All language subtitles for Le.sens.de.la.fete.2017.NORDiC.1080p.BluRay.x264-RAPiDCOWS.da

Måske kunne man sløjfe forretten,
når der nu er cocktail-buffet?

Af prishensyn kunne vi gå direkte til
hovedretten. Vi er jo i den høje ende.

Nej. Det vil jeg ikke sige.
De ligger mere i standardprisklassen.

Men vi kan godt diskutere forretten
og vælge noget lidt lettere.

- Og billigere.
- Lettere.

Angående den fotograf, De foreslog...

Hvis man nu fjerner den hvide kant
på billederne, bliver det så billigere?

- Fjerner kanten?
- Ja.

Det skal jeg nok undersøge.
Men jeg tvivler på det.

Undskyld...

Ja, Adèle?

Ja, men fat dig i korthed... Jeg står
her med nogle besværlige kunder.

Er I ved at læsse af? Er porcelænet
ikke kommet? Hvor er Nabil?

- Siger du det til ham?
- Ja.

Jeg kommer snart, Adèle.

- Beklager.
- Angående blomsterne...

Ja, det bliver nok lidt for dyrt
at vælge orkidéer.

Vi har allerede sænket prisen
flere gange.

- Men jeg prøver gerne igen.
- Det var det, vi ville opnå.

Det er jeg med på, men husk nu på,
at De har valgt et fantastisk lokale-

- midt i Paris, på et luksushotel,
og der kommer 200 gæster.

Det er stort.
Det er et bryllup, ikke en folkefest.

Det forudsætter en vis standard, og vi
kan ikke blive ved med at sænke prisen.

Det føles helt ærligt ikke, som om
De vil hjælpe os med at finde løsninger.

Ikke det? Jeg synes nu ellers,
at jeg har været meget lydhør.

Vi synes ikke,
at De er særlig opfindsom.

Netop. De er ikke særlig opfindsom.

Opfindsom? Okay...

Opfindsom... Nu skal De høre noget,
der er meget opfindsomt.

Vi sløjfer forretten. Jeg synes faktisk,
at det er en rigtig god idé.

Vi sløjfer også hovedretten.
Og nu kommer vi til det opfindsomme.

De beder gæsterne medbringe Tupperware-

- med revne gulerødder,
hårdkogte æg og salater.

De kan bede nogle tage øl med,
og andre kan medbringe sodavand.

- Jeg tror ikke...
- Og jeg har også en idé til pynten.

Min niece kan lave guirlander
i orange og grønt crepepapir.

Dem kan man lægge på bordet
eller klistre på stoleryggen.

- Tag det nu ikke ilde op...
- Jeg har også en idé til desserten.

Det er ikke nødvendigt at have
petitfour. Vi vælger i stedet...

Kompot! Æble og pære,
æble og jordbær, æble og banan.

Den serveres i et bæger med...
Hvad hedder det nu?

- Vafler.
- Ja, og vi serverer det med en øse.

Er det opfindsomt nok?
Ellers har jeg flere forslag-

- hvor vi med garanti ender
i den absolut laveste prisklasse.

Okay.
Vi skal nok tænke over det.

- Undskyld. Jeg lod mig rive lidt med.
- Vi skal nok give besked.

Jeg sender et nyt prisoverslag. Og jeg
undersøger det med den hvide kant.

Jeg ved det ikke. Jeg måtte efterlade
lastbilen i rabatten og vente på Seb.

Men det ved Adèle godt.
Tal nu sammen.

Jeg fik beskeden om tilbuddet, Grégoire.
Navnet er Valerie Laprade, ikke?

Hun kan komme forbi i aften.

Bare rolig, min hustru skal nok skrive
under. Vi holder bare en lille pause.

Det er mig, Nicole.

Jeg har flere ting på hjerte,
men jeg har lige talt med Grégoire.

Salget er næsten bekræftet. Det er
en eller anden pige. Hun kommer i aften.

Jeg er på vej hen til festen.

Politiet har inddraget mit kørekort,
Nabil. Seb henter lastbilen.

Når jeg har hentet min svoger,
kommer jeg.

Så kør dog.

- Hvad er det for en bil?
- Jeg har ikke noget kørekort.

Jeg har ventet i en time.

Har du pyjamas på?

Du er da helt utrolig. Klæder du
ikke om, før du tager på arbejde?

Det er ikke en pyjamas.
Det er en... hybrid.

- Man kan have den på alle steder.
- Det ligner en pyjamas.

- Hold da kæft.
- Rolig.

- Du er for langt ude.
- Vil du have et bryllup uden musik?

- Vi skal have båret champagnen ind.
- Selvfølgelig.

"Selvfølgelig"? I render bare rundt
i jeres latterlige flyverjakker.

De er da pænere
end din grimme jakke.

- Hvad foregår der?
- Jeg smækker hende snart en.

- Kom bare an.
- Adèle, stop nu.

- "Jeg smækker hende en"...
- Hun er altid efter mig.

De har lagt beslag på vareelevatoren.
Har de da førsteprioritet?

- Vi smadrer ryggen på at slæbe tingene.
- Tør nu øjnene!

- Du er så langt ude, din nar.
- Nar? Er jeg en nar?

Hold nu op.

- Jeg er ikke nogen nar.
- Der er ingen, der er en nar.

Få nu styr på tingene og kom i gang.
Vi har travlt.

- Men hvordan?
- Tag elevatoren, Frankie.

Hvis I tager den, smadrer jeg dig.

- Lad dem nu få den.
- Hvorfor blander du dig?

Er jeg da en idiot?

- Gå hjem til din mor og græd.
- Pis af med dig, din narrøv.

Jeg kan ikke acceptere
den opførsel, Adèle.

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Det nytter ikke noget,
at du skændes med alt og alle.

Du kan ikke tale sådan til andre.
Det ved du godt.

Der er altid problemer med bandet.

De tér sig som divaer, men spiller til
bryllupper. Vi er ikke deres lakajer.

Jeg er så træt af det.
Det handler om respekt. Om ære.

Hold op med at tale om respekt og ære.
DJ Fab skulle have været her.

Han er syg,
så James er kommet i stedet.

Vi ved godt, at han er lidt speciel.
Men hvad gør vi nu?

- Vi tilpasser os.
- Vi tilpasser os og tager det roligt.

Du skal være et godt eksempel
for de andre. Du er min stedfortræder.

Du sagde, at du ville have mere ansvar.
At du ville klare en fest helt selv.

Tror du, at jeg vil lade dig gøre det,
når jeg kommer og hører dig tale sådan?

"Pis af med dig, din narrøv."
Er det sådan, du vil repræsentere mig?

- Hører du, hvad jeg siger?
- Ja, ja.

- Hvis du vil avancere, må du ændre dig.
- Ja, du er rimelig vulgær.

Luk røven, din idiot!

Meget bedre. En klar forbedring.
Du er virkelig på rette spor.

Intet kan erstatte den analoge
filmrulle. Teksturen, dybden...

Digitalfilm er hurtigere,
men der er ulemper...

- Er det dig i aften?
- Nej, jeg skal købe slottet.

Meget morsomt.
Han er morsom, ikke?

Vent. I skal møde Bastien.

Han går i niende, og han er i praktik
hos mig i denne uge.

- De to er tjenere.
- Overtjenere, om jeg må bede.

- Det er Seb og Henri.
- Hej.

Jeg havde glemt,
hvor irriterende han er.

I denne branche skal man være udadvendt.
Det er derfor, folk kan lide mig.

Når du hilser på folk, så sig
deres navn. Det elsker folk.

- Tre i baren og fire ved buffeten.
- Seb i baren.

- Moustache kunne ikke i dag.
- Okay. Henri og Nico indenfor.

Roshan og hjælperen vasker op.

- Jeg har ikke set Patrice.
- Heller ikke jeg.

Vi ved ikke, om Patrice er her.

Han siger altid det,
vi allerede godt ved.

Det er tallerkenservering,
så vi sætter Julien og Patrice på.

Vi mangler også Mirko.
Jeg ved aldrig, om han kommer eller ej.

- Han er her.
- Ja, men Adèle sendte ham hjem.

Nabil, vil du lige hente Adèle?

Tænkte du: "Jeg skriger ham da
bare lige ind i øret"?

Han har lige beskadiget mit øre.

- Er alt okay?
- Ja.

Adèle!

Han er jo helt umulig.

Opvaskerne er virkelig søde.
Nu skal jeg præsentere dig.

- Han hedder Roshan.
- Goddag, Roshan.

Og hvad er det nu, du hedder?

- Kathirkamanathanpillai.
- Du kan bare nøjes med "goddag".

Goddag, Kathirkamanathanpillai.

Vi skal have stillet tingene op.

Du sluger ordene lidt,
når du siger "goddag".

- Prøv at sige "grød".
- Brød.

Fotografen er ven med chefen.
Han er lidt mærkelig.

- Hvem er ham med fjerkosten på hovedet?
- Det er måske hans søn.

- Ja?
- Har du sendt Mirko hjem?

Ja.
De skrev i sms'en "fritag Mirko".

Nej, jeg skrev "tag Mirko".

