All language subtitles for Death.in.Paradise.S06E03.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD2.0-TWASERiES.da

Undskyld! Jeg kommer!

Jeg kommer! Undskyld.

Undskyld.

Jeg havde mistet mine nøgler.

- Skal vi?
- Absolut.

Hejsa. Merci.

- Godaften.
- Velkommen til La Maison Cecile.

Elliot Taylor.
Dette er min kone, Linda.

Humphrey Goodman.
Det her er min ... Det her er Martha.

- Hej.
- Lad os gå op på hotellet.

Irie, mr. og mrs. Goodman
vil tjekke ind.

- Vi er ikke gift.
- Elliot tager jeres tasker.

Sig til, hvis I mangler noget.

Velkommen til La Maison Cecile,
mr. Goodman og mrs. Goodman.

Vi er ikke ... Hun er ikke min ...

Må jeg få en kopi af kreditkortet,
som I har booket med?

Cecile Dumas.
Er hotellet opkaldt efter hende?

Netop. Hendes mand var
en rig plantageejer fra Saint Marie.

Han købte øen og byggede dette hus
for at vise hende sin kærlighed.

Værsgo. I bor i nummer 6.
Ovenpå og til højre.

- Hav et godt ophold.
- Tak.

Hvor er her fint.

- Hold da op.
- Det er perfekt, Humphrey.

Jeg pakker ud.

- Godaften.
- Hej.

I får en isspand til vinen.

- Hvad var det?
- Jeg så ham tidligere. En gæst.

- Han har drukket for meget.
- Jeg har det fint.

Du er fuld. Samuel, bed Ernestine
om at give ham en sandwich.

- Lad mig være.
- Gå ovenpå. Gæsterne kan høre dig.

- Om en uge er du i London.
- Ja.

Et nyt job og en ny start.

Det er spændende.

Men jeg vil savne
Saint Marie. Og dig.

Det har været en skøn ferieromance.

Hvem havde troet det? Du solgte mig
kaffe for så mange år siden.

- Og nu sidder vi her.
- Ja. Nu sidder vi her.

- Skål for tilfældige møder.
- Skål for tilfældige møder.

Hvad pokker var det?

- Hvad foregår der?
- Undskyld mig.

Hold øje med gæsterne.

- Ernestine?
- Det er Charlie.

Du godeste.

Han er død.

Han er blevet stukket i maven.

- Er han gæst?
- Nej, han er min bror.

Det gør mig ondt.

Nogen brød ind
og blev afbrudt af din bror.

- Er der værdisager her?
- Ikke så vidt jeg ved.

- De har ikke taget computeren.
- Hvad med uret? Det var hans far.

- Ikke noget ur.
- Vi må ringe til politiet.

Jeg er faktisk politibetjent.
Jeg burde have nævnt det.

Jeg er
kommissær Humphrey Goodman.

Ingen tegnebog. Da du kom herop,
så du så en anden heroppe?

- Nej.
- Er der andre veje ind end trappen?

Nej. Kan gerningsmanden
stadig være her?

Det tror jeg ikke.
Han skyndte sig nok herfra.

Men han kan stadig være på øen.

Kan man kun fortøje
en båd ved anløbsbroen?

- Ja, resten af kysten er klipper.
- Ingen sandstrande?

Jeg kan ikke se en båd.

Nej, det kan jeg heller ikke.

Morderen er stadig på øen.
Hvordan kom han ind?

- Hvor er Charlies værelse?
- Lige der.

Kommissær ...

Værsgo.

Undskyld. Jeg burde gøre det der.

Nej da. Du er i chok.

- Så I nogen?
- Hverken en person eller en båd.

Vi kan ikke gøre mere i aften.

Ambulanceredderne kommer i
morgen. Jeg tilkalder mine kolleger.

Alle bør gå i seng.

Lås døre og vinduer
for en sikkerheds skyld.

Jeg må sikre gerningsstedet.

- Giv mig alle nøgler til værelset.
- Jeg henter dem.

- Er du okay?
- Mig? Ja, jeg er okay.

Martha,
må jeg låne din hjerne et øjeblik?

Den altan hører til offerets værelse.

Morderen klatrede derop og brød ind.

Men se her.

- Hvad ser jeg på?
- Blomsterbedet.

- Der er ingen fodaftryk.
- Netop.

Jorden er perfekt revet.

Hvis nogen havde klatret derop,
ville der være ødelagte blomster -

- revne stilke,
men ikke et blad vender forkert.

Nogen ville have det til at ligne
et røveri, der gik galt.

- Udført af en ukendt indtrænger.
- Var der ingen, der brød ind?

