All language subtitles for Call.of.the.Unseen.2022.NORDiC.1080p.WEB-DL.DD5.1.H.264-RTBYTES.da

Kunstgallerier

Hvis du ser på de her, opdager man,
at de flyder sammen, som i en bog.

Det er jo ikke en bog... Det kunne være
en bog, men det er det ikke.

Det må gerne være en bog.

Jeg holder af sten.
Den er hård, fast, svær at ødelægge.

Denne bygning ser bekendt ud.
Er det alle huse her i nærheden?

Ja, jeg nyder at male, hvad jeg ser.

Du synes altså om bygninger og sten?

De er... bestandige.

De går ingen steder.
Man ved, hvor man har dem.

Pragmatisk. Har du været
på andre gallerier i dag?

Nogle stykker.

Men det her er helt klart det bedste.

Tror du, der er mulighed for,
at jeg kan udstille her?

Jeg ser intet spor
af originalitet i dem.

De er lige så livløse som de sten
og huse, du holder så meget af.

- Ærligt talt, ms...?
- Westbrook.

De har ingenting.

Jeg ser intet bevis på, at du nogensinde
kommer til at male noget andet.

Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke
vil have dine malerier.

- Du maler så fint.
- Det handler vist ikke om dét.

Jeg talte med Bertie i 4C.
Ved du, hvad hun sagde?

Mor, jeg er helt fortabt.

- Tag det roligt, skat.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Kom hjem og tag dine billeder med.
Vi kan hænge dem på min væg.

Bertie vil sikkert også have nogle.

I har altså studeret de store mestre.

Så I en dag måske også bliver en.

I har studeret penselstrøgene,
farverne, hver eneste lille detalje,

til I næsten kunne lugte malingen.

Men er I værdige til at kalde jer mestre?

Besidder I nogen originale egenskaber?

Eller er I blot blege kopier
af jeres forgængere?

De, der allerede har fortjent
deres udmærkelser gennem originalitet?

Med andre ord,
er I kun en samling sjælløse droner?

Jeg ser intet bevis på, at du nogensinde
kommer til at male noget andet.

Nå?

Hvad?

Godt.

Jeg vil vise jer, hvordan I giver slip
og udforsker sider af jer selv,

som alle jeres andre lærere
har ladet jer ignorere.

Slip jeres indre væsen fri.
Det er tid til at vågne.

Det er tid til...

at vågne!

- Du ville tale med mig?
- Ja. Kom ind.

Det ser ud til, at vi har fået
en del klager fra nogle af eleverne.

De oplever dig tydeligvis en smule... rå.

Du ved, hvordan de er, Philippa.

Du ved vel, at jeg gør præcis det,
du ansatte mig til at gøre?

- Hvis de ikke synes om det...
- Apropos det.

Lad venligst være med at tage
dine egne malerier med til skolen.

De skaber jo mareridt!
Du skræmmer eleverne væk.

Hvad kaldes den slags kunst?

En langsom, men uundgåelig nedgang
til galskab.

Altid den plagede kunstner.

Jeg maler kun, hvad der kommer til mig.

Ærligt talt, Thomas.
Du må tage dig sammen!

Som du ved, er vores budget baseret på,
hvor mange elever der er tilmeldt.

Vi har ikke råd til
at miste nogen af dem!

Og jeg kan ikke fortsætte med
at arbejde på fuld tid.

Jeg maler om natten og arbejder her
hele dagen. Det bliver for meget.

Jeg hører, hvad du siger, Thomas.

Men vi kan helt enkelt ikke
give dig færre timer.

Kunst dukker ikke bare op
ud af den blå luft.

- Jeg skal have tid til min egen kunst.
- Du er ikke en omrejsende kunstner.

Du har forpligtelser!
Afslut det, du begyndte på!

Okay, men sig mig en ting.

Hvordan skal jeg finde den inspiration,
som kræves for at inspirere andre?

Kreativitet er det, du savner mindst.

Du finder sikkert på noget.

Det var alt.

Det er som en helt anden verden,
som jeg slet ikke kan forestille mig.