Jeg sendte ham hjem,
fordi De skrev "fritag Mirko". Se selv.

Hvorfor skrev den det?
Det var ikke det, jeg mente.

- Der stod "fritag Mirko".
- Ja, det kan jeg godt se.

- Mobilen ændrer i mine sms'er.
- Vi forstår Dem sjældent.

De skrev engang:
"Skøn massage, Seb."

Det er stavekontrollens skyld,
og jeg kan ikke finde nogen tegnsætning.

Jeg kan kun finde de der latterlige
ansigter med tunger... og solbriller.

- Smileys.
- Netop.

Mirko er en særling. Han svarer aldrig
og dukker altid op i sidste øjeblik.

- Nu mangler vi en tjener.
- Ja.

De har jo sagt, at jeg skal tage
initiativ. Være selvstændig.

- Så jeg har ringet efter en afløser.
- Fint. Sig til, når han kommer.

Fint.
Han vil kun arbejde hvidt.

- Jeg laver sjov. De skulle se Dem selv.
- Virkelig morsomt.

- Så du ham, Josiane?
- Hun gør det hele tiden.

Josiane...

Hvad er der galt, Josiane?
Vi skulle jo ses i går?

Jeg vil ikke mere.

- Laver du sjov?
- Ser jeg ud, som om det er for sjov?

- Hvad er der galt?
- Jeg har sagt det så tit.

Jeg er træt af det.
Jeg har brug for luft.

Du ved, hvad jeg føler for dig.
Jeg gør mit bedste.

Nej, du gør ingenting,
så sig ikke, at du gør dit bedste.

Jeg forsøger at finde
det rette tidspunkt at tale med hende.

Det er så nemt for dig. En dag med
hende og en med mig. Hvad med mig?

Sig til,
hvis du får talt med hende en dag.

Du kan jo sende en sms.
Det er du jo så god til.

Alt var gjort klar. Bordet var dækket,
buffeten var sat frem.

Festen skal i gang,
og hvad ser vi så?

- Pust.
- Jeg er ved at fortælle en historie.

Hvad ser vi så?

- Hvem holdt de fest for?
- Det aner jeg ikke.

- Til en hund.
- Hvad mener du?

Man holder fest "for en hund",
ikke "til en hund". Det er noget vrøvl.

- Er du med?
- Ja, og der stod vi...

- Skal vi klædes ud?
- Der er parykker og det hele.

Uanset hvad Max siger,
tager jeg ikke en paryk på.

Rolig nu.
Jeg skal nok tale med ham.

Ja, gør det, fordi det der...

Henri, vi regner med,
at du taler med ham.

Nu tryller jeg en person frem,
som kan tage strøm på alle.

Er I klar?
Tre, to, en...

En strømer!

Hvor langt er I?
Hvorfor kommer du altid for sent?

Jeg har været på arbejde,
og landmændene har barrikaderet vejene-

- så der var kø på A15 ved Franconville
i retning mod Montigny...

Så nu får vi så en trafikmelding?

- Nico vil sige noget til Dem, Max.
- Ja?

- Nej, det var Henri.
- Spyt ud, Henri.

- Hej, Max...
- Hej.

Vi har talt om...
Det er ikke helt fastlagt...

- I har diskuteret noget.
- Og vi er stort set enige.

I forhold til...
Når vi skal...

- Kom nu. Sig det.
- Ja, ja. Vent nu lidt.

I forhold til...

I det store hele er alt i orden.

- Men...
- Men?

- Så der er altså ikke noget?
- Nej.

Gennemtænk, hvad du vil sige først.

Nå, vi skal se at komme i gang.
Sig til, hvis du kommer i tanke om det.

Flot.
Han forstod garanteret din besked.

Det var det forkerte tidspunkt.
Jeg kender Max.

- Det var det forkerte tidspunkt.
- Pas på gentagelser.

Stop. Stop. Stop.
Det er en gentagelse.

Følg muren.
Kan du se noget vand?

- Ja, her er masser af vand.
- Jeg er lige her.

Helt ærligt, jeg sagde jo,
at du skulle være nybarberet?

Jeg har ingen barbermaskine, så jeg
lånte min onkels. Jeg har tøjet med.

Samy, jeg sendte en fyr hjem,
så du kunne få det her job. Stram nu op.

Jeg er her nu. Fortæl mig, hvad jeg
skal gøre, og hvad jeg får for det.

- I aften skal du være en ekstra.
- Tak.

Er du helt væk?
"Ekstra" betyder "ekstrapersonale".

- Jeg troede...
- Ti nu bare stille.

Hvis du gør det godt,
bliver du måske en fast del af teamet.

Hvad for et team?

Okay. Hvad får jeg for det?

Det første halve år
skal du arbejde gratis.

- Sikke et fjæs! 100 euro per aften.
- Det er jo fint.

- Gå nu ind og barber dig.
- Tak, Adèle.

Det er mig igen, Nicole.
Ring til mig. Det er vigtigt.

Der er ikke plads til flere beskeder...

Vi har et stort problem.
Navnene på bordene er forkerte.

- Er det et stort problem?
- Ja.

De er opkaldt efter Garys eller Ajars
romaner, bortset fra bord 12.

- Det hedder "Le Voyageur Imprudent".
- Og?

Den er skrevet af Barjavel.

Og hvad så? Der er Gary, Ajar
og Barjavel. Så er der tre forfattere.

- Nej, Gary brugte Ajar som pseudonym.
- Ja tak, jeg er ikke komplet idiot.

Uanset hvad er vi nødt til at ændre det.

- Indgangen er der.
- Det er børnebordet. Folk er ligeglade.

Jeg er ikke ligeglad.
Det er ikke spor konsekvent.

Ret det,
hvis det er så vigtigt for dig.

Og fokusér så på andre ting.
Det er bare mit forslag.

- Føles det godt?
- Ja.

- Nu har vi fået løst et stort problem.
- Ja.

Skønt.

Det er, fordi Ajar og...
Det var derfor, at jeg...

Han udtrykker sig
mere og mere klart.

Alle bryllupper er forskellige.

Alle lokaler er forskellige. Det handler
om at finde den rette placering.

Det er ikke helt ligetil.
Det kræver erfaring.

- Man skal have næse for det.
- Er det dig, der går og stinker?

- Her stinker af karamel.
- Det er kandiseret æble-smag.

- Sig goddag til Max.
- Goddag, Max.

Se, hvad de laver derinde
og kom så tilbage.

- Min praktikant.
- Det er sødt af dig. Han ser sjov ud.

Jeg må tale med dig.
Det er drøjt lige nu.

- Lige nu?
- Ja. Hvis du kan skaffe arbejde...

- Er det her da ikke arbejde?
- Jo. Det er kun dig, der hyrer mig.

- En dag er jeg væk.
- Hvad mener du?

Det er bare en talemåde.
Hvordan har din mor det?

- Dårligt. Hun bor hos mig nu.
- Det vidste jeg ikke.

- Hun kan ikke længere gå.
- Trist.

Ved du, hvad hun sagde forleden?
"Hvem Max"? Hukommelsen svigter...

- Gør den? Hvor gammel er det, hun er?
- 96.

- Hun har haft et godt liv.
- Så nu er det på tide at dø?

Nej, det siger jeg ikke.
Jeg må videre, Guy.

Hvorfor står I bare der og glor?
Tag dog trapperne.

- Jamen det tager lang tid.
- Det vil jeg da blæse på.

Bernard, er den der jordbærtærte
på menuen?

- Hvilken jordbærtærte?
- Jeg stopper dig bare der.

Jeg vil ikke puste fødselsdagslys ud
på en tærte, men det var en sød tanke.

Åh, det er min kokkeelev,
der øver sig.

Jeg anede ikke,
at du havde fødselsdag. Tillykke.

Ingen kindkys. Så undrer folk sig
bare over, hvorfor du gør det.

Undskyld.
Men tillykke med fødselsdagen.

Hold op med at sige "fødselsdag".

- Hvordan er det, du ser ud?
- Jeg ser vel ud som en tjener.

- Kom nu.
- Sådan så de ud på Buffalo Grill.

- Du kan ikke have krøllet skjorte på.
- Hold nu op. Du stresser mig.

- Hvad vil han spørge mig om?
- Han stiller bare et par spørgsmål.

Jeg har sagt, at du har serveret før,
så spil med på den.

- Stille.
- Jeg har ikke sagt noget.

Jeg kan ikke ansætte flere.
Skaf en medhjælper.

Det er Samy, som skal afløse Mirko.

- Monsieur Angeli. Eller Max.
- Adèle siger, at De er erfaren tjener.

- Ja, jeg arbejder i en ruf.
- Hvad mener De?

- Har De arbejdet i fastfood-branchen?
- Netop.

Hvor?

- Oftere på restauranter end hjemme.
- Hjemme?

Kan De udbene en søtunge?
En bars?

- En bars?
- En havkat?

Jeg har engang haft en kat, men...

- Uanset hvad er det kød i aften.
- Ja. Bed Patrice holde øje med ham.

Jeg synes ikke om bakkenbarterne.
Og man sover ikke i sin skjorte.

