Akan
Albanian
Amharic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
I 1993 omringede myndighederne et religiøst samfund nær Waco i Texas
Efter den længeste belejring i amerikansk politis historie, brændte sektens hjem ned til grunden
82 medlemmer omkom
heraf 23 børn
Lad os begynde herovre.
Det er resterne af den betonbunker, der var her. Så tyk var muren.
Her fandt man de fleste kvinder og børn omkomne.
Nogle af dem var klæbet sammen på grund af varmen.
Børnene, der krammede hinanden.
Det sker, når man misfortolker Bibelen. Så dømmer Gud en.
Man kan se den sorte røg bag os. Det er forfærdeligt.
Nu er det op til David Koresh. Hvis han er den, han hævder at være -
- vil han ikke lade sine følgere brænde ihjel.
Folk skal se det og frygte det og have tillid til Herrens navn.
Man kan kalde David en kultleder, men sådan var det ikke.
"Hver morgen fælder han dom."
Han havde et formål. Han stak dybt.
Han fik mig til at favne ham for den, han var. Messias.
At blive valgt som Guds hustru var den største ære.
Mine døtre havde et seksuelt forhold til David.
Gud beder sine profeter om at gøre sære ting.
Jeg syntes, det var forkert, så jeg pakkede mine ting og stak af.
Da vi vågnede en morgen -
- var min mor væk.
Han er hård. Han har ikke bare våben. Han har Gud.
David kaldte os eliten blandt Guds udvalgte folk.
Vi vidste, der ville komme en krig.
Vi fik nys om, at de lavede våben om til fuldautomatiske våben.
Så er de virkelig farlige.
ATF havde brug for en, der kunne arbejde undercover i kulten.
Hvis de skyder efter os ... Hvad ville du selv gøre?
Davidianerne var der for at dø.
Jeg sagde til ATF, at de skulle handle hurtigt.
Han skulle overrumples.
Jeg møder jer på dørtrinnet.
Men nogen kommer til skade, hvis I bliver ved på den måde.
Det er jer, jeg taler til. Nogen kommer til skade.
Det var en kold, trist og våd dag.
Vinduesviskerne kører. Vi lytter til musik.
Vi venter på at høre fra ATF, at de har sikret komplekset.
- Vær forsigtig, ikke? - Jo.
Operationen blev kaldt Den Trojanske Hest.
Med tanke på kompleksets størrelse -
- automatvåben, sprængstoffer og børn -
- var overraskelsesmomentet altafgørende for razziaens succes.
Den dag razziaen skulle foregå, havde de lokale medier fået et tip.
De prøvede at finde ud af, hvor razziaen skulle finde sted.
En af nyhedsfolkene var faret vild og spurgte min far -
- om han vidste, hvor Mount Carmel lå, og fortalte ham, hvad der skulle ske.
Så vendte min far straks om og advarede David og de andre.
Jeg var sammen med David.
Det var en af de mest skræmmende undercoveropgaver, jeg har haft.
Han siger: "De kommer nu, Robert. De kommer nu."
Robert ringede. Han sagde, davidianerne vidste, vi var på vej -
- og at vi skulle vente.
Men vi fik at vide: "Fart på. Vi rykker nu."
Jeg sagde: "Nej. Nej, nej, nej!"
Stemningen, da vi kørte derind, var tung.
Hvis overraskelsesmomentet var afgørende -
- burde aktionen have været afblæst.
Det gik fra at være en razzia til et bagholdsangreb.
Vi havde en fornemmelse af, at det kunne gå løs når som helst.
Der gik heller ikke lang tid, før vi hørte lyden af helikoptere.
Jeg befandt mig i et af rummene ud mod vejen.
Jeg så lastbiler med kurs mod os.
Jeg havde et AR-15-gevær og en Glock-pistol.
Jeg lagde dem på sengen, og så lagde jeg mig på gulvet.
David kom ind og sagde: "Alle skal gå ind på deres værelser.
Forhold jer roligt. Jeg går ned og taler med dem."
Mine børn skulle til at rejse sig. Så hørte jeg, at de skød hundene.
Jeg kunne høre ham råbe: "Vent lige. Her er kvinder og børn."
Og så brød helvede løs.
Der blev affyret skud, og kuglerne fløj gennem væggene.
Perry Jones blev ramt.
David tog et AR-15 og besvarede agenternes ild.
Der fløj kugler gennem væggen, hvor min hovedpude var.
Det ser meget grimt ud. Det ligner nærmest en krigszone.
Jeg prøvede at beskytte mine børn.
Hvis jeg havde haft mit gevær, havde jeg skudt.
Men jeg havde ingenting.
Judy Schneider blev skudt i tommelfingeren.
Kuglen gik op i armen. Hun tiggede om hjælp.
Da vi var kommet i stilling, smadrede vi ruden med en jernstang -
- og rev vinduet ud.
Bill gik først ind, så kom Glynn, og jeg var nummer tre.
David Koresh kalder sig selv Kristi genkomst.
I så fald er Messias sværtbevæbnet denne gang.
Vi lytter til aktionsstyrkens radio.
De siger, folk er blevet skudt og måske døde.
En siger: "Jeg er blevet skudt igen.
Jeg sidder op ad bygningen. Jeg fryser. Hjælp mig."
Jeg bløder ihjel. Få nogen herind.
Ifølge den amerikanske forfatning må vi frit praktisere vores religion.
Og dem, som skulle forsvare den ret, angriber os.
Hvem ... Hvem skal så forsvare os?
Glem det. Da tænkte de fleste af os: "Vi må stoppe det her."
Hvis de var trængt ind, havde de dræbt hvem som helst.
Det kunne jeg ikke tillade.
Jeg så en mand på taget, som skød ind i bygningen.
Jeg gjorde det nødvendige for at stoppe det.
Skød du ham?
Jeg skød. Jeg ved ikke, om jeg ramte.
Det var selvforsvar.
Alarmcentralen.
Jeg kan høre skud.
Telefonen ringede. Det var Wayne Martin, der ringede.
Han var et af sektens medlemmer.
Vi er omringet af 75 mænd. De skyder på os, i Mount Carmel.
Sig, at her er børn og kvinder. De skal stoppe!
Jeg kendte Wayne Martin. Jeg havde set ham torsdagen forinden.
- Wayne ... - Jeg bliver beskudt!
Kvinder og børn er i fare!
- Sig, at de skal forsvinde! - Wayne ...
- Wayne, hør nu her. - Forsvind!
Så tag det her, I svin!
- Få dem væk! - Ja. Tag det roligt.
En dramatisk situation udspiller sig lige nu hos en sekt uden for Waco.
Det forlyder, at der er flere tilskadekomne.
Så giver Martin røret til Koresh.
