All language subtitles for Downloaded.2013.RETAiL.DKsubs.720p.WEB-DL.H.264-PUNKTUM

i samarbejde med
TROUPER PRODUCTIONS

pr�senterer

En Alex Winter Film

Napster, en respekteret
programm�r og hacker,

logger p� w@@w@@,

et "kun for inviterede"
sikkerhedsforum

p� Internet Relay Chat.

Her er hans n�rmeste venner,
teenagere, p� hans egen alder,

hvoraf han aldrig har m�dt
de fleste af dem.

Blandt dem er ,
, og .

Napster s�ger input
til en id�.

Et globalt internetf�llesskab,
med adgang til enhver musikfil

p� enhver harddisk, overalt.

Der findes ikke noget lignende.

Der findes ingen k�mpe
internetf�llesskaber.

Og at overf�re bare en enkelt
musikfil tager flere timer,

og mislykkes ofte.

Men Napster er ikke skr�mt,
og efter seks m�neders arbejde,

lykkes han
med at kode programmet.

Derefter uploader han
den simpelthen til internettet.

Og venter p� svaret.

DOWNLOADET

Jeg udgav en tidlig betaversion
af Napster-softwaren

i l�bet af sommeren,

og den spredte sig hurtigt
gennem mund til mund.

Den er ikke stoppet
med at vokse siden da.

Napster-brugere kan hente
musikalske valg i MP3-format.

MP3 er, hvad der kaldes en variabel
tabkomprimeringsalgoritme.

Det fungerer s�dan her.

Napster og distribution,
der kan downloades,

er det st�rste

siden disko, rap
og The Beatles.

Det er som ny radio.

St�rstedelen af brugen
af MP3-formatet

er til uautoriserede musikoptagelser.

Ja, jeg vil gerne have
en cd-afspiller,

men jeg kan ikke bruge 100 kr.
p� en cd.

Napster er et ondt, ondt,
ondt, ondt sted at g� hen.

Tony Russomanno live
fra San Mateo

med flere detaljer
om denne historie.

I l�bet af sidste efter�rssemester,

blev hundreder hurtigt
til millioner,

da programmet spredte sig

p� tv�rs af universiteter
som en steppebrand.

Jeg har aldrig set en branche
v�re under belejring p� denne m�de

i de 30 �r,
jeg har v�ret i denne branche.

Det er meget vigtigt,
at internettet

bruger lovlige metoder

i stedet for at blive
et tilflugtssted for pirater.

Synes du ikke,
at dette er tyveri?

Overhovedet ikke.

Fordi du f�r bare
et par sange,

som du finder interessante.

"N"-ordet dukkede op.

Og vi m�tte forsvare os.

Hvad enten vi kan lide det eller ej,
har Napster �ndret alt.

Og pladeselskaberne
er desv�rre ikke p� forkant med det.

P� sit h�jdepunkt,

brugte n�sten 60 millioner
mennesker webstedet

til at bytte musikfiler
fra hinandens computere gratis.

Hele internettet
kunne blive omstruktureret

af Napster-lignende teknologi.

Napster er kun toppen af isbjerget.

Jeg tror kun, at det er en
midlertidig l�sning.

Fuck Napster!

For 30 �r siden, udgav
San Franciscos symfoniorkester

sin musik p� LP'er.

S� kom kassetter.

Og nu selvf�lgelig, cd'er.

Men inden for den meget
n�re fremtid,

vil du kunne downloade deres musik
fra internettet.

Vi m�dtes p� internettet,
og vi kendte hinanden

i tre eller fire �r,
eller noget lignende,

f�r vi m�dtes i virkeligheden.

Vi m�dtes for f�rste gang
som f�lge af Napster.

Shawn fl�j ned
fra Boston til Virginia

for at m�des med nogle investorer,
som jeg lavede et m�de med.

D�rklokken ringede.

Jeg var nerv�s i et kort �jeblik.

Lidt ligesom at tage
p� en f�rste date

med nogen,
som du starter en virksomhed med.

Og d�ren �bnede.
Det var Fanning.

Han kiggede p� mig og sagde,

"Du ser ud pr�cis,
som jeg troede, du ville se ud."

Og jeg sagde, "Du ser ud n�jagtig,
som jeg troede, du ville se ud."

Og han sagde, "Okay, godt.
Lad os gennemg� pr�sentationen.

S� vi �bnede
PowerPoint-pr�sentationen

og gennemgik alle dias,

og satte os derefter ind
i mine for�ldres MPV

og min far k�rte os
til vores f�rste investorm�de.

F�RSTE DEL:
GENERATION NUL

Jeg er uenig med folk, der siger,
"�h, det �jeblik jeg s� det,

vidste jeg, at det ville
blive k�mpe stort

og overtage universet."

De lyver alle sammen.
Det er umuligt.

Ingen havde den konceptualisering
i begyndelsen.

Jeg tror ikke engang,
at Fanning havde det.

Du siger, at folk
vil hente en klient,

s�tte en klient p� deres computere

og lade ting p� deres harddisk

blive delt.

Det meste af udviklingen
af internettet, indtil Napster,

handlede dybest set om

informationslagring
og informationss�gning.

Det handlede ikke om at forbinde
folk med folk.

Vi skal, ligesom,
downloade ting fra hinanden?

Jeg t�nkte, ligesom,

der er ingen, der vil �bne
deres harddisk p� den m�de.

Ingen vil give lov til
at deres b�ndbredde bliver brugt.

Jeg h�rer lidt om det.

Og det er virkelig interessant.

"Ingen vil dele en MP3."

Det, det var mit citat.

"Ingen vil dele en MP3."

Og hold da op, hvor tog jeg fejl.

Jeg var helt gal p� den.

Vores system er blevet bygget,

dette tidsdelingssystem.

I cirka seks m�neder nu,
har det fungeret

og i l�bet af den tid,

er vi g�et fra at f� �n konsol

til at f� cirka
seks til at fungere nu

med seks mere p� vej
i l�bet af for�ret.

Hvad er Internet?

Internet er
det massive computernetv�rk.

Det, der er ved at blive
virkelig stort nu.

Det er et k�mpe computernetv�rk,

der best�r af -
Det startede fra...

�h, jeg troede, at du ville
fort�lle os, hvad dette var?

Det er som en computertavle.

Det er en computer-reklametavle,

men den er landsd�kkende

og det er flere universiteter
og den slags,

der alle sammen er forbundet.

Og andre kan f� adgang til det?

Og det bliver st�rre
og st�rre hele tiden.

Jeg skrev en artikel
tilbage i 1990,

at det snart ville v�re
tilf�ldet,

at alle under 20, p� det tidspunkt,

ville komme fra et sted,

hvor alle over 20,
p� det tidspunkt,

altid ville v�re en indvandrer.

S� jeg var en ung teenager
og jeg styrede en BBS,

som havde den
lidt studentikose titel

"M�rkets Rige".

Men online i BBS-�raen bet�d at man
var forbundet til potentielt �t,

m�ske hundrede andre mennesker.

Maks.

Og det er, hvad der var
s� fuldst�ndig anderledes

ved internet-eksplosionen,

nemlig at det var et enkelt netv�rk.

S� lige pludselig kunne du blive
forbundet til alle.

Der er nu et meget
stort antal mennesker

der er online, der er unge.

Og de har
en helt anden opfattelse

af, hvordan verden fungerer.

Og hvad magt er
og hvad myndighed burde v�re.

Jeg mener, det er
en k�mpe forandring.

Det er forskellen mellem
lodret myndighed,

gudgivent, fysisk myndighed,
der kan h�ndh�ves.

og vandret myndighed.

Jeg har f�r i tiden sagt for sjov,

og Fanning og jeg plejede at sige -

Hvor m�dtes I?

Vi var en del af -

Fanning og jeg var en del

af det samme underjordiske netv�rk
af elite-cyberkriminelle.

Og det er dybest set sandt.

Vi m�dtes gennem IRC.

Idet vi begge blev
interesserede i IRC,

blev vi mere og mere
afh�ngige af det

og mere og mere
fascinerede af det,

hvilket fik os til at k�mpe
meget h�rdere

for at bevare adgangen til det

og derefter, med tiden,
blev det vores liv.

Det overtog vores liv.

Du taler om at revolutionere

den m�de,
hvorp� vi bruger computere.

Og hvordan vi bruger internettet.

�h, absolut.

Det er det mest
interessante ved det,

nemlig at du interagerer
med j�vnaldrende.

Du udveksler oplysninger
med personen p� gaden.

- Og vi er f�rst lige begyndt?
- �h, absolut.

Shawn Fanning er en af de klogeste
mennesker jeg nogensinde har m�dt.

Han l�rte sig selv
hvordan man programmerer,

og han s� denne virkelig
enkle m�de

til at finde musik, som han kunne
lytte til p� internettet.

Her var en fyr uden indflydelse,
uden forbindelser,

19 �r gammel,

og han �ndrede virkelig den m�de,
hvorp� vi t�nker p� internettet.

Det er sv�rt at forklare,
hvordan tingene var dengang.

Jeg mener, jeg var 18 �r.

Jeg havde ikke rigtig -

Jeg havde ikke rigtig set
s�rlig meget af verden.

Jeg havde ikke rigtig...

Jeg tror, at det var -
Den bedste m�de at sige det p�,

er, at det kom fra
et meget �rligt sted.

Jeg var begejstret
fordi han var min f�rste.

S� jeg t�nkte -

Jeg troede virkelig,
at han ville erobre verden.

Det g�r alle med deres
f�rste barn, ikke sandt?

Jeg blev f�dt i Brockton

og havde ikke
den mest stabile familie.

De gjorde deres bedste,

men jeg voksede op med en stedfar

og vi endte
i familiepleje et par gange.

Brockton var bare en -
Brockton var ikke et godt sted.

Men, ja.

Jeg mener, jeg vil ikke tale
for meget

om penge-situationen,

men vi havde ikke mange penge
da vi voksede op.

Og min mor og far,
der var fem b�rn,

og min far var leveringschauff�r,

og de gjorde det bedste
de kunne, men...

S� flyttede vi ned til kysten.

Han begyndte at kunne lide sport,
da vi flyttede ned til kysten.

At deltage i sport,

jeg tror, at det fik ham
til at glemme andre ting,

s� livet
var lidt lettere for ham.

Jeg tror ogs�, at musik hjalp ham,
ligesom sport.

Hver gang han var
p� computeren,

havde han radioen t�ndt.

Kan du se hvad jeg mener?

Han lyttede altid til musik.

S� det er virkelig
ikke nogen overraskelse,

at han endte med,

at finde p� noget,
der gav mening for ham

hvad ang�r musikken
og computeren kombineret.

Jeg var heldig at have en onkel,
der kunne lide teknologi

og som gav mig min f�rste computer.

Der er en masse usikkerhed

forbundet med at v�re
afh�ngig af andre for at klare sig,

og derfor, som barn,

p�virkede det lidt
min sociale selvsikkerhed i skolen.

Vi flyttede meget.

Der var ogs� lidt af en -

Jeg f�lte mig ikke s� forbundet
til min familie, intellektuelt.

Og s�, jeg havde ikke rigtig

mange andre i skolen heller ej,
hvad det angik.

S� jeg f�lte mig
en lille smule fortabt

og p� det forkerte sted til tider.

At g� online og finde folk,
der havde de samme interesser

eller som jeg kunne l�re af,

og hvor der ikke var nogen -
dit omd�mme var dit eget.

Det handlede ikke om, ligesom,

hvor rig din familie var
eller hvilket t�j du havde p�.

Eller hvor godt du talte
eller kropssprog.

Det handlede om substansen
i det du sagde,

og jeg tror, at,

for mig, var det bare berusende.

I de tidlige dage af internettet,

f�rste gang jeg nogensinde s� musik,
der kunne downloades,

var en sang, som jeg lagde op
p� min hjemmeside

p� universitet-internettet.

Det var en MP2-fil.

Det var omkring 1993,
omkring den tid.

Og der var meget f� mennesker
derude, der kunne spille den

fordi du skal �ndre den
til et andet filformat

eller have et specielt kort
for at spille den.

For enhver, der havde
downloadet noget

p� internettet,

var det enormt irriterende.

Det er ikke sjovt.

Selv for teknisk dygtige mennesker,
var det en proces.

Og hele tiden pr�ve
at f� stumper og stykker af filer

og forbinde dem alle sammen igen.

Og det var sgu irriterende.

1998 var da det
virkelig f�ltes som om,

"Okay, dette er �gte.

Dette er m�den,
hvorp� jeg vil lytte til musik."

Det blev tydeligt, at computeren

ville blive det sted,
hvor vi gemte vores musik.

S� begyndte man at lede
efter v�rkt�jer til at f� musikken

ind i computeren,

v�rkt�jer til at afspille musikken,
v�rkt�jer til at styre musikken.

Jeg husker den f�rste MP3,
som jeg nogensinde downloadede.

Jeg husker den f�rste gang
jeg nogensinde,

i bund og grund spillede
en sang fra internettet.

Og jeg husker bare,
at jeg t�nkte,

selvom det bare er information,
det bare er lyd,

er der s�dan
en vanvittig m�ngde f�lelser.

Det faktum, at du kunne
dele f�lelser over internettet,

det var virkelig vildt at t�nke,

at noget, der var s� vigtigt for dig,
kunne du bare handle s� frit.

S� jeg synes, at det var...

Det er sv�rt at s�tte tal
p� hvor vigtigt det var.

Jeg var f�rste�rsstuderende

p� Northeastern University
i Boston.

En af mine v�relseskammerater
var vild med MP3'er.

Ja, han pj�kkede fra timer
og sad derhjemme

og downloadede musik,
og han brokkede sig altid over,

hvor up�lidelig teknologien var.

Hvad var hans yndlingsbands?
Kan du huske det?

Det ved jeg ikke. Han lyttede
til mange virkelig underlige ting.

Min smag var meget uforenelig
med hans.

Ligesom hver v�relseskammerat
p� universitetet.

Ja, det er derfor
det var sv�rt.

Jeg ville ikke g�re det lettere

for ham at finde den musik.

Men nej,
og han brokkede sig en del

og det signalerede til mig,

at der er et problem,
der kan l�ses

og jeg kiggede bare p� det
og fandt p� l�sningen,

som i sidste ende blev til Napster.

Det virkede som om, at denne m�de

med at dele medier
mellem mennesker

kunne anvendes til at dele
hvad som helst.

Vi startede med musik,
men det gav mening,

at det kunne virke
med alt andet.

Det virkede ogs� som om...

At hele denne model
med deling af medier

var overlegen i forhold til,
at g� ud og k�be et album.