Det har jeg sagt til ham.

Josiane siger,
kunden er her om fem minutter.

Allerede?
Roshan, kom med mig.

Ved du ikke engang,
at en havkat er en fisk?

Åh, jeg forstod heller ikke,
hvorfor han talte om katte.

Det er ligesom søtunge og bars.
Det er en fisk.

Er en bars en fisk?

Jeg skal tale med kunden.
Hent mig efter fem minutter.

- Hvad skal jeg sige?
- Bare find på en undskyldning.

Du skal generelt bare hente mig,
når du ser mig sammen med ham-

- for ellers slipper jeg aldrig væk.
Han er nemlig lidt... Fem minutter.

- Goddag, Pierre. Tillykke.
- Hvorfor skal det lige være i dag?

- Hvad?
- Hvad er klokken?

Fem. Men alt er under kontrol.

Stille. Jeg taler i telefon.

- Hold mig opdateret. Vi tales ved.
- Er der problemer?

Mine svigerforældre er forsinkede
på grund af landmændene.

Ja, der er kø på A15,
men det bliver vist bedre senere hen...

Tak, jeg har ikke brug for
en trafikmelding.

- Er det blomsterdekorationerne?
- Ja.

Det var ikke lige det,
jeg havde forventet.

- Jeg gjorde, som De skrev i brevet.
- Har jeg skrevet et brev?

- Ja, De skrev, hvor vigtig timing er.
- Det var en mail.

- Nej. Eller jo... det var en e-mail.
- Ja. Det er ikke et brev.

Min tale bliver lidt længere, end jeg
sagde. Det må køkkenet tage højde for.

Er det Deres tale? Er De sikker på,
at det ikke er Deres memoirer?

- Den skal indgå i planlægningen.
- Naturligvis.

Jeg taler med bandet om
at finde et godt tidspunkt til den-

- selvom timingen kan være udfordret,
som De også skrev i Deres...

... brev eller e-mail.

Mail. De lytter slet ikke til mig.

Hvor er det skønt, at du er
på arbejde i aften. Du er så sød.

- Hvad sker der? Er det Fab?
- Ja.

Eller nej.
Der er sket en lille ændring.

Det er James... Fab kunne ikke,
så James spiller i stedet.

James? Laver De sjov?
De anbefalede Fab.

Jeg ringede til ham og bestilte
Fab Live Band DJ+4.

Det her er helt det samme.
De arbejder sammen.

Han hedder James Five Star Band 4.

Jeg kan ikke høre noget!

Han er skræmmende. Det skulle
være afdæmpet, chikt og elegant.

Ja, men James er også meget afdæmpet.

Er De klar over, hvor længe
jeg har planlagt det her bryllup?

Det skal ikke være vulgært. Ingen
ballondans eller viften med servietter.

Viften med servietter?
Sådan er han slet ikke.

Hvorfor har jeg ikke fået
noget at vide om det her?

- Monsieur Max?
- Jeg er optaget.

- Jeg kan ikke finde på en undskyldning.
- Nej? Hav mig undskyldt.

Jeg har ventet i en evighed.
Jeg sagde fem minutter. Hvad laver du?

- Jeg kunne ikke finde på noget.
- Tydeligvis.

James Live Band!

Hallo? Hold op med det skrigeri.

- Jeg varmer bare stemmen op.
- Den er jo snart glohed.

Husk på, at i aften skal det være
afdæmpet, chikt og behageligt.

- Behageligt?
- Ja.

Undskyld?

- Utroligt.
- Det er godt nok længe siden.

Hvor længe er det siden?
To år. Til marts.

Den 17. marts er det to år siden.

Er De i familie med Pierre?

- Ja, en lille smule.
- Utroligt!

De forsvandt pludselig,
og så hørte vi aldrig fra Dem igen.

Det var lige efter skolerejsen til...

- Edinburgh.
- Ja, netop.

Jeg forsøgte at kontakte Dem...

- Forsøgte De at kontakte mig?
- Ja.

Det gik så mange rygter. Kan De
huske Blasco? Matematiklæreren?

Hun fortalte, at hun havde set Dem
i et indkøbscenter iført pyjamasbukser.

Mig iført pyjamasbukser?
Folk er jo tossede.

Nej, det var ikke mig.
Jeg skiftede bare skoledistrikt.

Så det var altså ikke mig.

Julien? Julien?

- Ja?
- Vil du lige hjælpe mig med brevet?

Vent på mig ovre ved døren.

Han er fra Pakistan.

Har du ikke skiftet?
Vi skal jo fotograferes. Goddag.

Goddag. Julien.
Jeg er i familie med Pierre.

Hvad fanden er det her?

- Skynd dig nu, skat.
- Ja.

Julien?

Hun forsøgte at kontakte mig.

To minutter...

Kan vi lige tale sammen?

Helt ærligt...

Er der slet ikke noget her,
der generer jeres øjne?

Det er altså virkelig let.

Mangler der en?

- Det er pænest, når afstanden er ens.
- Ja.

- Sæt dem med samme afstand.
- Jeg har jo sagt, man ikke skal svare.

Det er en fælde, når han spørger: "Er
der ikke noget, der generer jeres øjne?"

Det er fint.
Meget harmonisk.

Undskyld,
men jeg må varme stemmen op.

- Er det italiensk?
- Ja.

Nå, det lyder som det rene volapyk.
Jeg kan italiensk.

Det er en blanding af dialekter. Der
er Abruzzodialekt fra bjergområderne...

- Det var ikke italiensk.
- Nej.

Jeg er ikke tilfreds med denne ændring,
og hvor er storskærmen?

- Hvor er den?
- Vent lidt...

Jamen den indgår jo ikke i tilbuddet.

Jeg bestilte jo ellers
Fab Live Band DJ+4 med storskærm.

Storskærmen er med i James Live
Band DJ+4. Så skulle De have valgt det.

- Så det er altså min fejl?
- Nej.

Nu siger jeg noget i parentes. Det her
skal være afdæmpet, chikt og elegant.

- Og behageligt.
- Må jeg lige afslutte parentesen?

Ja. Jeg passer musikken,
ikke parenteserne.

Det her er mit bryllup.
Jeg vil ikke have nogen julelege.

Ingen stoledans
og ingen viften med servietter.

- Sådan noget laver vi slet ikke.
- Super.

Jeg fandt Deres brochurer på bordene.

- Kan De lide dem?
- Tja... Gider De at fjerne dem?

Der er lidt for meget
"mig, mig, mig" over dem, ikke?

- Er De med?
- Naturligvis.

Fint. Og De sætter storskærmen op?
Og væk med det her møg?

- Det er ikke møg.
- Jo. Mange tak.

- Hvad laver du, Patrice?
- Tjekker faklerne.

Ja, han tjekker faklerne.

- Vi er klar, Max.
- Fint.

Kør varmeskabene ud, Adèle.
Er alt okay, Nabil?

Så kører vi varmeskabene ud.
Afgang!

Det er derude, det foregår, Roshan.

Okay, varmeskabene er på vej.

Utroligt! Kan du ikke se, at du står i
vejen? Det er altid det samme med dig.

Rolig nu.
Jeg er ved at finde et godt sted at stå.

Du står i vejen.
Flyt dig nu for hulen!

Hov, hov...

Seriøst...

Tro ikke på alt, hvad du ser.
Hun bliver nervøs, når hun ser mig.

Jeg tror ingenting.
Jeg har en anden livsfilosofi.

- Hvad hørte du lige før?
- "Kan du ikke se, du står i vejen?"

"Flyt dig nu for hulen!
Og tag din stinkende e-cigaret med."

"Lortefotograf!
Brug dog indersiden af hovedet!"

- Det sagde hun ikke.
- Nej, men det var noget i den stil.

Jeg sagde bare det,
der faldt mig ind.

Det var stort set det, hun sagde.

Ja, stort set. Jeg tager den her,
og du tager... resten.

Bernard, stil dem hellere på køl.

Hvad sker der?
Frankie!

- Hvad sker der?
- Kortslutning. Bandets fejl.

- Det er bandets fejl.
- Vi tjekker elskabet, Patrice.

Nej, Patrice bliver her.
Vi har brug for en, som...

- Alt skal jo...
- Jeg går med dig, Josiane.

- Det er propperne, der er gået.
- Tak, Nabil.

James? James!

Hvis vi skal undgå kortslutning,
må vi lave et system.

Jeg giver signal, når varmeskabene
er tændt. Så kan du bede folk sætte sig.

Perfekt.
Så kan vi koordinere tingene indbyrdes.

- Det var tanken.
- Men jeg stemmer for en omvendt model.

Jeg giver signal, når jeg beder folk
sætte sig, fordi jeg har en setliste.

I køkkenet følger vi en protokol.

Når maden er klar, skal den serveres.

Du bliver altså nødt til at forstå,
at underholdning er ren videnskab.

Ren videnskab?
Det er det rene ingenting!

Du lyder som en astrofysiker. Du redder
ingen liv ved at få folk til at danse.

- Jeg kan ikke bare afbryde en setliste.
- Jeg vil blæse på din setliste.

