All language subtitles for Death.in.Paradise.S03E07.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD2.0-TWASERiES.da

- Får du ikke hjælp af dine søskende?
- Det er i orden, far.

Dyre vine var ikke noget for din mor.
"Alt smager ens efter nogle glas."

- Hun havde været vred på mig nu.
- Hun ville være glad for, vi samles.

Så ses vi til frokost senere.

- Har du set din far?
- Nej.

Hvad synes du? Min mor i poolen.
Hun elskede at svømme.

Blåt er meget fint.

Mr. Jackson, dine faxer fra London,
dokumenterne, du bad om.

Far, jeg er næsten færdig med det.
Nå, kan du lide det?

Er du tilfreds med det?
Jeg er tilfreds, hvis du er.

- Skal jeg hjælpe dig på kontoret?
- Jeg har styr på det.

Børsen virker stigende.

Vi har nogle ting
at diskutere efter frokost.

Joseph. Rart at du anstrenger dig.

Jeg vidste ikke,
at vi skulle have pænt tøj på.

Jeg kan låne dig skjorte og slips.

God ide at begynde at skændes,
i dag af alle dage.

Find far, tak.
Nogle af os er ved at blive sultne.

Mr. Jackson?

Mr. Jackson?

Tænk at købe en hel ø.
At købe et hus er stressende nok.

Med tanke på Jacksons popularitet
var det nok klogt at bo isoleret.

Han købte jord billigt, fordrev
de lokale og byggede luksushuse.

Nogle var gamle slægtshjem.

Ja, drinksene kommer nok til at flyde
på en hel del barer i aften.

Mæglerhonoraret må være skyhøjt.
Åh, der er mange bølger.

Ja, det kan blæse op til uvejr,
men vejrudsigten stemmer sjældent.

Hej. Emily Benoit,
mr. Jacksons personlige assistent.

Inspektør Bordey,
kommissær Goodman.

- Var det dig, der ringede til os?
- Ja. Hushjælpen Rosie fandt liget.

- Kan du vise os det?
- Ja, naturligvis.

- Hvem er her ellers?
- Hans to sønner og hans datter.

Det er et år siden, hans kone døde.
Et slagtilfælde, meget pludseligt.

Mr. Jackson ville samle
hele familien for at mindes hende.

- Er du en del af familien?
- Mig? Nej.

- Jeg skulle hjælpe med arbejde.
- Arbejdede han altid i weekenden?

Han havde sine egne metoder.

Intet internet, ingen mobil, kun en
fastnettelefon. End ikke en computer.

- Hans "Ensomhedens fæstning".
- Meget passende.

- Anløbsbroen er den eneste vej ind?
- Ja, han prioriterede sikkerheden.

Kommissær Goodman.

Terrance Jackson,
mine søskende Anna og Joseph.

- Træd væk fra gerningsstedet.
- Vi ventede på jer.

Vær søde at flytte
min far ind i huset.

Det er respektløst
at lade ham ligge herude sådan her.

Det er bedst, at vi venter i huset.

Tak.

Det er bedst, at du går med dem.

Jeg har fundet en kugle.
Den er vist gået lige igennem.

At dømme på skudsåret og kuglen
gætter jeg, at det var en pistol.

Hvorfor tage skjorten af?

Han var pænt klædt. Underligt.
Hvorfor pludselig tage skjorten af?

Kaptajnen må hente paramedicinerne,
så liget kan blive undersøgt.

Han skal skynde sig. Uvejret.

Så er det vel bedst
at flytte liget ind.

Det er et år siden, at konen døde.
Hele familien er samlet på øen.

Han går ud, tager skjorten af og
bliver skudt i hjertet med en pistol.

Det er tid til at tale med familien.

Vi kondolerer, men vi må vide,
hvornår I så mr. Jackson sidste gang.

Jeg så ham på anløbsbroen, da
båden leverede varer til frokosten.

- Jeg så ham ved poolen.
- Også jeg.

Jeg så ham senere på hans kontor.

Han lagde noget i pengeskabet
og gik en tur. Omkring 11.20.

- Hvad lagde han i pengeskabet?
- Måske finansprognoser.

