All language subtitles for Familien Jul og Nissehotellet (2021)

Sig goddag. Et trylleslag,
en nisseprut fyldt med krudt.

Tæl til ti,
det' nissemagi.

Tæl til tyve.

Hjertet kan ikke lyve.

Hvad er det, det ser?

At to og to er fire...

Fem, seks og syv.
Tal sandt eller lyv.

For ingen ved, hvad der vil ske.

Og tiden smelter som sne.

Familien Jul har en nisse i skjul.

En nisse i skjul hos familien Jul.

Familien Jul har en nisse i skjul.

En nisse i skjul hos familien Jul.

Jeg hedder Hugo Jul,
og jeg elsker jul.

Om lidt skal jeg fortælle min klasse
om nisser.

Min bedste ven er en nisse.
Han hedder Pixy -

- og jeg mødte ham for første gang,
da jeg var syv år.

- Se! Det er nissefodspor.
- Det er naboens hund.

Har du sovet dernede?
Hvad hedder du egentlig?

- Jeg kan altså ikke nissesprog.
- Pixy.

Pixy. Hedder du Pixy?

Nisser er ikke som mennesker.
De er deres helt egne.

Men de er gode væsner,
og så er de magiske.

Mange af dem driller,
men det er bare deres natur.

Forfatteren Hans Christian Andersen
kendte også til nisser.

I 1852 skrev han en bog, der hed
"Nissen hos spækhøkeren".

Nisserne har eksisteret i mange år,
men mange tror ikke på, at de findes.

Nisser er virkelige. Ligesom os.

Disse magiske væsner
kan blive op til 700 år.

De bor i Nissernes Land,
når de ikke besøger os til jul.

Nogle kan gøre sig usynlige.

- Hvorfor lyver du? Nisser findes ikke.
- De er lige så virkelige som os to.

Nej, de er ikke.

Min mor siger, at børn finder på
fantasivæsner, fordi de mangler venner.

- Det er Hugo, der holder oplæg.
- Nisser er altså virkelige.

Min bedste ven er en nisse.
Han ser sådan ud.

- Du er så lam.
- Hugo Julenisse.

Hej, Sofia.

- God jul, Hugo.
- Ja...

Jeg glæder mig til
at se min brors hotel.

Far, jeg fortalte min klasse om Pixy.

- Det skulle du ikke have gjort.
- Men det passer jo.

Ja, vi ved, at han eksisterer,
men det ved de andre ikke.

Jeg glæder mig til,
at Pixy skal med på juleferie.

- Vi kan ikke have en nisse med.
- Det kan vi da godt.

- Vi skal have en nissefri jul.
- Pixy skal med uanset hvad.

Hugo, måske er du blevet for gammel til
at være sammen med nisser.

Det er du altså.
Det hænger jo sammen.

- Nisser er for små børn.
- Det gør det altså ikke.

- Jo.
- Hold din kæft, far. Hold kæft, Alfred.

Tal ordentligt.

Hvad synes I om den her?
Nice, ikke?

- Jo, den er rigtig flot.
- Tak.

Skal du ikke have noget nyt kluns?
Så kan vi gå på café og møde piger.

- Nej tak.
- Eller nogle søde drenge.

- Hej, Sofia.
- Kunne du ikke lave et almindeligt oplæg?

Om klimaet eller noget andet.
Tror du virkelig stadig på nisser?

Jeg synes ikke,
vi skal være kærester længere.

Du er unormalt barnlig.
Bare gå ind og leg med din nisseven.

- Hello, Hugo.
- Hej, Pixy.

Pixy kommer snart og besøger dig.

- Jeg er ked af det. Du skal ikke komme.
- Hvorfor ikke?

Det skal du bare ikke.
Du skal besøge nogle små børn.

Men vi er jo bedste venner.

Jeg er blevet for stor til nisser.
Pixy, sådan er det bare.

Du skal ikke komme her mere.

Skal jeg hjælpe dig med at pakke?

- Bank dog på.
- Jo, jo.

- Hvornår tager vi af sted?
- Mor skal lige arbejde nogle dage.

Må jeg godt tage af sted alene?
Så kommer I senere.

- Vil du tage toget selv?
- Jeg er 12 år, far.

Hugo. Hvor er det godt at se dig.

Hvor er du blevet kæmpestor.
Dejligt, du kunne komme før de andre.

- Ja.
- Mette og Egon kommer om lidt.

- Hvad siger du til hotellet?
- Det er megaflot.

Det er over 200 år. Ældgammelt.
Jeg finder lige din nøgle.

Vi har altid gerne villet drive et hotel.
Så arvede vi nogle penge.

Hotellet var billigt.
Det var rimelig ramponeret.

Lige nu mangler vi personale,
men vi kan jo ikke holde lukket i julen.

- Vi er nødt til at tjene penge.
- Jeg vil gerne hjælpe.

Det er godt at høre, Hugo.
Nå, nu skal du se.

Kan du mærke, hvor koldt her er?
Det skal isoleres og moderniseres.

- Går det godt med dine forældre?
- Ja.

Hvad med skolen? Har du tænkt over,
hvad du skal være som voksen?

- Nej, ikke rigtig.
- Det vidste jeg heller ikke i din alder.

- Det er mere vennerne, der er vigtige.
- Ja.

- Så skal du bare se.
- Fedt.

- Værsgo. Den er til dig. Vi ses.
- Det gør vi.

Pixy.

- Nej, få den væk herfra.
- Mor, den smelter om lidt.

- Hans Christian Andersen?
- Ja.

