All language subtitles for Extant.S01E13.Ascension.BDRip.x264-DEMAND

Jeg var i rummet
p� en 13-m�neders solomission.

Jeg kom ikke tilbage alene.

Min mand skabte
androiden Humanich.

Han hedder Ethan.
Han er prototypen.

Dette er en historie om Jorden,
en historie om familie.

En historie om at overleve.

- Tidligere i "Extant":
- Jeg m� skrue ned for dine varmere.

Jeg kan selv g�re det.

Hej, lille ven.

Jeg l�ber t�r for str�m.

S� du intervallet? 87 minutter.

Han og Odin var hos John.

Jeg ville n�vne en androide,
der l�b t�r for str�m.

Dette er kommand�r Pierre Lyon.
De har f�et denne kvinde tilbage.

Hun er p� Seraphim. Hun er i live.

Seraphim er ude af sin bane.

Den tilintetg�res, s� snart den
rammer Jordens atmosf�re.

For satan!

- Nej. Nej.
- Det er okay.

- Kontakt mig, hvis der sker noget.
- Hvordan?

Tryk p� den her knap p� telefonen,
s� kommer jeg straks.

Patienten hedder Odin James.

Terrorangrebet p� Yasumoto Towers
var planlagt og udf�rt af en maskine.

G.I.N.A. l�s d�ren.

Ethan, hvad har du gjort?

"OPSTIGNING"

Hej.

Undskyld, Ethan.
Jeg skulle ikke have r�bt ad dig.

Jeg pr�vede at beskytte dig.

Jeg ... jeg ved det.
Men han ville bare tale med mig.

Og da du kastede bolden ...
blev han ked af det.

Hvorfor kerer du dig om ham?

Fordi han er mit barn.

- Jeg troede, at jeg var dit barn.
- Det er du.

Hvorfor er han s� speciel?

Det er sv�rt nok for mennesker at
blive afvist. For en maskine ...

- Jeg afviste ham ikke.
- Det ved han ikke.

Det er ukendt land for ham.
Og for os.

Okay.
Hvad g�r vi med Ethan?

Jeg pr�ver at finde ud af,
hvad Odin har gjort ved ham.

Hvis der er en bombe,
ved jeg ikke, hvad jeg g�r.

Opsendelsen er vigtig,
men det er for farligt med ham.

- Jeg ved det. Det g�r ikke noget.
- Hvad med det andet barn?

Vil han ikke pr�ve at stoppe dig,
nu n�r du skal derop igen?

De g�r alt for at sikre bygningen.
Han vil stadig �del�gge Seraphim -

- s� jeg kan ikke forestille mig,
han stopper nu.

Hvordan er det kommet s� vidt?

Jeg er ked af det.
Jeg er bare s� bekymret.

Ogs� jeg.

Kom tilbage til mig.

Det g�r jeg. Det lover jeg.

Vi ved ikke, om Sean Glass
og Katie Sparks lever.

Lever de,
kommer de med Molly hjem.

F�rst styrer hun
Seraphim v�k fra Jordens bane

Hun har to timer til at forsegle den
og sende den afsted.

Ellers er det for sent.

Dr. Woods.

Forpasses chancen for en koordineret
kurs�ndring, g�r jeg over til plan B.

Jeg overf�rer br�ndstof og
omdirigerer Seraphim manuelt.

Det er alt andet lige bedre
end alternativet.

Ved hj�lp af medbragte detonatorer
kan hun deaktivere den.

En n�dvendig foranstaltning med
tanke p�, hvad der er ombord.

Disse v�sener,
som vi kalder "sporerne" -

- p�virker vores hjerner, s� vi ser
og g�r ting, vi ikke er herre over.

Dit bedste forsvar er
Orphial 2nd-Skin -dragten -

- designet til at modst�
str�ling og elektromagnetisme.

Det er vores bedste bud p�
at nedbringe risikoen.

Hjelmen har et specialfilter,
der anvender en s�rlig algoritme -

- s� du kan skelne virkelighed fra
illusion og se sporerne, som de er.

Missionen indeb�rer en enorm risiko.

Us�dvanlige tider kr�ver
us�dvanligt mod.

N�r det er forbi,
kan vi t�nke tilbage p� det.

Men her og nu er det en trussel,
der skal d�mmes op for.

Hvis sporerne spredes i atmosf�ren,
kan det f�re til masseinfektion.

