All language subtitles for Jane Eyre 1995 dk

Lås hende inde i det røde værelse!
-Nej, ikke igen!

Hvor kunne du slå den unge herre?!
-Han skubbede mig!

Det gjorde jeg ikke!
-Svar hende ikke, John.

Hvorfor tror l altid på ham?
- Tal ikke sådan til din faster!

Slemme barn!

Vær glad for, at du
slipper for at bo på fattighuset.

Onkel Reed døde derinde!
-Nu bliver du der!

Luk mig ud! Vær sød at lukke mig ud!

Onkel Reed døde herinde...

Hvad laver du dernede under?

Kom. Lad dukken ligge.

Der er en, som vil møde dig.
-Mig?

Hvad hedder du, pigebarn?
-Jane Eyre, sir.

Nå, Jane Eyre...

Er du et sødt barn?
-Det skal vi måske ikke gå ind i.

Ved du, hvor slemme piger
kommer hen, når de dør?

Til helvede, sir.
-Og hvad er helvede?

En brændende afgrund, sir.

Vil du ende i en afgrund
og brænde i al evighed?

Nej, sir.

Hvad skal du gøre
for at undgå det?

Jeg må holde mig rask
og lade være at dø.

Ser De, hvilken frækhed,
mr Brocklehurst!

Hun behøver streng opfostring.
Lad hende komme til Lowood.

Mrs Reed...
-Bed lærerne holde hende i kort snor.

Sig, at hun fortæller usandheder.

Hvornår har jeg talt usandt?
-Hør, hvordan hun taler til mig!

Usandheder ville være at sige,
at du er rar, og at jeg elsker dig.

Hvor understår du dig i
at tale sådan til din velgører?!

Før hende bort.

Det er godt, vi ikke er i familie.
Jeg kalder dig aldrig mere faster.

Og hvis nogen spørger,
hvordan du har behandlet mig,-

så siger jeg, at du låste mig inde
og var ond mod mig!

Jeg forlod Gateshead,
da jeg var ti år.

Jeg var glad for ikke mere at bo,
hvor jeg var uønsket og uelsket.

Pa Lowoodskolan villeJeg
i det mindste møde nye mennesker,-

-få mere viden om verden og
få en chance for at blive lykkelig.

Jane? Jane Eyre?
-Ja.

Velkommen til Lowood.
- Taskerne.

Fortsæt, Jane.

Du må stå op, der er morgenmad.
Din skoleuniform ligger der.

"Morgenmad" bestod af
en lille klat uspiselig grød.

Alt var forfærdeligt på Lowood.
De kolde sovesale.

Det iskolde vand, vi skulle vaske
os i... Og de strenge lærere.

Afstraffelser og fornedring
forekom dagligt.

Men jeg havde fået en ven, Helen.
Hun var kærlig og klog.

Nogle gange er livet hårdt,
det må vi acceptere,-

ellers bliver det ulideligt.

Hvor ligger Amerika?

Og hvor ligger Vestindien?

Sæt dig!

Rejs jer for mr Brocklehurst!

Piger, vi er beærede,-

for mr Brocklehurst
har taget sin hustru med...

Skødesløse pigebarn!

Griffeltavler er dyre!

Kom her, og tag din skammel med.

Det var et uheld.

Sæt den ned.

Stil dig på skamlen!

Nu, pigebarn!

Alle lærere og børn...

I kan alle se denne pige.

Gud har i sin nåde givet hende
den form, han har givet os alle.

Men hvem kunne tro, at Den onde
har fundet en tjener i hende?

Vær på vagt overfor hende.
Følg ikke hendes eksempel.

Undgå hendes selskab.

I må passe på med hende,
granske hendes handlinger.

Straf hendes krop
for at redde hendes sjæl!

Foråret kom
og med det, tyfusen.

Den rasede i klasseværelserne
og sovesalene.

Forkølelser og mangel på mad
gjorde, at folk let blev syge.

De af os, der var tilbage,-

-ventede og bad til, at vi, og dem
vi holdt af, ville blive skånet.

Nu står hun der igen.

lkke nu, Jane.
Hun er blevet vasket og hviler sig.

Har hun det bedre nu?
-Miss Temple!

O'Brian har kramper
og hun har fået udslag.

Er det dig, Jane?
-Ja.

Jeg har været her hver eneste dag.

Jeg har stået her udenfor døren.
Jeg ville så gerne se dig.

Miss Temple sagde,
at du var meget syg.

Jeg har ingen smerter.
-Jeg frygtede at aldrig se dig igen.

Jane...

Helen!

Vær ikke bange. Jeg er ikke bange.

Du er kold.

Kryb ind under tæppet,
så hviler vi os sammen.

Jeg er så glad, Jane.
Forlad mig ikke.

Det gør jeg ikke.
Vi skal altid være sammen.

For altid.

Vær sød at lade mig blive hos Helen!

Jeg beklager, Jane...
Helen er død.

Nej!

Nej... Helen!

Jeg savnede Helen meget. Ingen
anden kunne tage hendes plads.

Er det Deres ven, miss Eyre?

Ja, Anna. Hun hed Helen.

Jeg blev pa Lowood i otte år til.

Seks år som elev
og to som lærer.

Hvem tager min kappe og hætte?

Men jeg længtes desperat
efter forandring.

Jeg ville se mere af verden.
Jeg længtes efter frihed.

Jeg annoncerede i The Herald:
"Ung dame, vant til at undervise-

-og vejlede elever under 14 år,
søger plads."

Jeg fik ét svar.

Tak.

Mrs Fairfax?
-Ja, min ven.

Velkommen til Thornfield.

Kør!

De må være træt
efter den lange rejse.

Kokken laver lidt mad.
- Tak.

Må jeg møde
unge frøken Fairfax i aften?

Unge... hvem?
-Min elev.

Nå, De mener Adele!
Lille frøken Varens...

Hun er ikke min datter.

Hun er fra Frankrig,
Gud hjælpe os.

Skrev jeg ikke det i brevet?
Hun er mr Rochesters myndling.

Hvem er mr Rochester?
-Det er ham, der ejer Thornfield.

Det troede jeg, at De gjorde.
-Jeg?! Nej, Gud bevares!

Jeg er husholdersken.

Hvornår kan jeg se mr Rochester?
-Når det behager ham at besøge os.

Det er ikke ofte. Han er
en rastløs sjæl og rejser meget.

Det er synd, for unge miss Varens
er artig, når han er her.

Hvor mange værelser er her?
-For mange!

Deres er rart.
Ikke for stort og trækkende.

Hvor mange etager?
- To, tre i tilbygningen.

Men der er ingen længere.
Den er låst af.

To etager er rigeligt!

Her er det. Der er luftet ud.

Mrs Fairfax!