- Han er meget berømt. Han boede her.
- Virkelig?

Ja, lige her. Farvel.

Hej, Hugo. Kineserne elsker
H.C. Andersen. Og de elsker luksus.

Så vi bygger et topmoderne hotel
med alle faciliteter.

Mærkeligt.
Jeg synes, jeg lagde mine bilnøgler her.

Kan jeg ikke få dig til
at hente noget smør?

- Jo.
- 20 pakker. Det er Peter.

Ja, ja.

Ja, ja, helt sikkert.
Det siger vi bare.

Det er godt.
Det kommer til at passe.

Ja. Ja.

- Dav. Hvem er du?
- Hugo. Peter bad mig købe smør.

Tak.
Du har købt det helt rigtige.

Du kan blive en god arbejdskraft. Jeg
synes, det er godt, at børn hjælper til.

- Må jeg spørge om noget?
- Alt det, du vil.

- Har du oplevet noget mærkeligt her?
- Du mener i køkkenet?

Næ. Hvorfor spørger du?

Det kunne godt være,
der var noget unormalt...

Nej, her er alt helt normalt. Det er
sket, vi har fået stjålet nogle grødris.

- Grødris?
- Hej, fætter Hugo.

- Hej, Egon.
- Er du blevet ansat i køkkenet?

- Og du er kommet alene?
- Ja. Mine forældre kommer senere.

- Det er imponerende.
- Tillykke med jeres hotel.

Mange tak. Vi har ikke helt styr
på det endnu. Men det kommer.

Vi skal arbejde rigtig meget. Kom.

Når hotellet er færdigt, vil vi tjene
så mange penge, at vi kan købe alt.

Og jeg får et kæmpe værelse.

Utroligt, at man ikke
kan lægge bestikket ordentligt.

- De ligner rigtige nisser.
- De findes jo ikke.

- Gør de ikke?
- Kun små børn tror på nisser.

- Tror du ikke på nisser?
- Jo, da jeg var lille.

Det er det samme med tandfeen. Hvem kan
lave forretning på at købe gamle tænder?

Jeg gider ikke barnlige ting.
Hver dag efter skole skal jeg arbejde.

Ellers kan man ikke drive en forretning.

Og så vil jeg investere min løn
i værdipapirer.

Er her nogen?

- Er her nogen?
- Hej, Hugo.

Hej, Mette.
Jeg leder efter Egon.

Jeg synes lige, jeg så ham.
Jeg tror, han gik den vej.

Hallo?

- Du tager bare, hvad du vil have.
- Tak.

- Hej.
- Hej.

- Jeg hedder Cecilie.
- Hugo.

Hej. Hvorfor står du bare og glor?

- Jeg tror, der bor nisser her.
- Hvorfor taler du hele tiden om nisser?

- Jeg er sikker på, de bor her.
- Hvor gammel er du?

- 12.
- Jeg synes, du er meget barnlig.

Har I tid til at hjælpe mig
med noget roomservice?

Vi har rimelig travlt i dag.

Nu skal I se, drenge.

De her skal op til gæsterne.
Værelsesnumrene står på.

Husk at smile. Af sted med jer.

Godt at se, at du laver noget.
Fortsæt det gode arbejde.

Roomservice. Værsgo.

- Det er ikke mine.
- Der står nummer 307.

- Men den skjorte er min.
- Ja.

Det må De undskylde. Vi har byttet om
på numrene. Hav en god dag.

Hørte du det?

Vi skal finde nummer 329.
Det er ikke for sjov, det her.

- Jeg fatter ikke, vi kan være familie.
- Hvad mener du?

Jeg er seriøs og succesfuld.
Og du er en ren underskudsforretning.

Og du vrøvler om ting, der ikke findes.

Der er meget vigtigere ting, Hugo.

- Læs det der. Det er nissesprog.
- Vi skal snakke alvorligt sammen.

- Der er nisser på hotellet, Egon.
- Okay. Så vis mig en ægte nisse.

- Okay. Så kom.
- Jeg må ikke gå derned.

- Vil du se en nisse eller ej?
- Fint.

Der er ingen nisser her,
for de findes ikke.

Jo, de bor her. De er bare gode til at
gemme sig. Eller også er de usynlige.

- Du har ABBN.
- Hvad er det?

Almindeligt barn besat af nisser.

- Jeg gider altså ikke det her.
- Vent. Der er noget der.

Kan du ikke kende forskel på en lampe
og en nisse?

Prøv at se.
Det kunne godt være en nissedør. Kom.

Det er et depotrum.

Du er ikke særlig rationalistisk,
hvis du tror, der bor nisser her.

Hjælp!

- Hej, drenge.
- Det var bare for sjov.

- Hvad laver I her?
- Vi leger.

Det er ellers ikke Egons stærke side.
- Mor, jeg vil godt hjælpe dig.

Jeg gider ikke dine dumme nisser mere.

Når vi er færdige med at bygge om,
får jeg et stort værelse, ikke?

- Jo. Nu må vi se, skat.
- Jeg vil være den bedste version af mig.

Du er en nisse.

Er det dine rensdyr?
Flyver du så hjem til jul?

- Rensdyrene kan ikke flyve.
- Hvorfor kan de ikke flyve?

Min far har gemt deres magiske seletøj.

Kan du ikke spørge ham,
hvor det er?

Vent. Jeg gør dig ikke noget.

- Hello.
- Hello.

Er du en barnenisse?

- Jeg hedder Sne.
- Hugo.

Jeg er her på juleferie.
Er det første gang, du er her?

Jeg har været her i lang tid.

