Original subtitles

Jeg leder efter otte nykastede grave.

Otte nye grave? Det har vi ikke.

Vestre Kirkegård er da tyskernes begravelsesplads?

Det er korrekt. Men det er ikke her. Det er den jødiske afdeling.

De skal op til hovedindgangen, hvor De kom ind. Det er tyskernes område.

Ja, desværre bruger de den alt for lidt.

De er ikke herfra.

Vil De ikke sidde ned?

Er det de otte fra Hvidsten, De leder efter?

Dem, der blev henrettet her i morges?

Ja.

Det var min mand og min søn...

...og min datters mand, der var blandt de otte.

De er ikke den eneste. Mange leder efter deres kære her på kirkegården.

Men ingen ved, hvor tyskerne henretter modstandsfolkene, -

- og ingen ved, hvor tyskerne begraver dem.

Det ved De selvfølgelig.

Mine døtre sidder deroppe i Vestre Fængsel, -

- og de vil ikke fortælle mig, hvad der skal ske med dem.

Eller hvor de skal hen, eller hvornår de skal...

Det er så fortvivlende.

Gerda, hun er kun 17 år.

Jeg ved ikke, hvordan det skal gå dem.

De skal have tak.

- Mange tak for turen. - Velbekomme.

Enten har jeg ikke fattet det helt endnu...

...eller også er jeg blevet så hård, at jeg slet ikke kan græde.

Du er så tapper, Bitten.

Du må jo gerne græde.

- Men jeg kan ikke. - Du må jo gerne græde.

Så...

Så så, lille pige.

Jeg kommer aldrig til at se Tulle og Gerda igen.

- Aldrig nogensinde. - Jeg skal nok få dem hjem.

Vi er nødt til at leve videre.

Stå ret!

For forbrydelser mod Riget ændres dommen mod servitrice -

- Gerda Fiil fra to år i tugthus til...

...dødsstraf.

For forbrydelser mod Riget ændres dommen -

- for husmoder Kirstine Sørensen, født Fiil, -

- fra livstid i tugthus til...

...dødsstraf.

Tulle! Tulle!

Gerda.

Gerda... Gerda, du har mareridt.

- Gerda, vågn op! - Jeg drømte, at vi blev hængt.

Der er ikke nogen, der hænger os.

Gerda, se på mig.

Rolig. Vi skal bare på en lille udlandsrejse.

Og hvor vi skal hen, det tager vi, som det kommer.

- Du ved, vi altid kan finde hjem. - Men er der en mening med det?

Den kan være lidt svær at fatte lige nu.

Tænk på noget rart.

Mor, hun... står ved komfuret.

Og vi sidder alle sammen omkring bordet.

Der dufter af æggekage.

Og min lille Gulle vil hele tiden have sin bedstefars pibe.

Jeg ville sådan ønske...

...at Peter kunne have fået lov til at se hende en sidste gang.

Han længtes så frygteligt efter hende.

Det fik han så ikke lov til.

(skud)

(eksplosion)

Tulle!

Gerda, mørklægningen!

"Oprør Hvidsten".

Der er ikke noget vand.

(fodtrin og råb)

Ud! Ud med jer! Skynd jer!

Kom så! Grav videre!

De skød min mand og vores far og vores bror.

- Er I Hvidsten-søstrene? - Ja.

Jeg er Tulle. Det er min søster Gerda.

- Elsebet. - Dav.

Tyskerne har stoppet alle henrettelser på grund af jer.

Mine brødre, Jørgen og Flemming Kieler, de er reddet, men...

- Det var godt. - Jeg er så forfærdelig ked af...

Ved du hvad? Det har ikke noget at sige. Vi skal nok holde ud.

Måske tyskerne så snart forstår, det ikke kan blive ved på den måde.

Hold kæft, og grav videre!

(skud og eksplosioner)

(høj eksplosion)

Tyskerne er ved at gøre i bukserne af skræk.

De glæder sig til, vi er færdige, så de kan prøve vores das.

Så bliv dog for fanden færdig!

det har regnet men regnen gav grøde

det har stormet men stormen gjorde stærk

som de troede at skoven alt var øde

så de vårkraftens spirende værk

- for de gamle som faldt - Giv agt! Omkring!

-de vil møde - Afsikr gevær!

Vi er færdige.

Gerda Fiil, Kirstine Sørensen. De skal have pakket og være klar -

- til afrejse til Tyskland i morgen den 15. juli klokken 4.30.

- Hvor skal vi hen i Tyskland? - Klokken 21. Mørklægning.

Tror De virkelig, at en træplade kan vinde krigen?

Du skal huske. Kun en tredjedel bønner, og resten, det er rug.

- Det brænder for hårdt, Gudrun. - Føj, hvor rugen lugter.

Det lugter overalt. Men alt er da bedre end Richs kaffeerstatning.

- Det er Richs, der drik's. - Men det er Hvidstens, der duer.

