All language subtitles for Ivanhoe.1952.1080p.BluRay.x264.AAC-[YTS.MX]-Danish

I det 12. århundrede,
ved ophøret af det Tredje Korstog -

- foretog en saksisk ridder,
Wilfred af Ivanhoe, sit korstog.

Kong Richard Løvehjerte
var forsvundet på rejsen hjem.

Dette var
et frygteligt slag for et land,

- som var i opløsning over
den saksisk-normanniske splid.

Med tiden troede hans undersåtter,
at han var død.

Ivanhoes tro på, at kongen var i
live, medførte en endeløs søgen, -

som bragte ham til Østrig.

Mit hjerte, en løve...

...som holdes i bur...

...heller' jeg lutten
vil stemme i dur...

...min søgen
mit hjerte begræd...

...jeg bandt mig til troskab
i mangt et årti.

Længe jeg søger...

...indtil du er fri...

...min søgen
mit hjerte begræd...

...mit hjerte, en løve...

...som holdes i bur...

Heller' jeg lutten
vil stemme i dur.

- Hvem er I? Hvad ønsker I af mig?
- Læs! Jeg kan ikke østrigsk.

Lykkeligvis kan jeg engelsk.

Så læs det lykkelige for mig.

"Til det engelske folk."

"Jeg holdes som fange
af Leopold af Østrig."

"Min broder, prins John, ved dette,
men har afslået løsesummen."

"150.000 sølvmark."

"Sammen med visse normanniske
riddere vil han overtage min trone."

"Englands folk,
il med min løsladelse!"

"Jeres rige er i stor fare.
Underskrevet..."

Jeg kender den hånd, men øjnene
der så den, skal glemme navnet, -

- eller denne kniv
vil stikke dem ud.

- Husker du, hvad du så?
- Jeg har glemt hver stavelse.

"Prins John og
visse normanniske riddere!"

BRITANNIEN

SHERWOOD-SKOVEN

Visse normanniske riddere...

Disse skovsletter er endeløse.
Jeg håber, vi finder ly inden aften.

- Frygter I saksiske trolde?
- Nej, kun en saksisk pil i ryggen.

- Der er en røver bag hvert træ.
- De hænger snart fra dem.

- Guds fred.
- Hvilken vej til Ashby?

- Den til højre.
- Kan vi være der inden aften?

- Inden aften i morgen.
- Hvor kan vi sove i nat?

Jeg kender et sted,
men I ville vrage det.

- Er det ydmygt?
- Nej, saksisk.

Jeg sover hellere ved vejsiden,
end går i en saksisk fælde.

- Hvilket hus taler du om?
- Rotherwood, Cedrics gods.

Jeg mener at kende ham.
Har han en ikke en smuk myndling?

- Den saksiske prinsesse, Rowena.
- Ja, Rowena.

Det er ham. Han elsker
os ikke, men vi er sikre der.

Kender du vejen? Et forkert skridt
og du vil synge ganske andre sange.

- Jeg har en sang parat til alt.
- Han ville hugge Jeres hoved af.

- Nu, Locksley!
- Vil du dræbe Sir Ivanhoe?

- Han døde i Det hellige Land.
- Nej, han fører dem til sin fader.

Ivanhoe satte sig op mod sin fader.
Han ville aldrig vende tilbage, -

- medmindre
de har forrådt os.

Jeg vil vide, hvorfor han rider med
normannere, før jeg mistror ham.

Det gælder også for dig!

To normanniske riddere, vendt hjem
fra Det hellige Land, ønsker husly.

Hvis de overholder gæstevenskabets
love, så byd dem ind.

Bed dem komme og gå i fred,
eller de vil gå som fredløse.

- Bed Lady Rowena komme i aften.
- Hun vil høre om Det hellige Land.

Ikke fra disse mænd. Bed hende
blive på sit kammer, til de er væk.

Sir Brian de Bois-Guilbert
og Sir Hugh de Bracy, milord.

- Vi kommer med fred, sir Cedric.
- Vi kommer også som venner.

Jeg hilser ingen som ven.
Kun den af kongeligt, saksisk blod.

Hjemlig kost står for Jer.
Tag til takke med det.

Før mig til Lady Rowena.

- Hvem der?
- En slags nar, milady.

Kom ind, Wamba,
og få mig til at le.

I aften er jeg ikke nar,
men troldmand.

Luk Jeres øjne,
og jeg vil gøre et under.

- Hvor længe endnu?
- Til I har ønsket.

- Hvad skal jeg ønske?
- Hvem er Jer kærest?

- I ved, hvem det er.
- Sig hans navn, og han vil komme.

Ivanhoe... jeg vidste det!

- Vidste hvad?
- At du var uskadt og ville komme.

Jeg rakte hånden ud om natten.
Omkring mig var der kun mørke.

Jeg følte dine fingre røre mine
og vidste, du stadig var i live.

Der gik ikke en dag eller en time,
hvor din hånd ikke var i min.

- Hvorfor græder du?
- Jeg har aldrig følt sådan lykke.

Heller ikke jeg.

Det er, som var jeg aldrig alene,
undtagen i drømme -

- som vækkede mig,
når du kyssede mig.

Dette var ikke en drøm.
Arrene er næsten borte.

- Husker du, hvor bange du var?
- Kun, da du skar dig selv.