Hvis varmeskabene er tændt, sætter du
en sjæler på og beder folk sætte sig!

Det kan jeg ikke!

- Hvad går der af dem alle sammen?
- James?

James! Etienne!

- Hvad?
- Der er en dame, der spørger efter dig.

Det stopper aldrig...

Du må ikke kalde mig Etienne offentligt.
Jeg foretrækker James.

- Goddag, madame.
- Goddag.

- Er De DJ Fab?
- På en måde, ja.

- Jeg er moderen.
- Skønt. Hvad kan jeg gøre for Dem?

- Gav min søn Dem min sangliste?
- Nej, ikke endnu. Men det løser vi.

Jeg glemte nemlig
at skrive Patachou på.

- Patachou?
- Ja.

Må jeg lige se Deres liste?
Mange tak.

- Léo Ferré kender jeg.
- Det skal først være sent på aftenen.

De skal første spille lidt
Jean Sablon og Félix Mayol.

- De kender vel Félix Mayol?
- Måske ikke lige ham.

- Men vi har mange førkrigs-sangere.
- Men ikke ham?

- Nej, men vi skal nok finde ham.
- Jeg har taget et kassettebånd med.

De har vel en båndoptager?

- Har vi taget båndoptageren med?
- Ja.

- Naturligvis.
- Jeg stoler på Dem. Tak, DJ Fab.

James...
Men det er fint nok...

Det her er stærke sager...

Den skal op på første sal.

Flyt jer lidt, så jeg kan se noget.

Ikke dårligt.
Var det Samy?

- Samy?
- Ja.

- Hent flûtene.
- Flûtene?

- Hvad laver de?
- Fisk. Men det virker helt kuk-kuk.

- Hvad laver han?
- Han leger fugl.

- Hvad laver du?
- Henter fløjterne.

Kom nu.

Hvad laver du med Patrice?
Du nyder virkelig din frihed, hva'?

- Morer du dig?
- Ja.

Gør du det for at straffe mig?

Ja, det er superflot.

Nej! Jeg vil ikke have en olding
med på billedet.

- Det er min mor. Flyt dig lidt, mor.
- Ja, flyt dig lidt, mor.

Så fortsætter vi.
Superflot.

Supergodt.
Nej, det der går ikke.

- Jeg er hans mor.
- Herligt.

I dag skal De bare være mor, og jeg
er fotograf. De får alt at se senere.

I flere varianter.
Måske endda som køleskabsmagnet.

Jeg sagde det pænt.
Gå lidt væk.

- Den der tager jeg.
- Dumme Josiane.

- Den stinker af candyfloss.
- Stop!

Tidligere fik tjenerne det samme
at spise som gæsterne.

Jeg hader, når folk hiver mobilen frem.
Forstyrrer jeg da dem i deres arbejde?

Du skal skrive, hvad du lavede, inden du
kom til Frankrig. Havde du et arbejde?

Jeg spillede i et band på Sri Lanka. Jeg
havde et band med de andre opvaskere.

Det er ikke noget problem...

- Hvad er det?
- Det er mad.

- Hvor er Adèle?
- Det ved jeg ikke.

I skal ikke spise noget af det.
Nu bliver jeg snart rigtig vred.

Jeg hader folk,
der tager billeder med deres mobiler.

- Forstår du det, Bastien?
- Det er der jo mange, der gør.

Det vil jeg blæse på.
Helt og aldeles.

Har du hørt om den nye retstavning?
De vil fjerne cirkumfleksen.

Held og lykke til alle,
der hedder Jérôme.

Han er ikke rigtig klog.

- Har du fået noget at spise?
- Ja.

- De har ringet til...
- Nicole.

Nicole, jeg ved ikke,
om du fik min besked tidligere.

Der opstod nemlig et problem.

Men...
Hvorfor svarer du ikke?

Når du ser, at det er mig,
lader du den nok bare ringe.

Jeg ved ikke, hvordan man laver
"skjult nummer", men vi må tale sammen.

- Ja, Roshan?
- Jeg ville bare sige...

- Sig det nu bare. Jeg taler i...
- Tillykke med fødselsdagen.

- Det er først i morgen. Hvad vil du?
- Jeg skal flytte på tirsdag.

- Må jeg låne lastbilen?
- Naturligvis.

Beskeden kunne ikke gemmes.
Beskeden slettes.

- Du har vist mere på hjerte?
- De er stadig ung.

- Hvor gammel er De? 40-45 år?
- Helt sikkert. Sig nu bare frem.

- Må jeg få fri på tirsdag?
- Tirsdag? Naturligvis.

- Jeg skal flytte og...
- Ja, det har jeg forstået.

Hold op med det der.

Det står skrevet sort på hvidt.
Vi skal have samme mad som gæsterne.

Hvis du ikke var dumpet i tredje,
ville du kunne læse.

Rolig nu.
Kom her, Adèle.

De skal have det samme som gæsterne.
Det står ganske rigtigt i kontrakten.

- Det er en gråzone, så jeg...
- Lad ham nu være.

Det er nok nu.
Adèle...

Se selv!

Adèle?
Husk drikkevarerne.

Husk nu på, at vi er på et slot
fra det 16. århundrede.

Så her er kun
en begrænset mængde strøm.

Da det blev bygget, indtænkte man ikke
strøm til spotlight og højtaleranlæg.

Vi kan ikke alle bruge strøm samtidig.

Vi må samarbejde og kommunikere.

Vi må deles,
så strømmen ikke går igen.

Og jeg vil også gerne have,
at vi undgår gnidninger.

Vi må alle bevare roen.

Som jeg altid siger, så er jeres adfærd
og høflighed vores ansigt udadtil.

Vi har 200 gæster i aften.
200 dommere.

Vi har en vigtig kunde,
som har hyret os til sit bryllup.

Vis ham, at han har valgt rigtigt.
Jeg stoler på, at I vil sørge for-

- at det bliver en vellykket aften.
Spørgsmål?

- Kom nu, Henri.
- Nej, det er...

- Det er et godt tidspunkt nu.
- Jeg lytter, Henri.

- Kom nu.
- Sig det nu.

Det var et fint spørgsmål.
Andre spørgsmål?

- Behøver vi at have det her tøj på?
- Det værste er parykkerne.

- De er uhygiejniske.
- Og de klør.

Vi kan ikke holde ud at have dem på
en hel aften.

De hører jo med til kostumet. De
skal i al fald blive på til desserten.

- I får jo 47 euro ekstra for det.
- Jamen problemet er, at de stinker.

Det er svært at servere
i det her latterlige tøj.

- Vi kommer til at svede som svin.
- Det var det, jeg ville sige.

- Det var slemt nok forrige gang.
- 47 euro er da fint for en paryk.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal
formulere det, så alle forstår det.

Hvis man ikke vil have kostumet på,
er det helt i orden.

Det er helt i orden. Så går man bare ud
og skifter og tager hjem igen.

Resten gør sig klar til at tage imod
gæsterne om fem minutter. Iført paryk.

Afgang!

Henri, den paryk er da flot.

- Ja, det er faktisk en god idé.
- Ja, ikke?

Kom nu, alle sammen.

- Det er til at fylde op med.
- Naturligvis.

Jeg blander kortene
og spreder dem ud...

- Hvad hedder du?
- Benjamin.

Tag et hvilket som helst kort.

- Efterlader ham der noget til gæsterne?
- Undskyld?

- Lækkert...
- Jeg håber, at De har nok.

Monsieur Max?

- De må lige komme angående det der.
- Naturligvis.

- Undskyld. Jeg ordner det.
- Tak.

Var det godt nok?
Jeg kunne ikke finde på en undskyldning.

Det skal nok lykkes dig.

Gå ud og spørg til foie gras'en.

Har du ikke noget bedre at tage dig til
end at tømme buffeten?

- Jeg har knap fået noget.
- Pas nu dit arbejde.

- Jeg kan ikke finde et sted at stå.
- Så derfor spiser du i stedet? Logisk.

- Jeg tog én.
- Kom nu i gang med dit arbejde.

Tag en habitjakke på,
så du ser præsentabel ud.

- Foie gras'en er ikke stegt...
- Jeg bad dig ikke spørge om noget.

- Den er bare lunet lidt.
- Jeg har ikke bedt ham spørge.

- Jeg skulle jo spørge i køkkenet.
- Ja. Hvad sagde de?

- Den er bare lunet.
- Perfekt. Kom.

Kom her.

- Tag mit fad. Jeg må ud i køkkenet.
- Undskyld?

Undskyld.

- En petitfour?
- Ja tak.

Hvad skal man nu vælge?
Hvad er der i den røde?

Tag Dem endelig god tid.
Jeg kommer straks tilbage.

- Pierre?
- Héléna?

- Du har vel en forklaring?
- Ja, det var et uheld.

Jeg stødte ind i en mand, og så røg
telefonen på gulvet. Spørg ham.

Jeg går ud og ser, hvad de laver.
Jeg kommer tilbage om lidt.

Hvad skal jeg sige til kunden?

Spørg ham om magneterne.

Hvis vi ikke bestiller dem
inden klokken 22, får vi dem slet ikke.

Guy?
Vi har kendt hinanden længe.