- Det er Lynch. - Lynch? Det er et pudsigt navn.
- Hvem taler jeg med? - David Koresh. Den berygtede.
Det var ret utroligt. Han var meget fattet.
Det lyder vildt, men I hører om det før eller siden.
Der står ting i Bibelen om Kristus, som har været omgærdet med mystik.
I Åbenbaringen står der:
"Jeg kommer snart, og med mig min løn."
Man tænker: "Han er anderledes."
Vi er midt i en skudveksling, og så taler han om teologi.
Må jeg lige afbryde dig? Vi kan godt diskutere teologi, men ...
Det handler om liv og død. Teologi er liv og død.
Jeg befandt mig stadig i bygningen. Der kom en mand ind iført jeans.
Han vendte sig om og affyrede en skudsalve.
Vi skød mod hinanden samtidig.
Han faldt, og jeg løb gennem rummet for at komme ud ad vinduet.
Jeg landede på cement fra tre en halv meters højde.
Jeg landede på knæ, albue og hoved.
Jeg er ret sikker på, at det var David Koresh, jeg skød.
Vil I se et af hullerne?
Det gør temmelig ondt.
Men det er ikke noget særligt for en sej fyr som mig.
Er det dem? Se at komme væk herfra.
Forsvind!
- Forsvind så! Af sted. - Hjælp!
Jeg græd faktisk, da jeg så ATF-agenterne oppe på taget.
- Det er jeg glad for, at du siger. - Det skulle ikke være sket.
Fire agenter fra styrelsen for alkohol, tobak og våben er døde.
15 er sårede.
Skudvekslingen begyndte med en razzia mod et religiøst samfund i morges.
På det tidspunkt havde jeg været i politiet i 23 år.
Jeg havde set nogle grimme ting i årenes løb.
Men jeg havde aldrig set et blodbad som det her.
Vi forventede, at der ville være sårede.
Men der kom den ene efter den anden. Det var et blodbad.
Jeg så Keith Constantino blive slæbt af sted. Han kunne ikke gå selv.
Jeg havde store smerter. Det gjorde ondt at trække vejret.
Da ATF-agenterne kom, kom de farende og råbte på én gang.
Det første skud, der blev afgivet, var mod os.
Vi havde på sin vis forventet det. David havde jo fortalt os om det.
Man da det så rent faktisk skete, gik man rundt og var i chok.
Davids svigerfar, Perry Jones -
- kom kravlende og råbte, at han var blevet ramt.
Jeg lagde Perry Jones i et rum over for det rum, jeg befandt mig i.
Han skreg og græd.
Jeg hørte en af de andre sige, at Perry bad om et våben.
Perry Jones tog sit eget liv med en pistol.
Min far hedder Perry Jones. Han var ubevæbnet.
I skød gennem døren og dræbte ham. Så tak for det.
Jeg havde ikke boet i Mount Carmel i flere år -
- men min familie var der stadig.
Jeg tændte for tv'et, og pludselig tonede bygningen frem.
De begyndte at tale om razziaen -
- og sagde, at folk var blevet skudt.
Og at der muligvis var et barn, der var blevet skudt.
Jeg sad bare på sengen og sagde: "Mine børn er derinde."
Andet kunne jeg ikke sige. "Mine børn er derinde."
Jeg var rædselsslagen.
Jeg forstod ikke omfanget af det, der foregik.
Det var ikke alle davidianerne, der var i Mount Carmel under razziaen.
Tre eller fire af dem befandt sig i et autoværksted -
- hvor davidianerne tjente penge på at reparere biler.
Min mand, Mike Schroeder, var tit ude at arbejde på biler.
Han nød sin tid sammen med David.
Han var meget mere rettroende, end jeg nogensinde var.
Da razziaen begyndte, hørte han, at vi var under angreb.
Mike prøvede selvfølgelig at komme hjem.
Efter den fejlslagne razzia beskød tre kultmedlemmer agenterne.
Én blev anholdt, en anden blev såret -
- men nåede tilbage til lejren. Én blev dræbt.
- Hej, Jim. - Hej, David. Jeg ved, du er træt.
Aktionsstyrken har fundet et lig nede i slugten.
Hvad har de?
De påstod, at han skød først.
Men alt tyder på, at han blev skudt bagfra, fra siden og forfra.
Jeg tror, at de lå i baghold og ventede på ham.
Et af de skud, han havde fået i hovedet, var affyret på klos hold.
Min mand er blevet dræbt af ATF-agenter.
Alle skal vide, at han bare ville hjem til sin familie.
Han har ikke dræbt nogen. Det er det hele.
Jeg var stolt af Mike, men jeg var nærmest misundelig.
For nu var Mike tættere på Gud, end jeg var.
Her er et.
David var blevet ramt i håndleddet og i siden eller maven.
Det løber ud på puden.
Da David var blevet skudt -
- havde vi en fornemmelse af ...
... at han skulle dø.
Vi skulle alle sammen sige farvel. David var blevet såret.
Han ville næppe overleve.
Hvad skulle vi gøre uden ham?
Hvordan skulle vi vide -
- hvad Gud ville have os til at gøre, når David var borte?
Samme aften afspærrer FBI området og får erklæret flyveforbud.
De begynder at lukke for strøm og telefonkabler -
- så Mount Carmel er afspærret, og ingen kan komme i kontakt med dem.
Mine børn var meget bange.
Jeg måtte huske dem på, hvorfor vi var der.
Der var onde mennesker udenfor, og vi skulle holde sammen.
Så børnene og jeg ladede patroner den første aften.
Hvis I kommer og skyder efter mine hustruer og børn -
- så vil jeg møde jer i døren til hver en tid.
Jeg er ked af, at nogle af jer blev skudt.
Men ... det er op til Gud at få rede på det her, ikke?
Jeg blev ringet op af min chef.
Jeg skulle skynde mig til Waco for at hjælpe med forhandlingerne.
Jeg hoppede i FBI-vognen og kørte med udrykning og 160 km/t. til Waco.
Jeg bad en masse bønner.
Lige fra starten var det meget langt fra noget -
- nogen af os inden for ordensmagten havde prøvet før.
Senere den søndag kom FBI med en fart, som ...
Det var utroligt.
Komplekset lå derovre. Vi rykkede ind i huset her.
Det blev kaldt Sierra One Alpha.
Vi forhandlede fra bagsiden af huset -
- men vi var også meget i det soveværelse, der vender udad.
Det var centrum for operationen.
Hej, David. Byron her.
- Hvem? - Byron Sage. Godmorgen.
Da jeg talte med ham, sagde jeg: "Hvad skal jeg kalde dig?"
"Skal jeg sige David Koresh? Ko-resh?"
Han sagde meget fattet:
"Agent Sage, har du hørt et menneske udånde?"