- Jeg viste det dog ikke.
- Du skælvede, da vi aflagde vor ed.

Mens mit blod blandedes med dit.

- Hader min fader mig stadig?
- Ingen må udtale dit navn.

- Jeg må slutte fred med ham.
- Hvilke vanskeligheder har du?

Richard er fange i Østrig,
og John ønsker, han bliver der.

Jeg har fanget to normanniske høge,
men jeg kan ikke stække dem alene.

- Hvordan kan jeg hjælpe?
- Få dem til at tale.

Med min faders hjælp,
kan jeg få noget at vide.

- Og hvis han ikke vil hjælpe?
- Da har jeg ingen fader.

Hvor er Wamba? Jeg vil opmuntres,
og det bliver svært for ham.

Jeg blev uundgåeligt opholdt.

Jeg hørte, normannerne kom
og ville låse min kone inde, -

- men hun havde også hørt det,
og låste mig inde.

Hun er i sikkerhed. Vi rejser til
turneringen, som er om tre dage.

Hvordan vil I tilbringe
Jeres sidste tre dage på jord?

Vi dør ikke. Vil I være der
og se sakserne tabe?

En fremmed ønsker husly. En jøde,
som kalder sig Isaac af York.

- Jeg deler ikke hus med en vantro.
- Hvorfor ikke?

For hver jøde, der ikke er kristen,
er en kristen, der ikke er kristen.

Hvorfor skal mine gæster lide
under Jeres fordomme? Byd ham ind.

Jeg kommer med fred.
Gud belønne Jeres barmhjertighed.

Jeg hilser Jer i fred.
Gør plads til ham ved bordet.

Hvis rygtet taler sandt,
har I en smuk myndling, milord.

Hvorfor lyser hun ikke i denne hal?

Vi saksere har lært
at sætte vort lys under en skæppe.

Må vi ikke bringe hende vor hyldest?

Ingen saksisk prinsesse ønsker
hyldest fra hendes lands erobrere.

Den galde burde udgydes over
hunde i stedet for normanner.

Mens I var hjemme, holdt vi de
vantro i skak og blev overvundet.

Vort blod er rødt nok til bringe vor
hyldest til enhver på denne ø.

Så bring mig Jeres hyldest, og lad
mig dømme om dens ridderlighed.

Vor hyldest er stille.

Ord vil mangle,
som for min ven.

Tak. Jeg har spørgsmål til Jer,
når Jeres tunge har løsnet sig.

- På Jeres befaling.
- Hvilket nyt fra Det hellige Land?

Kun, hvad I selv ved.

Krigen er endt med en borgfred
uden fred, og Richard er forsvundet.

Han skulle være blevet hjemme.

I stedet gik Jerusalem tabt
til Jer, som havde tabt alligevel.

Er I for Richard eller John, milord?

Den ene normanner, den anden stor,
dog havde begge den samme mor.

Begge var normanner,
men Richard var for England.

- Og John?
- John er for John.

- I er altså imod John?
- Skal jeg svare, milord?

Først jeg. Var der ikke turneringer
mellem saksere og normanner?

Jo, sakserne måtte til sidst
bøje sig for deres overmænd.

- Jeg hørte, sakserne vandt.
- Hvor hører en dame disse ting?

Kun fra historier. Jeg hørte,
at ved turneringen i Acre -

- udraderede Richard og fem
saksiske riddere alle udfordrere.

En hed de Bracy.
En anden Bois-Guilbert.

Det er sandt. Jeg kan stadig mærke
støvet i min mund. Og I, Guilbert?

Mit fald skyldtes en dårlig sadel.
Ikke den bondetamp af en ridder.

- Hvem var den bondetamp?
- Han kaldte sig Wilfred af Ivanhoe.

Ja, en ven af Richard,
som forsvandt lige så sporløst.

- Hvordan så han ud?
- Jeg så aldrig hans ansigt.

Han bar en drage på sit skjold.
Det vil jeg huske, når vi mødes.

- Hvorfor forsvandt han?
- Fordi han var en kryster.

Han flygtede,
før jeg kunne udfordre ham igen.

På hans vegne
vil jeg modtage udfordringen.

Jeg beder Jer, riddere som han,
at drikke en skål til hans ære.

Og I, milord,
vil I også drikke til hans ære?

For Ivanhoe.

Hvorfor denne interesse
for en fremmed?

- Han var ikke altid en fremmed her.
- Han er nu... Han var min søn.

Var? Har man forrådt mig?
Er han død?

For mig er han.

Jeg kom på mit fosterbarns bøn.
Hvad ønsker du af mig?

- Først Jeres hånd, sire.
- Den giver jeg ikke.

Hvad ønsker du? Fat dig i korthed.

Det skal jeg.
Jeg har fundet kongen.

- Kongen er død.
- Nej, fange hos Leopold af Østrig.

Alt står her. John har lagt ham
i lænker for at overtage tronen.

De to normanner ved Jeres bord
kan bevidne det. Er det hans hånd?

- Måske. Før han blev dræbt.
- Jeg hørte ham. Han er i live.

- Hvad er løsesummen?
- 150.000 sølvmark.

- Den sum findes ikke i England.
- I kan betale Jeres del.

For at købe Richards lig tilbage?

Jeg bruger mine penge
til at slå levende normanner.