Er det her dit?

Tusind tak. Jeg har ikke kunnet finde
det. Jeg har fået det af min nissefar.

- Det var nede i restauranten.
- Vil du se, hvor jeg bor?

- Hej.
- Gutentag.

Er du bange for mennesker?
Hvorfor gør du dig ikke bare usynlig?

Usynlig? Kom. Vi skal den her vej.

Kom.

Wow.

- Bor du her med din familie?
- Ja. Minili.

- Er det din lillesøster?
- Ja. Og det Dvaski.

Min storebror. Han er teenager.
Han er 220 år. Han sover hele tiden.

Hvor er jeres nissevoksne?

Papoli og Momuli er her ikke mere.
Vi bor her helt alene.

Er de døde?
Det er jeg ked af.

Jeg tror ikke, nisser kan leve
så længe i den her verden.

Er han altid sådan?
Er det ikke svært uden forældre?

Jo. Dvaski laver ingenting.
Minili skal hele tiden passes.

Så du skal være voksen,
selvom du er en barnenisse?

Magien var ond, da jeg blev født,
så vi kunne ikke være i Nissernes Land.

- Vi skulle flyve væk.
- Til menneskenes verden?

Hvis du vil hjem, kan du så ikke bruge
magi til at få rensdyrene til at flyve?

Jeg har aldrig lært magi.
Min far ville ikke have det.

- Vi skulle være som mennesker.
- Var han ikke selv magisk?

Jo, meget. Men han syntes ikke,
det var godt for os.

Da jeg var lille, ville jeg hjem.
Jeg ville flyve med rensdyrene.

Men min far tog deres magiske seletøj
og låste det inde i en kasse.

Han låste kassen med en magisk nøgle.
Og nøglen gemte han et hemmeligt sted.

Jeg har prøvet at finde nøglen,
men den er væk.

- Hvor er kassen?
- Den er nede i grotten.

Jeg tør ikke gå derned. Der er magi.
Magi er farlig, når man ikke har lært det.

- Det er en mambi.
- Snes kæledyr.

Hej, lille mambi.

- Hvordan ved du, det er en mambi?
- Jeg har mødt en. De bringer lykke.

- Det er et magisk dyr.
- Men du er jo et menneske.

Ja, men jeg har været i Nissernes Land.
Jeg besøgte min ven, Pixy.

Hej. Jeg hedder Hugo.

Hvad er du for en lille en?

Jeg vil gerne hjem, men det er
jo ikke godt, når der er ond magi.

Det er der ikke længere. Den er brudt.
Jeg var selv med til at bryde den.

Så er det slut!

- Hvad laver du?
- Vil du med?

Så gør jeg det altså selv.

- Hvordan ser kassen ud?
- Du skal ikke gå derned.

Gå ind i grotten.

Gå ind i grotten.

- Du må ikke være henne ved brønden.
- Undskyld.

Skrub af med dig.

Jeg kunne ikke finde kassen.
Men den her faldt ned foran mine fødder.

Den er umulig at åbne,
men den kan tale.

Det er en af min fars magiske bøger.
Vi måtte ikke se i den.

- Fordi I skulle være som mennesker?
- Ja. Og de er u-magiske.

Jeg vil hjem til mit land og gå
på nisseskole. Og hvor der er voksne.

Vi skal bare finde kassen
med det magiske seletøj.

Det er lige meget,
når vi ikke har nøglen.

Min hat den har tre buler,
tre buler har min hat

- Og har den ikke tre buler...
- Hvorfor synger den det?

Få den der bog til at holde kæft.

Minili skal sove middagslur.

Så går jeg.
Men jeg synes, vi skal finde kassen.

Vi ses.

- Tænk, hvis vi kunne komme hjem.
- Jeg nakker de svin.

- Ville det ikke være dejligt?
- Shit, shit!

Gider du ikke godt svare,
når jeg snakker til dig?

Hvem er I?
I må ikke være her.

Du hedder Egon, ikke? Og din familie
ejer hotellet nu? Jeg hedder Sne.

Det er privat ejendom. Jeg siger det
til min far. Så bliver I smidt ud.

Snak lige.

Hallo?

Okay, så lad os finde kassen
med det magiske seletøj.

Jeg anede ikke, det så sådan ud.

Det var din fars sted, ikke?

- Hvor er kassen så?
- Jeg troede, den var her.

- Se!
- Det er bare magi. Det er ikke farligt.

Pas på, Hugo!

I skal gå længere ind i grotten.

- Det tør jeg ikke.
- Der sker ikke noget. Kom.

- Er det din fars vogne?
- Ja.

Han kom med julegaver til menneskebørn.

- Den må være, fra før jeg blev født.
- Jeg synes, vi skal gå tilbage.

Men hvis du ved, hvordan kassen ser ud,
kan vi sagtens finde den.

Kom nu.

- Hvor mon vi skal hen nu?
- Det ved jeg ikke, Hugo.

- Kom.
- Jeg tror ikke, vi finder den.

Selvfølgelig gør vi det.

- Her bor hjemløse børn.
- Nej.

Ville jeg lyve om det?
Jeg er en rationalistisk dreng.

- Det hedder 'rationel'.
- Hej. Hvad tid er der morgenmad?

Der er morgenmad fra klokken syv.
Dansk bacon fra lokalområdet.

- Okay. Tak.
- Tak. Farvel.

De elsker dansk bacon
og H.C. Andersen.

De elsker Danmark, og de lægger rigtig
mange penge. Jeg elsker kinesere.