Det at kunne k�be sange
som singler

eller dele dem med dine venner

og finde ting,
som dine venner kan lide,

og derefter v�re i stand til,
du ved,

i bund og grund,
have adgang til hele universet

af indspillet musik,

hvor selvst�ndige skabere
kunne udgive direkte.

Det virkede bare fra alle,
p� alle m�der,

det virkede som et bedre system.

S� jeg brugte en weekend
p� at arbejde p� det

p� min onkels kontor.

Hver gang jeg skulle
tilbage til skolen,

m�tte jeg tvinge mig selv.

To dage blev til tre dage.

Jeg gik glip af �n dag i skolen.
Jeg gik glip af to dage i skolen.

Det blev bare sv�rere og sv�rere

for mig at vende
tilbage til skolen

med nogen form for entusiasme.

Min f�tter k�rte mig faktisk
tilbage til skolen engang,

og da jeg n�ede derhen,
t�nkte jeg over det

og inds� endelig hvilken
lettelse jeg f�lte,

n�r jeg overvejede
bare at g� ud af skolen.

Og det var sidste gang,

at jeg egentlig kom t�t
p� universitetet.

Hentede ikke nogen af mine ting.

Sagde det ikke
til mine v�relseskammerater.

Tog bare tilbage og jeg kan huske,
at jeg var s� begejstret.

Han kom ind, og han sagde,

"Jeg har brug for at tale med jer.
Det er virkelig vigtigt."

Vi siger, "Okay, Shawn".

S� han kom ind og han siger,

"I kommer ikke til at v�re
glade for det her."

Og han kiggede p� mig,
og jeg siger, "Hvad?"

Og han siger,
"Jeg dropper ud af skolen."

Og jeg sagde, "�h, nej!
Hvorfor vil du g�re det?"

Og han siger:
"Du forst�r det ikke.

Jeg har denne id�.
Jeg er n�dt til at arbejde p� den nu.

Jeg er n�dt til at g�re det nu.
Det er nu eller aldrig.

Jeg f�ler, at nu er tiden,
hvor jeg b�r g�re det.

Og jeg tror ikke,
at du bliver skuffet."

DEL TO:
DE FORSTYRRENDE

Jeg brugte faktisk tid p� at arbejde
p� min onkels kontor

i Hull, Massachusetts,

som er cirka 45 minutter
syd for Boston.

Bare denne konverterede restaurant.

Cirka tre skriveborde p� stedet.

Jeg sad der bare og arbejdede
p� det i et par m�neder

indtil det rent faktisk
opbyggede en brugerbase.

Jeg kan huske, at jeg tog derop
og hang ud med ham,

og der var pizzaer overalt,

og han lyttede bare til Led Zeppelin.

Han sov p� gulvet p� kontoret.

Han forlod aldrig sin computer.

Det er ikke en overdrivelse.
Det var et skab.

Man skulle tro,
at man m�ske havde en vis stolthed,

eller bare ville have noget mere,

men for mig, jeg havde det s� sjovt
med at bygge den,

at jeg var ligeglad.

Jeg blev en smule utilpas
en gang i mellem,

n�r folk dukkede op
og du kravlede ud af din sovepose.

S� Fanning havde skrevet
hans version �t,

og siden han ikke var
professionelt uddannet,

ikke uddannet overhovedet,

og bare havde hans ideer

og her er en computer
og dette vidunder til l�ring

og til absorbering,

vil vi bare pr�ve
at f� det til at virke.

Og det virkede ikke.

Ligesom alles f�rste
"Hej verden"-program.

Hans var fildeling-ting.

Virkede ikke,
bad gruppen om hj�lp.

Og jeg var der.

I starten,
var det egentlig bare mig selv

og en masse mennesker online,
der hjalp til,

bare for at f� det til at virke.

Hj�lpe med at l�se problemer,
den slags.

Han spurgte s�dan: "Hallo,
Jeg kan ikke f� det her til at virke.

Den bliver ved med at crashe.
Hvad synes du?"

Men i mods�tning til alle andre,

ville han ikke lade os
se kildekoden.

Det var ligesom,
"N�, virkelig?

Jamen, det lyder som om,
at det nok er et bufferoverl�b

eller en ukontrolleret
gr�nsetilstand

eller noget lignende.

Vis os koden
og s� ordner vi det for dig."

"Nej."

Okay.
Det var lidt sejt,

fordi det l�d
som en udfordring.

Han sagde, "Jeg har ikke t�nkt
mig at fort�lle jer det,

men jeg vil blive ved med
at bede jer om hj�lp."

S�, vi er alle hackere.
Dette er, hvad vi g�r.

Vi finder ud af,
at forhandler X

ikke vil dele noget med os,

men alligevel
vil vi finde en vej ind.

Bare tanken om,
at vi skulle bygge

det f�rste decentraliserede filsystem.

Jeg tror, at patentet, faktisk,
Napster-patentet

bruger denne terminologi.

Vi taler om
et distribueret filsystem.

Siden 1998,

har vi diskuteret det
med forskellige mennesker

i vores f�llesskab
og vi har f�et at vide

af en masse temmelig erfarne
tekniske eksperter,

at den tekniske udfordring

forbundet med
et decentraliseret filsystem,

var faktisk alt for vanskelig.

MAJ 1999

Man mente
at dette ikke ville skalere.

Den er her!

Download nu!

Du indl�ste denne app

og den ville stort set forbinde
til en af vores servere

og bede om en Napster-server,

der ville v�re tilg�ngelig

i den lavest mulige indl�sning,

hvilket gav dig mulighed
for at s�ge efter filnavnene

for at finde hvilken som helst,

du ved, ikke-kommerciel,
lovlig musik,

der var tilg�ngelig.

Men du ville dybest set have
muligheden for at s�ge

efter summen af alle de filer,
der var derude.

S� n�r du besluttede,
at du ville have �n,

ville den faktisk
facilitere forbindelsen.

Men s� ville selve forbindelsen ske

direkte til den kilde.

Det er sjovt, at en masse
fildelingsteknologier

fremh�ves, n�r folk taler om Napster.

Men som jeg sagde, jeg mener,
Sean og jeg m�dtes gennem IRC,

hvilket er som et chat-f�llesskab,
et chat-baseret f�llesskab.

Og det er ogs� en k�mpe grund til,
at vi skabte det.

Ville bare skabe en m�de, hvorp�
man kunne m�de folk gennem musik.

Nogle gange bliver det overset,

og jeg synes,
at det vi tilvejebringer

er bare en m�de for folk, hvorp� de
kan dele deres personlige materiale

og m�de folk
med lignende interesser

og kommunikere med dem.

Det er pr�cis s�dan
folk opdager musik

til at starte med.

Du l�rer om musik
fra dine venner,

der m�ske lytter

til noget, der ligner
det du lytter til.

De viser dig noget helt nyt.

Du g�r ud og k�ber cd'en.

Det er s�dan folk oplever musik,

og det er en stor del
af oplevelsen ved musik.

Men dette var f�rste gang,
hvad jeg ved,

i mainstream-historien,

hvor folk havde et socialt liv online.

Og s� efter at Napster gik ned
et par �r senere,

begyndte man at h�re om Friendster.

Og s� Myspace
og s� Facebook og alt det der.

Men alle ser det bare
som v�rende fildelingsteknologien,

men jeg mener virkelig,

at det ogs� var begyndelsen
p� de andre ting.

Vi pr�vede i bund og grund
at skabe en platform,

der ville g�re det muligt,
at dele musik mere bredt,

p� en st�rre skala
end nogensinde f�r,

som ville galvanisere
enorm begejstring.

Det ville give ny energi
til musikdiskussioner,

og i sidste ende ville det f�re
til en guldalder for musik.

Vi vidste,
at der ville g� lang tid f�r

al musik var tilg�ngeligt digitalt.

Jeg mener, der var det.

Jeg mener, du �bnede op
for Napster, og der var det.

Det er sv�rt
at beskrive for mennesker,

der ikke oplevede dengang,

hvor meget materiale,
der pludselig var tilg�ngeligt.

Jeg mener, der har aldrig v�ret
en tid f�r eller siden,

hvor du kunne f�
s� mange forskellige ting online

og opleve s�
mange forskellige slags musik.

Og selvf�lgelig,
hvad folk glemmer, er,

at det der var interessant var ikke,
at de kunne f�

det nyeste Madonna album gratis.

Det var, at de kunne f�
alle de forskellige versioner

af optagelser af s�rlig musik

hele vejen tilbage
til begyndelsen af optagelser,

som var tilg�ngelig
i dette bibliotek-lignende forum.

Langt st�rstedelen af dem,

var ikke kommercielt
tilg�ngelige overhovedet.

Og jeg f�lte bare,

at dette var en af de store
�jeblikke i menneskets historie.

Og det g�r jeg stadig.

Men selvf�lgelig, store �jeblikke
i menneskets historie,

har normalt modstand,

som er n�jagtig proportionel
med deres storhed.

S� det var i L.A.

Det var p�
Four Seasons Hotel.

Det var alle cheferne
for de store pladeselskaber.

Og en masse af dem vidste,
at vi havde indgivet en retssag

mod en slags opr�rsk hjemmeside,

men ikke mange af dem
var opm�rksomme

p� hvad det var.

S� jeg stillede en computer op
og jeg sagde,

"Okay, Tommy, hvad er din -

Giv mig din nyeste single."

Eller "Michelle,
hvad er din nyeste single?"

"Richard, giv mig din nyeste single."

Vi spillede bogstaveligt talt
"Sl� Napster".

Og det var lidt af en oplevelse.

Alle cheferne for alle disse
pladeselskaber flippede helt ud over,

at en masse ting, der ikke var
blevet udgivet, var derp�.

Jeg vil mene, at det var et �jeblik,
der �bnede deres �jne.

Vi s� klikkenes tal,

og det var hvad, de downloadede

p� det p�g�ldende tidspunkt.

Det var chokerende.

Ikke at det ikke var sket f�r,

og ikke, at vi var naive.

Men vi s� det rent faktisk.

Og det var forbl�ffende.

For alle os, der var til
det m�de den dag.

Hvis du snart kan gemme
hele din musiksamling

p� din harddisk
i stedet for dine hylder,

hvad kommer der s� til at ske
med pladebutikker?

Jeg troede, at den m�de,
hvorp� folk k�bte musik

de sidste 50 �r, fungerede.

Du gik ind i pladebutikken,
du k�bte pladen,

du tog den med hjem,
og du spillede den.

Du elskede den.
Du tog til koncert med kunstneren.

Alle levede lykkeligt
til deres dages ende.

Der findes ingen pladebutikker
l�ngere.

Eller n�sten ingen.

Amoeba p� vestkysten.

Og der er et par stykker i England.

Men den er v�k.

Jeg mener, jeg troede aldrig,
at jeg ville se det i min livstid.

Store butikker som Tower Music
er v�k.

Denne branche virker som om,
at den overlever

p� en masse �ldre albums
og videresalg af det,

s�, denne her, vi s� afgjort
nye cd'er og nye albums

ikke blive k�bt s� meget,

men de st�rre butikker,
det �delagde dem fuldst�ndig,

i hvert fald i USA,

fordi ingen ville g� hen
i butikken l�ngere.

De kan bare f� det
p� deres computer

eller indtaste hvad det nu er,
de gerne vil have.

Jeg mener, selv iTunes

�del�gger musikindustrien nu
p� grund af det.

Folk kan k�be
den sang, de vil have

og lytte til den �n gang
og det er det.

Den er nu nummer et i Amerika.

I 50'erne handlede branchen
om singles.

I 60'erne, midten af 60'erne,
var da albums

virkelig begyndte at v�re vigtige.

Og f�r det,

var en hitsingle, for en kunstner,
gratis reklame.

Det var ikke en indt�gtskilde.

Indt�gtskilden kom fra det faktum,

at hvis de havde et hit,

kunne de f� et par
tusind dollars mere pr. aften.

Elsker den.

Godmorgen.
Dette er Ron Lundy.

Hvordan har du det
p� en fredag formiddag

i den bedste by i verden?

Lille Manischewitz.

Efter min mening,

synes jeg,
at pointen med pladeselskaber

er at, i en vis forstand,
agere som et filter.

I den forbindelse, hvis Blue Note
havde skrevet under med en kunstner,

ville du f�le,

jamen, det var en kunstner,
der var v�rd at lytte til.

Fordi det var p� Blue Note
og de lavede fede plader.

Alle disse store pladeselskaber,

dem, der eksisterede
og dem, der stadig eksisterer,

blev startet
som grammofonselskaber.

RCA Victor var
Victor Talking Machine Company.

EMI var Gramophone Company.

Columbia var
Columbia Phonograph Company.

Og s�, da rock 'n' roll
og LP'er

drev salget af plader,

f�lte de, at de ikke havde brug
for at lave m�bler l�ngere,

hvilket var, hvad de
hentydede til det som.

Teknologi har v�ret
meget gavnligt

for pladeselskaberne.

F�r.

78'ere.

Da 78'ere blev 33 1/3,

kunne du s�lge
al din musik igen.

Da de blev cd'er,

kunne du s�lge
al din musik igen.

Da cd'en f�rst kom ud,

var der et sandt boom
p� det p�g�ldende tidspunkt.

80'erne var
en meget, meget frugtbar periode

for gigantiske musiksalg.

Ikke s� meget som,
da vi n�ede til 90'erne,

hvor det var almindeligt

at s�lge 10 eller 15
eller 20 millioner albums.

Pladeselskaberne i 80'erne

havde n�sten elimineret
deres teknologiafdelinger,

deres ingeni�rer,

og egentlig givet det
til elektronikindustrien.

Pludselig gik teknologi,
og hvordan musik skulle indspilles

et andet sted hen.

Det var p� en m�de begyndelsen

p� mere korporatisme
i Amerika.

A&M var ved at blive overtaget.

Island var ved at blive overtaget.

En masse af de store pladeselskaber,
der var selvst�ndigt ejede,

forsvandt og blev lagt

ind i de store selskaber.

S� snart du havde cd'er,

hvor s� i en digital verden,

hvor kopien
er liges� god som masterkopien.

Og det er utroligt,
at de ikke inds�,

at der ville komme
en k�mpe forandring.

Jeg tror, at det kom tilbage
og sm�kkede dem h�rdt i ansigtet,

med internettet.

MP3, digital musik
til hurtig download,

er nok den mest betydningsfulde
�ndring i musik

siden fremkomsten
af digitaliseret musik

eller cd'en,
eller m�ske endda LP'en.

Det har �ndret alt.