Hvad laver du oppe så sent?
-Viens ici tout de suite!

-C'est la ma governante?
-Oui, Je viens juste d'arriver.

Tal engelsk.
Jeg forstår ikke et ord!

Hvad sagde jeg?
Tal engelsk, vi er i England.

Adele roste mit franske.
-Lige så godt som mr Rochesters!

Sophie, få hende nu i seng.

Godnat!
-Bonne nuit, Adele.

Sig til,
hvis der er noget, De mangler.

Tak. Godnat.

Mrs Fairfax var venlig, og Adele
var fuld af liv og tilgivelse.

Jeg følte stor fortrøstning.

Jeg var sikker på,
at jeg ville trives her.

Mrs Fairfax?

Adele?

Døren er låst!

Jeg hørte nogen, som lo.
- Grace Poole, en af tjenestepigerne.

Hun tager sig gerne en dråbe
ved denne tid.

Jeg skal tale med hende.

Men Grace Poole ville ikke lade
sig tysse på. Jeg hørte hende igen.

Jeg havde endnu ikke mødt hende.
Hun spiste ikke med de andre piger.

Det er vældig godt.
-Farven løber bare ud!

Tag ikke så meget vand.

Adele var ingen stor begavelse,
men gjorde dog fremskridt.

Livet på Thornfield var roligt.
Alt for roligt...

Jeg burde være taknemlig,
men følte mig rastløs og kvalt.

Jeg var overbevist om,
at livet havde mere at tilbyde.

For pokker!

Gik det godt, sir?
-Hvad ser det ud som?!

Hvad lavede De der i tågen?!
Er De vanvittig?

Skal jeg løbe efter hjælp?
-Nej, for pokker!

Hjælp mig op.
-De har måske brækket benet, sir!

Jeg kan hente hjælp,
fra hvor jeg bor på Thornfield.

Nej, det er kun forstuvet. Kom.

Så kom dog, for Guds skyld! Støt mig.

Har De boet længe på Thornfield?
- Siden jeg fik plads som guvernante.

Og hvad laver en guvernante
ude så sent?

Går en tur, sir.

Før De fortsætter Deres tur,
kan De måske række mig pisken?

Javist.

Tak.

Hils mr Rogester.
Kom, Pilot!

Jeg har ikke mødt ham endnu.

Mrs Fairfax har spurgt efter Dem.
-Jeg kommer!

Det var på tide!
Koldt vand, sagde jeg!

Bed Leah lufte sengen.
-Hun tænder op.

Sengen skal luftes!
Han vil se Adele.

Hun sover.
- Så væk hende!

Væk med dig!

Forsvind så herfra!

Hvilket kaos... Hent miss Adele,
og bed kokken om et ben til hunden.

Miss Eyre,
herren vil se Dem omgående.

Hvilken herre?
-Mr Rogester!

Han kom ud for en rideulykke og
har forstuvet foden. Han vil se Dem.

Tag kappen af og skift kjole.
Han venter i salonen.

Bed Leah tage kul fra mit værelse.

Ser man det! Den hjælpsomme
guvernante, miss Jane Eyre!

Træd nærmere, jeg bider ikke.

Men De driver gæk.
-Det var en fejl.

Jeg var vred på Dem,
fordi De skræmte min hest.

Jeg gik bare en tur.
-Ja, ja... i tågen.

Det er, som det er. Sæt Dem.

Sæt Dem, sagde jeg. Ikke der!

Dér. Så jeg kan se Dem.

Hvor kommer De fra, miss Eyre?
-Lowoodskolen i Yorkshire.

Mrs Fairfax svarede på min annonce.
- Virkelig? Jeg håber, De egner Dem.

De er sikkert fyldt med
Brocklehursts religiøse vås.

De ser ham vel som en helgen?
-Nej. Jeg bryder mig ikke om ham.

Det lyder næsten som blasfemi...
-Han er en hård og opblæst person.

Men jeg har læst Biblen
og fundet min egen tro på Herren.

Og hvad har De for tro
hvad regning og geografi angår?

Jeg har undervist tolvårige.

Jeg har også studeret historie,
musik, kunst og fransk.

Meget imponerende.
-Det var ikke derfor, jeg sagde det.

Det er et faktum, det er det hele.
-Et faktum? På den måde...

Kan De spille?
-Lidt.

Det er, hvad alle skolepiger svarer.

Lad mig så høre.
Spil 'lidt' for mig nu.

Vis mig.

Monsieur Rochester!

Monsieur Rochester!
La petite diable!

Pas på min fod!
Skulle De ikke spille?

Har du været uartig,
eller har du opført dig pænt?

Jeg har været meget dygtig.
Spørg Sophie.

Stemmer det, Sophie?
-Ja, herre.

Så... Bonsoir.
-Merci. Bonsoir.

Hvad synes du om guvernanten?
-Jeg synes om hende!

Har du en gave til hende?
-Jeg ved ikke, om hun vil have en.

Kan De lide gaver, miss Eyre?
-Jeg har ringe erfaring med dem.

De fleste bliver vel glade.
-Jeg kan lide gaver!

Ser man det! Og jeg, som ikke
har nogen... Fortsæt, miss Eyre.

Se på klaveret...

Min gave!

Det er klaver nok for i aften.
De spiller tydeligvis kun 'lidt'.

Jeg beklager,
hvis mit klaverspil støder Dem.

Voila!

Hvor smuk den er!
Jeg elsker den. Tak!

Det rækker.

Hvor skal De hen, miss Eyre?

Til mit værelse, sir.
-Jeg forstår.

Er jeg så kedelig,
at De vil forlade mig allerede?

Det gør ikke noget.
Gå De til Deres værelse.

Drej rundt!

En gang til.

John!

Jeg så ikke meget til
mr Rochester.

Han var enten optaget
eller spiste middag med venner.

Jeg syntes, det var underligt,
at der var lys pa tredje etage.

Mrs Fairfax havd jo sagt,
at der var låst af-

Jeg har sagt, jeg må finde en anden,
hvis hun ikke kan passe arbejdet.

Er det miss Poole igen?
-Det er jeg bange for.

Herren har talt med hende.

Hun ville måske ikke drikke,
hvis hun ikke var så ensom.

Jeg kunne tale med hende...
-Nej, det forbyder herren.

Hun er et slet menneske.
-Hvorfor bliver hun her?

Han har ondt af hende.
Hun har været her så længe.

Han vil ikke se hende
på fattighuset.

Hvordan har herren det i dag?
-Han vil se Dem efter maden.

Leah! Tænd op i salonen.

De betragter mig.
Finder De mig indtagende?

Nej, sir.

Klart svar på et klart spørgsmål.
-Jeg mente ikke, at...

Prøv ikke at pakke det ind.
Det var et ærligt svar.