Jeg har selv set dem. De har små møbler.
Kom, så viser jeg dig det.

Egon, min liste er lang i dag.
Jeg har ikke tid til det der.

Mor, der bor hjemløse børn bag væggene.
De betaler ikke for at være her.

Det er mig, der skal arve hotellet.
Hvordan skal det gå, hvis folk bor gratis?

- Ingen bor her gratis.
- Jo, der gør. Kom selv og se.

- Skat, gå op og se.
- Jeg kontrollerer ikke vores gæster.

- Mor, vil du se dem?
- Jeg har ikke tid lige nu.

Men jeg er sikker på, at far gerne
vil op at se det senere. Ikke, skat?

- Se, der er den.
- Er seletøjet derinde?

Ja. Men kassen er låst med magi.

Wow! Der er godt nok langt ned.

Der er også for langt til at hoppe.

Hvorfor smed din far
ikke bare seletøjet væk?

- Han håbede, vi kunne komme hjem.
- Hugo og Sne!

- Find nøglen.
- Har du en idé om, hvor nøglen er?

Min far var venner med en menneskedreng.
Han hed Hans Christian.

- Okay.
- Han havde givet nøglen til drengen.

- Har du mødt drengen?
- Nej. Men han boede i Odense.

Han havde en ret stor næse.
Men han lever ikke mere.

Mennesker bliver jo ikke så gamle.

Skal vi prøve at gå op derovre?

Kom. Pas på, du ikke falder.

Hugo... Jeg kan ikke lide det her.

Ved du, hvor vi er?
Det er et museum.

Her boede digteren som barn
fra 1807 til 1819.

Dette fattige barndomshjem
havde én stue.

Det var også skomagerværksted,
og i den slagbænk sov H.C. Andersen.

- H.C. Andersen boede her.
- Hvem?

Ved du ikke, hvem han er?
Han skrev eventyr. Han er verdensberømt.

Han var vist heller ikke så god til
at være voksen.

Vi er i Odense.
Vi er nødt til at finde en bus.

Du sagde, din far havde en ven,
der hed Hans Christian med en stor næse.

Så da H.C. Andersen var lille,
kom din far ind på hans værelse.

Det er for vildt. Så er det
H.C. Andersen, der har gemt nøglen.

Hvis vi finder nøglen,
kan vi komme hjem til vores slægtninge.

Ville det ikke være godt?

Du er så klam. Du sviner i sengen
og på gulvet. Jeg gider ikke rydde op.

- Det har vi heller ikke bedt dig om.
- Jeg vil gerne have det lidt pænt.

Læg så de flæskesvær væk!
Det er derfor, du altid har ondt i maven.

Du sagde, vi skulle finde en nøgle.

Jeg har set, hvor dine "nisser" bor.
De er hjemløse børn med nissehuer på.

De betaler ikke for at være her.
Min far smider dem ud.

Synes du ikke, det er synd? Tænk, hvis
det var dig, der ikke have nogen forældre.

Det er os, der ejer hotellet
og bestemmer alting.

- Er det en lille computerstyret bog?
- Ja.

Vend mig om.

Den er virkelig godt lavet.

- Du ser helt vindblæst ud.
- Vil du se børnene nu?

- Ja. Lige om lidt, Egon.
- Når han er færdig, smider han dem ud.

I bliver nødt til at finde et andet
sted at være. Peter Jul kommer.

- Hvis han ser jer her...
- Hvad så?

Jeg ved det ikke. Pak jeres ting hurtigt.
Jeg tror, brudesuiten er ledig.

- Det passer, far.
- Ja, ja.

- De bor herinde.
- Det var pudsigt.

De har lavet hul i væggen,
så de kan gemme sig. Kom nu, far.

De er herinde.

De bor lige her.

Det var dog utroligt.
Det må være et gammelt hotelværelse.

Hotellet er blevet bygget om,
og så har man overset det.

Der lå en og sov der,
og der sad en baby på gulvet.

Kan du mærke, hvor koldt her er?
Vi må lukke det af.

Jeg tror, de har gemt sig et andet sted.
De hjemløse børn.

Der er ikke nogen, der bor her.
Der har ikke været nogen i årevis.

I bor her, til vi kan få rensdyrene
til at flyve. Vi skal bare finde nøglen.

Jeg bliver her.

Det er sjovt i jeres land.
Der er dyr og sne over det hele.

- Man kan kælke.
- Det lyder røvsygt.

Vi tager af sted alle sammen.
Dvaski, opfør dig ordentligt.

Ja, du skal opføre dig ordentligt.
Du skal i nisseskole.

Jeg gider ikke at gå i skole.

Jeg vil gerne.
Og Minili skal i nissevuggestue.

- Puh, her lugter.
- Hun skal skiftes.

Juletræet med sin pynt...
Hvad laver du?

En stor portion risengrød.
Til mig selv.

- Du er godt nok sulten, hva'?
- Ja.

- Du bruger sødmælk, ikke?
- Jo.

Hvor er børnene?

- Hvad snakker du om?
- Jeg skal nok finde ud af det.

Jeg ved ikke rigtig...
Det er noget gammelt lort.

Men det er nogle fine udskæringer.
1000 kroner for de gamle møbler.

2000, så får du det hele. Senge, stole,
legetøj, alt. Men du bærer det selv ud.

Forsigtig, drenge.
De koster mange penge.

- Alle vores møbler. Og Minilis kane.
- Det er ærgerligt.

Nu har vi ingenting.
Og vi har ikke noget sted at bo.

I bor da i brudesuiten.
Det fineste sted på hele hotellet.