"Ja, det har jeg." "Så ved du, hvordan det skal udtales."
"Hvad mener du med det?"
"Det er ligesom den sidste udånding, inden et menneske dør.
Det er 'Koresh'."
David Koresh, tag telefonen. Forhandleren vil tale med dig.
- Vil du svare ærligt? - Jeg er ærlig.
- Begår du selvmord? - Nej, det gør jeg ikke.
- Har jeg dit ord på det? - Mit ord er ordet.
Jeg tror, FBI var bange for -
- at Koresh ville tilskynde til masseselvmord.
Men det var stadig uvist -
- om folk derinde var der imod deres vilje.
Vi er ikke terrorister. Her er ikke nogen gidsler.
Mens politiet holder vagt udenfor -
- har en talsperson fra sekten fortalt en lokal tv-station i Waco -
- at børnene ville komme ud fra branch davidianernes kompleks.
Indstil skydningen. Jeg sender nogle af børnene ud.
Der kommer en bil. I skyder ikke, vel?
Han begyndte at sende de børn ud, som ikke var hans.
Det var vist to ad gangen.
Mine børn ville alligevel væk derfra.
Jeg sagde til dem, at deres liv ville blive svært -
- men at de var nødt til at tage ud og leve i det babyloniske samfund.
De skulle huske, hvad de havde lært, og så ville Gud passe på dem.
Send dem ud. Giv dem et kys. Sig, de skal huske, hvad de har lært.
Farvel. Giv mig et kys.
Det skal nok gå.
To kvinder har sat sig ind i bilen igen.
FBI-agenten sætter spædbarnet på forsædet af sin bil.
Fortæl dem, hvem David egentlig er, ikke?
David lovede, at de nok skulle klare sig. Men ...
... det var utrolig svært at lade mine børn gå.
Da vi begyndte at få børnene ud, fik vi en følelse af -
- at nu havde vi udrettet noget. Nu gik det fremad.
Vi havde sat slik frem i et lokale. Da børnene kom derind -
- sloges de om, hvem der skulle have hvad for noget slik.
De havde været vidne til den værste skudveksling i politiets historie.
Men de opførte sig, som om de havde været en tur i rutsjebanen.
Det var forfærdeligt. Ganske forfærdeligt.
De var i Babylon, og de teede sig. De opførte sig ikke ordentligt.
De skulle have sagt nej tak til sodavand og sukker.
Vi filmede dem i metodistkirkens børnehjem i Waco -
- som hjalp os med dem.
Det lyder meget fint og hyggeligt, men vi havde også bagtanker med det.
De optagelser skulle tilbage til forældrene og ramme dem i hjertet.
Vi tænkte, at det ville motivere forældrene til at komme ud.
Hvis FBI sendte videoen til os for at få mødrene til at sige ...
"Jeg savner mine børn. Jeg må ud til dem."
Det ville aldrig ske.
Jeg måtte gøre det, Gud ville have. Ikke det, en mor burde gøre.
På en af optagelserne ser man Kathy Schroeders lille dreng, Brian.
Vi havde fået nogle børn ud den første dag -
- og vi fik flere ud den anden dag.
Vi nærmede os en fredelig løsning.
Efter samtaler med David Koresh er 18 børn og to kvinder sluppet fri.
Det er skudsikkert.
Jeg så razziaen i tv. Det var meget ubehageligt.
Da vi kom frem, var vi opsat på, at de skulle have deres straf.
Vi er her bare for at hjælpe.
FBI's gidselenhed er et antiterrorkorps. Den sidste udvej.
En finjusteret maskine. En dræbermaskine.
Vi havde to stillinger til snigskytterne.
Her er Sierra Two.
Vi var omkring 300 meter fra bygningen.
Her er et af skyttehullerne.
Der er udsigt over komplekset.
Nogle af gutterne havde David på kornet.
De ventede bare på at skyde ham.
Du er bange for, at vi angriber dig, ikke?
Det er ikke vores hensigt.
Det ender med, at I slår os ihjel, og så har I jeres historie.
Her er ingen medier ... I vil hævde, at vi angreb jer.
Jeg havde ham på kornet.
Vi måtte hugge hovedet af slangen.
Et angreb på en kult har udartet til en belejring. Hvad nu?
Stop. Stop.
Hvorfor trængte I ind? Dagen før kunne man læse, at de havde ammunition.
- Det var netop derfor. - I sagde, at I blev overrumplet.
Sådan vil jeg ikke beskrive det, men overraskelsesmomentet var væk.
Jeg har ventet hele formiddagen på at få mit budskab ud.
Ja. Vi arbejder på det. Vi har kontakt med Christian Broadcast Network.
- Det skal nok lykkes. - Gud velsigne dig.
Mens vi fik børnene ud, oplyste David, at han havde et budskab på bånd.
Hvis vi kunne få det budskab afspillet i landsdækkende radio -
- så ville han gå med til at komme ud straks derefter.
Er du klar, Gary? Så spiller vi David Koreshs optagelse.
Jeg, David Koresh, lover efter afspilningen af dette bånd -
- at komme fredeligt ud med folk herinde.
I Johannes' Åbenbaring står der:
"Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord ..."
Mens båndet bliver afspillet i radioen -
- kører vi busser, ambulancer og så videre hen til området -
- så vi kan begynde at modtage kvinder, børn og til sidst mænd.
Jeg var meget optimistisk.
Kl. 13.30 blev budskabet sendt i radioen.
Straks efter afspilningen ville Koresh og hans følgere komme ud.
Men så, omkring kl. 18, får vi David i røret.
Han siger, at han har bedt. Hans Gud har sagt, at han skal vente.
Jeg fik Christian Broadcast Network til at afspille dit budskab.
Det gjorde jeg for dig. Det gjorde FBI for dig.
Du sagde med dine egne ord, David ... Ikke mine ord. Det var dine ord.
"Når optagelsen er afspillet, vil jeg straks derefter ..."
Du lagde tryk på "straks". "... komme ud." Hvad er der sket?
Min øverstbefalende sagde, at jeg skulle vente.
Hvordan forhandler man med Gud?
Det var nok den første indikation af -
- at David Koresh var en manipulerende bedrager.
Jeg er her kun, fordi min Gud siger, at jeg skal vente.
Jeg har ingen intentioner om at rådne op herinde.
Jeg vil hellere leve i et fængsel end det her kolde sted.
Andet kan jeg ikke sige. Jeg er ikke så skør, som I tror.
Koresh hævder at ville holde sit løfte -
- når han får yderligere instrukser fra Gud.
Jeg tror ikke, FBI prøvede at forstå vores tro.
FBI prøvede at regne ud, hvilken taktik de kunne bruge -
- mod en gruppe mennesker, som de troede, var skøre.
