.

-Hvad er din yndlingssang forresten? -"Baby Won't You Please Come Home?"

Ja. Jeg skød helt forbi. Jeg burde måske lytte til den.

Vil du stille den ind på biblioteket? Tak.

-Sikke et postyr. -Ja, beklager. Her sker meget.

Det er prisen, når man er fantastisk.

-Hvor gemmer Tom sig? -Det ved jeg ikke.

Vi skulle mødes her, men jeg har ikke set ham.

-Hvad er der sket? -Paul og jeg har slået op.

Det var trist. Det gør mig ondt.

-Men det overrasker mig ikke. -Hvad?

Alt det med Tom. Han burde have vidst bedre.

Sært, at det ikke er gået galt tidligere.

Victoria, hvad snakker du om?

-Ved du ikke, hvad han laver? -Jo, han koordinerer arrangementer...

Hej.

Undskyld. Jeg burde have ringet, men du trængte nok til lidt fred.

-Er alt i orden med stedet? -Mr Christmas?

Victoria talte altså sandt. Du skal fortælle mig alt.

-Det ville jeg også. Det lover jeg. -Hvornår?

Vi skal ikke tale om det her. Jeg må hellere vise dig det.

-Har du researchet mig? -Det er mit arbejde.

-Jeg sagde til Paul, det var en... -Det er ikke Pauls skyld.

Hvor er jeg dum. Har du bare studeret mig?

Nej. Eller jo. Sådan begyndte det, men...

Jeg troede, at du spurgte om alle de ting-

-fordi du faktisk var interesseret i mig.

-Var det overhovedet ægte? -Ja.

Lyver du så bare for folk? Og leger med deres følelser?

Jeg prøver at hjælpe folk.

Ved at udspørge dem og så udnytte det?

Hvad så, når de opdager, at den kærlige og personlige gave-

-der betød alt for dem, kom fra en fremmed?

Det er ikke udnyttelse. Hvis man vil have en forbindelse til en-

-skal man vide, hvad der betyder noget for vedkommende.

Jeg får kunderne til at indse, hvad det er.

Og så får du dem til at forelske sig i dig.

Det er fint. Jeg er kommet videre.

Du skal ikke komme til arrangementet. Jeg har styr på det.

-Kan vi ikke tale om det? -Der er ikke mere at tale om.

-Paul... -Jeg slår dig ikke.

-Hvad er der sket? Du ser rædsom ud. -Tak.

Jeg... friede til Jenny.

-Hun sagde nej. -Det gør mig ondt.

Ja, det er noget rod.

Så jeg løber en maraton og prøver ikke at gå amok. Det er fint nok...

Jenny opdagede, hvad vi havde gang i-

-så hun hader mig nu.

Det skal nok gå.

-Hold da op. Vi er ret ynkelige. -Ja.

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. -Bare kram det væk, så går det.

Det skal nok gå. Jeg er her for dig. Det skal nok gå.

Jeg ville drukne mine sorger i aften, og hvis du vil være med til det-

-er du mere end velkommen. En ulykke kommer sjældent... du ved.

Du er den eneste ven i byen, jeg ikke har datet eller arbejdet sammen med-

-så mine muligheder er begrænsede.

-Elsker dig. -I lige måde.

Du kan ikke sige nej. Det er faktisk ret pænt af mig.

Det er vel bedre end at være alene i julen.

-"Tau Sig"? -"Tau Sig".

Jeg er nødt til at holde min puls oppe.

Du hjalp hende til at indse, at vi slet ikke passede sammen.

Jeg kan trøste dig med, at hun næppe vil tale med mig igen.

Det er ingen trøst. Jeg får det faktisk skidt med det.

Jeg prøver stadig at komme mig over, at Jenny og jeg ikke passer sammen.

Men det gør ondt.

Sådan er det bare.

Du og Jenny...

Hvorfor skal vi alle sammen være kede af det og alene?

Hvis hun skal ende sammen med en anden-

-kan jeg ikke komme i tanke om nogen, der ville behandle hende bedre.

Hvad laver du?

Du skal finde på et navn. Jeg kommer tilbage om lidt.

