All language subtitles for Fourth Musketeer.2022.den(1)

Det er Dem, ikke sandt?

Den store D'Artagnan?

D'Artagnan er mit navn.

Om storhed skal følge mit navn,
må andre afgøre.

Deres ædle handlinger taler for sig selv.
Jeg har længe villet møde Dem.

En sædvanlig måde havde været at aftale
et møde, ikke liste ind på mit kammer.

Må jeg spørge, hvordan det
lykkedes dig at komme herind?

Jeg blev ven med en af Deres
tjenestepiger, som serverer Deres mad.

-Hun var meget hjælpsom.
-Og meget venlig, uden tvivl.

Din opfindsomhed
er beundringsværdig.

Men spørgsmålet er, hvorfor bad du ikke
om et møde på sædvanlig vis?

Jeg ønsker mere
end et sædvanligt møde, hr.

-Jaså?
-Tillad mig at forklare.

De har været
en stor inspirationskilde.

Så stor, at jeg undersøgte, hvordan De
egentlig blev en af musketererne.

Egentlig?

At blive musketer
kræver vel to års træning på akademiet?

Ja.

Men hvis en kandidat udfører
en heltedåd, som imponerer Dem...

Så kan jeg udnævne
en kandidat til kongens musketer.

Det var vist tifældet, da De udfordrede
tre af de mest kendte musketerer:

Athos, Porthos og Aramis.

Og De havde selveste kongen
som publikum.

Du får det til at lyde enkelt, unge mand.
Men der er ingen genveje.

-Men er det ikke sandt?
-I store træk.

-Er det sådan, legenden lyder?
-Ja, hr.

Og derfor er jeg, Philippe Gastonne,
kommet hertil i dag for at udfordre Dem.

-Du? Udfordrer du mig?
-Accepterer De det, hr.?

Du er kun en dreng. Hvor gammel er du?

Ikke yngre end Dem,
da De udfordrede musketererne.

-Læg dit sværd, Philippe.
-Jeg går ikke uden kamp.

Jeg er parat til, Philippe, at give dig
noget meget mere værdifuldt-

-end kun en duel.

Jeg er tilfældigvis ved
at skrive mine memoirer.

Hvilket du var uhøflig nok til
at afbryde.

Du er måske interesseret i
at høre de sande fakta.

Hvis jeg tager fejl, er jeg sikker på,
at det de er lige så heltemodige.

Hør nu, hvad jeg vil fortælle.

Så ser vi, om du stadig
vil duellere mod mig.

Udmærket, hr.

Nå, hvor begynder fortællingen?

På slagmarken ved La Rochelle,
eller under krigen mod spanierne?

Hvor gammel tror du, jeg er, dreng?

De felttog fandt sted,
inden jeg blev født.

Min far, derimod,
kendte til dem begge.

Gascogne, 1625

Jeg blev født i Gascogne,
langt fra alle stridigheder.

Jeg var i sikkerhed for krig,
ligesom resten af Frankrig.

Min far valgte stedet bevidst,
da han holdt op med at arbejde-

-for at kunne opfostre sin søn
på et trygt sted.

Var den kommentar
til mig, hr.?

Jeg sagde, var den kommentar
til mig?

Jeg ser ingen andre her, så hvordan
skulle den være til nogen anden?

Mit navn? Mit navn er D'Artagnan.

Og jeg tolererer ikke
flere spydigheder fra Dem, min herre.

Lad det være en lærestreg. Jeg vil ikke
se skabe problemer i Gascogne igen.

Charles? Hvor er du, min søn?

Undskyld, far.
Jeg tog mig af hestene.

Med dit sværd?

Du øver dig med det dag og nat.

Især når gården skal passes.
Har du overvejet formålet med det?

-At forsvare mig.
-Jeg er med.

-Og hvor meget forlanger du?
-Hvad mener du?

-Hvor meget for at forsvare dig.
-Det er ikke et arbejde, far.

Nej, det er det ikke.
Det er ikke et arbejde.

Heller ikke et håndværk
eller en forretning.

Men at passe en gård er et arbejde.

Men det har du vist aldrig
haft lyst til.

-Vi klarer os da godt, ikke?
-Jo, hvis jeg passer gården.

Der er altid arbejde på en gård:
fordre høns, strigle heste, så frø.

Og nu da din mor er borte,
er der også husholdningen af passe.

Hvad vil du gøre, når jeg er væk?

-Forsøger du at sige mig noget?
-Ja, min dreng.

Er du ikke rask?

-Gode gud, hvor lang tid du tilbage?
-Vær nu ikke dum! Jeg er ikke syg.

Jeg forsøger at sige, at det er på tide,
at du beslutter, hvad du vil lave.

Du er næsten 18 år. I din alder
havde jeg allerede kæmpet i Dordogne.

-Jeg kan slås. Giv mig en chance.
-Giv mig det.

Det er på tide, at du får et rigtigt
arbejde. Du får ikke brug for det her.

-Du har lært mig at bruge et sværd.
-Har du aldrig tænkt over hvorfor?

Vi bor i en fredelig provins.
Dine eneste problemer har du selv skabt.

-Jeg har haft det, siden jeg var lille.
-Dette legetøj er ikke et sværd.

Det her er et sværd.

Hvad synes du om det?

Det er utrolig smukt.
Hvor stammer det fra?

Jeg fik det af en mand,
som engang var min nabo.

Monsieur de Treville.
Siger det navn dig noget?

Treville?

Vi kæmpede side om side
mange gange.

Vi kæmpede mod spanierne,
vi kæmpede mod huguenotterne.

Vi kæmpede mod alle, der førte krig
mod kongen og kardinalen.

Dette sværd var hans afskedsgave
til mig, da vores veje skiltes.

Jeg trak mig tilbage her i Gascogne,
han tjente under kong Ludvig XIV-

-som musketerernes kaptajn,
hvilket han stadig er i dag.