- Hvor mange kommer der i morgen? - 50 til kaffe og kringle.

Det er det første store selskab i 14 dage.

Men de lukker kroen, hvis de finder ud af, vi brænder kaffe.

Så løber jeg ud for at se, om der kommer nogen, der kan have ondt i...

...ondt af det.

Ej, hest! Der er en hest!

- Venter I kaffegæster? - Næ, ikke ligefrem kaffegæster.

Nå, det lugter ellers sådan. Det er jo ikke så godt.

- Vel? - Vi venter altid gæster.

Det er jo en kro.

Gæster kommer der vel ikke for mange af her på kroen.

Vi klager ikke. Folk kan godt lide god dansk mad.

Lad os nu se, hvor længe det varer.

Goddag, Ebbe Nielsen. Hvornår kommer De med god dansk bacon?

Jeg var på vej til jer. Så er middagen reddet.

Vidunderligt. Vi når først frem, og så giver vi øl.

Det vil jeg glæde mig til.

I skal passe på. Du ved, hvor galt det kan gå.

Der bliver holdt øje med jer.

Hvad ville Ebbe Nielsen?

- Han syntes, der lugtede af kaffe. - Og hvad sagde du så?

At vi altid venter gæster til god dansk mad. Så blev han sur.

Din far ville have været stolt af dig.

Ja...

Jeg er på vej til præsten for at høre nyt om benådningerne.

Nu får vi snart Tulle og Gerda hjem.

Tror du?

Så skal vi alle sammen samles her i Hvidsten.

De kan da ikke bare forsvinde.

Biskop Fuglsang i København er i kontakt med Udenrigsministeriet.

Så vi skal nok finde dem.

Tulle og Gerda, de...

...de kan være henrettet eller døde af sult, uden vi får noget at vide.

Ja, men... vi må holde hovedet højt.

Vi må ikke lade os gå på af skæbnen.

Så må vi bare håbe, at Gud ikke lægger mere på os, end vi kan bære.

Ja.

Gå videre.

Jeg tror ikke, vi skal sige ja til det hotel.

- De fyrer lidt for hårdt. - Hold mund! Gå videre!

STANDS

Stands. Luk kvinderne derind. Mændene fortsætter.

- Pas på jer selv. - Af sted!

Hold sammen, piger.

Følg stien til højre.

I kommer til en trappe, som fører op til kvindeafdelingen.

Men løb for jeres liv. I går blev en fange bidt ihjel af hundene.

(hundeglam)

Nu!

Løb, Gerda! Løb!

Gerda! Op! Op!

Åbn! Vi er danske fanger!

Av!

Sådan behandler man ikke krigsfanger.

De har forbrudt Dem mod Det Tredje Rige! De har ingen rettigheder!

Smykker, ure af! Find nogle fangedragter.

Hurtigere!

Nej...

Videre!

Tag tøjet af!

Før den yngste fange til første etage. Enecelle.

- Nej nej. - Gerda.

- Hold hende. - Gerda...

- Nej! - Gerda, det skal nok gå.

- Gerda, det... - Ingen snak mellem fangerne!

Og hvor skal jeg sove? Hotel Kaiserhof er jo ikke ledigt.

Ned i kælderen.

(hulker)

(luftalarm)

(eksplosioner)

(Gerda skriger)

Tulle?

Tulle?

Tilbage i cellerne!

(skrig)

Gerda!

- Gerda! Gerda! - Tulle!

Vi skal ned i kælderen.

(eksplosion og skrig)

Jeg tænkte på at flygte.

Du ville ikke komme særlig langt i den her mundering.

- Og du kan jo ikke et ord tysk. - Årh, lidt da.

Hvad?

Vielen Dank. Ja. Nein. Schönen Tag.

Gerda. Hvad laver du så her?

(eksplosion)

Mor! Mor!

Jeg vil hjem! Mor!

Kom.

(kvinderne synger)

Stands!

Fjern håndjernene.

- I er heldige. - Heldige?

I skal væk fra Kiel.

Vi skal blive her.

Og vente på...

...at byen bliver jævnet med jorden.

Jeg mistede hele min familie i nat.

Min far. Mor.

Min søster.

- Skynd dig, soldat. - Jeg beder til Gud for dig.

Her lever kun de døde.

Fangerne er klar.

Afgang!

Fangerne ind i vognene!

Mænd til højre! Kvinder til venstre!

- Af sted! - Kom så!

Mænd til højre, kvinder til venstre!

Mænd til højre.

Fart på.

Jeg er så tørstig.

Vi får ikke noget, før vi kommer frem. Du må holde ud.

Kom hen til vinduet. Her.

Er I danskere?

Ja. Jeg hedder Tulle Fiil. Det er min søster...

Hvorfor blev I ikke hjemme og tjente penge på tyskerne?

Det er jo det, I danskere er så gode til.

Min mand og vores bror og vores far er blevet henrettet.