- Hvordan var hans humør?
- Han virkede lidt tankefuld.

Vi har ting at diskutere
efter frokosten.

- Du bør måske holde fri i dag.
- Det kan ikke vente.

- Havde han en skjorte på?
- Ja, selvfølgelig.

- Sagde han, hvorfor han gik en tur?
- Han kunne lide at klare tankerne.

- Men inden en time, bang! Et skud.
- Ja, jeg hørte det.

Jeg forberedte frokosten,
der skulle serveres om 30 minutter.

Klokken må have været
omkring 11.40.

Jeg troede, at det var mr. Jackson,
der skød fugle igen.

I forretningsøjemed. Han spillede
golf eller øvede skydning med kunder.

Havde han våbnet for at beskytte
sig selv? Han var jo ikke populær.

- Han gjorde intet ulovligt.
- Men amoralsk.

Spørg alle dem, der er blevet
hjemløse af fars små smuthuller.

Jeg vil vide, hvor alle var,
da skuddet kunne høres 11.40.

Jeg malede ved poolen og troede
ligesom Rosie, at det var fugle.

Jeg hørte det,
da jeg læste i biblioteket.

Jeg var i bad på mit værelse.
Jeg gjorde mig klar til frokosten.

- Hørte du skuddet, Joseph?
- Nej, jeg løb med høretelefoner på.

Jeg løber på stranden, men vejret var
ustabilt. Jeg valgte motionsrummet.

I har altså ingen vidner,
der så, hvor I var?

- Rosie så mig.
- Stemmer det? Jeg spurgte hende.

- Ja, jeg så ham i motionsrummet.
- Hvornår var det?

Cirka klokken 11.30
og helt frem til 11.50-12.

- Var han der hele tiden?
- Jeg gik ind og ud af køkkenet.

Men jeg er ret sikker på, at jeg
havde bemærket, hvis han gik.

Joseph har et alibi. Ingen andre,
der kan bevidne, hvor I var?

- Hvilket våben ejede jeres far?
- Haglgeværet i hallen.

Er der flere våben i huset?

- Er der noget, I ikke har fortalt?
- Det er ikke det eneste våben.

I går eftermiddag ledte jeg efter
inspiration, da jeg hørte skud.

Jeg øvede mig bare.

Jeg har en pistol for at beskytte
mig selv. Jeg har en tilladelse.

- Hvor opbevares den?
- I en låst kasse på mit værelse.

- Jeg har altid på mig nøglen.
- Også når du træner?

- Han blev dræbt med et gevær.
- Nej.

Vi tror, at mordvåbnet var en pistol.

Mit job som hjælpearbejder bringer
mig rundt i hele verden.

De steder, der har mest brug
for hjælp, er også de farligste.

- Støtter din organisation det?
- De forstår, hvorfor jeg har den.

Hjælpearbejde adskiller sig
fra din fars forretning.

- Hvor længe har du været hjemme?
- Få dage. Det er længe siden sidst.

- Hvorfor det?
- Jeg kunne ikke lide fars metoder.

Det var bedst at holde sig væk.

Da mor døde,
var det tid at bygge broer igen.

Du finder ikke en bedre lås.

- Og du er den eneste med en nøgle?
- Ja, og Rosie så mig.

- Vold løser intet. Jeg er pacifist.
- En pacifist med en pistol.

- Jeg må låse det inde.
- Er det ikke mordvåbnet?

Jeres far blev dræbt med en kugle.

Geværer affyrer ikke kugler.
De affyrer hagl.

- Hvis du har brug for andet ...
- Ja, vær tilgængelige for spørgsmål.

Boss, uvejret ødelægger
gerningsstedet.

- Blæsten river det hele væk.
- Det lyder som orange.

Uvejrsgrader. Orange: Barrikader
døre. Alle både forbliver i havnen.

Så kan paramedicinerne
ikke komme hertil.

- Vi er altså strandet her?
- Ja, sammen med morderen.

Uden mobil og internet
kan vi ikke lave baggrundstjek.

Vi kan improvisere. Finde det, vi kan
her. Og vi har en fastnettelefon.