- Det tror jeg ikke.
- Er morderen en fra hotellet?

Ja, det tror jeg.
Men hvis det er tilfældet ...

... er der et lille problem.

Jeg så, at offeret faldt på trappen.

Du troede, at han var fuld.

Senere kom han ud af køkkenet.

Han gik gennem restauranten
med en sandwich og gik ovenpå.

Ti minutter senere gik kokken
Ernestine ovenpå og fandt liget.

Og så hørte vi skriget.

Så alle undtagen Ernestine
var nedenunder.

Gæsterne var i restauranten
og personalet i gangen.

Nogen var ovenpå
og ventede på ham.

Eller også gik personen ovenpå,
efter at offeret gik op på værelset -

- myrdede ham og listede ned igen.

Der er ingen anden vej op
end trappen.

Jeg kunne se den hele tiden
fra vores plads i restauranten.

Jeg ville have set,
hvis nogen gik op og kom ned.

Hvordan gik det så til?

- Kommissær, her er nøglerne.
- Tak.

Ved du, om den afdøde røg?

Jeg fandt cigaretter på natbordet.

Ikke så vidt jeg ved.

De virker meget gamle.

- Var der andet?
- Nej. Mange tak.

Undskyld.
Jeg prøvede ikke at vække dig.

Jeg skal desværre arbejde.

Ikke min plan
for vores sidste weekend.

Jeg tager tilbage, så du kan arbejde.

- Så ses vi i aften?
- Selvfølgelig.

- Rejser Martha? Hvor trist.
- Ja, det er en skuffelse.

Men vi må opklare det her mord.

- Hvad ved vi?
- Offeret hed Charlie Taylor.

Liget blev fundet
i går klokken 22.10 af hotellets kok.

Han døde af et knivstik i maven -

- med en to cm bred kniv
uden tænder.

Kniven var ikke på stedet.

Det lader til, at nogen klatrede
op på mr. Taylors altan -

- brød ind og blev afbrudt.

- Tror du ikke, at det passer?
- Nej, JP.

Blomsterbedet under
mr. Taylors værelse er urørt.

Hvordan morderen end kom ind,
var det ikke via altanen.

- Var der en inde på hotellet?
- Det er muligt, Dwayne.

Men vi har et vidne,
hvis udsagn går imod den teori.

Hvem er vidnet?

- Det er mig.
- Dig, boss?

Hvad er oddsene for det?

- Var gæsterne hernede?
- De var her, da offeret blev dræbt.

- Var personalet også hernede?
- Ja.

Men jeg kunne ikke se dem
på det tidspunkt.

Kun de havde mulighed
for at myrde Charlie Taylor.

Men hvordan kunne de gå op og ned
ad trappen, uden at jeg så det?

Florence, lad os tale med personalet.

Her er nøglen til offerets værelse.

Fotografer og tag fingeraftryk.
Tag alle beviser.

Led efter mordvåbnet. Offeret bar
på en mappe tidligere på aftenen.

- Led efter den.
- Ja, boss.

Jeg vil vide, hvor I alle var i de
ti minutter, før liget blev fundet.

- Mr. og mrs. Taylor?
- Jeg tjekkede regnskabet.

- Jeg ryddede op i køkkenet.
- Var I alene?

- Ja.
- Og resten af jer?

Jeg stod i receptionen.

Jeg var i vinkælderen,
men ingen var sammen med mig.

- Ernestine, hvor havde du været?
- Herude.

Køkkenet er varmt,
og jeg trængte til frisk luft.

Så ingen af jer har et alibi for de
ti minutter, hvor offeret blev dræbt.

Så nogen Charlie,
inden han gik op på sit værelse?

Jeg så ham, da han kom ud
i køkkenet for at hente sandwichen.

- Tog han den og gik?
- Ja, med det samme.

Så du ham også?

Tak, Ernestine.

Hvorfor havde mr. Taylor drukket?

- Det lignede ikke Charlie.
- Han kom fra anløbsbroen.

Hvor havde han været?

Han så ud til at holde en mappe.

Hvordan havde han haft det
på det seneste?

- Havde han skændtes med nogen?
- Ikke så vidt jeg ved.

- Ledede han hotellet med jer?
- Ikke rigtig.

Han var medejer,
men flyttede herfra for 20 år siden.

Vores forældre ejede stedet,
og vi tog over.

Charlie var her i starten,
da jeg studerede.

Så begyndte det at kede ham.

Det passede ikke til Charlie.

- Hvornår kom han tilbage?
- For tre måneder siden.

- Kom han tit på besøg?
- Nej.

- Hans værelse var her til ham.
- Hvorfor kom han tilbage?