De var slet ikke klar over -
- at dem, der befandt sig i bygningen, havde viet deres liv til -
- at efterleve Guds vilje frem for menneskets vilje.
Det betød, at vi ikke ville komme ud.
Det ligner en krigszone. Målet er en religiøs sekt ...
Jeg har studeret religion. Min ph.d. omhandlede apokalyptiske grupper -
- inden for jødedommen og kristendommen.
Jeg sidder og ser tv. Jeg ser, at personerne fra min afhandling -
- lever i bedste velgående i Waco.
Branch davidianerne slog sig ned på landet nær Waco i 1955.
Det er vigtigt at vide, hvem gruppen er.
De tror, at Jesu genkomst er nærtforestående.
David Koresh studerede Bibelen og begyndte at se -
- at Johannes' Åbenbaring var nøglen til al forståelse.
Her står om de syv segl.
Hvert segl skal åbnes -
- hvorefter Guds rige på Jorden vil blive åbenbaret.
Op til genkomsten vil der indtræffe mange katastrofale hændelser.
Jeg har en periode, hvori jeg kan undervise dem -
- der ønsker at lære om seglene. Vi er nået til det femte segl.
Det femte segl er meget voldeligt. Her kræver Guds folk hævn.
I sidste del af det femte segl står der -
- at de skal vente lidt endnu, indtil resten af brødrene er dræbt.
Gud har befalet ham at vente.
Jeg indser, at der kan ske flere drab. Hvad gør jeg?
Skal jeg lade være med at gøre noget?
Jeg kørte til Waco.
Jeg fandt de ledende FBI-agenter.
Jeg spørger Bob Ricks, om jeg kan hjælpe dem.
Jeg fortolker gerne Koreshs ord -
- så vi kan løse krisen og redde liv.
Han var ikke interesseret. "Det rene bibelsludder.
Du kan ikke forstå det, for det betyder ingenting."
De troede, han bare var ude på at narre os.
Disse mennesker er overbevist om, at de er nævnt i Åbenbaringen -
- og at det her er blevet forudset.
Koresh afviser rationelle samtaler, som kan føre til en fredelig løsning.
Han henviser til bibelsteder, som retfærdiggør hans mangel på handling.
Vi tror på noget, som verden skal høre om.
Vi har lært om Guds syv segl -
- som Gud gav sin tjener, Lammet.
Min Gud sagde, at jeg skulle vente. Der sker ting nu, som ingen kan se.
Men hvis I vidste, hvad det her er for en tid, ville I ryste i bukserne.
Jeg vidste, at det var ren retorik. Manden levede det søde liv.
Han er jo kongen. Kong David. Det kaldte han sig selv.
Han vil ikke overgive sig og lade sig fængsle.
I fængslet kan han nemlig ikke være kong David.
Der venter der ham et noget andet miljø.
Intet tyder på, at kultlederen David Koresh har planer om at overgive sig.
En talsmand fra FBI siger ...
Da vi nærmede os den lille bakke ...
Vi kaldte det cirkusbakken eller mediebakken.
Der var mediefolk, T-shirt-boder og folk, som kom for at være med.
"Jeg fik bare den her AK-47".
Det er amerikansk kapitalisme.
Mordere.
De beskytter borgerne mod den slags mennesker.
Alskens grupper kom til Waco. Militser. Regeringsfjendtlige grupper.
Nu kunne de påberåbe sig deres frihed.
Jeg er lige kommet i dag.
Det er jeres tur næste gang! Vågn op!
Der var en karnevalsstemning. Der var intet at rapportere om.
Jeg arbejdede på Dallas Observer.
De sagde: "Reavis, tag ud og se, hvad der foregår ude ved Waco.
De siger, han har fire automatvåben."
"Jeg kender narkohandlere, der har flere."
"Jamen han tror, han er Jesus." Jeg sagde: "Det er vel ikke forbudt."
Jeg ville ikke af sted. Jeg var ikke interesseret.
Jeg gad ikke at køre til Waco. Men jeg tog af sted.
Jeg begyndte at følge historien.
Vi er meget bekymrede for, hvordan børnene har det.
Enten er han ligeglad med dem -
- eller også skjuler han sig bag dem som en kujon.
Når ATF og FBI holdt pressemøder, og det skete dagligt -
- brugte de et ordvalg som en anden spindoktor.
Han tror, han er Guds lam, men han er bare en tarvelig bandit -
- som fortolker Bibelen gennem et geværløb.
Nøgleordene var: Texas, børnemishandler, våbenkult og skør.
Deres hensigt var at fortælle deres side af historien -
- og man fik ikke den anden side, for FBI lod ikke nogen komme ind.
Han har antydet, at han med fornøjelse vil indgå i ildkamp med os.
Men det eneste angreb indefra er pr-mæssigt:
"Gud hjælpe os. Vi vil tale med pressen."
Vi er pressen!
- Mit navn er Lloyd Hemmell. - Vicki Buffolino.
FBI's talsmand, Bob Ricks ...
Pressen sagde det, regeringen ville have dem til.
Der var flere uoverensstemmelser i det, regeringen sagde til dem -
- men ingen satte spørgsmålstegn ved det.
Hej. Jeg hedder Byron. Jeg er en af forhandlerne.
Jeg var den første forhandler på stedet.
Under belejringen sendte forhandlerne videooptagelser til Mount Carmel -
- så folkene derinde kunne se, hvordan de så ud.
Jeg er stolt af min familie. Jeg kan se, I også er stolte af jeres.
Det resulterede i det såkaldte Koresh-familiebånd.
Det første af tre bånd, de lavede til os.
Se her.
Det er min familie. Den ligner nok ikke jeres.
På båndene så man David Koresh med sine børn -
- og nogle af hans koner.
Vi er én stor, glad familie.
Der var mennesker af alle racer -
- aldre og beskaffenhed i den bygning.
De ville ikke væk derfra.
- Er du her mod din vilje? - Nej, overhovedet ikke.
FBI havde de bånd og kunne have offentliggjort dem.
Men de store kanoner hjemme i Washington troede -
- at det ville menneskeliggøre davidianerne, og det ønskede de ikke.
Jeg ser mig omkring og tænker, at det her må være den sidste tid.
- Det er Jim. Hvem taler jeg med? - Heather.
- Hvor gammel er du, Heather? - Ni år.
Hvis du vil ud, siger du det til din far, ikke?
David havde sagt til mig -
- at vi fik mulighed for at komme ud, hvis vi ville det.
Min far var tilsyneladende indforstået med det.
Han sagde ingenting, og han græd ikke. Jeg ventede på en reaktion fra ham.
Gå ind og pak din taske og gør dig klar.
Jeg pakkede selv min taske, så jeg kunne komme ud.