- Uden en klartone.
- Den ryger først.

Okay. Så gør vi dette rum
til vores base imens.

Hvad har vi brug for? Fotos.

På øen på mordtidspunktet var:
datteren Anna og sønnen Terrance.

Hun er 30 år
og freelancerkunstner i New York.

Terrance er 37, bor hjemme og er
vicedirektør i farens ejendomsfirma.

Emily, assistenten, er flittig
og arbejder gerne i weekenden.

- Ligesom os.
- Tal for dig selv.

Hun er 42 år og har arbejdet
for Alexander i 11 måneder.

Hushjælpen Rosie fandt liget.

Vi har ingen fotos af hende,
så vi må improvisere.

Jeg skal bruge papir. Tak.

- Sådan.
- Du har skjulte talenter.

- Hvad ved vi?
- 25, har arbejdet her i tre år.

Og til sidst har vi Joseph.

40, hjælpearbejder,
flytter rundt med sit arbejde.

Og han ankom til morens
mindeweekend med en pistol.

Derefter blev faren fundet død,
uden skjorte på og skudt.

To brikker: Hvorfor uden skjorte
og hvorfor bruge en pistol?

Der er mere stille måder at dræbe på.

Kvælning, gift, skubbe ham ud over
en klippe, en mursten i nakken ...

Kom kuglen fra Josephs pistol?

Jeg kan sammenligne kuglens riller
med en anden kugle fra pistolen.

Matcher de, ved vi,
at det var mordvåbnet.

Hvem havde mest at vinde ved,
at Alexander døde?

Terrance er det indlysende valg,
vicedirektør i farens firma -

- og nu har han fået kontrol
over et stort, succesrigt firma.

- Kun jeg har kvalifikationerne.
- Jaså? Ikke Anna eller Joseph?

Joseph har kun engageret sig
i firmaet i protest.

Han demonstrerede mod fars projekt
og røg næsten i fængsel.

- Har du pengeskabskombinationen?
- Nej, men det har Emily.

Din far havde kun ét møde i næste
uge, med advokaten på mandag.

Ved du, hvad det drejede sig om?
Men Emily ved det?

Jeg beklager.
Jeg var sjældent på fars kontor.

Nu er det vel mit kontor.

Tag den her!

Her. Kom.

- Alexanders ringbind fra arkivet.
- Udmærket. Og pengeskabet?

Kombinationen er hans bryllupsdato.

Tak.

Han skulle mødes
med advokaten på mandag.

- Ved du, hvad det handlede om?
- Nej, det nævnte han ikke.

Undskyld.

Intet af det her er aktuelt.
Prognoser for i år og sidste år.

Jeg ved ikke, hvad det er.
Hans sidste vilje og testamente.

Lod han betjenten
med flest års tjeneste arve hans ø?

Ja, faktisk. Tillykke, Dwayne.
Alt dette er dit. Selvfølgelig ikke.

Alt arves af de tre børn.
Alle er inkluderede og deler lige.

"Nogle gange kan dine ord såre mig
som en dolk i mit hjerte." Ikke dig.

Nej, det er navnet på et stykke,
som Anna skrev for nogle år siden.

- Det blev sat op off-Broadway.
- Både kunstner og forfatter?

Her er et til.

En modeopvisning, hun arrangerede.
"Kejserindens nye klæder."

Hun skriver, at han er gået glip af
alt, men håber, at han kommer.

"Håber virkelig." Men han havde
et møde med entreprenøren.

Er det ikke en fars pligt
at se skolestykker og den slags?

Hvis man er interesseret i børnene.
Var Alexander måske ikke det?

- Måske syntes han ikke om det.
- Anså han hende som useriøs?

Nu skal vi høre,
hvad kunstneren har at sige.

- Det er måske bedst at gå ind!
- Lyt!

- Hvad skal vi lytte efter?
- Det her er naturens råstyrke!

Hvis jeg bare kunne fange
lidt af det i et maleri!

Vær sød at komme med ind. Kom nu.

- Har du altid villet være maler?
- Ja, det er min største drøm.

Ikke dramatiker eller modedesigner?