Jeg måler bare, hvad jeg ser.

Også jeg.

Jeg kommer vist ikke så meget ud.

Sand kunst er ærlig kunst.

Den skal man ikke tage let på.

Den kan føre dig til uopdagede steder.

Mr Arkwright?

Vil De hjælpe mig?

Jeg ved, at De er meget optaget,
men det ville betyde meget for mig.

Jeg skal forberede næste time, Mya.

Kom til mit atelier i morgen tidlig.
Lantern Alley 14.

Jeg kommer!

Undskyld. Døren var åben.

Jeg...

Jeg havde endnu en drøm.

Billederne...

De er blevet meget mere levende,
virkelige.

Det er, som om grænsen mellem det,
der er søvn og ikke, er visket ud.

Hvad tror De, at de er?

Disse mørke skyggemennesker
i Deres syn?

Det føles, som om de er ude efter mig,
og vil trække mig med sig.

Eller måske... er jeg bare ved
at blive skør.

Jeg kan se, at du har taget
dine arbejder med.

Er der noget her, som repræsenterer
dit nye jeg?

Helt ærligt?

Det tror jeg ikke.

Er du sikker? Ingenting?

Du kan ikke blive ved med
at banke hovedet i væggen.

Det ved jeg godt.

Men intet bliver aldrig godt nok.

- Kan du se ilden bag mig?
- Ja.

Nej, det kan du ikke.
Jeg står foran den.

Men du kan mærke den!

Hvis du kan mærke det usynlige,
kan du også male det usynlige.

Hvis du kan vise folk, hvad man ser med
det blotte øje, eller bare forestille sig,

så vil du blive set som kunstner.

Tro ikke, at processen er enkel.

Nogle vil trække dig ned i skidtet,
og så må du gøre modstand.

Igen og igen.

Godt. Så går vi i gang.

Et "tredje øje"
kan give dig oplysning.

Ser man verden gennem et objektiv, man
opdage ting, man ellers havde misset.

Du har en lang rejse foran dig,
men jeg vil vejlede dig.

- Er det sandt?
- Ja, det lover jeg.

Hvis du vil undskylde mig,
så skal jeg tilbage til arbejdet.

Naturligvis.

Tak.

- Hvor er mr Arkwright?
- Er han ikke her?

Var han her,
da lektionen begyndte?

Det var han vist ikke.
Hvorfor?

- Interesserer det dig ikke?
- Faktisk ikke.

Det er bedre sådan her,
når ingen forstyrrer os.

Han er kun lærer, fordi han
ikke fik succes som kunstner.

De, der ikke gør, underviser.

Ja?

Jeg kommer for at spørge om
vores lærer, mr Arkwright.

Selv om vi alle er bekymrede
over hans fravær,

kan jeg ikke påstå, at jeg er overrasket.

Han har en usund vane med
at blive opslugt af sin kunst.

Jeg har brug for ham.

Vil De ikke gøre noget
for at finde ham?

Mr Arkwright...

mente vist ikke,
at han hørte hjemme her hos os.

Det her er måske den bedste løsning
for vores institution.

Mr Arkwright?

Er De der, mr Arkwright?

Mr Arkwright?

Mr Arkwright?

Er her nogen?

POLITI

Velkommen til politiets
automatiske servicecenter.

Du skal registrere dig,
inden du foretager en anmeldelse.

Dine oplysninger er gemt.

Dette kontrolpanel er kun til
igangværende efterforskninger.

Benyt venligst kontrolpanel NR1 til 3
til nye rapporter.

Du skal registrere dig,
inden du foretager en anmeldelse.

Dine oplysninger er gemt.

Skriv alle oplysninger
om den savnede person.

Et felt indeholder information, som ikke
stemmer med offentlige registre.

- Udfyld venligst personnummer.
- Jeg har det ikke. Kom nu!

Rapporten er ufuldstændig og kan ikke
behandles via vores servicecenter.

Du skal kontakte
politiets manuelle telefonservice.

Vent venligst
på en ledig telefonist.