Jeg tænkte på,
om han var kommet i knibe.

Han levede altid lidt farligt.

- Hvor længe ville han blive?
- Det ved jeg ikke.

- Hvad arbejdede han med?
- Han rejste meget.

Han lavede velgørenhedsarbejde.

Og I andre? Kendte I den afdøde?

Jeg mødte ham for tre måneder
siden, da han kom hertil.

Vi mødtes, da jeg begyndte at arbejde
her for nogle måneder siden.

Elliots og Charlies forældre
ansatte mig.

Jeg har kendt dem
næsten hele deres liv.

Det var alt. Vi skal bruge et værelse
til efterforskningen, mens vi er her.

Mange tak.
I har været meget hjælpsomme.

Okay, Florence.
Lad os gennemgå det, vi ved.

- Hvad?
- Undskyld.

- Vores offer.
- Charlie Taylor, 50 år gammel.

Han kom til Saint Marie
for tre måneder siden fra Sudan.

Han kom tilbage til familiens hjem,
men ingen ved hvorfor.

Det fører os til de mistænkte.
Offerets bror, Elliot Taylor.

45 år gammel. Han tog
en restaurantuddannelse i Paris.

Han har taget sig
af hotellet siden da.

Elliot er den yngste bror,
men virker mere ansvarsfuld.

- Linda Taylor.
- 49 år. Hun mødte Elliot i Paris.

De flyttede hertil
efter eksamen og giftede sig.

Samtidig med
at offeret flyttede herfra.

- Samuel Palmer.
- Hotellets tjener og bartender.

50 år gammel.
Opvokset på Saint Marie.

Han har siddet i fængsel for
nogle år siden for brandstiftelse.

Vi må undersøge hans baggrund.

Irie Johnson. Receptionist, 28 år.
Han er her fra egnen.

Han har arbejdet på hotellet i to år.

Han er enkemand.

Konen døde i en bådulykke for tre år
siden. Han tager sig af datteren.

Jøsses. Den stakkel.

Til sidst: Ernestine Gray, 62 år.

Hun er hotellets kok. Hun har
arbejdet her, siden hun var 16.

Vi må ikke glemme, at det var
Ernestine, der fandt liget.

Hun var den eneste,
der var alene med offeret til sidst.

Men havde hun tid til at stikke ham
og iscenesætte gerningsstedet?

Det var kort tid,
men det var ikke umuligt.

Vi bør tale med hende.

Boss, kriminalassistent.
Vi har lagt alle beviserne i poser.

Vi har pakket alle offerets ejendele.
Du vil nok gerne se det her.

Det lå på gulvet ved skrivebordet.

- Et britisk telefonnummer.
- Hvem ringede han til?

- Skal jeg tjekke det?
- Ja, gør det.

Jeg taler med Ernestine.

- Hvad er det?
- Jujuber. Jeg elsker dem.

- Jeg ved ikke, hvad det er.
- De er både søde og sure.

- Lad mig.
- Tak.

Jeg plukkede dem til Elliot
og Charlie, da de var små.

- De kunne ikke få nok.
- Hvordan var de som børn?

Som alle brødre. Det ene øjeblik
bedstevenner, det næste fjender.

- De var gode børn.
- Hvorfor rejste Charlie herfra?

Han holdt op med at holde af stedet.

Det passede Elliot,
men Charlie blev rastløs.

Han ledte efter noget,
han ikke kunne finde.

Hold da op.
Den er sød og sur samtidig.

Er du her, fordi du tror,
at jeg var indblandet i mordet?

Sådan ville jeg ikke sige.

Men der var en kort periode,
hvor du og offeret var alene sammen.

Teoretisk set
kan du have myrdet ham.

Jeg var bare kvinden,
der lavede mad til dem.

Men jeg elskede dem
som mine egne børn.

Jeg ville aldrig gøre dem fortræd.

Er der nogen, der kan have gjort det?

Forleden lavede jeg
frokost til Charlie.

Jeg hørte hævede stemmer.

Charlie og Irie skændtes.

- Hvad sagde de?
- Charlie var vred over noget.

Han kunne ikke tro, at Irie
"forsøgte at slippe godt fra det."

Tak.

- Hvordan går det?
- Jeg har ikke fundet det stjålne.

Jeg har fundet
disse knive i en skuffe -

- men ingen af dem har
samme bredde som mordvåbnet.

Har du kigget i opvaskemaskinen?
Den, der blinker rødt.

Nogen har vasket én kniv.

Den er to centimeter bred
og uden tænder.

Det må være mordvåbnet.

Vil du fortælle mig, hvad I ved?

Boss.