Sæt Dem.

Hvilke mangler ser De hos mig?

Er det næsen, der byder Dem imod?
Sidder øjnene for tæt?

Eller er ørene for store? Panden?
-De har en nydelig pande.

Det ydre har ringe betydning. Det
er personligheden, som tiltrækker.

Jeg forstår...
De kan altså ikke lide min karakter?

Jeg ville sige, at visse sider
hos Dem er temmelig usympatiske.

Fortsæt...

Deres spørgsmål lyder som ordrer.
- Virkelig?

Ja.

I hele mit liv har jeg
givet ordrer om at få ting gjort.

Hvad finder De ellers for fejl?

Det er det hele.

Er De sikker på det?
-Ja.

Forventer De,
at jeg skal ændre min væremåde-

på grund af en lille guvernante?

Jeg forventer ingenting, sir.
Jeg besvarede blot Deres spørgsmål.

Jeg har ret til
at bestemme i mit eget hus.

Jeg er berejst
og er både ældre og klogere end De.

Gør som De vil, sir.
-Det er et irriterende svar, Jane.

De har ikke besvaret mit spørgsmål.

Deres visdom og modning afhænger af,
hvordan De håndterer erfaringer.

Virkelig? Hvor interessant...

De smiler. Hvad tænker De på?

Meget få ville tage sig af, hvad
deres ansatte tænker om dem.

Især når de betaler dem
30 pund om året.

Jeg havde glemt,
at jeg betaler Deres løn.

Så har jeg ret til at befale.
-Med respekt.

Naturligvis... med respekt.

De er en usædvanlig kvinde,
miss Eyre.

Tak, mr Rochester.
Det tager jeg som en kompliment.

I de følgende uger havde vi
flere stimulerende samtaler.

Jeg så frem til næste lejlighed
til at omgås med ham.

Er det Adeles mor,
som gør Dem ulykkelig?

Adeles mor var en fransk operadanser.
Hun var betagende smuk og livlig.

Jeg blev så smigret, da hun påstod at
elske mig, på trods af mit udseende,-

at jeg overøste hende med gaver.
Jeg blev næsten ruineret af det.

Da hun fortalte, at hun ventede barn,
blev jeg begejstret.

På det tidpunkt havde jeg
ingen tvivl om, at barnet var mit.

Så De var gift med hende?
Hun var Deres hustru?

Nej. Men hun var min store lidenskab.

Jeg var helt forgabt i hende.

Jeg længtes efter hendes selskab,
at mærke duften af hendes parfume.

En aften kom jeg
for at besøge hende på hotellet...

Hun var der ikke, men jeg ventede
på hende ude på balkonen.

Jeg ville overraske hende.

Men det var mig, der blev overrasket.

Da hun kom, iført den silkekjole
og de smykker, jeg havde købt,-

havde hun
en ung enfoldig officer med.

Jeg gemte mig blandt skyggerne
og så på.

Jeg følte en sådan smerte!

Har De nogensinde været jaloux?
-Nej, sir.

Det tænkte jeg nok,
for De har aldrig elsket.

Deres sjæl sover.

Men den dag vil oprinde, hvor De
vil føle Dem fuldstændig hjælpeløs.

Et skrøbeligt menneskevrag
i et stormende følelseshav.

De får kærlighed til at fremstå
som noget ubehageligt.

Den fortærer.

Men når den er gensidig,
findes der ingen større glæde.

Og jeg tror, vi har ret til at føle
den glæde i livet. Tror De ikke det?

Mr Rochester! Vågn op!

Mr Rochester! Vågn op!

Mr Rochester, vågn op!

Hvad i himlens navn foregår der?!
-Nogen prøvede at sætte ild til Dem.

Og De prøvede at drukne mig?
-Jeg henter mrs Fairfax.

Nej, det gør De ikke.

Hvad kan hun gøre?
-Det her stod udenfor Deres værelse.

Nogen skrabede på min dør,
og jeg tænkte, at det var Pilot.

De ryster, Jane.

Kom og sæt Dem.
-Nej, det kan jeg ikke.

Hvad? Vil De forlade mig efter
at have reddet mit liv? Sæt Dem!

Her, den holder Dem varm.

Jeg kommer straks.

Hvorfor lader De hende blive her?
Og hvad laver hun på tredje etage?

Betyder hun noget for Dem? Er Grace
Poole en af Deres store lidenskaber?

Grace Poole?
-Hun drikker og ler højt.

Hun forstyrrer mig.

Mrs Fairfax sagde, at hun
har været længe i Deres tjeneste.

Grace Poole
er en tjenestepige, Jane.

Hun kunne have dræbt Dem.

Men De reddede mig.

De er min skytsengel.

Jeg vidste, at De ville gøre mig
godt, den første gang jeg så Dem.

Det så jeg i Deres øjne. Udtrykket i
dem... Deres smil var så henrivende.

Nu står jeg
i taknemmelighedsgæld til Dem.

Der findes ingen gæld. Godnat, sir.

Hvor skal De hen?
- Tilbage til mit værelse.

Uden at sige noget?
Se på mig, Jane.

Er vi pludselig fremmede igen?

Er vi det?

Tag min hånd.

Det kan jeg ikke.

Er jeg så modbydelig?
-Nej...

Selv fremmede
tager hinandens hånd.

Hvilken lille varm og fin...

Jeg må gå!

Jeg sov ikke mere den nat.
Jeg kunne kun tænke pa ham.

Jeg troede, at han ville komme
og høre til Adeles fremskridt,-

- og ikke lade mig vente til
om aftenen for at møde ham.

Fint.

Nu kan du vælge,
hvilken bog du vil læse.

De er helt rød i ansigtet.
-Her er så varmt.

Skal vi læse ude i haven?
-Nej, der er for koldt ude.

Godmorgen! Her er lidt at spise.
De kom jo ikke ned til morgenmaden.

Jeg tænkte, at De havde travlt
med mr Rochesters værelse.

Nej, det var færdigt halv syv.

Fortalte mr Rochester, at
Grace Poole satte ild til hans sang?

Han nævnte noget om
en hændelse med et lys...

Det var Grace Poole. Hun gjorde
det med vilje. Spørg mr Rochester.

Han tog af sted ved daggry.

Hvorhen?
- Til familien Ingrams.

Han spiste heller ikke morgenmad.
Han tog af sted på fastende mave.

Hvem er Ingrams?
Hvornår kommer han tilbage?

Sikke mange spørgsmål! Han bliver
sikkert væk et godt stykke tid.

Det er fine folk.
De bor på den anden side af Millcote.

De går i teatret og har fester.
Mr Rochester er populær hos damerne.

Hvilke damer?
-Ingrams! Der er tre af dem.

Yndige kvinder. Blanche Ingram...
er den smukkeste kvinde, jeg har set.