Musketerernes kaptajn?

Der oppebærer han en løn
på 10.000 kroner om året.

Han er, kan man sige,
en indflydelsesrig mand.

Ikke kun det, han er også delvist
ansvarlig for, at du findes.

Hvordan det?

Han gav et budskab til din mor
fra mig - jeg anmodede om hendes hånd.

Vi var begge på et felttog.

Han var stationeret tæt på Rochelle,
hvor din mor boede som ung pige.

På vej mod La Rochelle kæmpede
monsieur de Treville mod fjender-

-ikke færre end tre gange.

Han krydsede floder, han trodsede
skovbrande i nærheden af Lyon.

Da han kom til La Rochelle, var
mit brev så tilsværtet og vådt-

-at det var ulæseligt.

Heldigvis var monsieur de Treville
så venlig-

-at bedømme brevets indhold.

Og heldigvis
accepterede hun anmodningen.

Apropos breve. Jeg har skrevet
til monsieur de Treville-

-og mindet ham om vores venskab.
Jeg har bedt ham overveje dig-

-som potentielt medlem
af kongens musketerer.

Mig? Musketer?

Ryttere hos kongen.

Vil de acceptere mig?

Din styrke og sværdkunst
kan ikke bestrides.

Din karakter er stadig lidt upoleret.

Du er utålmodig og bliver hurtigt vred.

Intet, som et par års træning med
musketererne, ikke kan råde bod på.

Nogle år? Jeg skal ikke bruge
nogle år på at håndtere et sværd.

Som sagt, du er utålmodig
og bliver hurtigt vred.

At være musketer kræver mere end
at være dygtig med et sværd. Fat mod.

Monsieur de Treville er den mest
ærværdige mand, jeg har mødt.

Jeg reddede hans liv
ved mere end et tilfælde.

-Han ved, at han står i gæld til mig.
-Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Giv dette brev
til de Treville i Paris.

Det er kun et pars dages rejse herfra.
Du skal betale for logi, mens du er der.

Denne pung
indeholder 15 guldmønter.

Pas godt på den. Der er mange
i Paris, som gerne tager den fra dig.

Det samme gælder sværdet,
og i særdeleshed brevet.

Mist det på egen risiko.

Og frem for alt, lad ikke dit temperament
bringe dig i vanskeligheder.

Temperament? Hvilket temperament?

Du tager ethvert smil som en fornærmelse.
Selv mit blik er provokerende.

Din hånd griber efter sværdet
ti gange om dagen.

Ikke engang køerne tør se dig
i øjnene, når du er i dårligt humør.

Jeg ved,
at du har retfærdighedssans.

Men husk:

Du skal ikke råde bod på
alle uretfærdigheder.

Lyt til monsieur de Treville,
og gør mig stolt.

Nu mødes vi igen, hr.

Jeg må bede Dem træde til side.
Jeg har et vigtigt ærinde i Paris.

Nægter De at give plads?

Jeg siger det igen, hr.
Jeg har et vigtigt ærinde i Paris.

Jeg skal møde monsieur de Treville,
en af kongens musketerer.

Jeg beordrer Dem til
at træde til side.

Nuvel.

Jeg tog af sted
på min rejse fra Gascogne til Paris.

Rejsen dertil var behagelig
og uden hændelser.

Det gav mig måske
en falsk fornemmelse af velbehag.

I Paris ønskede jeg, at jeg havde
lyttet mere til min fars råd.

Hvilket råd? At passe godt på brevet
eller ikke at komme i vanskeligheder?

Både og.

Deres fortælling
har været meget oplysende.

Jeg troede, at De var en mand
fra enkle kår - som jeg selv.

En der er sin egen lykkes smed.

Nu kender jeg den dystre sandhed.

Desværre har ikke alle
en far med vigtige kontakter.

Mener du,
at alle mine bedrifter skyldes-

-de ord, min far skrev i sit brev
til monsieur de Treville?

-Hvis min far var ven med musketererne.
-Hvem er din far?

De kender ham måske.
Jeg gør ikke.

Aha! Ikke underligt
at du er bitter.

De kan ikke dømme mig, for jeg ved,
at De gjorde brug af nepotisme.

Du har ingen ret til
at gøre den antagelse...

...før du har hørt resten
af historien.

Godt, fortsæt.

Da jeg kom til Paris, aftalte jeg
et møde med monsieur de Treville.

Jeg fandt også indkvartering,
som min far havde bedt mig gøre.

Min stolthed over min fars forbindelse
til musketererne kunne ikke skjules.

Jeg fortalte min vært
om min mission.

Og jeg formoder,
at han sagde det til det halve Paris.

-Det var vel ikke så slemt?
-Det troede jeg heller ikke.

Jeg lærte hurtigt, at Paris er
meget farligere, end jeg troede.

Ja?

Gudskelov fik jeg fat på Dem!

Jeg ser straks, at De er den modige mand,
som værten fortalte om.

Er jeg?
Jeg mener, ja, det er jeg.

-Er alt i orden?
-Nej, jeg er i livsfare.

-Livsfare? Fortæl.
-Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.

Fra begyndelsen.

Det begyndte for næsten en time siden,
da en mand så mig gå ind på Louvre.

-Louvre?
-Har De været der?

-Jeg kom hertil i morges.
-Jeg kan anbefale det.

-Og manden?
-Åh ja, han så meget ond ud.

Han var klædt i sort tøj
og havde et langt ar i ansigtet.

-Han og hans mænd spærrede vejen.
-Med hvilken hensigt?

Det kan De sikkert forestille Dem.
De forsøgte ikke at skjule det.

Jeg vendte om og løb, men de fulgte
efter mig som en flok hunde.

Jeg kan forestille mig typen.
De burde have en lærestreg.

-Hvor finder jeg disse hunde?
-De står udenfor.

