Original subtitles

Det er maj 1945. Endelig løfter nazisternes skygge sig.

Krig har hærget kontinentet.

Nu vil alle bare tilbage til livet igen.

Men selv om kanonerne nu tier, er Anden Verdenskrig ikke slut endnu.

Det tredje rige har overgivet sig, men volden lader ikke til at stoppe.

Længe endnu vil Europa forblive gennemblødt af blod.

Ikke så snart har man lagt våbnene, før endnu en krig truer.

Et jerntæppe har sænket sig over Europa.

Der skal ikke gå længe, før nazisterne viger pladsen-

-for et andet lige så frygtindgydende tyranni.

Efter al glæden 8. maj 1945 er Europa stadig grebet af vold.

Udrensninger koster tusinder af liv.

De allierede står med enorme udfordringer.

Over 40 millioner er blevet fordrevet under krigen, og nu vil de alle hjem.

Tyskland er nu besat og delt i fire zoner, og folk sulter stadig.

Hvordan kan man genopbygge et helt krigshærget kontinent?

I byerne fortsætter oprydningen i månedsvis.

I 1946 tager det hele dog fart.

De pinefulde bygninger, de gamle bunkere, rives alle ned.

Til tider med lidt hjælp fra zoologisk have.

Gennem ruinerne snor sig små jernbaner-

-der kører de mange ton murbrokker væk.

Det er et surrealistisk eventyrland, hvor barndommen generobres.

I Warszawa kører sporvognene igen.

Den tiltrækker en jublende folkemængde, mange rørt til tårer.

En polsk journalist siger om sit land:

"Overalt ses arbejdet under vejs."

"Hele strækninger er allerede renset for murbrokker."

"Atmosfæren er fuld af larm, støv og arbejde, men også af håb."

Byerne dukker frem af kaos.

Også Stalingrad vækkes til live igen.

Indtil videre læger man trods alt krigens sår.

Skoler åbner midt i ruinerne.

I Berlin er det kvinderne, der er på skolebænken igen.

Da der mangler arbejdskraft, lærer de murerfagets kunst.

Der er meget at bygge, men intet at bygge det med.

Så de genbruger. De renser bare alle de gamle mursten og bruger dem igen.

Der er ingen dørslag, så de bruger tyske hjelme.

Nazisternes panserværnsraketter fungerer fint som kasseroller.

De får flere kilometer ud af de gamle dæk-

-i form af helt nye skosåler.

Selv de offentlige haver ved Rigsdagen omlægges til køkkenhaver.

Også U-Bahnen kører igen, oplyst af improviserede ovenlysvinduer.

Som månederne går, vænner folk sig til efterkrigsverdenen.

Berlin lærer at leve med sine ruiner.

Som en kvinde siger: "Vor blotte bevidsthed om at have overlevet-

-giver os styrken til at starte forfra igen."

Det vil tage over 20 år at genopbygge alt.

Men selv i nyhedsbulletinerne mærker man optimismen.

Forår i Berlin. Facaderne er væk-

-men bag dem går livet videre med stor ro og tilpasningsevne.

De vander endog stadig altankasserne.

Børnene klarer sig fint. Ruinerne er én stor legeplads.

Her i Schöneberg forstyrrer intet en lur i den solbeskinnede idyl.

Og man går også romantiske ture i Tiergarten igen.

Al denne optimisme dækker dog over mange problemer.

Der er stadig hundredtusinder af fortabte forældreløse.

I Berlin, Rom, Napoli og Milano er der mindst 200.000 hjemløse børn-

-og næsten en million i Polen.

I den tysk-sovjetiske zone skal en kampagne finde deres familier.

BØRN SØGER DERES FORÆLDRE

Karl Heinz Leier fra Berlin.

Horst Stroll fra Rastenburg i Østpreussen.

Dette barn er uden navn.

Han blev fundet 24. januar 1945 ved Pankow-Schönhausen station.

En 18 måneder gammel pige-

-fundet for et år siden på en mark ved Wandlitzsee.

Christiana Korber fra Danzig.

Min mor tog gift, og min far var på et krigsskib.