Hendes ansigt... er som et maleri.

Og hendes tøj...
Det er vidunderligt!

Er hun ikke gift?
-Nej, ikke endnu.

Der er nok ikke
mange penge tilbage i familien.

Jeg ved, hun kan lide mr Rochester.
Hun giver ikke gerne slip på ham.

Har De det godt? De ser bleg ud.

Vil han være væk i lang tid nu igen?

Det tror jeg.

Han besøger 'fint' folk.
-Jeg er fin!

Ja, det er du! Men mr Rochester
kan behøve voksne damers selskab.

Men De er jo voksen.

Ja, det er jeg. Men jeg er kun
en simpel guvernante.

Det ville være tåbeligt at tro, at
mr Rochester ønskede mit selskab.

Det ville være absurd.

Jeg savner ham sådan!

Kom her, min ven...

Vi må begrave os i vores studier.

Så går tiden hurtigt.

Du milde himmel...! Leah!

Læs det her! Sophie og Leah!

Vi har tre dage til
at få alting skinnende rent.

Hente kappen
og gå ned til George Inn.

Vi behøver tre køkkenpiger til.
Kom ikke tilbage uden dem.

Alle tæpper skal bankes,
hvert møbel skal poleres.

Gulvene skal vaskes, madrasserne
vendes og sølvtøjet pudses...

Herren kommer hjem
sammen med lord og lady Ingram,-

deres to døtre, sir George
og lady Lynne, oberst Dent...

Damerne tager deres tjenestepiger med
og herrerne deres tjenere.

Hvor skal de få plads?
Vi må måske dele værelse.

Stå ikke der og glo. Kom i gang!

Skal jeg have min lyserøde silkekjole
eller den blå tylkjole?

Nu kommer de!
-Du milde!

Leah!

Mrs Fairfax, hvor hyggeligt!

Mr Rochester viser John,
hvor hestene skal stå.

Det ville være rart
med lidt forfriskninger.

Så er vi her, mor.
Hvad mener du om Thornfield?

En kende dystert...
-Her er store muligheder.

Et tæppe og et par passende malerier
ville pynte på det.

Vi går til salonen, mrs Fairfax.

En dag vil jeg være som miss Ingram.

Kan vi ikke gå ned?
-Nej, Adele.

Hvorfor ikke?

Når mr Rochester vil se dig,
sender han bud efter dig.

Jeg var samlet og forberedt.

Jeg var sikker på, at mine følelser
for mr Rochester var borte.

Jeg ville indse, hvor dum jeg
havde været at nære følelser-

- for en over min stand.

Nu kommer de!
-Mrs Fairfax havde ret.

-Blanche Ingram var smuk.
-Du må være Adele.

Bonsoir, mesdames.

Hvad har du lavet,
mens vi har spist middag?

Jeg har danset.
-Danset?

Er hun ikke bedårende?
Mor, har du set noget så kønt?

Hun var elegant og sofistikeret.

Hun havde alt. Hun kunne få
hvilken mand hun ville.

Men hun ville have mr Rochester,
min arbejdsgjver,-

-som betalte mig 30 pund om året
og som havde mange brister.

Alt for mange.

Han mente, han var hævet over andre
og var alt for stolt.

Kom her!

Brud!
-Ja.

Bryllup!
-Ja, fortsæt.

'Et lykkeligt par!'
-Ja!

Der bliver bryllup
indenfor tre måneder, tro mig!

Mr Rochester, en mr Mason søger Dem.
Han er kommet helt fra Jamaica.

Edward.
-Richard.

Undskyld mig.

Hvad skal vi nu finde på?

Hjælp mig, en eller anden!

Jane, er De vågen?
-Ja.

Tag tøj på,
jeg har brug for Deres hjælp.

Jane, skynd Dem!

Kom med mig.

Hvad skete der? Hvem skreg?
-En af tjenerne havde et mareridt.

Besvimer De ved synet af blod?
-Nej, sir.

Ræk mig hånden.

Er det Grace Poole?
Har hun skadet sig selv?

Hente en læge! Hjælp mig.

Hun bed og rev mig som en...
-Jeg advarede dig!

Jeg ville bare hjælpe.
-Jeg har ikke brug for din hjælp.

Du får noget mod smerten.
-Sårene er dybe.

Jeg må stoppe blødningen.
-Jeg har brug for en læge!

Hun sugede mit blod som en vampyr!
- Så er det godt!

Du skræmmer miss Eyre
fra vid og sans. Der er sagt nok nu!

Drik det her!

Tom må køre vognen frem.
Vi må få ham til lægen.

Bliver De hos ham?
-Naturligvis gør jeg det.

Hvad skulle jeg gøre uden Dem, Jane?

Jeg ville sige: "De behøver
aldrig at være uden mig."

Blanche Ingram bliver nok hans
hustru, men aldrig hans ligemand.

Sir! Sir!

Hvad er der, Jane?
-Jeg så hende!

Grace Poole var her.
Jeg troede, hun ville slå ham ihjel!

Undskyld, at jeg forlod Dem,
men nu er De i sikkerhed.

Ingen er i sikkerhed, så længe hun
er her. De må sende hende væk!

Tænk nu ikke mere på det.
Jeg må få ham ned til vognen.

Kom så, Richard!

Edward.
Lad nogen tage sig af hende.

Sørg for,
at de behandler hende nænsomt.

Jeg gør mit bedste. Som altid.

Kør!

Mente han på Grace Poole?

Er han i familie med hende?

Hvorfor alle disse spørgsmål? Hvilken
rolle spiller det, hvem han er?

Lad os se solopgangen.

Stå dog ikke bare der, Jane.

Tak for hjælpen.
-Det var intet at takke for.

Bad jeg Dem gøre noget, De mente
var forkert, hvad ville De så gøre?

Det kommer an på.
-På hvad?

På hvad De bad mig gøre.

Antag, at De er en ung mand i
et fremmed land, som begår en fejl.

Hvilken slags fejl?

Ikke noget kriminelt,
blot en fejlbedømmelse.

Langt senere i livet får De chancen
for at rette op på den fejl.

Det eneste, som hindrer Dem,
er konventioner og etikette.

Ville De så gribe den chance?
-Jeg forstår ikke, hvad De mener.

Jeg undrer, om De ville blæse på
konventionerne for at opnå lykke?

Sig, hvad De mener.
-Jeg elskede hans ansigt.

Hans øjne,
hans mund, hans stemme...

Uden at vide det
fik han mig til at elske ham.

Sig frem.

Det kommer an på, hvad der menes
med konventioner og etikette.

Begår jeg en fejl,
er det min pligt at tage min straf.

Pligt? Hvad pokker er 'pligt'?