-Er de her?
-De fulgte efter mig hertil.

-Jeg kom hertil for at bede om hjælp.
-De er heldig, at De kom til mig.

Jeg er ikke bange
for nogle simple skurke.

-Hvor mange sagde De, at der var?
-Fire eller fem.

Nuvel, jo flere desto bedre.

Vent her, mens jeg fordriver
disse fire hunde.

-Eller fem.
-Ja.

Vent! Hvis De ikke kommer tilbage...

Jeg kommer helt sikkert tilbage.

Jeg var så begejstret for damen, at jeg
glemte at spørge om hendes navn.

Eller noget andet om hende.

Naturligvis fandt jeg ikke
en flok hunde.

Jeg var ung og dum, og i stedet for
at indse, at det hele var et trick-

-tænkte jeg på,
om jeg kunne overbevise damen om-

-at jeg havde besejret fjenden,
og hvad slags belønning jeg ville få.

Damen var forsvundet,
ligesom mine penge.

Også brevet var væk,
og jeg skulle snart møde de Treville.

-Hvad gjorde De?
-Mødet var jo allerede aftalt.

Gøre ham vred ved ikke
at dukke op?

Gennemsøge hele Paris efter en dame,
jeg ikke vidste noget om?

Jeg var nødt til
at tage til mødet som planlagt-

-og håbe, at monsieur de Treville
var i godt humør.

-Var han så det?
-Ikke helt.

Jeg fik besked på at vente udenfor,
idet de Treville havde vigtige affærer.

De Treville havde flere besøgende,
som jeg ikke kunne se, kun høre.

Tre herrer,
som jeg ikke brød mig om.

Ved I, hvad kongen
sagde til mig i morges?

Ved De det, mine herrer?

Nej, hr. Men vi håber, at De vil gøre os
den ære at fortælle det.

Han sagde, at han fremover selv
vil rekruttere sine musketerer, Aramis.

-Fra kardinalens soldater.
-Kardinalens? Hvorfor?

Fordi, Porthos, han indser,
at hans tynde bundsjatter-

-skal friskes op med en god vin.

-Tynd bundsjat? Hvem mener De?
-Jae mener dig, Athos.

Og dig, Aramis.

-Og især dig, Porthos.
-Mig, hr.?

Især dig.

Hvorfor siger kongen sådan?

Fordi han tidligere på dagen
havde hørt fra kardinalen selv-

-at de tre musketerer holdt til
på Rue Ferou efter lukketid-

-og optrådte støjende
og generede andre!

Da kardinalens vagter ville anholde
drukkenboltene, opstod der slagsmål-

-hvilket førte til skader på kroen,
som jeg skal betale ejeren for.

De tre musketerer,
som fik tæv af vagterne-

-tilbragte derefter resten af aftenen
med at blive ædru i kardinalens celle.

Da jeg, de Treville,
musketerernes kaptajn, hørte om dette-

-måtte jeg bede
kardinalen lukkede dem ud af cellen.

Lyder det bekendt, mine herrer?

Det hele, bortset fra
at De bede om at få os løsladt.

Ja, det var vi ikke klar over.

Jeg blev forfærdet,
da jeg hørte det.

Var det her kongens musketerer?

I Gascogne troede vi, at kardinalen
var næsten lige så mægtig som Gud selv.

Men de sloges mod soldater.

Alle kender til rivaliseringen mellem
musketererne og kardinalens mænd.

Ikke jeg.

Dengang talte man kun
om den slags privat.

Men jeg fik snart et indblik
i musketerernes privatliv.

I må da kende til rivaliseringen mellem
vores soldater og Hans Eminences?

Naturligvis, hr.
Det var derfor, vi gjorde modstand.

De er nok enig i,
at det ville være skammeligt-

-hvis vi tre bare
havde givet efter for vagterne?

En skam blev undgået
og afløst af en endnu større.

-Forstår I den skade, I har lavet?
-Vi kan betale for skaderne, hr.

Jeg taler ikke om skaderne på kroen.

Jeg taler om musketerernes ry!

Tre af mine bedste musketerer får tæv
af et par af kardinalens vagter.

-De overrumplede os, hr.
-I var vel ikke i stand til at slås.

De var flere end to.
Jeg vil sige... fire.

-Eller fem... eller seks.
-Ja, hr. Mindst seks.

Seks? Mod jer tre?

Nå ja, kardinalens version af hændelsen
er muligvis overdrevet.

Vi vil være meget taknemmelige, hvis
vores version er den, der når kongen.

Det kommer ikke på tale!

Jeg har viderebefordret en version
om tre musketerer under uddannelse-

-som er af ringe betydning,
og som allerede har mistet deres arbejde.

Jeg er typen, der har let ved
at handle uærligt.

-Forhåbentlig vil jeg ikke fortryde det.
-Naturligvis, hr.

Jeg ved ikke, hvem du er, dreng.
Men Gud forbyde, at du har dåligt nyt.

-Ja?
-Jeg har aftalt et møde, hr.

Hvad? Tal højere, dreng.

Jeg har aftalt et møde med Dem, hr.

-Det er i dag, hr.
-Lad mig se...

Disse møder aftales af andre
på mine vegne.

Du skal måske bare sige, hvad du vil.

Jeg er rest fra Gascogne.
Min far, som De kender, beordrede mig.

Jaså? Jeg har ikke kendskab
til nogen bekendte i Gascogne.

-De kendte ham, inden han stoppede.
-Hans navn?

D'Artagnan, hr.

D'Artagnan? Ja, det husker jeg.

Du har et brev til mig.
Det bliver interessant at læse.

Din far var en dygtig våbenbroder
på flere felttog.

Jeg læser gerne
om hans seneste bedrifter.

Den største anledning til, at han
skrev til Dem, var i håb om-

-at De ville have den venlighed at lade
mig indgå i geleddet af musketerer.

Indgå i geleddet?