- I vil lade Jeres konge rådne op?
- Jeg vil overlade ham til dig.

Så må jeg vælge
mellem min fader og kongen.

Mellem hvem? Du har ingen konge,
og jeg har ingen søn.

Tag ikke del i dette.

Vær væk inden en time.

- Hvad gør du nu?
- Møder Bois-Guilbert i Ashby.

- Vær forsigtig.
- Du skal ikke være urolig.

Vi vil snart se
kronen sat på Richards hoved.

Se efter mig ved turneringen,
og bed for mig.

- Farvel.
- Farvel. Må Gud beskytte dig.

Jeg hørte en gammel og en ung bjørn
knurre. Hvem af dem forlader hulen?

Den unge... Alene.

Jeg vil med Jer.
Halsjern eller ej.

- Er dit hjerte ikke hos Rowena?
- Nej, det er der med Jeres.

Så skal du være min væbner.

Væbner... Væbner Wamba?
Wamba Væbneren. . ?

- Uden dette var jeg en mand af ære.
- Vi tager det af, når vi er væk.

Bind dem, Wamba.

- Hvor slemt er det?
- Ikke slemt. Jeg bor i Sheffield.

- Jeg vil tilbage straks.
- I bliver overfaldet.

Lige meget.
Jeg vil tilbage til Sheffield.

- Jeg bringer Jer dertil.
- Jeg har bundet dem op som høns.

- Få fat i hestene.
- Jeg har ingen.

- Så stjæl en.
- Første opgave som en mand af ære!

Tag til Langbuens Mærke.
Jeg kommer.

- Herre. . !
- Alt vel. Lad os komme ind.

- Har I det bedre?
- Ja, og Jer meget forbunden, sire.

Jeg har dog et spørgsmål.
Narren kaldte Jer Ivanhoe.

Men Ivanhoe er Cedrics søn, og
han sagde, han var død. Hvem er I?

Jeg er kong Richards udsending.
Er jeg ven eller fjende?

Det gør Jer ikke til min fjende.
Jeg tillades ingen konge.

- Hvorfor ikke?
- Fordi jeg ikke tillades et land.

Jeg står i stor gæld til Jer.
Hvordan kan jeg gøre gengæld?

Jeg mangler 150.000 sølvmark.
Prisen for Richards løsladelse.

Alt, I ser, er fra hvert hjem,
vi søgte at skabe.

Småting fra lande, som forviste os.
Jeg er ikke rig.

I er Jeres stammes patriark.

I må skaffe Richards løsesum.

I elsker Richard, men han plyndrede
vore synagoger for at skaffe penge.

- Foretrækker I Johns forfølgelser?
- Det er det samme for en jøde.

Jeg bønfalder Jer, Isaac...
I er en race uden hjem og land.

Hjælp mig,
og Richard standser forfølgelsen.

I beder om mere, end vi kan give,
og tilbyder mere, end han kan give.

I tvivler? Skriv Jeres betingelser,
og jeg underskriver i Richards navn.

Vi to behøver ikke papir.

Lad Richard love dette...

Retfærdighed for ethvert menneske.
Sakser, normanner eller jøde.

Retfærdighed skal tilhøre alle,
ellers tilhører det ingen.

- Det er kristen lærdom.
- Ja, men vi lærer det også.

- Det vil blive gjort.
- Lad det være således.

Hvad I ikke får hos Jeres folk,
vil jeg forsøge at skaffe.

- Opfylder dette vor pagt?
- Ikke helt.

Turneringen i Ashby
vil prøve Johns styrke.

Hvis hans riddere vinder,
hvordan så med Richards sag?

Ilde. Penge sår frygt,
når styrke overtager det rette.

Jeg ejer kun det, jeg bærer på mig.
Hverken rustning eller hest, -

- men jeg skal kæmpe
mod Johns riddere.

Hest og udstyr
må tages fra løsesummen.

Jeg finder det andetsteds.
I finder mig på Langbuens Mærke.

Her er min hånd som bevis
på mit ord til Jer.

Hvorfor ser I sådan på mig, Isaac?

Det er første gang, jeg trykker
en saksisk hånd i venskab.

I trykker Richards hånd.

Og nu dit halsjern.

En ko sprang op, trådte på skæbner.
Trællen Wamba er nu blevet væbner.

Slå til, mens jeg er ved mod.

- Så falder lænkerne.
- Dem, men ikke mit hoved.

Sådan... Må de næste ikke blive
tungere end en kvindes arme.

Den lænke
vil jeg bytte ud hver dag.

Første gang, jeg fik den på,
var jeg 11.

Min far havde den stadig på,
da han døde. Besynderligt.

At være fri?

Ja, gid England
kunne føle det samme som jeg.

Det vil de, når Richard er konge
igen. Gode væbner, gå i seng.

Væbner...

- Hvorfor er I her?
- Jeg skulle aflevere dette.

På dette tidspunkt? Gennem vinduet?
Hvem sendte Jer?

Jeg er fra Isaac af Yorks husstand.

Åbn æsken.

- Hvad skal de til?
- De er Jeres.

Hvorfor gav Isaac mig dem ikke?

De er ikke hans.
Min frue fik dem af sin moder.

- Hvem er hun?
- Rebecca, Isaacs datter.