Musik er ikke andet end
algoritmiske processer lige nu.

Hver gang du indkoder det,
k�rer du det igennem en algoritme,

du putter en kuvert rundt om det,
du zipper det op, og det er det.

Dette er f�rste gang,

at teknologi rent faktisk har angrebet
det eksisterende system

og begyndt at tage det v�k.

Musikindustrien
var temmelig begr�nset

i 75 til m�ske endda 100 �r,

hvad ang�r hvordan musik
blev fundet, indk�bt, udviklet,

skabt, distribueret,
markedsf�rt, promoveret.

Og det var
en temmelig l�st paradigme,

og Napster skabte en �bning,

hvor forbrugerne
kunne tr�de ud af det,

som var overlegen
p� n�sten alle m�der.

Det tilb�d st�rre bekvemmelighed,
naturligvis.

En langt bedre pris, valg.

Alle disse ting til sammen
producerede virkelig

en fantastisk forbrugeroplevelse.

EFTER�RET 1999

Dollardalen

Velkommen til Dollardalen.

Dalen og hele bugtomr�det, faktisk,

er centrum for en revolution.

Dette var h�jden af boblen i dalen.

I bugtomr�det
og i San Francisco, navnlig,

var der en euforisk m�ngde
optimisme.

Lige meget hvor du gik hen,
var folk glade,

fordi alle troede,

at de ville blive stenrige,

uanset om de var involveret
i en opstart eller ej.

Det var en magisk tid.

Man troede,
at man ville blive stenrig.

Det blev jeg faktisk aldrig.

�h, hold nu op.

Det gjorde jeg faktisk aldrig,
men det er lige meget...

Okay, undskyld.
Det er din historie.

S� i bund og grund, ville man -

- Det �delagde virkelig alt.
- Undskyld.

- Du kan starte forfra.
- Ja, lad mig starte forfra.

Hvordan h�rte folk om det?

Uddelte I l�besedler
p� universitetet?

Nej, det var kun mund til mund.

Jeg tror, at oprindeligt,
der spredte vi det gennem IRC,

hvilket er Internet Relay Chat.

Det er i bund og grund
et netv�rk af mennesker,

der bare samles
omkring forskellige ideer,

og vi begyndte
et lille Napster-f�llesskab.

Og de spredte bare id�en.

Det begyndte at sprede sig gennem

college, universiteter,
og den slags.

Det f�rste punkt, hvor det virkelig
begyndte at blive popul�rt,

var da en artikel blev offentliggjort.

Det var en af de
der Internet-nyhedswebsteder.

Det var m�ske ZDNet.

Og de var inde
p� de juridiske problemer,

men vi var ikke blevet sags�gt
p� det tidspunkt.

Vi arbejdede stadig
i Massachusetts.

Og det ansporede
en enorm m�ngde downloads.

Inden da fik det en god respons
og det spredte sig en smule,

men det var startskuddet
p� hele den sindssyge periode.

Hvad ang�r den forretningsm�ssige
side af det,

endte vi med at tage penge

fra John Fannings ven,
Yosiamo.

Sean Parker og jeg flyttede ud
til det nordlige Californien.

Vi hyrede nogle mennesker,
og det blev en virksomhed.

I begyndelsen var det bare
ligesom Parker og Shawn,

og han omgav sig
med en flok venner fra kysten

og de var alle gode til computere
og de ar alle bare -

Det var i bund og grund som
at have en flok teenagere p� �t sted.

Det var ret fedt.

Napster-musikf�llesskab

Den f�rste gang, jeg indtastede
et s�geord i Napster

og s� resultaterne komme tilbage,

jeg tror, at det var
The Rolling Stones.

Og jeg skubbede mig selv v�k
fra skrivebordet,

og sagde,
"Hold da op. Hvad skete der lige?"

Tilbage i '99 med opkaldsforbindelse,
lorte-browsere,

websider, der tog flere
sekunder at indl�se,

her var en rigtig hurtig app.

Det er, hvad der tog mig
fra at skrive til at v�re med til...

hvad der skete efter det.

Det gjorde websider ikke
p� det tidspunkt.

Og du taler
om min tiltr�kning til det

og at flytte fra Chicago
til San Francisco

fra den ene dag til den anden,

p� grund af hvad jeg s�
i teknologien,

Jeg tror, at du kunne
sp�rge hver enkelt,

sp�rge alle de mennesker,
der var der i starten,

og de blev tiltrukket af det,
n�sten som en traktorstr�le

fordi det var denne
f�lelsesm�ssigt �gte ting.

S� distraheret,
at du bare m�tte g�.

Hvad end du
lavede p� det tidspunkt,

du gik bare.

Mange af de tidlige medarbejdere var,

det er ligesom, du gjorde
hvad og hvad og hvad,

og �ndrede alle disse ting
i dit liv.

Vi boede sammen i San Mateo

i en lille lejlighed
til at starte med.

Som jeg sagde, han bragte
alle hans venner derud.

Da de f�rst kom derud,

havde de ikke lejligheder
og den slags,

s� det var bare lidt ligesom
et k�mpe kollektiv.

En masse folk, der sover

p� oppustelige madrasser
og den slags.

Fanning og Parker fors�gte begge,

at forklare for mig,
hvad Napster var.

Jeg havde aldrig brugt det,
aldrig downloadet.

Og p� det tidspunkt,

var der omkring 30.000
til 40.000 registrerede brugere,

s� det var ikke s� stort.

Efter at have stillet
en million sp�rgsm�l,

og h�re fra dem begge...

At musik vil v�re
allestedsn�rv�rende.

Og vi tror, at du vil kunne f�
det p� din mobiltelefon,

du vil kunne f�
det p� dit stereoanl�g,

du vil kunne f� det,

p� hvilken som helst
fremtidig enhed.

Og du vil kunne -

Jeg tror, at folk er villige
til at betale for bekvemmelighed.

Jeg havde �jeblikket,
hvor jeg forstod det hele.

Og jeg vidste i det �jeblik,

at det ville blive -

Det ville blive k�mpe stort.

Jeg var slet ikke i tvivl.

Og det var et sp�rgsm�l om
"Kan vi?"

Og s� begyndte jeg at �ndre
det sprog, som jeg brugte.

Kan vi holde serverne oppe?

Kan vi skalere denne ting?

Det omr�de, hvor vi havde
desperat behov for hj�lp,

var til at skalere serverne,

til at underst�tte alle de mennesker,
der ville bruge det,

og det var ogs�,
hvad han var god til,

s� ham og Jordan arbejdede
meget t�t sammen.

Hvad jeg husker mest ved den tid,

var at vi sov
under vores skriveborde.

Den h�je musik.

Det hele handlede om at opn� sm�,
inkrementelle sejre

med koden
og med teknologien.

Det var et par h�rde m�neder.

Men hver gang vi fik en lille sejr,
var det en stor fest.

Den aften, hvor Ali og jeg l�ste
nogle seri�st fantastiske ting -

En af kapacitetsgr�nserne,
som vi havde,

var evnen til at indeksere

mere end �n million filer
per server.

S� 4.000 til 8.000 brugere
kunne g� p� serveren,

f�r styresystemet,
der var Linux, p� det tidspunkt,

ville kollapse.

Det var en fantastisk aften
fordi vi fik det til at virke.

Det var sikkert mod slutningen

af en af vores
2 eller 3-dages sessioner,

vores arbejdsgilder,
og m�ske -

Det m� have v�ret efter midnat,

og Ali og jeg
var bare s� begejstrede.

Vi tog solbriller p�,
han tog sin hat p� bagl�ns,

og jeg stillede mig op p� bordet
og jeg siger...

og der var dette fantastiske
h�jtidelige �jeblik.

Og der var is�r �t billede,

hvor vi kaldte det
"En million filer!"

EN MILLION FILER!

Vi havde den slags �jeblikke
hele tiden.

Da vi n�ede til december '99,
mener jeg,

havde vi f�et styr p� det.

P� det tidspunkt,
var der en masse

virkelig tekniske ting,
som vi gjorde,

der gjorde det muligt
for den at skalere.

Og det var bare et sp�rgsm�l
om at tilf�je

s� mange maskiner
som vi kunne p� det tidspunkt.

Den m�ngde bevidsthed og
eksponering,

som det arbejde vi var
forbundet med, opn�ede,

var utrolig.

S�, inden for cirka
4 eller 5 m�neder,

gik det fra 30.000 registrerede
brugere til over 20 millioner.

Samlet brugertal nu,

jeg tror, at vi passerede
20 millioner brugere for nylig.

AOL har 23 millioner.

Selv da det virkelig bliv stort,

ved jeg, at p� den tekniske side,

s� vi disse tal g� op,

De samtidige brugere
g� op og op og op,

og s� kom der
mere og mere pressed�kning.

Men det er stadig en lille virksomhed
i en bankbygning,

og jeg tror, at nogle mennesker
havde en bedre forst�else

for betydningen
af hvad der foregik end andre,

men fra dag til dag,
var det meget sv�rt at forst�.

Det var en af de f�rste gange
i historien,

hvor du havde denne slags
rene ungdomsopr�r.

Unge, uerfarne, relativt
usofistikerede men kloge b�rn,

der kunne skabe noget
helt ud af ingenting.

Og revolutionere en branche

som de, for at v�re helt �rlig,
vidste intet om

og ikke havde nogen relationer i.

Og alt dette skete,

Jeg tror der gik cirka seks m�neder,

f�r vi overhovedet
havde en samtale med nogen

fra musikbranchen.

Og det var ikke fordi,
vi ikke ville have en samtale

med nogen i musikbranchen.

Vi kendte bare ikke nogen
i musikbranchen.

Vi er ret sikre p�,
at der er s� mange sejre

med digital distribution,

der i sidste ende,
n�r vi har mulighed for

at arbejde med kunstnere
og arbejde med pladeselskaberne,

for at dr�fte, hvilke modeller,
der er levedygtige, og hvilke ikke er,

s� kan vi komme til en konklusion

og finde en god model,
der virker.

Der var dette tidspunkt,

hvor du havde en person
som Shawn Fanning,

der fik id�en,
var klog nok til at bygge den,

men vidste ikke nok
om branchen

til at vide, at det bare
var en umulighed.

Bare noget, der aldrig
ville kunne lade sig g�re.

Men s�, p� det tidspunkt,
kunne du f�

millioner af dollars
i venturekapital til at st�tte noget,

der helt klart var
kr�nkelse af ophavsret.

Ikke sandt?
Det var det forbl�ffende ved det.

Jeg kan huske, at jeg var i IRC
med Shawn engang,

og han fortalte mig,

"Vi er ved at f� en investering
p� 70 millioner dollars."

Og mit svar til ham,
jeg kunne ikke skrive det hurtigt nok,

var, "Lad v�re med at tage pengene.

Du har ikke nogen virksomhed.

Du kan ikke bygge en virksomhed
p� kr�nkelse af ophavsret."

Napster opererede
i en juridisk gr�zone.

Og denne meget vigtige lov,
DMCA,

som var en �ndring
til loven om ophavsret,

etablerede en serie beskyttelser

for forskellige
teknologiudbydere

og teleselskaber,

for at beskytte dem
mod retssager

fra indholdsbranchen.

Jeg var meget sikker p�,
og mener stadig den dag i dag,

at hvis Napster havde v�ret fuldt
lovgivet p� det tidspunkt,

at vi ville have v�ret berettiget
til Safe Harbor, mener jeg.

Jeg vil gerne sige,
at det var Safe Harbor D,

som giver beskyttelse
til indekser,

s�som Yahoo og AltaVista.

Fra starten af,

alle der kiggede p� Napster,

man var bekymret
om sp�rgsm�let om rettigheder.

Og jeg kendte Jeff Berg hos ICM,

der p� det tidspunkt,
var en af de st�rste bureauer

i Hollywood.

S� jeg ringede op og sagde,
"Hej, Jeff,

der er en fantastisk virksomhed
heroppe.

Den er ret forstyrrende.

Kan du indkalde nogle
af musikadvokaterne?"

S� vi tog derned
og havde dette m�de.

Jeg kan huske, at Mo Ostin var der,
eller Mo Ostins advokat,

og et par andre mennesker.

S� vi l�b derind og sagde,

"Hallo, vi er n�dt til
at lave en aftale her.

Det burde v�re nemt nok,
fordi I kan ikke stoppe teknologi.

Og fort�l os, hvad I gerne
vil have os til at g�re.

Vi vil gerne samarbejde."

Og g�t hvad?

Ingen samarbejdede virkelig
og det blev aldrig l�st.

Det er stadig ikke blevet l�st.
Det er 12 �r senere.

Og det er ret latterligt.

I sidste ende, m�tte vi finde
p� en indt�gtsmodel.

Og da vi begyndte,
at tale med pladeselskaberne,

var vi mere end glade for,

at kunne give det hele
til pladeselskaberne

og i bund og grund

blive deres digitale
musikdistributionstjeneste.

Det var, hvad vi altid gerne ville.

Jeg husker, at vi kontaktede dem

og begyndte at have samtaler,

og vi havde alvorlige samtaler
i september 1999,

og forklarede,
at der var et problem her

og de skulle bruge licenser,

men det ville v�re godt for dem
at tale med virksomhederne

om licenser
og s� videre og s� videre.

Og da det blev tydeligt,

at de ikke havde t�nkt sig,
at g�re noget ved det,

og de virkelig ikke
havde t�nkt sig,

at forhandle om licenser,

indgav vi en retssag i december.

Vi bliver anklaget for
med - med...

Medvirkende.

Medvirkende
og stedfortr�dende kr�nkelse,

eller noget i den retning.

Der i bund og grund siger,
at siden I kendte til det,

b�r I holdes ansvarlige.

De p�st�r, at vi gjorde,

men vi kan ikke rigtig
diskutere det.

Og, ja, vidste vi det?
Ja, vi vidste det.

Men vi vidste ogs�, at denne ting
kaldet internettet eksisterede,

og den var ny.

Og idet den udviklede sig,

ville disse ting begynde at ske

og ting ville blive n�dt
til at �ndre sig.

Og den m�de, hvorp� verden
fungerede

ville blive n�dt
til at �ndre sig.

Og vi var bare
katalysatorerne i dette.

Napster v�kker et monster

Internet-musikprogram
skaber ravage p� universiteter

Da Indiana University
forb�d Napster,

lavede den studerende Chad Paulsen
en hjemmeside i protest.

Inden for f� uger, havde over 13.000
studerende sluttet sig til Paulsen

i hans fors�g p� at befri Napster.

Det er ikke n�dvendigvis selve
Napster.

Det er softwaren
og idealerne bag programmet.