Mindst et felt i din anmeldelse er tom.

Har du brug for hjælp, tryk på hjælp.

- Hallo?
- Manuel service. Kan jeg hjælpe?

Jeg forsøger at melde en person savnet.

- Har De nummeret på efterforskningen?
- Nej, jeg vil anmelde det nu.

- Er det en ny anmeldelse?
- Ja.

- Har De udfyldt blanketten?
- Nej.

Ja, jeg forsøgte
at gøre det på maskinen.

Har De foretaget en anmeldelse?
Lad mig se efter.

Jeg kan ikke se Deres registrering.
Der kan være forsinkelse i systemet.

- Jeg har registreret den to gange.
- Det var jo en skam.

En dobbeltregistrering. Så har vi
måske en besværlig dublet i systemet.

I så fald sendes rapporten
til manuel håndtering til arkivering.

- Jeg stiller Dem videre.
- Nej, vent!

Arkivering.
Hvad kan jeg hjælpe med?

Hej. Den anden fyr sagde,

at jeg har lavet en dobbeltregistrering,
og viderestillede han til dig.

Jeg kan se, at De registrerede
Dem i dag kl. 14.23.

- Og igen kl. 14.26.
- Ja.

- Jeg kan slå dem sammen.
- Ja, tak.

- Men der er en afvigelse.
- Jaså?

- De er ikke identiske.
- Hvad er forskellen?

Ifølge den ene bor De på Middle Street,
og den anden på Jiddle Street.

Jiddle Street?
Helt ærligt? Nej!

- Er der sådan en gade?
- Jeg arbejder med sammenlægninger.

- Vil De tale med korttjenesten?
- Nej, jeg skrev nok bare forkert.

Det er en hyppig fejl.
Deres registreringer er lagt sammen.

- De kan nu foretage en anmeldelse.
- Tak. Min lærer, mr Arkwright...

Lad mig afbryde Dem der.

Jeg kan ikke tage imod anmeldelsen.
Vil du De tale med manuel anmeldelse?

Ja, tak.

- Manuel anmeldelse. Kan jeg hjælpe Dem?
- Jeg forsøger at registrere mig!

Jeg hedder Mya Westbrook.

Mit personnummer er 616097-442.

Den savnede person
er Thomas Arkwright.

Det stemmer. Det hele står
i Deres registrerede anmeldelse.

Det går meget hurtigt nu
med den nye teknik.

- Var der andet?
- Nej!

Hav en vidunderlig dag.

Har De brug fro assistance,
tryk hjælp.

Den eneste, der kan hjælpe mig,
er forsvundet, og folk er ligeglade!

Lad myndighederne tage sig af det.

Som om de ville gøre noget ved det.

Du har gjort, hvad du kan.
Glem det nu.

Du bliver bare oprørt.

Nogen må gøre noget.

Mya, du er ikke den eventyrlystne type.
Du kan ikke lede efter ham.

Det ligger ikke i din natur, skat.
Jeg kender dig.

Nej, måske ikke.

Undskyld?

- Hvad vil du?
- Kan I sejle mig ud til fyret?

Til øen med fyret.

- Har du et ærinde der?
- Ja, jeg skal derud.

Så snart som muligt, faktisk.

Tja, hvorfor ikke?

Jeg går ud fra, at du har sørget for
tilladelse til festen.

Vi får ingen tilladelse, før du har søgt
om og fået tilladelse til chartret fest.

Prøv med et af kontrolpanelerne
ved havnekontoret.

- Jeg er tilbage om lidt.
- Jeg er lige her!

Åh, nej!

Velkommen til havnemyndighedens
servicecenter.

- Vær nu rar.
- Betal gebyr inden afgang.

Her er det! Ansøgt, godkendt og betalt.

Der er en storm på vej.
Ingen sejler ud i dag.

Men jeg skal virkelig derud.
Jeg har brugt mine sidste penge.

Læs stormklausulen. Det står der.

"Uegnet vejr...
andre forhold..."

- Hvad gør jeg nu?
- Tag hjem og forbered dig på storm.