"Er det en dolk, jeg ser?"

Ja. Den lå i opvaskemaskinen
og har den rette bredde.

Morderen gik ned igen
uden at blive opdaget -

- og gik ud i køkkenet for at skille
sig af med kniven efter mordet?

Vi giver den
til laboratoriet i aften.

Har I set uret eller tegnebogen?

- Ikke i stueetagen.
- Og heller ikke ovenpå.

JP, du kan gennemsøge haven.

Genstandene må være på øen.

Jeg er begyndt at arbejde
med offerets telefon og computer -

- for at se, hvem der har
ringet og sendt mails.

Vi har fundet mappen,
som du talte om. Den er tom.

Charlie Taylor gav måske indholdet
til den, han mødtes med i går.

Netop.

- Nogen fingeraftryk på cigaretterne?
- Kun offerets.

Hvorfor havde Charlie Taylor
gamle cigaretter?

De er flere årtier gamle. Lugt.

Det her bør du høre.

Telefonnummeret er
til politiets bedragerienhed.

De har efterforsket
kreditkortkopiering i et halvt år.

Fællesnævneren var dette hotel.

Alle ofrene havde boet her.
De ringede og fortalte Charlie det.

Han ville undersøge det,
men ringede ikke tilbage.

Så hun ved ikke,
hvem den skyldige var.

Charlie var vred over noget.

Han kunne ikke tro, at Irie
"forsøgte at slippe godt fra det."

Hun ved det måske ikke.

Men det gør jeg vist. Kom, Florence.

Mr. Johnson?

Kan vi tale sammen?

- Måske under fire øjne?
- Okay.

- Denne vej.
- Okay.

Se dig lidt omkring.

Har nogen stjålet
gæsternes kreditkortoplysninger?

- Jeg tror, at det var dig.
- Mig?

- Hvorfor skulle det være mig?
- Jeg har et vidne.

Som hørte dig skændes
med offeret i forgårs.

Mr. Taylor spurgte: "Troede du,
at du ville slippe godt fra det?"

Jeg husker den samtale.

Det handlede ikke om bedrageri,
men om noget andet uvæsentligt.

For to dage siden -

- kom en sms fra et ukendt nummer.

"Hvornår kommer næste sending?"
Dit svar: "Vi må stoppe. De ved det."

Spild ikke vores tid.

Min datter begyndte i skole i år.
Hun er fire år.

Min søster tager sig af hende, når
jeg er her, men børnepasning koster.

- Ville du tjene lidt ved siden af?
- Jeg mødte en bekendt på en bar.

Han vidste,
at jeg havde brug for penge.

Vi kunne hjælpe hinanden. Gav jeg
ham kortnumre, blev jeg betalt.

- Jeg vidste, at det var forkert.
- Du tænkte på din datter.

Vil du gøre hvad som helst for hende?

- Tror I, at jeg er morderen?
- Charlie Taylor overraskede dig.

Han konfronterede dig
og ville anmelde dig.

- Nej.
- Det kunne give to års fængsel.

Din datter har allerede
mistet sin mor.

Jeg myrdede ikke mr. Taylor.
Han vidste, hvad jeg havde gjort.

Ja, han konfronterede mig.
Men jeg fortalte om Carly -

- og at hun ikke må se mig komme
i fængsel. Han forstod det.

Han ville få det til at forsvinde.

I må tro mig.

Vi har intet valg lige nu.

Den eneste, der kan bekræfte
din historie, er desværre død.

- Det her giver ingen mening.
- Hvad?

Bromptons cigaretter
gik konkurs i 1993.

Cigaretterne i Charlies værelse
er mindst 24 år for gamle.

Hvordan går det for dig?
Har du fundet mere om offeret?

Han arbejdede meget
i udlandet som hjælpearbejder.

Tre år i Sudan. Før det arbejdede han
med hungersnød i Kenya.

Det er mere end bare
at lave lidt velgørenhedsarbejde.

Han var mere hæderlig,
end broren sagde.

Charlie Taylor var altruist.

Tusind tak, Tinicia.
Du har været til stor hjælp. Farvel.

- Jeg har fundet noget.
- Fortæl.

Jeg har kigget
offerets computer igennem.

Han har mailet med Jacob DeCosta.

Han er advokat. Han ordnede boet
efter mine bedsteforældre.

- Hvad talte de om?
- Han ville have mr. Taylor hertil.

Han skriver: "Han har hovedet
i busken. Kom hjem og gør din del."

Hvem er "han"? Måske Elliot.

Jacobs sekretær ringede.
Charlie var på kontoret i går.

- Skulle han mødes med DeCosta?
- Jeg talte med Tinicia.