Det er som at tage
til en rockkoncert,

bare at lytte til nye bands,

lytte til ny musik,

og Indiana University
lukker det bare ned.

IU og mange landsd�kkende
universiteter,

holder fast i,
at de forbudte Napster

fordi det for�rsagede
en enorm belastning

p� deres internetforbindelse.

Hva' s�, mand?
Jeg er fra MTV News.

Jeg t�nkte p�, om du har
nogen MP3-filer p� din computer?

Ja.

S�, hvor mange MP3'er
har du p� din computer?

Omkring 600.

M�ske hundrede
eller noget i den retning.

6.000 eller 7.000.

Undskyld mig?

6.000 eller 7.000.

- Seri�st?
- Ja.

De er alle lovlige.

Hvor mange MP3'er
har du p� din computer?

Nok cirka 300.

Seri�st.
Hvor fik du dem fra?

For at v�re �rlig,
de fleste af dem fra Napster.

Er du en pirat?

Tja, det ved jeg ikke.

Min v�relseskammerat kan alt
det der med computere.

Margaret, er du en pirat?

Hvad vi havde, var stort set
et problem med vores kapacitet.

Vores internetforbindelse
til omverdenen

blev optaget med n�sten 61%
af brugere af Napster

p� universitetet.

S� vi m�tte reducere det betydeligt,

eller vi m�tte forbyde det.

V�LG ELLER TAB

Det f�lte meget som om,
at alle nu forstod

det faktum, at dette var noget

som de var n�dt til
at besk�ftige sig med.

Jeg tror, i f�rste omgang,
fors�gte de at -

De fors�gte virkelig at
lade som om,

"Nej, dette kommer
bare ikke til at ske."

Men nu er det jo s� stort,
at det er ude af deres kontrol.

FOR�RET 2000

For f�rste gang,

har publikum f�et teknologien

f�r branchen,

f�r musikbranchen.

Hvorfor er
pladeselskaberne bange?

Pladeselskaberne er bange

fordi de vil blive tvunget
til at dele.

MAGT TIL FOLKET
OG BEATS-KONKURRENCEN

Fildeling og hele denne nye id�

med folk, der henter musik
via internettet,

gennem distribution,
der kan downloades,

for mig, jeg ser det
som den nye form for radio.

Jeg mener, vi holder
meget af kunstnere,

s� vi mener, at der er
en l�sning p� -

der er en m�de, hvorp�
teknologien kan tilpasses

for at gavne
alle de involverede parter.

Kunstnerne, branchen, og brugerne.

Vi mener, at lige nu,

er det helt sikkert
et v�rdifuldt system for alle tre

og vi mener, at det kan �ndres
og det kan forbedres

s� det bliver endnu mere v�rdifuldt.

Der var disse ikoniske kunstnere,

som vi havde beundret
mens vi voksede op.

Hvoraf nogle af dem ville dr�be os,

og nogle af dem troede,
at vi var svaret.

Jeg er �ben over for teknologi

og det er interessant,
udvekslingen af musik,

men den m�de,
hvorp� det er sat op lige nu,

det er i bund og grund tyveri.

L�ngere er den ikke.

Jeg er piratkopi-sikret, forst�r du.

Jeg har folk, der
rejser rundt i verden

og smadrer den slags.

Har du h�rt om
"Jeg elsker dig"-virussen?

Mine folk havde noget
med det at g�re.

Det kan jeg bare g�re ved dem,
hvis jeg bliver n�dt til det.

Jeg tror, at dette aspekt
af teknologi

vil virkelig bringe
en masse forskellige vinkler

af livet og kommercialisering
ud af virksomhedernes verden

og give det tilbage
til enkeltpersoner.

Bare giv fansene musikken.
Forst�r du, hvad jeg mener?

Internettet er blot en m�de
for dig, bare at

g� direkte ind i det
og du giver det til fansene.

Det er fantastisk, er det ikke?

Er det ikke godt?
Er det ikke?

Napster er...

Er det, det der websted?

Det er, hvor der er...

Den gratis handel med musik.

Vi ved ikke rigtig nok om det,

s� vi kan ikke rigtig...

Ved ikke rigtig noget om computere.

Det bringer �gte demokrati
tilbage til musikbranchen.

Og det tvinger kunstnere

til at �ndre den m�de,
hvorp� vi relaterer til forbrugeren.

En musiker arbejder h�rdt
og fortjener at blive bel�nnet.

Hvorfor skulle man forvente,
at de arbejdede gratis?

Der er ingen tvivl i mit sind,

at fremtiden for musik er gratis.

Du vil ikke kunne stoppe fans

fra at handle musik
p� internettet.

Selv om det ikke er gennem
en virksomhed eller en hjemmeside,

vil fans handle musik
p� egen h�nd.

Det kan ikke stoppes.

Denne revolution er allerede
ved at ske.

Det er nu, dette er nu,

og vi accepterer det,
og vi forst�r det

og vi vil vokse med det.

Og det er bare endnu
en tilf�jelse til teknologi,

og jeg er vild med teknologi.

Hvad siger du til kunstnerne,
der er helt vilde med det,

den nye fyr, som for eksempel,
Fred Durst,

der synes, at det er det bedste
der kunne ske for musik?

Tja, for det f�rste,
er han en idiot.

Okay, okay.

Hvad kan man ellers
sige om det?

Ikke s� meget andet.

Vi har en masse bands,
der sender os e-mails og siger,

"Vi lagde vores musik op p� Napster.

Vi begyndte at dele det

og nu ser vi
hundrede andre mennesker,

der har det,
de lytter til det,"

og i sidste ende, betyder det
flere mennesker til deres koncerter,

flere solgte cd'er.

Der var s� mange
succeshistorier.

Dispatch var en god historie,

fordi de var et band
og de turnerede

og deres cd'er var ikke til salg

i nogle af disse steder,
hvor de spillede for f�rste gang.

Jeg tror, at den f�rste gang jeg
nogensinde h�rte navnet Napster,

var backstage efter en koncert
p� et universitet,

hvor vi havde spillet i
Boston og New York,

i cirka fem eller seks �r.

Bare om og om igen.

Havde endelig opbygget
vores fanskare

til cirka 500 mennesker pr. koncert,
eller 700 mennesker pr. koncert.

Og s� tog vi et fly om natten

for at spille en koncert
p� et universitet i Californien.

Halloween-koncert eller noget.

Havde aldrig v�ret vestp�,
nogensinde.

Og s� var der flere fans der,

og de kendte alle teksterne.

- Det var...
- Ja.

Og der var ingen radio

og ingen presse og ingen vidste
noget om det, bortset fra,

at alle vidste det.

Ja, det er lidt ligesom
�jeblikkelig distribution

uden at de store cigarer
fandt ud af det.

Men det er ikke fordi,
at vi ikke kan lide de store cigarer,

fordi jeg har set dig
ryge store cigarer.

Jeg ryger en stor cigar lige nu.

Det er en k�mpe cigar.

S� for et selvst�ndigt band,
uden tilknytning til et pladeselskab,

at n� den skala bare gennem
fri deling,

det var ret tydeligt,
at det var temmelig kraftfuldt

og de var virkelig �bne,

hvad ang�r deres taknemmelighed
for det.

Napster var absolut
den mest kendte

og mest omtalte virksomhed
i teknologiverden.

Det var ret fedt,
at arbejde for Napster.

Ligesom, hvis du dukkede op,

var du festens midtpunkt.

Det eneste du skulle bruge,
var et Napster-klisterm�rke

og du ville sandsynligvis
enten f�

en gratis drink
eller noget p� den dumme.

En af de to, s� det var faktisk

en ret fed tid
at v�re forbundet med Napster.

Ron holdt en fest
en fredag aften.

Den dag fandt vi ud af,
at Hummer Winblad havde investeret.

Vi havde et stort m�de
for vores kommanditister

i Angel Investor LP-fondene.

Der var Warren Buffett,
Dana Carvey, Mark Andriessen,

Schwarzeneggers Hummer.

Der var Shawn Fanning,
Sean Parker,

Larry og Sergey, som var blevet
ber�mte p� grund af Google.

Ikke dengang, men nu.

Og jeg kan huske, hvor fascinerede
Google-gutterne var

af Napster-gutterne,
om jeg s� m� sige.

Og jeg kan huske,
at jeg t�nkte for mig selv,

"Held og lykke
med den der s�gemaskine-ting.

Jeg h�ber, det kommer til
at virke for jer."

De sagde rent faktisk
p� et tidspunkt,

noget i retning af,

at de var misundelige
p� Napster-brandet

og hvor sejt det er.

Og jeg siger,
"Men I klarer jer rigtig godt."

og de sagde: "Nej, men det er intet
sammenlignet med Napster."

Og jeg t�nker,

"I har ingen anelse.
I har ingen anelse."

RIAA sags�ger MP3-websted Napster

F� fingrene v�k fra vores musik

Napster: Musik er til deling

RIAA vil sags�ge producent af
MP3-handelssoftware

RIAA sags�ger MP3-s�gewebsted

Napster er
"Paradis for piratkopiering af musik"

Vi forestillede os faktisk ikke,
at hvad de ville g�re,

var total nedlukning.

Som naive teknologi-gutter, t�nkte vi,
"Det er virkelig fedt, det her.

S� musikbranchen

vil fors�ge at finde en eller anden
form for forretningsmodel

rundt om det her, ikke sandt?"

Hold da op, at downloade musik
gratis er fantastisk!

Hvad fanden er det?

Jeg ved det ikke.
Lad mig tjekke.

Stop! FBI!

Ned p� jorden!
Ned p� jorden!

H�nder!
Lad mig se de h�nder!

Min indledende modstand
over for de nye tjenester,

der blev oprettet online

var baseret p�, at debatten

handlede om piratkopiering.

Ved at blive stemplet s�dan
af pladeselskaberne,

sendte det forst�eligt nok
en b�lgeeffekt af panik

gennem hele det kunstneriske
samfund.

I lang tid, troede de bare,
at vi havde en stor harddisk

fuld af musik

og vi piratkopierede bare alt.

Som om vi havde siddet der
og sat cd'er p�,

og kopieret dem i m�nedsvis

og m�nedsvis og m�nedsvis
og m�nedsvis,

og s�, lige pludselig,

havde vi hele biblioteket
af al indspillet musik

og var i gang med at give det v�k.

Vores brugere udveksler indhold,

og os hos Napster,
kommer aldrig i kontakt

med noget af musikken,
som folk distribuerer.

Og ikke kun det, men vi er ogs�
i fuld overensstemmelse

med hvad der kaldes
Digital Millennium Copyright Act,

som kr�ver,
at vi fjerner kr�nkende links,

n�r de indberettes til os.

Vi var vant til piratkopiering,
men der var en hurtig l�sning.

RIAA, Recording Industry
Association of America,

plejede at kontakte FBI,
de lavede en razzia,

de tog det hele,

og derefter, fire husblokke l�ngere
nede, begyndte det forfra igen.

S� vi tog os af piratkopiering.

Men det var piratkopiering med
hundredvis eller tusindvis af kopier.

Det var ikke piratkopiering
med millioner af kopier

og snesevis af millioner
og i sidste ende, milliarder.

Det er skr�mmende.

Dette er en virksomhed,
der er ved at opbygge en forretning.

De har venturekapital-penge.

De er ude p� Wall Street
og leder efter finansiering.

Dette er ikke bare
en s�d, ung fyr,

der vil lave lidt ballade
p� hans kollegiev�relse.

De er ved at opbygge en virksomhed,

ved at muligg�re
tyveri af kunstneres musik.

En masse af den usikkerhed,
tror jeg...

Jeg er sikker p�,
at masser af advokater og andre

satte branchen et sted,
hvor den f�lte,

at den havde brug for noget
beskyttelse eller en vis kontrol,

for i det mindste
at kunne ud�ve kontrol l�nge nok

til at finde ud af, hvad de skulle
g�re for at v�re p� den sikre side.

Og jeg tror, desv�rre,

at det f�rte til, at de gik
glip af en virkelig stor mulighed.

Jeg forst�r,
at pladeselskaberne var bange.

Det var s� nyt s� hurtigt.

Og de har kontrolproblemer.

De kontrollerer ting
med juridiske aftaler,

og denne ting var som en hacker.

Der findes ingen nationale
eller statsgr�nser p� internettet.

Ikke sandt?

Love g�lder ikke rigtig for dem
medmindre du kan finde dem.

For mig handlede det ikke
om piratkopiering

og forbrugere, der stjal
intellektuel ejendomsret.

For mig handlede det om,
hvor fantastisk musik var,

at alle disse mennesker
fandt sammen

og delte deres musiksmag.

Og det der blev skrevet om Napster
i pressen

var kontroversielt og vildledende.

Det hele handlede om kontrol, magt,

og hvordan kan vi beskytte
vores eksisterende forretningsmodel.

Jeg tror, at Napster
havde 60 millioner kunder

p� et tidspunkt.

Eller folk, som fik
deres musik gennem Napster.

Og det virkede som
en utrolig mulighed.

Men fordi de otte store
pladeselskaber

ikke kunne blive enige med dem,

br�ndte de det i bund og grund ned.

Jeg tror, at ligesom
med alt andet i verden,

kommer de store nyskabelser
sj�ldent

fra de store virksomheder,

der allerede dominerer branchen.

Fordi det er ikke
i deres interesse

helt at genopfinde,
hvad de laver der,

s� de bliver faktisk
meget selvtilfredse.

Musikbranchen er et virkelig
godt eksempel p� det.

At ren selvtilfredshed er
en total d�dsdom.

De fem globale chefer
for selskaberne p� det tidspunkt,

kunne sikkert ikke blive enige om,
at i dag er onsdag.

Og af forskellige �rsager.

Folk havde forskellige id�er.
Folk havde forskellige visioner.

Og ingen var vant til det her,

og ordet "bagholdsangreb"
blev brugt en masse gange

i de samtaler,
som vi havde med alle.

Musikbranchen blev offer
for et bagholdsangreb,

lige meget hvordan vi ser p� det.

Og du bliver n�dt til at besk�ftige
dig med et bagholdsangreb.

Du besk�ftigede dig
med Pearl Harbor.

Du er n�dt til at besk�ftige dig
med det, ikke?

Der var ingen bevidsthed om,

at noget som dette var p� vej.

Selv om en masse
af teknologien p� internettet

rent faktisk er baseret
p� peer-to-peer-funktionalitet.

Det var aldrig blevet brugt
p� den m�de.

Det var noget helt anderledes.

Dette var alt indholdet p� �t sted.