Jeg ville søge tilgivelse
på et højere plan.

Det burde jeg have vidst.
Brocklehursts lære...

Hvem mener De, Jane? Gud?

Hvornår har Gud
nogensinde gjort noget for mig?

Ham kan jeg ikke vente på. Jeg har
allerede spildt meget af mit liv.

Endelig ved jeg, hvad jeg mener.
Jeg ved, hvad der er ret.

Hvorfor spørger De så mig?
-Fordi...

Jeg måtte vide det.
Og nu har jeg fået svar!

Solen står op.

Undskyld, jeg slæbte Dem med herop,
men jeg har savnet vore samtaler.

Det har jeg også.

Lad os da ikke skændes, men tage
hinandens hånd og være venner.

Vil De se solopgangen flere gange?
-De behøver blot at spørge mig.

På min bryllupsdagsmorgen?
- Skal De giftes, sir?

Ja, det er på tide.
Synes De ikke det?

Hvis De har mødt en,
De vil dele livet med.

Det har jeg.

Miss Ingram er meget smuk.

Og intelligent. lntelligens og
skønhed er en livsfarlig kombination.

Og hun er tilfældigvis
dybt forelsket i mine penge.

Hvad mener De så?

Jeg tror, De bliver lykkelig.
Jeg ser mig om efter en plads.

Hvad mener De?

Hvis De gifter Dem,
sender De jo Adele på internat.

Miss Ingram
bryder sig ikke om guvernanter.

Det havde jeg glemt. Men De behøver
ikke tænke på at søge en plads.

Det tager jeg mig af.
-Så længe det ikke er til besvær.

Det er ikke noget besvær.

Jane...

Se på mig.
-Nu må jeg gå ind. Jeg fryser.

lkke så hurtigt, miss Eyre.
Jeg har ledt overalt efter Dem.

De har besøg.
-Jeg?

Hun sidder i biblioteket.

Miss Eyre?

Du er blevet en rigtig dame!

Hvem kunne have troet det?

Bessie!

Hvor dejligt at se dig!
Hvordan har de alle sammen det?

Jeg kommer med triste nyheder.

Din fætter John er død.

Og din faster ligger for døden.

Der er næsten
1600 kilometer dertil, Jane.

Det er, hvor min faster bor,
og hun har spurgt efter mig.

Nuvel, De kan rejse. Men De
skal komme tilbage om en uge!

Syv dage! Er De ikke tilbage der,
så kommer jeg og henter Dem.

Tak, sir.

Edward?

Jeg er udmanøvreret,
min kære Blanche.

Spillet er slut.

Som guvernante kan De måske forklare,
hvordan en uge kan have 28 dage.

Om forladelse,
men der opstod komplikationer.

Jeg måtte hjælpe med at arrangere
min fasters begravelse.

Ja, tænk endelig ikke på mig!

Jeg tænkte,
De kunne trække det fra min løn.

Så De har dog tænkt på mig?
-Ja.

Det gør mig ondt.

De sendte ikke et eneste brev.

De skrev til mrs Fairfax, Adele
og Sophie. Sikkert også til Pilot!

Men ikke til mig.
Det var for meget forlangt!

Hele Thornfield
har talt om Deres ankomst.

Men jeg, husets herre,
måtte høre fra mrs Fairfax,-

at De ville komme i dag. Jeg har
allerede været i byen to gange!

Endelig har jeg fået Dem til at le.

Det glæder mig,
at min bedrøvelse morer Dem.

Det er ikke Deres bedrøvelse,
som morer mig, sir.

Det er tanken om at skrive til Pilot.
Han fik ikke noget brev.

Tilgiv mig, jeg ikke skrev til Dem.
Jeg troede, De var optaget.

Troede De det?
-Ja.

Miss Eyre!
- Adele!

Velkommen hjem.
-Jeg har savnet Dem!

Det har været så kedeligt uden Dem!

Her var jo så mange venlige damer.
- Alle tog herfra.

Jane!
-Ja.

Vil De gå en tur med mig?
-Hun må hellere pakke op.

Det er en dejlig aften.
-Det bliver vist uvejr.

Så bare en lille tur.

Jeg tager tasken.

Her er smukt om efteråret.
-Her er smukt hele året.

Jeg håber, De vil synes
lige så meget om Irland.

Irland?
-Ja.

Kan De huske,
jeg lovede at finde en plads til Dem?

De har fået en plads i Irland,
og De starter i næste uge.

I næste uge?

Irland er så langt væk.
-De vil trives der.

Der er folk vist meget venligere.

Ja, men så kan jeg jo ikke se...

Hvem?

Adele... Og mrs Fairfax...

Er det alle?

Er der ikke andre, De vil savne?

Og Dem, sir.

Det er ærgeligt.
Vi har jo været gode venner.

Nogle gange føles det, som om
jeg har kendt Dem i hele mit liv.

Jeg ved, at det måske lyder dumt,
men det føles, som om...

... jeg er knyttet til Dem.

Det er, som om der går et bånd
fra et sted under mine ribben...

... her...

... og det er bundet sammen
med et bånd, som sidder fast der...

Tror De, at båndet kan strække sig
tværs over havet, Jane?

Eller tror De, at vi vil
bløde indeni, når vi er adskilt?

Latterligt! De vil glemme mig,
så snart De er kommet til Irland.

Jeg vil aldrig glemme Dem,
så længe jeg lever!

Tror De ikke, at jeg har en sjæl,
bare fordi jeg er fattig?

Intet hjerte? Så tager De fejl!

Min tid på Thornfield har været
den lykkeligste i mit liv!

Mit hjerte brister,
hvis jeg skal forlade det.

Jeg har talt og leet
og lært så meget her!

Jeg har elsket hvert eneste øjeblik,
fra at undervise Adele,-

til vore fantastiske samtaler.

Jeg er Deres ligemand, og De
har behandlet mig som en sådan.

De har vist mig sand respekt.
og her har jeg følt,-

for første gang i hele mit liv,
at jeg hører hjemme.

Tanken om at skulle forlade alt...

... at aldrig mere tale med Dem
eller se Deres ansigt igen...

... er uudholdelig!

Hvorfor rejser De så?
-Deres brud vil ikke have mig her.

Jeg har ingen brud.

Ikke endnu, men det får De.

Ja, det får jeg!

Kom...
-Slip mig!

Jeg kan ikke blive her,
hvis De gifter Dem med hende.

De elsker hende ikke!
Hun er Dem ikke værdig.

Jeg beder Dem, slip mig.

Men hvis jeg ikke vil det? Hvis jeg
vil have Dem ved min side for altid?

Deres brud står imellem os.
-Min brud står her!

Hvis du vil have mig, så giver jeg
dig mit hjerte og alt, hvad jeg ejer.