Jeg er dømt til tugthus på livstid. Og Gerda i to år.

Tror I, det er straffen for at sælge is til tyskerne?

Undskyld. Vi har været igennem så meget.

Vi er blevet flyttet rundt i otte måneder fra tugthus til tugthus.

Vi var seks. Nu er der kun Gro og mig tilbage.

(hoster)

- Jeg tror ikke, jeg klarer den. - Sludder.

Vi to skal fejre befrielsen sammen med vores nye danske venner.

Jeg hedder Gro Solberg.

- Dav, Gro. - Dav.

- Og jeg hedder Saga Bjørnholdt. - Saga.

Se, hvem der har været her før os.

"Pie Baastrup. Monica Wichfeld. Grethe Jensen.

Hvis I ser det her, så fortæl alle, at vi er i live. Gud være med jer."

- De lever. - Hvor kender I dem fra?

Vi sad sammen i Vestre Fængsel i København.

Vi lever også.

Tulle Fiil.

Gerda Fiil.

Gro Solberg...

...og Saga Bjørnholdt.

Vi piger må holde sammen.

(toget standser)

- Hvor er vi? - Det ved jeg ikke.

Saga?

Saga?

Saga... Saga?

Saga...

Det var nok det bedste.

Alle fanger ud!

Ud med jer! Alle fanger ud!

Alle stiger af!

Saga... Nej nej.

- Ud! - Nej! Nej!

Saga...

Nej... Nej!

Gå videre.

Vi har ikke hele dagen.

Gerda, det kan vi godt.

Videre!

Fart på! Fart på!

Fangedragt på!

Smykker.

- Har I nogen smykker? - Dem har jeres veninde i Kiel.

Hænder. Hænder!

- I henrettede ham. - Tøjet af. Med det samme!

- Før pigen til cellen. - Nej, de må ikke skille os ad!

Jeg vil ikke!

Det skal nok gå, Gerda. Vi ses igen.

Kom så. Op med dig.

Før hende væk.

(stønner)

- Ja? - Sengen.

- Den er låst. - Man skal bruge en nøgle.

- Så giv mig en nøgle, tak. - Jeg må ikke give fangerne en nøgle.

- Jamen hvordan skal jeg... - Brug et søm.

Jeg har ikke noget søm!

Jeg har ikke noget søm!

Nej.

De skal ikke få mig.

De skal ikke få mig. De skal ikke få mig.

De skal ikke få mig.

De skal ikke få mig.

For Gerda.

For Gulle. Kom så.

De skal ikke få mig.

De skal ikke få mig. De skal ikke få mig.

(brøler)

Pastor Christensen. Kan jeg byde på en kop kaffe?

- Ellers tak. Men hvor er din mor? - I stalden. Skal jeg hente hende?

Nej, desværre. Jeg har flere hjemmebesøg.

Sig, jeg kommer forbi i morgen til frokost med en vigtig gæst.

Farvel.

Nå, det er da mig, der skal springe for gæsterne. Gudrun Fiil.

Sophus Boas. Det er en stor ære at møde Dem.

Og en stor ære at møde Dem. Pastoren siger, De er vigtig.

Ja, men...

Sophus Boas er sømandspræst i Hamborg.

Han har opsporet flere danske og norske fanger -

- i de tyske tugthuse og koncentrationslejre.

Bitten og jeg har lidt så mange skuffelser.

Så giv os ikke falske forhåbninger.

Men det er det halmstrå, vi har håbet på, Gudrun.

Og hvis det knækker?

Jeg vil have ærlige svar.

Ja, men Sophus Boas frygter, at de er "Nacht und Nebel"-fanger.

Og hvad betyder det?

Nat- og tågefanger er fanger, der forsvinder.

Ingen ved, hvor de er.

Rygtet siger, at det er et hemmeligt dekret udstedt direkte af Hitler -

- udelukkende for at skabe frygt.

- Tyskerne kalder dem for NN-fanger. - Altså forsvinder?

Det kan vel også betyde, at de...

...at de henrettes.

Ja.

(det banker på døren) Mad.

Jeg beder Dem. Min søster...

- Tag tallerkenen. - Er hun i live? Jeg beder Dem.

Må jeg ikke komme ud og se hende?

Jeg har ikke set hende i en måned.

Det er forbudt at skrive og tale med andre fanger.

- De er fjende af Det Tyske Rige. - Men min søster...

Jeg vil se min søster.

Hænderne om bag ryggen.

- Ved du, hvor min søster er? - Hun er fransk, Gerda.

- Har du set min søster? - Hold op.

- Jeg forstår dig ikke. - Ned på knæ!

Videre.

Hun er død.

Hun er ikke død, men for din og Tulles skyld, så ti stille og gå.

Svin!

(skrig)

- Jeg har børn! - Den franske luder.

Nej, ikke mig!

Nej! Jeg har børn!

Nej, ikke mig!