De er til Jeres våben og hest,
så I kan være med i Ashby.

Ved Jeres moder om dette, Rebecca?

Hun døde i Spanien for to år siden.

Derfor kom jeg til England.

Hvis jeg taber i Ashby,
vil alt dette være tabt.

- I taber ikke.
- Hvis jeg gjorde?

Så ville England tabe.

Elsker I England så højt?

- Elsker en fange sit fængsel?
- Hvorfor disse juveler?

- For min faders liv.
- Han har takket mig.

Hvis I ikke ønsker at være med
i Ashby, så giv mig dem tilbage.

- Eller brug dem, så I kan vinde.
- Jeg vil bruge dem.

Det var alt, jeg ville høre.
Må jeg gå?

Ikke alene.

- Væbner Wamba!
- Her. Jeg er på vej, sire.

Min væbner ledsager Jer.
Følg denne dame til Isaacs hus.

Jeg ønsker Jer alt godt. Farvel.

Farvel? Vil I ikke være i Ashby,
når I har sørget for, jeg er med?

- Se ikke efter mig der.
- Hvorfor ikke?

Det er ikke klogt, jeg er der,
og mindre klogt, at I hilser mig.

Men hvorfor?

Fordi jeg er min faders datter.
Hvorfor ellers?

Vel redet, ædle mænd.

- Jeg tror, det er vores dag.
- Ja, sakserne er dårlige tabere.

Richard ødelagde landets blomster.
Nu fordærver John deres spirer.

- Var jeg bare en mand i en time.
- Så kunne vi bruge 100 af dem.

Det var galt, jeg lod mig besnakke
til at komme. Sorg bliver udfaldet.

Endnu en udfordrer?
Jeg troede, vi havde slået alle.

- Jeres navn, ædle ridder?
- Lige meget. Jeg tjener Richard.

- Er I normanner eller sakser?
- Jeg er sakser.

Vælg Jeres modstander
ved et stød på hans skjold.

- Sort fra hov til fjerbusk!
- Han bliver snart lys af blod.

Alle fem!

Gør det hurtigt, Malvoisin.

Det er mageløst. Jeg kan næsten
se mig selv som ung, Rowena.

Han minder mig
om èn af mine lærlinge.

Malvoisin skal ned på knæ for dette.

Vor helt hilser jøderne.

Nej, milord.
Han hilser skønheden, ikke troen.

Jeg tror, jeg kender den ridder.
Hvad siger du?

I tog ham til vort hus, ikke?

Hvordan fik han våben og hest?

Moders juveler blev givet til mig.
Gjorde jeg noget forkert?

Nej, jeg billiger det...

... men kun gaven.

Ja, skjul dit ansigt
for enhver mand undtagen mig.

Hans smag for kvinder er uhørt.
Lad sir de Vipont kaste ham af.

Front de Boeuf, ringen er Jeres.
Jeg er den næste.

Tag en kurv med. Jeg vil bestrø
ringen med saksiske indvolde.

Hvis I kan få øjnene fra skønheden,
er den sorte ridder værd at se på.

Han holder lansen højt,
men sænker den, før han støder.

Jeg har set den taktik før,
men hvor?

Storartet gjort!
Lad ham gøre det to gange til -

- og jeg ville ikke sige et ord,
om hans udkårne så var en abe.

Kun èn sakser
kæmper på den måde.

- Ivanhoe? Og ham skulle jeg skyde.
- Det var mig, der stoppede dig.

Må han kvæles i sit skæg!
Han blev slagtet som en okse.

Gud give, han ikke rider igen.

Til hvilken gud skal en jøde
bede for en ikke-jøde?

Til den Gud, som skabte begge.

Fitzurse, bring ham herop.
Ham skal jeg huske.

Der skal mere end en normanner
til at få min søn af hesten.

I har ingen søn.
Jeg hørte Jer sige det.

Jeres modstander har såret Jer.
Erklærer I Jer for overvunden?

I kæmper for godt til at dø på
denne måde. Vil I tjene mig?

Det ville være
en endnu værre død, Deres Nåde.

Sænk Jeres lanse.

I har fortjent retten til
at kåre skønhedens dronning.

Det er godt, I skal kåre hende,
så vil èn begræde Jeres død.

En saksisk dronning!
Er der ingen ende på hans frækhed?

Han kan ikke skade Jer.
I er for højtelsket.

En oprører må ikke rokke
ved min krone foran folket.

Apropos død.
Nu er det Bois-Guilbert.

Jeg håber, han kløver ham i to.

Vi kender Jer, ædle ridder.
Fra nu af er vi Jeres mænd.

- Min søn...
- Jeres plads er ved hans side.

Gå i stedet,
se, hvordan han har det, -

men ingen må vide, jeg sendte dig.

Jeg må ikke røre ham.
Han dør, hvis han bliver her.

Han bliver ikke her,
og han dør ikke. Hent en båre.

Ivanhoe...

Jeg svigtede dig,
som jeg svigtede min konge.

Du vandt kongens første sejr.

Ikke før jeg har
overvundet Bois-Guilbert.

Wamba, find straks en læge.

- Nej, milady. Han har blødt nok.
- Hvem er du til at sige det?

Jeg lærte lægekunst af Miriam
af Manassas. Jeg kan helbrede ham.