Vi leder efter vores mødre og fædre. Vil I ikke hjælpe os?

De kan henvende Dem til redaktionen.

Kampagnen fortsætter helt op i 1950erne-

-og hjælper omkring 300.000 børn med at finde deres familier igen.

Kontinentet snegler sig ud i lyset-

-og folk er ivrige efter en ny verden og at få mest muligt ud af livet.

En ung fransk pige skriver:

"Hvert første efter krigen forårsagede tumult."

"Bananer, lottokuponer, fyrværkeri..."

"Folk ilede til tivoli og cirkus."

"Enhver undskyldning for at komme ud og samles."

Det er en tid med reformer.

Italien afskaffer sit monarki, som snart erstattes af en republik.

Frankrig indleder et nyt regime: Den fjerde republik.

På samme tid i Frankrig og Belgien får kvinder endelig stemmeret.

I Frankrig og Storbritannien bliver banker-

-offentlig transport og energiforsyningen nationaliseret.

Hensigten er at forandre økonomien, så den arbejder i alles interesse:

For nationen og for generel fremgang.

I Frankrig indfører man social sikring-

-mens National Health Service leverer gratis sundhedspleje til alle briter.

Dette omfatter også røntgen om nødvendigt.

Ødelæggelserne er så omfattende, at arkitekter nu vil gentænke byerne.

For at mindske presset på storbyerne forordner en britisk lov i 1946-

-nye byer bygget baseret på radikale nye byplanlægningskoncepter.

Frankrig følger trop.

I nærheden af Marseille opfører Le Corbusier sin "Ville radieuse".

I mellemtiden vækkes Le Havre, som krigen tilintetgjorde, til live igen.

Det bliver ikke normalt igen i nogen tid, men genopbygningen er i gang.

Også det kraftigt stigende fødselstal viser håb for fremtiden.

Dagene forude ser nu mere lovende og mindre dystre ud.

Også i øst drømmer folk om et nyt liv.

Der er Moskva dog den toneangivende.

De østeuropæiske stater blev befriet af Den Røde Hær.

Så efter Stalins mening er de under hans kontrol.

For at etablere sin magt der uden uro-

-er hans strategi at få kommunister ind i magtfulde positioner.

I Polen, Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Ungarn-

-indsætter kommunistpartierne deres brikker.

De overtager juridiske, militære og indenrigspolitiske nøglepositioner-

-i et mere og mere undertryggende statsmaskineri.

Den eneste alarmerede er tilsyneladende-

-tidligere premierminister Winston Churchill.

I marts 1946 holder han en tale i Fulton i Missouri-

-hvori han højt og klart fordømmer den indtrængende sovjetiske trussel.

Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet-

-har et jerntæppe sænket sig over Europa.

Men ingen lytter.

Østeuropas regeringer er blinde over for den røde fare.

De hjemsøges stadig af nazisternes brutalitet.

I deres øjne er Tyskland stadig den sande fjende.

I Ungarn, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien og Polen-

-er disse efterkrigsår en mulighed for at gøre gamle regnskab op.

Og målet for alt dette er deres tyske immigrantgrupper.

Hvad end de ankom for nyligt eller for årtier siden, er de nu uønskede.

I Tjekkoslovakiet i et befriet Prag beordres alle tysktalende indbyggere-

-til at bære tydelige svastikaer eller hvide armbind.

De formenes adgang til teatret, restauranter og endda parken-

-og har tilmed spærretid.

De tjekkoslovakiske myndigheder går snart endnu videre.

Man fratager et enormt antal tyskere statsborgerskabet og deporterer dem.

Der er så mange flygtninge, at hele familier samles i transitlejre.

De allierede har ingen kommentarer.

Premierminister Clement Attlee erklærer alle midler gyldige-

-der får tyskerne til at forstå deres totale og uigenkaldelige nederlag.

Udvandringen er dog ikke altid så fredelig, som disse billeder antyder.

Myndighederne beskylder tyskerne for al mulig ondskab.

Da et ammunitionslager eksploderer ved Usti i Sudeterlandet-

-peger alle straks på tyskerne.