Det var en fantastisk oplevelse,
og alt var deroppe.

Alt.

Men tingene �ndrer sig,

og du er n�dt til at �ndre dig
med dem.

Og at blive st�ende,

n�r verden suser forbi dig,

er bare latterligt.

Og du bliver rigtig gammel,
rigtig hurtigt.

Og du ryger i skraldespanden.

P� cirka et �r,
er du ligesom g�rsdagens nyheder,

fordi du kunne ikke holde trit.

Nogle af disse pladeselskaber
blev fanget derude.

Nogle af kunstnerne blev
fanget derude.

Fordi de har en gammel opfattelse
af musikbranchen.

Fra det �jeblik, hvor Hank kom ind,

s�gte han at lave aftaler
og han gjorde alt hvad han kunne

bortset fra at sl� vejrm�ller
p� Hollywood Boulevard

for at f� dem i hus.

Jeg tror, at det var, "Vi vil ikke
forhandle med terrorister."

Og jeg tror bogstaveligt talt,
at det var s�dan de opfattede Napster.

Og jeg tror, at i de fleste ting,

har du brug for en helt
og du har brug for en skurk.

Og f�r du kan finde helten,

skal du helt klart identificere
skurken.

Og det var vi.

Pludselig, en dag

f�r jeg et opkald
fra Cliff Bernstein, der siger,

de spiller "I Disappear"
p� 30 radiostationer.

Jeg siger,
"Hvordan kan det v�re muligt?

Vi er ikke engang f�rdige
med den endnu."

S� vi kiggede n�rmere p� det

og sporede det tilbage
til et selskab, der hed Napster.

Og vi sagde, "Hvad?"

Det er alt sammen meget bizart.

Og s� var det ren nedtur
fra det punkt af,

drenge og piger.

22. MAJ 2000.

Det �jeblik,
det afg�rende �jeblik,

hvor jeg vidste,
at det var ude af kontrol,

var da Metallica leverede
Napster-brugernavne,

som vi skulle blokere.

Heavy-metal bandet Metallica,

har v�ret de mest h�jr�stede
i deres modstand mod Napster.

Og trommeslager, Lars Ulrich,

har endda t�nkt sig, at levere
et vognl�s af papir til virksomheden,

der angiver de mennesker,
der bruger dens software

til at dele uautoriserede MP3'er.

Og indleder dermed
Metallicas meget omtalte,

Monsters of Minutiae-fyldte
juridiske slagsm�lsturn�.

Vi fattede ikke,
hvor sk�rt det var.

Metallica kom til vores kontor

for at levere kasser fyldt med,

jeg tror det var cirka 260.000
navne p� kr�nkende brugere,

der kr�nkede
Metallicas ophavsret.

De kunne have lagt det p�
en gammel 3 1/2-tommers floppy disk.

Men nej. Glem det.

De printede dem alle ud
p� papir og lang.

Hvad Metallica har gjort,

er at h�ste brugernavne
fra internettet

og fra Napster-webstedet.

Det kan alle g�re.

Det svarer ikke n�dvendigvis

til egentlige juridiske navne
p� Napster-brugere.

De har simpelthen downloadet

enhver, der har
en Metallica-sang tilg�ngelig

p� Napster-webstedet.

V�rsgo.

Lad mig gentage det,

vi g�r ikke specifikt efter
disse mennesker.

Hvad vi g�r,
er blot at give Napster

de oplysninger, som de troede,
vi ikke kunne indsamle,

hvilket i bund og grund
er rigtige mennesker,

der downloader
Metallica master-sange,

ikke piratkopierede live optagelser.

Hvad vil de g�re?

Jeg tror m�ske, at hvis vi kunne f�
Napster-folkene herud,

s� kunne de tage det sp�rgsm�l.

Vi f�r i bund og grund at vide,

"G� ikke i n�rheden
af forsiden af bygningen,

fordi det bliver kaos."

Vi �bnede vinduerne

og pr�vede at kigge ud
for at se, hvad der foregik.

Endelig siger Shawn og Sean,
"Det her er dumt."

Og Fanning og jeg
besluttede p� et tidspunkt,

lige f�r Lars ankom,

at vi ville snige os ud
af kontorets bagd�r,

og l�be over gaden
og se p�.

Bare se hele denne forestilling.

Og vi grinte bare, hysterisk.

Der er et podium sat op
p� fortovet.

Jeg mener, 25 mikrofoner
fra nyhedsorganisationer

for at fange de kloge ord fra
og f� et glimt af Lars Ulrich,

som s� tager et par sp�rgsm�l,

men han skal rent faktisk levere
navnene,

s� der er vi, Bonnie og Clyde,
i elevatoren,

hvor, hvis du havde et billede af det,

d�rene lukkede, og det er
Howard King og Lars Ulrich

og et par andre b�ller.

Og d�rene lukkede
og Lars vender sig til os og siger,

"Hej, gutter, ikke noget personligt."

P� hvilket tidspunkt,
d�ren var �ben til ligesom at sige,

"Jamen, hvorfor talte vi
ikke med hinanden om det her?"

Vi skal levere dem.

Jeg er sikker p�, at det ikke er
slutningen p� historien.

Jamen, jeg tror,
at han sandsynligvis antog,

at han ville tr�de ind
i et stort, m�rkt rum

og du ville sidde i en stol
med en kat eller noget.

Ved du, hvad jeg mener?

Med tv-sk�rmene i baggrunden.

Og jeg mener, virkeligheden var,

at dette var en billig,
lortet kontorbygning

med en flok b�rn,
der l�b rundt i den.

Og jeg er sikker p�,
at han var forbl�ffet.

Men jeg vil fort�lle jer,
at for et par minutter siden,

da jeg leverede alle de navne,
som de bad om,

m�dte jeg to virkelig
flinke fyre deroppe.

Jeg satte et menneskeligt ansigt
p� hele denne Napster-ting,

og vi havde en meget civil,
meget venskabelig samtale

i 10, 15 minutter.

De gav deres synspunkt.
Jeg gav mit.

Og det er ligesom
den ultimative ting

i det amerikanske samfund.

At blive enige om at v�re uenige.

At man har to forskellige
synspunkter.

Men for mig, hvad Napster bliver ved
med at pr�ve at g�re,

er at tr�kke det ud

og f� det til at handle om Metallica
og deres fans

eller g�re det til, "Hvorfor ringede
Lars ikke til os personligt?"

Hold nu op, lad os stoppe med
at fyre lort af.

Det er nok det mest useje,

som jeg nogensinde har set
en stor rockstjerne g�re.

Nogen m�tte g�re det.

Jeg kunne forestille mig
at Celine Dion eller noget,

m�ske var den f�rste derude,

men ingen, der bruger Napster -

Jeg tror ikke, at der er
nogen Celine Dion-sange,

der bliver delt.

S� det er nok,
hvad der sker.

Der er et billede af en fyr
med en Metallica t-shirt,

der st�r lige ved siden af en fyr
med en Napster t-shirt.

Det er ligesom, det er -

�h, k�re Gud,
dette er ude af kontrol.

Dette er hvirvelvinden
p� denne vanvittige tornado, orkan,

som vi er i midten af.

I midten af debatten.

Er du enig med disse fyre?

Det afh�nger af,
hvilke fyre du taler om.

Jeg er enig med Metallica.

Okay.

Af en eller anden grund,
havde Metallica besluttet,

at de skulle v�re lynaflederen

for alle disse andre kunstnere,

som ikke var helt sikre p�,
hvad de syntes om det hele.

Men de var vrede.

Metal handlede om at v�re opr�rsk

og at v�re mod regeringen
og skide p� systemet.

S� det var lidt ironisk,

at dette metalband sags�gte os.

Det var metal og gangster rap.

De to mindst tilb�jelige grupper
til at komme efter os,

var dem, der sags�gte os.

Napster stj�ler fra os.
Seri�st.

Og jeg vil bek�mpe dem til d�den.

SOMMER 2000

S� snart ting ryger til Capitol Hill,

ved du, at du er i seri�se problemer.

S� betyder det rent faktisk noget.

Det begyndte at blive omtalt
i alle disse bredere perspektiver.

S� det handlede ikke kun
om rettigheder.

Det blev den m�de,

hvorp� vi udveksler information,
slut f�rdig.

Da disse begreber
begyndte at blive introduceret,

inds� jeg,

at vi ikke kunne vende om.

Dette var fremtiden.

I tilf�lde af,
at du er g�et glip af det,

har der v�ret
en slags omv�ltning,

hvad ang�r hvordan musik kopieres
over internettet.

Hvad Newsweek kaldte
"Den St�jende Krig Over Napster"

involverer flere parter og har
langt bredere konsekvenser

end hvad tilnavnet antyder.

Ligesom en t�mrer,
der laver et bord,

f�r lov til at beslutte,
om han vil beholde det, s�lge det,

eller give det v�k,

skal vi ikke have
de samme muligheder?

Vi b�r beslutte,
hvad der sker med vores musik,

ikke et selskab uden nogen
rettigheder til vores optagelser,

som aldrig har investeret
en krone i vores musik,

eller haft noget at g�re
med dens skabelse.

Valget er blevet
taget v�k fra os.

Jeg blev en royalty-kunstner,

da jeg underskrev en kontrakt
med Columbia Records

med en gruppe kaldet The Byrds.

Og vi indspillede cirka 15 albums
i den periode.

Og bortset fra beskedne forskud
for hvert af disse albums

s� jeg aldrig nogen royalties.

Selvom vi har haft hits,
der blev nummer et,

med "Mr. Tambourine Man"
og "Turn, Turn, Turn"

s� jeg aldrig mere end forskuddet,
som blev divideret med fem.

Det var kun et par tusinde
dollars pr. bandmedlem.

Og med fremkomsten af MP3.com,

f�r jeg 50% af de cd'er,
der kommer ud nu.

Jeg synes, at det er
en vidunderlig ting.

Tak, Hr. McGuinn.

Det er en klage, som jeg har h�rt
fra mange mennesker.

Hr. Barry.

Napster muligg�r simpelthen
kommunikationen

blandt folk,
der er interesseret i musik.

Det er en tilbagevenden

til den oprindelige tilgang
med at dele information

p� internettet,

og det giver mulighed for en dybde
og et omfang af oplysninger,

der er virkelig revolutionerende.

Napster hj�lper og skader ikke

pladebranchen og kunstnere.

En masse unders�gelser viser,
at Napster-brugere

k�ber flere plader
som f�lge af at bruge Napster,

og at kunne forh�ndslytte til musik
inden de k�ber,

er den vigtigste �rsag
til at folk bruger Napster.

En af h�ringerne i Senatet,

havde en masse
vigtige personligheder,

der var inviteret.

Og Hank Barry var der
p� vores side.

Og Hank er advokat. Han er vores
administrerende direkt�r.

Meget t�nksom, velforberedt,

velformulerede argumenter,

hvor han skulle v�re defensiv
p� visse tidspunkter,

men i sidste ende,
var han retf�rdig.

Og s� var der
Gene Kan fra Gnutella.

Mit navn er Gene Kan.

Jeg er en Gnutella-udvikler.
�n af mange.

Jeg er ikke opfinderen af Gnutella,

men jeg er blot en af de mennesker,
der gl�deligt taler om det.

Og Gene er en temmelig mild fyr,
og han er en flink fyr.

Han er en smule t�nksom,
lidt indadvendt,

men i denne rolle,
af en eller anden grund,

besluttede han bare,
at g� hele vejen.

S� han spillede bare
den sk�re anarkist,

"�del�g systemet"-rollen
i den h�ring.

Jeg kan huske, at udfaldet
fra alt det, var s� underholdende.

I virkeligheden er internettet
den hellige Gral

af distributionskanaler.

Det er en distributionskanal,
med nul marginale omkostninger.

Det betyder,
at det kostede det samme

at overf�re �n kopi
af intellektuel ejendomsret,

som det kostede at sende
10.000 kopier

eller 1 million kopier
eller 10 millioner kopier.

Den d�rlige nyhed, er, at gammel
taktik m�ske ikke fungerer l�ngere

p� internettet.

Dette er den nye �konomi.

Kan vi d�mme op
for nye teknologier?

Meget usandsynligt.

S� hvad bringer fremtiden?

Store ting,
hvis profitmagere tilpasser sig,

hvis de intellektuelle

ejendomsret-profitmagere
tilpasser sig.

Der er kun plads til lederne.

Internettet er meget ug�stfri

over for mellemhandlere
og tilh�ngere.

Teknologi bev�ger sig fremad og
efterlader eftern�lere bag sig.

Adoptanterne vinder altid,
og de standhaftige taber altid.

Mekaniseret landbrug
er et godt eksempel.

Du ser ikke nogen derude

med en hest og plov
i disse dage.

Meget intelligent udsagn,

bortset fra, at jeg ikke synes
vi kr�nkede, da vi downloadede

fordi det var til uddannelsesm�ssige
og statslige form�l.

S� det er fair brug.

Og da vi definerer,
hvad det er...

Vi tog til Senat-h�ringerne,
og forventede at blive -

Jeg mener, det var etableret

som en slags
informationsindsamlende session,

s� vi regnede med, at det var os,

der skulle give dem masser
af oplysninger

og fors�ge at forklare for dem,
hvordan tingene fungerede.

Men overraskende nok,
forstod de det virkelig

og de var meget st�ttende.

De ville ikke dr�be teknologien.

De forstod, at det blev adopteret
af 20 millioner mennesker

og det var virkelig kraftfuldt
for dem,

s� for dem, handlede det
om at fors�ge at strukturere ting

s� det ville blive l�st

mellem alle de mennesker,
der havde problemer med det.

Og jeg begyndte vel at h�be p�,

at alle ville forst� det hele,

s� godt som de gjorde.

Og Webby-prisen for musik
g�r til...

Napster.

Den f�rste version af produktet,

var egentlig det samme s�t
af funktioner

og det var egentlig
et meget enkelt program.

Men da vi blev sags�gt,

kunne vi ikke rigtig
g�re noget med det.

S�, at have noget,
der voksede s� hurtigt,

at have s� meget opm�rksomhed
og have s� mange gode ideer

og s� megen lidenskab
blandt teammedlemmerne

og lysten til at f� det
til at fungere, f� det til at vare,

og s� ikke v�re i stand til
at �ndre produktet

og g�re det bedre,

ikke v�re i stand til virkelig at
forf�lge en masse af de gode ideer

for hvordan man kunne g�re det
til en levedygtig virksomhed,

jeg synes, at det var faktisk
utroligt frustrerende.