Tja, jeg har arbejdet med
en hel del ting.

Men når musen kalder,
skal man adlyde.

- Har du haft et almindeligt job?
- Er maler ikke et almindeligt job?

Du ved, hvad jeg mener. Så din far
ligesådan på dine karrierevalg?

Han gav mig altid ...
sin fulde støtte.

- Kom han til dine ferniseringer?
- Han forsøgte sikkert.

Men han kom aldrig.
Du må være blevet frustreret, såret.

At stå på scenen
og se ud over publikum -

- og håbe at se ham,
men vide, at han ikke var der.

Sådan var det måske.

Han var altid
meget optaget af forretninger.

Jeg ville realisere mine drømme,
ikke arbejde i familiefirmaet.

Jeg ønskede, at han skulle læse
mit arbejde eller se på et maleri.

Jeg mener virkelig se,
ikke bare vifte det væk.

Ikke bare vifte mig væk.

Havde jeg problemer med min far?

Ja, men jeg dræbte ham ikke. Jeg
har problemer med alle i familien.

Fortsætter vi med at snakke,
får jeg også problemer med jer.

Men det er okay.
Jeg går i terapi for det.

Så er det klaret.
Rillerne matcher hinanden.

Kuglen, der dræbte Alexander,
blev affyret med Josephs pistol.

Godt, Fidel,
men det gør alt så kompliceret.

Joseph har en pistol i en kasse,
men han er den eneste med et alibi.

Findes der andre fingeraftryk på den?

- Det tjekker jeg straks.
- Jeg går med.

Og vi undersøger Josephs alibi.

En pistol,
der er låst inde, en nøgle.

Alexanders skjorte.
Hvorfor tage den af før frokost?

Opklarer vi ét af disse spor,
opklarer vi forhåbentlig hele sagen.

Hvordan kunne du glemme udstyret?

Undskyld.
Men jeg øvede mig på en tryllekunst.

- Hvem vil se dig trylle?
- Kvinder, selvfølgelig.

Hvorfor gå hen og spørge efter deres
navn, når man kan gøre det her?

Derfor låner jeg dig ikke noget.

- Rosie.
- Her er tingene, du bad om.

- Pensel og kakaopulver.
- Lidt varm kakao er beroligende.

Nej, Dwayne.
Det er til fingeraftrykkene.

Det her er trylleri.

Han er meget dygtig.

Ja. Men jeg er heller ikke så dum.

Jeg har lagt mærke
til dine smukke øreringe.

- Diamanter, ikke?
- Slet ikke.

Jeg skyggede en diamantfalskner
i månedsvis mit første år.

Jeg kan se en uægte diamant
på 20 meters afstand.

Så jeg tænker, hvad en hushjælp
laver med så fine smykker.

- De var en gave fra mr. Jackson.
- Det var en overdådig gave.

Vil du snakke lidt mere afsides?
Jeg er lutter øren.

Jeg kunne absolut se dig,
men kun ryggen.

Hvis det var en anden,
må han have lignet Joseph.

Et falsk alibi?
Samarbejder Rosie og Joseph?

- Hvilket motiv havde Rosie?
- Ikke et til at dræbe mr. Jackson.

Han var så venlig,
at han gav hende diamantøreringe.

- Det var meget generøst af ham.
- Nej, han købte hendes tavshed.

For et halvt år siden skete noget,
der kunne være blevet en skandale.

Rosie.

En skønne dag bliver alt det her mit.

- Rosie, Rosie.
- Mr. Jackson ...

Undskyld, det var ikke min mening.
Sig intet til min far.

Jeg var fuld. Det var en dum fejl,
og jeg har betalt for det.

Han frøs min løn
og min repræsentationskonto.

Ét fejltrin til, og jeg var blevet
kollega med portneren.

Du behandlede Rosie forkert,
men den straf lyder ydmygende.

Han sagde det ikke engang til mig,
men sendte et memo. Sådan er han.

- Ja, jeg ved, hvordan det føles.
- Det tvivler jeg på.

Mine to brødre har gået på Oxford.

Min far indrammede deres
eksamensbeviser og hængte dem op.