Af banen! Intet lys! Intet lys!

Din tyvagtige trold!
Kom tilbage med den.

Dit beskidte udyr!

Løb efter det! Det stjal strømafbryderen.
Jeg skal bruge den.

- Fyret skal repareres inden solnedgang.
- Okay, okay!

Løb! Løb, lille pige.

Skynd dig! Det gælder liv eller død.

- Giv mig den.
- Hvad?

- Det, du tog. Giv mig den.
- Hvad vil du?

Lystingen.

Stands der, og giv mig den.

Du kan tage den.

Hvad har du gjort?

Okay.

- Har du en til?
- Forsvandt den?

- Trolden kastede den i vandet.
- Det var min eneste. Vi skal finde den!

Ellers kan fyret ikke blive tændt
i aften. Det skal være tændt.

Her er den!

Jeg vidste, at den lå her et sted.

- Skal vi dykke?
- Nej.

Ikke?

Du mistede den,
så du skal dykke.

Det var faktisk ikke mig.
Det var skabningen.

Er du parat?

- Det er jeg vel.
- Fint.

Faktisk...
Jeg tror ikke, jeg er parat til det her.

Det skal nok gå fint.
Kom nu af sted.

Kom nu, Mya. Du er en stærk pige.

Er du okay dernede?

Det er svært at se noget.

- Jeg har fundet den!
- Ja! Skynd dig tilbage.

Solen er ved at gå ned.

- Nej. Det var bare en sten.
- Åh! Fortsæt.

- Her!
- Ja?

- Endnu en sten?
- Ja...

Jeg tror, jeg har fundet den.

Jeg kan ikke nå den.

Er du okay?

Jeg kan ikke høre dig! Gentag.
Har du fundet den?

Lille pige.

Jeg har den. Jeg har den.

Jeg kommer op nu.

Hallo?

Hallo?

- Du skal skynde dig.
- Det ved jeg.

Det her burde virke. Nej!

- Kom nu.
- Klap i!

Vil du gøre det? Nej?
Så blev stående og vær stille.

Kom tilbage med lommelygten.
Jeg kan ikke se noget!

- Det er på vej mod os!
- Ja, jeg arbejder på det.

Den virker ikke!

Pres mig ikke!

Se lyset!

Tak, Mya!

Hvad laver en bypige som dig herude?

Jeg leder efter nogen.

En, der er forsvundet.

Han fik visioner...

Og i disse visioner blev han...

jaget og hjemsøgt
af underlige skygger.

Skygger?

Han malede alt, hvad han så.

En meget mærkelig by.

Jeg har aldrig hørt om den slags her.

Visse ting skal man holde sig fra.
Det er bedre at holde sig i sikkerhed.

Jeg har mit fyr, og det er min borg.

Så længe det lyser,
er verden i sikkerhed.

Man behøver ikke rejse nogen steder,
ikke langt væk. Bare bliv, hvor du er.

Lyt til mig, Mya.

Du kan jo blive her.

Jeg kan ikke blive her.
Jeg skal finde min lærer.

Farvel.

Dumme sten.

Undskyld!

- Undskyld, jeg brugte dig som morgenmad.
- Morgenmad?

Sæde! Jeg mener, at jeg sad på dig.

- Er det allerede morgen?
- Ja.

Det var sommer, da jeg faldt i søvn.

Er du kommet til skade, lille ven?

Nej.

Du! Vent!

For længe siden,

inden indlandsisen kom,
var vi mange som mig her.

Vi knuste isen.

Det er meget længe siden,
jeg har set nogen som mig.

Jeg ved ikke, hvor de blev af.

- Du savner dem, ikke sandt?
- Jeg savner at have nogen at tale med.

- Jeg ved, hvordan du har det.
- Har du også mistet nogen?

Min kunstlærer.
Jeg tror, han blev bortført af noget.

Langt, langt væk.

Der foregår mærkelige ting.

Man skal være forsigtig.

Men jeg har ingen idé om,
hvor jeg skal lede.

Ikke den fjerneste.