Man ankommer ikke til Paris den ene dag,
og bliver musketer den næste.

Man bliver ikke indbudt
uden først at have klaret flere felttog-

-eller udført særligt
fremragende handlinger-

-eller gennemgået to års uddannelse.

Det er jeg klar over, hr. Min far
gav mig al nødvendig uddannelse.

Det tror jeg gerne.

D'Artagnan var en af de bedste soldater,
jeg har haft glæden at samarbejde med.

Hvis han blot har overført
en lille del af sine færdigheder-

-bliver du sikkert
en glimrende kandidat.

Hvis du vil vare så venlig
at vise mig brevet med proveniens-

-kan vi diskutere,
hvordan jeg kan hjælpe dig.

Jeg vil være meget taknemmelig, hr.

Brevet, om jeg må be'.

Du er sikkert ikke kommet hele vejen
fra Gascogne uden det.

Nej, sir.

-Men...
-Ja?

Jeg er ked af at sige det, men i går
blev jeg offer for en simpel tyv.

-En tyv?
-Ja, hr.

Tyven stjal 15 kroner
og brevet fra min far.

Under hvilke omstændigheder?

Jeg fik besøg på mit kammer
af en kvinde, som var meget smuk...

Fortalte du nogen der,
at du skulle møde mig og hvorfor?

-Jeg kan have nævnt det.
-Og kan du muligvis...

...have nævnt, at du havde et brev,
som var stilet til mig?

Jeg troede ikke, det var hemmeligt, hr.

Din far lærte dig at slås som
en musketer, men intet om verden.

Det her er Paris, dreng.
Ikke Gascogne.

Du skal hele tiden være på vagt
mod alle slags kneb.

Mange ville give deres arm for et brev
stilet til musketerernes kaptajn.

Uanset indhold så finder de en måde
at udnytte det til deres fordel.

Monsieur de Treville informerede mig
om vigtige personer i Paris.

Rivaliseringen mellem musketererne
og kardinalens mænd, især Rochefort.

En mand, jeg skulle vogte mig for.

Det er vist en vane for mænd, der bliver
kaptajn for kongens musketerer.

At give lektioner,
som ingen har bedt om.

Jeg råder dig til at lytte til
denne forelæsning.

Hvis jeg havde lyttet til min far,
havde jeg aldrig mistet brevet.

Philippe, hvis jeg må kede dig
en smule længere...

...så forstår du, hvorfor jeg burde
have lyttet til monsieur de Treville.

-Mener De, at damen var spion?
-Det er muligt.

-Sagde du, at hun var usædvanligt smuk?
-Ja.

-Talte hun med spansk accent?
-Jeg har aldrig mødt en spanier.

Var hun i selskab med en mand
med et ar i ansigtet?

Hun var alene, hr.

Og hun stal 15 kroner fra dig?

Hun var måske bare en simpel tyv.

Men du står altså foran mig-

-uden et brev eller og uden bevis på,
at du er den, du hævder at være.

Jeg ser kun
to mulige forklaringer:

Du er spion og blev sendt hertil
i håb om-

-at alene navnet monsieur D'Artagnan
ville være nok til-

-at jeg ville acceptere dig
som musketer.

Eller, hvilket er tusind gange værre...

Du er virkelig søn af D'Artagnan,
men er så totalt tåbelig-

-at du lod et brev, stilet til mig,
falde i fjendens hænder-

-som kan anvende sin viden til
at smede rænker mod mig.

Hvad var den første mulighed?

-Døren er bag dig.
-Undskyld?

Døren, du kom ind ad.
Luk den venligst, når du går.

Ja, hr.

Hvis du er søn af min ven monsieur
D'Artagnan, så hils ham fra mig.

Ja, hr.

Og mine dybeste medfølelse med, at han
har en tåbe til søn, som bærer hans navn.

Jeg har lige set hende!
Damen, som stjal mit brev.

Jeg skaffer det tilbage og bringer ære
til navnet D'Artagnan igen.

-Ser du ikke, hvor du går, dreng?
-Jeg havde travlt.

Vil du ikke undskylde til
mine venner Athos og Porthos?

Som sagt, jeg havde meget tr...

Athos og Porthos?

De må være Aramis. Det var jer tre,
der ødelagde de Trevilles humør.

Ved I, hvilke problemer
I har skabt for mig?

Som vi har skabt for dig?
Ved du, hvem du taler med?

Ja.

Tre drukkenbolte, som tilbragte natten
i kardinalens celle.

Træd venligst til side.

-Drukkenbolte? Finder du dig i det?
-Bestemt ikke.

Kun en af os er en drukkenboldt, og det
er ikke mig. Tag det tilbage, dreng.

Hvis en af jer kalder mig dreng
en gang til...

-Hvad så? Trækker du dit sværd?
-Det er ulovligt at duellere.

-Men ikke utænkeligt.
-Jeg har ikke tid.

-Den berømte undskyldning ved fejhed.
-Nu er det nok! Sig tid og sted.

-Mig?
-Alle tre.

-I bestemmer selv rækkefølgen.
-Du beskylder os at have en fordel.

Hvis en duel skal finde sted,
bør forholdene være retfærdige.

Som kongens musketer
accepterer jeg intet andet.

-Bare sig tid og sted.
-Bag fængslet, tidligt om morgenen.

Ved daggry i morgen,
på gårdspladsen bag fængslet.

Vi ses der, dreng.

Jeg hedder D'Artagnan af Gascogne.

Hvad skal vi mene om ham?

Jeg sætter en krone på,
at han ikke dukker op.

Jeg tager imod væddemålet.

-Har du ikke travlt længere?
-Vil I stadig duellere?

Ikke her, dreng!
Duel på offentligt sted er ulovligt.

I morgen ved daggry, som vi sagde.
Hvis du da ikke vil trække dig.

Som gentleman er jeg altid parat til
at undskylde, hvis jeg fornærmer nogen.