Jeg har børn! Nej, ikke mig!

Så er det russeren. (skrig)

(guillotinen falder)

- Goddag, Gro. - Goddag.

Sophus Boas, sømandspræst i Hamborg. Jeg har tilladelse til at besøge dig.

De må kun tale tysk med fangen.

I andre tugthuse taler vi da norsk og dansk.

Jeg har mine ordrer. Kun tysk.

Måske kan fru overvagtmesterinden i det mindste tillade, -

- at jeg beder fadervor sammen med fangen på hendes modersmål?

Det får De lov til, men jeg forstår udmærket dansk. Og norsk.

Glimrende.

Tag imod, hvad Herren giver...

Det er levertran. Så overlever I alt.

Gem Herrens gaver i din sjæl. Lad os nu bede, mit barn.

Fadervor, du som er i himlene. Helliget vorde dit navn.

Danskerne Tulle Fiil og Gerda Fiil, er de i Dreibergen?

Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Jeg kom med Tulle og Gerda med tog fra Kiel den 16. juli.

- Giv os i dag vort daglige brød. - Jeg sidder sammen med Gerda.

Og forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere.

Tulle er væk. Vi ved ikke, om hun lever.

- Thi dit er riget... - Hun kommer.

...magten og æren i evighed.

- Du må ikke glemme os. - Amen.

Vagt. Før fangen tilbage til cellen.

Det var en lang bøn.

Vi bruger mange kristne ord i Norden. Må jeg?

På min liste har jeg også Kirstine Sørensen og Gerda Fiil.

De ankom sammen med Gro Solberg den 16. juli med tog fra Kiel.

Kirstine Sørensen og Gerda Fiil står ikke på min liste.

Vi fik først besked om fangerne, lige før vi rejste fra Berlin, -

- og kunne desværre ikke finde en skrivemaskine.

Hvem har godkendt listen?

Justitsministeriet per telefon.

Justitsminister Otto Georg Thierack?

Lige præcis. Justitsminister Otto Georg Thierack. En fin mand.

Men fru overvagtmesterinden kan jo selv ringe til Justitsministeriet -

- og få navnene bekræftet.

Det betyder ikke, at fangerne befinder sig her i Dreibergen.

Måske kan fru overvagtmesterinden undersøge, -

- om det forholder sig sådan?

Husmoder Kirstine Sørensen, født Fiil i 1918.

Korrekt. Hun står på min liste.

- Servitrice Gerda Fiil, født 1927. - Også på min liste. Er de her?

Kirstine Sørensen og Gerda Fiil er her begge to.

Men De må ikke se dem.

- Jeg må besøge danske fanger. - Men ikke beskyttelsesfanger.

Beskyttelsesfanger? Vil det sige, at de er NN-fanger?

Kan De fortælle mig, -

- om Kirstine Sørensen og Gerda Fiil skal blive her i Dreibergen?

Kirstine Sørensen og Gerda Fiil kan blive overflyttet eller henrettet.

Hvad skal De med hende?

Hun har ikke gjort noget. Hun er kun 17...

Op!

Hvorfor skal det svine sådan?

I det mindste er vi ikke hos de seks mænd, der blev halshugget.

- Har vi flere i dag? - Kun hende den unge. Hun er kun 17.

Gerda!

Vi henrettede da en på 16 sidste år. Hun var også russer.

Hvad er den 17-årige?

I hvert fald ikke russer. Dem har vi ikke flere af.

Kære Gud, lad det ikke være Gerda.

- Hun er helt sikkert ikke dansker. - Hvorfor ikke?

Den unge dansker blev benådet i dag og er på vej hjem nu.

Tak, fordi du passer på Gerda.

(togfløjte)

Da faldt hammeren!

hej du gamle borgertrold op og kig

her er asfaltens cowboyshold med musik

over færdselsstregerne moser vi om kap

der er skæg i svajerne tonen den er skrap

tingelingeling for mig og tingelingeling for dig

og tingelingeling for bes'fars høje hat

(toget bremser)

Vi beklager, men der er sabotage på skinnerne.

- Og så lige inden vi skal skifte. - Der røg den biograftur.

- Sagde han sabotage? - Jeg forstår ikke.

Bum! Kaput!

Auf Wiedersehen!

Det kaudervælsk er der ingen, der forstår.

Lille Gerda.

Nu er livet da værd at leve igen.

(radioen spiller "Tingelingeling for mig")

Der var nogle piger i toget, der sang den sang.

Jeg følte mig så gammel. Så anderledes.

Kan du ikke lige tage den sidste tallerken derhenne?

Undskyld.

Gerda...

Gerda? Gerda...

- Du trænger til noget at spise. - Nu skal du se.

- Se her, hvad Marie har. - Sådan.

Så. Nu skal du se.

Vil du have purløg på?

Sådan. Så.

Det trænger du til.

Gerda.

Gerda. Så...

Så...