Da jeg blev politibetjent,
fik han en kopi af certifikatet -

- som han så kærligt
hængte op på toilettet.

- Han affærdigede mig så let.
- De værdsætter ikke ens hårde slid.

Måske ville du vise lidt rygrad,
Måske gik du bare lidt for vidt.

Hvad? Nej, nej.
Vi havde et stærkt forhold.

Vi skændtes ikke,
som han og Joseph gjorde.

Deres problemer hører til fortiden.
Demonstrationerne og den slags.

Det troede jeg, men måske tog jeg
fejl. Jeg hørte dem skændes i går.

Ti så stille!
Vov ikke at betvivle mig!

- Hvad skændtes de om?
- Det ved jeg ikke.

Jeg er loyal over for min familie,
og jeg håber bare, at Joseph også er.

- Jeg har lidt ondt af Terrance.
- Hvorfor? Han er mangemillionær.

Der bare noget så trist over ham.

- Joseph på den anden side ...
- Selvsikker, vover at modsige faren.

- Aftenen før han dør.
- Og hans pistol er mordvåbnet.

Den var låst inde. Han har
den eneste nøgle og det eneste alibi.

- Vi kan gennemsøge hans værelse.
- Ingen dårlig ide, Camille.

Så har vi gennemgået
alle ringbindene.

- Er der flere? Er du sikker?
- Absolut.

Tryk fingrene mod glasset.

Alle artiklerne her giver
et positivt indtryk af firmaet.

Han sled hårdt for at få god PR.

Jeg husker demonstrationerne og
underskrifterne. Der må være mere.

Helt ærligt, så er det her alt.

- Hvordan ved man, når nogen lyver?
- De indleder med "helt ærligt".

Jeg snuser lidt rundt og ser,
om jeg kan finde noget.

Jeg ved, hvorfor Joseph var så vred.

Alexander planlagde
en ny golfbane på Saint Marie.

Så skulle mange familier flytte.

Noget, Joseph allerede
havde protesteret mod.

- Var det nok til at dræbe sin far?
- Aner det ikke. Led videre.

Nu har jeg dig.

Camille? Grib.

Det der var ikke sjovt.

- Vær forsigtig.
- Bare rolig.

- Det er vel bare et strømsvigt.
- Det håber jeg, ellers ...

... har nogen gjort det med vilje.

- Det sker tit herude.
- Hvorfor er jeg ikke overrasket?

Det kan være længe, før vi har strøm,
men vi har flere petroleumslygter.

Det her er grunden til,
at jeg aldrig vil forlade New York.

Joseph, må vi tale med dig?

Vær ærlig. Vi har sammenlignet alles
fingeraftryk med dem på din pistol.

Den pistol, som vi ved blev brugt
til at dræbe din far.

De eneste fingeraftryk
på pistolen er dine.

Du skændtes med din far i går aftes.

Vi fandt dokumenterne på dit værelse
om den nye golfbane.

Det var stort. Skaderne på miljøet
var blevet katastrofale.

Sidste gang fik han dig anholdt.

- Du var nok endnu mere bestemt nu.
- Ja, men han sagde, at det var okay.

Han ville ikke gennemføre det.
Han havde tænkt, siden mor døde.

Han ville lave store ændringer,
der ville påvirke alle.

Han sagde, at jeg ville klare mig,
og at han var stolt af mig.

Måske mindre stolt, hvis han vidste,
at du havde en pistol.

Hjælpearbejdere bærer ikke våben.
Fortæl nu, hvorfor du havde pistolen.

Din far blev skudt med din pistol.
Det er relevant.

Jeg blev anholdt ved en vejspærring
i Darfur for narkotikabesiddelse.

Jeg blev løsladt mod, at jeg angav
narkohandlerne. De blev ikke glade.

Jeg løj ikke, da jeg sagde,
at jeg ville beskytte mig selv.

Nej, men du sagde heller ikke
hele sandheden, vel?

Joseph følger efter Alexander.

Alexander tager skjorten af.
De skændes. Alexander bliver skudt.

Joseph lægger pistolen i kassen.

Og håber, at den ikke bliver fundet?
Han virker klogere end som så.