-Det hele er klaret. -Mange tak.

-Jeg vil gerne have lidt vand. -Naturligvis.

Jeg må tilstå, at det er en god fest. Normalt føles det så stift.

-Jeg er glad for, det endte sådan. -Ja, alle lader til at hygge sig.

Eller måske ikke alle. Jeg var jo lidt betaget af Tom.

Han er flot, charmerende og betænksom.

-Og en løgner. -Hvem er ikke det?

Jeg giver normalt ikke op, men jeg heller ikke et uhyre-

-så jeg vil ikke stå i vejen for to, der er så vilde med hinanden.

Jeg ved, at det var svært at høre-

-men Tom får en masse godt ud af sin evne.

Han løj for mig. Jeg åbnede mig, fordi jeg troede, han holdt af mig.

-Men han udnyttede det bare. -Hvad nu, hvis han holder af dig?

Jeg skal holde tale nu. Hav mig undskyldt.

Må jeg få jeres opmærksomhed?

Jeg er ikke vant til at holde tale, så bær over med mig.

Tak, fordi I er kommet-

-for at skabe opmærksomhed om Family Shelter Network.

Vores mål er at åbne en afdeling her i Chicago.

Det skyldes gavmilde mennesker som jer-

-at vi kan hjælpe trængende familier.

Det er familier som vores, der bare har brug for ekstra hånd nu og da.

Med penge og mere opmærksomhed-

-kan vi huse og hjælpe de familier, der har mest brug for os.

Tak.

Sam?

Pas godt på pladen, Jen.

Den er signeret af en af verdens bedste bluesmusikere.

Og pas rigtig godt på den her.

Din far gav mig den for 20 år siden.

Jeg skulle passe på den for ham. Han ville nok gerne have, at du fik den.

-Hvordan...? -Rosie og jeg ringede rundt til alle.

Det viser sig, "Robert Stone And The Chicago Fire" indspillede et album.

Vi fandt en, der havde et eksemplar.

Jenny, det var aldrig min mening at såre dig.

Du tror måske, jeg prøver at narre dig igen, men det gør jeg ikke.

De seneste uger har jeg lært dig at kende og er blevet forelsket i dig.

Det kan godt være, jeg bilder mig noget ind-

-men hvis du føler bare en brøkdel af det, jeg føler, så giver jeg ikke op.

Jeg spiller den sang foran dit kontor-

-hver eneste dag i december resten af mit liv for at få en chance til.

Hvad siger du til det?

Det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået.

Så bare vent til næste år.

Altså hvis du beslutter dig for at blive her.

Tror du, jeg vil forlade alt det her? Glem det.

Du har afsløret min dårlige vane.

-Er du færdig med at feste? -Ja, jeg har fået nok.

Jeg får stress af folk, der hygger sig for meget.

Så skal jeg have sukker.

Men nu kan jeg ikke sove i nat, så...

Har du hørt om ASMR?

Den 23. december, præcis kl. 21.17, falder to snefnug-

-der er helt unikke og perfekte for hinanden-

-ned på vej mod Gold Coast.

Louis og Christina Salter ser dem, da de kigger på stjerner med Matthew-

-og snakker om, at snefnug er meget mere end små isklumper.

I West Town lægger Martin og Clara Hamilton planer for julen sammen-

-for første gang i ti år.

Fra da af ses de hver eneste dag.

I Lincoln Park Theatre-

-gentager Edith og Irv Struit de løfter, de aflagde 50 år tidligere-

-og lægger planer for 75-årsdagen.

I et palæ på Gold Coast-

-deler Paul Welsh og Victoria Stole en fredfyldt stund.

Og det går op for dem, at de små fornøjelser kan være de største...

Nu kommer det bedste.

...hvis man har nogen at dele dem med.

Da snefnuggene lander på vinduet i et hus i Vestchicago-

-smiler Tom Jacobs og Jenny Stone.

De spekulerer begge på-

-om de har fundet den, de skal tilbringe resten af livet sammen med.

De tænker ikke så længe over det, for sammen med den rette-

-kan det jo ikke være tydeligere.

Danske tekster: BTI Studios