- Tinicia?
- Jacobs sekretær.

Jeg har booket et møde
med ham i morgen tidlig.

- Godt klaret.
- Du bør vide en ting.

Dagen efter mordet
ville Charlie flyve til Sudan.

- Jeg så en billet i en mail.
- Og ingen vidste det?

Hvorfor fortalte han det
ikke til nogen?

Hvorfor ville han
pludselig tage tilbage?

Hvad fik ham til at beslutte det?

Det er sent. Vi må sejle tilbage,
før det bliver mørkt.

Martha bliver nok glad
for at se dig.

Det bliver rart
at være sammen med hende.

- Vi ses i morgen.
- Farvel.

Bøh.

- Hvad sker der her?
- Hej. Jeg laver mad.

Der står vin på verandaen.
Tag en drink.

Ja, du får arbejdsro.

Det her ser fantastisk ud!

- Der var ikke en bedre spand.
- Den er flot.

Her. Er det okay med hummer igen?

Man kan aldrig få for meget hummer,
plejer jeg at sige.

- Læser du om egnen?
- Jeg har lånt den på biblioteket.

Historien om Cecile Dumas
er meget sørgelig.

Manden købte ikke øen for at vise
hende sin store kærlighed.

Han var bekymret for,
at hun var forelsket i en anden.

Han flyttede hende ud på øen
for at holde hende væk.

- Stakkels Cecile.
- Spis nu.

- Det er lækkert.
- Er det?

- Er du okay, Humphrey?
- Hvabehar? Ja.

Jeg kunne ikke have det bedre.

Vi har fået obduktionsrapporten.

Offeret døde af indre blødninger
på grund af et knivstik i maven.

Laboratoriet har ringet, og de fandt
ingen fingeraftryk på kniven.

Hvad tror du?

- Hvad?
- Godt.

Det lyder godt, Florence.

- Hvad er det?
- Offerets telefon.

Dwayne sagde,
at der var billeder på den.

- Jeg ser dem igennem.
- Er der noget?

Nogle fra hans rejser,
men mest af hotellet.

Fra han var barn. Hans forældre.

- Mange af broren.
- Elliot følte sig vist afvist.

Charlie følte nok ikke ligesådan,
når man tænker på alle billederne.

Interessant.
Lad os gennemgå det igen.

Vi har fem mistænkte.

Uden beviser på det modsatte tror
jeg ikke, at Ernestine er morderen.

- Så har vi ...
- Elliot og Linda Taylor.

- Hotellets ejere.
- Samuel Palmer.

- Hotellets tjener og bartender.
- Og receptionisten.

Irie Johnson. Hvordan bar en af dem
sig ad med at gøre det?

Ingen af dem gik op eller ned
ad trappen til mr. Taylors værelse.

Hvordan, Florence?
Hvordan lykkedes det dem?

Se lige her.

Er det Charlie som teenager?

Kig ikke på ham.

- Du godeste.
- Samuel Palmer, tjeneren.

Han sagde, at de mødtes,
da han begyndte at arbejde her.

De kendte hinanden som teenagere.

De står foran Skt. Peters Kirke.

Det er kirken, der brændte.

- Brændte?
- Palmers brandstiftelsesanklage.

Jeg tjekker lige hans sagsmappe.

Han satte ild til forsamlingshuset
ved Skt. Peters Kirke.

Han var 16 år gammel.

Det er omtrent samme alder
som på billedet.

Godt klaret, Florence.

Charlie ville ikke have, at nogen
skulle kende til vores venskab.

- Hvorfor ikke?
- Han var også skyld i branden.

Men han blev ikke snuppet.

Startede du og Charlie
branden sammen?

Det var en tåbelig
teenagespøg, der gik galt.

Hvorfor begyndte du at arbejde her?

Livet har ikke været godt mod mig.

Jeg bad Charlie om hjælp.

- Om penge?
- Han havde intet at give.

Men Elliot sagde, at de havde brug
for en tjener og bartender.

Charlie anbefalede mig.

Han sagde intet
om jeres tidligere venskab.

Han kerede sig om folk.

Det, han gjorde, plagede ham stadig.

At han måtte se mig
komme i fængsel.

Vil I vide,
hvorfor han holdt det hemmeligt?

Han skammede sig, kommissær.

Det må have kastet
en skygge over dit liv.

Folk kan ofte ikke lide
tidligere straffede.

- Hvad mener du?
- Du har det svært nu.

Efter dommen. Du hjalp ham
og alt, hvad han gjorde -

- var at give dig et job som tjener.
Det er ikke den største tak.