Inden jeg tog af sted, havde min far givet mig nogle bamser.
Og så prøvede de at skubbe mig ud ad døren den næste dag.
Jeg kiggede hele tiden bagud.
Og jeg kiggede fremad. Jeg var bange for at blive skudt.
De anbragte mig i kampvognen.
De flænsede mine bamser op -
- fordi de troede, jeg havde en bombe på mig.
Jeg måtte ikke engang se min mor.
Min mand var stadig derinde, men jeg var lykkelig for at høre -
- at min datter, Heather, var kommet ud og var i sikkerhed.
Men hun var hos myndighederne.
FBI mente, de var blevet hjernevasket og skulle afprogrammeres -
- så hun var i statens varetægt.
Der var fire mænd i rummet.
De havde alle sammen øresnegle, så de kunne lytte med.
Jeg tog røret og hørte min fars stemme.
- Hej, Heather. - Hej, far.
Hvad laver du?
Han sagde: "Er det Heather?" Jeg sagde ja.
Så sagde han, at han elskede mig -
- og at jeg skulle være sød for min mors skyld.
Han sagde, at vi ville ses.
Opfør dig pænt, ikke? Vi ses.
Far? De vil snakke med dig.
- Farvel. - Farvel. Jeg elsker dig.
Nu ved jeg, at ...
Dengang forstod jeg ikke, at han mente, vi ville ses i Himlen.
For han regnede ikke med at komme ud derfra.
Det sidste barn, der kom ud, var Heather Jones.
Derefter sagde David:
"Resten af børnene er mine børn. De kommer ikke ud."
Vi så på hinanden og tænkte: "Det er ikke et godt tegn."
Sagen er, at de børn, som er mine -
- er anderledes end de andre børn. Det er der en grund til.
Hvis David Koresh var ordet, og han i bund og grund var Gud -
- så måtte Davids børn jo have Guds dna.
De blev betragtet som noget særligt.
Han er skrupelløs og tænker kun på sig selv. Han er manipulerende.
Sig hej til dem alle sammen.
Vink til dem. Til kameraet.
Han brugte børnene som skjold.
Vi er bekymrede, fordi der er folk med camouflagemaling.
- Ved du, hvad jeg taler om? - Ja.
Vi er bekymrede, når vi ser folk i elefanthuer på sådan en varm dag -
- og med sort maling i ansigtet.
Hvad er problemet?
FBI henter militærmateriel fra Fort Hood.
Der er 20 panserkøretøjer, kampvogne og mandskabsvogne.
De arrangerer snigskyttepositioner og har 700 FBI-agenter på stedet.
De udgjorde en hær, som nok er den største hær -
- der nogensinde er indsat mod civile i amerikansk historie.
Jeg vil gerne slå fast, at vi har ildkraft nok til -
- at reagere i overvældende grad på, hvad han måtte byde os.
Under belejringen afbrød de strømmen.
Det eneste, vi havde at spise, var MRE'er, militærets færdigretter.
Det smager af savsmuld og pap.
De havde skudt hul i vandbeholderne. Vi måtte samle det regnvand, vi kunne.
Vi kunne ikke gå på toilettet udenfor, så det foregik indenfor i spande.
Hvis de stormer stedet, begår de en fejl.
De kan ikke knuse os, medmindre det er Guds vilje.
De vidste ikke, at vi havde skjult mikrofoner -
- i nogle anordninger. Mere vil jeg ikke gå i detaljer.
Vi fandt aflytningsudstyr i alt, hvad de sendte ind til os.
Vi satte store dieseldrevne lamper op -
- så komplekset var oplyst om natten.
Det skulle forstyrre deres søvn, hvilket jeg er sikker på, det gjorde.
En dag kommer kampvognene -
- og skubber alt vores tømmer sammen til et stort bål tæt på bygningen.
På et tidspunkt kørte de direkte ind i bygningen.
Lige der, hvor jeg lå med hovedet.
Jeg frygter for jer og jeres små soldater, der render rundt her.
Jeres små, snoldede helikoptere -
- og jeres små, snoldede kampvogne.
I nat og i morges var der tændt projektører for at beskytte agenterne.
Der blev afspillet en række lyde over højttalere rettet mod komplekset.
FBI afspillede optagelser af hanegal ...
Ure, der tikkede ...
Kaniner, der blev slagtet.
Jeg ved ikke, om I har hørt kaniner blive slagtet. De skriger som kvinder.
Det er en meget foruroligende lyd.
Vi forhandlere vidste ikke -
- at aktionsstyrken afspillede de forfærdelige lyde.
Nogle af forhandlerne var uenige i måden, tingene blev gjort på.
Den her er god. Kan du høre det, George?
Ja, det kan jeg. Det er vi nødt til at leve med.
Vi prøvede at nedtone det -
- fordi det sendte et budskab om, at vi ikke havde kontrollen -
- og at der ikke var koordination mellem det, forhandlerne siger -
- og det, aktionsstyrken gør.
De spillede Nancy Sinatras "These Boots Were Made For Walking".
Det var meget surrealistisk.
Man forventer ikke den slags i et civiliseret land.
Lysene og musikken ... De gav os fingeren og viste bar røv.
Folk har givet os musikforslag.
Nogle sagde, at vi skulle spille "Achy Breaky Heart" nonstop.
David var begyndt at få det bedre.
Som modsvar spillede han sin musik og sang for FBI.
Han havde et godt lydanlæg, så det swingede gevaldigt.
Vi modarbejder vores egne interesser for at løse sagen.
I stedet for at så splid mellem dem førte det dem sammen.
Vi er i store vanskeligheder. Men vi er stædige. Det ved I.
Vi vil dø for det, vi tror på.
Det var for skræmmende til, at jeg kunne lade mine børn blive her.
De tre børn, som er min eksmands, har han forældremyndigheden over nu.
Mit fjerde barn fyldte tre år i søndags. Han er den yngste.
Han er stadig i statens varetægt, så vidt jeg ved.
Brian var alene på sin treårsfødselsdag.
Han havde ingen søskende. Det gjorde ondt på mig.
Jeg var nødt til at tale med David.
Den smerte, jeg følte, ved at have en treårig -
- som var helt alene -
- var stærkere i mit hjerte end min kærlighed til Gud.
Så i det øjeblik var min synd -
- at jeg ikke troede, min Gud ville passe på min søn.
Min synd ...
... var at tro, at det kun var mig, der kunne gøre det.
Så da jeg havde den sidste samtale med ham -
- gav han mig lov til at gå.
Han gav mig mere, end jeg havde fortjent.
Jeg har en kvinde, som gerne vil ud.
- Hvem er det? - Hun hedder Kathy Schroeder.
Hun vil gerne ud, så vi prøver at finde ud af det.
Jeg blev anbragt i et rum, og så kom Brian derind.