- Ja.
- Vi er venner.

Kan du huske, hvad du sagde tidligere?
"Det er kun dig, der hyrer mig."

- Det passer.
- Overvej det lige: "Kun dig".

- Jeg er med.
- Fint.

Husk nu at være høflig. Pædagogisk.
Og tag billeder. Det er dit arbejde.

Jeg vil ikke have flere klager
over dig i aften. Vel?

Alt i orden.

Og skift tøj igen.
Den jakke var en dårlig idé.

- Det var din idé.
- Ja, men den er helt forkert.

- Godt, fordi den er lidt...
- Er det praktikantens? Giv ham den.

Nej, den kan jeg ikke.

Nu er der en klokke, der ringer.
Jeg skal nok spille den.

Har De Gaston Ouvrard?

Ja, han er fantastisk.
Ham spiller jeg efter Patachou.

- Kom lige.
- Ja. Undskyld...

Jeg har glemt noget vigtigt,
nemlig takketalen.

Før hovedretten, når jeg giver tegn,
tager De mikrofonen og siger:

"Jeg vil gerne takke en,
som virkelig har bidraget til i aften."

"Uden ham ville denne aften
ikke have været mulig."

Er De med?
Improvisér, men ikke for meget.

Dæmpet lys, fængende musik,
gæsterne rejser sig...

Og så vifter jeg med servietten.

- Det var for sjov.
- Ja...

Lytter De? Så siger De:
"Det er takket være Pierre."

"Takket være Pierre."

- Men hvem er Pierre?
- Det er mig.

Der er han jo!

- Har De "Le Chapeau de Zozo"?
- Nej.

- Goddag.
- Goddag. Jeg er i familie med Pierre.

Har alle hilst på hinanden?
Så er vi klar.

En, to, tre. Fint!
Tak.

- Jeg ved godt, hvad du vil sige.
- Det har du ingen anelse om.

Hør her. Hun er en tidligere kollega.
Historielærer.

Hvordan definerer du "arbejde"?

Jeg mødte hende igen i dag,
da jeg dækkede bordene.

Jeg fik et chok.
Mit hjerte hamrede.

Har du bemærket hendes hvide kjole?

Ja...

Når du siger sådan noget...
Jeg holder af dig-

- men hvorfor er jeg endnu stadig
dum nok til at hjælpe dig?

Det kan du ikke sige.
Det er redundant.

"Endnu stadig" er en pleonasme. Det
er som at sige "fra og med herefter".

Nå da! Fra og med herefter
har du to muligheder:

Enten tager du lakajkostumet på,
inklusive paryk, og begynder at arbejde.

Eller også tager du din pyjamas på
og tager hjem til dit lillebitte hus.

- Endnu en pleonasme. "Lillebitte".
- Ja...

- To valgmuligheder. Sig frem.
- Vil du lige gentage dem?

Jeg har ledt efter Dem overalt.
Vi har et problem. Det er akut.

Jeg vælger mulighed nummer to.
Jeg tager hjem.

Fint. Den vej!

Kan du spille?
Nej.

Det er et mareridt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Stakkels Titi.
Jeg har aldrig set ham sådan før.

- Hvordan føles det?
- Som om jeg har en jernstang i maven.

Kan du mon lave noget lyd?
Altså musikalsk?

Jeg har det fint, når jeg ligger ned.
Når jeg rejser mig, gør det ondt.

Han kan ikke spille sådan.

Ballon-og fyrværkerifolkene...
Alle, der spiste lam, er syge.

Personalemaden var fin nok.
Det er der ingen tvivl om.

Korpigen spiser økologisk, og bassisten
er vegetar. Men én bassist er ikke nok.

Så må du spille plader og få dem
til at mime til. Vi tilpasser os.

Undersøgelsen viser,
at kølebilen var koblet fra.

- Kødet er uspiseligt.
- For fanden da!

- Vi har et stort problem.
- Der er en, der har trukket stikket ud.

Og denne barbermaskine
var sat i stikket.

Det kunne godt minde om sabotage.
Lammet fik dem ned med nakken.

Jeg har tjekket det.
Kødet kan ikke bruges.

Vi må alle være oppe på dupperne.
Der kan jo være tale om madforgiftning.

Hvad gør vi?
Hvad skal vi servere for dem?

- Der er De. Går det godt?
- Det går strygende.

- Så kan vi vel godt gå til bords?
- Ja.

Alt i orden.

Vi giver dem butterdejssnitter.
Vi skynder os at tø dem op.

Vi køber os tid med snitterne.
Vi tilpasser os situationen.

- Få så lidt fart på. Snitterne!
- Kom så i omdrejninger!

Temperaturen skal være 180 grader.
Alle er med på, hvad vi gør, ikke?

Tjek alle fryserne.
Kom nu, venner!

Tak, Antoine,
men jeg kan godt klare det.

Netop. Hav det godt.

Sådan! Hubert på Parc Royal
vil gerne hjælpe os.

Perfekt. Jeg tager derhen.
Kom, Adèle. Jeg skal fortælle dig noget.

- Kom, Roshan.
- Vi gør rent efterfølgende...

Det er første gang,
jeg er med til at køre snitter.

Ja, jeg har aldrig set det
i praksis før.

- Hvad er det, vi laver?
- Ansjossnitter. En gammel taktik.

Når der sker en katastrofe i køkkenet,
giver man gæsterne de her snitter.

Ansjoserne gør dem tørstige. Når de så
får mineralvand, svulmer det op i maven.

- Men hvad er formålet?
- At udsætte folks sult i et par timer.

Fortsæt nu.
Jeg forklarer det i morgen.

Kom lige noget salt på dem.

Godt, så kører vi.
Gør jeres bedste.

Og husk:
En snitte og et glas mineralvand.

Fortsæt!
Sørg for, at det ser lækkert ud.

Ingen må bemærke noget, James.
Begynd med gommens tale.

- Jeg er tilbage om 35-40 minutter.
- Fint.

Adèle, du styrer det her.
Servér rigeligt med snitter.

- Hold skansen, til jeg er retur.
- Jeg er med.

- Skal vi synkronisere vores ure?
- Fjols!

- Hvad er dit problem?
- Mit problem er, at du ævler derudad.

Stop! Stop!
Nu indleder I to en våbenhvile.

Det er nok nu.
Nu giver I hinanden hånden.

Jo, det gør I nemlig.
I giver hinanden hånden nu.

Jeg venter.
Og jeg har ikke hele aftenen.

Giv så hinanden hånden,
for hulen da.

- Jeg er ikke overbevist.
- Vi gjorde det. Det er fint.

- Kom tilbage.
- Nej!

Lad være med at lave en scene.
Kom så tilbage.

Giv hinanden...
Hvad hedder det? Et kram.

Ja, vi er et team, James.
Kom nu, Adèle.

Sådan. Men det er ikke helt godt.

Det er nogenlunde.
Jeg køber den næsten.

Det er bedre, ja.
Det der er et team.

Meget bedre. Nu kan jeg mærke,
at I respekterer hinanden.

I respekterer virkelig hinanden.

Det er fint.

Jeg er klar, når I er.
Adèle?

Hallo? Det er nok nu.

Max? Max?

Butterdejssnitter betyder katastrofe.

Glem vores uoverensstemmelser.
Jeg vil gerne hjælpe til, hvis det er.

- Jeg kan køre dig.
- Tak, men du er vist på vej i seng?

Jeg klarer det som sædvanligt alene.

- Hvorfor er han så sur?
- Roshan?

- Har du kørekort?
- Nej.

- Er I blevet venner nu?
- Ja.

Max!

Hold nu op. Jeg er ikke på vej i seng.
Det er ikke en pyjamas, men en hybrid.

- Hvad har du gang i?
- Ikke noget. Det ved jeg ikke...

- Hej. Kender du Roshan?
- Ja.

Det er Julien, min svoger.
Du er virkelig en ven i nøden, Hubert.

Du ville gøre det samme for mig.

Jeg har fundet resterne frem
og optøet nogle butterdejssnitter.

- Dem har vi rigeligt af.
- Alt står i køleren.

Siva, hent det, vi satte til side.
Denne vej.

Det er det rene kaos.

- Hans undskyldningshalløj stresser mig.
- Jeg kan heller ikke finde på noget.

Jeres sprog er meget smukt.

Mine damer og herrer,
må jeg lige få jeres opmærksomhed?

Jeg vil gerne takke en bestemt person.

En, der er
helt exceptionel og unik.

En, der er generøs
og meget behagelig.

En, der har gjort, at vi er her.
En, der har planlagt hele denne aften.

Han er indbegrebet af godhed
og ydmyghed. I må gerne rejse jer op.

Og giv en stor hånd til... Pierre!

Nej, det kan ikke passe.
Jeg går ikke derop...

- Kom, Pierrot.
- Hold nu op.

Op på scenen. Vi venter.

Skal jeg virkelig gå derop?

Du slipper ikke.
Kom nu herop.

Sikke en idiot!

- Butterdejssnitte?
- Ikke nu.

Kom nu, inden jeg begynder
at vifte med en serviet.