Hun var heks.
Man brændte hende på bålet.

Ja, som man vil brænde mig,
men lansespidsen sidder i såret.

Hvis han bliver her,
kan end ikke I svare for hans liv.

- Hvordan ved jeg, det er sandt?
- Skal vi kløve ord, mens han dør?

Hvis I kan helbrede ham, så gør det,
hvis ikke, så gå til side.

Gå til side for dig?

Nej, milady... For Ivanhoe.

- Hvordan lærte du ham at kende?
- Min fader kender ham, ikke jeg.

- Hvor bringer du ham hen?
- Til min faders hus i Sheffield.

- Jeg overlader ham i din varetægt.
- Jeg svigter ham ikke.

- Må væbneren hente en båre?
- Gør som damen siger, Wamba.

Sværg, hans sår vil heles.

Hans sår vil heles.

- Du elsker ham.
- Jeg sagde, jeg kender ham næppe.

- Hvordan ved jeg hans tilstand?
- Jeg sender besked gennem væbneren.

Jeg ser frem til det.

Han er i gode hænder. De tager ham
til Sheffield for at pleje ham der.

Så rejser vi også til Sheffield,
men se til, han intet får at vide.

Hundebert, hestene!

Hundebert, hestene!

Til forvirringen
om den fordømte ridder.

- Hvorfor dræbte I fjolser ham ikke?
- Han ikke var et fjols.

Hvordan kan en normanner regere, når
hans riddere taber til en ukendt?

Han er ikke ukendt.
Jeg red mod ham i Acre.

- Så fortæl os, hvem han er.
- Wilfred af Ivanhoe.

Ivanhoe? I sagde, han var død.

Han dør, når vi mødes igen.
Jeg bærer hans dødsdom her.

- Hvorfor er han her?
- For at skaffe Richards løsesum.

- Ved I om dette?
- Nej, jeg har det på fornemmelsen.

Hvem sænkede han sin lanse for?

Datteren af en jødisk bankier.
Han vil have løsepengene.

- Hvor er han?
- Nær pengene.

Pågrib ham og enhver, der hjalp ham.

- Også kvinderne?
- Kvinder, tjenere, hunde.

Hvert bæst,
der gav Richard en hjælpende hånd.

Vigtigst af alle, Ivanhoe.

- I vil få ham.
- Så sæt i gang!

- Appelsinen falder i Jeres turban.
- Min eller ingens.

Jeg elsker dig...
Jeg må ikke eje den følelse.

Dog elsker jeg dig, Ivanhoe.

Med al min længsel
i en ensom verden.

- Hvordan går det?
- Godt.

Og du?

Jeg kender din ensomhed.

Den lykke, du tragter efter,
er sand, men du finder den ikke her.

Hans tro og din tro forbyder, at I
ser på hinanden som mand og kvinde.

- Den forbyder ikke glæde og sorg.
- Den prøver også at lære os det.

- Så har den fejlet.
- En forfejlet lære dør ud.

Indtil da
må vi slå os til tåls med det.

Forgå, mener I.

- Mit hjerte sønderrives, far.
- Det blev mit for længe siden.

Men det virker stadig.

Min datter så til Jeres sår.

Igen kom I mig til hjælp.
Også I, Isaac.

Hvil roligt.

Løsesummen vokser, mens vi taler.
Noget i Sheffield, men mest i York.

- Når I er frisk, tager vi dertil.
- Vi?

I har gjort nok. Bliv her, Rebecca.

England er ikke sikkert
uden løsesummen.

Og I sagde, I ikke elskede England.

Johns mænd er efter Jer.

De ved, det er Jer,
og at Isaac hjalp.

Er I sikre i York? Tag dertil.

- De bryder hver dør ned.
- Ikke hver dør. Ikke Cedrics!

- Er han i Sheffield?
- Ja, for at høre nyt om Jer.

Så bed ham yde beskyttelse for dem
helt til Rotherwood.

Jeg kommer, når jeg kan. Du skal
gøre alt for at beskytte dem.

- Det skal jeg.
- Tag af sted, straks.

Vi gemmer Jer i skoven
til sårene er helede.

- Heller ingen her.
- De fik færten af os og forsvandt.

- De er ikke langt væk.
- Jeg har fundet Isaac og datteren.

- Hvor er de?
- På vej til Rotherwood.

- Og Ivanhoe?
- Med Locksleys kumpaner.

- Vi griber faderen først.
- Og tirrer samtlige saksere?

Når vi har Cedric, lokker det
Ivanhoe frem. Saml mændene!

- Har I overvejet dette?
- Jeg sætter alt på at vinde.

Vinde hvad?
En jødinde eller en hvepserede?

Væbner Wamba.
Jeg skal afvæbne dig, overløber!

- Jeg smeder en ring om din hals.
- Er det en tone for en mand af ære?

Forsvind,
før jeg kvaser dig som en blomme.

Jeg efterlod Ivanhoe i din varetægt,
og du rider helt roligt af sted.

- Viser I vantro ikke følelser?
- Vi bliver oplært i ikke at føle.

- Ser du Ivanhoe i York?
- Ja, det håber jeg, milady.

- Ved han, vi skændtes.
- Nej, milady.

- Føler en jøde jalousi?
- Ja, milady.

Så er de jo ikke
så forskellige fra sakserne.