Jeg fik lov til at være sammen med ham i en times tid eller to.
Kathy Schroeder blev genforenet med sin treårige søn, Brian -
- straks efter at hun forlod lejren.
Hun fik lov til at være sammen med ham -
- inden hun blev indkaldt som hovedvidne.
Da de tog ham fra mig igen, sagde de, at han skulle have mad.
At jeg ville få ham at se senere.
Jeg så ikke Brian igen, før der var gået omkring et år.
FBI løj. Sådan er det. De narrede mig.
Jeres organisation i disse Forenede Stater lyver.
I siger "fred", men I lyver.
Nu var der gået knap to uger.
Udfordringen var, at David Koresh fra starten vidste -
- at hvis han gik med til at komme ud, ventede der ham alvorlige anklager.
Han havde intet at miste ved at blive derinde -
- men meget at miste, hvis han kom ud.
Så vi prøvede at finde ud af -
- om vi kunne skabe splid mellem David Koresh, den ultimative leder -
- og Steve Schneider, som var hans næstkommanderende.
Hvis David mente, at det skulle ende med dommedag -
- kunne Steve måske få folk ud.
Steve, tag for en gangs skyld et standpunkt.
Vær den leder, de har brug for.
Helt ærligt. Min mave, mit hoved ... Jeg er opslidt.
Steve, har du modet? Du snakker, men du siger ikke noget.
Jeg tvivler ikke mere. Jeg er nedslidt.
Kom ud derfra.
Vi kunne drive en kile ind mellem Steve Schneider og David Koresh.
Vi fandt ud af, at Koresh havde annulleret alle ægteskaber.
Han havde taget flere koner blandt branch davidianerne -
- og havde fået børn med flere af dem.
En af dem var Judy Schneider. Steves kone.
Jeg sidder og ser på et billede af dig og Judy lige nu.
Hun ser sød ud. Jeg kan forstå, at I to havde det rigtig godt sammen.
- Ja, helt bestemt. - Nu er David kommet imellem jer.
Steve og Judy havde i mange år forsøgt at få børn.
Så snart Judy gik i seng med David, undfangede hun.
Hold lige fast i den tanke og se så på et af de videobånd -
- som vi bad dem om at lave ...
Her tager David sin elskede toårige. Hun hopper op på skødet af ham.
Elsker du far?
Steve Schneider filmer David Koresh -
- som har fået den søde lille pige -
- med Steves egen kone.
Steve, du og Judy havde et godt liv, før I mødte den mand.
- Det har vi stadig. - Har I det?
Vi har nok forskellige opfattelser af, hvad et godt ægteskab er.
Vi prøver at så tvivl hos Steve. Der er nødt til at ske noget.
Jeg siger bare, at vi skal se at få folk ud derfra.
Vi skal have mindst ti ud. Du kan sørge for, at det sker.
Træd i karakter og få dem ud.
Men den næste, der kom ud, var ikke Steve Schneider.
Det var en britisk statsborger ved navn Livingstone Fagan.
Og han havde en mission.
David ville tale med mig, inden jeg gik.
Jeg sad hos ham. Han lå ned.
Han sagde, at jeg skulle gå ud og deltage i forhandlingerne udefra.
En mand blev lukket ud af Mount Carmel-komplekset i går.
Han hedder Livingstone Fagan, er 33 år og britisk statsborger.
Jeg blev behandlet som en kriminel. Orange fangedragt og det hele.
Livingstone Fagan havde lidt af en attitude.
Han ville have nogen til at rense mudderet af sine støvler.
Jeg havde også mudder på støvlerne.
Jeg bad ikke mr. Fagan om at rense dem.
Han var usamarbejdsvillig og meget aggressiv.
Aftalen om, at jeg måtte tale med de andre derinde, blev droppet.
Han nægtede at lave et bånd.
De ville have en optagelse -
- som de kunne bruge i deres propaganda.
Det ville jeg ikke.
Livingstone skulle ringe til os.
Steve, vi forventer, at der kommer ti ud i morgen.
Hvad skal jeg sige? Jeg har prøvet. De stoler mindre og mindre på jer.
Hvis I vil vide, hvad der foregår, skal I vide, hvad der står i seglene.
Fagans mission var nok at jage en skræk i livet på dem -
- der overvejede at komme ud.
For da de ikke kunne tale med Fagan -
- sagde David sikkert, at vi havde dræbt ham.
Vi kan ikke stole på jer.
Der er ingen, der kan stole på regeringen.
David talte om muligheden for, at vi alle sammen kom ud -
- og kom i fængsel.
Der var også mulighed for, at de fleste af os ville dø.
Der var også den mulighed, at Gud ville komme og redde os.
Det håbede vi på.
Hele verden ser med.
- Ja. - I er nødt til at komme ud.
Er I klar til det nu?
Jeg kan ikke overskride min Faders bud.
I slutningen af marts fik jeg et tip fra medierne om -
- at FBI var træt af situationen.
De ville have den afsluttet.
Da jeg hørte det, tænkte jeg: "Det er det værste, der kan ske."
Branch davidianerne kommer til at dø for deres tro.
Jeg følte mig hjælpeløs.
Men så kom jeg i tanker om -
- at jeg var blevet interviewet i radioen af Ron Engelman.
Jeg hedder Ron Engelman. Det her er "Hot Talk" på KGBS.
Ron fortalte, at branch davidianerne plejede at lytte til hans program.
Det gik op for mig, at hvis de lyttede -
- kunne jeg tale direkte til David Koresh.
Jeg besluttede mig for at kontakte min kollega -
- dr. James Tabor fra universitetet i North Carolina.
Han havde også studeret dommedagssekter.
Arnold og jeg begyndte at se på muligheden for -
- at få David til at overveje en anden løsning på situationen.
Jeg har dr. Tabor og dr. Arnold med på en telefon.
De vil tale om de syv segl.
Vi begyndte at foreslå -
- at David skulle skrive en bog om de syv segl.
Med al medieopmærksomheden ville hans budskab endelig komme ud.
David har fået verdens opmærksomhed -
- men ingen har hørt hans budskab endnu.
Det var et sats. Et skud i tågen.
Men Koresh hørte udsendelsen.
Han fornemmede, at det var en del af Guds vilje.
Den 14. april sender David et brev ud. Han siger, at ventetiden er slut.
"Gud har sagt, at jeg skal skrive budskabet i en bog.
Når bogen er skrevet, kommer jeg ud."
Sørg for, at det havner i de rette hænder.
Det skal sendes til de to forskere. Det skal ikke sælges som bog.
Det var fedt for David -
- for han havde ikke fået mulighed for at fortælle verden om sit budskab.
Det fik han nu, troede han.