Man starter hurtigt en menneskejagt.

Over 100 mennesker mister livet.

Tyskere, der lynches, er ved at blive normalt.

Ikke langt fra Prag optager en amatørfilmfotograf.

Han ser civile tvinges ud i vejsiden.

Tusinder af tyskere henrettes som her.

En studerende indrømmer:

"Vi holdt munden lukket... ligesom hele Tyskland gjorde."

Over to millioner tjekkoslovakker med tysk baggrund smides ud-

-til mediernes henrykkelse.

DE REJSER!

Efter 1.000 år har vi for første og sidste gang sparket tyskerne ud.

For sidste gang, fordi tyskerne aldrig kommer tilbage igen.

Også polakkerne tager hævn over deres tidligere undertrykkere.

Deres tyske minoritet drives alle ud af landet.

Lejre som Majdanek, der for nyligt var dedikeret til at udslette jøder-

-bruges nu til at spærre tyskerne inde.

Tusinder af dem vil dø der.

Denne fordrivelse af tyskere er også Sovjets værk.

De er meget grådige i deres sejr og snupper en bid af Polen.

Som modsvar tager Polen en bid af Tyskland-

-og udvider sig godt 200 kilometer mod vest.

Europakortet tegnes på ny.

Fra 1945 til 1947 drives tysktalende befolkningsgrupper ud af Østeuropa.

Det er en af europæisk histories største flygtningestrømme.

Mindst 12 millioner samles alle i Tyskland.

Ved skæbnens lune marcherer de fordrevne langs de samme ruter-

-som nazisternes jødiske ofre, som fortsat flygter fra pogromer, fulgte.

Som en britisk oberst siger:

"Vi har tendens til at se Tyskland som en papirkurv-

-med ubegrænset plads til verdens uønskede affald."

Men tyske minoriteter er ikke de eneste ofre for den stadige vold.

Etnisk udrensning, gamle mellemværender... De er overalt.

Som om krigen har udvisket alle moralske kodekser.

I Polen tynder den nationalistiske milits ud i den ukrainske minoritet.

Ukrainske militante svarer igen-

-ved enten at nedslagte eller fordrive deres polske minoritet.

I Jugoslavien myrder Marskal Tito de kroatiske ustacher-

-som samarbejdede med Hitler i et terrorregime.

Hans regime udsletter 70.000 af dem.

Græske kommunister og royalister udkæmper en borgerkrig.

Et brodermord, der resulterer i over 50.000 dødsfald.

Europa virker ude af stand til at tage ét eneste samlet skridt-

-mod en lysere fremtid, og Østeuropa er stadig badet i blod.

I 1947 har de fordrevne endelig fundet hjem.

De tyske krigsfanger bliver dog stadig udnyttet i de sejrende lande.

Nogle bliver med tiden accepteret af de lokale i vest-

-men i øst interneres de stadig under forfærdelige forhold.

Russerne lader aldrig til at glemme.

Vejret og madmanglen rotter sig sammen om at gøre en ende-

-på enhver, der overlever fangevogternes ondskab.

1/3, omkring en million, forsvinder i Gulaglejrenes trøstesløse øde.

De jøder, der overlevede, begynder et nyt liv i vest.

Mange rejser samlet mod Palæstina, der er under britisk herredømme.

De tager af sted på hemmelige skibe.

I 1947 transporterer en gammelt balje omdøbt "Exodus"-

-over 4.500 flygtninge.

Den britiske flåde nægter jøderne adgang til det forjættede land.

I stedet overføres de til fængselsskibe.

Værre endnu sejler briterne dem til Tyskland-

-hvor de igen interneres i lejre.

Et ramaskrig lyder verden rundt. Da skandalen stilner af-

-stemmer FN's generalforsamling for deling og oprettelsen af to stater.

En jødisk og den anden arabisk.

Endelig har Holocausts overlevende en destination.

Europa fralægger sig dog ethvert ansvar.

Problemet med de jødiske flygtninge er en lukket sag.

For USA, Frankrig og Storbritannien var Tyskland den største fare.

Det ændrer sig dog med den tiltagende stalinisering af Østeuropa.