Det ber�rer ikke kun astronauterne,
men hele Jordens befolkning.

Hvis du er religi�s,
s� bed for dr. Woods.

Hvis du er overtroisk, s� kryds
fingre, kast salt over skulderen.

Hvis du ikke tror p� noget,
s� tro p� hende.

- Ben?
- Goddag, Molly.

Hej, makker. Har du savnet mig?

- Jeg har beregnet udfaldsanalysen.
- Den vil jeg ikke h�re nu.

Der er ringe chancer for succes
og en h�j risikograd.

- Pas nu lidt p�.
- Kontrolrummet her.

- Tid til afgang.
- Modtaget.

- Klar til nedt�lling.
- Klar.

- T-minus 15 sekunder.
- 14, 13, 12 ...

10, 9, 8, 7, 6 ...

... 5, 4, 3, 2, 1 ...

... 0. Opsendelse.

- Ben, lykkedes det?
- Beklager, Molly.

Jeg har pr�vet hver sektor
p� Seraphim, men stadig intet svar.

Bliv ved med at pr�ve,
og s�t uret til 97 minutter.

Hallo! Luk mig ud! Hallo!

- Sean!
- Molly!

- Dine elektrolytter skal op.
- Den rigtige Katie er d�d.

Et eller andet fl�ede sig ud gennem
hendes mave. Hvad det end er -

- saboterede det min kommunikation.
Molly, vi m� v�k.

- Ja, n�r vi har vendt stationen.
- Hvorfor ikke lade den br�nde op?

Hvis Seraphim br�nder op,
kan sporerne finde vej til Jorden.

- Kun vi to kan forhindre det.
- Jeg vil ikke d� heroppe.

Vi d�r ikke heroppe. Jeg har
en familie, jeg skal hjem til.

Vi fikser kommunikationssystemet,
s� tager de over nede p� Jorden.

Og hvis de ikke g�r, g�r vi det selv
ved hj�lp af thrusterne.

Okay. Hvad g�r vi f�rst?

- Hvad med kommunikationen?
- Str�mmodulet er �delagt.

- Er det et ekstra?
- I hvert fald et.

Det er plan A.

Eksplosionen, der �delagde
laboratoriet var et terrorangreb -

- planlagt og udf�rt ikke af en
menneskelig fjende, men en maskine.

Han taler om et forest�ende angreb.

Hvad gjorde han,
da han lukkede ham ned?

- M�ske program�ndringer.
- Neruralnettet er ur�rt.

Vi kan ikke engang komme ind.

- Okay, jeg �bner ham.
- Det er en d�rlig id�.

Ring til bomberydderne.

De laver bare en kontrolleret
eksplosion og sl�r ham ihjel.

De tager ham ikke alvorligt.
De ser ham ikke, som vi g�r.

- Det er for farligt.
- Lad os nu bare v�re 100% sikre.

Vi �bner ham og tjekker ham,
f�r vi involverer andre.

Fort�l ham, det ikke g�r.

John, jeg ved,
hvordan du har det. Han er din s�n.

Men du uds�tter andre for fare.

G�r jeg?
Hvem var det, der kom med Odin?

- Og lod ham komme t�t p� Ethan?
- Det er ikke hendes skyld.

Du kan ringe efter politiet
eller g� din vej. Jeg �bner ham.

- Vi skal se, hvad Odin har gjort.
- Vi tror, det er noget rigtig slemt.

- Han er min ven.
- Nej, han er ej. Han udnyttede os.

Han sagde,
du ville g�re rigtig mange fortr�d.

- Hvorfor skulle jeg lyve?
- Fordi du vil lukke mig ned.

- Det sagde han.
-Jeg vil ikke lukke dig ned.

Du er bange for mig,
og mor elsker mig ikke.

Din mor elsker dig.
Det g�r vi begge.

Jeg er ligesom Odin.
Derfor holder vi sammen.

Familier holder sammen, Ethan.
Og du er min familie.

Lukke dig ned for altid?
Min gud, nej.

Du kom hjem, s� du kunne opleve
at v�re et menneske.

Det ville jeg aldrig g�re ved et
menneskebarn, og slet ikke ved dig.

- Jeg tror ikke p� dig.
- Hold nu op. Hvor har du den fra?

Odin gav mig den. Jeg skulle ringe
til ham, hvis du lukkede mig ned.