Jeg kan altså sige nu, at David Koresh har sagt -
- at så snart han er færdig med sit manuskript om de syv segl ...
Så er jeg skredet. Jeg er træt af færdigretter.
I får hele molevitten, og I vil blive forundrede.
Jeg spørger ligeud, hvor lang tid det vil tage.
"Ikke særlig længe."
Jeg siger: "David, det tog over 600 år at skrive Bibelen."
Han siger: "Højst to dage pr. segl."
David begynder at skrive, og Judy Schneider renskriver det.
- Hvordan går det med seglene? - Jeg arbejder på det.
Vi har et segl, ikke? Er du færdig med det første?
Jeg er snart færdig med det andet segl.
Steve Schneider siger, at han gennemlæser det.
David gik ud af niende klasse og staver ikke så godt.
Vi siger: "Kan du høre dig selv? Det er jo langt ude.
Siger du, at Guds søn, Himlens og Jordens skaber, ikke kan stave?"
De juridiske forhold og en exitplan kom på plads.
Han havde skrevet om det første segl.
Den weekend var vi ellevilde.
Folk spørger, om han får lov til at færdiggøre sit manuskript -
- og hvor lang tid det vil tage.
Han ville jo ikke overgive sig. Han ville blive ved med at vinde tid.
Vi troede, at FBI ventede på, at David skrev færdigt -
- og så ville de komme ud.
Vi anede ikke, hvad der foregik i kulissen i Washington.
Vi ved -
- at Janet Reno ikke fik at vide, at David var klar til at overgive sig.
Man sagde, at han ikke ville komme ud, men var selvmordstruet og skør.
Og så fik hun at vide, at han sikkert ville misbruge børnene.
Om aftenen den 18. april bliver jeg ringet op af hærchefen.
Han siger: "Kom med det samme." "Hvad er der?"
Han siger: "Vi rykker ind nu."
Vi forhandler ikke længere. Vi siger: "Kom ud.
Kom ud med hænderne i vejret. Nu stopper det."
Jeg vil angribe. Det er det, jeg er trænet til.
Han skal betale for sine forbrydelser. For at have dræbt de fire ATF-agenter.
Jeg ringer til komplekset, og Steve Schneider tager telefonen.
"Hej, Byron!"
Jeg skal fortælle dig noget vigtigt. Kan du høre mig?
Vi er i gang med at fyre tåregas ind i bygningen. Det er ikke et angreb.
Vi kommer ikke ind. Forstår du?
Det er ikke et angreb.
De lagde på.
Kom ud nu og følg instrukserne fra folkene i kampvognen.
Bygningen begynder at ryste. Jeg tænker: "Er det et jordskælv?"
David, du har fået dine 15 minutters berømmelse. Kom ud nu.
De fører en kranarm ind og lukker gassen ud.
Vi tog alle sammen gasmasker på, men de var for store til børnene.
De kunne ikke få dem på.
Vi gør jer ikke fortræd. Følg instrukserne.
Gassen indeholder lokalirriterende stoffer, som kan være smertefulde.
Kom ud med hænderne i vejret. I skal være tomhændede.
De river bogstavelig talt et hjørne af bygningen.
De skød også gas ind gennem vægge og vinduer.
Jeg affyrede nok 93 skud gas.
De kom flyvende ind ad vinduerne og satte sig fast i væggene.
De hvæsede.
De gassede os fra kl. 6 til kl. 12.
Seks timer med gas.
Det har nok været skræmmende for dem, som var derinde.
Den ene gang, jeg tog gasmasken af, brændte det i øjnene.
Så vidt vi ved, er det første segl ikke færdigt.
Det var en forhalingstaktik. De ville aldrig komme ud. Ja?
Jeg ville finde ud af, hvad der foregik.
David så på mig og sagde: "Kan du betjene sådan en?"
Han rakte mig en granat.
Han forventede et decideret stormløb.
Vi befandt os i kirken.
Vi hørte nogen råbe -
- at bygningen var i brand.
Jeg ser hvid røg og tænker: "Det er underligt."
Og så: "Det brænder jo."
Der kommer røg fra flere vinduer.
Der sad en davidianer inde hos os på stationen.
Jeg spurgte hende, om de ville komme ud nu.
Hun sagde: "Nej. De kommer aldrig ud."
Det var næppe det, FBI havde til hensigt.
De ønsker ikke, at folk brænder inde. Det er forfærdeligt.
Vi aner ikke, hvad der har udløst det.
Situationen er meget, meget alvorlig.
Jeg er inde i kirken og prøver at trække vejret iført gasmasken.
Jeg hører et råb oppefra: "Bygningen brænder."
Det er en afgørende faktor. Nu burde folk begynde at komme ud.
Der er en mand på taget.
Der var vindstød på op til 65 km/t.
Ilden ville omslutte bygningen og brænde den ned til grunden.
Den ville være udbrændt inden for en halv time.
Man kan se den sorte røg bag os. Nu er det op til David Koresh.
Hvis han er den, han hævder at være, lader han ikke sit folk brænde ihjel.
Jeg fattede ikke, at forældrene ville lade deres børn blive derinde.
Nu står kirken i lys lue.
Jeg springer ud af bygningen.
Da jeg kommer ud, kan jeg høre folk derinde skrige.
Jeg hørte noget, der lød som skud.
Flammerne stod ud ad bagdøren. Hvor skulle jeg gå hen?
Jeg kiggede op og så tilbygningen til vandtårnet.
Den var af beton og brændte ikke.
Jeg skyndte mig ind i det lille rum.
Varmen var så overvældende, at den tvang mig ned på gulvet.
Jeg ruller rundt og taler til Gud.
"Hvis du vil lave et mirakel, så skynd dig. Her er meget varmt."
Det var næsten uudholdeligt at trække vejret -
- fordi den varme luft brændte i halsen på en.
Jeg havde pistolen på mig.
Mit eneste formål med at have den var at tage livet af mig selv.
Jeg har fat i mikrofonen igen, og jeg bønfalder dem.
Og ...
Jeg siger: "Gå nu ud til ..."
Jeg bønfalder ham. Jeg siger: "David, det må ikke ende sådan her."
Du har nogle dyrebare børn derinde.
David, kom nu. Det skal slutte nu.
Jeg så det i tv. Jeg sagde: "Du vil vel ikke udslette dem?"
Han siger til mig lige så lavmælt:
"Jo. De skal slagtes som beskrevet i Ezekiels Bog, kapitel 9."
Da græd jeg.
Stilheden var overvældende i det kommandorum.
Jeg spørger davidianeren: "Din datter er derinde, er hun ikke?"
Hun siger: "Jo, hun er. Gid jeg selv var derinde."
Jeg sad og så det i fængslet.
Der var en fornemmelse af trods i det, at de ikke kom ud.