(Gerda skriger)

Gerda, hvad sker der? Hvad er der?

- Hvad er det for et råberi? - Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

- Det er Tulle, hun dør! - Hvad er der med dig?

- Det er Tulle! - Rolig, Gerda.

- Jeg skal finde Tulle! - Gerda!

Gerda.

Du har haft et frygteligt mareridt, Gerda.

- Hvor er jeg? Hvor er jeg? - Jamen du er derhjemme på Hvidsten.

Så...

Ja. Vi er da alle sammen her.

Så, Gerda. Så...

- Det går alt for langsomt. - Her, Gerda.

- Her, Gerda. - Den er blevet bedre end de andre.

- Godmorgen til pastoren. - Godmorgen. Godmorgen, Gerda.

- Godmorgen. - I gør klar til brylluppet.

- Ja, hele egnen kommer. - Så har ingen ondt af slagtningen.

De kommer ikke til at sulte. Vi er ved at skære to grise ud.

Og tyskerne får ikke noget gris de næste par uger.

Hvordan har Gerda det?

Det er ikke så godt.

Jeg ved ikke, om Gerda kan klare det.

Hun har de frygteligste mareridt og...

...og det er så hårdt ved Bitten.

Jeg forstår ikke, hvorfor de skal ødelægge de unge mennesker.

"Begnadigung zur Zeit noch nicht möglich ist.

Doctor Werner Best."

"Benådning er ikke mulig for tiden."

Jeg håber, den gode hr. Best en dag selv får sådan et afslag.

- Tror De ikke, at Tulle bliver glad? - Jo.

Gudrun, dine småkager kommer til at bringe stor lykke og håb.

Pastoren har ret.

Hvis man ikke tror, så er der ikke noget håb.

Sæt hende.

Er Gudrun Fiil, Hvidsten, Danmark Deres mor?

Gudrun Fiil er min mor.

Denne pakke er til Kirstine Fiil Sørensen.

(Tulle skriger)

De har begået forbrydelser mod Riget og er en fjende af staten.

Deres dom er livstid. De har derfor ikke ret til at modtage pakker.

De kan godt lide kagedåsen.

Den minder Dem måske om det hjem, De aldrig kommer til at se igen.

Deres mor laver fantastiske småkager.

Vil De ikke smage?

Så. Shh...

Min lille Gulle-pige.

Gulle? Gulle? Rolig, rolig.

Jeg er lige her. Ja.

Mor har skrevet et digt til dig.

Ja. Vil du høre det?

Vil du?

Så. Er du klar?

"Min egen, min tykke og min dejlige unge.

Min tanke er altid hos dig."

Ja.

"Jeg ser dig i ånden med kinder så røde og øjne, der smiler til mig."

Vil du høre mere?

Ih, du er så ivrig.

Så...

"Du kender ej verden og al dens fortræd."

(råb og skrig)

"Du er endnu lykkelig og fro. Og jeg ønsker...

Jeg ønsker og beder til, at det bliver derved, -

- og at lykken hos dig må gro."

Kan du lide det?

Gulle?

Så...

Så.

Så...

Vil du høre mere?

Vil du høre mere?

"Jeg sidder så ene og borte fra dig, -

- men glemmer ej, jeg er din mor.

En dag vil vi mødes, min unge og jeg.

Indtil da i mit hjerte du bor.

Din lillemor."

(larm fra guillotinen)

(larm fra guillotinen)

Kære Gud, lad det ikke være mig.

Kære Gud, lad det ikke være mig.

(fodtrin og snak)

"Farvel. Tusind kys til min lille Gulle og alle derhjemme.

(døren låses op) Din lillemor, jeres Tulle."

Husmoder Kirstine Sørensen.

Født Fiil i 1918.

Før hende ud.

Kom!

- Kom! - Nej nej.

"Når hjertet står stille, og øjet vil briste, -

- da hilser jeg ham med et smil med det sidste."

Ja, det er smukke ord. De må have elsket hinanden meget højt.

Jeg havde håbet, Marius og jeg skulle ligge engang sammen ligesom de to.

De dræber vores familie uden nåde.

Og de vil ikke lade os begrave dem.

Nat og tåge.

Hvordan kan mennesker være så onde?

vær trøstig mit hjerte

bedrøv dig ej mer'

tænk at dig til bedste dog alle ting sker

vil Gud det forordne

lad lyne og tordne

så kommer dog solen omsider igen

Hvad pokker! Det er Tulle.

- Er det Pie? - Ja.

Det er Monica her.

- Grethe? - Ja.

- Kom du med celletoget? - Fra Dreibergen?

- Er du tørstig? - Ja.

Vi har kørt i tre døgn.

(kvindeskrig)

Pie?

Pie?

Der er nogen, der skriger.

Det er de franske fanger. De er bange.

Vi kan ikke gøre noget.

Sov nu.

Den er tom. Vi skulle aldrig have vasket os under armene.