-Drengen mener, han er en gentleman.
-Ingen her er en undskyldning værdig.

Hvad I end er,
så ses vi i morgen ved daggry.

-Fængslet gårdsplads.
-Jeg skal nok være der.

Apropos vores væddemål, så kan vi
ændre forudsætningerne.

Og jeg tænkte,
at du snart skylder mig en krone.

Var det omstændighederne,
da De udfordrede dem?

Jeg forestillede mig en heroisk scene.

Jeg udfordrede ikke musketererne,
det var dem, der udfordrede mig.

Men De accepterede udfordringen
at kæmpe mod alle tre.

Jeg gjorde hvad som helst for at komme
frem. Jeg ville bare finde brevet.

-Ja da! Fandt De kvinden?
-Jeg vandrede rundt i Paris' gader længe.

Men nej, hun undslap.

Jeg havde ikke behøvet at bekymre mig.

Uden min viden havde man planlagt,
at hun skulle finde mig.

Spiller du med dig selv igen?

Hvad?

Skakbrættet.

-Jeg synes om at spille begge sider.
-Det kan jeg se.

Rænkespillet ved hoffet
er ikke så forskelligt fra skak.

Løberen bevæger sig hertil,
dronningen går dertil.

Og jeg er altid et skridt foran.

Foran Hans Eminence?

Alt, jeg gør,
er i Hans Eminences tjeneste.

Det var godt, du stjal brevet,
og rygterne taler sandt.

Drengen var på vej
for at møde de Treville.

-Havde besøget betydning?
-Ikke direkte.

Han er bare en knægt fra Gascogne,
som drømmer om at blive musketer.

Men jeg kan måske få gavn af det.

Hvis han blot er en uskyldig dreng,
burde vi give ham hans ting tilbage.

Han får sine ejendele,
men først vil jeg tale med ham.

-Hvorfor?
-Han har en forbindelse til de Treville.

Hans far kæmpede sammen med
de Treville, og reddede hans liv.

En mand som de Treville føler sig
forpligtet til at gengælde tjenesten.

Hvis vi overtaler drengen til at bruge
sin indflydelse på vores vegne...

-Hvad skal jeg gøre?
-Før ham til mig.

Hvordan?
Han vil ikke stole på mig igen.

Giv ham brevet
som et tegn på god tro.

Hvis det ikke fungerer,
finder du sikkert på en måde.

Det gør du altid.

Du gør klogt i at huske,
hvem jeg er, og hvem jeg arbejder for.

Hans Eminence kan nemt afsløre
din tarvelige fortid.

Hvis han gør det, kan du umuligt
undgå bødlens klinge.

Du betragter dig selv som dronning,
men du er kun en brik i spillet.

-Du ser dig selv som konge.
-Selvfølgelig.

Vær forsigtig,
bonden bevæger sig hurtigere.

Ja?

Dig!

-Jeg kom for at aflevere den her.
-Mine penge.

Og for at undskylde. Jeg vidste ikke,
hvem De var, da...

-Da stjal fra mig som en simpel tyv.
-Tilgiv mig.

Jeg burde have indset,
at det var et trick.

De er ikke den første, der lader sig
narre, og heller ikke den sidste.

Meget få unge mænd, høflige som Dem,
ville afvise en dame i nød.

Javel. Jeg påskønner,
at De kom på andre tanker.

Hvorfor afleverer De dem?

Da jeg indså, hvem De var, og Deres
relation til monsieur de Treville...

-Læste De mit brev? Hvor er det?
-Det ville jeg netop fortælle.

Jeg har brug for det! De må hellere
beholde pengene end brevet fra min far.

Det forstår jeg. Brevet er i sikkerhed,
og De vil få det tilbage.

Ja?

Jeg beder Dem blot
komme med mig.

Jeg har en ven, som meget gerne
vil tale med Dem.

Tale med mig?

Hvorfor?

Som sagt, da vi indså, hvem De var,
og er relation til de Treville...

-Det kan De glemme!
-Hvabehar?

Takket være Dem har jeg ingen
relation til monsieur de Treville.

Da han indså, at jeg ikke havde brevet,
måtte jeg gå derfra slukøret.

Men hvis De havde brevet,
ville han så ændre mening?

Det er muligt. Det er min eneste chance.

Alt er gået galt,
siden jeg kom til Paris.

Jeg har mistet brevet
og gjort monsieur de Treville vred.

Og så skal jeg duellere mod
de tre musketerer ved daggry.

De vil sandsynligvis
hugge mig i småstykker.

-Mod de tre musketerer?
-Hvordan de blev det, ved jeg ikke.

Nogle frygtelige mennesker.
Athos, Porthos og en til.

-Aramis.
-Ja! Hvordan vidste De det?

De tre navne bliver ofte nævnt
i samme åndedrag. De er berygtede.

-Jeg vidste det.
-Men dygtige fægtere?

Og De skal slås mod alle tre?
Hvordan kan det være?

Jeg ved det ikke.
Jeg havner ofte i den slags situationer.

Min ven kan måske hjælpe Dem.

Han har en vis indflydelse ved hoffet.

De er vist ikke kun en simpel tyv.

Min ven har et forslag til Dem.
Det kan vise sig at være værdifuldt.

Eftersom jeg ikke bliver musketer,
har jeg brug for en indtægtskilde.

Tager jeg tilbage til Gascogne uden
noget, vil min far vende mig ryggen.

Så følg med mig.

Nu!

De skal ikke i duel, D'Artagnan.

Sådan en smuk klinge
er mere sikker her, ikke?

Den skulle jo nødigt blive stjålet.

Stjålet? Og det siger De!
Det er jo Dem, der stjæler ting.

Og jeg tager jo med Dem, så sværdet
er mere sikkert her, ikke sandt?

Jo, De har vist ret.