Vil du gifte dig med mig, Jane?
-Mig?

Ja.

Hvorfor..?
-Fordi jeg elsker dig!

Jeg har elsket dig,
siden den første gang jeg så dig!

Hvordan er det muligt?
-Pin mig ikke! Svar mig!

Vil du gifte dig med mig og gøre
mig til verdens lykkeligste mand?

Ja!

Jane!

Da jeg vågnede næste morgen, var
jeg bange for, at det var en drøm.

Mrs Fairfax,
har De set mr Rochester?

Han tog af sted tidligt i morges.
- Ved De hvorhen?

Nej, spørg mig ikke.

Adele har spist og surmuler i
biblioteket. Hun vil ikke regne mere.

Godmorgen!
-Når man taler om solen...

Uvejret har renset luften,
og græsset er grønnere end grønt!

Pilot! Kom her med dig! Pilot!

Godmorgen, Jane.
- Godmorgen, mr Rochester.

Edward.

Du er så smuk.

Du stråler... mrs Rochester!

Godmorgen, Adele.
-Må jeg ikke nok male i dag?

Nej, i dag er det fridag. Miss Eyre
og jeg skal til byen og købe kjoler.

Også mig!
-Ikke denne gang.

Jane og jeg tager alene af sted,
men jeg køber en gave til dig.

En gave!

Gå op og skift tøj, Jane.

Au revoir!

Edward, hvor hyggeligt.
- Goddag, Blanche.

Og... guvernanten?

Den kommende mrs Rochester!

Hvor originalt! Jeg må gratulere.

De behøver vel en hel brudekiste,
kan jeg forestille mig.

Udvalget i Millcote
er ret begrænset,-

men De finder nok noget.

Det vil sikkert passe til
bryllupsrejsen i Italien og Frankrig.

Du kender vel Archibald?
Lord Granby.

Arrivederci!

Hvad så du i hende?
-En måde at gøre dig jaloux på.

Det var ondt!
-Men det virkede.

Og til sløret?
-Noget enkelt.

Fransk knipling med perler.
-Det her er godt nok.

Fransk knipling med perler.

Jeg bliver gift i den her,
hvis du bliver ved.

Vi tager dem begge og silken.

Jeg vil vise hele verden,
hvilken skønhed du er.

Jeg er ingen skønhed.
Jeg er Jane Eyre.

Og jeg har allerede alt,
hvad jeg ønsker mig.

Pak det ind.

Da bryllupsdagen nærmede sig,
var huset fyldt af opstandelse.

Alle virkede glade på mine vegne.
Undtagen mrs Fairfax.

Hun brød sig nok ikke om, at
en guvernante blev gift med herren.

Men det skulle ikke ødelægge
min nyfundne lykke.

Om to dage
ville jeg være hans hustru.

Hvem er det?

Nej!

Det må have været en drøm, Jane.

Hvad synes du om denne farve?
Klæder den mig?

Den er nydelig. Edward, sløret er
revet midt over. Jeg kan hente det.

Jeg har jo sagt,
at du skal låse døren.

Man må være forsigtig
med Grace Poole i huset.

Jeg har købt en gave til dig.

Du sagde,
at Grace Poole skulle bort.

Hvis jeg smider hende ud,
kommer hun på dårehuset.

Hun har tjent os vel. Hvordan
kan jeg sætte hende på dårehuset?

Det kan du ikke.

Men hvordan kan du lade hende
bo her med Adele?

Det er et spørgsmål om tid,
før der sker noget slemt.

Du skal ikke bekymre dig,
jeg har talt med mrs Fairfax.

Og efter i morgen
vil vi være langt borte herfra.

Nu bliver det, som du ville.

Du må have musselinsløret på.

Lad mig se et smil.
Jeg vil have, at du er lykkelig!

Se nu...

Jeg behøver ingen gaver, Edward.
Din kærlighed er alt, jeg behøver.

Den har du allerede.
Jeg vil gerne give dig gaver.

Det har jeg ret til. Du skal være
min hustru. Den næste gave...

... bliver din vielsesring.

Se nu!

Edward, den er vidunderlig!

Jeg vidste, at du ville synes om den.
Jeg er så lykkelig.

Du har gjort mig så lykkelig!

Sig, at du elsker mig!
Jeg vil høre dig sige det.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Er det mig?

Du er meget smuk!

Tak.

Giver De Deres samtykke, mrs Fairfax?

Tag min blå nål.

Som lykkebringer.
- Tak.

Jeg skal nok gøre ham lykkelig.

Jeg opfordrer jer, da I skal stå
til regnskab på dommedag,-

hvor alle hemmeligheder afsløres,-

at hvis nogen kender til hinder
for at de begge skal forenes,-

så må den person tale nu.

Vie os!

Vi er samlet her foran Gud
og denne forsamling,-

for at forene denne mand
og kvinde i den hellige ægtestand.

Jeg opfordrer jer, da skal stå
til regnskab på dommedag,-

hvor alle hemmeligheder afsløres,-

at hvis nogen af jer kender
til hinder for en forening,-

må I nu tilstå det.

Tager De denne kvinde
til Deres ægte hustru...

... og være hende tro,
så længe De lever?

Ja.

Afbryd vielsen!

Der er en forhindring.
Mr Rochester er allerede gift!

Fortsæt!

Jeg må lytte til anklagerne.

Her er vielsesattesten
for Edward Rochester på Thornfield,-

og min søster
Bertha Antoinetta Mason.

Lever hun endnu?
-Ja!

Jeg så hende for tre måneder siden.

Jeg beklager, men det er ikke ret.

Edward..?

Han har en hustru!
-Hustru?

Hvor vover du at kalde hende det?
Hustru?!

Følg med, så skal jeg
præsentere min 'hustru'!

Tilbage til arbejdet.
Og følg pigen op på hendes værelse.

Grace, luk døren op!
-Er det klogt, sir?

Luk døren op, sagde jeg!

For Guds skyld, vær forsigtig, sir.

Bertha, det er Edward.
-Hvem?

Disse mennesker vil ikke gøre
dig ondt. De vil ikke føre dig væk.

Hvordan har du det?

Nej, Bertha. Nej...

Slip ham! Hvad var det, jeg sagde?
Jeg har hende.

Det... er den,
mr Mason kalder min hustru.

Du giftede dig med hende, Edward.
-Din familie snød mig på Jamaica.

Jeg traf hende aldrig alene
eller talte rigtigt med hende.

Jeg blev blændet af hendes skønhed.
Først efter brylluppet indså jeg,-

at hun var sindssyg.
Ligesom sin mor og mormor.

Jeg har gjort alt, som står
i min magt for at gøre hende rask.

Jeg ansatte de bedste læger,
prøvede alternative metoder,-

men det kunne ikke kureres!