- Du er sød, Hugo.
- Tak. I lige måde.

Shit.
De skal være der, hvor I bor.

Her kan I bo i sikkerhed.
Det er jeg ret sikker på.

Stil jeres ting. Indret jer.
Gør det til jeres nye hjem.

- Jeg nægter at bo her.
- I kan sove på dem her.

- Jeg skal nok skaffe jer nogle tæpper.
- Kun tabernisser bor på et loft.

Planen er, at I skal hjem.
Vi har bare et problem, vi skal løse.

Der er ikke et stik til min computer.

Jeg er ked af, der ikke er en kæmpeseng
og strømstik og 17 poser flæskesvær.

Det er din skyld!

I bor her uden voksne.
Jeg prøver faktisk at hjælpe jer!

- Hvorfor er der egentlig kun fem?
- Rali døde sidste år.

- Hvor gamle er de andre?
- Tika er 300 år.

De andre er lidt yngre.

Hvorfor vil du ikke spise?

- Jeg tror, hun er syg.
- Hvad fejler hun?

Vi må hellere finde den nøgle.
Måske bliver det deres sidste flyvetur.

Det er virkelig en god chokolade.
Synes du ikke?

Du har flødeskum på læben.

Hvis rensdyrene dør,
kommer vi aldrig hjem.

Prøv at høre.
H.C. Andersen er født i 1805.

Han boede i det hus, vi var i,
fra 1807 til 1819.

Det må være, dengang din far var venner
med ham. Og så har han gemt nøglen.

Hør, jeg skal nok finde ud af,
hvor den nøgle er.

- Se! Du er jo magisk.
- Er jeg?

Er dine tårer blevet til is før?
Du har allerede magien inde i dig.

Det er rigtig godt. Magien kan hjælpe os
med at finde nøglen.

- Det kan den ikke. Vi finder den aldrig.
- Jo, vi gør.

- Det hele er din skyld.
- Min skyld?

Du har blandet dig i vores liv.
Og du har gjort tingene værre.

- Jeg prøver bare at hjælpe.
- Vi levede godt, indtil du kom.

- Nej, I gjorde ikke.
- Bedre end nu.

Fint, så lader jeg være med at hjælpe.
Jeg er også for stor til jer.

- Så stor er du altså ikke.
- Jo. Det er kikset at omgås nisser.

- Du er også sød, Hugo.
- Nej. Jeg ødelægger jo jeres liv.

Og ved du hvad? Jeg ville ønske,
at jeg aldrig havde mødt dig.

Hej, Hugo. Jeg har lagt mærke til,
at du bor her alene.

Ja. Mine forældre kommer senere.

- Er det ikke en kedelig by?
- Jo.

- Måske skal vi kede os sammen?
- Ja. Klart.

Så har vi en aftale.

- Kommer du, Cecilie?
- Ja. Vi ses.

- Hugo, lille skat.
- Store dreng. Godt at se dig.

- Du har boet her helt alene. Flot.
- Ja. Og helt uden nisser.

- Hvor er Alfred?
- Han kommer først juleaften.

- Er det et godt hotel?
- Her bor nisser.

- Hold nu op.
- Tre børn, der ikke kan komme hjem.

- Jeg synes, du skal stoppe.
- Det er synd for dem.

- Der er altså vigtigere ting.
- Drop de der nisser.

Ellers begynder du snart
at bruge sut igen.

Da jeg var på din alder,
interesserede jeg mig for rigtige ting.

- Du ved godt, de findes.
- Ja. Men det glemmer man med alderen.

- Vi sætter vores ting. Så kan vi spise.
- God idé. Vi ses, Hugo.

- Det er et flot gammelt hotel.
- Tak.

Men det hele skal renoveres
og moderniseres.

Jeg ville bevare det, hvis det var mig.

Kom nu.
Op med humøret.

- Hvorfor sidder du her? Du er doven.
- Hold din kæft, Egon.

Du er sgu ikke normal. Var det ikke
noget med et seriøst arbejde?

Hørte du det?
Seriøst arbejde?

- Den er fin, den der.
- Alle de julemotiver dur ikke.

- Det er ikke en julestue.
- Vi vil lave det moderne.

Med fitnessrum, spa, sauna og yoga.
You name it.

- Vi får flere gæster på den måde.
- Vi mangler personale.

- Vi vil gerne hjælpe.
- Ja, sig endelig til.

Virkelig? Vi mangler i køkkenet
og i receptionen...

- Det vil jeg gerne.
- Og så mangler vi stuepiger.

- Var det ikke noget for dig, Niels?
- Jo, selvfølgelig.

- Far, må jeg godt lige snakke med dig?
- Hvad er det?

- Prøv lige at komme.
- Okay. Kom...

Far, du ved godt, at nisser findes.

Selvfølgelig kan jeg godt huske,
da Pixy boede hos os.

- Men det vil vi ikke opleve igen.
- Der bor tre nisser her.

Jeg bliver nødt til at hjælpe dem.

Du gør det ikke nemmere for dig selv.
Jeg forstår godt, at du savner Pixy.

Kom her...

Den her bog er magisk.
Man kan ikke åbne den.

Det er en bog, der er klistret sammen.
Vi kommer til at få det godt.

Vi får en fantastisk juleaften
med masser af julestemning.

Så du hende? Nissepigen.
Kom.

Jeg synes, du skal slå det ud af hovedet.
Jeg går ind til de andre.

Hugo! Kan du passe køkkenet?
Jeg skal lige ud at lave pebernødder.

- Pebernødder?
- Ja. Naturen kalder.