Skulle jeg have myrdet Charlie,
fordi han bare gav mig et job?

Hvis du var i min situation, ville du
forstå, at jeg kun er taknemlig.

Hvor længe har du røget?

- Siden jeg var 14.
- Røg Charlie dengang?

Nogle gange,
men han var ikke så vild med det.

Moren forbød det, så han var
nervøs for at blive snuppet.

Tak.

Hvad tror du?
Taler mr. Palmer sandt?

Han virker overbevisende. Billedet,
han giver af Charlie Taylor -

- matcher Irie Johnsons historie.

Han var en mand
med en stærk samvittighed.

- Hvad har I fundet ud af?
- Vi har talt med Jacob DeCosta.

Jacob og Taylor har
mailet sammen i et halvt år -

- for hotellet er ved at gå konkurs.

Forretningen går elendigt.

Og Elliot vil ikke indrømme,
hvor slemt det er.

Vidste Linda det?

Hun er ikke bedre end Elliot
angående forretninger.

- Hun følger hans ord.
- Derfor talte Jacob med Charlie.

Han er mere realistisk,
når det gælder forretningen.

- Handlede mødet om det?
- De diskuterede likvidation.

Charlie hentede papirer, som han
og Elliot skulle skrive under.

Det var det, der var i mappen.

Hvis det er tilfældet,
hvor er papirerne så?

Gennemsøg mr. Taylors kontor
efter dokumenterne.

Lad os tale med mr. og mrs. Taylor.

- Mrs. Taylor.
- Kommissær.

- Hvor er din mand?
- Han sender post. Han er her straks.

Er alt i orden? Du virker anspændt.

Jeg har sovet dårligt,
og de her skal berolige mig.

Det har været lidt hårdt.

- Det forstår jeg.
- Elliot.

Det er okay, skat. Jeg er her.

- Hvad er der?
- Vi ved det, mr. Taylor.

Hotellet har økonomiske problemer.

Vi ved, at Charlie kom for at hjælpe
med at afvikle virksomheden.

Det var derfor,
han mødtes med advokaten.

Disse lå på bunden af papirkurven.

Tak, JP.

Tre kopier,
underskrevet af Charlie Taylor -

- og af dig.

Han kunne sige farvel til hotellet,
eftersom han knap nok var her.

Men at du skulle skrive under ...

- Det må have krævet underværker.
- Han plagede mig i tre måneder.

Han sagde, at vi ikke havde
noget valg. Det havde vi.

Man kan give op eller kæmpe videre.

Charlie forsøgte at hjælpe dig.

Gjorde han det af venlighed?

- Han chikanerede mig.
- Var det derfor, han drak i går?

Mod fra flasken?

- Hvad skete der så?
- Hvad mener du?

Han tvang dig til at skrive under.
Hvad så?

Måtte han ikke få sin vilje?

- Ville du gøre hvad som helst?
- Nej, jeg myrdede ham ikke.

Han var min bror, for guds skyld.

Min mand prøver at sige,
at vi ikke myrdede Charlie.

Men vi tog papirerne
fra hans værelse.

Da Charlie var død, indså jeg,
at vi kunne stoppe likvidationen.

Jeg fik ikke
alle nøglerne til værelset.

Kommissær, her er nøglerne.

Jeg bad hende om at lade være.

Senere gik jeg
ind på Charlies værelse.

Jeg ved, at det var dumt.

- Hvis ingen fandt dem ...
- ... ville ingen vide det.

La Maison Cecile kunne
leve videre én dag til.

Vi kunne være kommet igennem det.

Denne svære tid.

Højsæsonen kommer snart.

Vi kan overleve. Det ved jeg.

Altså ...

Vi har fire mistænke.

Alle kunne drage nytte
af Charlie Taylors død.

Alle har løjet for os
de sidste par dage.

Hvem er morderen?
Dwayne, hvad laver du?

Undskyld. Jeg fik en splint
i fingeren på båden.

- Beklager, men gør det senere.
- Selvfølgelig. Fortsæt.

Alle mistænkte var nedenunder,
da mordet skete ovenpå.

Ingen af dem blev set
på den eneste vej til hans værelse.

- Trappen.
- Intet tyder på, at de lyver.

- Hun har ret.
- Ja. Det er umuligt.

Ved I, hvad der er mest frustrerende?

Det her er ikke et vidne, der knap
nok kan huske begivenheden.

Jeg så alle fire mistænkte i gangen,
efter at liget var blevet fundet.

Dwayne, lad din finger være.
Det er så distraherende.

Undskyld, jeg er ikke mig selv i dag.

- Vent lidt.
- Hvad?

- Fortæl. Hvad er jeg?
- Hvad er du?