Vi har meget, vi skal nå.
Her kommer han. Giv ham et varmt bifald.

Pierrot!
Kom op på scenen.

Sådan, Pierrot!
Giv ham et varmt bifald.

Vi er ikke venner.
Lad være med at kalde mig Pierrot.

Mange tak.
Sådan. Tak.

Mange tak. Det var noget
af en overraskelse. Sid ned.

Jeg er ikke den store taler, men jeg vil
alligevel forsøge at sige et par ord.

Pierre har altid elsket at holde tale.
Lige fra han var helt lille.

Héléna og jeg har aftalt,
at jeg holder talen alene-

- men jeg taler på vores begges vegne.
Ikke sandt, skat?

- Jo.
- Det er min pligt...

Jeg har hørt rygter om,
at du vil stoppe. Det passer ikke, vel?

Jo, jeg overvejer det.

Jeg ville ikke kunne gå på pension.
Ordet alene gør mig deprimeret.

- Ville du ikke savne alt det her?
- Næppe.

Hvis du kan anbefale
nogle af dine folk...

Ja, det kan jeg måske godt. Selv om
de drev mig til vanvid her til i aften.

De gjorde oprør,
fordi de ikke ville klædes ud.

De beklagede sig over parykkerne.

Kunden ville nemlig have, at alle
tjenerne var klædt ud som lakajer.

- Alle?
- Ja.

Kom med mig.
Tag den der.

Her er det alle tjenerne...

Og alle gæsterne.

Mazel tov!

Stil jer rundt om Kevin.
Det er hans bar mitzva.

Hvad siger du så?

Apache-rabbineren er helt perfekt.

Jeg læser dit brev igennem, Siva,
og så giver jeg det til Roshan.

Han er dygtig.
Tidligere lærer.

Han kan hjælpe dig med brevet.
Han har haft et nervøst sammenbrud.

- Bagtaler I mig?
- Nej. Jeg siger, du er en dygtig lærer.

Det var pænt sagt.

- Er det derfor, han har pyjamas på?
- Han siger, at det er en hybrid.

I taler om mig. Jeg kan jo høre,
at I siger "hybrid" og "pyjamas".

Jeg risikerer jo naturligvis
at glemme nogle.

Men husk på,
at det her ikke er nogen konkurrence.

Jeg er meget emotionel i aften,
og de af jer, som kender mig godt...

I smiler...
Følelserne løbet nemt af med mig.

Jeg vil meget gerne fortælle jer,
at jeg elsker jer.

Jeg elsker jer alle lige meget.

Sikke en aften, kære venner.

Har du hørt fra din søster?
Har hun ikke sagt noget?

Om hvad?

Jeg har lagt besked, men hun ringer
ikke tilbage. Det ligner hende ikke.

Få nu det bedste ud af pausen.
Træk vejret lidt.

- Gå lidt ud. Mød nye mennesker.
- Hvorfor siger du det?

Det ved jeg ikke.
Jeg forstår helt ærligt ikke-

- hvorfor I stadig er sammen.
Hvad er det, du klamrer dig til?

Klamrer mig til? Vi er sammen.
Vi er et par.

Så det er, fordi I er et par?

Stærkt. Dine argumenter
er virkelig overbevisende.

- Skal jeg fortælle dig noget?
- Nej.

Jeres ægteskab er elendigt.

Man kan tydeligt mærke,
at I keder jer. I er lidt...

I er lidt patetiske,
i mangel af et bedre ord.

Jeg forstår godt, hvad du mener.
Du kender mig.

- "Døende". Det er det rette ord.
- Se, hvor du kører.

Jeres forhold er døende.

Tak. Jeg har det meget bedre nu
efter at have talt med dig.

- Ingen årsag. Jeg har det også bedre.
- Det er det vigtigste.

- Har du det også bedre, Roshan?
- Ja.

- Flot hat.
- En cowboyhat.

Jeg vil gerne takke alle dem,
som er kommet langvejsfra-

- fra Compiègne, Marton,
Fontainebleu, Boislieu-

- Goualières,
min kusine fra Buc.

Når jeg tænker på alle dem,
der ikke kunne være med...

Dem, der var forhindrede
af forskellige årsager...

Her tænker jeg på Jérôme og Julie,
Pierre og Marie, Vincent og Claudia-

- Dorian og Valérie,
Jean Antoine...

Vincent og Julie...

De guffer i sig.
Jeg henter noget mere.

Hvad laver du her alene?
Jeg har ledt efter dig.

Jeg orker ikke at høre på ham.
Han har jo talt i flere år nu.

- Flere af dem var børn, da de kom.
- Han er frygtelig.

- De er på vej.
- Det ved jeg godt.

Jeg har et forslag.
Jeg får dem ud på dansegulvet.

Når I er klar, giver du mig et tegn,
og så beder jeg dem sætte sig:

"Mine damer og herrer,
middagen er serveret."

- Vi løser det. Bare rolig.
- Jeg er helt rolig.

Hvis vi er forsinkede, og du er midt
i en setliste, så gør den færdig.

Vi løser det.
Vi tilpasser os.

Bare sig til.
I har førsteprioritet.

Jeg ved, hvordan køkkenet fungerer.
Bare giv mig et tegn...

- Så ordner jeg det.
- Ingen stress.

- Men det var galant af dig.
- Ja, lad mig nu få lov at være galant.

- Nej, I kommer først.
- Nej, I kommer først.

- Nej, I kommer først.
- Nej, I kommer først.

Jeg vil blæse det hele en hatfuld!

- Jeg vil gerne citere Racine.
- Okay.

"Burrhus tror ikke på, hvad han siger.
Hans mod fører ham ud på nye stier."

Jeg begynder altid at kede mig bravt
i løbet af sådan en aften.

I aften er det så nu.
Og så har jeg et godt kneb.

- Vil du ikke spørge, hvad det er?
- Nej.

- Spørg mig, hvad mit kneb er.
- Hvad er det?

Nå, du er nysgerrig, hva'?
Jeg udvælger en kvinde.

Og så stiller jeg mig selv
nogle spørgsmål om hende. Er hun...

Er hun gift? Er hun lykkelig?

Har hun lyst til, at jeg flirter
med hende? Spørgsmål uden svar.

- Man kan godt finde svar på det.
- Svar på hvad?

Om folk her bruger gps-lokalisering.
Om de er gift eller single.

Hvad ved du om det?

Der findes en app, som parrer
alle datingsider og gps-lokaliteter.

- Ved De, hvad gps er?
- Ja.

Men fortæl det bare.
Og hvad er en app?

- Det er en applikation.
- Okay.

Man kan ved hjælp af satellit-sporing
finde ud af-

- om en kvinde er interesseret i ens
profil, og om hun er her i nærheden.

- Hvordan kan du vide, om hun er her?
- Takket være gps.

Findes sådan noget?

Ja. App'en oplyser afstanden
mellem Dem og hende.

Hvis De kan lide hende, sender De
et hjerte. Så sender hun måske et retur.

Så kan man tale sammen, lave nogle ting
og gå lidt videre derfra.

"Lave nogle ting"?
Det vil jeg gerne. Hører du?

- Hvorfor har jeg ikke den applikation?
- Vis mig Deres mobil.

- Pas på. Det er den nyeste iPhone.
- Ikke den allernyeste.

- Send nogle hjerter.
- De skal først have en profil.

Send hjerterne.
Så klarer vi profilen bagefter.

- Jeg går ind og skifter.
- Fint.

- Nå?
- Alt er under kontrol.

- Lad mig høre både godt og dårligt nyt.
- Snitterne fungerede helt perfekt.

Gommen har holdt tale i en evighed.

- Der er ikke ret meget mad, Max.
- Så halvér portionerne.

Supplér med ekstra sauce og grøntsager.
Vi må jo tilpasse os situationen.

- Og den dårlige nyhed?
- En mand fik snitten galt i halsen.

Han er død.
Vi har lagt ham i køleren.

- Se lige det fjæs.
- Stop! Det er jo ikke sjovt.

Josiane og Patrice tager sig af ham.

- Samme fjæs, men det passer altså.
- Jeg laver ikke noget fjæs.

Jeg skal lige tale med brudgommen.

Jeg vil gerne afslutte denne tale-

- med et citat af
Pierre Augustin Caron de Beaumarchais-

- som omkring 1775 skrev det
i "Barberen i Sevilla".

"Jeg skynder mig at le af alt, af frygt
for at blive tvunget til at græde."

Mine venner,
lad os fortsætte festen.

Mange tak.

Tak.

- Fantastisk tale.
- Var det?

- Tak. Men ikke flere snitter nu.
- En overraskelse på husets regning.

- Hvorfor serverer I ikke hovedretten?
- Den er straks klar.

Vi ville ikke afbryde Deres tale.
Den var utrolig bevægende. Det passer...

- Var den ikke for lang?
- Nej, tiden fløj af sted.

Hvad kunne De bedst lide?

Det er svært at vælge, men...

Afslutningen. Beaumarchais.
"Jeg skynder mig ikke at græde..."

- Corinne!
- Jeg smækker ham snart en.

Jeg glemte lige noget før. Ham fyren
dukkede op for en halv time siden.