Og dog. En kvinde med stil møder dagen med stil.

- Det er tyskerne ligeglade med. - Som de siger i Frankrig:

Bonne renommée vaut mieux que ceinture dorée.

Fasanjagten trak ud den dag, så jeg nåede ikke franskundervisningen.

Et godt omdømme er bedre end et gyldent bælte.

- Inspektion! - Få Tulle op. Eller de banker hende.

Tulle, kom. Du skal op nu. Der er inspektion.

Tulle, kom så.

- Ret ryggen. Er hun der? - Ja, kom så. Ja...

- Hvad skal vi? - Bare stå.

- Vagtmesterinden er en ren djævel. - Hun dræbte en fange med knippel.

- Pie! - Jeg er som en engel.

(døren låses op)

Inspektion!

Celle 621 er belagt med fire fanger.

Men vi har kun tre blikskeer, tre blikkrus og tre blikskåle, -

- en tom vandkande og...

Et styk fyldt lortespand.

Skøre danskere.

Tag den lortespand.

Jeg kunne ikke huske, hvordan man siger lortespand.

(Pie tisser)

Hold da op. Det trængte jeg til.

Du skal ikke spise det hele. Det er det eneste, du får i dag.

- Vi får også kartoffelskrælsuppe. - Vi er sultne efter en halv time.

- Vi får en hel kande vand om dagen. - Til tørst, vask og rengøring.

De skrig, jeg hørte i nat.

Hvad var det?

Flere af kvinderne er blevet misbrugt af SS i andre fængsler.

Og nogle af dem er desværre blevet gravide.

Og når de føder, er de bange for, tyskerne opdager det.

Hvordan kan man holde det skjult?

Vagterne kommer aldrig helt ind i cellen.

Hvad sker der, hvis de opdager det?

Det værste, der kan ske. De tager barnet.

Hvad skal de med det?

Det er der ingen, der ved.

Grethe. Der sker ikke noget.

Hvad...

De skød Grethes mand og sendte hendes datter til et børnehjem i Tyskland.

Ved du slet ikke, hvor hun er?

Nej.

Hun er kun syv år. Hun glemmer mig.

- Hvad hedder hun? - Myrna.

Myrna? Det var et fint navn.

Tak.

Hun glemmer dig ikke.

Et barn glemmer ikke sin mor.

Kom så!

Fart på!

- Tulle, vend dig om. - Ikke mere snak!

(barnegråd) Shh!

Shh!

Hvem er moderen?

Hvem er barnets mor? Oversæt!

Hun vil vide, hvem moderen er.

Hvis moderen ikke træder frem, bliver alle henrettet.

Hvis moderen ikke træder frem, bliver alle henrettet.

(gråd)

- Det er mig, der er moderen. - Det er hendes barn.

Barnet tilhører nu Det Tyske Rige.

(kvinden skriger)

- Nej! - Kig ned.

Det kan de da ikke.

Videre. Ind i cellen med jer.

(kvinden skriger)

(Grethe hulker)

Jeg kan ikke mere.

Hvordan har du det?

Vi eksisterer ikke. Og det nyder de.

Karen Blixen skriver i "Syndfloden over Norderney":

"Frygt ikke det utrolige."

Tak.

- Du blev også dømt til døden, ikke? - Jo.

Hvorfor nægtede du at blive benådet?

Fordi det ikke også gjaldt mine dødsdømte kammerater.

Men benådet blev jeg.

Har du ikke noget at leve for?

Når jeg ser fuldmånen...

...så tænker jeg på en... helt bestemt nat.

Hvor min storebror Jack og jeg...

...løb lige så langt, vi overhovedet turde...

...ud på klipperne ved Donegal i vores elskede Irland.

Det var, som om vi kunne gå på måneskinnet.

Og der under månen, da...

...fortalte vi hinanden vores hemmeligheder og drømme.

Nu er Jack død. Mine børn er voksne.

Jeg har levet livet i... fuldt firspring.

Så nu beder jeg bare til Gud om at lade mig afslutte det i fuld fart.

Og dig? Hvad ser du, når du ser månen?

Jeg ser dem derhjemme.

Jeg ser min lille Gulle-pige.

Jeg kan næsten mærke hendes små, tykke arme...

...om min hals.

Der kan du se. I piger, I har noget at leve for.

Og I vil overleve for håbet om at se jeres familier igen i en fri verden.

Det er den livskraft, I skal overleve på.

- Ikke? - Jo.

(nyhedsjingle)

Her er London. BBC sender til Danmark.

Katastrofale tyske nederlag spår en snarlig krigsafslutning.

De allierede styrker kæmper krigens hårdeste kampe -

- omkring Aachen i Tyskland og i Lothringen i Frankrig.

Den russiske fremmarch fortsætter, -

- og slaget om Ungarn raser i en styrke ikke set før på Østfronten.

Tyske byer bombes dag og nat og nedbryder de civiles kampmoral.