Gud bevare England!
Gud bevare Wamba.

Velkommen til mit gods, Cedric.

Torquilstone blev overgivet,
da I normannere kom.

Tal pænt,
eller min fod vil sparke Jer.

En mand på hest nærmer sig fra syd!

Milord, det er Ivanhoe.

- Som et lam til slagtebænken.
- Nu skal vi se hans ansigt.

Bois-Guilbert, I holder min fader
og hans følge fanget. Tal til mig.

Hvad vil I foreslå,
hvis jeg løslader dem?

Jeg overgiver mig,
hvis I løslader dem inden en time.

- Slut ham i jern!
- Overgiv Jer, og de går fri.

Ved prins Johns overhøjhed
er I min fange, sir Ivanhoe.

I narrer os ej, Ivanhoe.
Ingen mand overgiver sig.

- Hvad er I ude på?
- Frygter I en ubevæbnet mand?

Jeg ønsker at slutte fred med min
fader. Så kan I føre mig til John.

Før ham til hans fader. Pas på.
Følg ham, de Bracy.

- Jeg er i skyld til Jer.
- Den betaler I tilbage, Ivanhoe.

Her er den gamle tyrs bås.
Han er meget stille.

- Jeg smadrer Jeres hoved!
- En skøn genforening.

- Lod du dig også fange?
- Det er mig, de ønsker at fange.

- Bois-Guilbert løslader Jer.
- Og du bliver hængt?

Locksley
og hans bueskytter er her, -

- men kun I er i stand
til at lede os. Opsøg ham.

Du drog med Richard
trods min vilje, -

- men det er glemt nu.
Næste gang vil du lytte.

- Min fader vil tage af sted nu.
- Men først, hvor er løsesummen?

- Før dem til fangehullet.
- Således holder I Jeres ord!

Ivanhoe. . !

- Jeg hørte Ivanhoes stemme.
- Ja, I gjorde, milady.

Der vil gå mange år,
før I hører den igen.

Hvis prins John skader ham,
så bringer sakserne ulykke over Jer.

Må døden tilintetgøre Jer,
mens I er i live.

Forband blot prins John.
Han bærer stadig Englands krone, -

- og jeg vil sidde ved hans fod.
Også I. Vi er ikke narre.

- Vi?
- Ja. I er den sidste kongelige.

Da Cedric ikke finder en saksisk
konge, er jeg den mest valgbare.

- Er I skør?
- Nej, jeg har viljen.

Jeg elsker skønhed og penge,
I har begge dele.

Jeg vil med fornøjelse rette på
Jeres saksiske manerer.

Kom ind, Ivanhoe.

Vi skulle til at få jøden
til at tale, men I får forrang.

- Opsæt forhøret, til jeg er her.
- Skynd Jer, eller 150.000 er tabt.

- Hvad har I gjort ved min fader?
- De Boeuf er hans vært nu.

Må så Gud være ham nådig.

Vi er nådige, når det kræves.

Nævn Jeres pris.
Vort folk vil skaffe den.

Det kan det ikke. I er prisen,
og jeg vil vinde den.

Så er I en kujon,
der svigter sin ridderære.

Min ridderære
bød mig at slå de vantro, -

- men mit hjerte er stærkere.
Jeg vil eje Jer, om så jeg skal dø.

Prøv, og vi dør begge.
Jeg nu og I, når Richard er tilbage.

Hvad hvis jeg fortalte, at Ivanhoe
var fange inden for disse mure?

- Jeg ville foragte Jer som løgner.
- Men han er her.

I tror mig ikke? Han overgav sig
til fordel for sin fader.

Det er ikke nok? Forbindingen
om skulderen var af fint linned -

fæstnet med en guldnål.

- Jeg tror Jer.
- Han kan ikke frelse Jer.

I kan frelse ham ved at leve.

Hvis I dør,
dør han og de andre.

Der er mange måder at dø på,
denne er den fejeste.

I misforstår det,
jeg ønsker Jer levende.

Næste gang ønsker jeg mere glød i
læberne, eller ingen bliver sparet.

Ilden er klar.

Fortæl, hvor løsesummen er,
og I får en let død.

Gør ham fortræd, normanniske hund,
og hver eneste sakser vil hævne ham.

Har I set en steg på et spid?
Forrædere giver en god, rød sovs.

Udlever fangerne,
eller I bliver belejret og angrebet.

- Dette krav får I kun èn gang.
- Skal vi ansætte ham som nar?

- Du bliver flået for tomme trusler.
- I vil se, hvor tomme de er.

Hvor er din latter, normanner?
Eller er min spøg for ringe?

Et trut mere
og træerne bliver levende.

- Har I mænd nok?
- Dobbelt så mange.

Jeg tvivler.
Pøbelen hader os.

Så lad os nære deres had.
Bring Ivanhoe op på brystværnet.

Skær ham fri.

Klar, skytter!

Jeg ønsker svar, normanner!

Her er det, sakser. Se!

En forkert bevægelse, og han
vil dingle. Forsvind med dine mænd.

Stå fast! I Richards navn, angrib!

Hvorfor miste godt reb?
Således afleverer vi fanger.

- Løs mig, eller han dør med mig.
- Nej! Han har mig, og jeg har ham.

- De Boeuf er en brav idiot.
- For brav til at tabe. Løs ham!