Jeg kunne være rejst til England
og have efterladt hende.

Men jeg tog hende med hjem.

Ikke for at spærre hende inde
på et dårehus,-

men for at beskytte hende
her på Thornfield-

med en sygeplejerske, som skulle
tilgodese alle hendes behov.

De må vel have vidst, at De
ikke kunne gifte Dem med miss Eyre?

Det er kriminelt. Det er bigami.

Klandrer De mig for, at jeg vil leve
mit liv med denne kvinde?

Jeg ville have gjort hvad som helst
for at være sammen med hende!

I femten år har jeg lidt!

Kan De stå der og dømme mig,-

når De ser dette stakkels væsen,
til hvem jeg er bunden?

Kan De det?

Jeg vil bede for Dem, mr Rochester.
-Behold Deres bønner!

Det gør mig så ondt!

Vidste De det?
-Kun at det var en patient.

Jeg troede, det var Adeles mor.
Jeg vidste ikke, det var hans hustru.

Jeg har ventet på dig!

Nå, vi rejser altså?
Jeg vidste, du ville forlade mig.

Du er så forudsigelig! Kunne du
ikke være lidt mere nytænkende?

Jeg taler til dig! Hvor skal du hen?
-Jeg rejser, sir. Slip mig.

Sig først, hvor du tager hen.
-Det ved jeg ikke.

Så du vil bare væk fra mig?
Hvorfor?

Fordi du kun var interesseret i
at blive mrs Rochester!

Du elskede mig aldrig, Jane. Du
ville bare være fruen på Thornfield!

Indrøm det!
Du er ikke bedre end Blanche Ingram!

Du løber din vej,
når du ikke får din vilje!

Du er kun et barn, som ikke ved,
hvad sand kærlighed er!

Jeg var parat til at gøre
hvad som helst for dig!

Jeg kunne begå bigami for din skyld,
selv om jeg kunne komme i fængsel!

Jeg ville bare gøre dig lykkelig!
- Vær venlig at give slip.

Se mig i øjnene og sig, at du
ikke elsker mig, så giver jeg slip.

Sig det!

Nej, endnu bedre..!

Her erklærede du din kærlighed til
mig. Sig, at det hele var en løgn!

Det er ikke mig, der har løjet.
Jeg har ingen hemmeligheder.

Hvordan kunne jeg fortælle det,
som ville fordrive al min lykke?

Se på mig, Jane.

Sig, at du ikke elsker mig,
så kan du gå.

Det kan jeg ikke,
for jeg elsker dig.

Jeg ville blive din hustru,
fordi jeg elsker dig.

Og jeg elsker dig mere, end jeg har
elsket nogen anden. Det er sandt!

Det er forkert!

Hvordan kan det være forkert, når
vi elsker hinanden? Vi hører sammen.

Jeg er et simpelt menneske,
mr Rochester.

Jeg ville elske en,
som elskede mig igen.

Jeg troede, det var sådan med dig,
men jeg tog fejl.

Du er en anden end den, jeg troede.

Jeg er den samme,
som jeg altid har været.

Du er gift!
-Jeg er stadig mig!

Da vi dansede lykkelige i salonen...

... vidste du, at din hustru var
låst inde deroppe. Hvor kunne du?!

Hvad vil du have, jeg skal gøre?
Ofre hele mit liv for hendes skyld?

Jeg kan aldrig mere stole på dig.

Så du vil altså straffe mig?

Dømme mig til et ulykkeligt liv
og til at dø i forbandelse?

Det er ikke let for mig. Hvordan
tror du, det føles at se dig pines,-

når hver nerve i min krop
beder mig trøste dig?

Hvis jeg blot kunne finde en måde
at forlige mig med situationen på,-

ville jeg straks gøre det. Men jeg
kan ikke se bort fra min selvrespekt.

For mit hjerte er fristet. Du har
en hustru, du tilhører en anden.

Jeg tilhører dig! Og du tilhører mig.

Vi er én sjæl, Jane!
- Sig ikke det! Jeg må være stærk.

Hvis du bare vidste,
hvor meget jeg elsker dig!

Kys mig! Jeg har brug for dig, Jane.

Du vil have mig. Jeg kan mærke det.
Sig, at du vil have mig!

Jeg kan ikke! Hvordan kan jeg ligge
hos dig, når jeg ikke er din hustru?

Vi rejser udenlands og siger,
at du er min hustru!

Men jeg ved, jeg ikke er det! Jeg
må leve med det på samvittigheden.

Det ville gnave på min sjæl, indtil
jeg ikke længere er Jane Eyre,-

men en bitter elskerinde som vækker
din afsky. Jeg er mere værd end det.

Jeg vil aldrig nære modvilje mod dig.

At forlade dig bliver det mest
smertefulde, jeg har måttet udstå.

Men jeg dør hellere end ser vores
kærlighed forvandles til noget grimt.

Jeg forlader dig
for vores kærligheds skyld.

Nej, Jane. Det er for din egen skyld.
Er det dine sande følelser...

... så rejs.

Gør det.

Bare gå din vej. Det, vi havde,
var altså ingenting værd!

Men jeg forsikrer dig, at en større
og renere kærlighed finder du ikke!

Jeg burde vide det!
Jeg har søgt længe nok efter den.

Jeg forlod Thornfield
med ringe midler til at overleve.

Jeg bad kusken om at køre mig
så langt mine 20 shilling tillod.

Jeg rejste i to dage,
Jeg var ligeglad med, om jeg døde.

Jo længere væk jeg kom, desto
stærkere følte jeg hans nærvær.

Nu vågner hun, Diana.

Jeg tror, at feberen er faldet.

Herren har våget over hende.
Han har planer for hende.

Lille stakkel.
Gad vide, hvad der er sket hende.

Hun må have lidt store savn.

Hvad hedder De?

Jane Eyre, sir.

Kan vi sende efter nogen?

Der er ingen.

Jane, jeg hedder St John.

Det her er min søster Diana.

Håber, det går bedre.

De skræmte mig,
da jeg fandt Dem på jorden.

De første to måneder hos St John
og Diana var ukomplicerede.

Jeg syntes bedre og bedre om dem.

Moorhouse har forandret sig,
siden du kom.

Det var venligt sagt.
Jeg må finde mig en ansættelse.

Jeg har arbejdet som lærerinde,
så jeg burde kunne finde noget.

Lærerinde?
-Nej, St John.

Hvis hun er stærk nok
til at arbejde...

Tid til at gå hjem!

Du spiller godt.
-Lidt.

Det er, hvad alle skolepiger siger.

Hvad er der?
-Ingenting.

Jeg blev blot mindet om nogen.

Jeg spørger ikke til din fortid.
Du fortæller selv, når du er parat.

Men uanset hvilke kvaler,
du har haft,-

udfører du et fantastisk arbejde.