Jeg kan måske hjælpe dig med
at finde din ven.

Tak!
Og jeg kan hjælpe dig med at finde dine.

Mine forældre gav mig en hel del frihed,
da jeg var barn.

Måske for meget.

Uanset hvad Mya ville gøre,
kunne hun ikke begå fejl.

Jeg ville ønske, at de havde forstået,
at de bare skulle sætte sig ned,

og tage det hele ind.
Mine tegninger, for eksempel.

Sætte sig ned og vise, hvordan jeg kunne
blive bedre ved at studere dem.

I stedet fik de mig til
at føle mig gennemsigtig.

Når alt kom til alt,
var de faktisk ligeglade.

Du må ikke tro,
at folk tager sig af mig.

De gider ikke blive her længe nok.

Jeg kendte nogle mennesker
for længe siden.

Derefter sov jeg et stykke tid.

Da jeg vågnede,
var deres korte liv forbi.

Jeg var alene igen.

Jeg tror, at min familie bare
ville beskytte mig mod omverdenen.

Men de vidste ikke,
at det gjorde mig uforberedt.

Jeg blev ikke hårdhudet nok.

Det har sten ikke problemer med.

- Er det mig?
- Jeg forsøgte at være virkelighedstro.

Ser kedelig ud.

Jeg ser i vandet og ser spejlbillede.

Og det ser sådan ud.

Giv dig god tid.

Forsøg anderledes.

Du hørte efter!

Tak.

- Godnat.
- Godnat.

Væk! Forsvind!

Fandens!

Ubehagelige skiderikker, de fugle.

Hvad ser du på?

Jeg er ikke sikker.

Men jeg husker ikke,
at det der var her i går.

- Det er ristet ind i stenen.
- Det ser meget gammelt ud.

Det er sikkert det, jeg skal tage hen

For at finde min lærer.

Er der flere mennesker på øen?
Jeg har mødt et i fyret.

Folk er her.

De kommer og går i deres både.

- Både?
- Rejser du?

Ikke med det samme.

Men kan du tage mig dertil?

Til bådfolket?

Måske... Ja.

Er der noget interessant derovre?

Nej, ingenting.

Vi fortsætter.

Vi går denne vej.

Her ser dejligt ud.

Ikke sandt?

Jo...

Gør det noget,
hvis du fortsætter alene?

Du er ikke særlig social, vel?

Mennesker bekymrer mig.

Jeg er et menneske.

- Du er speciel.
- Tak.

Okay, så var det vel det.

For mig, mener jeg.

Vi ses snart.

Mr Arkwright?

Undskyld?

Undskyld?

Hallo!

Ved nogen af jer,
hvor jeg kan finde dette sted?

Lad mig se, hvad du har der.

Bjerget der...

Kysten på den anden side af havet,
mod øst.

- Måske.
- Måske.

Er der en mulighed for, at en af jer
kunne tænke sig at tage mig med dertil?

Ja, havet er jo vores område.
Vi kan føre dig dertil.

Det er en lang rejse, det vil sige dyr.

Jeg har altså ikke ret mange penge.

Jeg håbede, at I måske...

At du kunne komme med gratis?

Ligesom
når man får gratis mad i butikken?

Det er ikke helt det samme.

Men vi, flinke søfolk,
lader alle rejse gratis.

Vi har jo benzin, mad og vand...

Åh, nej!

Åh, nej! Nej!

Du så dem!

Hvorfor sagde du ikke noget?

- De var min familie.
- Undskyld!

- Jeg troede, du ville blive ked af det.
- Ja, ked af det.

- Jeg forsøgte at beskytte dig.
- Beskytte mig mod hvad?

Mod sandheden?
Ligesom din familie gjorde?

Nej...

Ja. Du har ret,
jeg burde ikke have gjort sådan.

Vær sød at blive her!

Jeg har brug for dig.
Jeg har brug for din hjælp.

Du har brug for...

Jeg vil gerne have,
at vi bliver sammen.

Gå ikke!

Vær nu sød.

Du har gjort, hvad du kan.
Slip det.