Tilbage, skytter!

- Jeg mistede ham!
- Vi fanger ham.

Blæs alarm!
Op med vindebroen!

Trompeter, blæs alle til posterne!
Alle i rustning til vindebroen.

- Hvordan går det os?
- Locksley angriber.

- Kan saksere kæmpe!?
- Hele dagen og natten med!

Nu lykkes det for os!
Hold den ved lige!

Fremad!

De udfordrer os.
Klar med buerne!

Proppet til som en flaske.

Borgen er i brand.
Nu er det mænd i stedet for buer.

- Tager du porttårnet?
- Det hundehus?

Så tag det. De kan ikke
kæmpe både mod ild og saksere.

De Boeuf. . !

Sluk den!

- Ilden må vente.
- Så gør jeg det selv.

- Kvinderne er næst. Hvor er Rowena?
- Nær mit rum. Vi finder Rebecca.

Nej! Find mig først!

Kampestenene klar!

Kast!

Rowena!

Kom nu! Hurtigere!

Vi har tabt.
Det er enden for os alle.

Vi kan tvinge os igennem
deres rækker på hesteryg.

- Stikke af?
- Ja, med kvinderne som skjold.

Kom med, borgen står i flammer!

- Følg mig, Jeres liv er i fare.
- Hellere miste det, end følge Jer.

- Hvorfor skal jeg...
- Forsvar Jer, de Bracy.

- Det er nok.
- Hvor er Rebecca?

Bois-Guilbert flygtede med hende.

Hold inde!

Torquilstone er tabt.
I er vor eneste fange.

- Min fange.
- Vor fange.

Vend tilbage til Jeres borg,
indtil jeg sender bud.

- Og min fange?
- Hun bliver her. I kan gå!

Deres nederlag ved Torquilstone
kan vendes til fordel.

Med borgen brændt og Ivanhoe,
som indsamler den djævelske løsesum?

Med Rebecca i Jeres hænder, -

- en troldkvinde,
oplært af en heks, der blev brændt.

- Tror I på det?
- Nej, men folket vil.

I har det redskab,
som kan begrave Richard.

Hvem behøver mere? Vi handler med
normannerne og giver til sakserne.

Fra en normanner, som ikke har brug
for det. Nu spiller han harpe.

Og dette fra hans hustru,
som gav alt til de fattige.

Udelad forhenværende ejere,
medmindre jeg er iblandt dem.

- Er dette nok?
- Ikke endnu.

Fra Israels folk. 100.000 sølvmark.

Vi opfylder vor del af aftalen.

100.000 sølvmark
i den smule ingenting?

- Vi skal se og røre Richards hjælp.
- Den "smule" er ikke ingenting.

Købmænd i Wien skylder os penge.

Disse papirer siger,
de skal betale i østrigsk guld.

Kan I forvandle
dette skrald til papirer?

- Det vil blive gjort.
- Min søn...

- Er der nyt om Rebecca?
- Ja, Jeg har dårligt nyt, Isaac.

- Prins John holder hende fangen.
- Hvad er anklagen?

Jeg ved det ikke. I har 40 dage
til at skaffe 100.000 sølvmark.

Kan I skaffe så meget igen?

John vidste det,
da han nævnte summen.

Gør, hvad I kan for hende.
Vi skaffer pengene.

Vi mister en konge, I et barn.
Jeres vilje er vores, Isaac.

Min vilje er Guds...
Løslad kongen.

- Richard ville ikke gå med til det.
- Hun dør ikke for hans trone.

Hun dør for sit folk.

Jeg sætter alt til side,
indtil hun atter er fri.

- Hvem bringer pengene til Østrig?
- I, sire.

Hvorfor er du så bleg?
Er du bange for mig?

- Det ved jeg, når Rebecca er fri.
- Det sker snart.

Vil Ivanhoe stadig være Ivanhoe?
En mand splittet blandt to.

- Jeg vil stadig være Ivanhoe.
- Måske, måske ikke.

- Det er dit valg, ikke vort.
- Du tror, jeg elsker hende?

Det ved jeg, når medynk tager slut,
og kærlighed begynder.

Jeg er bange, Ivanhoe,
og jeg er jaloux.

Befri hende. Farvel.

Rejs dig, vantro,
så retten kan stirre på dit ansigt.

Rebecca af York er anklaget
for trolddomskunst og sort magi.

Vidnet er Roger af Bermondsey,
en våbenfør soldat.

- Fortæl retten, hvad du ved.
- På Torquilstone...

Jeg så anklagede
sætte sig på tårnets brystværn.

Hun påkaldte mørkets magter.

Hun blev forvandlet til en sort
svane, som cirklede om borgen -

- vendte tilbage til tårnet
og blev sig selv igen.

Retten vil henvende sig til Jer, når
det er passende. Indtil da, stille!

Jeg var ansat
hos Isaac af York i Sheffield.

En nat hørte jeg snak
og kiggede gennem nøglehullet.

Jeg så en død ridder.

Over ham krøb en ond ånd sammen.
som talte så sødt, -

og ridderen blev levende igen.

- Kan du sige hans navn?
- Sir Ivanhoe.

- Han rejste sig og var levende.
- Du kan gå.

Tilgiv mig, milady. ,
de tvang mig til at sige det.