Jeg ved ikke,
hvad jeg skal kalde Dem, milady.

-Det er udmærket.
-Milady?

Faldt De for det samme trick igen?
Selv om De vidste, at hun var spion?

Jeg kan love dig, Philippe, hvis du
havde en smule menneskeblod i dig...

...havde du heller ikke
kunnet modstå hende.

De finder nok ud af, hvilken slags blod
jeg har. De lovede mig en duel.

-Jeg har ikke lovet noget.
-Hvis jeg lyttede til Dem...

Og jeg er langt fra færdig! Vil du ikke
høre om den fælde, jeg havnede i?

Jeg håber, vi snart hører om heltemod.
Indtil nu er det en komedie.

Jeg har ingen idé om,
hvor jeg tilbragte natten.

Måske i den celle, hvor Athos,
Porthos og Aramis sad natten før.

Ved daggry blev jeg vækket brutalt.

-Vel udført arbejde, milady.
-Manden med arret.

-Nu skal du rejse til England.
-Er det Hans Eminences ønske?

-Tvivler du på hans visdom?
-Nej, jeg...

-Så tvivler du på mig.
-Selvfølgelig ikke.

Så gør, som du får besked på.

Milady, det ser ikke ud til,
at alt er, som det ser ud til.

Hvis De får brug for min hjælp...

Du er vist ikke i en position, hvor du
love det, D'Artagnan. Måske en dag.

Før ham nærmere.

Undskyld den noget
ukonventionelle invitation.

Ukonventionelle? Deres mænd
er heldige, at jeg ikke var bevæbnet.

-Med sværdet havde jeg taget deres liv.
-Det tvivler jeg ikke på.

Men nu til grunden
til denne samtale.

Har De mit brev? Hvor er det?

-Selvfølgelig.
-Vil De give mig det?

På et tidspunkt.
Først har jeg et tilbud.

De har ikke ligefrem gjort
et godt første indtryk.

Jeg er bange for, at sådanne tiltag
af og til er nødvendige-

-når man er i direkte kontakt
med kardinalen.

Arbejder De for kardinalen?
Så må De være Rochefort.

Det stemmer.
Jeg er, uden at overdrive-

-kardinalens øjne og ører,
både i Paris og dens omegn.

-Hvilken rolle har damen i det her?
-Hun er ikke Deres anliggende.

Deres anliggende er
monsieur de Treville.

Ifølge brevet
var han og Deres far gode venner.

Hvis det er tilfældet, ville det
sikre Dem en plads i hans tjeneste-

-og en tjeneste som en af musketererne.

Det er muligt,
hvis bare jeg havde brevet.

Så monsieur de Treville ikke på Dem
med blide øjne?

-Nej.
-Godt! Så skylder De ham ikke noget.

Jeg foreslår,
at hvis jeg giver Dem brevet tilbage-

-så skal De besøge de Treville
en gang til.

Vis ham brevet,
og undskyld eller bønfald ham-

-men sørg for, at De får Deres plads
blandt musketererne.

Hvis De støtter kardinalen, hvorfor
ønsker De så at jeg bliver musketer?

Man skal tro,
at De er musketer-

-men i Deres hjerte tilhører De
kardinalen, ligesom jeg.

-Jeg vidste, at han ikke dukkede op
-Drengen eller Porthos?

Undskyld, mine herrer, men I ved,
at jeg ikke kan duellere på tom mave.

Det haster ikke, Porthos.
Vores modstander har svigtet os.

-Hvor længe skal vi vente? Solen er oppe.
-Vi giver ham en time.

En time? Jeg ville gerne være færdig
klokken 6. Jeg har et morgenmadsmøde.

-Du har da fået morgenmad.
-Det her er lidt godt inden duellen.

-Mit møde er med en dame.
-Jeg skal også mødes med en dame.

-Hvad slags møde starter kl. 6?
-Mødet blev indledt i går aftes.

-Hvis Gud vil, fortsætter det senere.
-Vi giver ham et par minutter til.

Skal jeg spionere
for kardinalen?

De skal i alt væsentligt
være en musketer.

De vil få en musketers løn.

Og De vil også modtage
fuld løn som kardinalens vagt.

-Men stadig spion?
-De løber ingen risiko.

Jeg vil blot bede om rapporterer
om Trevilles forehavender af og til.

Med hvilket formål?

Det er ikke Deres anliggende.

Var det ikke Deres fars største ønske,
at De blev musketer?

Jo, det var det.

Men uden dette brev vil det altid være
en drøm, aldrig virkelighed.

En ting til.
Hvis De ikke arbejder for mig-

-kan jeg ikke garantere Deres sikkerhed
i en stor by som Paris-

-eller at De kommer
levende ud af dette kammer.

Valget er Deres.

-Hvor mange minutter er "et par"?
-Et par til.

-Du længes altid efter at duellere.
-Der er en ting, der bekymrer mig.

Sæt nu drengen kommer sent
og opdager, at vi ikke er her.

Så tror han, at vi er feje, og snart
hører det halve Paris om det.

Sæt nu rygterne når kardinalen,
og derefter kongen?

Tror I, at de Treville
vil høre på vores version?

Med andre ord, så vil du vente
for ikke at tabe et væddemål.

Det har intet med sagen at gøre.
Var det en halv krone, vi væddede?

Det var en krone, Aramis.
Det ved du godt.

Et par minutter til?

Jeg vil aldrig gå med til
sådan en uærlig aftale!

Hvis jeg ser de Treville igen,
fortæller jeg ham om Deres plan.

Hvorfor skulle de Treville
skulle tro dig, uden det her?

Nej!

Uden dette brev er
du bare en dreng fra Gascogne-

-som aldrig bliver til noget!

Meget smart.

Vil du fortsætte sådan her
hele dagen, D'Artagnan?

Jeg har mange lys.

Nu er det nok!

Tag dig af ham.

Fang ham!