- Ethan, giv mig telefonen.
- Nej.

Jeg vil bare se den.

- Du vil ikke have, at jeg ringer.
- Nemlig.

For et tryk p� knappen udl�ser
bomben, og du forsvinder for altid.

Og ikke kun dig, men ogs� os andre.
Du sl�r os ihjel. Vil du det?

- Nej.
- Giv mig telefonen.

- Kom nu, mester.
- G�r det ikke, Kanin.

- Jeg ved ikke, hvad jeg g�r nu.
- Det forst�r jeg godt.

Jeg beder om noget,
du ikke er designet til.

At blive lukket ned
er det allerv�rste for en maskine.

Men du er ikke kun en maskine.
Du kan s� meget andet.

Du skal opfatte dig selv som et
menneske. Du skal tro p� det.

Ethan, jeg sv�rger
at uanset, hvad der sker -

- s� skal jeg nok v�kke dig igen.

Giv mig telefonen.

Sean, jeg fandt reservemodulet.
Jeg kommer.

Molly. Sean og jeg talte netop om,
vi var forbavsede over at se dig her.

- Jeg ved du ikke er hende.
- Hvad mener du?

- Du er ikke Katie Sparks.
- Selvf�lgelig er jeg det.

Den rigtige Katie ville ikke
g�re nogen fortr�d.

S� hvis du er hende,
lader du mig g� ud ad d�ren.

Okay.

Jeg ved, at en del af dig siger,
at du skal g�re det her.

Men hun er ogs� en del af dig.
Ligesom min s�n er en del af mig.

Luk mig s� ud.

Det kan jeg ikke.

Hj�lp! Katie har l�st mig inde.
Jeg kan ikke komme ud.

- Molly?
- Jeg er her.

- Luk mig ud.
- Hvor er du?

Jeg er ved at skifte modulet.
Hvor er du?

Jeg kigger p� dig.
I v�rkt�jsrummet.

G� ikke hen til d�ren.
Jeg l�ste Katie inde. H�rer du?

Sean, hun f�r sig selv til
at ligne mig. Men det er ikke mig.

Bare rolig. Vi ses ved slangerne.

Parat.

Hvad pokker er det?

Hvis hun holder tidsplanen,
burde vi snart kunne se hende.

Sir.

- Det er det samme overalt.
- Det m� v�re en fejl.

Det er ham. Det er Afkommet.

H�r efter. Vi har en sikkerhedsbrist.
Skifter til IMP.

- Hvad med Molly?
- Hun g�r over til plan B.

Nu kan vi ikke hj�lpe hende.

Kom s�. Ud med jer, og rapporter
til jeres beredskabshold.

- Hvor er det nu?
- P� vej mod sektor 7, trappe D.

- Jeg skifter nu, Ben.
- Modtaget.

T�nder for de nye.

Antenner er oppe.
Kommunikation p� fuld styrke.

S�dan, Ben. Ring hjem.

- Molly?
- Ja.

Jeg f�r et automatiseret
beredskabssvar fra kontrolrummet.

- Er bygningen evakueret?
- Det er proceduren.

H�rte du det, Glass? Sean?

Hj�lp mig lige, Ben. Kan du
bruge transponderen i hans �resnegl?

Jeg har lokaliseret ham
ved overf�rselsslangerne.

Sean, hvad du end ser,
s� er det ikke virkeligt.

K�mp imod det.
Det sker ogs� for mig.

Sean, jeg er ogs� blevet eksponeret.
Du er n�dt til at klare det.

- Ben, planen er �ndret.
- Hvad er der sket?

Han har afbrudt forbindelsen.
Vi g�r over til plan C.

- Sandsynligheden for en vellyk ...
- Nu holder du fandeme k�ft.

Jeg f�r et n�dsignal.
Er det din hjelm?

Ja, jeg tog den af. Mine h�nder
er alligevel blevet eksponerede.

- Kan du fuldf�re missionen?
- Ja.

Jeg finder Glass, bed�ver ham
og tager ham med til cockpittet.

Det hedder en "honningbombe".
De f�stner sig permanent til m�let.

De er meget ustabile.
Hvis vi piller ved den -

- kan den detonere.
Vi b�r ringe efter bomberydderne.

Han er bange for,
de spr�nger ham i luften.

Kun hans krop.
Er der en programbackup?

- Vi kan ikke lave backup.
- Han voksede fra vores teknologi.