Og Rosie så Joseph
i motionsrummet på mordtidspunktet.

Hvordan kunne han dræbe sin far
uden at bryde sit alibi?

Hvem kan det ellers være?

Rosie? Eller Terrance?
Faren dør, og han får virksomheden.

Eller Anna. Han finansierede hendes
livsstil, men støttede hende aldrig.

Måske slog det klik for hende.

Men hvordan fik hun
eller Terrance fat i pistolen?

- Det ved jeg ikke.
- Heller ikke jeg.

Boss. Jeg spurgte Emily
om de andre ringbind og artikler.

Hun virkede ikke ærlig,
så jeg ledte selv og fandt det her.

Alexanders firma købte jord billigt
og rev boliger og kontorer ned.

- For at bygge et luksushotel.
- Folk demonstrerede.

Her er et citat fra en af dem,
en miss Valerie Perault.

Her er hun.

- Det er Emily, Alexanders assistent.
- Ja, Emily Benoit findes ikke.

Hun er Valerie Perault. Faren mistede
sit firma på grund af Alexander.

Sid ned.

- Tak.
- Valerie.

Du ved, at vi har afsløret dig,
Dit rigtige navn og din fortid.

Min far udlejede både,
Alexander knuste virksomheden.

Min far døde af vrede og stress.

Tog du jobbet under et falsk navn
for at prøve at hævne din far?

Måske lykkedes det dig.

Jeg begyndte lige efter konens død.
Han var ikke, som jeg troede.

Han var ... Jeg ved det ikke.

En knækket mand, tror jeg.

- På hvilken måde?
- På grund af konens død.

Han forsøgte at tale med børnene,
men de kerede sig knap nok.

- Han var altså vred på dem?
- Han så, hvor alene han var.

Men han havde jo indirekte
forvoldt din fars død.

Det er sandt.
Jeg tror ikke, at jeg tilgav ham.

Men det var,
som om han var blevet straffet nok.

Utroligt forstående af dig.
Så meget, at jeg ikke tror på dig.

Du tilgav ham ikke. Hvorfor fortsætte
med at arbejde for ham?

Pengene er gode. Er man loyal
over for ham, får man en god løn.

Hævn betaler ikke regningerne.

Det er alt. Indtil videre.

Når noget klikker i hjernen,
og man ser klart, du ved?

Ingenting.
Ikke det mindste lille klik.

I bør gå i seng.
Lås døren, og luk ikke nogen ind.

Tak.

- Her er en skræmmende tanke.
- Tænk, hvis morderen går i panik?

Vi er jo slet ikke tæt på
at afsløre vedkommende.

- Vi mente ...
- Tak, Dwayne. Meget beroligende.

Okay, jeg holder vagt.
Det er min pligt som kommissær.

Og jeg kan ikke sove
med en morder i huset.

- Jeg sidder gerne oppe med dig.
- I skal være udhvilede i morgen.

- Godnat.
- Godnat.

Undskyld mig?

- Hej.
- Undskyld.

Jeg kunne ikke sove,
så jeg ville holde dig med selskab.

Undskyld, men alt det der
med dit betjentcertifikat -

- og at din far hængte det
op på toilettet ...

- Det var vel bare en historie?
- Ja.

Det var snarere,
at gæstebadeværelse end et toilet.

På en måde kan jeg forstå, hvad
Alexanders børn har været igennem.

En succesrig far kan kaste
en stor skygge.

- At være kommissær er stort.
- Det synes jeg. Det gør han ikke.

Der har vi forklaringen på mange
ubehagelige familiemiddage.

Hvad sagde han,
da han hørte om skilsmissen?

- Det sagde han intet om.
- Du har ikke fortalt ham det, vel?

Har du tænkt dig at gøre det snart?

Ja, jeg skal nok få det
overstået inden for ... to-tre år.

- Du ...
- Jeg ved det. Det er bare ...

Mit ægteskab var det eneste,
der imponerede mine forældre.

Som om Sally var for god til mig.
De ventede naturligvis børnebørn.

- Jeg var ikke imod det. Sally ...
- Hun er karrierekvinde.