Han sidder bare og tager billeder.
Han spørger efter Dem.

Hvor mange gange har du tænkt dig
at forsøge at narre mig?

Jeg mener det alvorligt.
Det er ham derovre.

- Hvem er han?
- Det ved jeg ikke. Men han er mærkelig.

Hvorfor står han med en mappe?

Hold nu kæft.
Der er et match.

Hun har lige svaret.
Hun er 30 meter herfra.

- Hvordan ser hun ud?
- Hendes profil er hemmelig.

- Send nogle hjerter.
- En hemmelig profil er et dårligt tegn.

Send hjerter.

Henri, fortæl Max,
hvad du sagde til mig.

- Det er ikke...
- Sig det nu bare.

Kom nu. Sig det.

En af mine venner arbejder
for Sabbatini, ham italieneren.

Han blev en aften tjekket
af skattevæsnet.

Han fik en bøde på 40.000 euro.
Han betalte mange af de ansatte sort.

Rygtet vil vide, at de slår til
ved fester som den her.

- Stikprøvekontroller.
- Han ligner en, der laver den slags.

Giv ham noget vand.

- Læg ham i aflåst sideleje.
- Giv ham plads til at trække vejret.

Fint tidspunkt at sige det.

Er alt okay?
Går det bedre?

Hold op med det der...

De har jo arbejdet på tom mave i dag.

Og med al den stress,
så kan man til sidst ikke klare mere.

Det er bare et lille ildebefindende.
Ikke noget alvorligt. En mere?

Nej, de er utrolig salte.
Det havde jeg helt glemt.

Hvorfor er De så stresset?
Det er bare en forsinket gæst.

En gæst, som kommer til et bryllup
med en mappe under armen?

Ja, mappen kan godt betyde...

Naturligvis. Josiane?

Hvem er ikke registreret her til aften?

Os to.
Ingen har registreret vores forhold.

- Hold nu op.
- Højst tre-fire stykker.

Hvem er ikke registreret her til aften?

Lad være med at gøre sådan.
Bare gør sådan her.

De, der ikke er registrerede,
tager en jakke på-

- og går ud og blander sig
lige så diskret mellem gæsterne.

- Afgang.
- Så skifter jeg igen.

Jeg tror,
at De fik et ildebefindende.

Ja, det kan godt være.

Godaften, børn.

- Vil De have en snitte?
- Nej tak.

- De er alt for salte.
- Ja.

Dér er De. Lad os tage et billede
af alle bordene, hvor jeg også er med.

Ja.
Vi kan gøre det lidt senere.

- Gerne nu, hvis det er i orden?
- Det passer mig faktisk dårligt.

- Men lad os bare gøre det.
- Tak.

- Vi begynder her. Følg mig.
- Jeg kommer.

- Hvordan går det?
- Fint.

- Med eller uden briller?
- Det er hip som hap.

- Så smiler vi.
- Smil, alle sammen.

Hold da op! Den vibrerer.
Jeg har modtaget nogle hjerter.

Undskyld. Må vi få lidt mere vin?

- Ja. Og kaffe eller regningen?
- Nej tak. Tak, unge mand.

Unge mand?

Det er Julien.
En tidligere kollega og ven.

- Og han er i familie med Pierre.
- Langt ude.

Fra og med herefter
er vi vel alle i familie.

Man kan ikke sige "fra og med herefter".

Undskyld?

Skål!

Hvad laver du? Du er registreret.
Hvorfor drikker du champagne?

Alle drikker. Det er ikke min skyld,
jeg er registreret.

Tilbage til arbejdet.
Afgang.

Det er en herlig aften!

Nu vil jeg se jer ude på dansegulvet.
Der er ingen, der skal sidde ned.

Ud på gulvet.
Ellers beder jeg Pierre holde en tale.

Pierre og Héléna.
Héléna og Pierre...

I medgang og modgang.

Kom, alle sammen.
Forenet i kærlighed og dans.

Dans for dem.
Op med hænderne.

Hej...

Hej...

Endnu en skøn aften
i selskab med James Live Band.

Var det ikke Dem,
der sendte...

Hav en god aften.

Din hud mod min hud!

Er I klar?
Fordi nu...

... skal vi vifte med servietterne!

Kærlighedshelikopteren!

Det er vel mig, De leder efter? Jeg vil
bare gerne lige sige noget først.

Vi er en lille virksomhed,
men vi har altid brug for folk.

Jeg betaler gerne alle hvidt,
men det er svært. Ved De hvorfor?

En løn på 100 euro koster mig 200.
Så ekstrafolkene arbejder sort.

Hvis ingen hjælper de små
erhvervsdrivende, fusker folk.

Desuden bliver vi
hele tiden kontrolleret.

Og man har ved gud fjernet fradraget
for afgifter på nyansatte.

Alle beklager sig over
ungdomsarbejdsløsheden.

Ingen gør noget ved problemet.
Så gå bare i gang med Deres kontrol.

Ødelæg bare min virksomhed.
Tag det hele. Inklusive mit tøj!

Rolig nu.
Behold bare tøjet på.

Jeg hedder Valery Laprade.
Vi har sms'et sammen.

Jeg er her angående mit tilbud.

Laprade! Valery!

- Er De Laprade?
- Ja, jeg forstod ikke et suk.

Skatter, afgifter,
ungdomsarbejdsløshed...

- Jeg blev helt bange.
- Og jeg forstod ingenting.

- Dér fik jeg Dem.
- Ja, helt bestemt.

Men hvorfor går De rundt med en mappe?

Fordi jeg arbejder for skattevæsnet.

- Nej!
- Hold nu op, fordi...

Falsk alarm.

Undskyld,
men jeg havde ventet en Valerie.

Deres fornavn er usædvanligt.

Det er vel ikke første gang,
De oplever det.

Jeg vil bede Dem være diskret.
Det med salget er ikke officielt endnu.

Naturligvis. Men sikke et skønt arbejde.
Det er magisk at arbejde med lykke.

Ja, det er magisk.

- Kan vi tale helt åbent sammen?
- Ja.

En stor del af omsætningen
må være i kontanter, ikke?

Det er...

Er De nu også Laprade? Jeg drøfter
ikke den slags med skattevæsnet.

- Ser jeg da ud som en derfra?
- Nej, De ser...

- Ja?
- De ser godt ud.

Jamen tak, De ser også godt ud.

Tak, Valery.

- De fik jo min sms?
- Ja, og jeg svarede også.

Ja.
Eller det vil sige, De skrev...

"Spørg efter mig, når De kommer,
så kommer jeg og slikker Dem."

Nej?
Min stavekontrol er håbløs.

Jeg burde dobbelttjekke det,
det ved jeg godt.

Ja, for vi kender jo ikke hinanden
så godt.

- Nej, det gør vi ikke.
- Her er mit underskrevne tilbud.

Lad os snart mødes
for at diskutere detaljerne.

Vi høres ved.
Vi kan jo sms'es ved.

Med eller uden stavekontrol.

- Netop.
- Vi ses.

Det håber jeg.
Farvel.

Valery?
Valery... Det må jeg nok sige.

Nu laver vi en fin afslutning.
Har du styr på fyrværkeriet, Samy?

Jeg har stået for det på nationaldagen
i Bondy de sidste fire år.

Her er det meste ordnet i forvejen.

Du hjælper ham, Seb.
Vi må samarbejde.

Efter gommens overraskelse
stopper musikken.

Når jeg giver tegn,
og først da, går vi i gang.

Hold øje med din mobil. Jeg ringer
til dig og siger til. Forstået?

- De kan også sende en sms.
- Nej!

- Det er alt for risikabelt.
- Naturligvis.

Jeg ringer og siger til.

Hvad med helium-pigen?
Har hun det bedre?

Ja. Hun har bare brug for hjælp
til at holde rebet.

Adèle og Julien hjælper hende.

- Jeg tjekker status på desserten.
- Jeg hjælper hende med det.

Nej! Nej, du skal gå
hen til slottets indgang.

Du skal tjekke, om gitterlågen
er solid nok. Om den står stille.

- Skal jeg tjekke gitterlågen?
- Ja.

Har du tænkt dig at diskutere
i timevis, når jeg giver dig en ordre?

Fint. Så går vi i gang.

- Jeg går nu.
- Fint.

Det er et luftshow, så du skal have
et orange papegøje-kostume på.

Hvad?
Det er jo helt gak.

Sikke et fjæs.
Se, jeg kan også narre dig.

Skal vi klæde os ud igen?

Nej. Kaffe, oprydning og i køjen.
Det håber jeg i al fald.

- Er De klar? Vi må i gang.
- Nej. Min mor er væk.

Jeg kan ikke begynde uden hende. Og hvis
jeg går derud, er overraskelsen ødelagt.

Ja, men tilladelsen gælder kun
til klokken 00.30.

Det bliver lige til øllet.
Nej, ikke nu.

- Det går ikke uden hende.
- Vi skal nok finde Deres mor.

Bare rolig.
Ja, Roshan?

Ærgerligt. Jeg havde fundet
på en god undskyldning.

Super. Husk den.
Man ved aldrig med ham der.