Der var alt denne fokus
p� pladebranchen

og den juridiske kamp,

som absolut fortjente fokus
fra et forretningsm�ssigt synspunkt,

men n�sten ingen fokus
p� v�rdien af virksomheden,

som var denne platform

og dens muligheder
og hvad den kunne g�re.

De juridiske problemer
omkring produktet

og gr�nsefladen
mellem det juridiske team,

som var ved at blive
en stadig st�rre

og indflydelsesrig del
af virksomheden,

og produktet
og det tekniske team,

der var ved at blive
en stadig mindre

og marginaliseret del
af virksomheden.

Til sidst, overtog advokaterne.

Det f�rste mytteri var,
da vi flyttede ind p� det kontor

i Redwood City.

Og det var bare fyldt
med kontorb�se.

Og s� snart Jordan
og jeg s� det,

kiggede vi p� hinanden

og vi beh�vede ikke at sige
noget til hinanden.

Vi var ligesom -
Vi vidste, at det var slemt.

Layoutet p� kontoret.

S� vi var g�et fra at have
sjove skriveborde -

som jeg kaldte d�r-skriveborde.

Vi k�bte bogstaveligt talt d�re,

der havde hullet til d�rh�ndtaget der.

Det var hvor alle dine
ledninger skulle v�re.

Til kontorb�se med v�gge.

Vi ville alle sidde sammen,
og vi var blevet vant til det.

Og det er s�dan vi arbejder.

Ledelseskontorerne var bogstaveligt
talt en etage h�jere oppe,

og kiggede ned p� gulvet.

Hvis du kan forestille dig,
det plejede at v�re et fabriksgulv.

Frygtelig metafor.

Sidde i din kontorb�s
og holde k�ft, ikke sandt?

Og du er overfl�dig.

�h, disse mennesker
skal isoleres,

og denne st�j vil forstyrre
denne anden st�j.

Hvem fanden er I r�vhuller?

Seri�st? Har I nogen id� om,
hvad kreativitet handler om?

Det var fandeme super-nedtur.

Og vi vandt et par,
ligesom, mindre kampe,

men krigen var fuldst�ndig tabt.

Jeg havde fordelen,

og Sean Parker havde ikke
den luksus.

Men jeg havde den fordel,

at jeg kunne
stikke mit hoved i sandet,

og bare arbejde p� produktet.

S� jeg havde den attitude,
at hvis tingene blev vanvittige

eller folk virkede som om,
de opf�rte sig irrationelt

eller hvis vi var nerv�se,

kunne jeg bare arbejde h�rdere
p� produktet.

Skriv mere kode,
arbejde igennem det.

S� det fik mig igennem
en stor del af tiden.

F�rst og fremmest,
hvad er dit navn,

og hvad laver du her?

Jeg er Shawn Fanning.

Jeg startede virksomheden,

og jeg er i �jeblikket en ingeni�r
hos Napster.

Hvad med dig?

Jeg er Sean Parker.

Jeg er ogs� en grundl�gger,
og jeg g�r en r�kke ting.

Jeg arbejder med det juridiske team
p� forretningsrelateret strategi.

Har du et �genavn,
ligesom Napster?

Nej.

Shawn Fanning og jeg,

vi gik bogstaveligt fra at v�re

gymnasieb�rn, der f�rte
relativt normale, kedelige liv,

til 12 m�neder senere,
hvor vi n�sten �delagde

en af de st�rste
amerikanske industrier

og dybest set k�mpede,

hvad ang�r potentielt
vurderet kompensation,

den st�rste virksomhedsretssag
i verdenshistorien.

Musik-byttewebstedet, Napster,

der i n�sten et �r nu

har givet millioner
af musikfans over hele verden

en hidtil uset mulighed

for at kopiere og bytte musik
p� internettet,

led et alvorligt slag
i onsdags,

da den f�derale retsdommer,
Marilyn Patel, udstedte

et midlertidig p�bud
mod Napster,

indtil afg�relsen i en retssag,

som i sidste ende vil afg�re
fremtiden for softwaren.

Da jeg fik id�en om at bygge
et Internet-f�llesskab

til at hj�lpe musikfans
med at finde MP3-filer,

troede jeg ikke, at det ville blive
involveret i en juridisk kamp.

Men det er vi.

Og som I ved, har pladebranchen
indgivet en retssag

for at lukke Napster ned.

For at lukke jer ned.

I dag var der
et vigtigt retsm�de i retten,

og dommeren d�mte imod os.

Hank Barry, Adm. Direkt�r i Napster,

er her for at fort�lle jer,
hvad der skete i dag.

Den 27. juli,

samledes vi alle sammen
i Dommer Patels retssal

og vi havde et retsm�de

og det var meningen,
at det skulle v�re relativt afslappet.

Det var et retsm�de
om et forel�bigt p�bud,

som pladeselskaberne
ville have p�lagt.

Og dommeren kom ind,

og lige fra starten af,
s� det ikke godt ud.

Dette er et forel�bigt p�bud.

Det er blevet p�lagt
uden nogen bevism�ssig h�relse.

Vi bad om en bevism�ssig h�relse.

Vi bad om at f�
en mulighed for at komme ind,

krydsforh�re deres vidner,

at f� dette afgjort, ikke p� grundlag
af 15 minutter for mig

og 15 minutter
for Dan Johnsons argument,

men p� grundlag
af faktiske beviser.

Vi bad om at f� dette afgjort
i en retssag.

Retten besluttede at g�re det

p� grundlag af,
at retten besluttede at g�re det.

David Boies var en masse hype.

Han havde lige vundet
Microsoft-tingen,

og han havde haft
den store Aetna-ting,

som han havde vundet,
og s� videre, og s� videre.

S� det var ligesom,
vi fik det store navn.

Men i bund og grund,

forstod han ikke, hvad der foregik
p� det tekniske plan,

s� de retlige argumenter,
som ham kom med,

passede ikke med
hvad der egentlig foregik.

Og det var en komplet
og total katastrofe.

Jeg f�lte, at vi havde udviklet
en bedre forst�else

for konsekvensen af DMCA

og al den kompleksitet

omkring fors�get p� at f�
sagen til at fungere.

At se den blive h�ndteret,
som den blev med Patel,

det var faktisk
meget nedsl�ende.

Og s� kom Seans e-mail ud.

Der var disse tidlige notater,
der blev opdaget,

hvor jeg henviste til det faktum,
at vi godt var klar over

det faktum, at vores brugere
piratkopierede musik.

Og i betragtning af, at vores brugere
piratkopierede musik,

ville det m�ske v�re en god id�,
at beskytte deres anonymitet.

S�ledes, at vores brugere
ikke blev sags�gt.

Og de dokumenter,
som dommer Patel holdt sig til,

er de f�lgende...

"Brugerne vil forst�,
at de forbedrer deres oplevelse

ved at give oplysninger
om deres smag

uden at linke de oplysninger
til navn eller adresse

eller andre f�lsomme data,
der kan bringe dem i fare,

is�r fordi de
udveksler piratkopieret musik."

Det er medstifteren af Napster,

der skriver, hvad systemet
er beregnet til at g�re,

og det er pr�cis,
hvad systemet har gjort.

Og det var p� et tidspunkt,

hvor vi troede at hvad vi gjorde,

dybest set bare at muligg�re
relationer mellem brugere,

s�ledes at de kunne dele musik,

var fuldst�ndig lovligt
i henhold til DMCA.

Det var i bund og grund,
et brainstorming-dokument,

men der var denne ene s�tning,
hvor jeg brugte ordet "piratkopiering"

der var et tabuord hos Napster.

Det er ikke tilladt at tale
om piratkopiering.

Det er kun tilladt at tale om deling.

Fokus blev derefter
rettet mod den e-mail,

selv om der i virkeligheden,
var alle disse andre problemer.

S� Sean blev syndebukken.

Jeg var p� en slags
tvunget ferie i North Carolina.

Retssagen foregik
p� den anden side af verden.

Jeg sad i dette hus p� stranden

og jeg fik opkaldet fra Alicia,
der var Hanks assistent,

og skrev retssagen,

og hun sagde,
"Sean, det ser ikke godt ud.

Dit notat er oppe i retssalen.

Det er bl�st op i en skriftst�rrelse
p� 4.000 p� en k�mpe sk�rm

i retssalen.

Og de kalder dig en musikpirat
og de kalder os alle musikpirater

og dommeren kan ikke lide det."

De havde brug for et s�m.

De fandt s�mmet

og de hamrede det
direkte ind i kisten

og det var det.

Nu var det nemt
for forretningsgutterne at sige,

"H�r her, denne fyr tilf�jer
ikke blot ingen v�rdi,

efter vores mening,

men han skrev ogs� denne e-mail,

og det er alt sammen hans skyld."

Der var ikke s�rlig meget
jeg kunne g�re ved det.

Det var, hvad det var.

Virksomheden havde brug
for at adskille sig fra sin fortid

og fors�ge at bev�ge sig fremad.

S� jeg inds�,
at det var slutningen.

S� jeg havde dette ene m�de
med Hank.

Han gennemgik det,
og det var det.

Jeg husker tydeligt

samtalen med ham,
hvor han bad mig om at hj�lpe ham

og hj�lpe ham med at bevare
hans rolle i virksomheden.

Og efter at vi havde talt lidt om,
hvad det skulle v�re,

fortalte jeg ham bare,
at jeg synes han var heldig,

fordi han kunne komme ud af det her

og tage hen og arbejde
p� noget andet.

Fordi det havde f�ltes som om,
at det slet ikke havde v�ret

som den f�rste fase,
som vi havde v�ret igennem og nydt.

Jeg ved ikke, om det
virkelig bidrog til det, den e-mail.

Men jeg ved,
at det havde en enorm effekt

p� dommerens opfattelse
af vores hensigt.

Vi er glade
for rettens afg�relse.

Vi mener, at beslutningen
vil bane vejen

for fremtiden af online-musik.

Dette fastl�gger igen,
at reglerne

er de samme online,
som de er offline.

Og sender et st�rkt budskab
til andre om,

at de ikke kan bygge
en virksomhed

baseret p� andres ophavsretligt
beskyttede v�rker uden tilladelse.

Har du h�rt fra Metallica?

Det har jeg ikke.

Men jeg er sikker p�,
at de er meget glade,

og jeg er sikker p�,
at de og Dr. Dre finder stor tr�st

i rettens afg�relse i dag.

Fordi indtil Napster f�r
sin dag i retten,

hvis dette p�bud
ikke bliver udsat,

vil det naturligvis have
en meget alvorlig effekt

p� Napster-tjenesten.

S� du vil naturligvis
s�ge om en uds�ttelse?

Ja, absolut.

Det har bestemt v�ret sv�rt.
Bestemt, en smule chokerende.

Nogle ting skete i denne uge,

som jeg bestemt
ikke forventede,

at skulle besk�ftige mig med.

"Napster k�mper for at overleve."

Forsiden af CNN.

Det er forf�rdeligt.

Lyden af stilhed?

OPDATERING: Napster tildelt
midlertidig uds�ttelse af p�bud

Den niende retskreds udstedte
en ordre.

Det var kun to s�tninger,
og der stod,

"Dette er en sag,
der vedr�rer f�rste indtryk.

Det er f�rste gang, vi nogensinde
har set en sag som denne,

og vi vil uds�tte

h�ndh�velsen af dommerens p�bud

indtil det tidspunkt,
hvor vi, den niende retskreds,

har haft en mulighed
for at se p� sagen."

9. RETSKREDS' APPELDOMSTOL

Advokater, der repr�senterer Napster
og pladebranchen

argumenterede foran
et panel p� tre dommere

i den niende retskreds'
appeldomstol

i San Francisco.

Og hvad H�jesteret sagde,

er, at du kan ikke tage et snapshot
og sige,

"Hvordan bliver det brugt i dag?"

Hvad du er n�dt til at sp�rge, er,

"Hvad kan det blive brugt til?"

Fordi ellers
vil du fratage offentligheden

noget, der kan anvendes
til ikke-kr�nkende anvendelser.

De designede det til at v�re
et piratkopieringssystem.

Nej, de designede det til fair brug.

- Pr�ver.
- Nej, Hr.

Eller de designede det
til koncertarbejde.

At forfatterne egentlig var
ligeglade med en ophavsret

selv om de har den ude
p� en optagelse.

Det er, hvad de fort�ller os.

Jeg har l�st deres
opsummering omhyggeligt.

Det er m�ske, hvad de fort�ller
dem nu, Hr. Dommer,

Alt p� en MP3-fil, g�r det
gennem Napster-systemet,

eller g�r det bruger-til-bruger
p� en direkte basis?

Det g�r ikke igennem
Napster-systemet.

De har ikke engang
deres fingeraftryk,

de kan ikke finde dem
p� de ting, kan de?

De fingeraftryk, kan de ikke finde,

fordi Napster vil ikke have,
at de finder dem.

De r�rer dem ikke.

De har aldrig noget med det at g�re.

Min kammerat i New Jersey
og min kammerat i Guam

vil have en direkte forbindelse
p� internettet, ikke sandt?

Og det er s�dan musikken sendes.

Den sendes p� internettet,

og vi fors�ger bestemt ikke
at stoppe internettet.

Rejs jer alle sammen.

Retsm�det sluttede
for cirka en halv time siden

her i San Francisco.

Ingen afg�relse forventes fra retten
i mindst en m�ned,

men n�r den afg�relse kommer,

mener mange iagttagere,
at det sidste ord om Napster,

i sidste ende

vil komme
fra den amerikanske h�jesteret.

Jeg har arbejdet p� flere
pr�sidentkampagner.

Og jeg vil mene,

at det pres,
som Shawn og Hank havde p� dem,

var lige s� stort, som det ville v�re
p� en pr�sidentkandidat.

Med den forskel,
at de ikke bad om det.

Ingen af dem.

31. OKTOBER, 2000

Mine damer og herrer, dette er
en meget sp�ndende dag i dag,

for Napster, for Bertelsmann.

Et element af denne alliance,
er, at Napster

skal udvikle noget, der ligner
medlemskab-baserede tjenester.

Middelhoff var en meget �rlig fyr.

Han havde stor energi
og han troede virkelig p� det

og fors�gte at g�re det rigtige.

Han tog en stor risiko
ved at blive involveret,

is�r i betragtning af forholdet
som Bertelsmann havde med BMG.

N�r det s� er sagt, var det
en utrolig kompleks aftale.

Det var en masse penge.

Ingen af dem,
virkelig, ingen af dem,

blev overbevist om,
eller, lad mig sige, l�rte,

at forretningsmodellen

og den stadig eksisterende
forretningsmodel af musikindustrien

ikke l�ngere fungerede.