Undskyld det, jeg sagde.

- Du må undskylde, jeg blev så vred.
- Du må gerne hjælpe.

- Det vil jeg rigtig gerne.
- Gæt gåden.

Hvad kan falde om vinteren
uden at slå sig?

Hvad kan falde om vinteren
uden at slå sig? Jeg ved det!

Det er mit navn. Sne.

Ved du, hvad jeg tror?
Det er nissemagi for begyndere.

Det er det,
nissebørn lærer i nisseskole.

Trylle sig om til kvart størrelse.
Kaste med magisk sne. Gøre sig usynlig.

- Kan man lære at gøre sig usynlig?
Ja.

Se. Den her bog er sådan en, man bruger
i nisseskolen. For at lære magi.

- Man kan gøre sig usynlig.
- Hvem gider at lære magi?

Dvaski, hun må ikke få flæskesvær.

Så det er her, I gemmer jer?
I må ikke være her.

I må ikke være nogen steder på hotellet.
I skal betale eller gå.

- Den bog har det vildeste styresystem.
- Det er en magisk nissebog.

Bøger kan ikke være magiske,
og nisser findes ikke.

Du skal da prøve at være en gris.
Man skal bare sige:

Ani mali gris!

Hvad sker der?

Egon! Shit.

Dvaski, hvad har du lavet?
Du er for langt ude.

Egon, du kan ikke bare gå rundt herinde.
Stop. Egon!

- Undskyld. Et fitnesscenter?
- Jeg tror ikke, der er noget.

- Tak.
- Selvfølgelig.

- Er alt, som det skal være?
- Ja. Meget fint.

- Det er dansk biksemad. Meget berømt.
- Det smager meget godt.

Hvad sker der her?

Tag det roligt. Vi skal nok finde ud af,
hvad der er sket.

Det er ikke godt, det her. Min fætter
er blevet tryllet om til en gris.

- Shit.
- Han har skidt på gulvet.

Nu kommer du med her.

Hvad hvis han bliver slagtet?

Nej!

Hvis du bliver ved, bliver vi opdaget.

- Jeg tror, slagteriet er lige dernede.
- Slagteriet?

Ti så stille.
Du vil ikke slagtes, vel, Egon?

Vi bliver nødt til at hoppe af nu.

Kom nu.

Nu!

Kom.

Jeg ved det ikke. Den må være kommet
fra en af de omkringliggende gårde.

- Hugo, ved du, hvor den gris kom fra?
- Nej, jeg aner det ikke.

- Hvad har du under jakken?
- Det er en julegave.

- Har du forresten set Egon?
- Ja, jeg så ham lige før.

Ja. Vi er nødt til at holde restauranten
lukket. Vi skal rengøre alt.

Vi skal finde nøglen.
Har I nogen gode idéer?

Vi skal også have tryllet grisen
om til Egon igen.

- Hvorfor? Jeg elsker flæskesvær.
- Synes I, vi skal spise Egon?

Ja. God idé.

Hvis vi ikke kan få dig tryllet om,
så kender vi jo vejen til slagteriet.

Rolig, Egon. Det var bare for sjov.

Der må da være en formular
i den her bog.

Man kan gå igennem ting. Nice.
Man skal bare sige:

Enter-di.

Nej, det kræver, at man lærer det.

- Av.
- Vær glad for, at du er så tykhovedet.

- Tak.
- Giv mig den.

- Nu er det min.
- Stop, Dvaski.

- Du må ikke bruge magi herinde.
- Falde li.

- Det er sjovt.
- Nu er det nok.

- Hvad sker der her?
- Stop.

- Så er det nok, Dvaski.
- Hvad er det, I laver?

- Flyve li.
- Nej, Dvaski. Hvad laver du?

Hvad...?

Nili. Hvad er der sket med dig?
Nili...

Hvad er der sket?

Hej, Hugo.
Må jeg ikke se, hvor du bor?

- Nej, det passer ikke lige nu.
- Kom nu.

Det er ret nice, at du bor her alene.

Første gang jeg så dig,
syntes jeg, du var vildt pæn.

Synes du også, at jeg er pæn?

- Hjælp.
- Dvaski...

Hvorfor tror du, man går i nisseskole?

- Hugo, hjælp nu.
- Kom så.

Nej, jeg tror ikke, vi får dig fri.

Jeg lover at gå i nisseskole,
hvis jeg kommer fri.

- Hugo. Det er Peter.
- Okay. Jeg kommer.

- Stå stille.
- Okay.

- Har du set Egon?
- Nej.

- Han er ikke herinde?
- Nej, det er han ikke.

- Mærkeligt. Han må være her et sted.
- Det tror jeg da også, han er.

Er du okay?
Er der sket noget?

Hej, Egon.

Egon!
Du er blevet dig selv igen.

Det er din skyld.
Jeg kunne være blevet slagtet.

- Jeg hjalp dig.
- Fint, men det her er ikke logisk.

Mennesker kan ikke trylles om til dyr.
Og nisser findes ikke.

- Gør de ikke?
- Nej. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Nogle gange slår livet
en krølle på halen.

Nili er blevet mere syg.
Jeg er bange for, han har smittet Tika.

Vi er ikke særlig meget tid. Hvad hvis
de aldrig kommer til at flyve igen?

Min hat den har tre buler,
tre buler har min hat.

Nøglen er i den høje hat.
Kom.

- Hvad er der sket?
- Min far har fået fjernet døren.

Hvordan kommer vi så ned i kælderen?

- Jeg kender ikke andre veje.
- Så må vi tage bussen.