I marts 1947, et år efter Churchills Jerntæppe-tale-

-holder Harry Truman en tale for kongressen, der vil forandre Europa.

Sovjetisk militær ekspansion må inddæmmes-

-ved at hjælpe dem, der modsætter sig dens greb.

Jeg mener, at det må være USA's politik at støtte frie folkeslag-

-som modsætter sig undertrykkelse-

-fra bevæbnede minoriteter eller udefrakommende pres.

Selve den græske stats eksistens er i dag truet af terroraktiviteter-

-udført af flere tusinde bevæbnede mænd anført af kommunister.

Vi må skride til omgående og bestemt handling.

For at borgerkrigen ikke driver grækerne i armene på kommunisternes-

-bevilliger Washington Athen militær støtte samt flere millioner dollar.

Truman har en anden pointe.

Den største fare, advarer han, er ikke en sovjetisk militær trussel-

-da russerne ikke har bomben.

Nej, den sande trussel er fattigdom.

I 1947 er folk udmattede.

Økonomien er endnu ikke på fode igen.

I Italien og Frankrig bor millioner stadig kummerligt-

-og brød rationeres stadig.

BRØD TIL DE GAMLE VORES 60%

For at støtte Europa og holde kommunismen i skak-

-finder Washington på et enormt projekt: Marshallplanen.

Formålet er at bevillige Europa store lån for at hjælpe det ud af krisen.

Råmaterialer og maskinværktøj skal redde det gamle kontinent.

FOR EUROPÆISK GENREJSNING LEVERET AF USA

Stalin ved udmærket, at planen kan svække hans greb om Østeuropa.

Han forbyder alle landene i sine kløer at tage imod tilbuddet.

For at hæmme planen og bremse amerikansk indflydelse-

-lægger Stalin kortene på bordet.

Han beordrer kommunistpartierne i vest til at skride til handling.

Masserne er trætte og lægger værktøjet uden megen overbevisning-

-og med Stalins ord rungende i ørerne sætter de nu farten op.

I både Frankrig og Italien-

-støtter kommunisterne op om de omsiggribende strejker.

Det begynder at ligne borgerkrig.

Den franske regering frygter et kup, og ikke uden grund.

Al kaosset og forstyrrelserne begynder at tage fart.

Posttoget fra Paris til Tourcoing blev afsporet af ukendte kriminelle-

-som løsnede 25 km jernbanespor.

24 personer er døde, og over 40 sårede.

Dette grusomme angreb-

-bør få enhver anstændig franskmand til at vige tilbage i afsky.

I forsøg på at inddæmme det-

-går Jules Moch, den socialistiske indenrigsminister, hårdt til værks.

Han indkalder 80.000 reservister og giver dem tilladelse til at skyde.

På få uger er roen genoprettet på bekostning af nogle få liv-

-men det lykkes ikke kommunisterne at forpurre Marshallplanen.

Uncle Sams millioner genstarter økonomierne.

Landmænd høster på niveau med før krigen, og snart endnu mere end det.

USA satser på at genoprette den tyske økonomi.

Et stærkt Tyskland vil koste mindre og være et bolværk mod kommunismen.

Fremgangen er tilbage.

Marshallplanen kommer lige tilpas og redder Europa fra katastrofen.

På samme tid står døren dog helt åben for amerikansk storkapital.

Stalin har sin egen plan for at bremse kapitalismen.

Det essentielle er fusion og overtagelse efter Moskvas hjerte.

Han opfordrede kommunisterne til at indtræde i regeringerne-

-men nu skal de udrydde de andre partier, de har samarbejdet med.

Det er etpartistatens fødsel.

I Rumænien kastes de konservative på porten. Administration udrenses.

1.000 magistrater fjernes, og der svindles ved valgene.

Kommunisterne har nu magten.

Den unge kong Michael tvinges til at abdicere.

I Ungarn trodser premierminister Ferenc Nagy kommunisterne.

I juni 1947 bliver hans søn kidnappet.

Han går af, betaler løsesummen og trækker sig tilbage til USA.

I Bulgarien-

-tager den stalinistiske kommunist- partileder Georgi Dimitrov magten.