- Netop. Ligesom dig.
- Nej, nej.

Nej, jeg vil gerne have børn. Jeg
skal bare møde den rette mand først.

Du kommer til at møde
den rette mand. Absolut.

Du er morsom. Du er kvik.
Du er smuk ...

- Undskyld.
- Ja, jeg forlanger en undskyldning.

Jeg hader at høre, hvor fantastisk
jeg er. Fortsæt, bliv bare ved.

Det her er lidt akavet.
Tja, du er ... Du er dig.

Og det er jo positivt.
Tillykke med det.

Boss? Inspektør.
Jeg ville ikke se til jer.

- I kan tage vare på jer selv.
- Men her er du.

Undskyld ... Hej.

- Jeg ville ikke ...
- Jeg har allerede sagt det.

- Spørgsmål. Er du god til kortspil?
- Ikke specielt.

Lige de ord, jeg ville høre.

- Okay, hvad skal spille?
- Newmarket.

Fire konger.
Nej, vi har kun ét spil kort.

- Caribisk poker.
- Det kender jeg ikke.

Strippoker.

Jeg joker bare. Helt ærlig.

Undskyld. Giv kort.

Telefonen virker, så jeg har ringet
til advokaten om mødet på mandag.

Han vidste ikke,
hvad det drejede sig om.

Alle har motiv, kun én har midlerne.
Men Josephs alibi forvirrer mig.

Joseph på løbebåndet. Han må have
ordnet det, for alt peger på ham.

Vi kan ikke finde Joseph. Han er ikke
på sit værelse. Vinduet står åbent.

Vi tager anløbsbroen. Du og Fidel må
gennemsøge resten af øen. Kom.

Stop!

Du er anholdt for mordet
på din far, Alexander Jackson.

Vi er klar til at kaste los.

Interessant.

Meget interessant.

Hvorfor pludselig tage skjorten af?

Kuglen, der dræbte Alexander,
blev affyret med Josephs pistol.

De eneste fingeraftryk
på pistolen er dine.

- Boss?
- Vent et øjeblik. Måske to.

Der er en gåde om et lig
ved foden af en bygning.

Er offeret hoppet ud eller blevet
skubbet? Betjenten er på alle etager.

Han kaster en mønt og indser,
at offeret blev skubbet.

- Nå, du kender den?
- Det er en ret gammel gåde.

Hvad siger du så
til Alexander Jacksons mordgåde?

- Nyere bliver det ikke.
- Har du ikke anholdt Joseph for det?

Vores æresgæst kommer
lige til tiden. Sid ned.

I må da indrømme,
at dette ikke er nogen let gåde.

Det er virkelighed
med komplicerede spørgsmål.

Hvorfor blev Alexander dræbt i går?
Hvorfor tog han sin skjorte af?

Hvorfor var den med fingeraftryk
på våbnet den eneste med et alibi?

Vil nogen gætte gåden? Anna?

- Det ved jeg ikke.
- Gæt. Nej, jeg bebrejder dig ikke.

Hele pointen er,
at det ikke skulle være en gåde.

Det var ikke ment som en gåde.
Alt skulle have været ukompliceret.

Et mord, vi finder kuglen, mordvåben,
fingeraftryk, Joseph bliver anholdt.

Sagen er afsluttet, og alle drikker
drinks i solnedgangen. Men ...

Men noget gik galt. Joseph havde
planlagt at træne på stranden.

Vejret var ustabilt.
Jeg valgte motionsrummet

Den vejrudsigt ødelagde
morderens plan.

Joseph skulle ikke have trænet der.
Rosie skulle ikke have set ham.

Gåden om, hvordan en mand med et
alibi kunne dræbe, var ikke planen.

- Jeg er vist ikke med.
- Jaså? Lad mig forklare.

Vi har Josephs pistol,
der er mordvåbnet. Ikke? Forkert.

- Alexander blev dræbt med geværet.
- Nej, han sagde, det var en pistol.

Nej, at kuglen må stamme
fra en pistol. Og det gjorde den.

Alexanders skudsår viste,
at kuglen kom fra en pistol.