Det gør dig ked af det, skat.

Du har aldrig været
den eventyrlystne type.

Du kan ikke jage efter ham.

Undskyld.

Jeg burde have fortalt dig det.

Måske har altid vidst.

Ville ikke acceptere,

at mine gamle venner for altid er borte.

Engang var vi et bjerg.

Stolte og statelige.

Tiden går, og sten forvitrer.

Måske er jeg...

den sidste, der er tilbage.

Fiskeren vil ikke sejle mig
over havet uden betaling.

Eftersom jeg ikke har noget af værdi,
ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

Hvad synes mennesker er værdifuldt?

Glinsende genstande.

Sorte fugle synes om
skinnende ting.

Har de en rede i nærheden?
Vi kan måske går derhen.

De bevæger sig i mørket.
De bor i gamle miner under jorden.

Miner?

Der er måske
flere værdifulde ting der!

- Og fugle. Med spidse næb.
- Ja. Ja.

Du skulle måske gå først ind.

- De kan ikke gøre dig noget.
- Tunnelen er for trang.

Det kræver en lille person, som dig,
at komme ind.

Lille som en fugl.

Desuden, ingen fingre.

Sandt nok. Ingen fingre.

Som kan tage små, glinsende ting.

Godt.

Held og lykke.

Værsgo.

- Bestik?
- Det her har ingen værdi for os.

Du må komme over havet
på en anden måde.

Du kan jo begynde at svømme.

Giv dig god tid.

Forsøg anderledes.

Du, pige!

Vi sejler ud med båden Jenny
klokken 8.00 i morgen tidlig.

Kom til tiden.

Jeg kommer!

- Mya! Hør på mig, rejs ikke.
- Tora?

Bliv her. Bliv inden døre.
Det er farligt!

- Men hvorfor...?
- Lyt til mig, Mya. Du er meget dum.

Bliv her hos mig.
Tro mig, lille pige. Det er for farligt.

Jeg er nødt til det. Beklager!

Mya!

Tak, fordi du hjalp mig.

Jeg er ked af det med dine venner.

Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe dig.

Jeg skal af sted nu.

Jeg skal med båden,
hvis jeg nogensinde skal finde min lærer.

Du skal ikke undskylde, min ven.

Da jeg mødte dig, var jeg alene.

Ingen talte med mig.

Men jeg er ikke alene længere.

Jeg har fundet en ven.

Vent, jeg vil vise dig noget.

Har du lavet en ny?

- Du gør fremskridt.
- Synes du?

Jeg fokuserede på formernes betydning,
i stedet for de faktiske former.

Sindets småsten er blevet flyttet.

Jeg vil savne dig meget.

Jeg vil huske dig.

- Går det godt hernede?
- Ja.

Jeg tænkte, at du kunne bruge
noget tøj.

Det kan blive ret koldt herude.

Tak.

Det har tilhørt min datter.

Er hun her ikke længere?

Havet tog hende for nogle år siden.

Det gør mig ondt.

Jeg møder hende måske igen
et sted, på en måde.

Så...

Hvis du...
Kom op, hvis du mangler noget.

Ja. Tak.

Godt. Godt.

Af og til når tidevandet er lavest,

dukker den slags op af havet.

Hvad er det?

Levn fra en ældgammel civilisation...
Hvem ved?

- Har du forsøgt at gå i land?
- Nej, vi holder os på afstand.

Så...

Er du på flugt fra noget?

Nej, egentlig ikke.

Jeg leder efter min forsvundne lærer.

Din lærer?

Jeg har aldrig hørt om en elev,
der er på jagt efter sin lærer.

Det plejer at være modsat.

Men hvad ved jeg?
Skolerne er få og spredte herude.

Hvorfor har du brug for din lærer?
Du ser ud til at klare dig godt.

Han hjalp mig med
at ændre mit perspektiv.

Han blev bortført til et mærkeligt sted,
med underlige bygninger.

Der er historier.

De fortælles blandt søfolk.
Meget gamle beretninger.