Den næste bus kommer først om fem timer.

- Hvad gør vi?
- Jeg ved det ikke.

Ad, en stor, fed, klam rotte.

Det er en mambi.
Det er nissernes lykkedyr.

Den siger, vi skal den her vej.

- Det er her, man kommer ned til grotten.
- God tur.

- Ved du, hvilken vej vi skal?
- Vi skal bare finde H.C. Andersens hus.

- Vent lige.
- Nå, du ville gerne med alligevel?

Jeg anede ikke,
at der var det her underlige sted.

Så er der lidt til hyggen.

Det klæder dig.

Det er hårdere, end man tror.
Men det er sjovt at arbejde på et hotel.

Jeg har det fint med at være betjent, men
måske vi skal tænke på noget andet en dag.

- Hvad mener du?
- Vega og Alfred flytter snart.

- Hugo har vi heller ikke for evigt.
- Det varer længe.

- Måske laver vi en mere.
- Niels!

Nå, men du har travlt.
Af sted med dig.

Kom. Vi skal den her vej.

Nu må vi snart være der.

Hvor skal vi så hen nu?

- Vi går den der vej.
- Der er mørkt. Jeg går ikke den vej.

Kom nu.
Det er for din og dine søskendes skyld.

- Se, hvad jeg har fundet.
- Det er nisseguld. Det sagde min far.

Det må jo være en formue værd.

Læg det lige tilbage, Egon. Egon!

- Vi går den vej.
- Hvorfor ikke den anden?

Logisk er der en, to, tre, fire veje.

Der er 25 % chance for,
at den er rigtig.

Kom nu.

Egon!

Hvad hvis vi ikke kan finde ud?

Vi skal nok komme ud. Men jeg indrømmer,
at jeg ikke aner, hvor vi er.

- Jeg er bange, Hugo.
- Vi er nødt til at fortsætte.

Vi har hverken mad eller drikke.

- Hvad hvis vi dør?
- Hold nu op.

Så har Minili ingen storesøster,
og Dvaski kan ikke passe på hende.

Og mine forældre ville blive meget
kede af det, hvis jeg ikke var der mere.

- Vi er faret vild, ikke?
- Jo, det er vi.

- Jeg savner min far.
- Ja.

Jeg savner ham rigtig meget.
Han elskede mig meget højt.

- Jeg ville ønske, han stadig var her.
- Ja. Det kan jeg godt forstå.

Åbn mig.

- Lille Sne.
- Far?

Du skal ikke være bange.
Det skal nok gå alt sammen.

- Du er den sødeste far.
- Og du er den sødeste datter.

Hvad siger du, lille mambi?
Vi er reddet.

Mambien har lige fortalt,
hvor vi skal hen.

H.C. Andersens hus er lige herhenne.

I er velkomne til at tage billeder.
Her boede digteren som barn -

- fra 1807 til 1819.

- Du må ikke røre ved hatten.
- Nej. Undskyld.

Dette fattige barndomshjem
havde én stue.

Det var også skomagerværksted,
og i den slagbænk sov H.C. Andersen.

Sejt, Hugo.

Det er så godt.

- Det er alt for farligt, Hugo.
- Det skal nok gå.

Pas på!

Det magiske seletøj.

Hvor er det bare godt.

Er du klar over, hvor glad jeg er?

Jeg er nødt til at sige det.
Det her er ikke rationalistisk.

- Vil du med over og se flyvende rensdyr?
- Nej tak. Jeg tager hjem.

- Det er løgn. Vi har glemt seletøjet.
- Så kan vi jo ikke komme hjem.

- Jeg kan godt nå det.
- Nej. Rolig nu.

- Her.
- Tak, Egon.

- Tusind tak.
- Vi ses.

Så skal I snart ud at flyve.

De er nok lidt ude af form,
når de ikke har fløjet i 200 år.

- Jeg er ked af, Nili ikke kan komme med.
- Men du er nødt til at flyve hjem nu.

Hvad hvis fire rensdyr ikke er nok
til at trække kanen?

Måske skal vi bare blive her?

Nili!

Det må være magien,
der har gjort hende rask igen.

- Så rejser vi i morgen.
- Ja.

Jeg glæder mig meget til
at komme hjem.

Nå, nu skal jeg give rensdyrene
det magiske seletøj på.

Så skal jeg hjem og pakke vores ting.
Vil du med til hotellet bagefter?

- Hvad skal du?
- Jeg går lige en tur.

- Vi ses.
- Vi ses.

Kom så, Nili.

- Hugo. Hvad søren laver du her?
- Ikke noget.

Er der noget galt?
Er der sket noget? Sæt dig.

Er det noget med dine forældre?

Er det en pige?

Ja...

Jeg kan godt huske, da jeg var
i din alder for mange år siden.

Jeg syntes også, at tingene var svære.
Der var så mange store spørgsmål -

- jeg gerne ville have svar på.

Det er en periode, hvor man
hverken er barn eller voksen.

Følelserne er lidt uden på tøjet.

Men det ordner sig jo altid, ikke?

- Jeg er for barnlig til at blive voksen.
- Nej, nej.

Man kan godt lege, selvom man er voksen.
Hvis bare man tør.

Kan du holde på en hemmelighed?

Jeg tror stadig på nisser.

Skal du med i vandet?
Nej... Du slipper.

- Glædelig jul!
- Glædelig jul!

Glædelig jul!

204. Op ad trappen og til venstre.
Hvis der er noget, siger du bare til.

- Hej, skat. Hvor har du været?
- Ude at kigge på julemarked.