Og jeg synes, at det var �benlyst
i 2000, 2001,

n�r man s�,
hvordan folk brugte Napster.

Jeg tror, at dette ville have
�ndret verden

meget mere end Facebook
g�r i dag.

Bare det faktum, at denne enorme
tyske mediekoncern

kom ind og smed nogle penge
efter det,

bet�d, at jeg m�ske kunne arbejde
et par m�neder l�ngere.

S� jeg havde det fint med det.

Jeg tror, at den tankegang
var virksomhedens tankegang.

Det var en overlevelseskamp
p� det tidspunkt.

Det virkede forkert.

Alt virkede forkert.

De krydsede en linje,
hvor de ikke l�ngere

fors�gte at lave
et fedt produkt.

Vi fors�gte bare at overleve,
ikke andet.

Uanset hvad det var, fors�gte vi bare
at finde en m�de at overleve p�.

Vi udviklede
en ny forretningsmodel

til en medlemskab-baseret tjeneste
i fremtiden.

Og vi giver penge til Napster
til at udvikle den model,

til at implementere den,

og s� vil vi slutte os til dem

og vi h�ber alle, og vi skal
arbejde sammen om dette

for at f� det til at ske
s� hurtigt som muligt.

Det er derfor, at Shawn skal
tilbage til Californien

for at tage sin arbejdshat p�
og begynde at kode igen.

Kunne man ikke udelukke en s�gning
under visse sangtitler,

og hvis man kan g�re det
og man ikke g�r det,

antyder det ikke,
at jeres bestr�belser p�

at stoppe handel
med ophavsretligt beskyttet musik,

er u�rlig?

Nej, fordi vi har aldrig
nogensinde kunne

finde et kompromis
med sags�gerne.

De n�gter simpelthen at tale med os,
n�gter at samarbejde

om enhver indsats,
der kunne l�se dette problem.

Nej, fordi du vil aldrig
kunne lave en s�gning,

der vil tilfredsstille dem.

VINTER 2000

Napster accepterer at filtrere
ophavsretligt beskyttet musik

i et fors�g p� at formilde RIAA

Vi havde en hel r�kke computere

dedikeret til vikarer,
der bare sad der,

og fandt p� variationer
p� kunstneres navne,

der skulle blokeres.

S� "Madonna" med �t "N."

S� det var i bund og grund et
Mos-en-muldvarp-spil.

Blokering er slemt.

Skide kaldenavne
s�som Limp Hashbrown,

In'Suck, Flu Fighters,
Pappa Crotch,

Dickseed Chicks,
og Crotch Box Twenty.

Da energien gik

fra at blive brugt p� at g�re
det til en succesfuld tjeneste,

og g�re produktet bedre,

til at fors�ge at spille
dette spil, Mos-en-muldvarp,

var det lidt en forudanelse om,
hvad der var p� vej.

Det var begyndelsen p� enden.

Napster bliver beskudt!

Forh�bentlig kan vi vise dem,
at vi st�tter Napster.

Vi tror p� deres sag.

Og at, dybest set,
musikken er derude.

Jeg mener, de kan ikke slette
alle de MP3-filer, som jeg har

og alle de MP3'er,

som tonsvis og millioner
og millioner af mennesker...

12. FEBRUAR, 2001

Dedikerede online-musikfans

planl�gger m�ske at tilbringe
en lang nat

foran deres computere

for at downloade gratis sange

gennem den popul�re
Napster-hjemmeside.

En f�deral domstol i San Francisco
gjorde det klart i dag,

at tiderne er ved at �ndre sig.

Det har v�ret en dyster uge

for fans af ophavsretkr�nkelse.

Da en f�deral dommer beordrede

den popul�r fildelingstjeneste,
Napster,

til at fjerne millioner af sange

som ejes af de store pladeselskaber.

Pladeselskaber k�mpede med
n�b og kl�er over problemstillingen,

og domstolene var enige.

Det er pladeselskaberne,
der ejer patentet

p� at snyde musikere for penge.

Amerikansk intellektuel ejendomsret

er vores nations
st�rste handelsaktiv.

Vi kan ikke st� med h�nderne
i lommen

mens vores nations aktiver
er i fare eller forkastes

af dem, der vil bruge dem
til deres egen berigelse.

Derfor er dagens beslutning
s� utrolig vigtig.

Nu kan Napster tage en lur.

Jeg vil gerne tilf�je et ord eller to
om Napsters fremtid.

Som mange af jer ved, har vi
udviklet en Napster-tjeneste,

der giver yderligere fordele
til medlemmer af f�llesskabet,

og, vigtigst af alt,
betaler kunstnere.

Jeg er fokuseret p� at bygge
denne endnu bedre tjeneste,

og jeg h�ber stadig, at have den
p� plads i �r.

De nye teknologier,
som vi udvikler, er forbl�ffende.

Jeg h�ber, at ved yderligere
gennemgang

eller efter aftale
med pladeselskaberne,

kan vi finde en m�de at dele dem
med f�llesskabet.

Jeg vil ogs� gerne takke alle
for at v�re s� st�ttende.

Napster virker, fordi folk,
der elsker musik

deler og deltager.

Undervejs har mange mennesker sagt,
at det aldrig ville fungere.

Vi har h�rt,
at vi ikke kunne overleve f�r,

da vi havde 700.000 medlemmer

og da vi havde
17 millioner medlemmer.

I dag har vi mere end
50 millioner medlemmer

og vil finde en m�de at blive ved
med at vokse dette f�llesskab.

Hvis vi arbejder sammen,
ved jeg, at det vil lykkes.

Tak.

Vendepunktet for min
k�rlighedsaff�re,

var efter vi fik et p�bud

og derefter blev genindsat
og derefter fik et p�bud igen.

S� var det slut.

Det var som om, at din
favoritk�reste slog op med dig

og knuste dit hjerte,

og s� kom hun tilbage til dig
og dit hjerte sagde bare,

"Okay, m�ske kan jeg
overse det s�r, hun efterlod."

Og nej, vi afviser dig igen.
Jeg er f�rdig. Farvel.

Det er ligesom, "Det stinker."

Det var det punkt,
hvor jeg inds�,

at det fede, som vi havde lavet,

var egentlig overst�et.

Ritter gik p� grund af alt dette,

og Parker fik vist d�ren

og Shawn Fanning
blev langsomt l�srevet.

Han sad bare ved sit skrivebord

og klimprede p� sin guitar.

Og hvis du gik op til ham

for at stille ham et sp�rgsm�l
eller tale med ham,

blev han bare ved
med at klimpre p� sin guitar.

Og han ville kigge p� dig,
s�dan lidt nysgerrigt,

som om du var et rumv�sen.

Men han ville bare blive ved
med at klimpre p� sin guitar.

Og jeg tror, at det var
hans m�de at h�ndtere det p�.

I det afg�rende �jeblik,

hvor det virkede som om,
at tingene ikke gik godt,

var Fanning p� forsiden
af TIME.

Hvilket i amerikansk kultur,

ligesom er toppen
af offentlig anerkendelse.

Og det hele f�ltes -

Det hele f�ltes falsk.

Jeg tror, at Fanning
nok havde det p� samme m�de.

Det er som om, at han
bare gjorde alt halvhjertet,

og gjorde, hvad han skulle,

og lavede en enorm
m�ngde pressearbejde,

men man kunne se, at virksomheden
var ved at g� op i s�mmene.

Jamen, det der er interessant, er -
Skal jeg bare begynde -

Det m� du meget undskylde. Okay.

Jamen, det der er interessant, er,
at det kommer ikke til at �ndre sig.

Vi vil vedligeholde Napster
i sin nuv�rende form.

M� jeg starte forfra igen?

Undskyld. Jeg bliver ved
med at blande mine ord.

De dage i San Mateo,
det var vores ungdom.

Vi havde en masse energi.
Vi var begejstrede.

Vi var som et lille barn,
der l�b rundt.

Og s� blev vi teenagere

og s� skete retssagen

og vi begyndte at bev�ge os
ind i voksenalderen.

Og der komme disse
voksne mennesker ind.

Og vi begynder at blive �ldre

og da det s� endelig
var t�t p� slutningen,

var det som om, at vi var gamle,
vi var skr�belige.

Det er slutningen,

s� vi lader bare
tiden passere.

Det er s�dan det var.

Og jeg kan huske lige op
til den dag, hvor jeg blev fyret,

t�nkte jeg, "Der m� v�re en chance.

Det er umuligt, at alt dette
bare kan forsvinde."

Og s� kan jeg huske, at jeg var
ude af virksomheden

og stadig talte
med de folk, der var der

og man blev ved med at h�re om
det n�ste Bertelsmann-l�n,

de n�ste pladeselskab-diskussioner.

Og n�r du er v�k fra det,
t�nker du bare,

"�h, I stakler.
Det kommer ikke til at ske."

Men alligevel, m�ske har de ret.

Det er utroligt for mig nu,

hvordan der ikke var
en chance overhovedet,

for at nogen aftale
ville komme i hus.

Det var en meget lang, langsom
nedtur for Napster til sidst.

Og i sidste ende,
at blive lukket ned

fordi filtreringen var ineffektiv

fordi teknologien
ikke var der endnu.

98 komma et eller andet procent
var ikke godt nok.

Dommer kalder Napsters
filtreringsindsats "Skandal�s"

Jeg hedder Ali Aydar,
og jeg sagde,

"Vi er n�dt til at slukke
for fildelingen her.

Vi har aldrig talt om det,
men kan du g�re det?"

Og han sagde,
"Ja, jeg kan g�re det."

Og han forlod lokalet

og han kom tilbage
et par timer senere og sagde,

"Jeg slukkede for alt,
men det virker stadig."

Og vi fandt ud af,
at der var

en masse �bne Nap-servere derude,

som ikke blev kontrolleret
af virksomheden,

som andre mennesker
havde implementeret

og som var rundt omkring i verden,

s� softwareklienten fungerede stadig,

men vi, virksomheden,
havde intet med den at g�re.

I dag, indgav Napster
konkursbeg�ring.

�h, mand, vi m� have skaffet

mere end
hundrede millioner dollars.

Jeg tror ikke, at nogen af os
ved hvor de penge blev af.

Det var s�dan et almindeligt
sp�rgsm�l fra folk,

som var s�dan,

"Hvordan tjener du penge
p� investeringer

i forhold til faktisk at tjene penge
p� en tjeneste?"

Men id�en er, at vi ikke
vil generere nogen indt�gter

f�r vi rent faktisk
kan betale kunstnere.

Og det er sv�rt at komme i tanke om
en opstartsvirksomhed,

der nogensinde har skaffet
et s�dant bel�b,

og er forsvundet lige s� hurtigt.

Som regel, hvis du skaffer
100 millioner dollars

til en opstartsvirksomhed,

har du omkring fem �r at lege med.

Du har masser af tid.

Problemet er, at 80 millioner dollars
kom fra Bertelsmann.

30 millioner dollars r�g sandsynligvis
tilbage til Bertelsmann

p� grund af brugen af alle
deres andre tjenester, ikke?

Ja. B var 15.

Vi gav en million dollars
til Dr. Dre

og en million dollars
til Metallica.

Jeg mener, det er bare vanvittigt.

Det er bare ufatteligt.

I enhver investeringsberegning,

ville du sige,
at den indbetalte kapital er,

lad os sige 115 millioner dollars.

Og s� klarede virksomheden sig
s� d�rligt, at det gik til nul,

s� de tabte penge
var lig 115 millioner dollars.

Men vent.
Der er mere.

I Napsters tilf�lde,

er du nu n�dt til at inkludere
penge til forlig,

der vil flyde ud af Bertelsmann

og alle andre, og Hummer.

Du taler om et hul p�
500 millioner dollars,

m�ske mere,
der fortsatte i �revis,

efter at aktivet blev
beg�ret konkurs.

- Vi tog til...
- Godt g�et.

Ja, tak...

Hold da op, mand.

Jeg lovede, at jeg ikke ville,

men, ja,
og det er Shawns skyld,

s� I ved det.

- Nej.
- Det er lidt vanvittigt.

Men vi tog denne akavede k�retur,
cirka et �r, tror jeg...

Vi t�nkte p�,
at g� til H�jesteret.

Vi fik r�d fra advokater,
om at timingen ikke var rigtig.

At vi burde vente

indtil der var mere af en afg�relse
i retssagen.

Fortryder du det?

Jeg fortryder det nu, ja.

Jeg ville gerne have taget det
til H�jesteret.

Jeg ville gerne have haft
en n�vningesag.

Vi havde aldrig en n�vningesag.

Det der skete i g�r,

er den effektive lukning
af Napster.

Og hvad det vil for�rsage,

er f�dslen af
tusindvis af Napster-afkom.

Og disse b�rn vil
v�re meget bedre avlet.

S� da pladeselskaberne
gik efter Napster,

var det slutningen p� denne form
for ulovlig deling af musik,

denne deling af piratkopieret musik
p� internettet?

Faktisk, overhovedet ikke.

Der er en teori derude om,
at piratkopiering vil blive udryddet,

og ingen vil nogensinde dele
en musikfil.

Men det er virkelig en �nskedr�m,

at kunne kontrollere internettet.

Hvad vi har set fra piratkopiering,
er, at efter Napster,

gik folk over til anden
musikdelingssoftware,

s�som LimeWire eller Morpheus,
Gnutella eller Music City.

Den slags.

En bombe eksploderede og ingen
vidste, hvad fanden der foregik.

Der var ikke noget at g�re.

Jeg er ligeglad med,
hvor mange mennesker vi sags�gte.

Jeg er ligeglad med, hvor effektiv
eller ineffektiv RIAA var,

hvad ang�r visse aspekter af det.

Det ville ikke forsvinde.

Folk vil stadig
downloade gratis.

Det er gratis! Det er gratis.

Det er gratis.
Det er forkert, men det er gratis.

Hvis der er et undernet
af piratkopiering,

s� er det noget,

som vores branche
altid har m�ttet leve med.

Pointen er at holde
kommercielle pirater

ude af markedet,

s�ledes at lovlig handel
kan blomstre.

De sagde, at det var

blot et sp�rgsm�l om, at ophavsret
ville blive ordnet og vedligeholdt

af en kombination
af h�ndh�velse og uddannelse.

Og jeg sagde, jamen, det lyder meget
som krigen mod narkotika, gutter.

Jeg mener, jeg tror ikke,
at det vil virke.

Det gjorde i hvert fald ikke.

Fildelingstjenester muligg�r

ulovlig downloading
af ophavsretligt beskyttede v�rker,

hvilket kan f� dig i problemer
i en fart.