- Godaften.
- Hvad laver du her?

Guy bad mig holde øje med lågen.
Det er åbenbart en del af praktikken.

- Mor? Hvor har du været?
- Bare ude at trække lidt luft.

- Vi har ledt som vanvittige efter dig.
- Har I det?

Hvad er det, der lugter af?
Det lugter mærkeligt.

Her lugter som i en forlystelsespark.
Du stinker af churros.

- Vi må altså i gang nu.
- Sæt dig ned, mor.

Han har altid haft
en veludviklet lugtesans.

Mine damer og herrer, må jeg bede
om jeres opmærksomhed? Jeg vil...

- Hvor har du været?
- Jeg var lige ude at gå lidt.

Kom.
Det er en overraskelse.

- Det vidste jeg ikke.
- Det er jo en overraskelse.

- Selvfølgelig vidste du ikke noget.
- Hvad har I fundet på?

Det handler om
poesi, skønhed og kærlighed her i aften.

Det er kandiseret æble.

Sig, at det er løgn.

Hun gps-lokaliserede mig.
Det er jo en revolutionerende nyhed.

- Jeg skal nok forklare dig om app'en.
- Du er syg i hovedet.

Hvad sker der?
Det var ikke det, vi aftalte!

- Idiot!
- Hvad laver du?

- Hold op med at trække, dit fjols.
- Han ødelægger mit show.

For fanden da!

Pis...
Sig, at det er løgn.

Franskmændene er virkelig
noget for sig selv.

De er meget kreative.
De ved, hvordan man fester.

- Klør konge?
- Nej.

- Spar?
- Nej.

- Hjerter dame?
- Nej. Du er jo helt på bar bund.

De har vist sendt ballonerne op.

- Skal jeg affyre en?
- Har han ringet til dig?

- Nej.
- Affyr en enkelt eller to.

- Hvor er min søn?
- Han er vist...

Han får lidt frisk luft. Kom.

Vi har et problem.

Hvad laver han?
Jeg har ikke sagt til.

Så for fanden!

- Sagde De ikke til?
- Nej.

Hvad var det, jeg sagde?
Det var dog utroligt.

Jeg sagde, at vi skulle samarbejde.
Ikke sandt?

Der er ingen her, der hører efter.
Jeg skal hele tiden glatte ud efter jer.

Jeg drøner rundt for at redde aftenen.
Vi kæmper.

Og det lykkes faktisk, men så
smadrer I det hele på et øjeblik.

Ved I hvad?
Jeg er så dødhamrende træt af jer.

Dig. Du brokker dig konstant.

Jeg har bedt dig 117 gange om
at gå foran som et godt eksempel.

Du taler om respekt og ære.

Men hvor er din respekt for mig, Adèle?
Hvor er jeres respekt?

Man kan godt bede om
at låne en lastbil eller penge.

Eller hvis ens fætter har brug for
et job, så spørger man Max, ikke?

Men hvad gør I for mig?

Hvad har jeg gjort,
siden jeg skal trækkes med jer?

I tager så let på det hele.

Dig...
Du står og guffer i dig ved buffeten-

- og du er grov over for gæsterne. Er
det sådan, du viser din taknemmelighed?

Vil du høre sandheden, Guy?
Ingen i Frankrig gider at hyre dig.

Og ham fjolset der,
der lægger an på bruden.

Er du komplet vanvittig?

I er jo komplet håbløse.

I fatter ikke, at jeg sætter
livet på spil ved hver eneste fest.

Men I er skide ligeglade med mig.

Chefen er en idiot, ikke?

Er I trætte af mig?
Jamen så har jeg en god nyhed.

Det er slut. I ser mig aldrig igen.
Det er slut.

Max?

Alt er okay. Han er landet
500 meter herfra, og han er uskadt.

- Det må du altså undskylde.
- Det er mørkt en time endnu.

- Max? Hvad skal vi gøre?
- Gør, hvad I vil. Jeg er ligeglad.

Løs det selv!

Jeg tror, at Max er vred.

- Er det ikke rigtigt?
- Jo.

Nicole... Nej, du forstyrrer ikke. Jeg
sidder bare og nyder et stille øjeblik.

Jeg ville som sagt gerne tale med dig.

Hvordan skal jeg sige det? Nej, sig
bare frem. Det var dig, der ringede.

Ja, du ville gerne holde en pause.
Det var sådan, jeg forstod det.

Okay, du taler om
sådan en slags pause...

Og...

Og hvor lang skal den så være?

Så lang?

Ja, naturligvis.

Hvem er "pausen"?
Kender jeg ham?

Nej?

Fint.
Jeg må tilbage til arbejdet.

Alt går fint.

Hej, hej.

Naturligvis.

Pust.

Tillykke med fødselsdagen.

Jeg har en teori. Når jeg er
længst nede, og alt går mig imod-

- så siger jeg til mig selv,
at det er ren indbildning.

Måske har du det faktisk supergodt
lige nu. Du ved det bare ikke.

- Det er en fin teori.
- Ja. Og ved du hvorfor?

Fordi den er positiv.

Jeg forstår godt, at du er vred,
men vi begår alle fejl.

- Selv jeg begår fejl.
- Nej da?

Jo, det passer. Min karriere
er faktisk baseret på en fejl.

- Jeg ville være journalist.
- Det vidste jeg ikke.

- Vil du høre historien?
- Nej tak.

Guy?

Vi to står hinanden ganske nær.

Jeg er nødt til
at være ærlig over for dig.

Det, jeg sagde tidligere,
da jeg var lidt...

Da jeg var lidt oppe at køre.
Sagen er den...

Det bliver sværere og sværere
at skaffe opgaver til dig.

Folk hyrer ikke fotografer mere.
De får en fætter til at tage billeder.

De hyrer ikke fotografer længere.

Men jeg prøver.

Det kan jeg godt se.

- De har brug for dig derovre.
- Nej. Jeg tager hjem. Jeg er træt.

Hvad foregår der?

- Ved De, hvad jeg tænkte på deroppe?
- Nej. Eller måske.

- "Jeg slår ham ihjel."
- Det tænkte jeg nok.

De skulle bare holde i to reb.
Hvis de ikke kan finde ud af det...

Hvor har De fundet dem?
Det kunne være gået helt galt.

Det var fantastisk.
Det var jo helt magisk.

Hvilken elegance, hvilken harmoni...

Helt alvorligt,
Deres personale er helt enestående.

Alle er tryllebundne.

Det var præcis det samme,
Pierre sagde. Mere eller mindre.

Har du set din mor? Hun er
jo en helt ny kvinde. Hun stråler.

Ja, hun virker glad.
Nærmest lykkelig.

Tak.

Af hele mit hjerte.

Vi skal lige sige farvel
til familien Lemant.

Jamen så tak.

Jeg har talt med Nicole.
Der er rene linjer nu.

- Så nu kan vi godt stå frem?
- Ja.

Og du må holde op med
at fjolle rundt med Patrice.

Ja, det skal jeg nok.

Hvordan reagerede hun?

Nicole tager tingene oppefra og ned.
Det er det gode ved hende.

Venner?
Kan vi lige tale sammen?

Bare rolig,
jeg skal nok fatte mig i korthed.

Jeg ville bare sige...

Tak for i aftes.
Jeg mener det virkelig.

Jeg blev meget... bevæget.

Ja, meget bevæget.

Fra og med i dag,
hvis I er bekymrede over noget-

- eller hvis I har et problem eller
et spørgsmål, så tag fat i Adèle.

Fordi fra nu af er det hende,
der vil hjælpe jer.

Værsgo...

På tirsdag skal vi være på
Salon de la Reine i Boulogne.

Vi mødes klokken 14.

Gruppelederne møder klokken 13.30
til en briefing. Som sædvanlig.

Det var det hele.
Vi ses på tirsdag.

Tak.

Hej, min skat.
Vi ses på tirsdag.

Etienne!

Kom, jeg giver dig et lift.
Hvis du er sød, får du en jakke.

Ved du hvad, Max?
Jeg er færdig med bryllupper.

- Ja?
- Jeg vil tilbage til journalistfaget.

Flirte med farerne i et krigsområde.

- Der er færre buffeter der.
- Jeg vil ud i marken.

Hvis det er det, du vil,
så er det fint.

Jeg laver sjov. Vi ses på tirsdag.

- Vi ses på tirsdag.
- Ja.

Aldersforskellen var for stor.

Og du har ret i, at hun aldrig
ville trives på politistationen.

Er Max og Josiane sammen?

Ja, men alle lader som ingenting.

- Utroligt! Hvorfor?
- Sådan er det her. Integrer dig dog.

Jeg sætter dig af på hjørnet,
for hvis folk ser os sammen...

Ja, på hjørnet...

Er der ingen, der vil tage mig med?

Jo, vi kan godt følges.

Det var pænt af dig.

- Hvor holder du?
- Jeg er på gåben.

- Vil du følges ad på gåben?
- Ja.

For mig personligt
kan jeg godt lide at gå.

Man kan ikke sige "for mig personligt".
Det er grammatisk forkert.

Tekstning: Rosa Ahlengren
Oneliner