Gud, ja, det er juleaften i morgen.

- Glæder du dig?
- Der vanker måske nogle gode gaver.

Jeg synes, det er hyggeligt,
vi skal holde jul hos min bror.

- Kommer du godt ud af det med Egon?
- Fint.

Du har altid været god til de små.

Det er også godt
at kunne være sammen med de store.

Vi skal have varmt tøj med.
Det kan blive ret koldt.

- Kan du ikke begynde at pakke dine ting?
- Jo.

Vi skal huske at have bleer med til dig.

- Hej.
- Hej.

- Du må hellere få den her med.
- Tak.

Jeg skal have 20 poser flæskesvær med.

Tror du,
at rensdyrene kender vejen hjem?

- Skal du også hjem efter jul?
- Ja.

Tak for bogen.
Det bliver spændende at lære magi.

Hun er smuk. Er det din kæreste?

- Er du forelsket i hende?
- Måske.

- Hugo?
- Hvad?

Du er det sødeste og sejeste menneske,
jeg nogensinde har mødt.

Tak.

- Hej, Hugo. Hvordan går det?
- Er der ikke noget, jeg kan hjælpe med?

Jeg er ved at stege flæskesteg. Du må
gerne hjælpe med at skære æbler ud.

Skær dem i fire stykker, ud med kerner.
Lad være med at skære pølsefingrene af.

Jeg skal ned at hente syltetøj.
Så er du køkkenchef imens.

- Hej. Hvad skal du?
- Have noget mad med til turen.

- Hvor lang tid tager turen?
- Det kan godt tage hele natten.

Jeg tænker på, hvor vi skal bo.

Der er nok nogle nissevoksne,
der vil hjælpe jer.

Synes du,
nisser er sjovere end mennesker?

Ja.

Skal jeg vise dig,
hvad jeg har lært fra bogen?

Flyve li!

Hvor er det flot.

- Jeg glæder mig til nisseskolen.
- Det kan jeg godt forstå.

Og du skal i menneskeskole?
Er det sjovt?

Ja.

- Nej!
- Hugo?

- Hvad pokker sker der?
- Det må du undskylde.

Det gør ikke noget.

Jeg kommer og siger farvel i morgen.

Jeg så hende godt.
Jeg har set dem flere gange.

De tre nissebørn, der bor her
uden deres forældre.

- De kan vist ikke komme tilbage.
- Det kan de nu.

- Er det dig, der har hjulpet dem?
- Ja.

- Du skal være rigtig stolt af dig selv.
- Tak.

Lille mambi.
Er du kommet for at sige farvel?

Hvor er du sød.

Jeg kommer til
at savne jer rigtig meget.

- Det er en lækker flæskesteg.
- Helt bestemt.

- Her er god julestemning, ikke?
- Jo, jo.

- Hvorfor spiser du ikke din flæskesteg?
- Fordi jeg er blevet vegetar.

Nå. Okay.

Målet er jo at øge omsætningen
med 100 %. Mon det er muligt?

- Jeg tror...
- Ja, hvis vi er dygtige nok.

Vi har værelserne til det. Det er klart,
at de skal være fuldt bookede.

Hun savner dig.

- Vi sætter også priserne op.
- Vi kan også tilbyde meget mere.

Vi skal nok få overskud. Det skal nok
udvikle sig til en millionforretning.

- Penge er altså ikke alt.
- Nå... Skal vi ikke skåle?

Glædelig jul.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

- Hvor skal du hen, Hugo?
- Jeg skal bare tisse.

Så flyver vi. Det har været sjovt
at lære dig at kende.

I lige måde, Sne.

- Hav det rigtig godt.
- Jeg går med ud og siger farvel.

Kom, Minili.

Okay. Så er vi vist klar.

- Farvel, Hugo.
- Farvel, Sne.

Nååå...

Jeg håber,
du bliver god til at bruge din magi.

Det gælder også dig, Dvaski.

Nu skal vi hjem,
hvor der er jul hele året.

Kunne du ikke tænke dig
at tage med os?

Ville det ikke være sjovt?
Så kan vi kælke og kaste med magisk sne.

- Jeg ved ikke rigtig...
- Jeg synes, du skal tage med.

Ja, Hugo. Kom nu med.

Så kan du også møde Pixy.

Det kunne være sjovt, men mine forældre
vil nok ikke synes, det er en god idé.

- Kan du ikke bare skrive en sms?
- Jo.

- Hugo tager med.
- Rigtig godt, Hugo.

- Hvordan får man dem til at flyve?
- Jeg tror, du skal trække i selerne.

Okay. Nemt nok.

Niels...

"Jeg har mødt nogle nisser
og tager til Nissernes Land."

- Det må være for sjov.
- Det tror jeg altså ikke. Kom.

- Juhu!
- Nu skal vi hjem!

- Der.
- Han er utrolig, den dreng.

- Det kan du godt bilde mig ind.
- Så har han fundet nisser igen.

- Han skal nok klare det.
- Er det Hugo deroppe?

Om han så var 100 år,
ville han stadig finde nisser.

- Hugo? Er du her?
- Min verden er her.

- Ja, det er vi meget glade for.
- Men nisser er fantastiske væsner.

Det har de altid været,
og det vil de altid være.

Hej, skat.

- Hej, du.
- Vi ses, Hugo.

Måske bliver jeg aldrig voksen.
Måske bliver jeg kun lidt voksen.

Jeg vil nok altid have en barnlig side,
og jeg vil altid elske nisser.

Danske tekster: Louise Andersen
Oneliner