- Vi kan slet ikke f�lge med.
- Vi har travlt.

- Vi m� i sikkerhed.
- Jeg efterlader ham ikke.

Jeg lovede, at jeg ville
v�re her og v�kke ham.

Hvis John bliver, g�r jeg ogs�.

- Det kan du vist glemme.
- Lad os r�mme bygningen.

Vi m� minimere smittefaren.
I to f�lger med mig.

Du v�kkede mig.

Ja. Det lovede jeg jo.

Hvad er det?

Jeg skal sige dig noget. Det er ikke
nemt, men du skal vide sandheden.

Der var grund til bekymring.

Odin puttede noget i dig, som kunne
eksplodere og g�re stor skade.

- Har du fjernet det?
- Det kan vi ikke.

Hvis vi pr�ver at fjerne den,
kan den g� af.

Vi m� passe p� dig, indtil vi finder
ud af at lave en programbackup.

- Det troede jeg ikke, vi kunne.
- Vi finder ud af noget.

- Jeg troede, han var min ven.
- Det er vrangsiden, forst�r du.

Af og til svigter folk ens tillid,
og s� bliver man skuffet.

Ligesom du var skuffet over mor.

- Jeg pr�vede at beskytte hende.
- Jeg ved det.

D�r hun? G�r jeg?

Kom nu.

Sean! Jeg skal bruge dig.

Sean!

Nej nej nej, Sean. G�r det ikke.

- S� hun er alene.
- Hun har muligvis de to astronauter.

Vi ... ved det ikke.
Jeg opdaterer dig, n�r der er nyt.

- Hvorfor f�r hun ikke hj�lp?
- De kan ikke komme ind i IRUA.

- Fordi han er der?
- Ja. Han tr�nger ind i folks sind.

S� g�r de ting, de ikke vil.

Han har s�rlige evner. Han g�r noget
ved hjernen, som vi ikke forst�r.

Ikke min.

- Det forekommer uklogt.
- Vi efterlader ham ikke.

Sean blev udsat for sporerne.
Hvordan ved du, han ikke smitter?

Det g�r jeg heller ikke.
Vi efterlader ham ikke.

Jeg blev eksponeret, og jeg stod
imod. Fort�l mig, n�r han v�gner.

Ben? Jeg s�tter detonatorerne p�
separationsboltene med en timer.

Vi har kun et par minutter,
inden de spr�nger.

Vi skal affyre Odessa snarest.

Jeg s�tter nedt�llingen i gang.
Du har kun 23 minutter.

- Sig p�j p�j.
- Jeg beregner sandsynligheden.

I guder. Glem det.

Hvor lang tid har hun?

Hun er m�ske p� vej hjem
med Sean og Katie. Vi ved det ikke.

Indtil Ethan er indenfor. Jeg er
snart f�rdig med at uploade.

- Det er farligt at sende ham ind.
- Han kan ikke p�virkes.

Det manipulerer biologisk.
Ethan er ikke biologisk.

Han er stadig en trussel.

Det nytter ikke at ringe til hverken
politiets indsatsstyrke eller h�ren.

Ethan er den eneste, der kan hj�lpe
hende nu. Du m� f� ham derind.

Okay. Men du bliver i sikkerhed.

Ethan.

Vi har f�et alt, hvad du skal bruge.
Jeg uploadede dit neuralnet.

Du skal l�bende
indtaste koderne manuelt

- Nej, jeg skal ej.
- Han kan kommunikere tr�dl�st.

N�r du er indenfor, s� pr�v
at genetablere kontakten til din mor.

Husk p�, at Afkommet er l�s derinde.

- Du skal v�re varsom.
- Det ved jeg.

- Er du sikker p�, du kan klare det?
- Far ... stol p� mig.

- Mr. Jackson k�rer dig.
- Bilen kan ikke komme helt op.

- Du m� g� det sidste stykke.
- Vent.

- 15 minutter tilbage.
- En spr�ngladning mere.

Jeg s�tter timeren
og g�r ud i cockpittet.

- Hvordan er Glass' tilstand?
- Bevidstl�s.

Ben, start nedt�llingen.
Vi skal afsted. Ben? Ben?

- Ben?
- Ja, Molly.

- Start nedt�llingen.
- Det kan jeg desv�rre ikke.

Jeg har k�rt analysen
for tilbagevenden med smittede.