-Vi må indse, at han ikke kommer.
-Så skylder du mig en krone.

-Kujon! Hvad sagde han, at han hed?
-D'Artagnan af Gascogne.

Ikke et navn som vil gå over
i historien som et af de store.

Lad os gå.

Vent lidt!

Er det ham?

Det ser ud,
som om han løber for livet.

-Så kom du. Hvor er dit sværd?
-Hvad?

Til vores duel. Du kommer for sent!

Det undskylder jeg.
Jeg blev forhindret.

-Hvem er disse herrer?
-Kardinalens mænd.

-De bærer ikke uniform.
-Så spiller de ikke ærligt spil.

Jeg husker den bageste mand
fra kroen forleden aften.

Fire mod en dreng?
Det virker ikke retfærdigt.

Fire mod tre lyder mere retfærdigt.
Hvad siger du, Porthos?

Jeg siger,
at du gerne vil duellere, Aramis.

Hvis I er kardinalens mænd, afslår I
vel ikke en kamp mod musketerer?

Især med oddsene på jeres side.

Fire mod tre er ikke så slemt,
men fire mod fire er mere retfærdigt.

-Drengen er vist ikke så fej.
-Mit navn er D'Artagnan!

Nuvel, D'Artagnan.
Lad os se dig slås.

Jeg foretrækker en ædel duel, men jeg
benægter ikke, at det der var morsomt.

Er vi færdige her? Det må selv du
være tilfreds med, Aramis?

-Vi har jo spørgsmålet om duellen.
-Hvad?

Den unge mand fornærmede os
og kaldte os drukkenbolte.

-Han ville kæmpe mod os alle tre.
-Det er sandt.

-Men han har intet sværd.
-Han kan tage mit.

Jeg træder til side,
indtil han har besejret jer to.

Hvad siger du, D'Artagnan?
Er du så modig, som du påstår?

Vil du virkelig gennemføre det?
Kæmpe alene mod tre musketerer?

-Du har oddsene imod dig.
-Jeg sagde, at jeg ville gøre det.

Jeg trækker mig aldrig fra en udfordring,
uanset oddsene.

Tag det roligt, D'Artagnan.

Jeg testede bare dit mod.

Jeg er glad for, at du er så modig,
som du påstår at være.

Dueller er trods alt ulovlige.

Hvis du overtrådte loven,
måtte vi anholde dig.

Hvad var egentlig formålet med dit møde
med monsieur de Treville?

Jeg håbede at blive musketer.

Vi kan måske bede om et møde
med monsieur de Treville.

Sammen med D'Artagnan?

Når disse herrer vågner, beder
de Treville sikkert om et møde med os.

Vi går, inden der kommer forstærkninger.
Havde I to ikke en aftale?

-Jeg ved ikke, om jeg har energi til det.
-Du kan sender drengen i dit sted.

-Han har vist masser af energi.
-Hvad handler det her om?

Endelig lidt heltemod!

Jeg burde have vidst, at du var mere
interesseret i et slagsmål på gaden-

-end den viden,
jeg forsøger at formidle.

-Gik I direkte til monsieur de Treville?
-Nej, ikke før dagen efter.

Det gav mig tid til at gå hjem og
fjerne stanken af rådne grøntsager.

Og mens jeg var der,
skete der noget uventet.

Det kan da ikke være...?

Milady!

-Hvis Rochefort opdager, at jeg er her...
-Sid ned.

Jeg skal til England
på en farlig opgave.

På Rocheforts vegne, sikkert?

-Slipper De nogensinde fra ham
-En dag, måske.

Sig mig, hvad er det
for en klemme, han har på Dem?

Det er ikke Rochefort, som har
en klemme, men Hans Eminence.

Kardinalen? Hvorfor?

Jeg er ung, D'Artagnan,
men jeg har levet et langt liv.

Hvornår kommer De tilbage
fra England?

Jeg ved det ikke, måske aldrig.

Det er derfor, jeg er kommet.
For at møde Dem en sidste gang.

Jeg ser noget i Dem, D'Artagnan.
En stor sjæl, ærlighed og mod.

Noget som er meget usædvanligt
i vores verden.

-Hvis bare alt havde været anderledes.
-Ja?

Hvis jeg ikke stod
under Rocheforts befaling-

-og De ikke havde været
så begejstret for i musketererne...

Hvis vi ikke havde befundet os på
hver sin side af en stor kløft...

Ja?

Nej! Det er umuligt.

Jeg går nu.
Jeg udsætter os begge for livsfare.

Vil vi mødes igen?

Jeg ved det ikke, måske.

Men hvis vi ikke gør...

Pas på dig selv, D'Artagnan.

Farvel, milady.

Lad os sige au revoir.

Vi ville informere Dem så hurtigt som
muligt, inden De hørte løgne...

...inden De hørte alternative
versioner fra kardinalen, hr.

Andet tilfælde af uregerlig opførsel
på lige så mange dage.

Slagsmål på gaden,
som simple tyve.

De ved vel, at kongens musketerer
har et ry at værne om?

Ja, hr.

Vi er frygtelig kede af det, hr.

Og det ry skal være Frankrigs
største styrke uden sidestykke.

Mindst af alt et par
af kardinalens mænd.

Hvorfor tror I, at jeg var
så utilfreds med jer sidste gang?

Fordi I tabte kampen.

Men det her? Nu har jeg sandelig
noget heroisk at fortælle kongen.

Kongen finder glæde i kamp,
især hvis hans folk vinder.

-Han er, trods alt, stadig ung.
-Men kardinalen...

Jeg har ikke hørt noget fra kardinalen,
hvilket får mig til at tro-

-at jeres mistanke om urent spil
fra hans soldater er korrekt.

Hvis de havde lovlig grund til at anholde
den unge mand, havde jeg hørt om det.

Den unge mand viste sig
meget dygtig i kamp.