Jeg gik ud i skoven og fik den.

Jeg tog den med hjem,
for jeg kunne ikke finde den.

En splint. Jeg er en splint.

Gudskelov for din splint.

Hvis vi begynder der,
giver det hele mening.

- Jeg kunne se den hele tiden.
- Han kom ud i køkkenet.

- Jeg ryddede op i køkkenet.
- Jeg stod i receptionen.

- Nogen har vasket én kniv.
- Nogen brød ind.

- Hvad med uret?
- Ingen tegnebog.

Han var nervøs for at blive snuppet.

Jeg forstår ikke hvorfor.

Hvorfor? Telefonen. Billederne.

De er der ikke. Selvfølgelig.

- De flyttede hertil og giftede sig.
- Offeret flyttede herfra.

Charlie blev rastløs her. Han ledte
efter noget, der ikke fandtes.

- Stakkels Cecile.
- En sørgelig historie.

- Ville han rejse? Hvornår?
- I morges.

Selvfølgelig. Alt er soleklart nu.

- Ved du det?
- Ja. Jeg ved det.

- Skal vi samle alle?
- Nej.

Ikke denne gang.

Vi gør det på en anden måde. Jeg
skal tjekke noget i offerets værelse.

- Florence, kom med.
- Selvfølgelig.

Dwayne, JP, I skal hente en person.

- Hvem?
- Den, der myrdede Charlie Taylor.

Skal vi?

Vær venlig at sætte dig.

Hvad foregår der?

Du myrdede Charlie Taylor.

Vær ikke fjollet. Selvfølgelig ikke.

Vi ved, hvad der skete.

Det var min kollegas splint,
der fik mig til at opklare sagen.

En lille splint fik mig til at tænke
på noget, som jeg havde affærdiget.

At en person kan få en skade ét sted
og gå til et andet sted.

Det er svaret på gåden.

Charlie blev ikke stukket
på dette værelse.

Han blev stukket
nedenunder i køkkenet.

Af dig.

Da jeg så ham gå op ad trappen -

- troede jeg, at han var fuld.

Men han snublede,
fordi han var dødeligt såret.

Charlie gik op på sit værelse.

Han fik det til at ligne et indbrud.

Men hvorfor? Han var ved at dø,
men ville have alle til at tro -

- at den, der stak ham,
var en anden end dig.

Vi har fundet billeder
på Charlies telefon.

Minder fra hans tid her på øen.

Familien.

Venner.

Mange af hans bror Elliot.

Rigtig mange.
Men ikke et eneste billede af dig.

Som om han forsøgte
at slette dig fra sin hukommelse.

Under efterforskningen
kunne ingen forstå -

- hvorfor Charlie rejste herfra
for 25 år siden.

- Charlie blev rastløs her.
- Han begyndte at kede sig.

Han ledte efter noget,
der ikke fandtes.

Ingen af dem havde ret.
Charlie tog herfra -

- samtidig med, at du ankom til øen.

Efter du og Elliot tog eksamen
i Paris, tog I hertil og blev gift.

Jeg havde ikke mødt Charlie,
inden vi flyttede fra Paris.

Jeg havde ikke været på øen.

Jeg husker første gang, jeg så ham
på anløbsbroen, da båden lagde til.

Og ... jeg vidste det straks.

- Det gjorde vi begge to.
- At I var forelskede?

Vi forsøgte at ignorere det.

Men jo mere man undertrykker sådan
noget, desto mere tager det over.

Det må have været svært
at lade det ligge.

Men var det prisen, for at Charlie
ikke skulle forråde sin bror -

- så gjorde han det. Hvis vi har
lært noget om Charlie Taylor -

- er det,
at han var drevet af medfølelse.

- Han forstod det.
- Han kerede sig om andre.

Charlie Taylor var altruist.

Da Jacob DeCosta
kontaktede Charlie -

- og fortalte om hotellets
økonomiske situation -

- forstod Charlie,
at hans bror havde brug for hjælp.

Han kom tilbage. Vi ved ikke,
hvad der er sket de seneste måneder.

Jeg formoder, at kærligheden, som I
fornægtede for mange år siden ...

- ... var lige så stærk som før.
- Vi prøvede virkelig.

Det bringer os til mordnatten.

Charlie havde ikke drukket
for at få Elliot til at skrive under.

Han havde brug for
en anden slags mod.

Charlie ville flyve tilbage
til Sudan næste morgen.

Når Elliot havde skrevet under -

- måtte Charlie tvinge sig selv
til at forlade øen igen -

- og blive ved med
at leve sit liv uden dig.