Der fortælles om en ældgammel
civilisation, for tusinder af år siden.

Måske endnu ældre.

Folk, som gemte sig bag masker
og fortalte om gamle ritualer.

Det, du leder efter,
er måske levnet efter den.

Som sagt, vi forsøger at undgå den.

Apropos det, vil du se kahytten?

Bliv her!

Havet tog min datter
for nogle år siden.

Jeg møder måske hende igen
et sted, på en måde.

Tro ikke at processen er enkel.

Nogle vil trække dig ned i skidtet,
og så må du gøre modstand.

Igen og igen.

Jeg har set det billede i mit hoved
mange gange.

I meget lang tid.

Hvorfor førte I mig hertil?

Det var dig selv, der gjorde det.

Værdsætter du dit liv
i dets nuværende tilstand?

Er det, som du har ønsket det?

- Ja...
- Hvorfor holder du fast i det?

- Jeg har forpligtelser.
- Over for din arbejdsgiver?

- Ja, og...
- De, der har glæde af din undervisning?

Jeg har malet i hele mit liv.

Og nu fører jeg min kundskab videre,
hvert år, til nye disciple.

Hvad så med forpligtelserne
over for dig selv?

- Jeg gør mit bedste med den tid, jeg har.
- Sæt nu tiden ikke var afgørende?

Sæt nu du ikke længere var bundet
af så verdslige ting

som at spise, sove
og tjene til livets ophold?

Jeg ville nok ikke leve ret længe
uden disse "verdslige ting".

Sæt nu du ikke var tvungen til det?

Til hvad? At leve?

Frigør dig fra kroppens begrænsninger.

Slip din fantasi fri.

Det her er vanvid.

I er jo sindssyge.

Når vores kroppe er mættede med blæk,

vil vores sind blive befriet fra
deres materialistiske tilstand.

En tanke lever ikke længere i dig,
den lever uden dig.

Fri til at blive delt med os alle.
En kollektiv bevidsthed,

fri til at vandre rundt
på Jorden og blandt stjernerne.

Ikke længere bundet af tiden.

Fantasien bliver det, der definerer os.

Verdens jernslør bliver løftet,

og vi skal blive et med æteren.

Usete og frie til
at omfavne drømmen om drømmere.

Vi tilbyder dig frihed.

Tænk, og sådan skal det blive.

Flyd med tidens og rummets strømme.

Gå i land,
hvor og hvornår du ønsker det.

Befri det kreative væsen,
som bor i dig.

Bliv et med en grænseløs eksistens.

Og det eneste, jeg behøver at gøre,
er at opgive mit liv?

Din mangler på visioner hindrer dig.

Slip dine hæmninger.

Er det ikke,
hvad du lærer dine disciple?

Jo, men ikke at ofre deres liv
for håndværket.

Uden kunstnerisk frihed
er man så virkelig levende?

Hvorfor mig? Hvorfor mig?

Slut dig til os, så vil alt levende
drage nytte af dit kunstneriske talent,

som du har brugt
et helt liv på at forfine.

Det er her, du hører hjemme.
Du er en af os.

Lad os vise dig, hvad vi kan tilbyde.

Deres sporer regnede ned
fra stjernerne.

De udviklede sig.

De blev et
med universets inderste væsen.

De udnyttede luftens kraft.

De ankom for en halv milliard år siden.

De udviklede sig,
ligesom deres kundskab.

De lavede maskinerne,
som denne by hviler på.

En portal gennem tid og sted,
en dør til fuldstændig frihed.

Skabte de liv?

Nej, de arbejdede med det.

Som en kunstner, der forvandler maling
til fantastiske kunstværker,

omdannede de livet til vidunderlige
og mægtige skabninger.

Hvorfor gemmer I jer herude?

Du og dine mestre. Dette sted...

Folk frygter det.

Det tjener os godt.
At skabe er en følsom ting.

Det kræver de største tænkere
med de blideste hjerter.

Det tidlige menneske
tilbad bjergene.

Da de kom hertil
og fik frihed til at skabe,

forstod de ikke konsekvenserne
af deres handlinger.