Jeg har iagttaget dig og set,
at du har en fin kontakt til børnene.

Ingen opgave er dig uoverstigelig, og
du har en unik forståelse for andre.

Bare det var sandt. Andre
ville nok ikke være enige i det.

Det er sandt. Tro mig.

Kære mrs Fairfax. Der er gået
et stykke tid, siden jeg skrev-

-og spurgte om Adele
og mr Rochester.

Jeg har endnu ikke fået svar.

Det trækker sammen til uvejr.
-Det venter bare på at bryde ud.

Hvad læser du, Jane?
Noget interessant?

En bog om det tyske sprog.

Hvorfor det? Har du rejseplaner?
-Ikke endnu.

Men jeg vil gerne se mere af verden.
-Jeg har en bog om hindustani.

Indien er et fascinerende land.
-Nej, hold dig til tysk.

Jeg studerer det sprog.
Vi kan lære sammen.

Læs, hvad du vil.
Lad ham ikke overtale dig.

Jeg kan måske lære
både hindustani og tysk.

Nu må jeg i seng.
Godnat, bror.

Godnat, søster.

Godnat, Diana.
-Hold dig til tysk.

Diana synes,
at jeg styrer for meget indimellem.

Men... lad mig være oprigtig.

Grunden til, at jeg ønsker,
at du lærer hindustani, er...

Om seks måneder rejser jeg
til Indien, for at der tjene Gud.

Og jeg ville gerne,
at du tog med mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige...
-Din hjælp ville være uvurderlig.

Jeg ville spørge dig før, men ville
ikke forstyrre dit skolearbejde.

Jeg ved ikke, om jeg egner mig.
-Det gør du. Stol på mig.

Jeg ved, du kan klare det.

Det bliver hårdt arbejde, men det
har du vel aldrig været bange for?

Du har udholdenhed, Jane. Du
bliver en udmærket missionærhustru.

Hustru?!

Du kender mig knap nok!
-Det, jeg ved, er tilstrækkeligt.

Du blev sendt til mig.

Det er vores opgave i livet
at arbejde sammen, side ved side.

Det passede. Skæbnen havde ført mig
til St John, som havde passet mig.

Han var et godt menneske og
ville blive en betænksom ægtemand.

St John ville aldrig elske mig. Men
kærlighed indebar jo kun smerte.

Forlod jeg England, ville jeg
måske glemme Edward Rochester.

Det her var måske det rette.

Du ved i dit hjerte, at det er ret.

Jeg er forvirret.
Mit hjerte taler ikke til mig.

Så taler jeg for det!
Vi gifter os og rejser til Indien,-

hvor vi sammen vil tjene Gud.
Sig ja!

Sig det!
- Jeg elsker dig mere end nogen!

Se mig i øjnene og sig,
at du ikke elsker mig. Sig det!

Jeg kan ikke.
-Jane!

-Jane, hvor er du?!
-Edward, jeg kommer!

Det er et godt stykke at gå, miss.
-Jeg kender en genvej.

Tak.

Kommer jeg for sent?

Branden rasede hele natten.
Røgen kunne ses i miles omkreds.

Edward!

Mrs Rochester slap ud
og satte ild til huset.

Hun blev grebet af panik
og flygtede op på taget.

Man så hende i flammerne.
Skrigende...

Det var forfærdeligt.

Og mr Rochester?

Det lykkedes mr Rochester
at redde sin myndling og tjenerne.

Så gik han op på taget
for at redde mrs Rochester.

Men hun sprang i døden.

Da han var på vej tilbage,
styrtede trappen sammen,-

og han faldt...

Er det Dem, mrs Fairfax?
Kommer De med vand?

Mrs Fairfax?
-Ja, mr Rochester?

Kan jeg få mit vand?

Tak.

Det var så lidt.
-Jane! Er det dig?

Du godeste...
Jeg er vist ved at blive skør.

De er ikke skør, sir.

Hvis jeg drømmer,
så væk mig aldrig mere!

Det er Janes læber!
Hendes kind... Og slanke fingre.

Og hendes stemme.
Du drømmer ikke.

Jeg er her.

Min egen dyrbare Jane!

Jeg er kommet tilbage.

Jeg skal være din ledsager,
din plejer, dine øjne...

Jeg vil ikke have en ledsager!

Ej heller en plejer.

Det burde jeg have vidst.
Så du er kommet tilbage?

Af medlidenhed
for en stakkels blind mand!

Hvem har sagt det?
-Ingen.

Jeg har haft dig i tankerne
hver eneste dag, siden jeg rejste.

Jeg kan ikke længere
kæmpe imod mine følelser.

Jeg har rejst uafbrudt i to dage,
og da jeg så Thornfield...

En ruin! Ligesom jeg selv...

Du er ingen livløs ruin!

Du er såret,
men stadig fuld af liv og kraft.

Edward!

Så du fandt ingen ægtemand?

Jeg mødte en,
som ville giftes med mig.

Han er sikkert ung og flot.
-Ja.

Og han er en god og retskaffen mand.

Hvad laver du så her?

Jeg kom for at se dig.

Se godt efter.
Du kan prise dig lykkelig.

Du slap væk med nød og næppe.
Du kunne være blevet gift-

med dette afskyelige,
blinde menneskevrag!

Jeg kan ikke forestille mig
noget bedre.

Dit besøg
er meget værdsat, Jane.

Men jeg tror, det er bedst,
at du går nu. For du skal gå.

Og det bliver mindre pinefuldt
for hjertet, jo før du gør det.

Jeg går ikke.
Du kan sige, hvad du vil.

Jeg forlader dig aldrig mere.

Smider du mig ud, banker jeg
på døren, til jeg bliver lukket ind.

Forstår du?

Jeg vil ikke have nogen anden.
Jeg elsker dig.

Hvordan kan du elske mig nu?

Du må ikke sige sådan
af medlidenhed.

Hvad kan jeg give dig?
Hvordan kan jeg tage mig af dig?

Det gør mig ondt
at se dit skadede ansigt.

Men du er ikke dine skader!

Den eneste fare ville være,
at jeg elsker dig for meget.

Du er mit et og alt, Edward!

Jane!

Mit hjerte brister af længsel
efter at se dit ansigt.

Rør ved det!

Se med dine hænder.

Jeg er kommet hjem, Edward.

Jeg forlader dig aldrig mere.

Nu har Edward og jeg
været gift i ti år.

Jeg elsker ham lige så meget,
som den dag jeg kom tilbage.

I vort tredje år sammen
genvandt han synet på højre øje.

Da han fik vort første barn
i sine arme, så han sig selv i det.

Nu ved jeg, hvordan det er
at have fundet den sande kærlighed.

Sub ripped by Mostern