Det var i hvert fald det,
vi skulle tro.

Joseph skød seks skud, da han
trænede. Kun fem kugler blev fundet.

Hvor blev den manglende kugle af?
Og hvorfor skyde en mand på en ø?

Skydevåben larmer
og efterlader beviser.

Men hvis man kunne bruge en
til at beskylde nogen ...

Politiet vidste, kuglen blev affyret
med Josephs pistol, og antog -

- at Joseph var skyldig. Morderen
havde bare brug for den kugle.

Skjorten røbede alt.

Skjorten blev ikke taget af,
før han blev skudt, men bagefter.

Morderen tog skjorten af ham,
fordi den var dækket af beviser.

Krudtrester som bevis på,
at bøssen var mordvåbnet.

Skjorten med krudtrester blev
taget af og erstattet med en ny.

Ingen beviser.

Du kender våben.
Du har skudt med din far.

Så du ved nok,
at man kan tage en kugle -

- og lægge den ind i et hylster.

Så selvom den blev
affyret fra et gevær -

- var kuglen, der dræbte Alexander,
en brugt kugle fra Josephs pistol.

- Det her er latterligt.
- Du prøvede at anklage Joseph.

Du brugte hans kugle
og kom med små antydninger -

- om hans fortid og om skænderiet.

Jeg hørte dem skændes i går.

Undskyld, mener I,
at jeg skulle være indblandet?

Hvorfor skule jeg dræbe min far?

Den sidste del af gåden.
Hvorfor lige i denne weekend?

På grund af en beslutning,
som Alexander havde truffet.

Han ville ændre
sit testamente på mandag.

Det nævnte han intet om.

Nej. Den slags gjorde han ikke.

Han sagde det ikke engang til mig,
men sendte et memo. Sådan er han.

I pengeskabet lå en tom notesblok.

En side var blevet revet ud,
men det virkede først uvæsentligt.

Men hvorfor låse
en tom notesbog inde?

Uanset hvad han havde skrevet i den,
må det have været ret vigtigt.

Lad os se, hvad det var. Trykket
mod blokken efterlader mærker -

- selvom siden med teksten
er blevet fjernet.

Det er et brev til hans advokat.

Om vilkårene i hans nye testamente,
der træder i kraft på mandag.

Han forklarer,
at siden hans kones død -

- er han blevet klar over, at nogle
af hans børn er blevet forkælede.

De må lære at stå på egne ben.
For nogle gjorde det ingen forskel.

Men for andre betød det,
at det var slut med at få hjælp.

Ikke flere penge til indfald.

Det er tid til at klare sig
uden hans hjælp.

Ingen arv, ingen ansættelse
i firmaet, slet ikke noget.

- Du kunne ikke leve med tanken.
- Mener du det seriøst?

Du kendte ikke kombinationen, sagde
du, men dine aftryk var overalt.

Du læste brevet
og var nødt til at handle.

Hvis din far levede mandag morgen,
ville han have gjort dig arveløs.

Nu ringer jeg til min advokat.

En advokat ville være klog, men du
er nok ikke så klog, som du tror.

En klog mand havde skilt sig af
med Alexanders blodige skjorte.

Du forsøgte, men ikke godt nok. Vel?

Intet under, at han var skuffet. Du
kunne ikke engang myrde ustraffet.

- Sig ikke det!
- Hvordan kunne du?

Han ville have gjort os arveløse.
Vi ville have mistet alt.

- Hvornår fandt du skjorten?
- Det gjorde jeg ikke.

Jeg aner ikke, hvor den er.
Det her er skjorten, der lå der.

Jeg kan ikke gøre for, at Terrance
følte trang til at tilstå.

Hvad laver du?
Du ender på hospitalet.

- Det sidder i hovedet.
- Og du er skør i hovedet.

- Du vil vel ikke ...?
- Jo, nogen skal vise dem det.

- Du har gjort det før.
- Nej, men man må ikke være bange.

Det vil jeg minde dig om,
når du brænder!

Hej, far. Det er Humphrey.

Jeg har noget at fortælle.

Tekster: Lise Lønsmann
Iyuno-SDI Group