Når bjerge bliver levende
og styrer verden,

har evolutionen ikke en chance.

Vi havde brug for en genstart.

Hundrede årtusinder af is
satte tingene på plads.

Var det jer, der gjorde det?
Forårsagede I istiden?

Dræbte I alle de levende bjerge?

- Vi måtte beskytte liv.
- Ved at knuse den halve planet?

Du er kunstner, ikke sandt?

Har du aldrig krøllet en skitse
på papir sammen?

Fortrudt og kasseret dine værker?

Det er ikke det samme.
Det er bestemt ikke det samme.

At ændre noget, der er skabt
i virkeligheden, er ikke det samme!

Før mig til mr Arkwright.

Mr Arkwright! Er alt i orden?

Hvad er der i vejen?

I vejen?

Jeg er kommet for at tage Dem med hjem.

Jeg har kæmpet for mit liv
for at komme hertil.

Jeg forlod mit hjem, byen.
Jeg var lige ved at drukne.

Jeg for vild, jeg var tæt på
at blive spist. Jeg kunne være død nu!

- Men du døde ikke.
- Nej, men jeg var lige ved at dø.

Nej! Du levede.

For første gang i dit liv
følte du dig måske levende.

Det forstår jeg ikke!

Jeg tager ikke med tilbage.

Hvorfor ikke?

Fordi det, man tilbyder mig,
ikke har nogen slutning.

Jeg har følt et kald gennem
mine malerier, men har ikke turdet.

Jeg troede, de ville skade mig,
men jeg tog fejl.

Nu ved jeg, at jeg hører til her.

- Selv om det koster Dem Deres liv?
- Det her er ikke enden.

Jeg bliver bare en del af noget,

mellem det, der er og ikke er.

De kan måske bidrage med sund fornuft
til denne forsamling.

Husk, hvad du har set.

Husk dette sted og alt,
du har været igennem.

Du tager ikke mig med tilbage, men du
bærer på noget meget mere værdifuldt.

Lad dine oplevelser
give næring til din fantasi.

Bliv noget nyt.

Det er tid til at gå.

Undskyld, at jeg var selvisk.

Jeg mener, det her er...

helt utroligt.

De fortjener det.

- Husk, vad jeg sagde til dig.
- Det skal jeg nok.

Hvad vil du gøre nu?

Tage tilbage og afslutte det,
det begyndte på.

Efter alt det, jeg har set...

Utrolige ting, langt ud over,
hvad jeg kunne have forestillet mig.

Jeg kan gøre meget mere nu.

Jeg var bare ikke klar over det.

Du er ikke længere den pige,
som kom til mit atelier.

Vildfaren og forvirret.

Nej.

Jeg skal gå nu.
Det er tid til at komme videre.

Vi mødes måske igen, når disse bjerge er
forvandlet til støv, og nye er dannet.

Måske...

Måske har vi allerede gjort det.

Du er fri.

Du har ikke længere brug for
nogens tilladelse eller støtte.

Du er ikke bundet af forventninger
eller flygtige tendenser.

Nu flyder du frit på fantasiens bølger.

- Hallo?
- Hej, mor.

- Jeg er kommet tilbage.
- Mya! Jeg har været så urolig!

Det er ikke nødvendigt.
Jeg kan passe på mig selv.

- Hvor har du været?
- Jeg rejste væk for at finde nogen.

Og det gjorde jeg.
Jeg fandt mig selv.

Et nyt jeg.

Jeg ser ingen spor
af originalitet i dem.

De er lige så livløse som de sten
og huse, du holder så meget af

Jeg ser intet bevis på, at du nogensinde
kommer til at male noget andet.

Noget andet?
Mya

De vågede over mig og vejledte mig.

Ligesom De havde lovet.

Fra Deres perspektiv
er det her måske ikke sket endnu.

Eller måske har det altid været sådan.

Tak, mr Arkwright,
fordi De befriede mig.

Tingene vil ordne sig nu.

Jeg overtager fra nu af.

Tekster: Alex Huus
ordiovision