- Han er ikke smittet.
- Du er ogs� smittet.

Begynd nedt�llingen.
Det er en ordre.

- Smitterisikoen er uacceptabel.
- Manuel forbikobling.

- N�gtet.
- Affyr kapslen, eller vi d�r.

Det er et acceptabelt tab. To liv
for at redde milliarder af liv.

G�r det ikke!
Vil du ikke nok lade v�re?

- Ben?
- Mor? Er du der?

Ethan?

- Ethan? Hvad laver du her?
- Alle skulle g� udenfor.

- Jeg skal hj�lpe dig.
- Udenfor? Hvorfor?

Han kom ind i bygningen.
Han pr�ver at standse dig.

- Jeg er ked af, jeg var gal.
- I lige m�de.

- Vi fik aldrig rigtig snakket, skat.
- Det g�r vi, n�r du kommer hjem.

Det ville v�re sk�nt.
Det ville v�re rigtig sk�nt.

Lige nu har jeg
d�rlige nyheder, Ethan.

Jeg har problemer med affyringen.

- Hvilken slags problemer?
- Den tekniske slags.

Det er ikke noget,
jeg kan ordne her og nu.

- Ethan, vil du g�re noget for mig?
- Hvad?

Du skal passe godt p� far. Okay?

Sig til ham, at jeg elsker ham
meget h�jt. Vil du g�re det?

- Far?
- Ethan? Er der noget galt?

Mor vil fort�lle dig noget,
s� jeg koblede jer sammen.

Jeg kan ikke lette. Ben vil ikke
koble os fri af Seraphim.

Han n�gter mig programadgang,
og timerne er allerede sat.

Jeg lovede ganske vist
at komme hjem, skat -

- men det ser ikke s�dan ud.
Undskyld.

Jeg kan hj�lpe. Jeg kan styre
hele systemet. Ogs� Ben.

- Du skal brug et menneske.
- Hvorfor?

Fordi det kr�ver
biometrisk godkendelse.

Det kr�ver en varmesignatur, s�som
en menneskeh�nd, at forbikoble Ben.

Molly, vi henter en ind.

- Det er der ikke tid til.
- Jeg kan g�re det.

Med mine varmere kan jeg blive
37 grader varm.

- Nej, det kan du ikke.
- Jo, jeg kan.

Du kan ikke t�le s� h�j varme. Du kan
bryde i brand og udl�se bomben.

- H�r p� din far.
- Ethan.

- Ethan. G�r det ikke.
- Det er derfor, jeg er til.

Den anden dreng er her nu. Han vil
standse mig. Jeg ved, han er din s�n.

- Jeg g�r ham ikke fortr�d igen.
- Ethan, h�r p� mig.

Du er ogs� min s�n,
og der m� ikke ske dig noget.

Sluk for dine varmere
og kom ud derfra med det samme.

Ethan, du kan ikke t�le temperaturen
ret meget l�ngere.

- Hvad sker der?
- Er du okay?

Mor? Nu!

Hvad sker der med hans kode?

Ethan!

Du m� hellere stikke af nu.

Han forsvinder.

Ethan? Ethan?

Ethan ...

Ethan sagde jo,
at han skulle stikke af.

Intet tyder p�,
at han d�de i eksplosionen.

- M�ske klarede han den.
- Det er jeg sikker p�.

Hvordan ved du det?

Det ved jeg bare.

Ingen kunne forklare det. John ville
skabe en mere menneskelig maskine.

Til syvende og sidst skabte han
meget mere end det.

I de sidste stunder l�rte Ethan os
noget om at v�re menneske.

Hvordan vores relationer og vores
evne til at elske og ofre -

- overskrider vores fysiske former.

Jeg har aldrig troet p� mirakler,
men �t har jeg accepteret.

Noget, som tid og rum har vist mig
igen og igen.

Det kan v�re guddommeligt
skaberv�rk eller et kosmisk tilf�lde.

Men vi klarede det. Vi eksisterer.
Det er en sj�lden og smuk gave.

Ethan?

Mor?

John!

John? John!

Ethan.

- Hvor er du?
- Jeg er her?

Jeg er overalt.

Er du okay, s�nnike?

Det er koldt. Du m� da fryse.

Skal vi k�re dig hjem?

Vi g�r dig ikke fortr�d. Det er okay.

Er du kommet noget til?

Tekster: Nat Beskos
www.sdimedia.com