Sir Brian de Bois-Guilberts ord
var disse:

"Jeg vedgår, jeg er fortryllet.
Kun du kan have gjort det så godt. "

"Hvem kunne binde mig så hurtigt,
hvis ikke en troldkvinde?"

- Svarede hun?
- Kun ved sin kraft.

Dem forårsagede en lammelse
i hans hånd og fik ham bort.

Han lyver! Hun er ikke en heks.

Hvilke flere beviser ønsker I
for ridderens trolddomsbinding?

Med tungt hjerte
tillod jeg dette forhør, -

men det må gennemføres.

Som en pest spredes
trolddom over landet -

- selv til andre lande,
selv til min broder, Richard.

Ja, Richard, som længe
var formodet død, er fundet.

Bedre, han havde været død, for han
er faldet i kløerne på troldkvinder.

Hvis èn af deres stamme
kan fordærve sakseren Ivanhoe -

- og normanneren Bois-Guilbert, hvad
har stammen så gjort mod Richard?

De fandt ham, og med deres guld
købte de hans frihed og sjæl.

Han prøver at komme tilbage,
men det er ikke den samme Richard.

Han er i forbund
med de vantro mod England.

Aldrig blev en konge
købt så billigt.

Frels England
uden at udgyde engelsk blod.

Når Richard tjener jøderne,
hvem ville så kalde ham engelsk?

Brænd denne vantro, og gen
hendes folk i havet, og Richard med.

Retten vil nu tillade,
at fangen taler for sin sag.

Jeg lærte lægekunst
af Miriam af Manassas.

Men jeg har brugt den
til at lindre smerter.

Hvis dette dømmer mig og mit
folk som trolddomskunstnere, -

- må Gud så tilgive mennesker,
som søger retfærdighed, -

- for i denne verden findes den
kun i døden. Jeg er uskyldig.

Før hun dømmer sig selv,
kræver jeg at tale med hende.

Skal jeg nægte det?

Jeres anmodning er bevilget.

Denne ret lukker øjnene for Jeres
skæbne. Den finder Jer skyldig.

I bliver brændt på bålet,
og asken bliver spredt.

Jeg beder til,
at mit folk ikke skammer sig.

Vi kan opskyde dommen.
Når de bliver anklaget, så tilstå.

- Forbrydelser, jeg ikke har begået?
- Tilstå, og I bliver frifundet.

På den betingelse
at I afsværger Israels tro.

En sådan verden vil jeg ikke leve i.

Uden sol, måne eller luft.

Uden tro, kærlighed eller ære.

Når I forlader den,
har den intet liv.

I spilder rettens tid. Fortsæt.

Retten udtaler,
at Rebecca af York er heks, -

- besat af sataniske kræfter,
og skyldig i dæmoniske kunster.

For dette overgiver vi hende
til hendes straf... Døden ved ild.

Stands, ædle herrer!

Jeg, Wilfred af Ivanhoe,
anfægter rettens dom.

Hendes skæbne
må afgøres af Gud ved tvekamp.

- Er tvekamp påbudt her?
- Det er det, sire.

En påkaldelse af Guds dom
kan ikke nægtes, -

- medmindre den anklagede
afviser forkæmperen.

- Hvad siger den anklagede?
- Af hele mit hjerte siger jeg ja.

- Må retten vælge sin forkæmper?
- Det må den, sire.

Sir Brian de Bois-Guilbert.
I modtager udfordringen.

Jeg vil ydmygst modtage den ære -

- for at overholde den retfærd
fra min prins i tvekamp.

Om tre dage -

- vil en tvekamp finde sted
i Ashbys ringe. Til døden.

Hvis en af Jer anfægter
ridderskabets love, -

- vil jeg stoppe kampen,
og når jeg kaster min kølle ned, -

- vil den, der forbrød sig,
blive skudt af de kongelige skytter.

Rebecca, når jeg går ind i ringen,
er det for at bevare mit gode navn.

Hvis jeg gør det, dør Ivanhoe
og I på den mest grufulde måde.

Hvis jeg trækker mig nu, vinder
Ivanhoe, og I lever begge, -

- mens jeg bliver
en ridder uden ære.

Alt dette kan jeg udholde,
hvis I siger: "Jeg er Jeres. "

Vi er alle i Guds hænder,
ædle ridder.

Så tæl Jeres liv i det mindste,
og også sakserens.

Da I rider for hoffet,
vælger i først.

Jeg vælger stridskøllen.

Jeres fjende ønsker tæt kamp.
Vælg økse eller klinge.

Jeg vælger øksen.

Bered Jer, tapre riddere.
Indtag jeres positioner.

Må Gud bevare retfærdigheden.

Se til, sakser,
at du ikke rammer hesten!

Ivanhoe, må Gud frelse dig.

Rebecca...

I må tiltro skæbnen, at jeg
elskede Jer, og ikke sir Ivanhoe.

I var altid min og kun min.

Gud bevare dig.

Milady, i døden talte han sandt.

- I elsker stadig Ivanhoe?
- Nej, milady.

Jeg stjal måske lidt lykke,
men ikke fra ham eller Jer.

Kun fra mine drømme.
Hans hjerte var altid Jeres.

Foran mig knæler et delt land.

Rejs Jer som èn mand,
og han er for England!