Charlie havde drukket den aften -

- for han stod
over for noget meget svært.

Han skulle sige farvel
til sit livs kærlighed.

Det var grunden til hans tilstand.

Charlie gik ud i køkkenet,
ikke fordi han havde brug for mad -

- men for at sige,
at han ville rejse væk.

- Jeg kan ikke klare det mere.
- Dit hjerte blev knust igen.

Du forsøgte sikkert at overtale ham.

Du forsøgte
at få ham til at blive her.

Du indså, at du havde levet dine
bedste år på en ø med en mand -

- som du ikke elskede, og du ville
ikke forspilde den sande lykke.

- Du ville rejse med ham.
- Men han nægtede.

Hans bror ville blive knust,
når han indså -

- at hans kone og bror havde været
forelskede siden den første dag.

Vi ved ikke præcis, hvad der skete.

Men på en eller anden måde,
da han ville gå -

- og efterlade dig i elendighed,
gik noget galt.

Jeg ville ikke have, at han skulle
gå. Jeg ved ikke, hvad der skete.

- Jeg blev så vred.
- Jeg rejser i morgen for altid.

Jeg tog kniven og truede ham.

Jeg ville tvinge ham
til at fortælle Elliot det.

Han forsøgte at tage kniven,
men jeg ville ikke give slip.

Jeg tænkte,
at hvis jeg blev ved med at forsøge -

- hvis jeg ikke gav op, kunne jeg
overtale ham til ikke at forlade mig.

Og så skete det.

Det var ikke min mening,
men jeg stak ham.

I det øjeblik vidste han det.

Han ville dø om nogle minutter.

Når ambulanceredderne kom,
ville han være død.

Kvinden, han elskede,
ville komme i fængsel.

Og hans bror ville finde ud af
den ting, som han ikke måtte vide.

At hans kone og hans bror
var forelskede.

Så han dækkede for dig.

Han skjulte skaden og sagde,
at han ville ordne det.

- Linda, giv mig kniven.
- Han tændte for opvaskemaskinen.

Det skal nok gå. Jeg elsker dig.

Han tog sandwichen,
så ingen fattede mistanke.

Da han kom op på værelset,
vidste han, at det hastede.

Han ville sørge for,
at sandheden aldrig kom frem.

Charlie beskyttede
kvinden, han elskede.

Han ville vise os om, at morderen -

- var sluppet væk.
Uret og tegnebogen måtte forsvinde.

Han skaffede sig også af med det,
der havde stoppet blodet.

Hvordan lykkedes det ham?

Det her er svaret.
Charlie røg ikke, sagde du.

Han røg, da han var yngre.

Han var nervøs for at blive snuppet.

Cigaretterne var måske et levn
fra hans korte periode som ryger.

Moren måtte ikke vide, at han røg -

- så han havde måske et hemmeligt
sted, hvor han gemte cigaretterne.

Hvis det var tilfældet, gemte han
måske tegnebogen og uret der.

Pakken lå her.

Hvis han havde gjort plads
til de andre ting -

- må gemmestedet være i nærheden.
Der var blod på gulvet.

Det kom fra Charlie,
da han gemte uret og tegnebogen.

Hvor han end lagde dem,
må det være ...

... i nærheden.

Her har vi
den sidste brik i puslespillet.

Dit tørklæde, formoder jeg.

Men også tegnebogen og uret.

Han må have haft forfærdelig ondt -

- men det lykkedes ham
alligevel at skjule sandheden.

Han gjorde det,
fordi han elskede dig og sin bror.

Han ville beskytte jer begge.
Han vidste, at han skulle dø.

Men hvis han døde og vidste,
at sandheden ikke ville komme frem -

- kunne han i hvert fald få fred.

Det lykkedes ham næsten.

Hvis det ikke var
for en gammel cigaretpakke.

Mrs. Taylor,
vi må desværre anholde dig.

Din mand vil nok finde ud af,
hvad der skete.

Du kan få et øjeblik
til at fortælle ham det selv.

Tak, kommissær.

Godt klaret.
Det var ikke let at skulle gøre.

Godaften, Florence.

Undskyld mig?

Undskyld, at jeg spørger -

- men du har ikke været
dig selv i dag.

Ærlig talt,
så er der sket noget forfærdeligt.

- Hvad?
- Martha og jeg spiste middag i går.

Jeg indså, at ... jeg elsker hende.

- Er det så slemt?
- Ja, det er det.

For hun forlader mig snart for evigt.

Hvad vil du gøre ved det?

Det er min skæbne,
når det gælder kærlighed.

Jeg har ingen anelse.

Tekster: Lise Lønsmann
Iyuno-SDI Group