Otte nye dødsfald blandt de danske fanger i tyske lejre og tugthuse.

Langt flere vil bukke under, da sundhedstilstanden er forfærdelig.

Nu bringer vi en særmelding. Hilsen til Yvonne, Jarl...

Mor?

Der er mange, der sørger, ligesom vi gør.

Og døden høster hver dag på en meningsløs måde.

- Men der sker ikke noget med Tulle? - Nej, Tulle, hun er stærk.

Hvad hvis fængslet er bombet?

Hvis det skulle ske, skylder vi Tulle at give lille Gulle et godt liv.

(spiller "Dejlig er jorden")

Skal du hænge den op?

dejlige jul

engle dale ned i skjul

det var englene hyrderne så

dengang herren i krybben lå

fred på jord fryd på jord

jesusbarnet blandt os bor

("Glade jul" synges på fransk, norsk, belgisk, russisk og hollandsk)

Vi dør her.

Vagt!

Ifølge reglementet skal alle samtaler med fangerne finde sted på tysk.

- Ellers er straffen "mørke celle". - Jamen...

- Kun på tysk. - Undskyld.

Fru vagtmesterinde, må jeg have lov at sige noget?

Tak. Jeg taler det smukke tyske sprog.

Kunne fru vagtmesterinden se efter i reglementet, om det er tilladt, -

- at jeg oversætter vores samtale med pastor Boas ord for ord?

Udmærket. Det er det, vi gør. De har tre minutter.

Mange tak.

Mange tak skal De have.

Vis ingen følelser på det, jeg nu fortæller jer.

Jeg er meget taknemlig for at være her i dag.

I Danmark regner vi med, det er forbi om tre måneder.

Jeg var i Danmark for tre måneder siden.

Gerda er hjemme hos din mor, og hun har det godt.

Din lillesøster Gerda havde en god oplevelse i Tyskland.

Send de kærligste hilsner til mor og alle derhjemme.

Fortæl hende, at jeg også er glad for at være her.

Svend er i Frøslev, og Bjørn er i arbejdslejr i Tyskland.

Svend arbejder for tyskere i Danmark, og Bjørn arbejder i Tyskland.

Din datter er ikke i Tyskland. Hun er hjemme hos din mor og far.

Din datter er hos en god tysk familie og er glad for sine nye forældre.

Der er en redningsaktion fra Danmark og Sverige for at få fanger hjem.

Danmark, Sverige, aktion?

Fru vagtmesterinde, pastoren siger, -

- at det sejrrige Tyskland har en stor modaktion og vinder overalt.

De får hjælp af danske og svenske helte, der lovpriser Det Tyske Rige.

Vagt, før fangerne tilbage.

Afgang.

(eksplosion)

(hosten)

Monica...

Vi skal lige have dig op her. Vi skal lige...

- Du er helt varm. - Det er noget rod.

(eksplosion) Russerne.

Tak. (eksplosion)

Jeg ved ikke med dig, -

- men jeg ville nu helst reddes af en flot amerikaner.

En russisk prins er nu heller ikke af vejen.

Jeg ville gerne have oplevet de brølende 20'ere sammen med dig.

Det var også...

...en lang, vidunderlig fest.

Hvordan vil du fejre befrielsen?

Jeg vil tage en knaldrød kjole på.

Og så vil jeg gå op og ned ad Strøget i København.

Ja.

- Ud! - Hvad fanden sker der?

Pie, giv mig en hånd.

Tøm cellerne! Af sted!

Skift tøj! Kom så!

Fart på!

I har ikke fået skiftet tøj!

Skift tøj!

- Monica. - Ikke mere snak!

- Videre! - Fart på!

Her.

Gå så.

Kom så!

Det er første vogn. Passer mig glimrende. Altid første klasse.

Kom så! Videre!

Videre! Kom så!

Videre! Fart på!

- Videre! - Fart på!

Hold mund!

Hav barmhjertighed.

Giv os noget vand.

Skal vi alle sammen dø?

Hold din kæft, din lede polske luder.

Svin!

De er fra Auschwitz i Polen. De er djævlens lejesvende.

Jeg skal bare have noget vand.

Monica.

Vent lidt, vent.

Vil De ikke nok give os noget vand? Vis os, at De også er mennesker.

- Din gamle so! - Vent!

Selvfølgelig er vi mennesker.

Her er noget vand.

Tak.

Masser af vand.

Monica?

Monica?

Monica!

Kom, kom.

Se.

Dejligt.

Tulle.

Du er stærk og smuk.

Pie... Pie.

Videre! Gå så! Videre!

- Fart på! - Videre! Kom så!

- Fart på! - Kom så!

- Fart på! - Videre!

- Kom så! - Videre!

(eksplosioner)

(høj eksplosion)

- Russerne slår os ihjel. Vi må væk. - Vi skal skyde fangerne først.

Det er Førerens befaling. Fangerne skal henrettes.