"I knækker ikke vores tro ved at gasse os eller brænde os ihjel."
Der var ingen, der kom ud.
De var opsat på at efterleve Guds vilje og tjene hans formål.
Da jeg så det brænde -
- tænkte jeg, at hvis jeg lod følelserne råde, ville jeg også dø.
Langsomt kommer et par af dem ud.
Jeg beordrer dem til at holde hænderne oppe -
- og smide deres våben.
Det er en, to, tre, fire ...
Hvor er de øvrige 91? Vi tror, der var 95 derinde.
Jeg hopper ud gennem hullet. Huden skræller ligesom af mine hænder.
Der er ingen vabler. Den ruller bare af. Min jakke smelter.
Jeg ser mig over skulderen.
Det hul, jeg kom ud af, står i flammer.
Der kommer ikke flere ud den vej.
Da Doyle kom ud, råbte jeg til ham: "Hænderne op. Hvor er børnene?"
Da han kom nærmere, gjorde jeg det klart -
- at han skulle beholde hænderne oppe. Ellers ville jeg blæse knoppen af ham.
Den mand lod sin datter brænde ihjel derinde.
Jeg vidste ikke, hvor min datter var.
Man håber på et mirakel.
Der kom en kvinde ud foran. Hun vendte om og løb ind igen.
Jeg tog fat i hende og fik hende hen til kampvognen.
Ruth Riddle. Hende kunne man genkende. Hendes tøj ryger.
Hun har disketten i lommen.
Det virkelig sørgelige er børnene.
Der er formentlig 17 børn derinde.
At se alle dem, man kender, dø, og vide, at det er det rigtige at dø -
- er faktisk godt. Jeg skulle også have været død.
Hvad skulle jeg herude?
Jeg ville gerne være omkommet sammen med dem.
Jeg blev inde i rummet, indtil ilden var døet hen.
Efter omkring tre timer kom jeg ud -
- med mit hvide flag, som bare var en kornsæk.
50 geværer peger mod ham på én gang.
Jeg fik besked på at gennemsøge rummet.
Jeg fandt en pistol, nogle ladte magasiner og en håndgranat.
Han kunne godt have skabt problemer.
Det ser ud til, at agenterne eskorterer en ud.
Ja, det ser sådan ud.
Jeg skulle ikke være kommet ud. Jeg skulle være død i flammerne.
De kom ind og sagde til os -
- at vores forældre havde begået selvmord.
Jeg troede ikke på, at min far ville gøre sådan noget.
Så jeg satte mig under et sofabord -
- og krummede mig sammen. Jeg sad der i to dage.
Jeg fik Heather i telefonen. Hun græder.
Hun siger, at hendes far er død.
Og jeg måtte ikke komme og være hos hende.
Jeg kunne ikke tage hende i min favn.
Jeg kunne ikke trøste mit eget barn.
Jeg sagde, jeg ikke ville fælde nogen tårer.
For det var det, der var meningen med det.
Jeg gik udenfor for at trække luft -
- efter at jeg var færdig med forhandlingen.
51 dages forhandlinger var slut -
- da de tog den beslutning.
Ni branch davidianere kom ud.
Der var ikke én af dem, som tog et barn med ud.
Men en af dem tog en hund med ud.
En hund.
Vi ønskede ikke, at komplekset skulle brænde.
Vi var alle sammen rystede og chokerede -
- da vi så flammerne. "De begår jo selvmord!"
Børnene er døde, fordi Koresh fik dem dræbt.
Uden tvivl. Han gav ordren.
Han havde 51 dage til at lade dem gå. Han valgte, at de skulle dø.
Hvert eneste barn på de optagelser omkom.
Han sendte dem ikke ud.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om -
- at ilden blev påsat af davidianerne, og at David Koresh gav ordren til det.
Tror jeg på, at det var os, der påsatte branden? Nej.
Profetien lagde ikke op til, at vi selv skulle starte en brand.
Jeg kan huske, at jeg hørte et råb fra den anden ende af lokalet.
"Ikke indenfor. Udenfor." Jeg kigger ud i gangen.
Der står en og hælder noget, der ligner brændstof, ud på gulvet.
Straks derefter er der en ovenpå, der siger: "Sæt ild til det."
David havde arrangeret det sådan -
- at hvis FBI angreb os i et stormløb, ville han sætte ild til bygningen.
Der var lig overalt, som man prøvede at undgå at træde på.
Det var ikke muligt.
Så trådte man på et ribben eller en benknogle.
Det er helt grotesk.
Der stod kun en betonbunker tilbage.
Der lå 40 forkullede lig derinde.
De fleste var børn.
Det var hårdt for folk, også mig selv ...
... at håndtere.
Jeg er så ked af det.
De tog alt fra os.
Jeg savner din far hver dag.
Men I giver mig en grund til at leve videre hver dag.
Jeg elsker dig.
Det var ikke Davids skyld. Det var regeringens.
Han lærte noget fra sig, som folk kunne tro på eller lade være.
De havde ret til at forlade stedet. Det gjorde jeg.
FBI betragtede Davids følgere som hjernevaskede mennesker -
- uden fri vilje.
De forstod ikke, at nogen kunne være så stærke i troen.
Davidianerne ville ikke væk derfra. De troede, de var sammen med Gud.
Vi skyder, før vi forstår. Det skaber problemer for os.
Retsmedicineren og hans stab bekræfter -
- at identiteten af lig nr. 18 er David Koresh.
En foreløbig obduktion tyder på -
- at mr. Koresh blev ramt af et enkelt skud i ansigtet.
Disketten overlevede og blev afleveret til mig og Phil Arnold.
Det er slet ikke, som man skulle have troet.
Det er ganske romantisk.
Det har i hvert fald substans.
Nogle siger, at David bare kunne have ladet folk gå. De behøvede ikke at dø.
Men at spørge, hvorfor han ikke ledte dem ud -
- svarer til at spørge, hvorfor Jesus ikke opgav sin mission.
Han behøvede vel ikke at blive korsfæstet?
Jeg tror, at David var en inkarnation af Gud.
Kommer han tilbage? Ikke i den menneskelige form, David var her i.
Men er det Gud? Ja.
Jeg var og er stadig overbevist om -
- at Davids kald og det, han gjorde, kom fra Gud.
Gud sagde, at han skulle være en synder -
- ligesom han sagde det til sin egen søn.
Og han var villig til det.
Han var villig til at dø for dig og for mig.
Jeg tror, David kommer tilbage.
Jeg tror, han genopstår i min levetid.
Den her historie er ikke slut endnu.
Det er ret vildt, som de anklager lyder som for 2000 år siden, ikke?
Om Jesus.
Hvad nu hvis jeg er Messias? Sæt jeg var det?
Danske tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.