Vi er meget imponerede
over hans heltemod.

Og ære.

To dage i Paris, og du har allerede
vundet over fire af kardinalens mænd.

Og fået ros
fra tre af mine bedste musketerer.

Hvis ikke brevet var blevet væk, havde
jeg nok troet, du var søn af D'Artagnan.

Men jeg har faktisk brevet.
Her er det.

Hvad er det?

Det er brevet fra min far, hr.

Har monsieur D'Artagnan sendt
denne klud til kongens kaptajn?

Det var pokkers!

-Det er virkelig fra D'Artagnan.
-Undskyld?

Han minder mig om, da jeg leverede
hans brev i en trist forfatning.

Han vidste, at kun jeg
ville forstå indholdet-

-fordi det det var ulæseligt
for en spion.

-Den historie fortalte han mig.
-Vidunderligt, vidunderligt!

Jeg vil fortælle kongen det.
Han bliver meget glad.

Nå, mine herrer. I tre vil måske...

I fire burde måske gøre mig selskab.

Du er måske en dronning trods alt.

Hun er den mægtigste brik
på brættet.

Hun er kun mest effektiv,
når hun flyttes af en dygtig spiller.

Ellers kan hun blive overraskende...

...sårbar.

-Hvordan gik det med D'Artagnan?
-Som man kan forvente.

Du svigter mig aldrig.

Snart har vi drengen
under vores kontrol.

Som Hans Eminence befaler.

-Jeg har et spørgsmål, hr.
-Ja?

Hvordan kan det være, at De kan
så detaljeret kan gengive konversationer-

-mellem Rochefort og damen?

Senere lærte jeg Rochefort at kende
under andre omstændigheder.

Han afslørede mange ting, som
før havde været en gåde for mig.

-Vil du spørge om andet?
-Hvad blev der af damen?

Hende lærte jeg også
at kende meget bedre.

De historier må vente. Jeg har kun
skrevet halvdelen af mine memoirer.

De må fortælle, hvad der skete
efter samtalen med de Treville.

-Fik De audiens hos kongen?
-Hvad tror du, der skete?

At kongen blev så imponeret, at han
straks gjorde mig til musketer-

-og valgte mig som vagt
uden for sit kammer?

Han var så venlig at tilbyde mig
mulighed for at studere i to år-

-og træne til at blive musketer
- ligesom alle andre.

Mine nye venner,
Athos, Porthos og Aramis-

-sørgede for, at årene blev fulde
af eventyr af forskellige slags.

Jeg lærte snart
at se forskellene mellem dem.

Athos var den mere seriøse
og hensynsfulde af dem.

Aramis var altid parat til kamp.

Porthos var altid hurtig til
at foreslå en drink eller lidt mad.

-Hvordan passede De ind blandt dem?
-Jeg indgød lidt ungdommelig vigør.

Men nu er det jo lang tid siden.

Aramis gik videre og blev
øverste general blandt jesuitterne.

Porthos giftede sig rigt
og blev baron.

Athos faldt desværre i unåde
senere i livet.

Det er ved at blive sent.

Vi kan måske igen
under andre omstændigheder.

Jeg er ikke parat til at gå endnu.

Har min fortælling ikke lært dig,
at der ikke er nogen genveje til succes?

Det er muligt. Men det har også
lært mig noget om Dem, D'Artagnan.

Og det er, at De aldrig
har trukket Dem fra kamp.

Vil du virkelig gennemføre det her?

En ung dreng mod kaptajnen
for kongens musketerer?

Havde De ikke gjort det samme? De var
parat til at slås mod tre samtidigt.

Jeg havde kæmpet mod en hel armé,
men det gør ikke beslutningen klogere.

Mit sværd er hævet. Hvis De nægter,
må jeg meddele omverdenen-

-at den store D'Artagnan
ikke længere er den mand, han var engang.

Han er måske for gammel og træt til
eller bange for at sige ja?

Bange?

Jeg har givet dig tilstrækkelig
af min tid, dreng.

Det eneste jeg frygter, er,
at jeg skal vaske dit blod-

-af min uniform.

Sådan skal det lyde! Endelig lyder De
som den gode gamle D'Artagnan.

-Lad os se, om De stadig kan.
-Nuvel.

Jeg advarer dig, dreng.
En duel mod mig kan blive dødelig.

Og hvis jeg overlever,
betragter jeg det som en sejr.

Hvis du overlever,
kan du betragte det som et mirakel.

Jeg advarede dig, Philippe.
En duel mod mig...

...kan blive dødelig.

Hvis jeg var bange for at dø,
var jeg ikke kommet.

Eller også ved du måske,
at som musketer...

...ville jeg aldrig være så uhæderlig
at dræbe en ubevæbnet mand.

Men jeg ville sagtens
kunne få dig anholdt

Indbrud, trusler, kamp.

Du ville få mindst to års fængsel.

Eller også foretrækker du måske...

...at tilbringe to år på akademiet
for at uddanne dig til musketer.

Ligesom alle andre skal gøre.

Også jeg.

Ja, hr.

Vi vil sikkert mødes igen.

Da min uddannelse var færdig,
gav monsieur de Treville mig-

-nogle dages orlov,
så jeg kunne besøge min far i Gascogne.

Charles! Jeg vidste,
at denne dag ville komme.

Hvis bare din mor kunne se dig nu.

Adlød du mit råd om
ikke at komme i vanskeligheder?

Så vidt muligt.

Og monsieur de Treville,
satte han pris på mit brev?

-Han forstod indholdet af det.
-Det var åbenbart en hjælp.

Har du fået nogle venner?

Ja, tre i særdeleshed.
Athos, Porthos og Aramis.

Jeg har nu samme rang
og skal være den fjerde.

Den fjerde? Fjerde hvad?

Den fjerde musketer, selvfølgelig!

Tekster: Torben Christensen
www.ordiovision.com