Hans rival Nikola Petkov bliver straks anholdt og dømt til døden.

Han bliver hængt i september 1947.

I Polen taler Stanislaw Mikolajczyk-

-lederen af Polens Folkeparti, imod kommunistpartiet.

Inden oktober frygter han for sit liv og flygter til England med sin kone.

Jeg ville ikke blot være et får, som bliver slagtet.

Især fordi mit parti ikke længere kunne fungere.

Stalin har fået sin vilje i løbet af få måneder.

Nu har han næsten hele Østeuropa under sit flag.

Churchills profeti er gået i opfyldelse.

Jerntæppet har sænket sig over Østeuropa.

Ét land har dog ikke overgivet sig: Tjekkoslovakiet.

Præsident Edvard Bene&#353 har forsøgt-

-at opretholde et venskabeligt forhold til Sovjet.

Stalins modstand mod Marshallplanen får en delegation til Kreml-

-for at få ham på andre tanker...

...men uden held.

Ved hjemkomsten siger udenrigsminister Jan Masaryk:

"Jeg rejste som minister i en selvstændig stat."

"Jeg vender hjem som Stalins håndlanger."

Demokratiske ministre går i 1948 af i modstand mod Stalins kvælertag.

Kommunisterne reagerer hurtigt.

De opildner folk og bevæbner arbejdermilitser.

200.000 mennesker går på gaden. Der kaldes til generalstrejke.

For at undgå borgerkrig-

-må Bene&#353 acceptere en kommunistisk flertalsregering-

-anført af Klement Gottwald, kommunistpartiets generalsekretær.

Det er et statskup.

I dag er vi ikke længere forældreløse.

Vi er en del af en stor slavisk familie anført af Sovjetunionen:

En magtfaktor i denne verden, som ingen kan besejre.

Undertrykkelsen følger snart.

I marts 1948 findes Jan Masaryk, en af få demokrater stadig ved magten-

-død under sit ministeriums vinduer.

Var det selvmord i protest over det kommunistiske kup?

Eller var det mord?

Selve demokratiet er blevet snigmyrdet.

Kommunisterne styrer nu alt.

Præsident Bene&#353 dør få måneder senere.

Gottwald vælges som republikkens præsident.

Også Tjekkoslovakiet forsvinder bag Jerntæppet.

STALIN DEN MAND, VI ELSKER HØJEST

Verden rundt bekymrer folk sig over disse voldsomme magtovertagelser.

Men ikke det franske kommunistparti og dets leder Maurice Thorez.

LÆNGE LEVE STALIN FREDENS MAND

Af hele vores hjerter erklærer vi vores store kærlighed til Stalin.

Vi forsikrer ham om vores ufravigelige tillid.

Længe leve vores kære, store Stalin!

Længe leve kommunismen!

Pragkuppet er dog ikke uden konsekvenser.

Da Sovjet er så grådig, står ét nu klart:

Det er ikke længere muligt at styre Tyskland sammen med USSR.

Vesten kombinerer sine besatte zoner og forestiller sig-

-et uafhængigt Vesttyskland under Washingtons beskyttelse.

I juni 1948 kasserer de den gamle valuta og indfører D-marken.

Sovjet nægter at anerkende den nye valuta og slår straks igen.

23. juni 1948 begynder de at afskære alle forsyningsruter til Vestberlin.

Ingen tog og ingen biler kan komme igennem.

Stalin vil have hele byen for sig selv.

Uden strøm står alle fabrikkerne stille.

Byen er nu afskåret fra resten af verden.

Over to millioner berlinere mangler forsyninger og risikerer sult.

Kun på én måde kan man få forsyninger ind-

-uden de falder i hænderne på Sovjet.

USA og dets allierede organiserer en enorm luftbro.

Hundreder af fly lander med mad, udstyr og råmaterialer.

Hvede, kul, benzin og medicin.

Tusinder af ton kommer ind dagligt lige for næsen af Sovjet.

For første gang konfronterer Vesten åbenlyst Østen.

Mange observatører ser krisen som en optakt til en tredje verdenskrig.