Mange for�ldre bliver
overraskede over at finde ud af,

at disse konsekvenser kan
omfatte retssager

med b�der
og advokatomkostninger,

der koster tusindvis af dollars.

Downloading eller deling af musik
uden tilladelse er ikke okay.

Jeg synes ikke,
at folk stj�ler musik.

Jeg synes, at pladeselskaberne
ikke tilpasser sig teknologi.

Men i stedet for at tilpasse sig

og finde ud af, hvordan man arbejder
med det og bruger det,

s� k�mpede de imod det.

Og de begyndte at sags�ge
deres kunder.

Og jeg tror, at det fremmedgjorde
dem

hvad ang�r b�de offentligheden
og kunstnerne.

Kan du forklare igen,

hvad, hvis noget,
du g�r for at fange tyve?

Jamen, vi har fors�gt at v�re

og, synes jeg, er lykkedes

med at v�re s� ansvarlige
i dette rum

over for de enkelte brugere,
som nogen kunne h�be p�,

fra musikbranchen.

Vi har historisk set v�ret
meget tolerante over for downloadere,

men meget aggressive
hvad ang�r uploadere.

Vi har fors�gt at fokusere
p� distributionswebsteder

med betydelige m�ngder musik.

Jeg synes ikke, at det handler om
at straffe enkeltpersoner.

Jamen, det gjorde de.

De sags�gte over 18.000
almindelige, normale mennesker

og den gennemsnitlige forligsst�rrelse
var omkring 4.000 dollars

fra folk, der ikke rigtig
havde r�d til 4.000 dollars.

S� jeg synes ikke,
at det var et godt tr�k,

is�r fra et PR-perspektiv.

Du f�r ikke dit marked
til at kunne lide dig,

ved at sags�ge dem
for alt hvad de ejer.

Jeg mener, hvad de har gjort,

er, at forvandle en hel
generation af b�rn

til elektronisk Hizbollah,

der hader dem
af ideologiske �rsager.

Jeg mener, jeg kender
en masse mennesker,

der ikke vil k�be musik,
slut f�rdig,

fordi de ikke
vil berige de mennesker.

Og s�dan beh�vede det ikke at v�re.

Musiks tabte �rti: Salget halveret

6,3 milliarder dollars 2009

Gode, h�rdtarbejdende mennesker
blev pludselig fyret

idet st�rre musikbrancher,
hele etager drejede n�glen om.

Jeg husker folk,
der havde arbejdet s� h�rdt,

gjort s�dan et stort stykke arbejde.

Der er ikke l�ngere behov for dem

fordi markedet krymper,

fordi disse mennesker kollapsede
p� grund af deres egen gr�dighed.

Deres chefer, deres direkt�rer,
deres rockstjerne A&R-folk

inds� lige pludselig,
at de havde skovlet

en masse middelm�digt lort

til en flok mennesker,
som de ikke v�rdsatte.

Men nu har folket et valg.

De kan v�lge
og vrage mellem albums.

Nu beh�ver de ikke,

at tage den fra dig
for 22 dollars for en cd.

De kan nu bruge tre dollars

p� de tre sange,
der blev lavet til videoer.

Og alt l�snede sig.

Jamen, det er den perfekte storm igen.

Der er rent faktisk tre sider,
hvis du virkelig t�nker over det.

Gratis er en ret stor komponent.

Korporatisme i Amerika og verden

i kreative virksomheder.

Ikke sandt?

Vivendi i 1,9 milliarder dollars
EMI-aftale

Og nedsk�ringer

af strukturen
i pladeselskaberne.

Hele kernen i argumentet,
er vel,

at der er fantastiske ting
ved moderne teknologi i musik

og der er ting,
der er noget lort.

Og der er fantastiske ting
ved fortiden,

men nogle af de tidligere metoder
m�tte fjernes,

fordi folket kr�vede det.

Deri ligger problemet.

Vi udnyttede ikke muligheden,

men jeg kan ikke se,

hvorfor vi ikke skulle
kunne genvinde den til en vis grad.

Men det vil aldrig blive som det var,
hvor vi kontrollerede alt.

Napster endte,
desv�rre, i denne f�lde.

Og derefter sagde folk
som Steve Jobs,

der var intelligente
og forretningskloge,

"Hvor er talenterne?

Okay, vi hyrer
Napster-folkene."

iTunes i USA havde
en markedsandel p� 84%

i sidste m�ned for al
lovligt downloadet musik.

Det er forbl�ffende.

Jeg tror ikke, at du kan pege

p� nogen digital musiktjeneste,
der eksisterer nu,

der ikke p� en eller anden m�de
m� takke Napster.

Og jeg kan fort�lle dig,

at den f�rste version af iTunes,
der blev udgivet

havde en chokerende lighed med
den U.I. som Napster brugte.

Og jeg tror ikke,
at det var et uheld.

Da vi endelig -
Vi tjente ingen penge p� Napster.

S�, jeg mener, jeg blev efterladt med
en temmelig stor juridisk g�ld.

Som var i det omfang,

at Napster var ligesom
Napster University,

og var faktisk
ikke s� anderledes

end den studieg�ld, som de fleste
b�rn har i den alder.

Sammenlignelig i et vist omfang.

S�, men jeg havde denne juridiske
g�ld,

og Fanning var ikke
meget bedre stillet.

Efter at Napster blev lukket ned,

stiftede Shawn Fanning og jeg
et firma kaldet Snocap,

som var Shawns fors�g p�
at rette op p� rettighedsproblemerne.

Efter at have v�ret
en smule desillusioneret med,

hvordan sagen var g�et,

og den m�de, hvorp� samtalen

eller debatten var foreg�et
p� s�dan et overfladisk niveau,

hoppede jeg med p� denne id� om,
at ville skabe

en selvst�ndig ophavsret-database,

hvor enhver rettighedsindehaver,
selvst�ndig eller p� anden m�de,

kunne registrere deres arbejde.

Og ideen var,
at alt, der ikke var registreret,

kunne deles frit,

indtil nogen kom ind og sagde,
"Dette er mit."

M�let var at fors�ge, at arbejde
tilbage mod en verden,

hvor alt dette interessante,
forskelligartede musik

ville v�re tilg�ngeligt.

Og det var rart
og det gav mening i mit hoved,

men den faktiske mission med
at fors�ge at f� alle

til at investere i s�dan noget
som en mellemmand,

det var en utrolig
udfordrende opgave.

Det der skete var,
at der var en masse begejstring,

og der var
en masse interesse i Snocap,

indtil Steve Jobs kom
med sine aftaler

og iTunes Store.

Ikke fordi, at Snocap
ikke var en god id�,

men fordi branchen
ikke var forberedt.

De f�lte sig meget sikrere
med en enkelt forhandler.

Og da det skete,

kunne man bare se luften g�
ud af d�kkene.

Jeg var s� udbr�ndt.

Faktisk, s� var det en af
de sv�reste tider for mig.

Og s� var jeg lige blevet involveret
i gaming, fordi jeg kunne lide det,

og startede til sidst
en virksomhed forbundet med gaming

og solgte den til EA.

Shawn Fanning tjener endelig
rigtige penge:

Electronic Arts k�ber Rupture
for 30 millioner dollars

Jeg kan personligt virkelig
godt lide dem begge to.

Og jeg synes, at Shawn Fanning

har klaret sig rimelig godt igennem
det.

Jeg tror, at Sean Parker

har det vanskeligt p� m�der,
som jeg godt kan forst�.

Jeg mener, f�rst og fremmest,
han var knust.

Og s� fandt han p�
noget andet, der var fantastisk,

som var Plaxo,

og det fik aldrig muligheden
for at demonstrere den storhed.

Og han var knust igen.

Og s� knyttede han sig selv
til Facebook

og har tjent
en absurd m�ngde penge.

Han fandt faktisk p�,
tror jeg,

nogle af de vigtigste id�er,

der gjorde Facebook til en succes,

mens han boede
i min lejlighed.

Jeg var der.
Jeg s� det ske.

Og nu fors�ger han virkelig
at genopfinde musikbranchen

med Spotify.

Det virker utroligt arkaisk,
at vi er kommet s� langt

og vi begyndte endelig
at finde ud af,

at der er modeller,
s�som Spotify,

modeller som iTunes,
der fungerer,

der er begyndt at genoprette
v�kst i denne branche.

Og selv mens alt dette
er begyndt at klikke,

er der stadig
disse reaktion�re lovgivere,

der tror, at de kan lovgive
problemet v�k.

At de kan vedtage en lov,

der p� en eller anden m�de nok
skal l�se piratkopiering.

Jeg mener, har de ikke l�rt noget

fra de sidste 10 �rs
peer-to-peer-distribution,

der ikke er forbundet
til en bestemt IP-adresse?

Det er fuldst�ndig decentraliseret.

Jeg tror, at det vi har set
i det sidste �rti,

er, at denne krig,

der stort set har kriminaliseret
en hel generation,

er kulturens Vietnam.

Den har v�ret en komplet katastrofe.

Den har ikke opn�et dens m�l,

som b�r v�re at betale kunstnere.

De eneste mennesker, der er
blevet betalt i denne krig

er de advokater, der har f�rt

de stadig voksende retssager
mod personer, der bruger kultur

p� den m�de som teknologi synes at
tilskynde dem til at bruge den p�.

Der er altid denne tankegang,
at formatet

og m�den, hvorp� folk f�r
adgang til kultur

vil �del�gge en branche.

S� folk har en tendens til
at flippe lidt ud,

og ikke helt v�re klar over,

at �ndringen under deres f�dder,
er den m�de, vi lever p�.

Okay, s� er vi klar.

TOM MORELLO OPTR�DER
TIL OCCUPY WALL STREET

Vi lever i en meget ny verden.

Teknologi inden for de sidste 10 �r

har vendt verden p� hovedet.

Kunst og kunstnere kommer til
at starte revolutioner i lande.

Vi har allerede set det
i �r 2011.

Kunst og kunstnere kommer til at
�ndre regeringer.

De kommer til at �ndre
floders retning.

Og det kommer til at ske
gennem flash mobs,

fildeling.

Folk, der voulez-vous-er
halvvejs over hele verden

p� et mikrosekund
p� deres h�ndholdte enhed.

Bytter musik, bytter filer.

Denne spredning af information
i musik,

giver mig h�b

og f�r mig til at sove godt om natten.

I og med,
at jo mere musikken str�mmer,

jo mere informationen str�mmer,

jo mere Wiki l�kker,

jo flere regeringer
vil blive presset

til at blive mere gennemsigtige.

Det vigtigste her,
er, at folk anerkender

at det, som vi g�r,

er, at skabe
grundlaget for fremtiden

p� en meget fundamental m�de.

Jeg mener,
vi bygger fremtiden,

som vi alle m�ske �nsker
eller m�ske ikke �nsker,

afh�ngigt af vores nuv�rende
s�rinteresser.

Og jeg synes, at der skal
en rigtig, elendig forfader til,

for at ville bevare
hans nuv�rende forretningsmodel

p� bekostning
af hans efterkommeres evne

til at forst�
verden omkring dem.

Og hvis du virkelig gerne
vil finde ud af,

hvilken side du er p� her,

s� sp�rg dig selv,

"Hvad vil g�re dig
til en bedre forfader?"

SAN FRANCISCO, CA
Januar 2012

Airtime

Rejsen var ligesom
en rutsjebane eller noget.

Det var ligesom
Pirates of the Caribbean.

Folk var bare...

Underlige, skr�mmende mennesker,
der dukker op foran dig,

og du bev�ger dig
igennem denne ting.

Du er ikke rigtig i kontrol.

Det er som om, at vi er i
en lille bil uden motor

p� toppen af en k�mpe bakke

og vi har al momentum
og inerti i starten,

og resten af vejen

fors�ger vi bare at overleve
p� vej ned ad bakken.

Hvilken analogi
kan du bedst lide?

Den berusede skil�ber eller
Pirates of the Caribbean?

Mand.

Napster-stiftere vender tilbage
med Airtime-opstart

Jeg ved det ikke.

Hvis vi fandt en god analogi
for den oplevelse,

ville jeg v�re imponeret.

Det er en slags...

Jeg f�r lov at v�re Johnny Depp.

Okay.

Hvem er du?

- Jeg ved det ikke.
- Hvem er ellers med i den film?

Jeg havde noget,
jeg virkelig gerne ville sige.

Jeg �delagde lige alt det der.

Nej, men jeg ved ikke engang,
om det var vigtigt.

Hvis jeg havde vidst, hvad det
rent faktisk ville kr�ve,

at l�se de problemer dengang,

havde jeg nok aldrig gjort det.

Det tog den naivitet,

at m�ske var disse problemer,

som vi kunne l�se
p� det tidspunkt.

Selv det at st� op om morgenen
og g� p� arbejde.

Du bliver f�dt ind i verden,
og t�nker,

at du tr�der ind i en branche,
som folk forst�r.

Eller du tr�der ind i en verden,
der er set f�r.

Og sj�ldent v�gner du op
til den erkendelse,

at du er den opdagelsesrejsende.

I de fleste tilf�lde antager du,
at der er noget historie

i det du laver

og is�r n�r du er ung.

N�r du er i den alder
og du finder dig selv

i en ny branche,
det er ny for dig,

antager du, at der m� v�re
nogen derude,

der har svarene.

Og s� v�gner du op og indser,
at svarene er ved at blive skrevet.

Du er pr�cedensen.

Selv om Napster blev lukket ned,
er selve id�en derude.

Folk forst�r den.
Folk nyder den.

S�, for mig, jeg mener,
der var absolut det v�rd,

alle de problemer undervejs.

Jeg synes, at selve teknologien
er temmelig kraftfuld,

og mennesker har vist,
at de elsker det.

S�, jeg tror,
at den altid vil eksistere

uanset hvordan den udvikler sig
eller hvordan den �ndrer sig.

JORDAN RITTER har stiftet
yderligere 3 selskaber.

En af dem blev ogs� sl�et ihjel
af musikbranchen.

ALI AYDAR er adm. direkt�r i Sporcle.

En virksomhed, der er rentabel.

Og aldrig rejste venturekapital.

AARON GUADAMUZ
er en filmmager/animator

med et produktionsselskab
i San Francisco.

BRANDON BARBER
skiftede bits ud med pixels

i gaming-virksomhederne EA,

Zynga, hans eget firma, Lionside,

og nu KIXEYE.

CHRIS PHENNER tog videre til CNET,
Audible.com & Thumbplay.

Han er glad for at minde jer om,

at det oprindelige Napsters
eneste indt�gter,

kom fra hans salg af t-shirts.