Det er spild af tid. De bliver skudt eller voldtaget af russerne.

Vi skal væk! Russerne er her om et par dage.

Hvis vi ikke adlyder Føreren og skyder dem, bliver vi henrettet.

Lad os gå til vagtmesterinden og høre, om der er nye befalinger.

(gråd)

Alle fanger ud! Alle fanger ud!

Alle fanger ud! Kom så! Op med jer!

Op med jer! Ud med jer!

Videre! Kom så! Ud!

Vi gør det her med oprejst pande.

Bare rolig. Det skal nok gå alt sammen.

Velkommen, piger.

Se nu at komme ned og få noget at spise, og så kom ind i bussen.

(fly)

Hvad pokker har de kommet i den mad?

Mad.

Det er sgu lige før, jeg savner kartoffelskrælsuppen.

- Der sad vi da også på tønden. - Ja, men da ikke fem gange i træk.

Det her er livet.

- Gro! - Tulle? Er det dig?

Er Gerda? Gerda?

- Hun er hjemme i Hvidsten. - Gudskelov. Er hun virkelig?

Din ven skal ind i ambulancen.

- Vi ses i Danmark. - Ja.

- God tur. - God tur.

(de synger den norske og danske nationalsang i kanon)

I kan lige så godt opgive.

Ej, altså. Hvad fanden er der galt? Årh!

Lort. Jeg er straks tilbage.

- Hvad er der galt? - Det er strømfordelerdækslet.

- Der kan være gået en toppakning. - Hvor langt er vi?

- Ti minutter endnu. - Læg flagene ud!

Ja... Ja, ud med dem!

Vi skal bruge nogle sten at lægge på flagene. Store sten.

Ja, jeg kommer. Der er nogle herovre.

For helvede. Der er vrøvl med mekanikken.

Vi er snart inde i skoven. Så er vi ikke længere i fare.

Men vi er jo kun os.

Tyskerne maler deres lastbiler hvide og sniger sig ind i vores korteger.

Amerikanerne og englænderne mener, at alt hvidt hører til den tyske hær.

Så, piger. Så er der kun fire timer til, vi er i Danmark.

- Læg flagene ud igen! - For satan! Kom ud med jer!

Ud med jer! Følg med!

De angriber, de skide amerikanere! Løb, alt hvad I kan!

- Tulle! - Gro. Nej.

(skriger)

Undskyld? Undskyld? Vi har brug for noget hjælp herovre.

Og så er der 22 busser på vej fra Neuengamme. De er rigtig syge.

Og et tog med 1000 kvinder fra Ravensbrück. Nogen spørgsmål?

- Undskyld. Mit navn er Gudrun Fiil. - Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg leder efter min datter, Tulle Fiil.

Hun skulle være kommet med en transport fra Waldheim.

De kom for to timer siden. Men undervejs er de blevet angrebet.

Fangerne i det tog har vi ikke registreret endnu.

Kom. Jeg vil følge Dem ind.

Her er lidt vand.

Vi leder efter min datter, Tulle Fiil.

Hun skulle være kommet med en transport fra Waldheim.

Gudskelov. Hun er her ikke.

Det ville ikke være rart, hvis De fandt hende her.

Prøv ovre i barakkerne. Der er de raske.

Og de døde?

Ja. Ja, de døde er også der.

Tak.

Tulle...

Mor... mor.

Tulle.

- Åh, min lille pige. - Mor.

Så, så.

Gerda.

Min lille pige. Hvad har de dog gjort ved dig?

Så, Tulle...

Mor, jeg kan ikke.

Det er for lang tid siden.

Det skal nok gå, Tulle.

Kom.

Min lille Gulle-pige.

- Hvor har jeg savnet dig. - Skal du ikke sige dav til mor?

Tulle, hun skal lige vænne sig til det.

Kom hen til mor.

- Hvor har jeg savnet dig. - Ja.

(synger "Kirkeklokke mellem ædle malme")

når til sidst du lyder

for mit støv skønt det dig hører ej

meld da mine kære så det fryder

han sov hen som sol i høst går ned

Da vort forsvar i Danmark var brudt sammen, -

- da fjenden var trængt ind over vort land, -

- da endogså landsmænd gik i fjendens sold, -

- og da flest lod stå til og var lydige mod kongens ord, -

- blev hjertesorgen for nogle for tung til, -

- at de kunne være uvirksomme.

De meldte sig mange steder fra. De kom også fra Hvidsten og Spentrup.

Og de vidste, hvad det kunne koste, og de betalte prisen.

Så kunne vi blot sige jer otte mand tak, -

- hvis støv her er sat for vor fod.

I stilfærdige og solide jyder, der blev helte, da Danmark kaldte.

I kæmpede for at skaffe os friheden.

I døde, for at vi kan leve.

DANSKE TEKSTER REDIGERET AF : BETTEKAJ - SKAWCOMP . . .