Flyene flyver så lavt, at det medfører forfærdeligt styrt.

Vesten opgav Prag. Den vil ikke slippe Berlin.

Hele Hollywood drager direkte mod Berlin. Bob Hope optræder som klovn.

Irving Berlin kommer for at støtte op om den frie verdens piloter.

operation Vittles, vi er snart på vej

med kul og hvede og steg, og alt er okay

For bare tre år siden hamrede allierede bombefly løs på Berlin.

I dag mader de byen.

Folk står langs landingsbanerne og råber:

"Svigt os ikke. Mister vi vores frihed, får vi den aldrig igen."

Besætningerne kaster små faldskærme med lækkerier ned-

-og vinder dermed kælenavnet "Rosinbomberne".

De unge berlinere er ude af dem selv af glæde.

De amerikanske piloter forsyner ikke blot byen med mad, men også med håb.

Blokaden fortsætter i 11 lange måneder.

I den tid forsyner 278.000 allierede flyvninger byen med alt-

-hvad den behøver for at overleve.

Selv små Beetler gør glade landinger.

I luften er kampen i gang, men det tager også fart på jorden.

6. september forsøger kommunisterne at overtage de officielle bygninger.

En demonstration på hele 300.000 samles ved Rigsdagen tre dage senere.

Byens borgmester Ernst Reuter siger højt det, alle tænker inderst inde.

Berlins folk kalder på hele verden.

Verdens folk!

Folk i USA, i England, i Frankrig, i Italien!

Se på denne by.

Og forstå, at denne by og dette folk-

-må I ikke opgive.

Verdens folk! Gør I også jeres pligt.

Demonstranter fjerner det røde flag over Brandenburger Tor.

Der opstår voldelige konfrontationer med det østtyske politi.

Men vestberlinerne står på deres.

Byen bliver en bastion for frihed, på den rigtige side af Jerntæppet.

Tyskere er ikke længere tidligere nazister-

-men mulige ofre for stalinistisk totalitarisme.

Ordren om ingen fraternisering fra 1945 er for længst glemt nu.

Tyskland er blevet en af de allierede.

Fordums besættere er nutidens befriere.

Luftbroen har forseglet venskabet mellem sejrsherrerne og de besejrede.

Stalin begik en stor fejl. I stedet for at komme af med USA-

-har han drevet den vestlige zone lige ind i Uncle Sams arme.

Blokaden får Vesten til at indgå en forsvarsalliance.

Denne gang er det ikke mod Tyskland, men mod USSR.

4. april 1949 bliver 12 lande medlemsstater i NATO.

En del af Vesteuropa placerer sig dermed under USA's atomparaply.

BLOKADEN ER LØFTET!

Det er midnat. Bommene løftes, og blokaden er ovre.

Bil efter bil ruller ned ad den gade, der lå øde i ti måneder.

Stalin løfter blokaden den 12. maj 1949.

Både mennesker og varer kan nu frit bevæge sig ind og ud af byen.

På gaderne jubler de alle. "Vi er stadig i live," råber de.

Det er en sejr for Vesten og en stor lettelse for Berlinerne.

Få dage senere fødes et demokratisk Vesttyskland i de tre vestlige zoner:

Forbundsrepublikken Tyskland.

Berlinere og berlinerinder...

Men uhyret i Kreml er ikke færdig endnu.

I september 1949 udfører Sovjet sin første atomprøvesprængning.

USSR har nu sin egen atombombe.

En måned senere, i oktober-

-fødes DDR, Den Tyske Demokratiske Republik.

Et kommunistisk Tyskland på Sovjets side med sit eget politiske politi-

-der genopliver ubehagelige minder.

De brune skjorter har veget pladsen for den røde fare.

Et kontinent rejste sig efter krigen, blodig, men ej kuet, og fuld af håb.

Fire år senere begynder en ny æra, hvori fred og fremgang-

-må leve side om side med frygten for et atom-ragnarok.

Det er 1949. Det år verden deles i to.

Efterkrigsårenes våbenhvile har varet...

...slet ikke så længe endda.

Trine Nørgaard www.btistudios.com